1
1g-opgaven
i dansk og
historie
Fag: Dansk og Historie
STX 1.g
Klasse:
Faglærer:
Område: 5. Danmark i efter 1945/velfærdsstaten
Problemformulering: Redegør for etableringen af velfærdsstaten i Danmark i perioden
1945-73 med særligt fokus de universelle rettigheder. Inddrag Bjørn Nørgaards gobelin:
Yngre Glyksborgere.
Lav en analyse og fortolkning af Peter Seebergs novelle ”Braget”. Diskuter hvordan man
kan se, at novellen er en modernistisk tekst samt hvilken holdning novellen har til
velfærdsstaten.
2
Contents
Indledning .......................................................................................................................................................... 3
Etableringen af den danske velfærdsskat fra 1945 til 1973 .............................................................................. 4
Perioden 4
Perioden 1956-73 .......................................................................................................................................... 4
Etableringen af velfærdsstaten som det ses gobelinen Yngre Glyksborgere ................................................ 6
Analyse og fortolkning af novellen ”Braget” ..................................................................................................... 8
Modernismen i litteraturen ............................................................................................................................. 10
Braget som en modernistisk novelle og novellens holdning til velfærdsstaten.............................................. 11
Konklusion ....................................................................................................................................................... 12
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 13
Bilag ................................................................................................................................................................. 14
3
Indledning
De yngre genrationer i Danmark har aldrig oplevet andet end, at mange offentlige ydelser er gratis,
og at samfundet støtter én økonomisk, hvis man ikke kan klare sig selv. Velfærdsstaten er en
naturlig del af vores hverdag, men det er ikke man årtier siden, at det var anderledes, og at
danskerne i høj grad måtte klare sig selv.
I det følgende vil der blive redegjort for velfærdsstaten etablering efter 2. verdenskrig med
hovedvægt på perioden 1956 til 1973. Redegørelse vil også indeholde kort gennemgang af, hvordan
velfærdsstaten er skildret i Bjørn Nørgaards gobelin ”Yngre Glyksborgere”.
Dernæst følger en følger en analyse og fortolkning af Peter Seebergs novelle ”Braget” og til sidst
foretages i stedet for en diskussion en vurdering af, hvor vidt det er en modernistisk tekst. Til sidst
vurderes novellens holdning til velfærdsstaten.
4
Etableringen af den danske velfærdsskat fra 1945 til 1973
Perioden
Danmarks befrielse i 1945 blev starten på etableringen af den danske velfærdsstat, som vi kender
den i dag. Næsten alle partier havde udarbejdet en plan for, hvordan Danmark og det danske
samfund skulle udvikle sig i fremtiden. Socialdemokratiet havde udviklet den mest omfatteende
plan for velfærdsstaten
1
, som indebar en økonomisk politik, der skulle skabe økonomisk vækst og
beskæftigelse, og som kunne finansiere opbygningen af en velfærdsstat med opfattende sociale
tryghedsordninger og offentlig service
2
. Flere borgerlige politikere støttede også op om
velfærdsstaten, da de mente, at man på den måde kunne forebygge politisk, økonomisk og social
uro, som der havde været flere eksempler på i Europa mellem første og anden verdenskrig. I de
første ti år efter befrielsen var økonomien ikke god nok til, at man for alvor kunne begynde
opstarten af velfærdsstaten. De skiftende regeringer (se bilag 1) var nødt til adskillige gange at føre
stram finanspolitik på grund af underskud på betalingsbalancen, hvilket dæmpede den økonomiske
vækst i Danmark
3
og i perioder fik ledigheden til at stige (se bilag 2).
I 1948 fik Danmark del i den amerikanske Marshall hjælp, der frem til 1953 støttede Danmark
økonomisk med omkring 300 millioner dollars
4
. Støtten blev hovedsagligt brugt til import af ny-
teknologiske maskiner, der bidrog til en modernisering og effektivisering af industrien og
landbruget, som fik Danmark fra at være et landbrugssamfund til at udvikle sig til et
industrisamfund.
Perioden 1956-73
Fra 1956 kom der for alvor gang i etableringen af velfærdsstaten, da loven om folkepensionen blev
vedtaget i Folketinget. Den socialdemokratiske regering stod med støtte fra de radikale bag
forslaget om folkepensionen. Venstre og de Konservative valgte også at stemme for det
socialdemokratiske lovforslag
5
. Loven gav alle borgere over 67 år ret til folkepension, uanset den
enkeltes formue og indkomst. Beløbet var ikke særlig stort, men det havde en stor betydning, fordi
alle over 67 år havde ret til det. Det var ikke alle, som var positive over for folkepension til
borgerne, idet velfærdstat var et nyt begreb i dansk politik. Mange politikere, økonomer,
journalister og forfattere diskuterede deres for og imod velfærdsstaten i debatbøger og aviser.
1
http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_-_historie/Danmark_-
_historie_%%29
2
Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd, s.53-54.
3
http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/3189/halvtres.pdf Kap. 3 Produktion og erhvervsstruktur si.17
4
http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-/oekonomiske-vanskeligheder-og-marshall-
hjaelp/
5
Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd, s. 55.
5
Socialdemokraternes argument var, at velfærdsstaten ville være en blanding mellem et kapitalistisk
og socialistisk samfund, hvor der var demokrati, frihed og social tryghed. Liberalisterne mente, at
velfærdsstaten ville modarbejde det frie initiativ og den økonomiske fordel ved at klare sig selv. De
borgerlige frygtede, at befolkningen ville blive afhængig af staten, og at staten ville blive en slags
formynderstat
6
. En række præster hævede, at velfærdsstaten ville erstatte Gud, og at den kristne
velgørenhed ville blive glemt
7
. Kritikken af velfærdsstaten forsvandt næsten i takt med, at der kom
økonomisk højkonjunktur i Danmark. Højkonjunkturen startede i 1958 og varede frem til den første
oliekrises begyndelsen i 1973(se bilag 3)
8
. Højkonjunkturen medførte, at flere kom i arbejde, og
arbejdsløsheden faldt fra cirka 4% i 1958 til cirka lidt over 1% i 1965, hvorefter den steg en smule
indtil 1973, men den var stadigvæk lav (se bilag 2). Den høje økonomiske velstand gjorde, at
almindelige borgere fik råd til luksusvarer som bil, fjernsyn, køleskab og en bedre bolig. Med den
økonomiske velstand fik staten mulighed for at udvide velfærdsstaten. I 1960 kom loven om
sygelønsordning
9
, invalideforsikring og en kraftig stigning i støtten til arbejdsløse i 1965, og
endelig blevet den offentlige sygesikring indført i 1970
10
. Ydelserne var rettet mod alle borgere i
samfundet for at skabe lighed mellem alle samfundslag, fordi man på samme tid gerne ville støtte
de svage i samfundet og belønne de stærke borgere, som bidrog til velfærdsstaten ved at betale en
forholdsvis høj skat. Den danske velfærdsmodel kaldes derfor også for den universelle
velfærdsmodel, fordi den gælder alle borgere
11
.
Den høje økonomiske vækst med stigende produktion i 1960´erne, gav mangel på arbejdskraft i
erhvervslivet, og fik kvinderne ud på arbejdsmarkedet. I 1960 var 40,9% af kvinderne mellem 15-
69 år på arbejdsmarkedet, og i 1970 var tallet steget til 54,1% (se bilag 4). Kvinderne var ufaglærte
og havde ofte ingen form for uddannelse ud over grundskolen, dog fik de ofte job inden for
industrien eller den offentlige sektor. Med kvinderne på arbejdsmarkedet blev staten nødt til at
udvide den kommunale service over for de yngste og ældste borgere i samfundet i form af
børnehaver, fritidshjem, hjemmepleje, og ældrepleje (se bilag 5), som førhen havde været de
traditionelle husmødres opgave. Kvindernes indsats på arbejdsmarkedet forberede familierens
levevilkår, fordi de nu havde to indtægter at leve af samtidig med højkonjunkturen, hvilket gav
6
Formynderstat er, når staten er overdrevent beskyttende og styrende over for borgerne
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=formynder.
7
Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd, s.56
8
Højkonjunktur er, når BNP vokser med 2,5% eller mere om året.
9
Sygelønsordning er det, vi i dag definerer som sygedagpenge.
10
http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_-_historie/Danmark_-
_historie_%%29
11
Kureer og Frederiksen; Samfundsfag C, s.256.
6
mange almindelige familier mulighed for luksusting som parcelhus, bil, ferier osv. Det var en sejr
og et skridt på vejen for ligestilling mellem mænd og kvinder og kvinders selvstændighed, da
kvinderne kom på arbejdsmarkedet, men mændene havde stadigvæk en højere indkomst end
kvinderne. Rollerne i hjemmet var som sådan heller ikke ændret, fordi kvinderne stadigvæk havde
hovedansvaret for det huslige
12
.
I 1973 kom den første oliekrise, som medførte en økonomisk krise. Arbejdsløsheden steg meget, og
der var stigende sociale udgifter. I 1950´erne og 60´erne var der bred politisk opbakning til
udbygning af velfærdsstaten, men krisen i 70´erne med de store sociale udgifter medførte stigende
kritik af velfærdsstaten fra både partier og befolkningen, og i de næste årtier talte man om
velfærdsstatens krise
13
.
Etableringen af velfærdsstaten som det ses gobelinen Yngre Glyksborgere
Gobelinen Yngre Glyksborgere er en ud af elleve gobeliner, som hænger i Riddersalen på
Christiansborg. Dronning Margrethe fik de elleve gobeliner i halvtreds års fødselsdagsgave af det
danske erhvervsliv. Gobelinerne er designet af billedkunstneren Bjørn Nørregård. Gobelinerne er
opdelt i tidsperioder, som viser Danmarks historie og dele af verdenshistorien. Yngre Glyksborgere
viser perioden det 1900 århundrede.
I hovedfeltets venstre øverste hjørne ses traktorer og mejetærskere, der kører mod enden af marken,
hvor der er tæt bebygget med højhuse og fabrikker. Dette refererer til moderniseringen af
landbruget efter 2. verdenskrig, og Danmarks overgang fra landbrugssamfund til industrisamfund.
Det var industrisen og den økonomiske højkonjunktur som gjorde det økonomisk muligt at etablere
velfærdsstaten. Folk flyttede fra landet og ind til byernes larm og højhuse, og det skabte et behov
for et frirum, hvor man kunne slappe af og få noget frisk luft. Der benyttede man sig af at etablere
kolonihaver, hvor arbejderne kunne slappe af og dyrke deres egne grønsager med henblik på at
forbedre folkesundheden
14
. Kolonihaverne ses midt i gobelinen, hvor en ung pige står med sin cykel
foran en kolonihaveforening. Den økonomiske velstand i 60´erne gav mange danskere råd til at tage
på udlandsferie. Det er skildret i gobelinen med et stort charterfly, der er placeret lige ovenover
kongefamilien. Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 60´erne var et skridt mod ligestillingen
mellem mænd og kvinder. På gobelinen ses det som en gruppe kvinder, der demonstrerer for lighed,
fred og mod apartheid til højre for charterflyet.
12
http://www.kvinfo.dk/file.php?file=387
13
Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd, s.57-58
14
http://www.helsingorleksikon.dk/index.php/Kolonihaver afsnit. 6
7
8
Analyse og fortolkning af novellen ”Braget”
Novellen er skrevet af den danske forfatter Peter Seeberg(f.1925) i 1962, og den omhandler
beboerne i en boligblok, hvor der gentagne gange høres brag fra trappen. Trods det at hele
bygningen undersøges findes der ingen forklaring på bragene, og selvom det ikke gentager sig
yderligere, bliver hovedpersonerne Pietro og Nancy utrygge og flytter et halvt år efter. Derefter
bliver de vækket af et tordenbrag, hvor Nancy er bange for at verden falder sammen.
Novellen foregår i moderne tid, og det ses ved, at beboerne bor i højhus, de har moderne ting som
radio og centralvarme indlagt i lejlighederne, og de kan høre en natflyver. Størstedelen af
handlingen foregår over et par dage, hvor beboerne i en trappeopgang bliver skræmt af et højt brag.
Herefter springer novellen et halvt år frem, hvor hovedpersonerne Nancy og Pietro er flyttet i eget
hus. Hovedpersonerne er helt almindelige mennesker, som handler som de andre beboere i
trappeopgangen, fordi de ligesom alle de andre i trappeopgangen bliver bange for braget og ikke
forstår, hvor det kommer fra.
Sproget i novellen er beskrivende med en del replikker/talesprog, og sætningerne er korte af
længde. Sprogets stil er skrevet i almindelig nutidsdansk uden fremmedord og slang. Dog er
hovedpersonernes navne, Nancy og Pietro, udenlandske og ikke typiske danske navne. Forfatteren
bruger den ydre synsvinkel, fordi han kun beskriver deres reaktioner, og han er en personal
fortæller, fordi han gemmer sig bag personerne ved at bruge at bruge 3. person i både ental og
flertal. Trappen er metaforen i novellen, fordi den går ud til virkeligheden og op til beboerne i deres
egen verden, hvor virkeligheden udenfor skaber en mystik, som de ikke kan gøre rede for.
Der er to mulige temaer i novellen. Den ene er, at menneskene ikke kan finde en mening i, at der
sker noget uforklarligt i den moderne verden. Nancy, Pietro og de andre beboere kan ikke finde en
logisk forklaring på braget, selvom mændene i opgangen undersøger hele bygningen ”Mændene gik
én og én, to og to ned i kælderen og så deres små pulterrum efter. De følte langs varmeledningerne
under loftet. De låste sig ind i tomme fællesrum, i barnevognsrum, i vaskerum. Alt var, som det
skulle være” (s. 17 li.14). Utrygheden gør, at de ikke kan sove om natten, og nogle bliver nødt at
indtage alkohol for at kunne falde i søvn ”Mange lå søvnløse og klyngede sig til hinanden, enkelte
stod op og drak en pilsner for at falde i søvn, flertallet sank i tung dvale” (s. 17 li.23). Det unormale
og uforudsigelige gør folk bange, og de bruger kræfter på at skabe en mening og en logisk
forklaring på det, de ikke forstår ”Mændene gik ind i lejelighederne og skruede lidt på radioerne.
Kvinderne stod på trappegangen og talte sammen om det store brag” (s.17 li.5) ”De sad familievis
9
eller flere sammen og talte om braget og bestemte, hvorfra det var kommet” (s.17 li.19). Nancy og
Pietro prøver at flygte fra uvisheden ved at flytte i eget hus, men det ændrer intet. De spekulerer
stadigvæk på, hvad der forårsagede braget, og de forstår stadigvæk ikke, hvorfor der kan ske
uforklarlige ting i deres ellers forudsigelige moderne hverdag. Det er noget, de skal lære at leve
med.
Den anden mulighed er, at temaet omhandler den kolde krig og frygten for en atomkrig, som vil få
verden til at gå under. Nancy, Pietro og de andre beboere frygter braget stammer fra en atombombe,
som får trappen til at styrte sammen. Trappen er en metafor for den virkelige verden, så de frygter at
verden går under, når de hører bragene ”… og Pietro, der havde ligget søvnløs, syntes, at han kunne
høre, da trappen løsnede sig, pausen, da den faldt, og det endelige brag i bunden af opgangen. Han
havde aldrig haft tillid til den trappe” (s.17 li.26). De synes Vestens og Sovjetunionens ledere er
sindssyge, fordi de truer med at bruge atomvåben mod hinanden, selvom de godt ved, at det vil få
hele verden til at gå under ”Kunne nogen være så sindssyg. Der blev nikket eftertænksomt. Kun en
sindssyg kunne finde på at lave sådan et spektakel for at skræmme folk” (s.18 li.3). Frygten gør folk
utrygge og giver søvnløse nætter. Pietro diskuterer med naboen, om verdenslederne virkelig tør
starte en atomkrig ”Han er alligevel blevet bange, sagde naboen til ham. Pietro nikkede. Den slags
kan jo ikke blive ved med at gå. Nej” (s.19 li.17). Selvom Pietro og Nancy flytter, kan de ikke flygte
fra utrygheden og risikoen for en atomkrig. De er magtesløse og har som almindelige borgere ingen
indflydelse på verdensledernes beslutninger.
10
Modernismen i litteraturen
Modernismen startede i udlandet i begyndelsen af 1900 tallet, men fik først sit gennembrud i dansk
litteratur efter 2. verdenskrig og dominerede i 50´erne og 60´erne. De modernistiske forfattere
mente, at den øgede velstand i det danske samfund gjorde folk fremmedgjorte over for dem selv,
deres indre værdier og medmenneskelighed, og at selve tilværelsen var meningsløs.
Fremmedgørelsen skete ved, at folk gik mest op i at anskaffe sig materielle ting som hus, bil og tv.
Samtidig mente forfatterne også, at livet i storbyen var med til at få folk til at føle sig
fremmedgjorte, og endelig mente de, at det hurtige arbejdstempo og arbejdet ved samlebånd eller i
store kontorlandskaber var med til at gøre folk fremmedgjorte over deres arbejde, fordi mennesket
bare var en lille ubetydelig del af noget større
15
.
Noget af det, der karakteriserede den modernistiske litteratur, var de frie vers og den alternative
struktur i prosatekster
16
. Mange danske forfattere fra modernismens tid læses stadigvæk i dag. Det
er værker af Leif Panduro, Benny Andersen, Klaus Rifbjerg og i denne opgave Peter Seeberg.
15
http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanskLex/Litteraere_retninger_og_perioder/modernis
me.aspx
16
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_perioder/modernisme
11
Braget som en modernistisk novelle og novellens holdning til
velfærdsstaten
Man kan se, at novellen er modernistisk, fordi den foregår i et højhus inde i byen. Modernismen
mener, at storbylivet gør mennesker fremmedgjorte over for deres egen tilværelse. Nancy, Pietro og
de andre beboere i trappeopgangen er netop fremmedgjorte over for verden udenfor, fordi de ikke
forstår, hvor braget kommer fra, og de kan derfor ikke finde meningen med det.
Novellens indhold virker i sig selv meningsløs og absurd, fordi handlingen kun har fokus på et brag
og beboernes reaktion på det. Handlingen virker urealistisk, fordi de går så meget op i det brag, og
fordi de tror, trappen falder ned, selvom de godt ved, at det ikke er sandsynligt. De modernistiske
forfattere mener netop, at når tilværelsen synes meningsløst, så kan den ikke beskrives realistisk
17
.
Læseren får heller ingen forklaring på braget, kun til sidst hvor det viser sig, at det konkrete brag
var et stort tordenskrald.
Forfatteren er kritisk over for velfærdsstaten, fordi selvom folk har fået bedre boliger og råd til
materielle goder, er de ikke blevet mere trygge, og de kan heller ikke se en mening med det, der
sker i verden udenfor. Selvom Pietro og Nancy får råd til at flytte i eget hus, bliver de ikke mere
trygge. Ifølge forfatteren skaber øget velstand og velfærd ikke automatisk mere tryghed og mening
med tilværelsen. Velfærdsstaten kan heller ikke beskytte menneskene mod sindssyge verdensledere,
som vil starte en atomkrig og springe verden i luften.
17
http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanskLex/Litteraere_retninger_og_perioder/modernis
me.aspx
12
Konklusion
Etableringen af den danske velfærdsstat fandt hovedsageligt sted i perioden 1956 til 1973, hvor der
var økonomisk højkonjunktur og bred politisk opbakning til velfærdsstaten. Velfærdsstaten gav
borgerne universelle rettigheder som folkepension, sygelønsordningen og invalideforsikring.
Velfærdsstaten er også inddraget i Bjørn Nørgaards gobelin ”Yngre Glyksborgere”, som en vigtig
begivenhed i Danmark i 1900-tallet.
Novellen ”Braget” er en modernistisk tekst, fordi dens tema omhandler menneskers oplevelse af
utryghed og meningsløshed i den moderne verden.
13
Litteraturliste
Bøger
- Andersen, Lars, Hans Branner, Lene Feldstein, Kirsten Hastrup, Morten W.B. Nielsen, Palle
Roslyng-Jensen og Michael Seidelin: Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 1. udgave, 2.
oplag 2007.
- Kureer, Henrik og Claus L. Frederiksen: Samfundsfag C, Systime, 3. udgave 2012.
Internetsider
- http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark
_-_historie/Danmark_-_historie_%%29 (sidst besøgt 22/4-15)
- http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/3189/halvtres.pdf (sidst besøgt 22/4-15)
- http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-/oekonomiske-
vanskeligheder-og-marshall-hjaelp/ (sidst besøgt 22/4-15) Forfattere: Søren H. Rasmussen og
Peter Y. Brunbech.
- http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=formynder (sidst besøgt 22/4-15)
- http://www.kvinfo.dk/file.php?file=387 (sidst besøgt 24/4-15)
- http://www.helsingorleksikon.dk/index.php/Kolonihaver (sidst besøgt 24/4-15)
- http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanskLex/Litteraere_retninge
r_og_perioder/modernisme.aspx (sidst besøgt 25/4-15)
- http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_perioder/moder
nisme (sidst besøgt 25/4-15)
14
Bilag
Bilag 1 - Danske statsministre i perioden
Kilde:
http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_-
_historie/Danmark_-_historie_%%29
Bilag 2 - Ledighed
Kilde: http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/3189/halvtres.pdf
Bilag 3 - Økonomisk vækst
Kilde: http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/3189/halvtres.pdf
Bilag 4 - Arbejdsstyrken i procent
Kilde: http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/3189/halvtres.pdf
Bilag 5 - Sociale udgifter
Kilde: Andersen, Lars, Hans Branner, Lene Feldstein, Kirsten Hastrup, Morten W.B. Nielsen, Palle
Roslyng-Jensen og Michael Seidelin: Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 1. udgave, 2. oplag
2007. S.57.