Kina & Menneskerettigheder
Abstract:
In this assignment I study the relationship between western culture and eastern culture
in a historical view, based on human rights. By looking at historical events such as The
Cultural Revolution in China or The American Revolution I’m able to analyze their effect
on todays society. By looking at stories told by Chinese people I find context between the
events that they’ve experienced.
When it comes to The Universal Declaration of Human Rights, my focus point is to inves-
tigate the possibilities of actual Universal rights in a global society.
Indholdsfortegnelse
Abstract 1
Indledning 3
Problemformulering 4
Redegørelse 4
Menneskerettigheder – hvad er det? 4
Opblomstringen af menneskerettigheder i nyere tid 5
Vejen til dagens Kina og dets forhold til menneskerettigheder 6
Fra kejserige til modernisering 6
Kina i dag 7
FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder 8
Kina og Menneskerettigheder, HI
3
Indledning
Kinas blussende økonomiske fremgang og plads som ny international supermagt kan
næppe diskuteres uden at komme ind på landets forhold til folkets basale rettigheder.
Landet er blevet et pragteksemplar når det handler om brud på menneskerettigheder – i
hvert fald set med vestlige øjne. Men opfattelsen af borgerens basale rettigheder, set
med kinesiske øjne, er forskellig fra det grundlag, der i vesten er udsprunget fra bl.a.
FN’s Verdenserklæring. Systemkritikere beskylder Verdenserklæringen for at være en
metode til at udbrede kristne, vestlige værdier og til at underminere andre kulturer.
1
Specifikt i Kina kritiseres den for at være alt for fokuseret på individet, hvilket ikke
passer ind i den kinesiske gruppebaserede tankegang
2
. Kina er et land, der i næsten
2500 år er blevet reageret af enten fyrster eller kejsere og dets statsførelse har igennem
disse år hvilet på Kong Fuzi’s lære om hierarkisk inddeling. Her måtte individet
underlægge sig samfundet for at opnå xiao kang, det harmoniske samfund
3
. Denne
statsførelse og ideologi har i et vis omfang sat sine spor i nutidens Kina.
Historisk set har der været helt andre boller på suppen i Europa. Kina har igennem
dynastiernes tider forholdt sig relativt uforandret regeringsmæssigt, mens Europa
derimod har været præget af et hav af krige, revolutioner, systemskifte, oprør,
undertrykkelse, opfindelser, ændring af landegrænser, opdagelser osv.Der ligger altså
nogle vidt forskellige baggrunde for to overordnede kulturer som er interessante at gå i
dybden med. Forholdet imellem dem spiller i nyere tid en stor rolle på mange punkter i
det globale samfund.
Det er især værd at kigge nærmere på forholdene, når det kommer til
menneskerettigheder. Man hører tit, at verden er blevet mindre med globaliseringen, og
der er opstået et nødvendigt samarbejde mellem lande for at sikre velstand. I den
sammenhæng er man blevet mere opmærksom på hinandens statsførelse og hermed
også hinandens håndtering og behandling af egne borgere.
1
Asien og Menneskerettigheder – en vejviser, Holm, Mette s. 21 linje 4
2
Holm 2010, s. 21 linje 17
3
Ibid., s. 8 linje 6
Kina og Menneskerettigheder, HI
4
Det er nemt at få information, og fysisk afstand er ikke længere, hvad der afgør
muligheden for kommunikation. Samtidig er verden blevet rigere, eller i hvert fald
mindre fattig.
4
Ifølge FN’s statusopgørelse i 2010 er andelen af verdens befolkning, som
lever for under 7 kroner om dagen, blevet halveret siden 1990.
Man kan altså sige, at de helt basale uligheder globalt set er blevet bedre udlignede. Vi
har lært hinanden bedre at kende, og vi rejser mere end nogensinde før. Men på tværs af
kontinenter, kulturer og landegrænser, er vi så enige om, hvad der er rigtigt og forkert?
Er vi enige om, hvordan livet burde leves, og i hvilket omfang kan vi blive enige? Og er
det overhovedet muligt at vurdere noget så komplekst som etik og livsanskuelse, når
man kigger på de kulturelle forskelle?
Problemformulering
Jeg vil i min opgave give en overordnet redegørelse for menneskerettigheder i en
historisk sammenhæng og efterfølgende gå i dybden med menneskerettigheder i
forbindelse med det moderne Kina. I en analyse vil jeg undersøge de historiske
baggrunde for det kinesiske samfunds forhold til menneskerettigheder, i kontrast til den
vestlige verdens opfattelse. Afslutningsvis vil jeg på baggrund af min analyse vurdere,
hvorvidt det er meningsfyldt at forestille sig universelle menneskerettigheder.
Redegørelse
Menneskerettigheder – hvad er det?
Det korte svar lyder: Menneskerettigheder er de fundamentale rettigheder, man har,
simpelthen fordi man er et menneske. Udviklingen af disse rettigheder er især sket
inden for de sidste 60-70 år i den vestlige verden. Menneskerettigheder indgår i dag i
utallige konventioner, lovgivninger og erklæringer verden over.
4
http://www.fnforbundet.dk/2015-maalene/status-2012/maal-1-fattigdom
Kina og Menneskerettigheder, HI
5
Opblomstringen af menneskerettigheder i nyere tid
Den absolutistiske styreform hvor al magt og ret (i princippet) er samlet i en person,
blev især fra 1600 tallet en udbredt styreform i Europa.
5
Men i oplysningstiden i 1700-
tallet begyndte der at opstå demokratiske strømninger rundt omkring i den vestlige
verden. Dette skulle på sigt blive grundlaget for de retssystemer, vi kender i dag, som
sikrer os de rettigheder, vi har som borger, hvor de mest grundlæggende er
menneskerettighederne.
6
De første udviklinger, som fordelte magt og rettigheder, skete hovedsaglig i Europa, men
Uafhængighedserklæringen, skrevet i 1776 efter Den Amerikanske revolution, blev den
første egentlige erklæring, der krævede lige rettigheder for de almindelige borgere. ”alle
mennesker er skabt lige og at de af deres Skaber har fået umistelige rettigheder, heriblandt
retten til liv, frihed og stræben efter lykke”. Udtrykket ”alle mennesker” skal dog ikke
tages bogstavligt, da USA stadig tillod slaveri, og kvinder havde endnu ikke stemmeret.
Men selve tanken og kravet om umistelige rettigheder, uanset rang, bredte sig hurtigt. I
Europa herskede der en nationalliberal stemning og et behov for rettigheder til
borgerne. I Frankrig vedtog Nationalforsamlingen i august 1789 ”Erklæringen om
menneskets og borgerens rettigheder”.
7
Her gik styreformen fra absolut enevælde til
demokrati. Udover demokrati sikrede erklæringen også ytringsfrihed, ejendomsret og
lighed over for loven. Igen er der her tale om en erklæring om basale
menneskerettigheder, da dokumentet ikke kun omtaler erklæringerne som gældende
for franske borgere, men de gælder ”for alle folk, alle lande og alle tider”.
8
I 1800-tallet var der generelt meget udvikling og fremgang inden for
menneskerettighedsområdet. Det meste skete på et nationalt plan. Mange steder fik
kvinder stemmeret, arbejdere fik bedre forhold og fattige bedre vilkår. Den
hovedsageligt nationale udvikling havde sine bagsider. Hvis der skete et magtskifte i en
5
Faye Jacobsen 2008, s. 83
6
Holm 2010, s 28
7
Ibid., s. 12
8
Ibid., s. 13
Kina og Menneskerettigheder, HI
6
stat, kunne der hurtigt opstå en tilbagegang inden for demokrati og
menneskerettigheder i denne stat.
9
Vejen til dagens Kina og dets forhold til menneskerettigheder
Som tidligere nævnt har den kinesiske statsførelse hvilet på Kong Fuzi’s lære om
hierarkisk inddeling, familiens betydelige rolle og tilsidesættelsen af det enkle
menneske over for staten. Kvinden skulle have respekt for manden, ligesom børn skulle
have respekt for ældre. Studier var præget af udenadslære, og ledelse foregik gennem
eksempler til efterfølgelse snarere end lovgivning.
Øverst i hierarkiet var kejseren, der besad Himlens Mandat, hvilket betød, at han kun
havde Himlen over sig. I den kongfuzianske samfundspyramide befandt brødre sig
hævet over deres søstre. Derfor ville en lille fattig pige være svagest stillede og kunne for
eksempel kun lade sine frustrationer gå ud over sine yngre søskende og dyr. Slægt, magt,
alder og rigdom var afgørende i pyramiden.
Selvom Kong Fuzi var imod dødstraf og udslettelse af hele familier og slægter, har
dødstraf i svingende grad altid været en del af Kinas historie. Indtil kejserrigets fald i
1911, havde kejseren ret til efter behov at henrette eller torturere, hvem han nu havde
lyst til, uanset gældende lov.
Fra kejserige til modernisering
Efter kejserigets fald var der Kina i ca. 40 år borgerkrig mellem nationalistpartiet og
kommunistpartiet samt en japansk invasion . Tiderne var præget af total lovløshed og
derfor staffefrihed for lokale og regionale magthavere. Millioner af kinesere var derfor
ofre for myrderier og brutale overgreb, som der var lejlighed til under
omstændighederne.
Kommunisterne sikrede sin sejr med hærens gode ry. Den kommunistiske hær tog en
passende betaling for fødevarer, og dets soldater voldtog ikke. Hæren rekrutterede ved
hjælp af overtalelse og ikke tvang. Efter 2. Verdenskrig stod Mao Zedong i spidsen og
9
Ibid., s. 14
Kina og Menneskerettigheder, HI
7
partiet kunne sikre kineserne tøj, mad og fred som en samlet nation, en luksus der længe
havde været savnet.
10
Mao reagerende Kina indtil hans død i 1976.
11
Det lykkedes ham gennem kampanger i
nogen grad at styrke mulighederne for skolegang, lægehjælp og arbejde. Men bagsiden
af medaljen er, at et sted mellem 40 og 70 millioner kinesere måtte lade livet som følge
af henrettelser, fejlslagne initiativer og dårlige beslutninger fra Maos side.
12
Efter Maos død kom Deng Xiaoping til magten. Han er kendt som manden, der åbnede
Kina via modernisering og økonomisk udvikling. Som resultat af Deng Xiapings politik
bliver Kina efterfølgende langsomt styrket på områder som retssikkerhed og
indskrænkelse af dødsstraf og totur.
13
Kina i dag
Som resultat af denne udvikling ser man i dag et Kina hvor menneskerettigheder
gradvist bliver styrket. F.eks. blev der i 2007 indført privat ejendomsret . Og når det
kommer til retssager, er anklagede ikke længere skyldig indtil andet er bevist.
Formuleringen hedder nu, at den anklagede er ikke skyldig før det er bevist. I Danmark
hedder det at man er helt uskyldig indtil andet er bevist. Denne formulering kan lyde
ligegyldig, men har afgørende betydning for de kinesere, der sættes over for
retssystemet. Anklagemyndigheden bliver mere forsigtig når det kommer til
formuleringer af anklager.
Som tidligere nævnt er dødsstaf et aftagende fænomen i Kina. Dog er Kina stadig det
land, der henretter flest, og siden 1997 har antallet af forbrydelser, der kan give
dødsdom, 68.
Blandt politifolk er totur vidt udbredt. Kampen mod totur har været i gang i mange år,
og mange er blevet straffet for brugen af det, men alligevel udøver politifolk totur i et
stort omfang. Det er svært at ændre den adfærd, de er opvoksede med.
Dog er der en type lovovertrædelse, som der i Kina tages ekstra højde for, og som går
imod den grundlæggende menneskerettighed om ytringsfrihed, nemlig kritik af Kinas
Kommunistparti.
10
Ibid., s. 76
11
Holm 2007, s 70
12
http://da.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong
13
Holm 2010, s. 76
Kina og Menneskerettigheder, HI
8
Det er ikke formuleret nogen steder, men denne type kriminalitet betragtes som en
trussel mod staten, og anklagede inden for denne type har ikke samme retssikkerhed
som andre.
Hokou-systemet blev indført i 50’erne og har det formål at staten kan kontrollere
urbaniseringen og derved undgå slumkvarterer i de gigantiske storbyer. Det fungerer
som et id-kort i et registreringssystem, der giver adgang til sundhedssikring, sygehjælp
og skoler, netop kun der, hvor man bor, eller hvor staten tillader det.
Hokou-systemet har den betydning for migranter, der kommer til byen, at de ikke har
samme rettigheder som resten af borgerne. I 2004 blev det dog indført, at hvis man
kunne bevise, at man rent faktisk havde et arbejde, kunne man få lov til at blive. Indtil
2004 kunne regeringen hjemsende folk som det passede dem.
14
På trods af disse forhold er menneskerettigheder faktisk nedfældet i Kinas forfatning fra
1982. Forfatningen lover tros-, ytrings-, -forsamlings- og organisationsfrihed, men ingen
af disse rettigheder bliver for alvor håndhævet. Dog er der sket en betydelig forbedring,
og der findes kræfter, der langsomt og på lang sigt vil forbedre retssikkerheden samt
beskytte kinesernes rettigheder. Men denne udvikling tager tid, og når det kommer til
punktet censur og ytringsfrihed, er den kinesiske regering urørlig.
FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder
Som tidligere nævnt har menneskerettigheder i historiens løb primært været
formulerede i nationale konventioner. Men efter 2.Verdenskrig blev nationerne enige
om, at der var behov for at etablere minimumsstandarder, for hvordan et land kan
behandle sine borgere. Derfor blev FN oprettet, og et af dets formål fra FN-Pagten lød
sådan: ”at bekræfte troen på grundlæggende menneskerettigheder, på menneskets
personlige værdighed og værd, på mænds og kvinders såvel som store og små nationers
rettigheder.”
Derfor blev der også hurtigt nedsat en menneskerettighedskommission som havde til
formål at lave et udkast til Verdenserklæringen om menneskerettigheder. Man valgte at
14
Holm 2010, s. 80
Kina og Menneskerettigheder, HI
9
opretholde statens suverænitet som det altafgørende princip, hvilket betyder, at
menneskerettighederne skal nedfældes som en del af nationale forfatninger, før de kan
gælde som lov. Derudover er ligger der et stort arbejde i lande som fx Kina i at etablere
menneskerettighederne i statssystemet. Derudover er der et forbud mod indblanding i
staternes indre anliggender.
Man søgte inspiration i forskellige kulturer og juridiske traditioner, og i arbejdsgruppen
var der repræsentanter fra både Asien, Mellemøsten, Europa og USA. Efter 3 år blev et
udkast vedtaget af FN’s generalforsamling. 18 år skulle der gå, før FN kom frem til to
juridiske bindende dokumenter: Konventionen om Borgerlige og Politiske rettigheder og
Konventionen om Økonomiske og Sociale rettigheder. Årsagen var, at modsætningerne
mellem øst og vest vanskeliggjorde menneskerettighedsarbejdet, fordi fokusområderne
og prioriteterne lå forskellige steder inden for området. I året 1977 trådte de i kraft for
de lande, der havde godkendt dem.
Analyse
At give et tilstrækkeligt svar på kinesernes holdning til menneskerettigheder er ikke
ligefrem nemt, da ingen har spurgt dem. Men mange kritikere af Verdenserklæringen
hævder, at den er alt for præget af de vestlige, individualiserede værdier, og derfor ikke
passer ind i den levevis, der i Kina og Asien er baseret på bl.a. konfucianismen og
generelt en mere fælleskabsorienteret ideologi. Mahatir Mohammad, Malaysias tidligere
premiereminister, hævder i sin tale for nogle asiatiske erhvervsledere i 1993, at der
findes en række vestlige værdier som vesterlændinge anser for at være universelle:
”Blandt mange i vesten findes en oprigtig tro på universelle værdier og en lige så fast tro
på at disse værdier er – som i allerede har gættet – de vestlige værdier. Der er også mange
som oprigtigt mener, at fortalerne for asiatiske eller andre værdier først og fremmest er
ude på at retfærdiggøre undertrykkelse, diktatur og uciviliseret adfærd. […] Der er en
Kina og Menneskerettigheder, HI
10
mængde fælles værdier og tankegods, som kan kaldes ”asiatisk”, og som de fleste af os i
asien holder fast ved, som pejlemærker for vores vej igennem verden”.
15
Han hævder altså at værdierne er et produkt af historien, som er vigtige at bevare, og
som er forskellige på sådan et plan, at de forskellige værdier ikke burde eller skulle
indlæres i andres samfund. Med det udgangspunkt kan man kigge på Kinas historie.
Som tidligere nævnt har Kinas tidligere regering kontrolleret sit folk gennem kampanger
og propaganda. Mao Zedong har hundset rundt med det kinesiske folk i forskellige
retninger gennem hele sin regeringsperiode. Kinesere har været ofre for enorme
samfundseksperimenter, og de er igennem tiden blevet tilsidesat, ydmyget og
forulempet. De er blevet vant til at tilpasse sig uden at sætte spørgsmålstegn, så længe
regeringen lokker med at skabe resultater.
16
Sådan var situationen under Kulturrevolutionen, hvor unge på Maos opfordring
kæmpede mod autoriteter og gjorde op med gamle vaner, for derefter at skulle leve med
skyldfølelsen resten af livet. Wang er i dag en kineser i middelklassen, er gift og har en
datter. Han fortæller om kulturrevolutionen.
”[…] pludselig fik vi at vide at skolen var holdt op og at lærerne var nogle kapitalistiske
lejesvende. Jeg syntes det var mærkeligt, men det var da godt at de havde fundet ud af det i
tide. […] Nogle af de lidt voksne og større børn sagde, at lærerne skulle straffes. Den var jeg
med på. Og nu kommer det […] som jeg aldrig kommer til at tilgive mig selv for. Vi tvang
læreren ned på jorden og lagde katederet oven på. Og så hoppede vi. Jeg turde ikke at holde
op. […] Vi hoppede til blodet sprøjtede. Til sidst holdt læreren helt op med at bevæge sig.”
17
Wang gjorde, hvad der forventes af ham i et propagandapræget samfund, hvor al magt
var samlet enevældigt hos en mand, hvis ord var mere magtfulde end selve loven.
15
Faye Jacobsen 2008, s. 24
16
Holm 2008, s. 31
17
Ibid., s. 32
Kina og Menneskerettigheder, HI
11
Sådanne beretninger som Wangs findes i tusindvis
18
og siger noget om medvilligheden
og tendensen til ikke at modsætte sig i Kinas befolkning.
Den tendens er måske kommet af regeringens uforudselighed. I 90’erne var Kina
interesserede i at komme med i Verdenshandelsorganisationen WTO for at fremme
handel med USA, som bl.a. kritiserede piratkopiring i Kina. Kinas respons som gestus var
at 11 gadesælgere af piratkopiring blev henrettet. Amerikanerne blev rystet over denne
uhørte hændelse, men til gængæld kunne man ikke længere købe ulovlige CD’er på
gadehjørnet.
19
Deng Xiaoping sagde engang: ”Det er lige meget om katten er sort eller grå, så længe den
kan fange mus”. Og det beskriver vel rigtig godt hvordan det kapitaliske Kina fungerer.
Velfærd og sikring af nogle menneskerettigheder skal ikke nødvendigvis komme af
demokrati – eller kommunisme for den sags skyld.
Vurdering
Om der overhovedet findes noget som ’asiatiske værdier’ og ’vestlige værdier’, kan
diskuteres. Personlig frihed burde ikke være noget, man havde monopol på i vesten,
mener nobelprismodtager Amartya Sen. Hun mener, at der er set lignende ideer om
individualisme hos en lang række asiatiske filosoffer, politikere og religiøse tænkere.
20
Hendes argument går imod kritikken om, at menneskerettighederne har sine rødder hos
1800-tallets centrale tænkere som fx John Locke og John Stuart Mill.
I mange asiatiske lande kritiseres menneskerettighederne for at være udsprunget af en
forestilling om, at samfundet er til for individet og ikke omvendt, hvilket mange lande
finder modstridende med de mere kollektive principper i Asien.
Så at forestille sig universelt gældende menneskerettigheder er måske på nuværende
tidspunkt en smule urealistisk. ”The Universal Declaration” er måske mere en slags
ideal, man kan stile efter.
18
Ibid., s. 32
19
Ibid., s. 48
20
Faye Jacobsen 2008, s. 24
Kina og Menneskerettigheder, HI
12
Konklusion
Menneskerettigheder har i flere tusinde år været en del af Europas historie. I Kina er det
først for alvor blevet en del af dagsordenen inden for de seneste 100 år. Overordnet kan
man sige, at de historiske forskelle er enorme.
Menneskerettigheder og demokrati er ønsket i Kina, men urealistisk, da det ville betyde
partiets undergang. Der er bred kritik af menneskerettigheder i Asien, men flere og flere
tilslutter sig alligevel Verdenserklæringen. Universelle menneskerettigheder er
urealistiske men burde alligevel være et ideal at stræbe efter.
Kina og Menneskerettigheder, HI
13
Litteraturliste
Bøger:
Faye Jacobsen, Anette, Menneskerettigheder, demokrati og retssamfund, 1. udgave, 1.
oplæg, Gyldendal, 2008
Holm, Mette, Asien og menneskerettigheder – en vejviser, 1. udgave, Det Udenrigspolitiske
Selvskab og Institut for menneskerettigheder, 2010
Holm, Mette og Lykketoft, Mogens, Kina, 2. udgave, 1. oplæg, Gyldendal, 2008
Holm, Mette, Kina fra kejserdømme til kapitalisme, 2. udgave, 1. oplæg, Frydenlund 2007
Web:
http://www.fnforbundet.dk/2015-maalene/status-2012/maal-1-fattigdom
- FN’s statusopgørelse fra år 2012 om verdensbefolkningens forhold.
Besøgt d.
http://da.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong
- Kort gennemgang af de resultater Mao Zedong opnåede i sin regeringsperiode.
Besøgt d.