
og dens følger
8
regere enevældigt. Erklæringen beskriver hvordan valg til parlamentet i fremtiden skal være frit og alle af
det bedre borgerskab, selvfølgelig kun mænd, kunne stille op til parlamentet. Den beskriver hvordan
protestanter må bære våben hvis det er nødvendigt, dog kun våben der er tilladte i forhold til den
engelske lovgivning. Man gav simpelthen protestanterne lov til at bære våben, så de til en hver tid ville
kunne forsvare sig selv. Flere konger havde uden en reel grund haft flere hære klar i fredstider. Men med
erklæringen blev dette ulovlig gjort hvis ikke parlamentet havde givet deres samtykke.
Kongen mistede sine rettigheder til at indsamle skatter og lave nye love uden om
parlamentet. Med denne erklæring nærmende England sig noget der først hundrede år efter blev
realiseret i resten af de europæiske kongehuse. Afskaffelsen af de enevældige konger, som vi også i
Danmark har nydt godt af. Men for England var det for at sætte kongen på plads at man afskaffede
enevælden.
Men det mest kontroversielle ved Bill of Rights er at den binder politik, kongedømme og
kirke sammen. Den franske revolution handlede meget om at få politik og kirke skilt ad, hvilket er modsat
. I England bandt man politik, kirke og kongedømme sammen. I Bill of Rights er
der skrevet den ed man som medlem af parlamentet skulle sværge, inden man blev indsat i parlamentet. I
den står der at man som medlem vil sikre sig at ingen af pavens folk, eller andre fra det store Rom skulle
have mulighed for at komme til magten i England. Dette valgte man at skrive da man havde haft dårlige
erfaringer med prinsesser og prinser fra Rom. Kong Jakob 2. var en af dem der trådte forkert da han
valgte at konvertere til katolicismen. Og da protestanterne vandt borgerkrigen var det ikke kun fordi de
var bedre til at kæmpe, men fordi de fik en større opbakning. Man må kunne konkludere at Bill of Rights
blev skrevet som en forsikring for at de tidligere ’kongeproblemer’ ikke ville blive gentaget
12
.
I oplysningstiden var der fokus på frihed og det frie menneske. Der var fokus på udvikling,
og fornyelse. Hvor fornyelse førhen ikke var særligt positivt, blev det nu mere tilladt at fornye sig selv, og
hele nationer. En anden af filosoffernes tankegang gik på det frie menneske. Man har ifølge dem ret til at
være fri, især havde man lov til at mene hvad man ville om religion hvis det skulle stå til filosofferne.
Dette kan man også se i Bill of Rights hvor parlamentet forsøger at kæmpe for englændernes frihed og
især deres religionsfrihed. Men igen, netop religion blev af mange filosoffer set som værende ligegyldigt.
Man havde ifølge dem en natur tro, troen på at man var til og at man selv kan klare sig uden nogen
åndelig kraft. Pierre Bayles skrift Commentaire Philosophique (1688) og John Lockes Epistola de tolerantia
(1689) beskriver hvordan man som menneske selv skal bestemme om der skal være nogen forbindelse
mellem politik og religion. De mener også begge at mennesker selv skal kunne bestemme om de
12
www.parliament.uk - 15/5 2012