Opgave om kvinders valgret

Problemformulering

1. En redegørelse for kvindernes samfundsmæssige og politiske status

2. En komparativ analyse af debatten vedrørende kvinders valgret og status med udgangs

punkt i et liberal og konservativ samfundssyn .

3. En vurdering af sammenhængen mellem indførelsen af parlamentarismen (1901) og

kvinders valgret (1915)

Den politiske kamp for kvindelig valgret i

Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ................................................................................................................... 1

Indledning .................................................................................................................................. 2

Redegørelsen ............................................................................................................................. 2

Kvindes politiske status ......................................................................... Error! Bookmark not defined.

Kvindelige samfundsmæssige status .................................................... Error! Bookmark not defined.

Kvindens opnåede rettigheder ............................................................................................................ 3

Analysen .................................................................................................................................... 2

Komparativ analyse af debatten vedrørende kvindevalgret ............................................................... 4

Liberal og konservativ samfundssyn .................................................... Error! Bookmark not defined.

Vurdering – sammenhængen mellem parlamentarismens og kvindelige valgret ......................... 4

Forfatningskampen ............................................................................................................................. 7

Parlamentarismen og kvinders valgret ............................................................................................... 7

Konklusion ................................................................................................................................. 8

Kilder ......................................................................................................................................... 9

Side 2 af 10

Indledning

I juni 1849 udformede Danmark sin første grundlov, og satte derved et punktum for 188 år med

enevælde. Danmark bevægede sig dermed et skridt tættere på en demokratisk styreform, men

der skulle dog gå mange årtier før Danmark fik et demokrati, der var uafhængigt af køn og status.

Første i 1915, efter indførsel af den parlamentariske styreform i 1901, fik kvinderne ved en

grundlovsændringen, valgret.

I min opgave vil jeg gerne belyse den politiske kamp for kvindelig valgret i perioden

Opgaven vil blive præsenteret i problemformuleringens rækkefølge, jeg vil derfor starte med at

redegøre for kvinders politiske-og samfundsmæssig status, dernæst analysere debatten i

forbindelse med kvinders valgret med udgangspunkt i et liberal og konservativt samfundssyn og

slutte af med at diskutere sammenhængen mellem indførelsen parlamentarismen og kvinders

valgret.

Redegørelsen

Kvindelige politiske status

Før Danmark fik sin grundlov I 1849 var mænd og kvinder politisk ligestillet, for her var mænd som

kvinder begge politisk umyndige. Juni grundloven skabte et skarp politisk skel mellem kønnene,

ved at gøre mænd politisk myndige, og lade kvinder forblive i samme position som politisk

umyndige. Det nye danske demokrati levnede ikke plads til kvinderne, og kvindernes politiske

status var derfor ikke eksisterende

. Det var under forhandlingerne i den grundlovgivende

rigsforsamling, at det blev bestemt, at kvinder skulle forblive politisk umyndige, ved det et

omdiskuteret citat af A.F. Krieger

”(..)Overalt erkjender man jo saaledes, at Umyndige, Børn,

Fruentimmer, Forbryder ikke bør have valgret(…)”

Det var kun ustraffede og selvforsøgende

mænd over 30 år, der måtte stemme til folketinget. Dette medfører et demokrati for de få, for det

var kun 15% af befolkningen, der kunne stemme til folketingvalget og kun 4% af dem, der kunne

Også andre hensyn s. 70

Også andre hensyn s. 86

beretningen om forhandlingerne paa Rigsdagen s. 2185

Side 3 af 10

stemme til landstinget. Den danske grundlov lovgiver om liberale og universelle frihedsrettigheder

som ytringsfrihed, foreningsfrihed, trykkefrihed og forsamlingsfrihed. Disse rettigheder brugte

kvinderne til at mødes i forsamlinger og foreninger, hvor kvindelig valgret såvel som ligestilling på

uddannelses og arbejdsmarkedet blev ytret og diskuteret. Kvinderne nægtede at blive udelukket

fra det politiske medborgerskab, og kvindekampen begyndte for alvor i slutningen af 1800-tallet.

Den første kvindeorganisation blev stiftet i Danmark i 1871 af ægteparret Mathilde og Frederik

Bajer, denne organisation hed Dansk kvindesamfund og de fik bl.a. presset råderet loven igennem

i 1880, loven gav gifte kvinder ret til at råde over egne tjente penge.

Kvindelige samfundsmæssige status

I 1800-tallet skete der markante ændringer i den danske samfundsstuktur, der medførte at

kvindens samfundsmæssige status ændrede sig radikalt. Disse ændringer skete i takt med, at den

industrielle revolution væltede ind over landet, og satte nye krav til større frihed og

ligeberettigelse for kvinderne. Kvinderne havde indtil da deres plads i hjemmet, hvor de stod for

alle de huslige pligter, mens manden sørgede for at tjene til husstanden i form af et lønnet

arbejde. I denne samfundsstruktur blev der ikke sat de store krav til den kvindelige ligestilling og

ret på arbejdsmarkedet, for det var et nødvendigt arbejde at ordne de huslige pligter, pligter der

gjorde en husstand nærmest selvforsyndende. Men flere og flere af hjemmets funktioner blev

overtaget eller effektiviseret af industrien, her kan nævnes eksempler som at smør, ost, sæbe,

eddike nu blev fabriksfremstillet billigere og bedre, brød kom fra bageriet og tekstil fabrikker

overtog vævning og syning i hjemmet. Dette lettede hjemmets arbejdsbyrde i en revolutionerede

grad, og der var ikke længere brug for tyende, hjemmets døtre eller andre kvindelige slægtninge til

at hjælpe med hjemmets pligter. Det var nu i samfunds interesse for at kvinder fik rettigheder til at

tage en uddannelse og søge job uden for hjemmets fire vægge.

Kvindernes opnåede rettigheder

Kvindernes retslige ligestilling i samfundet havde sine sejre. I 1857 bliver der vedtaget flere love på

området, der blev givet lige arveret mellem mænd og kvinder, næringsfrihed og myndighedsloven

til ugifte kvinder over 25 år, blev vedtaget. Disse tre love skabte grundlag for, at ugifte kvinder

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dansk-kvindesamfund-1871/

Kvinderne og valgretten s. 31-33

Side 4 af 10

kunne deltage i det økonomiske liv på lige fod med mænd, og var derfor en stort skridt på vejen

mod kvindelig ligestilling.

Efter systemskiftet til parlamentarismens i 1901, gik det stærk for kampen for kvindelig valgret.

kvinderne fik valgret til menighedsrådene i 1903, værgeråd i 1905, de fattiges hjælpekasse i 1907

og i 1908 til de kommunale råd. Og endelig blev der efter 66 års kamp opnået kvindelig valgret ved

grundlovsændringen i 1915.

Analysen

Komparativ analyse

Debatten vedrørende kvinders valgret blussede for alvor op i slutningen af 1800-tallet, for her blev

der første gang i Danmarks historie opstillet forslag om kommunal valgret til kvinder. Fredriks

Bajer var manden, der fremsatte forslaget, han var liberal venstre politiker og en fremtrædende

kvindeforkæmper

. Forslaget blev præsenteret den 6. november 1886, og under den tilhørende

debat satte han spørgsmålstegn ved, hvorfor kvinderne skulle udelukkes fra det politiske liv. ”(…)

Hvorfor skulle Kvinder udelukkes fra Valgretten? Hvem er det, der ere udelukkede fra Valgretten

foruden Kvinder? Det er Børn og Forbrydere.(…)”

Her lagde han vægt på, at kvinder skulle have

valgret på lige fod med mænd, fordi der ikke var belæg for andet, denne holdning var en udebredt

liberalistisk holdning.

”At man udelukker Børn, er jo ganske naturligt, fordi de ikke have Forstand paa Valgretten, ikke

ere i Stand til at bruge den, og det er ligeledes naturligt at udelukke Forbrydere, dels som et Tillæg

til Straffen, dels fordi der er Sandsynlighed for, at de vilde misbruge Valgretten, men er der

nogen”

Kvinderne og valgretten s. 34-35

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/valgret-/

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fredrik-bajer-/

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fredrik-bajer-i-folketinget-9-november-1886/

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/liberalisme-nationalliberalisme/

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fredrik-bajer-i-folketinget-9-november-1886/

Side 5 af 10

Børn kunne ikke bruge valgretten og forbrydere kunne misbruge valgretten, dette grundlag

erkende han, men ” (…) sandsynligheden for at kvinder ikke ere i Stand til at bruge Valgretten, eller

at de vilde misbruge den? Det fordrer jeg Bevis for. (…)”

fastslog han. Fredrik Bajers forslag blev

vedtaget i folketinget og sendt videre til landstinget.

Forslaget vagte forargelse i landstinget og blev allerede nedstemt ved første behandling. En klar

modstander af lovforslaget var den konservative landstingspolitiker Carl Ploug.

Han tog afstand

fra lovforslaget i skarpe vendinger som ”(..) Hovedforskjellen mellem Kvinden og Manden den, at

hos hende er Følelseslivet og hos ham er Forstandslivet stærkest — det er Hovedforskjellen.(..)”

og ”I det store Samfund tror jeg det tilkommer eller tilhører Kvinden at besørge det, som jeg med et

kjønt Ord vel gjerne kan kalde Hjerteanliggender.”

Han argumenterer altså for, at kvinden havde

sin plads i hjemmet. ”(..) jeg tror paa ingen Maade, at de ere særlig skikkede til

Lovgivningsvirksomhed (...)

Dertil kommer nu, at vore Kvinder slet ikke ere forberedte til at træde

ind i politisk Virksomhed”. Han argumenterede også for at kvinden simpelthen ikke er egnede til at

fungere i det politiskliv.

Carl Ploug og de konservative ønsker at fastholde den uskyldighed – de mener – kvinde

repræsentere, og deltagelsen i det politiske liv vil ”(…) giver baade Sved og Støv — jeg vil ikke sige

Snavs — og ingen af Delene vil klæde dem.”

De ønsker at friholde kvinde fra de tunge problemer

politik omhandler og fastholder at kvinden i den plads i samfundet, som de siden verdens første

dage er blevet tilkendt nemlig at ”Kvinden bør være, hvad allerede Bibelen kalder hende Mandens

Medhjælp, men hans Medhjælp idet private Liv”

. De konservative mente altså at belægget for at

kvinder ikke skulle have valgret på lige fod med mænd, var at de skulle skånes og at deres evner lå

andets steds.

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fredrik-bajer-i-folketinget-9-november-1886/

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kampen-for-kvinders-valgret/