1
Historieopgave
Opgavetitel: BOPA (Borgerlige Partisaner)
2
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ........................................................................................................................................ 3
2. Hvad var BOPA og deres politiske mål? ......................................................................................... 4
3. Hvordan arbejdede BOPA? .............................................................................................................. 6
4. Hvorfor var kommunisterne de første til at gøre modstand? ........................................................... 9
5. Konklusion ..................................................................................................................................... 11
Litteraturliste ...................................................................................................................................... 12
Litteratur ......................................................................................................................................... 12
Internetsider .................................................................................................................................... 12
Forsidebillede ................................................................................................................................. 12
3
1. Indledning
Jeg vil i denne opgave sætte fokus på modstandsgruppen BOPA, der aktivt udførte sabotageaktioner
under besættelsen af Danmark 1940 - 45.
Jeg vil redegøre for, hvad BOPA helt præcist var, og hvordan BOPA som organisation arbejdede.
Til sidst vil jeg komme ind på, hvad der kan være årsagen til, at det var kommunisterne, der var de
første til at blive involveret i modstandskampen.
Problemformulering:
• Hvad var BOPA og deres politiske mål?
• Hvordan arbejdede BOPA?
• Hvorfor var kommunisterne de første til at gøre modstand?
Angående mine kilder vil jeg gøre brug af en lille håndfuld bøger, der beskæftiger sig med BOPA
og især modstandsgruppernes måde at udføre sabotage på under besættelsen. Jeg vil også benytte
mig af en række hjemmesider, som giver et godt indblik i hvordan BOPA startede, og hvordan deres
udvikling og arbejde tog til og blev mere og mere effektivt.
Efter denne indledning følger der et afsnit, hvor jeg vil redegøre for, hvad BOPA var, og hvad deres
eventuelle politiske mål var.
Herefter vil der komme et afsnit, hvor jeg beskriver BOPA’s arbejde og tager fat på en konkret
aktion de har udført.
I afsnittet herefter vil jeg analysere situationen i sin helhed, og give et bud på, hvad der kan lægge
til grund for kommunisternes hurtige indblanding i modstanden mod værnemagten.
Og til sidst vil der være en konklusion, hvor jeg hiver fat i de 3 spørgsmål, der blev stillet i
problemformuleringen.
4
2. Hvad var BOPA og deres politiske mål?
I dette afsnit vil der blive forklaret hvad BOPA var, hvor BOPA kom fra, og hvad der var
målet med BOPA’s aktioner.
Da Tyskland d. 9. april 1940 løb Danmark over ende, blev det begyndelsen på en besættelse, der
skulle komme til at præge Danmark de følgende 5 år. Efter blot 2 timer og 13 døde danske soldater
kapitulerede den danske regering.
1
En samarbejdspolitik mellem den danske regering og den tyske besættelsesmagt blev indgået, da
den danske regering så vidt muligt ønskede at få Danmark smertefrit gennem krigen.
Men langt fra alle var enige i denne beslutning.
Der gik dog op til flere år, før modstanden virkelig tog til, men så i 1943 blev BOPA (Borgerlige
Partisaner) stiftet.
2
Gruppen skulle komme til at blive en af de største og vigtigste, hvis ikke den vigtigste, modstands-
gruppe i Danmark under besættelsen.
Gruppen var oprettet og ledet af kommunister fra DKP (Danmarks Kommunistiske Parti) og hed
sågar KOPA (Kommunistiske Partisaner) frem til udgangen af 1943, men så blev der taget en
beslutning om også at inddrage ikke-kommunister i sabotagearbejdet.
3
Samtidig med BOPA’s oprettelse blev der formet andre modstandsgrupper som f.eks. Holger
Danske. På trods af BOPA’s kommunistiske rødder havde de ikke noget egentligt politisk mål med
deres sabotageaktioner, og gjorde det, ligesom Holger Danske, mest på grund af deres had til
besættelsesmagten og for at opnå to centrale mål: ødelægge virksomheder der fremstillede varer til
tyskerne og lamme værnemagtens forbindelseslinjer ved f.eks. at sprænge jernbaner i luften.
4
Man kan så sige at hvorimod Holger Danskes aktioner også kunne lægge til grund for en vis
fædrelandskærlighed, var BOPA’s kamp primært ledt af et had til værnemagten og selve fascismen.
Dette skyldtes nok især, at Danmarks Kommunistiske Parti, som BOPA udsprang af, blev gjort
1
http://da.wikipedia.org/wiki/Bes%C3%A6ttelsen
2
http://da.wikipedia.org/wiki/BOPA
3
http://www.bopa.info/forord.html
4
Danmark besat og befriet s. 56
5
illegalt efter Tysklands angreb på Sovjetunionen d. 22. juni 1941
5
, hvilket der vil blive forklaret
mere om i afsnit 4.
Gennem hele besættelsen gennemgik BOPA en stor udvikling og blev kendt for en lang række
større sabotageaktioner, der primært bestod af industrisabotage mod større virksomheder, men
udover dette stod BOPA også for en del stikkerlikvideringer i København. Hvis man kigger på de
beløb der er blevet udbetalt af krigsskadeforsikringer, som følge af BOPA’s sabotagehandlinger,
kan man udlede at BOPA alene stod for ca. 48 % af de samlede udbetalte erstatninger for sabotage
på dansk industri.
6
Modstandsgruppen, BOPA, eksisterede i ca. 3 år og nåede at tælle i omegnen af 400 mand. Det
anslås at der i alt blev dræbt ca. 40 BOPA-medlemmer under besættelsen.
7
Ud fra alt dette kan man altså konkludere at BOPA var blandt de større og mere
betydningsfulde modstandsgrupper under besættelsen, og stod for næsten halvdelen af den
sabotage der blev udøvet i København. Ydermere kan man sige, at på trods af BOPA’s
kommunistiske rødder havde de ikke noget egentligt politisk mål med deres sabotage andet
end at ramme besættelsesmagten så effektivt som muligt.
5
http://www.bopa.info/forord.html
6
http://www.bopahardball.dk/info.html
7
Ibid.
6
3. Hvordan arbejdede BOPA?
I dette afsnit vil der blive forklaret mere om hvordan BOPA hang sammen som organisation,
og hvordan de udviklede sig med tiden og fik flere midler til deres rådighed i kampen mod
den tyske besættelsesmagt.
Starten på BOPA’s sabotagearbejde var langt fra af den kaliber og effektivitet, som deres arbejde
senere ville komme til at rumme. De havde i starten stort set ingen våben, og deres viden om
sprængstof og kemikalier var næsten ikke-eksisterende. Deres arsenal bestod mest af benzin og
tændstikker samt et par gamle tromlerevolvere, og samtidig blev de stærkt modarbejdet af den
danske regering og politiet, som endda udlovede dusører på modstandsfolk. Alt dette gjorde tilmed,
at befolkningens generelle syn på sabotage var negativt, da man ikke var vant til denne form for
voldsmetoder i Danmark.
8
Men heldigvis for BOPA og de andre modstandsgrupper, begyndte den negative holdning omkring
sabotage at vende i 1943. Det kom nok mest som følge af, at den danske regering trådte tilbage d.
29. august 1943 bl.a. pga. tyskernes krav om dødsstraf for sabotage.
9
Dog kan den internationale
situation også have haft stor indvirkning på det danske folks syn på besættelsesmagten, og fået dem
til at indse, at tyskerne ikke var uovervindelige, hvilket nok især blev en kendsgerning ved slaget
om Stalingrad, hvor Sovjetunionen holdt stand og slog tyskerne tilbage.
Kun 3 uger efter regeringens tilbagetrædelse blev Danmarks Frihedsråd dannet, der fungerede som
en slags skyggeregering, der koordinerede modstanden mod besættelsesmagten ved hjælp af kontakt
til diverse modstandsgrupper. Man kan sige at det først var på dette tidspunkt, at der blev tale om en
egentlig modstandsbevægelse.
Sabotagen blev drastisk forøget efter samarbejdspolitikkens afslutning, og BOPA stod for en lang
række større aktioner, hvor man bombede diverse virksomheder, som producerede varer til
tyskerne. Ved de fleste aktioner handlede det dog om at snige sig ind og plante sprængladningerne
uden at blive opdaget, da BOPA endnu ikke havde midlerne til at udføre direkte angreb på
8
Danmark besat og befriet s. 56f
9
http://www.bopa.info/Modstandsbevaegelsen.html
7
virksomhederne, som ofte var bevogtet af bevæbnede vagter.
10
BOPA havde i det hele taget ikke
lige så let ved at skaffe våben som f.eks. Holder Danske, fordi at Holger Danske fik en masse af
deres våben fra englænderne, som under ingen omstændigheder ville hjælpe kommunistiske
modstandsgrupper.
BOPA fik dog alligevel narret en mængde sprængstof fra englænderne med nogle lidt utraditionelle
metoder. Det var BOPA-medlemmet, Knud Børge Jensen, der fandt på at informere en af
englændernes danske kontaktled, en mand ved navn Jens Lillelund, om, at han kendte ”en god
konservativ mand” der var erfaren med sabotagearbejde, og som tyskerne var ude efter og derfor
havde brug for et sted at være. Det fik Jens Lillelund til at åbne sit hjem for denne såkaldte
konservative mand, Villy Olsen, der blot var endnu et BOPA-medlem og kommunist. På denne
måde fik de narret englænderne til at give dem en del sprængstof, og der gik nogle måneder inden
englænderne opdagede, at deres materialer blev brugt af kommunistiske grupper.
11
BOPA havde i det hele taget udviklet sig til en langt større og mere effektiv organisation siden
starten. BOPA havde kampgrupper der gennemsnitligt bestod af 5-6 grupper af ca. 6-7 mand.
12
Udover kampgrupperne bestod BOPA også af en lang række hjælpere, der lavede falske
legitimationskort og våbentilladelser samt skaffede logier og våbendepoter.
13
BOPA var endda vokset så meget, at de i 1944 iværksatte oprettelsen af deres egen våbenfabrik.
Dette kom som følge af, at de gerne ville være selvforsynende med våben frem for at skulle stjæle
dem eller narre dem fra englænderne. Det de manglede var automatvåben, altså maskinpistoler, så
de kunne lave direkte angreb på bevogtede virksomheder, og derved øge gennemslagkraften af
deres sabotageaktioner.
14
Valget faldt på den amerikanske maskinpistol med navnet ”Stengun”, der var ideel, fordi det var et
relativt simpelt våben og dermed lettere at producere, samt det havde stor gennemslagskraft og var
meget effektivt i nærkamp. BOPA oprettede en værkstedsgruppe som skulle stå for våbenfabrikken.
Gruppen kom kun til at bestå af i alt 4 mand, hvoraf den ene var en maskinarbejder, der før havde
hjulpet BOPA med diverse reparationer. Værkstedsgruppen var meget adskilt fra de andre BOPA-
grupper, da man så vidt muligt ville undgå, at våbenfabrikken blev afsløret. Dette gjorde
10
Danmark besat og befriet s. 57f
11
Borgerlige Partisaner s. 42f
12
http://da.wikipedia.org/wiki/BOPA
13
Ibid.
14
Sabotage s. 88ff
8
selvfølgelig også, at værkstedsgruppen selv måtte skaffe de materialer de skulle bruge til at bygge
våbnene.
De maskinpistoler som de lavede på deres lille våbenværksted var i øvrigt ikke helt magen til den
klassiske Stengun. Værkstedsgruppen forbedrede deres version af maskinpistolen, så den ikke
fyldte så meget, og derved lettere kunne gemmes under en frakke. Af denne årsag kaldte de deres
maskinpistoler for BOPAguns.
15
De 4 mand i værkstedsgruppen fik produceret i omegnen af 200 BOPAguns over et halvt år, og da
BOPA så var selvforsynende med automatvåben, havde de midlerne til direkte angreb på
virksomhederne.
Et eksempel på en aktion hvor BOPA gjorde brug af deres BOPAguns, var da de indledte et angreb
på fabrikken ”Globus” i Glostrup, som stod for at fremstille dele til tyskernes flyvemaskiner.
Angrebet var BOPA’s måde at fejre D-dag på, der var de allieredes invasion i Normandiet d. 6. juni
1944.
16
Ca. 40 sabotører gik til angreb mod Globus på selve invasionsdagen, og det var netop sådan et
angreb, som BOPA aldrig ville have været i stand til at udføre, hvis ikke de havde haft det
nødvendige isenkram, for Globus var befæstet med 5 bunkerstillinger og 30 bevæbnede vagter, der
alle havde gjort tjeneste ved østfronten og dermed formegentlig havde en vis kamperfaring.
17
Alle vagterne blev besejret i åben ildkamp, og BOPA fik sprængt virksomheden i luften, med hvad
der svarer til i omegnen af 120kg sprængstof.
18
Man kan altså ud fra dette se hvordan BOPA gennemgik en meget stor udvikling og gik fra at
være en lille samling danske kommunister, der dårligt nok havde nogen erfaring eller noget
arsenal og til at blive en stor organisation af sabotører, der havde deres eget våbenværksted
og midlerne til at sprænge store virksomheder i luften.
15
Ibid.
16
Danmark besat og befriet s. 59
17
Ibid.
18
http://da.wikipedia.org/wiki/BOPA
9
4. Hvorfor var kommunisterne de første til at gøre
modstand?
Dette afsnit vil beskæftige sig med kommunisternes rolle under Danmarks besættelse, og
hvordan det kan være, at kommunisterne var så fremtrædende under besættelsen og de første
til at gøre modstand mod den tyske besættelsesmagt.
Det tyske naziparti NSDAP (Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei) styrede Nazi-Tyskland
fra og havde et program, der bl.a. var stærkt antikommunistisk.
19
Samtidig havde det
kommunistiske Sovjetunionen en holdning, der var stærkt antifascistisk, og derfor kom det som lidt
af et chok for de fleste, da Nazi-Tyskland og Sovjetunionen d. 23. august 1939 underskrev en ikke-
angrebspagt samt en aftale om at dele Østeuropa.
20
Da tyskerne så gik ind i Danmark d. 9. april 1940, var de danske kommunisters holdning ikke meget
anderledes end resten af den danske befolknings, og modstanden var også rimelig begrænset i de
første år af besættelsen. Ikke-angrebspagten gjorde nemlig at medlemmer af et kommunistisk parti
ikke ville blive forfulgt i de tyskbesatte lande, og dermed havde de danske kommunister
tilsyneladende intet at frygte.
21
Men så d. 22. juni 1941 brød Tyskland ikke-angrebspagten ved at angribe Sovjet, og samtidig
arresterede Gestapo og det danske politi omkring 300 danske kommunister efter opfordring fra
Tyskland.
22
Dette var i sig selv i strid med dansk lov, da der i den danske grundlov står: ”Den personlige frihed
er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller
sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.”
23
Et par måneder efter hændelsen blev DKP opløst og erklæret for illegalt, men Tysklands korstog
mod kommunismen var ikke helt slut endnu. Nu forlangte Tyskland nemlig at Danmark tilsluttede
19
http://da.wikipedia.org/wiki/NSDAP
20
http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Diverse_historie/Anden_Verdenskrig/Den_Tysk-
sovjetiske_Ikke-angrebspagt
21
Ibid.
22
Danmark besat og befriet s. 42
23
http://www.grundloven.dk/ - § 71, Stk. 1.
10
sig Antikominternpagten, hvis mål var at bekæmpe al kommunisme og bl.a. havde tilslutning fra
Italien, Japan og Spanien.
24
Danmark tilsluttede sig Antikominternpagten i november og kommunismen i Danmark var ende-
gyldigt bandlyst.
Det var netop i kølvandet på alt dette, at diverse modstandsgrupper opstod, hvor mange af dem
havde kommunistiske rødder eller kommunistiske medstiftere.
En lang række hændelser og angreb på de danske kommunister, var tydeligvis årsagen til, at de som
de første blev indblandet i konflikter med besættelsesmagten. Og hvorimod mange andre danskere
naturligvis havde et fjendebillede af den tyske besættelsesmagt, så var de danske kommunisters
billede af besættelsesmagten gennemsyret af had, pga. Tysklands angreb på Sovjet samt alle
propagandaangrebene på kommunismen i Danmark.
Det, at det meste af modstandskampen mod besættelsesmagten var styret af de danske
kommunister, viser også at motivationen bag modstanden nok mere har bygget på hadet til
nazismen og alt hvad dens stod for, end egentlig fædrelandskærlighed og forsvar af Danmark.
Så man kan på sin vis sige, at en stor del af modstandskampen i Danmark også var en slags kamp
mellem kommunismen og nazismen, og at grupper som BOPA i stor grad gjorde deres, for at
kommunisterne skulle vinde denne kamp.
Af dette kan man se, at kommunisterne relativt tidligt i besættelsen blev udsat for en del
overgreb, og med opløsningen af DKP var de fleste kommunister tvunget til at gå under
jorden, og dermed begyndte den første seriøse modstand at tage form.
24
Danmark besat og befriet s. 43
11
5. Konklusion
BOPA var en af de største modstandsgrupper under besættelsen, og hed oprindeligt KOPA inden de
skiftede navn.
BOPA’s sabotageaktioner under besættelsen var så store og omfattende, at BOPA nok må siges at
være den modstandsgruppe hvis sabotage gik hårdest ud over besættelsesmagten. De gjorde det ikke
med et egentligt politisk mål i tankerne, men blot for at ramme deres fjender, som allerede havde
indledt en hård offensiv mod kommunismen i Danmark, hvoraf BOPA udsprang.
BOPA der startede ud som en håndfuld danske kommunister med meget begrænset viden om
sprængstof og guerillakrig, formåede at opbygge en organisation bestående af flere kampgrupper og
fik samtidig tilføjet både massevis af sprængstof og såkaldte BOPAguns til arsenalet i kampen mod
besættelsesmagten.
Sidst men ikke mindst skal de danske kommunister nævnes, der nok hovedsageligt har domineret
den danske modstandsbevægelse. Grundet tyskernes meget intense angreb på kommunismen og
opløsningen af Danmarks Kommunistiske Parti, blev de danske kommunister tvunget til at gå under
jorden, og her organiserede de sig og skabte de første spæde modstandsgrupper, der senere skulle
ende som højtorganiserede, selvforsynende og effektive modstandsgrupper.
12
Litteraturliste
Litteratur
Brandt, Børge og Christiansen, Kaj: ”Sabotage”. Forlaget Tiden, København 1945. s. 88ff
Johnsen, Alfred: ”Danmark besat og befriet”. Samlernes Forlag, København 1965. s. 42f og s. 56ff
Larsen, Leif: ”Borgerlige Partisaner”. Gyldendal, 1982. s. 42f
Internetsider
http://da.wikipedia.org/wiki/Bes%C3%A6ttelsen besøgt d. 4/5
http://da.wikipedia.org/wiki/BOPA besøgt d. 4/5
http://www.bopa.info/forord.html besøgt d. 4/5
http://www.bopa.info/Modstandsbevaegelsen.html besøgt d. 8/5
http://da.wikipedia.org/wiki/NSDAP besøgt d. 9/5
http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Diverse_historie/Anden_Verdenskrig/
Den_Tysk-sovjetiske_Ikke-angrebspagt besøgt d. 9/5
http://www.grundloven.dk/ besøgt d. 10/5
http://www.bopahardball.dk/info.html besøgt d. 10/5
Forsidebillede
http://www.stengun.dk/grafik/Don%20Kosak-BOPA.jpg besøgt d. 10/5