DHO om afroamerikanernes kamp for lighed

Gymnasiet HHX Ringkøbing * Vasevej 20 * 6950 Ringkøbing * Tlf.:

Dansk-Historie-Opgaven (DHO)

HHX 2. år

Klasse

HH2A

Fag 1

Samtidshistorie B

Emne

Den afroamerikanske borgerrettighedsbevægelse

Problemformulering:

Der ønskes en kort redegørelse for opgøret med Jiw Crow i

midten af det 20. århundrede.

Dernæst en kildekritisk analyse af Martin Luther Kings ”Brev fra

Birmingham fængsel, 1963” (i dansk oversættelse).

Til sidst en vurdering af hvor meget ligestilling den

HHX 2. år

Rapporten forventes at have et omfang på 8 sider (19.200 anslag)

Antal anslag i rapporten: 21.420

Tro og love-erklæring

Jeg erklærer hermed, at hele besvarelsen er skrevet af mig selv – og at jeg ikke har anvendt tidligere bedømt

arbejde i min besvarelse.

Dato: 25/6-2015

HHX 2. år

Underskrifter

Dato:

Vejleder:

Opgaven skal afleveres senest fredag d. 26. juni 2015 kl. 13:30

Synopsen skal afleveres i en elektronisk version på It’s Learning.

Dansk-Historie-Opgaven Gymnasiet HHX Ringkøbing

HH2a Den afroamerikanske borgerrettighedsbevægelse 25/6-2015

Indholdsfortegnelse

Indledning .......................................................................................................................................................... 1

Problemformulering ...................................................................................................................................... 1

Redegørelse ....................................................................................................................................................... 1

Analyse .............................................................................................................................................................. 3

Perspektivering/Vurdering ................................................................................................................................ 6

Konklusion ......................................................................................................................................................... 7

Metode .............................................................................................................................................................. 8

Bibliografi ........................................................................................................................................................... 9

Dansk-Historie-Opgaven Gymnasiet HHX Ringkøbing

HH2a Den afroamerikanske borgerrettighedsbevægelse 25/6-2015

Indledning

”We shall overcome” var ordene, Martin Luther King brugte i kampen mod racediskrimination. Det

var som betydning for, at de sortes kamp ikke var uden grund, og at selvom de havde dårlige

betingelser og levevilkår, ville det blive bedre, når de havde vundet. Der blev i løbet af 1900 tallet

kæmpet hårdt og ikke mindst længe for de sortes frihed, hvor der både var diskriminerende

kommentarer og vold i form af lynchning. De sorte ville ikke længere leve i et undertrykket land og

valgte derfor at kæmpe for deres egen frihed og lighed mellem alle amerikanere.

Martin Luther King kæmpede for de sortes rettigheder og stiftede sammen med andre præster et af

de vigtigste borgerrettighedsorganisation i 1957, som hed Southern Christian Leadership

Conference. Denne organisation gik især ind for ikke-voldelige demonstrationer, hvilket var Martin

Luther Kings varemærke. Martin Luther Kings mange demonstrationer og taler var en stor del af

borgerrettighedskampen og de sortes sejr i 1968. Forsvaret for den ikke-voldelige kamp er også

formålet ved brevet fra fængslet i Birmingham.

Problemformulering

Der ønskes en kort redegørelse for opgøret med Jiw Crow i midten af det 20. århundrede.

Dernæst en kildekritisk analyse af Martin Luther Kings ”Brev fra Birmingham fængsel, 1963” (i

dansk oversættelse).

Til sidst en vurdering af hvor meget ligestilling den afroamerikanske befolkning havde opnået i

1968.

Redegørelse

I USA har den sorte befolkning altid været undertrykte, blevet holdt som slaver, ydmyget ved

lynchning og aldrig haft de samme muligheder som den hvide befolkning. Indtil 1865 var de sorte

holdt som slaver og levede udelukkende for at være de hvides arbejdsdyr. Først da Abraham

Lincoln indførte artikel 13 i 1865, blev slaveri eller ufrivillig trældom ulovlig i USA - dog ikke

hvis det var en straf for en forbrydelse. Den sorte befolkning var nu på vej mod ligestilling mellem

dem og de hvide, hvilket de hvide ikke var tilfredse med. I løbet af disse år var sydstaterne styret af

nordstaterne, men det sluttede, da man i 1877 lod sydstaterne styre sig selv, blev Jim Crow lovene

indført. Disse love var raceregler, der sørgede for, at den sorte befolkning forblev holdt nede i

forhold til de hvide. Lovene blev også kaldt for de anti-sorte love, hvilket ikke bare var love, men

en livsstil for alle i sydstaterne.

Dansk-Historie-Opgaven Gymnasiet HHX Ringkøbing

HH2a Den afroamerikanske borgerrettighedsbevægelse 25/6-2015

Jim Crow-systemet understøttede, at de hvide var overlegne i forhold til de sorte, og at en race

blandet mellem de hvide og de sorte, ville ødelægge USA. For at bibeholde race-hierarkiet blev der

ofte brugt vold, heriblandt var lynchning ofte benyttet. I 1868 og 1870 indførte man to artikler i

forfatningen, der gav mennesker, som er født eller har indfødsret i USA borgerrettigheder og

stemmerettigheder, dette blev dog ikke overholdt i alle stater. Det skyldtes, at det ikke var en

direkte lov, selvom det stod i forfatningen. Dermed kunne hver stat fortolke artiklerne på hver deres

måde. Især Sydstaterne lavede derfor regler, der stadig gjorde den sorte befolkning underlegne -

blandt andet eksemplificeret gennem deres regler omkring bustransport, fængsler, skoler og

stemmeret. Ved stemmeret blev der lavet begrænsninger ved hjælp af bedstefar-klausulerne og

stemmeafgivningsskat, mens kun medlemmer af demokraterne kunne stemme. Derudover var der

prøver i boglig dannelse, som svingede meget i sværhedsgraden, alt efter om det var en sort eller

hvid person. I busser var der opdelingsregler, hvor de sorte havde pladser omme bag i bussen og de

hvide foran. Derudover skulle en sort person altid afgive sit sæde til en hvid person, hvis der ikke

var andre pladser (Pilgrim, 2011).

Den sorte befolkning kæmpede for at få de rettigheder, forfatningen havde givet dem i slutningen

af 1860’erne. Det gjorde de eksempelvis med en busboykot i Montgomery, hvor Martin Luther

Kings ikkevoldelige taktik viste sig succesfuld for første gang. For at NAACP (National

Association for the Advancement of Colored People) kunne begynde en busboykot, var det

nødvendigt, at en respektabel borger blev arresteret for at bryde byens busregler. Rosa Park havde

været NAACP-aktivist gennem det meste af sit liv og var uddannet på det sorte Alabama College.

Hun var derfor en respektabel borger, som NAACP kunne gøre brug af til deres boykot.

Den 1. december 1955 nægtede Rosa Park at afgive sit sæde til en hvid mand. Hun blev arresteret

men da der ingen andre anklager var i Rosa Parks-sagen, anmodede NAACP om at bruge hendes

sag, hvilket igangsatte busboykotten den 5. december. (Keko, 2010) (Trueman, Ukendt år)

Det begyndte med en endags boykot, men endte med at vare 381 dage. De sorte forlangte samme

behandling som de hvide og retten til deres sæde, hvis de fik et før de hvide. Boykotten gav et stort

økonomisk tab til busserne, som mistede 80 % af sine indtægter, dette var grundlaget, for at

busserne ville overgive sig. Borgerrettighedsbevægelsen gik til sidst til domstolene, hvor der i juni

1956 blev bestemt at segregationen i busserne var forfatningsstridig. (Keko, 2010) (Trueman,

Ukendt år)

Dansk-Historie-Opgaven Gymnasiet HHX Ringkøbing

HH2a Den afroamerikanske borgerrettighedsbevægelse 25/6-2015

Analyse

Den 12. april 1963 blev Martin Luther King og nogle af hans medarbejdere arresteret for at have

modsat sig en domstolskendelse i Birmingham, Alabama vedrørende demonstrationsforbud. Fra

fængslet skrev Martin Luther King et brev, som svar på otte præsters udtalelse om, at hans

handlinger i Birmingham var ”ukloge og uretfærdige”.

Martin Luther Kings brev var et åbent brev, som blev skrevet 16. april 1963. Brevet var primært

skrevet til præsterne, men eftersom brevet var et åbent brev, blev det publiceret i offentligheden.

Dette gav Martin Luther King opbakning fra befolkningen, hvilket han ikke ville have opnået, hvis

det havde været et lukket brev. Hvis det havde været et lukket brev, ville hans holdninger

udelukkende være rettet til de otte præster, som var imod ham. Derfor ville han ikke opnå det

samme resultat ved et lukket brev.

Analysen er bearbejdet ud fra uddrag af Martin Luther Kings brev ”Letter from Birmingham jail”,

oversat til dansk´.

Uddraget er skrevet af Martin Luther King for at opnå medhold i egne holdninger. Baggrunden for

uddraget af brevet er mangel på opretholdelse af de borgerrettigheder, alle amerikaner har ud fra

forfatningen. Martin Luther King følte sig forpligtet til at prædike om frihed uden for sin egen

hjemby. Dette gjorde han på grundlag af at ”uretfærdighed et sted er en trussel mod retfærdighed

alle stedet.”, hvilket han påpeger i linje 7-8. Både retfærdighed og uretfærdighed er ord, der bliver

brugt igennem hele uddraget af brevet. Dette gøres for at give indsigt i de to ords betydning og for

at illustrere, at de sorte lever i uretfærdighed og derfor kæmper og demonstrerer for at få

retfærdighed. For at give indblik på sammenhængen i citatet skriver Martin Luther King bagefter i

linje 8-9 metaforen ”vi er fanget i et uundgåeligt netværk af gensidighed, bundet i en enkelt

skæbnetråd.” Her sætter han ord på, hvordan kongressen bliver opfattet fra de sortes side. I

metaforen ses der negative ord som ”fanget, uundgåelig og bundet”, hvilket giver en negativ

holdning omkring de sortes synspunkt. Det giver derudover en god forståelse af, hvordan den

enkelte stat hang sammen, og at uretfærdigheden i en stat truede retfærdigheden i alle de andre

stater.

I Uddraget af brevet ses der ofte sammenligninger, når der er skrevet om de sortes handlinger og

de hvides udtalelser - eksempelvis i linje 125-130. Her sammenlignes de sortes fredelige

handlinger, som fører til vold, med en mands besiddelse af penge, som fører til de onde handlinger i

form af tyveri. Derefter sammenligner han deres udtalelser, om ham og hans brødre med at Sokrates

Dansk-Historie-Opgaven Gymnasiet HHX Ringkøbing

HH2a Den afroamerikanske borgerrettighedsbevægelse 25/6-2015

filosofiske spørgsmål førte til, at offentligheden tvang ham til at drikke skarntydegift, og endvidere

at Jesus blev fordømt på grund af hans Gud-bevidsthed, som førte til korsfæstelse. Disse

sammenligninger understøtter hans holdning om de hvides ulogiske udtalelser. Martin Luther King

påpeger i linje 133 at ”samfundet skal beskytte den røvede og straffe røveren.” De sorte har fået

bestjålet de rettigheder, de fik i1776 ved underskrivelsen af Uafhængighedserklæringen. Han gør

derfor de sorte til ofrene og pointere, at det oftest er de forkerte, der bliver straffet, da de kæmper

for rettigheder, der i uafhængighedserklæringen står, at de har. Ved at han bruger ordet ”skal” i

citatet, gør han det klart og tydeligt, at det er en nødvendighed. Som han selv skriver senere i brevet

i linje 87-89 ”Der kommer et tidspunkt, hvor tålmodighedens kop løber over, og mænd ikke

længere er villige til at blive kastet ned i fortvivlelsens afgrund.”. Her benytter han sig igen af

billedsprog for at illustrere deres bitterhed. ”tålmodighedes kop løber over”, hvilket ikke er

bogstavelig talt muligt, men giver en god illustration over, at de sorte snart ikke kan klare disse

ydmygelser mere. Derudover skriver han også ”kastet ned i fortvivlelsens afgrund.” hvilket giver et

indblik i, hvordan de sorte har tænkt sig at kæmpe. De vil ikke lade sig ydmyges mere, men vil

kæmpe deres kamp, hvilket kan gå hen og blive med voldelige metoder i stedet for Martin Luther

Kings ikkevoldelige kampagner.

Martin Luther King sammenligner i flere tilfælde hans egne handlinger med kristendommen. Han

sammenligner sig selv med profeterne, der udbredte kristendommen uden for deres hjembys

grænser. Martin Luther Kings rejser sammenlignes med profeternes rejse for at udbrede ”sådan

siger Herren”, og til Paulus, der udbredte historierne om Jesus Kristus. Eftersom Martin Luther

King selv er uddannet som præst, har han god viden omkring tro og religion. Hvilket medfører en

større tiltro til brevets kristne indhold. Derudover ses han som en klog mand, da han er en sort

mand, der er uddannet, hvilket giver ham tillid og dermed også et godt etos.

En uddannelse var sjælden for en sort mand i 1960’erne. Derfor var Martin Luther King

skræmmende overfor den hvide befolkning. Hans uddannelse var tegn på at de sorte var på vej mod

ligestilling. Det gjorde ham mere troværdig, da han havde mere viden end andre sorte. Dette indgår

også i hans taler og i dette brev. I linje 119-120 skriver han ”Vi må aldrig glemme, at alt Adolf

Hitler gjorde i Tyskland var ”lovligt”, og alt de ungarske frihedskæmper gjorde i Ungarn var

”ulovlig”. Det var ”ulovlig” at hjælpe og gemme en jøde i Hitlers Tyskland.”. Her viser Martin

Luther King, at han har en god baggrundsviden. Hvis han derimod ingen uddannelse havde haft,

ville han have mindre troværdighed. Selvom det han skriver om i dette tilfælde er en

Dansk-Historie-Opgaven Gymnasiet HHX Ringkøbing

HH2a Den afroamerikanske borgerrettighedsbevægelse 25/6-2015

andenhåndskilde, gør han uddannelse, at befolkningen tror, på det han skriver. Martin Luther King

har hverken været med under 2.verdenskrig eller været der, da profeterne gik fra landsby til landsby

for at fortælle om herren, derfor kaldes disse informationer for andenhåndskilder. De er på grund af

dette kun troværdige, fordi han har en uddannelse bag sig, og derfor har en viden, som mange af

brevets læsere ikke har.

I brevet bruger han dog også førstehåndskilder, hvilket ses i linje 69-86. Et eksempel kan være, når

han skriver ”når du kører på tværs af landet og finder det nødvendigt at sove i de ukomfortable

hjørner i din bil nat efter nat, fordi der ikke er et motel, der vil acceptere dig;”. Dette er en normal

hverdag for sorte i særligt sydstaterne, hvor Martin Luther King selv voksede op. Derfor har han

også selv oplevet dette had til sorte og kan snakke på hans egne vegne. Når Martin Luther King kan

relatere til de andre sorte i sydstaterne, hvilket han også refererer til flere gange i brevet, appellerer

til især til de sorte modtageres følelser. I linje 10-11 påpeger han også ”ingen der lever i USA kan

nogensinde blive opfattet som en udefrakommende af nogen inden for dets grænser.”. Det han

prøver at belyse er, at alle der er født i USA er amerikaner, hvad enten man er hvid eller sort. Ved at

påpege den amerikanske nationalitet prøver han at overbevise folket til at være et stort sammenhold,

og at de sorte derfor ikke bærer den nag. Han benytter sig både af logos og patos, da han ved hjælp

af logos forsøger at overbevise befolkningen ved de rationelle konstateringer. Det er ren fornuft, at

alle der er født i USA også er amerikanske borger. Han appellerer dog også til patos, da han formår

at få den amerikanske nationalitet og sammenhold med i citatet.

I uddraget af brevet er der fire ord, der går igen igennem hele teksten. Disse ord er uretfærdighed,

retfærdighed, ikkevoldelig og forhandling. Dette er også de store træk i selve brevets indhold, og

det er hvad Martin Luther King og hans ”negerbrødre” igennem deres ikkevoldelige

demonstrationer gennemlever og prøver at opnå. De sorte lever i uretfærdighed, hvilket de prøver at

påvirke ved hjælp af ikkevoldelige demonstrationer. Dette gør de for at opnå samfundets

opmærksomhed og oparbejde en spænding, så det vil være umuligt at overse, og samfundet er

derfor nødt til at forhandle med dem. De sorte kamp er primært til, for at opnå retfærdighed og de

rettigheder de fik, ved indførelsen af uafhængighedserklæringen i 1776 og forfatningens 3 artikel

som de fik i

Udover de fire ord der går igen, kan man også se en stor forskel på de negative og positive ord,

Martin Luther King benytter sig af, alt efter hvem og hvad han snakker om. Når han snakker om

deres aktioner eller om kristendommen, er der oftest kun positive ord omkring personerne, men når

man ser på, hvad personerne blev udsat for, er der mange negative ord. Som et eksempel skriver han

Dansk-Historie-Opgaven Gymnasiet HHX Ringkøbing

HH2a Den afroamerikanske borgerrettighedsbevægelse 25/6-2015

om USA's politistyrke, hvor han benytter sig af både sarkasme og negative tillægsord til at beskrive

deres handlinger. Det ses i linje. 137-139, hvor han skriver ”I har varmt takket Birminghams

politistyrke for at holde ”orden” og ”forhindre vold”. Jeg tvivler på, at I så hurtig ville takke

politibetjentene, hvis I så deres grimme og umenneskelige behandling af negre her i byens

fængsel;”. Her bruger han anførselstegnene til at gøre ”orden” og ”forhindre vold” til sarkasme,

hvilket er en fordel ved at skrive et brev, da dette ikke kunne være muligt på samme måde, hvis det

havde været en tale. Derudover benytter han sig af tillægsordene grim og umenneskelig, der

beskriver og gør ordet behandling til et negativt ord.

Hvis man ser forskellen, på hvordan han skriver om USA og andre lande, har USA hovedsaligt kun

negative ord. Eksempel er i linje 66-68, hvor han skriver ”Vi har ventet i mere end 340 år på vores

konstitutionelle og Gudgivne rettigheder. Nationerne i Asien og Afrika bevæger sig med flyvende

hastighed mod at opnå politisk uafhængighed, men vi kravler stadig med hestevognshastighed mod

at kunne få en kop kaffe ved frokostdisken.” Her sætter han altså fokus på, at USA er langt bagefter

de andre lande. Ved at han bruger ordet ”hestevognshastighed”, giver det et gammeldags billede af

USA, som ellers skulle være et af de lande, der er kommet længst i udviklingen. I 1960’erne var

hestevogne forældet, og folk gik, kørte på cykel eller i bil, derfor bliver hestevognshastighed et

negativt ladet ord, når man bruger de i sammenhæng med USA's politiske uafhængighed.

Han slutter af med at pointere, at han skriver brevet, mens han sidder i sin fængselscelle ved et

knap så komfortabelt skrivebord. Dette giver en hentydning til deres dårlige vilkår i de sorte

fængsler. Som det sidste skriver han ”Jeres i sagen for fred og broderskab”, hvilket giver det store

overblik over, hvad han vil opnå med både sine handlinger og sit brev.

Vurdering

Martin Luther King og hans negerbrødres kamp var langvarig og hård, men dog ikke ligegyldigt. I

1965 havde de både opnået en lov om borgerrettigheder og stemmeret til alle uanset race. Dette har

siden 1870 været skrevet i forfatningen, men ikke været en direkte lov. Deres største udfordringer

har været at overbevise den hvide befolkning, om at de er fredelige mennesker, der bare ønsker

ligestilling. Det har primært været grundet de artikler, der har været skrevet af journalister i løbet af

årene. Journalister beskrev udelukkende de sortes voldelige adfærd, og så bort fra årsagerne for de

sortes adfærd, hvilket gjorde den hvide befolkning blinde overfor deres egne handlinger. Derudover

gav politiet deres opbakning til undertrykkelsen, og videnskabsmænd har ved hjælp af deres

forskning og uddannelse påstået at hvide er mere overlegne end sorte (Pilgrim, 2011).

Dansk-Historie-Opgaven Gymnasiet HHX Ringkøbing

HH2a Den afroamerikanske borgerrettighedsbevægelse 25/6-2015

I 1965 lykkedes det Martin Luther King og SCLC at påkalde nationens opmærksomhed ved hjælp

af en march fra Selma til Montgomery, der havde en længde på over 80 km. Der blev de fredelige

marcherende overfaldet af politi på heste med tåregas og køller. Forskellen på denne aktion og de

andre var, at denne blev vist på nationalt tv, hvilket betød at både den helt almindelige befolkning

og præsidenten så den såkaldte tragedie. Kongressen indførte derefter en lov, der - på præsident

Johnsons opfordring - sikrede sorte amerikanere ret til at stemmefrit.(Ullerup, 2015)

Ser man bort fra de mest tilbagestående egne i Syden, var forskelsbehandlingen inden for det

offentlige i 1968 forsvundet. Integrationen i de væbnede styrker, skolerne og erhvervsområderne

var blevet opgraderet, og de sorte begyndte at få mere overordnede stillinger. Dog var der stadig

økonomiske og sociale problemer for afroamerikanerne både i Nord- og Sydstaterne. Størstedelen

af den sorte befolkning levede stadig i dårligere vilkår end den hvide, og de sortes bydel blev derfor

ofte kaldt ghettoen. De sorte havde lavtlønnede job og tit flere job for at kunne betale for mad og

husleje, hvor der jævnligt boede flere generationer sammen for at kunne betale huslejen.

Da man ikke havde særlig høj indkomst i ghettoerne, blev der ikke indbetalt mange penge til skat,

som er de penge, og dermed også til bydelens skoler og andre offentlige institutioner. Det medfører

, at børn og unge i de bydele får en dårligere uddannelse end andre jævnaldrende i andre bydele.

Senere i livet får det betydning for jobmulighederne, da de går ofte i deres forældres fodspor med

lavtlønnede job eller intet job. Endvidere giver dette mere kriminalitet, i og med der er større

tendens til at give op, da man ikke har samme chance som befolkningen i andre bydele.

I 1965 kunne der sagtens blive indført stemmeret da det ikke kostede staterne eller befolkningen

penge, men hvis man skal til at udvikle skoler og andre offentlige institutioner, vil størstedelen af

befolkningen ikke godkende det, da det i sidste ende vil være dem, der skal betale.

Konklusion

I 1965 opfordrede præsident Johnson kongressen til at vedtage en lov, der sikrede sorte amerikaner

retten til at stemme frit. Dette blev set som det første tegn på ligestilling, da en hvid mand stod op

og forsvarede de sorte. Man sang derfor den 25. marts ”we have overcome” i stedet for ”we shall

overcome” - men havde egentlig overkommet? De sorte fik rettighederne til at stemme, og de

offentlige institutter blev race-integrerede, hvilket var fremskridt. Dog var der stadig færre sorte

vælgere end hvide og de sociale og økonomiske problemer fortsatte i både Nord- og Sydstaterne.

De sorte fik de rettigheder, der var gratis for kongressen, men der blev ikke investeret i skoler og

Dansk-Historie-Opgaven Gymnasiet HHX Ringkøbing

HH2a Den afroamerikanske borgerrettighedsbevægelse 25/6-2015

huse i ghettoerne, hvilket medvirker til, at de sorte forbliver i deres dårlige vilkår. De sorte har

muligvis ikke sejret endnu og har derfor stadig meget at kæmpe for.

Metode

I min Dansk-Historie-Opgave om ”Brev fra Birmingham” arbejder jeg primært med faget

Samtidshistorie B hvor faget Dansk A indgår i analysedelen. De er begge humanistiske fag, der

undersøger og beskriver mennesket som bl.a. et tænkende og handlende væsen, hvilket er relevant i

forhold til mit analysemateriale, som er et brev til otte præster skrevet af Martin Luther King i 1963.

Her er det Martin Luther Kings egen tolkning af hans arrestation og hans handlinger i Birmingham,

der fokuseres på.

I analysen bidrager begge fag således. Fra Samtidshistorie inddrages kildekritiske overvejelser,

hvor især de historiske hændelser, afsender og de internationale politiskeudvikling er væsentligt, da

racediskrimination har været til i over 100 år. Konflikten mellem den sorte- og hvide befolkning,

hvor de sorte kæmpede med ikke-voldelige metoder, startede i 1957 med Martin Luther King i

spidsen. For at understøtte de kildekritiske overvejelser inddrages argumentationsanalysen fra det

sproglige stofområde i dansk, idet Toulmins argumentationsmodel og de tre appelformer kan vise,

Martin Luther King metoder til at overbevise og argumentere overfor brevets modtagere.

I redegørelsen om Jim Crow lovene i midten af det 20. århundrede benyttes samtidshistorie som et

samfundsvidenskabeligt fag, da der i denne del af opgaver er fokus på den politiske

samfundsudvikling og dens virkning til de sociale og kulturelle forhold.

Til besvarelse af redegørelsen benyttes primært David Pilgrims artikel ”what was Jim Crow”, der

er brugt til baggrundsviden, hvor Don Kekos artikel ”The Montgomery Busboycot” og Chris

Truemans ”Montgomery Busboycot” er blevet benyttet som eksempel på den sortes befolknings

ikke-voldelige demonstrationer. Disse artikler indeholder en historisk fremstilling og derudover en

del kildemateriale, der er relevant for besvarelsen af redegørelsen.

I vurderingen om hvor meget ligestilling den afroamerikanske befolkning havde opnået i 1968

indgår samtidshistorie, som bidrager med kildekritikken i forhold til afroamerikanernes fordele og

ulemper ved situationen og om de har opnået ligestilling, som de kæmpede for i over 100 år.

Dansk-Historie-Opgaven Gymnasiet HHX Ringkøbing

HH2a Den afroamerikanske borgerrettighedsbevægelse 25/6-2015

Bibliografi

Keko, D. (2010). The Montgomery Bus Boycott. Retrieved maj 29, 2015, from examiner.com:

http://www.examiner.com/american-history-in-national/the-montgomery-bus-boycott-

Pilgrim, D. (2011, februar 3). What was Jim Crow. Retrieved maj 29, 2015, from Ferris State University:

http://www.ferris.edu/news/jimcrow/what.htm

Trueman, C. (Ukendt år). Montgomery Bus Boycott. Retrieved maj 29, 2015, from Historylearningsite.co.uk:

http://www.historylearningsite.co.uk/montgomery_bus_boycott.htm

Ullerup, J. (2015, marts 9). Broen fra Selma til Montgomery. Jyllands-Posten.