Side 1 af 12
Kvinder under det moderne gennembrud
Årsagen til ændringer i kvinders mulighed for uddannelse, arbejde og politisk deltagelse i perioden
DHO
STX 2.g
Vejledere:
Antal sider af 2.400 anslag i opgaveteksten: 8,0
STX 2.g
Side 2 af 12
1. Indledning ....................................................................................................................... 3
1.1. Problemformulering ................................................................................................................... 3
2. Redegørelse .................................................................................................................... 4
2.1. Ændring i kvinders muligheder ................................................................................................. 4
2.2. Kvindebevægelsen vokser frem ................................................................................................. 4
3. Analyse ............................................................................................................................. 6
3.1. Analyse af Reformforsøg ........................................................................................................... 6
3.2. Analyse af Om Arbejdsfordelingen mellem Mænd og Kvinder ................................................ 7
3.3 Delkonklusion ............................................................................................................................ 8
4. Diskussion ....................................................................................................................... 8
5. Vurdering ........................................................................................................................ 9
6. Konklusion ................................................................................................................... 10
Litteraturliste .................................................................................................................. 11
Bilag .................................................................................................................................... 12
Indhold
Side 3 af 12
1. Indledning
I Perioden udviklede Danmark sig markant inden for en række områder. Tiden var
præget af urbanisering, industrialisering og demokratisering. Det var en tid, hvor arbejdernes,
kvindernes og det enkelte menneskes personlige rettigheder var til debat.
Perioden bliver inden for litteraturen kaldt det moderne gennembrud. Det moderne
gennembrud regnes for at være sat i gang af kritikeren og litteraten Georg Brandes. I sit værk,
Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur fra 1872, fastslog han, at litteraturen skulle
sætte problemer under debat. Emner som f.eks. sociale forskelle, religion og kvinders rolle, blev sat
under debat i litteraturen.
Perioden var en tid, hvor kvinderne begyndte at kæmpe for deres rettigheder, og de fik en
tydeligere rolle inden for politik og erhverv. I opgaven vil jeg se på kvinders rettigheder til
uddannelse, stemmeret og arbejde.
1.1. Problemformulering
Hvilke ændringer skete der i kvinders muligheder for uddannelse, arbejde og politisk deltagelse i
perioden , og hvorfor skete disse ændringer netop der?
• Redegør for ændringer i kvinders muligheder og modstanden mod kvindesagen.
• Analysér, hvordan forskellige holdninger til kvinders forhold kommer til udtryk i
henholdsvis Strindbergs novelle ”Reformforsøg” fra 1884 og Johanne Krebs’ artikel ”Om
arbejdsfordelingen mellem mænd og kvinder” fra 1885.
• Diskutér, hvorfor kvinderne begyndte at kæmpe for deres rettigheder.
• Vurdér, hvilken betydning det havde for kvindesagen, at kvinders forhold blev et emne i
samfundsdebatten og skønlitteraturen.
Side 4 af 12
2. Redegørelse
2.1. Ændring i kvinders muligheder
2.1.1. Kvinder, stemmeret og myndighed
Ved grundloven anno 1849 blev kvinders stemmeret end ikke diskuteret. Det var for mange
utænkeligt, at kvinder skulle have nogen form for politisk indflydelse. Kvinder havde den samme
politiske indflydelse som tyende, forbrydere, sindssyge og børn. Først i 1915 fik kvinder stemmeret.
En kvinde var altid underlagt sin mand, og var hun ugift eller enke, havde en mandlig slægtning -
måske endda hendes søn - myndigheden over hende. Kvinden var altså ikke personligt myndig. I
1857 blev ugifte kvinder myndiggjort, men først i 1899 fik gifte kvinder samme rettigheder.
2.1.2. Kvinder og erhverv
Kvindens rolle i hjemmet kunne variere efter samfundsgruppe. Borgerskabets kvinder var
økonomisk afhængige af deres mænd og havde ikke mulighed for erhvervsarbejde. De ugifte
borgerskabskvinder havde kun få muligheder for selvforsørgelse – fx arbejde som guvernante. Men
i 1870’erne og 80’erne fik borgerskabets kvinder mulighed for at blive sygeplejerske eller lærerinde.
Kvinder i proletariatet havde derimod ofte arbejde, men få muligheder i valg af erhverv. Kvinder i
underklassen kunne arbejde som fx tyende, fabriksarbejdere, syersker eller vaskekoner. Generelt
tjente kvinder meget lidt, og havde svært ved at forsørge sig selv, hvis de var ugifte, og der var på
ingen måde tale om ligeløn mellem kønnene.
I perioden ændrede normerne sig, hvilket bl.a. afspejles i det faktum, at kvinders erhvervskvotient
steg med 10% fra 1855 til 1901, og alene i København med 300%! Altså var det hovedsagligt i
byerne, at kvinderne begyndte at arbejde.
2.1.3. Kvinder og uddannelse
Kvinder havde få muligheder for uddannelse, da de fleste offentlige uddannelser var lukkede for
dem. Man kunne dog uddanne sig til lærerinde på Frk. Zahles Skole, som i 1852 blev startet af
præstedatteren Natalie Zahle. Men i løbet af perioden fik kvinder flere muligheder bl.a. i form af
Handelsskole for kvinder (1872) og Tegneskole for kvinder (1876). I 1875 fik kvinder adgang til
studentereksamen og universitetet, men kunne stadig ikke besætte offentlige embeder. Kvindelige
læger kunne fx ikke arbejde på et sygehus, men måtte fungere som praktiserende læge.
2.2. Kvindebevægelsen vokser frem
Under det moderne gennembrud opstod en række kvindeforeninger. Den første kvindeorganisation
i Danmark var Dansk Kvindesamfund, som blev grundlagt i 1871. Organisationens formål var at
Side 5 af 12
”hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige gøre hende til et
selvstændigere Medlem af Familie og Stat, navnlig ved at aabne hende Adgang til Selverhverv"
1
.
Altså var det en mærkesag for Dansk Kvindesamfund at kæmpe for kvinders adgang til uddannelse
og erhverv. Først i starten af 1900-tallet kom kvinders valgret på dagsordnen.
Selvom Dansk Kvindesamfund længe var en lille forening, fik den stor indflydelse på fx kvinders
uddannelsessituation via medlemmernes indflydelsesrige positioner. Det var Dansk
Kvindesamfund der oprettede Handelsskole for kvinder og Tegneskole for kvinder. Dansk
kvindesamfund udgav fra 1885 tidsskriftet Kvinden og samfundet, hvori flere kvindespørgsmål
blev sat under debat.
2.2.1. Modstanden mod kvindesagen
Kvindesagen mødte straks modstand fra forskellige fløje, og ikke kun mænd var imod kvindesagens
krav om rettigheder til bl.a. uddannelse, erhverv og stemmeret. Mange kvinder var også imod
kvindefrigørelsen. Både mænd og kvinder så det som en selvfølge, at kvinder havde en anden
position end mænd. Mange så det som kvindens opgave at blive gift, få børn og lave husarbejde –
og at enhver afvigelse var unaturlig. Mange var imod kvinders entre på arbejdsmarkedet pga.
mangel på arbejdspladser.
Den almene opinion så kvinden som mindre begavet og derfor uegnet til at uddanne sig. Nogle i
borgerskabet fandt det endda skamfuldt, hvis en kvinde ville uddanne sig. Forslag om kvinders
stemmeret blev gang på gang nedstemt i Rigsdagen i 1880’erne og 90’erne.
I 1887 nedstemte Landstinget et forslag om valgret til ugifte kvinder, med disse argumenter:
1. Kvinder var uegnede til politisk arbejde pga. deres kvindelige psyke. Til gengæld besad
de evnen til omsorg, empati mv., som var velegnet i varetagelsen af deres hovedopgave
som hustru og mor.
2. Kvinder var allerede repræsenteret via deres ægtemand.
2
Dette afspejler, at kvinden blev opfattet som et svagt individ, uegnet til politisk arbejde. Kvinder
blev ikke opfattet som selvstændige individer, idet de blot repræsenteredes af deres mænd.
Kvindesagen mødte også kritik i litteraturen. I August Strindbergs Frk. Julie, hvor kvinder
beskrives som ubegavede, eller i Olivia Levisons Konsulinden, hvor en uddannelseslysten pige
bliver hånet.
1
Fra Dansk Kvindesamfunds første formålsparagraf. Busk-Jensen 1985, s. 201
2
http://www.kvinfo.dk/side/885/
Side 6 af 12
3. Analyse
3.1. Analyse af Reformforsøg
Reformforsøg er fra August Strindbergs novellesamling Giftas (1884). Novellen omhandler et
ægtepar, hvor begge parter vil bidrage økonomisk, og deles om pligterne. Konen bliver syg og må
forsørges af manden, hvilket nager hende. Men da de får et barn, glemmer hun bekymringerne.
Manden mener, at hun bidrager nok ved at være barnets mor. De lever lykkeligt i deres ny
leveform.
Novellen er givetvis samtidig, og den foregår dermed under det moderne gennembrud. Ægteparret
tilhører overklassen, idet de har hushjælp. Historien foregår i et miljø med den norm, at kvinden
bliver gift, får børn og forsørges økonomisk af sin mand. Dette kommer bl.a. til udtryk i et citat som
dette: ”(..) hvorledes pigerne blev opdraget til husholdersker for kommende ægtemænd (..)”.
3
I novellen beskrives ægteskabet som ligeværdigt. Dette ses af følgende citat: ”Ingen af dem
bestemte over den anden, udgifterne delte de. Af og til tjente han mest, af og til hun (..).”
4
.
I starten beskrives ægteskabet som lykkeligt, hvilket ses i dette citat: ”Hun var lykkelig, og det var
hendes mand også, og nu havde verden endelig fået et lykkeligt ægteskab at se (..)”
5
. Ægteskabet
beskrives som det ideelle. Da kvinden ikke længere kan bidrage økonomisk, men er hjemme med
barnet, beskrives ægteskabet som forbedret. Dette ses af: ” (..) hun blev hans hustru og kammerat
som før, men derudover blev hun hans barns mor, og det syntes han, var det bedste af det hele.”
6
.
Dette stemmer overens med Strindbergs holdning, at kvindens opgave var at være mor. I forordet
til Giftas skriver Strindberg dette: ”Hun er altid, og først og fremmest, moder.”
7
Strindberg lader
kvinden blive syg, så hun ikke længere kan arbejde. Dette kan være et udtryk for Strindbergs
tilgang, at kvinder af natur ikke var egnet til at arbejde. Til slut udtrykkes mandens holdning, men
det underforstås, at det er Strindberg selv, der taler: ”Bidrog hun måske ikke til det fælles ved at
passe hans barn, og var ikke også det penge værd. Er penge ikke kun arbejde! Altså betalte hun
også sin part.”
8
. Dette viser at kvindens rolle, ifølge Strindberg, er at blive i hjemmet. Titlen
Reformforsøg tilkendegiver, at der var en ændring på vej i samfunds- og familiestrukturen.
3
Strindberg 2000, s. 166
4
Strindberg 2000, s. 168
5
Strindberg 2000, s. 167-168
6
Strindberg 2000, s. 169
7
Strindberg 2000, s. 16
8
Strindberg 2000, s. 169
Side 7 af 12
Novellen kan dermed tolkes, som et modsvar til datidens debat om kvinders ret til arbejde.
3.2. Analyse af Om Arbejdsfordelingen mellem Mænd og Kvinder
Artiklen fra 1885 er skrevet af Johanne Krebs, og udkom i Kvinden og Samfundet. Det er et
debatindlæg baseret på en bestemt holdning til kvindesagen og dermed er det en tendentiøs kilde. I
teksten kritiserer Krebs de, der er imod kvinder i erhvervslivet.
Krebs argumenterer for, at det er naturligt at kvinderne søger mod erhvervslivet. Industrien havde
nemlig overtaget de hidtidige kvindejobs, som bestod af produktion af ting til eget forbrug i
hjemmene. Mens det tidligere tyende havde fået arbejde i industrien, gik borgerskabets kvinder nu
ledige rundt i deres hjem. Derfor mener Krebs, at de også skal have lov at søge arbejde.
Specielt kritiserer hun Strindberg, som i forordet til Giftas fra 1884 skriver, at kvinderne hører
naturligt til i hjemmet og ikke må arbejde. I artiklen henviser Krebs til Strindbergs (og samfundets)
opfattelse af Ærgjerrighed
9
(ambition) hos kvinder som unaturlig: ”(..) en hos Kvinder unaturlig
(hos Mænd regnes den for meget naturlig) Ærgjerrighed efter udmærkede Stillinger (..)”
10
. Krebs
syn på kvinders rettigheder ses via opremsningen af andres holdninger, hvor det fremgår, at hun
mener det modsatte: at kvinder burde have lige rettigheder til arbejde som mænd. Derudover kan
det tolkes, at kvinder, ifølge Krebs, ligesom mænd kan have arbejdsrelaterede ambitioner. For
Krebs er ambitionerne dog ikke centrale, det vigtige er, at kvinderne skal have ret til at sikre sig
”Livets Underhold”.
11
Altså et livsgrundlag for dem selv.
I artiklen opstilles en situation, hvor en mand må forsørge sin ugifte kvindelige slægtning, som jo
er alternativet til at lade kvinderne tage arbejde. Til det skriver hun dette: ”De stakkels mænd (..)
vilde vist blive de første, der vilde ønske en Samfundsorden, der tillod hver Kvinde, saavelsom
hver Mand, at søge den Beskjæftigelse der passede hende bedst.”
12
. Den sidste del af sætningen
kan tolkes direkte som Krebs egen holdning.
Krebs artikel er en velegnet kilde til debatten om kvinders forhold under det moderne
gennembrud. Artiklen er fra 1885 og dermed en samtidig kilde, hvor begivenhederne er set af en
kvinde, der står midt i dem. Altså indefra. Det er tydeligt, at Krebs har lagt en bestemt vinkel på sin
9
Krebs 1987, s. 76
10
Krebs 1987, s. 76
11
Krebs 1987, s. 79
12
Krebs 1987, s. 79
Side 8 af 12
artikel, hun vil overbevise sine læsere om, at Strindbergs synspunkter om kvinder ikke er
fornuftige.
3.3 Delkonklusion
I Reformforsøg udtrykker August Strindberg sit syn på kvinder i erhverv. Han mener ikke, at
kvinden skal være på arbejdsmarkedet, men derimod blive hjemme. Omvendt mener Johanne
Krebs i artiklen Om Arbejdsfordelingen mellem Mænd og Kvinder, at kvinder bør have samme
rettigheder som manden til at deltage i erhvervslivet. Reformforsøg kan tolkes som udtryk for den
holdning, at kvinder af natur er uegnede til arbejde. I artiklen kritiserer Krebs netop denne
holdning og Strindbergs holdninger generelt.
Tilsammen kan de to kilder være med til at belyse debatten i den sidste del af 1800-tallet om
kvinders ret til arbejde og hendes status i forhold til manden. Strindberg og Krebs repræsenterer to
fløje i datidens kvindedebat, hvilket gør at kilderne tilsammen giver et indblik i den diskussion,
man førte i samfundet. Dette selvom kilderne er forskellige genrer. Strindbergs novelle er
skønlitteratur, mens Krebs artikel er et debatindlæg. Det giver imidlertid god mening at læse dem
begge som debatindlæg, idet Strindbergs novelle giver en bestemt fremstilling af hans idealer om
forholdet mellem kvinder og mænd. Det er også tydeligt, at Krebs opfatter Strindbergs bog som et
indlæg i debatten.
4. Diskussion
Der er flere mulige grunde til, at kvinder begyndte at kæmpe for deres ret netop under det moderne
gennembrud. Fx havde borgerskabets kvinder få muligheder for arbejde. Og blandt de ugifte
kvinder, måtte nogle forsørge sig selv. Derfor deltog mange af dem i diskussionen om ret til erhverv
og uddannelse. Det kan være en årsag til, at kvinderne begyndte kampen, men det forklarer ikke
hvorfor den brød ud netop under det moderne gennembrud. Problemet med borgerskabets ugifte
kvinder fandtes nemlig lang tid før. En anden årsag kan være, at kvinden med industrialiseringen
fik færre pligter. Det blev billigere at købe fx tøj og mad i butikkerne end at lave det selv. Vask og
strygning foregik - i byerne - heller ikke længere i huset. Fra 1840 til 1880 ottedobledes antallet af
bageriansatte. Dette viser, at noget husarbejde ikke længere varetoges af kvinden. Det er netop
disse problemstillinger, som vi møder som argumenter i Krebs artikel.
Med industrialiseringen og urbaniseringen fik især den voksende arbejderklasses kvinder arbejde.
Borgerskabets kvinder kunne nu se, at kvinder blev en aktiv del af arbejdsmarkedet. Det må have
givet inspiration til selv at deltage i samfundet. Ikke i form af fx fabriksarbejde, men i et
uddannelsesbetinget job. Da borgerskabets kvinders vej til arbejde krævede uddannelse, kan det
forklare at mange kvinder netop da begyndte deres kamp for ret til det. Da almen skolegang først i
Side 9 af 12
1800-tallet blev udbredt for begge køn, er det forståeligt, at netop kvinders ønske om yderligere
uddannelse ikke opstod før. Man kan forestille sig, at når man som kvinde først sent fik mulighed
for skolegang, vil yderligere uddannelse ikke have førsteprioritet. Men da skolegang i anden halvdel
af 1800-tallet, især i byerne, blev normen, kan det have ført til yderligere ambitioner hos
kvinderne.
Mange kvinder så omsorg for og opdragelse af børnene som deres primære opgave. Alligevel kan
mange kvinder have følt sig nyttesløse, når de ikke havde husarbejdet at tage sig til. Da manden
stod for indkomsten og kvinden for husarbejdet, følte kvinderne nok, at de bidrog til
husholdningen. Men nu var familien stort set kun afhængig af manden, og dette kan have
medvirket til, at kvinderne søgte mere indflydelse. De ville måske selv have et arbejde eller en
uddannelse, så de kunne bidrage til familien, og føle sig mere ligeværdige med manden. Det er
denne følelse, som Strindberg forsøger at bekæmpe ved at lade hjemmet være kvindens naturlige
sted.
Alt i alt svandt kvinders beskæftigelsesområder, og det kan forklare, at de organiserede sig i
foreninger som Dansk Kvindesamfund, for at tilkæmpe sig plads i samfundet. Det var lettere for
den enkelte kvinde at kæmpe sin sag, når hun ikke følte sig alene. Ligesom foreningerne kan have
givet kvinder oplysninger, og dermed anledning til at kæmpe for rettigheder, kan det stigende antal
kvindelige forfattere, som fx Amalie Skram, have været til inspiration. Mange kvinder kan være
blevet inspireret af kvindeforfatterne, men også af selve det faktum, at kvinder kan forsørge sig selv
i tidligere mandsdominerede fag. Foreningerne kæmpede, til at begynde med, for kvinders ret til at
arbejde. Til gengæld kan man undre sig over, at kvinderne først i slutningen at 1800-tallet
begynder at kræve stemmeret – og rent faktisk først opnår den i 1915. Dette skal nok ses i lyset af,
at vi før grundloven 1849 slet ikke havde egentligt demokrati. Med den første grundlov var det ikke
kun kvinder, der kunne føle sig tilsidesat, da kun selverhvervende mænd over 35 havde valgret.
Med dette udgangspunkt har det ikke været oplagt for netop kvinder at protestere.
Det har, i århundreder før kvindesagen opstod, ligget i kulturen og i kvinders opdragelse, at
kvinder ikke opfattedes som selvstændige individer med egne holdninger. Men med
demokratiseringen og industrialiseringen kan normerne have ændret sig så meget, at kvinder nu så
sig selv på den måde, og dermed begyndte at kæmpe for lige rettigheder og muligheder mellem
kønnene.
5. Vurdering
Jeg tror det havde stor betydning, at kvindesagen blev et emne i samfundsdebatten. Når emnet blev
diskuteret, kan det have øget mange kvinders og mænds bevidsthed om det. Dette kan have gjort,
at mange begyndte at kæmpe for disse rettigheder. Det nye fokus på kvindens samfundsrolle havde
Side 10 af 12
stor betydning, da det var afgørende, at de mænd, der havde bemyndigelse til at ændre samfundets
regler, blev bevidste om kvindesagen. Mange kvinder har måske fundet ud af, at de kunne deltage i
foreninger, der kunne hjælpe dem til bedre forhold. Dansk Kvindesamfund fik stor betydning, idet
de, udover at hjælpe kvinder til uddannelse og arbejde, gjorde dem opmærksomme på, at de ikke
behøvede at acceptere deres lod i livet. Dansk Kvindesamfund udgav tidsskriftet Kvinden og
samfundet, som oplyste om kvinders forhold og skabte en bredere debat omkring dem.
Skønlitteraturen tror jeg også havde stor betydning, idet meget af litteraturen under det moderne
gennembrud satte problemer under debat, hvilket var lige præcis det kvindesagen havde brug for. I
Strindbergs tilfælde var det dog hans traditionelle holdninger til kvinder, som provokerede og
vakte modstand hos kvindesagsforkæmperne.
6. Konklusion
I skete en ændring i kvinders muligheder for politisk deltagelse med stemmeret i 1915.
Kvinderne fik flere muligheder indenfor erhverv, idet en række nye uddannelsesmuligheder
opstod. Bl.a. fik kvinder i 1875 adgang til studentereksamen og universitetet. Kvindesagen mødte
modstand fra både mænd og kvinder, og denne modstand kom fx til udtryk i litteraturen. I novellen
Reformforsøg, udtrykker August Strindberg sin modstand mod kvinders erhvervsaktivitet, hvor
Johanne Krebs, i sin artikel Om Arbejdsfordelingen mellem Mænd og Kvinder, tilkendegiver, at
enhver kvinde bør have ret til selv at vælge sit erhverv. Ændringerne i kvinders muligheder kan
bl.a. være sket i netop denne periode pga. industrialiseringen og de derigennem opståede
kvindeforeninger. Derudover kan demokratiseringen have haft betydning, idet der i anden halvdel
af 1800-tallet kom mere fokus på individets rettigheder. Det at kvindesagen blev et emne i
samfundsdebatten, samt skønlitteraturen, har haft stor betydning, idet fokusset har øget
befolkningens bevidsthed om kvinders forhold, hvilket medførte ændringerne i kvinders
muligheder og rettigheder.
Side 11 af 12
Litteraturliste
1. Berg, Anne Margrete (m.fl.) (red.): Kvindfolk 1. Gyldendal og Nordisk forlag A.S. 1986, 3.
udgave.
2. Bryld, Carl-Johan: Danmark fra oldtid til nutid. Gyldendal og Nordisk forlag A.S. 2002, 2.
udgave.
3. Busk-Jensen, Lise (m.fl.): Dansk litteraturhistorie 6. Gyldendal og Nordisk forlag A.S.
1985.
4. Fibiger, Johannes: Litteraturens veje. Systime A/S 2008, 2.udgave.
5. Jensen, Maria Jensen (red.): Da kvindesagen dukkede op. Dansk Kvindesamfund og
forlaget April 1987.
6. Krebs, Johanne: Om Arbejdsfordelingen mellem Mænd og Kvinder, Fra: Da kvindesagen
dukkede op. Dansk Kvindesamfund og forlaget April 1987. Side 76-79.
7. Kühle, Ebbe: Danmark Historie og Samfund. Gyldendal og Nordisk forlag A.S. 1994, 2.
udgave.
8. Strindberg, August: Fortale, Fra: Giftas. Dansklærerforeningen 2000, 1. udgave. Side 13-
40.
9. Strindberg, August: Reformforsøg, Fra: Giftas. Dansklærerforeningen 2000, 1. udgave.
Side 166-169.
Anvendte weblinks:
1. http://www.kvinfo.dk/side/885/ - 1/10-2012 kl. 19:25 - bilag 1
2. http://www.kvinfo.dk/side/342/ - 1/10-2012 kl. 19:29 - bilag 2
Side 12 af 12
Bilag
Bilag 1:
Stemmeretskampen i Danmark
Bilag 2:
Kvinders adgang til uddannelse og erhverv