Studiekompasset.dkKlasse: STX 2.g · Fag: Historie A
De antikke olympiske lege
MiaJungslund
[Type the company name]
1
Indholdsfortegnelse
Indledning ....................................................................................................................................................... 1
Problemformulering: .................................................................................................................................... 1
Redegørelse: ................................................................................................................................................... 2
Olympiaden ...................................................................................................................................................... 2
Den første gravleg ............................................................................................................................................ 3
Til gudernes hyldest......................................................................................................................................... 4
Analysen: ......................................................................................................................................................... 5
Zeus ultimative atlet. ....................................................................................................................................... 5
Den militære træning. ...................................................................................................................................... 6
Fra amatør til professionel. ............................................................................................................................. 6
Fortolkning: .................................................................................................................................................... 8
Romerne rykker ind. ........................................................................................................................................ 8
Konklusionen ............................................................................................................................................... 11
kildelist .......................................................................................................................................................... 12
Indledning & problemformulering:
Med min fascination af oldtids Grækenland, de græske guder og samt forkærlighed til sport.
Falder det mig naturligt at belyse de gamle antikke lege, og den oprindelse og udvikling
gennem en æra i historien. Jeg vil beskrive den spæde opstart samt udviklingen hen imod, en
mere professionalistisk afvikling af legene. Jeg vil via oldgræske citater, belyse virkeligheden
som den stod dengang samt udviklingen af de antikke lege.
Jeg vil redegøre hvordan de olympiske lege opstod. Hvilke rammer der styrede de græske
olympiske lege og dets første discipliner. Jeg vil analysere til hvilket formål de blev grundlagt
og udbredt, hvilken betydning disse oldgræske lege havde for Grækenland og det græske folk.
Til sidst vil jeg nå til grunde i hvorfor denne oldgræske tradition pludselig blev bragt til ophør.
2
Redegørelse:
Olympiaden
De olympiske lege foregik i Olympia på det nordvestlige Peloponnes i Grækenland. Den første
skriftelige kilde der belyser sport legenes oprindelse, er de olympiske sejrslister. Disse lister
dateres tidligst tilbage til 776 f.Kr, derfor kalder vi i dag dette år for den første olympiade.
Begrebet olympiade var i oldtidens Grækenland, den fire årige periode imellem hvert stævne.
1
De olympiske lege var en hyldest til guderne. Religion og sport var på det tidspunkt en og
samme ting. Primært var sporten en del af den militære træning
2
. En ting de græske atleter
gik meget op i var udstråling og i den betydning nøgenhed. At atleten optrådte nøgen, var en
form for social markering. Da atleter under al sportslig udførsel var nøgne gav det dem også
en mørkt solbrændt kulør der dengang var en fryd for øjet. Yder mere fremstod disse atleter
også velsoigneret i modsætning til andre mænd både i og omkring Grækenland. Olympiaden
var derfor noget helt særligt som krævede en helt speciel opmærksomhed på detaljerne. Her
blev den civiliserede græker sammenlignet, og adskilt fra de uciviliserede barbarer fra
norden
3
,
4
. For de antikke grækere var deltagelse i sport en måde at skille vinderen fra
taberne. Man gik enten fra en duel som sejrsherre eller gik ikke fra duellen med livet i behold.
At trække sig fra kamp, var ikke accepteret hverken ved legene eller i egen bystat. Ligeledes
var legene en måde at skille bystaterne fra hinanden, hvilke bystaters atleter sejrede ved
disciplinerne og hvilke bystater var hermed hævet over andre.
5
Når det i Grækenland blev tid til at afholdesen skulle finde sted, blev herolder (olympiske
budbringere) sendt af sted ud til bystaterne i hele Grækenland for at meddele, at atleter skulle
rejse til Olympia og begynde deres optræning. Men udover at bringe atleter til Olympia, skulle
herolderne også fortælle at den hellige fred nu var begyndt. Under de olympiske lege som
varede i alt tre måneder, var det nemlig hellig lov at der var våbenhvile imellem alle bystater.
Under disse tre måneder herskede der altså landefred over Grækenland, hvilket var praktisk
1
Poulsen, Birthe: Den græske olympiade. 1. udg. Tidsskriftet SFINX, 2004. (Bog) side 10-11
2
Hjortsø, Leo: Olympia, den græske olympiade. 2. udg. Gyldendal, 1960. (Bog) side 20
3
Larsen, Carsten U.: Hurtigere, højere, stærkere. 1. udg. phønix-trykkeriet, 2007. (Bog) side 9
4
http://natgeo.dk/folk-og-kultur/lokale-skikke/ol-antikkens-ol-flod-med-prostitution-ofringer-og-doping
5
http://www.b.dk/debat/antikkens-olympiske-lege
3
når deltagere og tilskuere skulle rejse over havet og over forskellige grænser. Atleter ankom
cirka til Olympia 1 måned før legenes start, for fysisk at træne og øge deres færdigheder på
lige vilkår. Under de helt oprindelige lege, varede selve legene kun en enkel dag. Her var den
eneste disciplin løb og legene var derfor komprimeret på en dag. Men efter et par år, kom flere
discipliner til, og legene måtte derfor strække sig over fem dage. De olympiske lege var
dengang en hæder til guderne, og festlighederne var derfor en hyldest til den store olympiske
gud Zeus og hans kone Hera.
6
Legene havde en rådsforsamling hvilket bestod af de mest fornemme adelsslægter i
Grækenland. Dette råd stod for reglement og vedligeholdelse af alle olympiske regler. Ved
overtrædelse af reglementet som der på første dagen var lagt ed ved, straffes familien med en
bøde. Især korruption var en stor synd under de antikke lege. På en Zeus statue i Olympia
stod: “For at vise at du vinder i Olympia ved din fods hurtighed og din krops styrke, ikke ved
hjælp af penge.”
7
i denne sag har der klart været tale om bestikkelse.
Den første gravleg
Som bekendt var de olympiske lege brudt frem fra de oldgræske gravlege, som fandt sted
længe før legenes oprindelse. Det er ved gravlegene ved Patroklos´ høj, hvor vi hører om en
løbe dyst i Iliaden (Førstehåndskilde nedskrevet i 700 f.Kr.)
8
. Det er i Iliadens 23. sang, hvor vi
hører om løbet til Patroklos ære. ”just som de nu styrtet sig frem for prisen at gribe. Gled den
ilende Aias, Athene fik ham til at snuble, der hvor skarnet var spildt af de brølende okser, dem
nyligt. Helten Achilleus, havde slagtet sin ven Patroklos til ære, fyldt med oksernes skarn blev
både hans mund og næse. Skålen i vejret nu ragte Odysseus, som først ankommet til målet.”
9
Dette vers beskriver altså en løbe dyst imellem Achilleus og Odysseus, hvor vi her hører om
Achilleus der vælter i ko møg, og derfor løber Odysseus af med sejren og pokalen. Dette er
også et tegn på at religion har været knyttet ind over sporten, da dette løb fandt sted på den
afdøde Patroklos grav.
6
Poulsen, Birthe: Den græske olympiade. 1. udg. Tidsskriftet SFINX, 2004. (Bog) side 12-14
7
Bendtsen, Margit: Den græske olympiade. 1. udg. clemenstrykkeriet, 1980. (Bog)citat ,side 58
8
Poulsen, Birthe: Den græske olympiade. 1. udg. Tidsskriftet SFINX, 2004. (Bog) side 15
9
Due, Otto Steen: Homers iliade. 1. udg. Nørhaven paperback A/S Viborg, 2006. (Bog) 23.sang
4
Til gudernes hyldest.
Mennesker for nær og fjern strømmede hver fjerde år til Olympia. Sport var en hyldest til
guderne som alle mænd kunne være med til at fejre. Gifte kvinder var forbudt at deltage eller
blot være tilskuer til disse lege. De olympiske lege var nemlig en fælles græsk panhellensk
fest, her kunne alle frie og ustraffede grækere deltage (både moren og faren skulle altså være
grækere). Det var dog svært fra befolkning fra det lavere samfundslag at deltage i legene da
sportsgrenene krævede visse remedier. Især hestevæddeløb, var en sport tilegnet til den
velstående del af befolkningen. Slaver og fremmede kunne kun deltage som tilskuere. Mens at
lege stod på var det forbudt for kvinder at blot krydse Alpheiosfloden som afgrænser Olympia,
de olympiske lege var mændenes fest! Hvis en gift kvinde derfor krydsede Alpheiosfloden,
ville hun blive straffet med døden. Det siges dog at prostituerede og jomfruer var velkommen
til at deltage i festen. Fædre tog deres jomfru døtre med til disse fejringer ved håb om at
kunne gifte hende væk, da en dygtig sportsmand var meget vellidt blandt hele den græske
befolkning.
10
Under de fem olympiske dage var tre store religiøse ceremonier. Atleternes edsaflæggelse,
dødsofret til Pelops og det endelige og store festoffer til Zeus. På den første olympiske dag
skulle alle atleter lægge en edsaflæggelse. Her skulle atleten, hans far, hans brødre og sidst
hans træner sværge at han de forgangne 10 måneder havde trænet hårdt, og nu ville følge de
olympiske regler. Pelops var en oldgræsk heros(halvgud) som grækerne så som at være
manden der indstiftede de olympiske lege. Pelops gravhøj lå placeret i Olympia. Han blev
derfor ved denne fest hyldet, ved ofring på hans gravhøj. Den største religiøse ceremoni der
var under disse fem dage, var det store olympiske zeusoffer. Her var alle med til at fejre
ofringen med pomp og pragt til ære for Zeus.
11
10
http://natgeo.dk/folk-og-kultur/lokale-skikke/ol-antikkens-ol-flod-med-prostitution-ofringer-og-doping
11
Bendtsen, Margit: Den græske olympiade. 1. udg. clemenstrykkeriet, 1980. (Bog) side 15-16
5
Analysen:
Zeus ultimative atlet.
I dag er kun fundament og ødelagte søjler tilbage af det der engang var et kolossalt
mesterværk, nemlig zeustemplet. Zeustemplet var det største og vigtigste tempel i Olympia.
Dette tempel var det største doriske tempel på hele Peloponnes med sine 10m høje søjler.
Templet blev bygget 470-456 f.Kr. og var grundstenen i tilbedelse af Zeus i det antikke
Grækenland. I Zeus templet er en 12m høj statue af Zeus siddende på sin trone. Denne statue
var konstrueret af guld og elfenben. I kraft af denne vidunderligheds betydning og
fænomenale konstruktion, har Zeus statuen opnået den ære at være blevet regnet med som et
af verdens syv antikke vidundere.
12
På femte og sidste olympiske dag, blev alle sejrherrerne bekranset (Bekransningen var ved de
olympiske lege en olivengren) og hyldet, dette forgik i Zeustemplet da sidste offergaver og
takkesalmer blev bragt til den store Zeus statue. For noget der var vigtig for grækerne, var
den store tak til guderne. Den mest berømte og respekterede lyriske digter ved navn
Pindar(520f.kr.-443 f.kr), skrev sejrshymner til den unge sejrs atlet. Pindar beskriver i dette
vers forholdet imellem mennesker og guder: ”og dåd nås kun gennem anstrengelser og
prøvelser, som man har påtaget sig af egen fri vilje. Det store mål er ære og berømmelse. Men
har atleten først vundet denne berømmelse, må han ikke glemme, at han blot er et menneske, og
at han skylder guderne alt”
13
I dette vers fremstår det tydeligt at legene var tildelt guderne.
Pindar siger at sejr blot skyldes gudernes velsignelse til den sejrshavene atlet. Paradokset i
dette afspejler tydeligt det kontrast forhold der ligger imellem den fysiske træning og evnen
til at være en topatlet, kontra sejrens sødme som i denne situation ene og alene tildeles Zeus. I
modsætning til i dag hvor en ekstraordinær idrætspræstation tildeles det enkelte individ.
Usain Bolt for blot at nævne en. Al hybris efter en sejr var nedværdigene overfor Zeus, da det
på daværende tidspunkt var hans velsignelse som var den direkte årsag til atletens sejr, og
ikke atletens personlige præsentation. Derfor gik atleten og hans familie meget op i tilbedelse
og ydmyghed overfor guderne. Dette fortæller os også hvorfor religiøse ceremonier og
12
Bendtsen, Margit: Den græske olympiade. 1. udg. clemenstrykkeriet, 1980. (Bog) side 23
13
Hjortsø, Leo: Olympia, den græske olympiade. 2. udg. Gyldendal, 1960. (Bog) side 31
6
ofringer var folkekært blandt alle grækere, og hvorfor tilbedelse var den efter deres
overbevisning bærende søjle til sejr.
14
Den militære træning.
I baghoved af atletikken og idrættens sammensmeltning med religion, lå også fædrelandets
beskyttelse. Enhver græker vidste nemlig at træning til sport var en forskole til træning af
forsvar til fædrelandet. Det var i Grækenland borgerpligt at træne, og holde sig i form til
kamp. . For enhver dreng i Grækenland var sport en naturlig del af opvæksten. Især brydning,
boksning, vognløb og pankration(Blanding imellem brydning og nævekamp, dvs. alt er
tilladt.), var en primær faktor indenfor militærtræning og forberedelsen til et liv som soldat og
kriger. Det beskrives flere steder at en god atlet, var en god kriger. “De der brydes, lærer at
falde sikkert og let kunne komme på benene igen, at skulle gribe og dreje i forskellige retninger,
at kunne holde til at blive kværket og at kunne løfte sig modstander højt i vejret. Det er klart at
sådan en mand lettere vil kunne kaste med sin fjende, og hvis han selv bliver slået i gulvet, vil han
hurtigt kunne komme op igen”
15
Dette citat stammer fra en græsk forfatter ved navn Lukian (2
årh. e.kr) Lukian tydeliggøre vigtigheden i at deltage i denne slags sport. Han understreger i
slutningen af sit citat hvilken fordel sådan en mand vil have indenfor det krigsorienterede
samfund som var en del af hans virkelighed. Men da professionalisering af legene ramte, blev
den miltære vinkel lagt på hylden. Det at være kriger, var nu ikke det samme som at være
atlet, adskillelse af disse to professioner var nu en del af virkeligheden.
16
Fra amatør til professionel.
Skelnet imellem amatør og professionel var ikke en del af nogle af de græske lege. Hvis man
dengang havde delt legene op i amatør og professionel, ville det ikke give mening at
konkurrere i den lavere række da vinderen skulle være den ultimative atlet, og der derfor ikke
ville være hæder eller guddommelig velsignelse samt social status i dette.
14
Bendtsen, Margit: Den græske olympiade. 1. udg. clemenstrykkeriet, 1980. (Bog) side 23
15
Bendtsen, Margit: Den græske olympiade. 1. udg. clemenstrykkeriet, 1980. (Bog) side 47
16
Bendtsen, Margit: Den græske olympiade. 1. udg. clemenstrykkeriet, 1980. (Bog) side 46-51
7
Da en græsk borger skulle være stærk på alle fronter, både løb, pankration, boksning,
hestevæddeløb, diskoskast, spydkast osv. Grundet den tætte sammenhæng imellem
udøvelsen af disse og miltære færdigheder, som var en nødvendighed. Muligheden for
specialisering af en færdighed var ikke tilstede. Miltære færdigheder fremstod derfor på
daværende tidspunkt som det essentielle overordnede formål.
17
Da der i slutningen af 300 f.kr skete en ændring i statsstrukturen, blev der for alvor sat gang i
professionalismen og afmilitariseringen. Hvor før de olympiske lege handlede om hæderen,
æren samt guddommelig tilbedelse, skiftede det nu til at handle om penge og underholdning.
Statsstrukturen i Grækenland gik nemlig fra at være delt op i en masse bystater til at blive
sammenlagt i større statsdannelser. Der var hermed ikke brug for alle de små bystats hære af
blandet kvalitet, som hver enkel bystat alene ellers havde behov for. Denne sammenlægning
gav mulighed for at kunne selekterer en hær bestående af kvalificerede soldater, som alle kom
fra det professionelle miljø. Herfra kunne borgere altså frit vælge hvilken sport de ville
specialisere sig i, og hermed opstod professionaliseringen af de olympiske lege. Med denne
professionalisering blev korruption og bedrageri også en del af legene som følge, af de
massive pengepræmier. Her fremstår det tydelig at med professionalismens indtog, og
kapitalismens virkemidler opstod der en mindre distancering af de guddommelige intentioner
som grundfilosofien byggede på. Som vi også tideligere har set, blev forseelser straffet med en
bøde, og i nogle tilfælde bortvisning fra Olympia.
18
Begrebet om den professionelle sportsmand blev nu dannet, da det blev muligt for enhver
græker at tjene penge på at rejse rundt imellem forskellige stævner og på denne måde
indtjene til forsørgelsen. For da de blot under legene blev hyldet med olivenkrans og Zeus
velsignelse, og mindre præmier af moderat karakter. Ventede der nu med professionalismens
indtog, uanede rigdom og hæder til den sejrende atlet. Her blev atleten nemlig nu overdynget
med rigdom, skattefrihed eller leder stillinger i byen.
17
Poulsen, Birthe: Den græske olympiade. 1. udg. Tidsskriftet SFINX, 2004. (Bog) side 15
18
Poulsen, Birthe: Den græske olympiade. 1. udg. Tidsskriftet SFINX, 2004. (Bog) side 16-17
8
Fortolkning:
Romerne rykker ind.
Efter den peloponnesiske krig og Aleksander den store erobring af Grækenland, var legene
stadig velfungerende under den panhellenske politik(fællesgræsk politik). Så længe at
æresstatuer i Olympia blev rejst til fordel for orientalske, syriske, ægyptiske og Lilleasiens
herskere, var der mindre fare for at de orientalske barbarer ville angribe Olympia.
Grækenland var altså truet fra mange fronter. Men efterhånden som Romerriget kom ind og
overtog grebet over Grækenland, blev de festlige lege svære og svære at holde intakte. Det
romerske folk mente nemlig at denne græske kultur samt afviklingen af legene var tegn på
nationalisme, og derfor udgjorde en fare for den besættende magt. Samtidig mente de også at
denne form for udførsel af sport var meningsløs. For når man til sammenligning kiggede på
den romerske gladiator kultur, var de olympiske lege ikke forbeholdt rigtige mænd som
gladiatorerne. Seneca som var romers filosof og statsmand sagde i det 2. årh. e.kr ”Det er
tåbeligt og ganske upassende for en uddannet mand at tilbringe alt sin tid på at erhverve
svulmende muskler, en tyrenakke og enorme lunger” omkring 520 f.kr sagde filosoffen
Xenophanes ”Men hvis en mand er sejrrig i løb eller Penthathlon i Zeus helligdom ved Pisas flod i
Olympia, er han så æret i sine byfællers øjne med ærespladser ved legene og fester og
understøttelse på offentlig bekostning og en gave fra byens skattekammer… Men han er ikke så
fortjenstfuld som jeg, for vor visdom er bedre en mænds og hestes styrke… for skønt en by har en
dygtig bokser… vil den aldrig derfor blive bedre ordnet… eller dens kornkamre fyldt derved.
19
Når man sammenligner disse to citater med knap 750 års forskel, ser det tydeligt den måde de
begge anskuede de olympiske lege i forhold til betydning af viden. De to filosoffer taler herom
det samme, meningen med udøvelsen af forskellige sportsgrene og konkurrencen imellem
græske mænd. Seneca hentyder til umandigheden i at fjolle rundt som en civiliseret mand, og
han kan da ikke se meningen med en velplejet og trænet krop som grækerne kunne.. Da
Seneca er filosof fortæller det os samtidig at han må være en intellektuel og meget civiliseret
mand som derfor går ind for viden, og det er nemlig præcis det filosoffen Xenophanes snakker
om i hans citat. Dog er Xenophanes en græsk filosof, men han vægter da stadig visdom højere
19
Bendtsen, Margit: Den græske olympiade. 1. udg. clemenstrykkeriet, 1980. (Bog)citat ,side 11
9
end sejr og muskulatur. Han stillede på det tidspunkt store spørgsmålstegn til hvorfor
sejrshavende atleter, havde større magt end hans visdom.
Den romerske kejser Nero(37e.kr. –68e.kr) var glad for sport, rejste til Grækenland i 67 e.Kr.
for blandt andet at deltage i de olympiske lege. Man havde for at imødekomme kejseren
udskudt olympiade for at sikre hans deltagelse. Men havde endvidere været nød til at bygge at
palæ som ville imødekomme en mand af hans status. Stik imod almindelig praksis for
olympiaden i denne tid ønskede kejseren at deltage i samtlige discipliner. Dette havde store
konsekvenser for legene, da kejseren repræsenterede det romerske styre og derved af frygt
for konsekvensen, valgte man for olympiaden og Grækenlands side at tildele ham sejre i alt
hvad han deltog i. Han deltog blandt andet i ti spand, her styrtede han af vognen og
gennemførte derfor ikke løbet, men han blev alligevel tildelt sejren. Den olympiade hvor Nero
deltog og tiden omkring det, kaldte grækere for de festlige Nero dage. Efter at han atter igen
rejste hjem til Rom, med sejr i samtlige af Olympias discipliner, udviste han en tilfredshed
med olympiadens eksistens. Dette bidragede alene til olympiadens forsatte eksistens, grundet
Nero’s fascination og opbakning. Efter hans død fjernede grækerne alle tegn på Nero´s
deltagelse i de olympiske lege. Det er tydeligt at historikken omkring Nero´s olympiske
historie er forbundet med en hvis skam, men også et naturligt unde, for det lykkedes
grækerne at genskabe legene i sin oprindelige form.
20
Perioden efter genskabelsen varede 300år, hvor det lykkedes grækerne at bibeholde
olympiadens normer. Presset fra de intellektuelle kristne romere, var stadig stigende og
truslen fra de omkringliggende barbariske lande var også en komplicerende faktor.
Barbarer truede Grækenland, selvom at romerne havde holdt dem for porten. Men nu, i
slutningen af 300 e.kr kom en magt, større end noget andet ind og for alvor truede de
oldgræske lege, nemlig kristendommen
21
. Det var lykkedes for de kristne stemmer i det gamle
Rom, at vinde indpas i måden hvorpå Grækenland og Olympias fremtid lå. Det var den kristne
20
Poulsen, Birthe: Den græske olympiade. 1. udg. Tidsskriftet SFINX, 2004. (Bog) side 115
21
Bendtsen, Margit: Den græske olympiade. 1. udg. clemenstrykkeriet, 1980. (Bog)citat ,side 13
10
Kejser Theodosius 1. der fastslog at al form for afholdelse var forbudt. De oldgræske lege var
en direkte kobling til de græske guder, der nu ikke længere var en del af Romerrigets
forestilling på samfundet. Som tidligere skrevet var og vidste romerne godt at Olympiaderne i
bund og grund var en hyldest til stor guden Zeus og dette kunne derfor ikke accepteres.
22
22
Poulsen, Birthe: Den græske olympiade. 1. udg. Tidsskriftet SFINX, 2004. (Bog) side 113-117
11
Konklusion
De første oldgræske lege i Olympia havde tydeligvis et to grenet formål. For det første, at
styrke via kamp og konkurrence miltære færdigheder, som var en essentiel del af livet som
græsk mand. For det andet, en åbenlys tilbedelse af de på daværende tidspunkts religiøse
personer, heriblandt primært Zeus. Der sker hen ad vejen en professionalisering af legene
som de fremstod, penge har her sit indtog og olympiaden indtager et skift fra flere udøvende
kæmpere til den enkelt specificerede atlet. Med dette indtog, fulgte korruptionen og
magtmisbrugen, og samtidig også en nedgradering af den reelle grundide, og de religiøse
idealer som de oprindelige lege var tiltænkt. Med den romerske besættelse af det græske rige,
kom olympiaden igen under pres. De intellektuelle kristne romere ønskede ikke at bibeholde
en underholdningsform som på den ene side bidragede til at uddanne græske mænd til
dygtigere soldater, og på den anden side understøttede deres opfattelse af en hedensk tro og
kultur som de anså for at være den største trussel imod deres besættelse af Grækenland. Dette
blev dog også de oldgræske leges undergang, efter at have udviklet sig igennem mere end
tusinde år. Men de oldgræske traditioner og den udvikling som legene har været igennem, har
skabt fundamentet for en genoptagelse af nyere tids olympiske lege. Hvor vi igen kan hylde
enestående atleter som formår at genoptage den ånd som de oldgræske lege sluttede med,
nemlig det at være den bedste til netop en disciplin, men samtidig være tro mod den
olympiske ånd.
12
Kildeliste
- Bendtsen, Margit: Den græske olympiade. 1. udg. clemenstrykkeriet, 1980. (Bog)
- Hjortsø, Leo: Olympia, den græske olympiade. 2. udg. Gyldendal, 1960. (Bog)
- Poulsen, Birthe: Den græske olympiade. 1. udg. Tidsskriftet SFINX, 2004. (Bog)
- Due, Otto Steen: Homers iliade. 1. udg. Nørhaven paperback A/S Viborg, 2006. (Bog)
- Larsen, Carsten U.: Hurtigere, højere, stærkere. 1. udg. phønix-trykkeriet, 2007. (Bog)
Websider
- http://www.b.dk/debat/antikkens-olympiske-lege
- http://natgeo.dk/folk-og-kultur/lokale-skikke/ol-antikkens-ol-flod-med-prostitution-
ofringer-og-doping
- http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Sport/Sport_generelt/De_Oly
mpiske_Lege
- http://www.emu.dk/gym/fag/id/inspiration/de_olympiske_lege.html
- http://bibliotek.kk.dk/blog/antikkens-olympiske-lege