Side 1 af 16

DHO om nationalromantikken i Danmark

Indholdsfortegnelse

Indledning og problemformulering ......................................................... 1

Redegørelse ............................................................................................ 2

Analyse .................................................................................................... 4

Bilag ...................................................................................................... 13

Side 2 af 16

Indledning og problemformulering

Danmark var i dele af romantikken et land, hvor økonomisk krise, tabte krige og et derved tab af

landjord, bragte landet i en national krise. For at glemme krisetiderne fokuserede de danske for-

fattere og kunstnere gennem litteraturen og kunsten derved på at vække den danske nationale

historiske samt nye begivenheder, at jeg har valgt at beskæftige mig med Nationalromantikken

både i den oprindelige tid og i nutiden med henblik på Dansk Folkeparti. Mere præcist beskæftiger

denne opgave sig med Nationalromantikken i Danmark med et særligt fokus på fædrelandskærlig-

heden og årsagen til den, både i romantikkens oprindelige periode fra ca. 1800 til 1870, men også i

Dansk Folkepartis nationalromantiske fremstilling af sig selv som parti. Ud fra analyse og fortolk-

ning vil jeg forsøge at diskutere, hvordan Dansk Folkeparti fremstiller sig selv som parti i forhold til

nationalromantiske tekster fra henholdsvis 1819 og 1850. Dette leder mig til min problemformule-

ring, som lyder:

En sammenlignende analyse og fortolkning af Dansk Folkepartis valgvideo og to fæd-

relandssange fra romantikken med særligt henblik på at afdække valgvideoens dra-

særlig ånd. Denne særlige ånd er den, der bliver byggestenen for tankegangen om den nationali-

stiske ånd, som nationalromantikkerne forsøger at give stemme. Danmark er i samme tid, som da

Heidelbergromantikken blomstrer, præget af englandskrigene. Disse krige bringer Danmark i 1801

ud af den ellers næsten 100 år lange neutralitet, som havde gavnet den danske handel og derved

Side 3 af 16

den danske økonomi. I 1807 bliver København bombarderet af den britiske flåde, og Danmark mi-

ster deres flåde. Dette resulterer i, Danmark indgår i et forbund med den franske Kejser, Napole-

on. Dette forbund viser sig at være en dårlig idé, da Napoleon går i krig ved Waterloo og lider et

tab til briterne. For Danmark betyder dette, at vi mister Norge ved Kielerfreden i 1814. Forinden

det danske tab af Norge, så går Danmark statsbankerot, da der sker en udhuling af den danske

møntfod. Dette statsbankerot gør pludselig hele den danske befolkning fattig, og hverdagslivet

I dag møder vi stadig det nationalromantiske aspekt i vores hverdag. Vi samles flere gange i løbet

af et år til landskampe, hvor tilskuerne med høje stemmer synger Oehlenschlägers sang, Der er et

yndigt land. Altså har vi i Danmark stadig de nationalromantiske rødder, men disse rødder er ikke

stærke nok, mener folketingspartiet Dansk Folkeparti. Dansk folkeparti beskriver dem selv, som et

parti der elsker det danske fædreland, samt føler de en forpligtelse for at værne om landet, folket

og den danske arv

skellige kulturer og sprog

parti med deres principprogram ikke ønsker, skal ske. For ifølge dem er Danmark ikke et indvan-

drerland og har aldrig været det. De vil derfor ikke acceptere en multietnisk forvandling af Dan-

mark

”I Danmark er jeg født” er en sang skrevet af H.C. Andersen i 1850. Det var en sang skrevet under

indtryk fra den første Slesvigske krig i , og den blev trykt i Fædrelandet 5. marts 1850.

Side 4 af 16

Den blev en inspirationskilde for komponisten Henrik Rung, hvor han opførte sangen med sit kor

og dirigerede selv sangen til en støttekoncert d. 8. maj 1850. I 1926 blev melodien ”I Danmark er

jeg født” bearbejdet af komponisten Poul Shierbech, og han skabte den moderne udgave af san-

gen vi kender i dag. I nyere tid har flere danske kunstnere fortolket H.C. Andersens’ sang, det er

blandt andet Isam B og den nu døde reggaestjerne Natasja, som begge to er af udenlandsk af-

stamning. De to har vist en mere multietnisk syn på det danske samfund, hvor mennesket ikke

vores forhenværende store magt i Europa. I sangen beskriver han Danmark gennem de personlige

pronominer du og dig, hvilket personificerer Danmark, og derved skaber han en tilhørsfølelse til

det danske land. Dette ser man f.eks. i strofe 1 vers 3-4 ” Du danske sprog, du er min moders

stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når”. Udover den generelle personificering af Danmark,

bliver den danske natur og landbrug besjælet f.eks. ”plovjernet guldhornene finder” og ”Hvor re-

der sommeren vel blomstersengen”.

Digtet går direkte ind og giver læseren en følelse af at være en del af en større helhed. Dette gøres

ved, at H.C. Andersen henviser til en række nationale symboler, som alle er tilknyttet en historie,

og som er forbundet med den danske identitet. Dette gør, at H.C. Andersen blot behøver at nævne

de forskellige elementer for at vække den nationale tilhørsfølelse hos læseren. Det første element,

Side 5 af 16

ler, der også optræder, er bl.a. svanen, som er Danmarks nationalfugl og derved igen er direkte

forbundet med det Danmark.

HC Andersen går i strofe 3 tilbage i tiden. ”Engang du herre var i hele Norden, bød over England, -

nu du kaldes svag.” Her tænker han tilbage til vikingetiden, hvor vi som nation var store og magt-

fulde i Europa

. Danmark befinder i en krisesituation i 1850, hvor Danmark har mistet Slesvig og er

slemt tilredt økonomisk. Derfor virker tilbageblikket effektivt, som en opmuntring for den danske

befolkning, da de netop kan kigge tilbage på Danmark som en forhenværende magtfuld nation.

I strofe 1 sammenlignes det danske sprog med en moders stemme: ”Du danske sprog du er min

moders stemme”. Som læser får man derved en følelse af tryghed og omsorg, og desuden funge-

rer det også som et ordspil, fordi det danske sprog netop er vores modersmål. Når H.C. Andersen

HC. Andersen beskrivelser af Danmark er gennem hele digtet positivt beskrevet. Det er kun udta-

lelsen om det svage Danmark, der har en negativ værdi. Selvom denne mening er negativ, vender

vinkel til den ellers nedtrykte situation, skaber håb, optimisme og glæde. Dette bringer mig til te-

maet i dette digt, som netop er det nationale og den dybe fædrelandskærlighed, som H.C. Ander-

sen ønsker at få frem i alle. Der en stor glæde og optimisme forbundet med digtet, og dette kan

også ses som en del af budskabet. Budskabet er netop at skabe en national opmuntring, hvor vi

skal fokusere på det gode, vi har i det danske samfund. Han forsøger at opbygge et idylliseret og

trygt billede af den danske nation, folket og vores historie. Alle danskere er en del af den danske

familie, og vi skal elske det land, vi er født i. Det skal vi også gøre selvom, vi er i krisetider på krigs-

Side 6 af 16

fronten og økonomisk. Det er netop denne meget nationaliseret tankegang der gør, at dette digt

er så typisk nationalromantisk.

Den danske nationalsang, Der er et yndigt land, er skrevet af den danske forfatter Adam Oehlen-

schläger under titlen Fædrelands-Sang. Sangen var oprindeligt et indslag i en konkurrence om

fædrelandssange, men som han ikke vandt. Sangen tillægger sig den nationalromantiske genre, da

ning for det danske land. Den første strofe beskriver den danske natur. ”Der er et yndigt land. Det

staaer med brede Bøge”. Her beskriver han, hvordan det danske landskab er præget af bøgetræer,

som generelt er et centralt symbol for den danske natur i romantikken. Det at han anvender ad-

jektivet ”bred” beskriver bøgetræerne som mere yndefulde og derved mere storslået. Han forbin-

der den danske natur med Frejas sal. ”Det hedder gamle Danmark, Og det er Freias Sal”(Strofe 1,

vers 6). Freja er en nordisk gudinde, som bliver anset som den vigtigste frugtbarhedsgudinde, og

derfor kan hendes sal derfor være en metafor for det frugtbare, forsommervelsignede danske

landskab, som Adam Oehlenschläger ønsker at belyse

. Generelt set, så optræder der også natur-

beskrivelser i flere af de andre strofer.

Side 7 af 16

danske soldater er døde, da bautastenen symboliserer døden og normalt bliver rejst i ved en be-

gravelse

skrevet i.

Andre elementer som Oehlenschläger fokuserer på i sit digt, er folket. Flere gange bliver det dan-

ske folk beskrevet som f.eks. ”ædle Qvinder, skiønne Møer”, ”raske svende”, ”For Venskab

aaben”, ”ærlig Jydes Hierte”. Han roser og beskriver det danske folk som et yndefuldt folk, og der-

ved ønsker han at den nuværende befolkning skal værdsatte sig selv. Det danske sprog bliver

at belyse de danske værdier, og hvad vi som danskere kan stå sammen om.

”Der et yndigt land” skal ses som et forsøg på at hylde hele det danske land. Hele sangen indehol-

der en stor opmuntring, der bygger på en ros til den danske befolkning, de danske værdier og en

idylliseringen af de danske landskaber. Oehlenschläger vil samle den danske nation, og vække den

danske ånd. For han ser Danmark som et smukt land, og København som den bedste by. Alt dette

stemmer overens med de nationalromantiske træk, og digtet kan derfor anses som typisk for sin

genre og tid.

Side 8 af 16

parti der tager ansvar, da de påpeger, at det faktisk er deres parti der har bragt Danmark på rette

kurs, med sejlbåden fungerende som et metaforisk eksempel på det (0:00-0:20).

I filmen viser Dansk Folkeparti flere historiske levn og steder, som f.eks. Dybbølmølle og Jellinge-

stenen. Dybbølmølle er i dag et nationalsymbol, men også stedet, hvor det kendte slag fra den 1.

Slevigske krig skete. Her blev den danske hær slået af den preussiske hær. Selvom vi tabte dette

slag, har stedet en stor symbolsk betydning, da soldaterne i et hæderligt forsøg prøvede at stå

græssende køer, en strand og et kolonihavehus også vist. Fælles for dem alle er, at de appellerer til

de danske værdier og nationalfølelse. Dette er altså ifølge Dansk Folkeparti indbegrebet af Dan-

mark og en markant brug af patos.

Dansk folkeparti har også deres fokus rettet mod den danske natur. Vandet er flere gange fokus

(0:00-0:20, 1:09-1:12). Vandet fungerer både som en negativ og positiv værdi. Den negative side er

vist i starten ved 0:00-0:20, hvor skibet sejler igennem bølgerne og symboliserer derfor, Danmark

befinder i en uro eller står overfor en række udfordringer. Den positive side af vandet bliver blandt

andet vist ved 1:09-1:12, hvor vandet har samlet alle i familien, og fungerer her som et direkte

symbol på frugtbarhed. Derudover bliver man præsenteret for grønne marker, køer, får og bøge-

træerne i baggrunden ved skiltet af kongeriget Danmark(2:21). Naturen bliver altså sat i en direkte

Side 9 af 16

kaer, og det danske flag brændes af (1:48-2:20). Dette er igen en metaforisk montageklipning, ba-

re med det modsatte formål end den første. Denne gang ønskes de forskellige klip og stilbilleder,

at skræmme den danske befolkning og samtidig vise, at det danske samfund kan ende op sådan,

hvis du ikke stemmer på Dansk Folkeparti. Ved 2:20 er vi igen hjemme i det trygge og samme idyl-

liske landskab. Selve klipningen markerer også, at der sker en markant ændring i filmens handling.

For i begyndelse er klipperytmen rolig, og understøtter derfor det trygge Danmark. Når det mid-

asynkrone lyd først er munter, derefter dramatisk, og til slut er den munter igen. Derudover op-

træder der også enkelte sekvenser af voice-over, som først bruges til at understøtte, hvad Dansk

Folkeparti har arbejdet for. ”Dansk Folkeparti har hele tiden arbejdet for at gøre Danmark

trygt”(0:43-0:46). Ved 1:46 lige inden den midterste sekvens bruger Dansk Folkeparti voice-over

igen til at introducere til den utrygge i verden. ”Tryghed er ingen selvfølge”. Tredje gang der bru-

ges voice-over, bruges den til at afslutte videoen ved at sende et klart budskab om, at denne

utryghed kan undgås ved at stemme på Dansk Folkeparti.

Vort gamle Danmark skal bestaae,

Saalænge Bøgen speiler