STX 1.g
og dens følger
1
Indholdsfortegnelse
Indledning: ...................................................................................................................................................... 2
Borgerkrigens årsager og forløb: ..................................................................................................................... 2
The Glorious Revolution i forhold til andre revolutioner ................................................................................ 5
”Bill of Rights” ................................................................................................................................................. 7
Konklusion ..................................................................................................................................................... 10
Litteraturliste: ................................................................................................................................................ 11
Bøger: .................................................................................................................................................... 11
Hjemmesider: ........................................................................................................................................ 11
Billeder: ................................................................................................................................................. 11
og dens følger
2
Indledning:
I denne opgave vil jeg svare på hvilke årsager der var til den engelske borgerkrig(1642-49), og hvordan
krigen foregik. Derudover vil jeg sammenligne med andre revolutioner med
udgangspunkt i ”the Glorious Revolution”. I opgaven vil der også være en analyse af ”Bill of Rights” set i
lyset af oplysningstidens tanker, og en vurdering af deklarationens betydning. Jeg vil i løbet af opgaven
forsøge at besvare hvad betød, og for hvem den havde indflydelse. Opgaven er
bygget op omkring historisk korrekte bøger og internet fakta.
Borgerkrigens årsager og forløb:
Borgerkrigen udbrød i 1642 og efterfølgerne fortsatte helt ind til 1689. Men den officielle krig sluttede
med kongens halshugning i 1649.
1603 arvede James 6. af Skotland den engelske trone efter Elizabeth 1.’s død. Dette betød
at Skotland, Irland og England hørte under den samme regent fra 1603 frem til 1707. James 6. af Skotland
ændrede navn til Jakob 1. af England og med hans indtog på den engelske trone begyndte problemerne at
ulme. James var af den fornemme slægt Stuart der skulle komme til at besidde tronen i næsten hundred
år, kun afbrudt af Cromwells seks års lange republikanske styre. Jakob 1. var ivrig katolik men han
støttede den anglikanske statskirke
1
. Den anglikanske statskirke var en løsning der blev dannet af Henrik
8. da han ikke kunne blive skilt fra sin kone for paven. Dette fik ham til at oprette den anglikanske
statskirke hvor skilsmisser var tilladt. Men denne kirke, der i mange år var styret af den siddende regent,
blev også begyndelsen til den engelske borgerkrig
2
.
De reformerede protestanter, puritanerne, søgte flere reformer end der allerede var
indført. Dette førte til en del stridigheder der til slut førte til begyndelsen af borgerkrigen. Men religion
var ikke den eneste årsag til borgerkrigen. Både Jakob 1. og hans søn Karl 1. forsøgte flere gange at rage
til sig af alt den magt de kunne få. Jakob 1. levede med en filosofi om at kongen var guddommelig og
uopnåelig. Hvilket stod i stærk kontrast til Elizabeth 1.’s livsfilosofi med en meget fleksibel tolkning af
hendes betydning for England.
3
Kongen regerede med en næsten enevældig form for magt, der kun blev
lidt begrænset af parlamentet. Kong Karl 1. også kaldet Charles 1. forsøgte i de sene 1620’er at tvinge den
1
www.leksikon.org/art.php?n=685 14/5 2012
2
www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Anglikanske_kirke/den_anglikanske_kirke
14/5 2012
3
www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/England_1485-
1660/Jakob_1._Stuart 14/5 2012
og dens følger
3
skotske kirke til at tage de engelske kirketraditioner til sig. Men skotterne nægtede og vente kongen
ryggen. Dette fik kong Karl 1. til at samle en hær der skulle tvinge hans ønske igennem. Det kostede
kongen mange penge, men hans mål lykkedes ikke. Kong Karl 1. besluttede at samle endnu en hær. Det
hele blev dog for meget for parlamentet da Karl 1. i 1630’erne forsøgte at udskrive skatter uden
parlamentets tilladelse. Han sendte parlamentet hjem og regerede i princippet enevældigt ind til
1640’erne. Men da kongen var i dyb gæld manglede han en løsning. Kongen besluttede sig for at samle et
nyt parlament der senere skulle få tilnavnet ’det lange parlament’. Det nye parlament blev indsat i 1640
og først tyve år efter, i 1660, blev parlamentet formelt opløst efter Cromwell familiens tid på magten
sluttede.
Da kongen i 1640’erne alligevel blev tvunget til at indkalde parlamentet brød krigen løs.
Begge parter, både kongen og parlamentet dannede hver deres hær og fra 1642 var der åben krig i
England. Oliver Cromwell stod i spidsen for parlamentets hær og førte dem til en sejr over kongen og
dennes hær.
En ny på magten
Kongen der havde befundet sig i eksil blev hentet til London og sat for en domstol der
dømte ham for højforræderi. Straffen for dette var offentlig halshugning. Kongen mistede hovedet d.
uden for Whitehall Palace, hans krop blev dog i al hemmelighed begravet på Windsor Castle.
Efter kongens død overtog Oliver Cromwell magten. Cromwell kaldes nu til dags bl.a. diktator
4
. Han
gennemlevede en stor åndelig krise i 1629-31, denne åndelige krise resulterede i Cromwells tanker om et
England som:
”Jordisk gudsstat på puritansk grundlag”
5
Dette blev Cromwells drivkraft og det forfulgte ham helt ind til hans død. Cromwell tog initiativ til at
danne New model Army, som han også senere blev chef for. Det var med denne hær han knuste
royalisterne i borgerkrigen. Efter henrettelsen af kong Karl 1. nedkæmpede Cromwell Skotland og Irland
som leder af den nye engelske republik, også kaldet Commonwealth of England. Cromwell blev i 1653
tilbudt af parlamentet at få posten som Lord Protector på livstid. Efter dette blev England i de næste fem
år i realiteten regeret af et militærdiktatur. Cromwell var stadig overbevist om at han var blevet givet en
mission af gud og afslog således parlamentets tilbud om kongeværdighed i 1657.
4
www.denstoredanske.dk/Rejser%2c_geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/England_1485-
1660/Den_Engelske_Borgerkrig 14/5 2012
5
www.denstoredanske.dk/Rejser%2c_geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/England_1485-
1660/Oliver_Cromwell 14/5 2012
og dens følger
4
Oliver Cromwells død
Efter Oliver Cromwells død i 1658 overtog hans søn for en kort stund magten. Richard
Cromwell var ikke den ældste søn af Oliver Cromwell men han var den eneste overlevende. Han blev som
mange andre sendt i krig under borgerkrigen. Men hans karriere som soldat blev kort og Richard
Cromwell blev sendt hjem. Efter hans fars død blev Richard Cromwell indsat som den nye militærleder.
Overgangen fra den ene leder til den anden gik efter sigende forholdsvis uden problemer. Men der var
dog nogen der så det som et stort problem at Richard Cromwell ikke var soldat når han skulle være
militærleder. Richard Cromwell var dog en forholdsvis god leder og i januar 1659 åbnede han af
økonomiske årsager et nyt parlament. Han holdte en overraskende god åbningstale, og blev set som den
succesrige efterfølger af Oliver Cromwell. Men stadig voksende utilfredshed blandt hærens mænd gav uro
i baglandet. Richard Cromwell blev allerede i foråret 1659 sendt i husarrest. Så pga. dyb gæld, og
manglede lederskab måtte Richard Cromwell overgive magten allerede i 1660, efter kun et år på magten
6
.
De engelske uroligheder sluttede endeligt med kroningen af Karl 1.’s søn kong Karl 2. Også
kaldet Charles 2. Kong Karl 2. havde siden de tidlige ungdomsår været med under borgerkriges forskellige
kampe. Men da krigen spidsede til blev han sammen med sin familie sendt i eksil. Han blev først sendt til
Sicilien, derefter blev han sendt til øen Jersey der ligger ud for Normandiet, Frankrig. Og endelig efter
ordre fra hans far kong Karl 1. blev han sendt til Paris hvor hans mor befandt sig.
7
Efter hans fars
halshugning rejste kong Karl 2. til Scotland. Først blev han kun gjort til grin men efter Cromwells sejr ved
Dunbar, blev kong Karl 2. mere populær. Efter dette blev han kronet som konge af Skotland og blev sat til
at lede den forenede skotske hær. Og efter Oliver Cromwells død, og Richard Cromwells afsættelse, blev
kong Karl 2. konge over England som sin fars efterfølger. Og med kroningen af kong Karl 2. var krigen
endelig helt slut.
Den katolske konge
Men efter kong Karl 2.’s død i 1685 blev hans yngre bror James 2. også kaldet Jakob 2.
indsat på tronen. Han konverterede til katolicismen i 1670. Efter hans første kone Anne Hydes død i 1671
giftede han sig med Mary, en italiensk prinsesse. Jakobs kritikere kaldte hende for ’pavens agent’. Det var
afgørende for 'The Glorious Revolution’ at kong Jakob 2. forsøgte at stille alle trosretninger lige. Kong
6
www.british-civil-wars.co.uk/biog/richard-cromwell.htm – 14/5 2012
7
Antonia Fraser, 1997, s. 232
og dens følger
5
Jakob 2. blev også set som en konge der forsøgte at herske med en form for enevælde, ligesom mange af
hans forgængere. Men som hans farfar oplevede det, gik det også galt for kong Jakob 2. Kongen blev
forvist fra landet og Vilhelm 3. af Oranje overtog sammen med hans kone tronen. Året efter blev der
udarbejdet en erklæring kaldet ’Declaration of Rights’ der sikrede at parlamentet havde en indflydelse
8
.
Betydningen af den engelske borgerkrig var minimal. Der skete i det store hele ikke de store ændringer i
forhold til religion og politik. Cromwells styre ændrede kun meget lidt under den seks år lange periode
som republik. Men det betød meget for fremtiden andre steder i verden. F.eks. kan det tænkes at den
engelske revolution har været forbillede for den franske revolution der først begyndte hundred år senere.
Cromwells tanker om et republikansk England var forud for sin tid. Dette kan være med til at det hele ikke
blev større og vigtigere end det blev.
The Glorious Revolution i forhold til andre revolutioner
The Glorious Revolution var begyndelsen på en mere stram lovgivning omkring kongens magt. Jakob 2.
havde skabt uro i England med hans tro og enevældige måde at regere landet på. Han var blevet mere og
mere forhadt og man ventede bare på at der ville komme en ende på hans regeringstid. Man håbede på
at han ville gå i sin storebrors fodspor og dø uden en arving til tronen. Men uheldigvis for England fødte
Jakob 2.’s kone Mary en rask søn i 1688. Men denne søn forsvandt alt håb om en ny og bedre konge.
Jakob 2.’s religiøse tanker skabte i første omgang kun mental afsky i befolkningen. Men et par stykker fra
Englands top valgte at gå skridtet videre og kontaktede Vilhelm 3. af Oranje. Vilhelm 3. havde allerede
været ved at samle en hær der skulle skabe kontakter til England og hjælpe ham i kampen mod Ludvig 14.
Rygterne om Vilhelm 3.’s hær fik anti-katolske optøjer til at brede sig over alt i de engelske
byer og områder. Med tankerne om de tidligere borgerkrige besluttede Jakob 2. sig for at samle en hær,
og rykke ud for at møde Vilhelm med hans hær. Men under fremtoget blev det klart for Jakob 2. at
tilslutningen til ham faldt, også blandt hans nærmeste. Han trak hæren tilbage og til sin store skræk
oplevede han i London at selv hans datter prinsesse Anne havde forladt hans side til fordel for prins
Vilhelm 3’s. Jakob 2. besluttede sig for at overgive sig til Vilhelm 3.’s krav men følte alligevel at hans liv var
i fare. Derfor begyndte han at forberede sig på at flygte fra landet. I mellemtiden var Vilhelm 3. rykket
længere frem og endte bl.a. i et blodigt sammenstød hvor over 50 mennesker mistede livet.
8
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/England_1660-
1701/Declaration_of_Rights?highlight=declaration%20of%20rights 14/5 2012
og dens følger
6
Den 11. december 1688 forsøgte kong Jakob 2. for første gang at flygte fra landet. Men
han blev fanget af Kent Fishermen nær Sheerness.
9
Kongens flugtforsøg blev set som en besværlighed for
prins Vilhelm 3. Prinsen besluttede sig for at lade konge flygte, og stod nu tilbage som den eneste der
havde potentiale til at sætte England på rette kurs. Før Vilhelm 3. og hans kone blev kronet blev de
præsenteret for et dokument kaldet ’Declaration of Rights’, senere kaldet Bill of Rights. Dette dokument
skulle sikre at kongen ikke i fremtiden havde mulighed for at indføre en ny trosretning i landet. Kongen
skulle være protestant, og måtte ikke indkræve skatter uden tilladelse fra parlamentet. Endvidere skulle
alle bevillinger til kongen gå igennem parlamentet.
Den franske og amerikanske revolution
Den franske revolution byggede på det enevældige kongedømme. I starten mente man at
det enevældige system var fantastisk og førte Frankrig ind i storhedstider. Men det blev dog hurtigt klart
at der var mange svagheder i det enevældige styre. Men der var ingen vej uden om kongen, ud over en
revolution
10
. Efter den franske revolution blev kirke og stat for alvor skilt ad. Kirken mistede meget store
jordarealer til staten og mistede meget magt. Dette var helt anderledes i England hvor kirken nærmest
blev mere forbundet med staten efter revolutionen. I England var religion en vigtig del i the Bill of Rights.
Hvor religion blev adskilt fra politik i Frankrig. Den franske revolution affødte også en masse nye tiltag.
Konservatismen udsprang f.eks. fra den franske revolution. Afviklingen af enevælden i Europa var også en
vigtig faktor der udsprang fra den franske revolution
11
. Hvor ikke afbrød meget
uden for England.
Kigger man på den amerikanske revolution ser man en kamp for frihed. Her havde religion
heller ikke nogen større rolle at spille. England var i dyb gæld efter krige mod Frankrig. Englænderne
besluttede at kolonierne også skulle være med til at betale gælden gennem skat. Men kolonierne var
utilfredse med at de skulle betale skat for noget de ikke fik udbytte af. Dette fik skubbet gang i den
amerikanske revolution. Denne revolution fik også en stor betydning. Det er en af de revolutioner vi bliver
undervist i, i folkeskolen. Den havde stor betydning for mange mennesker. Den ændrede deres liv, igen
noget man ikke rigtig så efter .
har ikke haft den store betydning, ikke engang i England var der de
store forskelle. Befolkningen mærkede ikke meget til revolutionen da borgerkrigen var slut. Men den var
9
http://www.bbc.co.uk/history/british/civil_war_revolution/glorious_revolution_01.shtml - 14/5 2012
10
www.ibog.verdenfoer1914.systime.dk - 14/5 2012
11
www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Frankrig1/Frankrig_/Den_Franske_Revolution
- 14/5 2012
og dens følger
7
en vigtig brik i fremtidens revolutioner. Mange ser den franske og amerikanske revolution som værende
starten på mange ting. Men måske var starten på begyndelsen. Man kan dog
diskutere om navnet ’The Glorious Revolution’ er et øjebliks storhedsvanvid i England. Eller et symbol på
hvor meget betød for fremtiden.
Englænderne selv er stolte over deres revolution. I forhold til den franske og den
amerikanske revolution kostede utrolig få menneskeliv. Noget man i England ser
som et tegn på storhed, at man kan gennemføre store ændringer uden at det for fatale konsekvenser for
befolkningen. Den franske og den amerikanske revolution kostede mange mennesker livet. Men den
engelske revolution foregik i nogenlunde fred. Godt nok døde der mennesker under borgerkrigen, og
senere under Vilhelm 3.’s fremrykkende i England. Men det var ingenting i forhold til hvor mange
mennesker der blev hårdt sårede og dræbt i Frankrig og Amerika.
”Bill of Rights”
Bill of Rights er et dokument udformet af de engelske parlamentets medlemmer. Bill of Rights hed oprin-
deligt ’The Declaration of rights’. Bill of Rights er i to dele. Den første del består af en beskrivelse af kong
Jakob 2.’s fejltagelser og brud på loven. Her bliver der beskrevet hvordan kongen indkræver høje skatter
til kongehuset uden tilladelse fra parlamentet. Der bliver beskrevet hvordan kongen er grådig og lader sin
grådighed gå ud over den engelske befolkning. Der bliver også beskrevet hvordan kongen holder en hel
hær i stampe i fredstider. Altså har kongen en hel hær til at gå og lave ingen ting. Der står også i
deklarationen hvordan kongen har forsøgt at udrydde den protestantiske tro i England og misbrugt sin
magt til dette. Alle disse ting bliver beskrevet som værende i strid med den aktuelle lovgivning.
Det var på disse grundlag at kong Karl 1. blev halshugget. Og på disse grundlag
borgerkrigen brød ud. Parlamentet fik nok og samlede derfor en hær, der endte med at slå kongens hær,
og dermed give en sejr til protestanterne. Da borgerkrigen var slut havde man behov for et sikkerhedsnet
der skulle sikre at der ikke i fremtiden ville ske noget lignede. Derfor udformede parlamentet
deklarationen.
Den anden del af Bill of Rights handler om de nye krav til kongen og dennes hustru. Den
beskriver hvordan kongen skal spørge parlamentet om lov hvis der skal ændres love eller indkræves nye
skatter. Kongen kan heller ikke længere forlange at få flere penge til kongehuset, han er nød til at få lov af
parlamentet først. I princippet binder Bill of Rights kongen til parlamentet og kongen kan nu ikke længere
og dens følger
8
regere enevældigt. Erklæringen beskriver hvordan valg til parlamentet i fremtiden skal være frit og alle af
det bedre borgerskab, selvfølgelig kun mænd, kunne stille op til parlamentet. Den beskriver hvordan
protestanter må bære våben hvis det er nødvendigt, dog kun våben der er tilladte i forhold til den
engelske lovgivning. Man gav simpelthen protestanterne lov til at bære våben, så de til en hver tid ville
kunne forsvare sig selv. Flere konger havde uden en reel grund haft flere hære klar i fredstider. Men med
erklæringen blev dette ulovlig gjort hvis ikke parlamentet havde givet deres samtykke.
Kongen mistede sine rettigheder til at indsamle skatter og lave nye love uden om
parlamentet. Med denne erklæring nærmende England sig noget der først hundrede år efter blev
realiseret i resten af de europæiske kongehuse. Afskaffelsen af de enevældige konger, som vi også i
Danmark har nydt godt af. Men for England var det for at sætte kongen på plads at man afskaffede
enevælden.
Men det mest kontroversielle ved Bill of Rights er at den binder politik, kongedømme og
kirke sammen. Den franske revolution handlede meget om at få politik og kirke skilt ad, hvilket er modsat
. I England bandt man politik, kirke og kongedømme sammen. I Bill of Rights er
der skrevet den ed man som medlem af parlamentet skulle sværge, inden man blev indsat i parlamentet. I
den står der at man som medlem vil sikre sig at ingen af pavens folk, eller andre fra det store Rom skulle
have mulighed for at komme til magten i England. Dette valgte man at skrive da man havde haft dårlige
erfaringer med prinsesser og prinser fra Rom. Kong Jakob 2. var en af dem der trådte forkert da han
valgte at konvertere til katolicismen. Og da protestanterne vandt borgerkrigen var det ikke kun fordi de
var bedre til at kæmpe, men fordi de fik en større opbakning. Man må kunne konkludere at Bill of Rights
blev skrevet som en forsikring for at de tidligere ’kongeproblemer’ ikke ville blive gentaget
12
.
I oplysningstiden var der fokus på frihed og det frie menneske. Der var fokus på udvikling,
og fornyelse. Hvor fornyelse førhen ikke var særligt positivt, blev det nu mere tilladt at fornye sig selv, og
hele nationer. En anden af filosoffernes tankegang gik på det frie menneske. Man har ifølge dem ret til at
være fri, især havde man lov til at mene hvad man ville om religion hvis det skulle stå til filosofferne.
Dette kan man også se i Bill of Rights hvor parlamentet forsøger at kæmpe for englændernes frihed og
især deres religionsfrihed. Men igen, netop religion blev af mange filosoffer set som værende ligegyldigt.
Man havde ifølge dem en natur tro, troen på at man var til og at man selv kan klare sig uden nogen
åndelig kraft. Pierre Bayles skrift Commentaire Philosophique (1688) og John Lockes Epistola de tolerantia
(1689) beskriver hvordan man som menneske selv skal bestemme om der skal være nogen forbindelse
mellem politik og religion. De mener også begge at mennesker selv skal kunne bestemme om de
12
www.parliament.uk - 15/5 2012
og dens følger
9
overhovedet vil have et tilhørsforhold til nogen som helst religion. Og at alle religioner skal kunne være
acceptable i en stat
13
. Et punkt England med deres nye deklaration ikke kunne overholde. Her havde man
nærmest forbudt katolicismen og man giver faktisk parlamentets medlemmer lov til at slå katolikker ihjel
hvis man mener de kan skade kongeriget.
Deklarationen betød at kongens magt blev begrænset. Han havde ikke længere mulighed
for at indkræve skatter uden samtykke fra parlamentet. Han måtte ikke længere have en unødvendig hær
eller for mange penge. Med deklarationen fratog man kongernes påtagede guddommelighed, og gjorde
dem til mere ”normale” mennesker. Men størst af alle ændringer var at kongen skulle være protestantisk
og ikke måtte indføre andre trosretninger. I det store hele ændrede deklarationen kun ting i England.
Deklarationen betød meget for englænderne selv og knap så meget for andre i verden. De fik sat en
stopper for kongens tyranni, og kontante indkrævning af skatter. Englænderne fik rettighed til at beholde
deres egen tro. Men på verdensplan ændrede den ikke meget. Ligesom borgerkrigen betød det mest for
englænderne og blev næsten overset i resten af verden.
13
www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/De_store_systematikeres_tidsalder,_1600-
t./Filosoffer_1600-t._-_biografier/John_Locke - 15/5 2012
og dens følger
10
Konklusion
var en vigtig men overset handling i verdenshistorien. England må med sin
enorme indflydelse, økonomisk og politisk, have betydet meget for verdensøkonomien. Det måtte have
betydet meget for verden hvis England var gået i hundene. Men de løste problemerne selv. Borgerkrigen
var en vigtig faktor i overlevelsen af England. Den betød meget både for de almindelige bønder, de
adelige og kongelige. Deklarationen betød meget, især må den have betydet meget for den Engelske
økonomi, eftersom at kongen blev afskrevet al ret til at tappe pengetanken. Deklarationen gjorde det
engelske folk mere fri og gav dem deres tro tilbage. Men alt i alt betød disse omkring tredive år ikke
meget for verdenshistorien og verden i al almindelighed. De tredive år havde størst betydning for
englænderne selv.
og dens følger
11
Litteraturliste:
Herunder også benyttede hjemmesider.
Bøger:
Fraser, Antonia: The lives of the Kings and Queens of England, Phoenix Illustrated 1997.
Hjemmesider:
www.leksikon.org/art.php?n=685 – 13/5 2012
www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/England_1485-
1660/Jakob_1._Stuart ( 14/5 2012)
www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Anglikanske_kirke/den_anglikan
ske_kirke (14/5 2012)
www.denstoredanske.dk/Rejser%2c_geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/England_1485-
1660/Den_Engelske_Borgerkrig (14/5 2012)
www.denstoredanske.dk/Rejser%2c_geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/England_1485-
1660/Oliver_Cromwell (14/5 2012)
www.british-civil-wars.co.uk/biog/richard-cromwell.htm (14/5 2012)
www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/England_1660-
1701/The_Glorious_Revolution (14/5 2012)
ibog.verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=422 (14/5 2012)
www.bbc.co.uk/history/british/civil_war_revolution/glorious_revolution_01.shtml (14/5 2012)
www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Frankrig1/Frankrig_1789-
1815/Den_Franske_Revolution (14/5 2012)
Billeder:
www.moyak.com/papers/popish-plot-england.html
www.economicsisfordonkeys.blogspot.com/2012/01/remembering-charles-i.html
www.en.wikipedia.org/wiki/Oliver_Cromwell