Studiekompasset.dkKlasse: STX 2.g · Fag: Dansk A
Side 1 af 16
DHO om nationalromantikken i Danmark
Indholdsfortegnelse
Indledning og problemformulering ......................................................... 1
Redegørelse ............................................................................................ 2
Analyse .................................................................................................... 4
-I Danmark er jeg født ...................................................................................................................... 4
-Der er et yndigt land ....................................................................................................................... 6
-Dansk Folkepartis Valgvideo ........................................................................................................... 8
Diskussion ............................................................................................. 10
Konklusion ............................................................................................ 10
Litteraturliste ........................................................................................ 12
Bilag ...................................................................................................... 13
Side 2 af 16
Indledning og problemformulering
Danmark var i dele af romantikken et land, hvor økonomisk krise, tabte krige og et derved tab af
landjord, bragte landet i en national krise. For at glemme krisetiderne fokuserede de danske for-
fattere og kunstnere gennem litteraturen og kunsten derved på at vække den danske nationale
identitet. Det er denne nationale identitet og samlingen af det danske folk, der skabte den natio-
nalromantiske gren af romantikken. Selvom romantikken var en tidsperiode i 1800-tallet, florerer
de samme nationalistiske tanker stadig rundt i det danske samfund. For det danske folkestingspar-
ti, Dansk Folkeparti, fokuserer netop også på de danske værdier, og deler mange af de samme
tanker, som de nationalromantiske forfattere og kunstnere gjorde dengang. For Dansk Folkeparti
ønsker at samle det danske folk og stå sammen om den danske ånd. Det er på baggrund af disse
historiske samt nye begivenheder, at jeg har valgt at beskæftige mig med Nationalromantikken
både i den oprindelige tid og i nutiden med henblik på Dansk Folkeparti. Mere præcist beskæftiger
denne opgave sig med Nationalromantikken i Danmark med et særligt fokus på fædrelandskærlig-
heden og årsagen til den, både i romantikkens oprindelige periode fra ca. 1800 til 1870, men også i
Dansk Folkepartis nationalromantiske fremstilling af sig selv som parti. Ud fra analyse og fortolk-
ning vil jeg forsøge at diskutere, hvordan Dansk Folkeparti fremstiller sig selv som parti i forhold til
nationalromantiske tekster fra henholdsvis 1819 og 1850. Dette leder mig til min problemformule-
ring, som lyder:
En sammenlignende analyse og fortolkning af Dansk Folkepartis valgvideo og to fæd-
relandssange fra romantikken med særligt henblik på at afdække valgvideoens dra-
maturgiske og stilistiske virkemidler og diskutere, hvordan valgvideoen trækker på
nationalromantikken fra 1800-tallets midte.
Redegørelse
Den nationalromantiske tankegang stammer fra Heidelberg i perioden 1804-08. Heidelbergroman-
tikerne har en filosofisk reference, der tager udgangspunkt i, at hver epoke og hvert folk har en
særlig ånd. Denne særlige ånd er den, der bliver byggestenen for tankegangen om den nationali-
stiske ånd, som nationalromantikkerne forsøger at give stemme. Danmark er i samme tid, som da
Heidelbergromantikken blomstrer, præget af englandskrigene. Disse krige bringer Danmark i 1801
ud af den ellers næsten 100 år lange neutralitet, som havde gavnet den danske handel og derved
Side 3 af 16
den danske økonomi. I 1807 bliver København bombarderet af den britiske flåde, og Danmark mi-
ster deres flåde. Dette resulterer i, Danmark indgår i et forbund med den franske Kejser, Napole-
on. Dette forbund viser sig at være en dårlig idé, da Napoleon går i krig ved Waterloo og lider et
tab til briterne. For Danmark betyder dette, at vi mister Norge ved Kielerfreden i 1814. Forinden
det danske tab af Norge, så går Danmark statsbankerot, da der sker en udhuling af den danske
møntfod. Dette statsbankerot gør pludselig hele den danske befolkning fattig, og hverdagslivet
bliver svært. I krisetider som denne, vil man gerne samle sig om traditionerne, for hvad der udad
er tabt, skal nu indad vindes. Fra 1807 begynder danske forfattere at dykke ned i danske historie
og identitet. Det er blandt andet Grundtvig, Oehlenschläger og senere også HC Andersen, der bli-
ver de store forfattere indenfor den nationalromantiske fremstilling
1
.
I dag møder vi stadig det nationalromantiske aspekt i vores hverdag. Vi samles flere gange i løbet
af et år til landskampe, hvor tilskuerne med høje stemmer synger Oehlenschlägers sang, Der er et
yndigt land. Altså har vi i Danmark stadig de nationalromantiske rødder, men disse rødder er ikke
stærke nok, mener folketingspartiet Dansk Folkeparti. Dansk folkeparti beskriver dem selv, som et
parti der elsker det danske fædreland, samt føler de en forpligtelse for at værne om landet, folket
og den danske arv
2
. Danmark er siden 1960’erne begyndt at blive et multietnisk samfund med for-
skellige kulturer og sprog
3
. Denne multietniske udvikling i samfundet, er netop den Dansk Folke-
parti med deres principprogram ikke ønsker, skal ske. For ifølge dem er Danmark ikke et indvan-
drerland og har aldrig været det. De vil derfor ikke acceptere en multietnisk forvandling af Dan-
mark
4
. At partiet kører med denne stramme holdning til den danske indvandrerpolitik, har resulte-
ret i megen kritik, men derudover har der i de seneste år været en stor vælgertilslutning til partiet
og deres politik.
Analyse og fortolkning
I Danmark er jeg født 1850
I Danmark er jeg født” er en sang skrevet af H.C. Andersen i 1850. Det var en sang skrevet under
indtryk fra den første Slesvigske krig i , og den blev trykt i Fædrelandet 5. marts 1850.
1
Første afsnit af redegørelsen bygges på: Litteraturens Veje, s. 146-148
2
http://www.danskfolkeparti.dk/Politik_ny
3
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Grupper/indvandrere
4
http://www.danskfolkeparti.dk/Principprogram
Side 4 af 16
Den blev en inspirationskilde for komponisten Henrik Rung, hvor han opførte sangen med sit kor
og dirigerede selv sangen til en støttekoncert d. 8. maj 1850. I 1926 blev melodien ”I Danmark er
jeg født” bearbejdet af komponisten Poul Shierbech, og han skabte den moderne udgave af san-
gen vi kender i dag. I nyere tid har flere danske kunstnere fortolket H.C. Andersens’ sang, det er
blandt andet Isam B og den nu døde reggaestjerne Natasja, som begge to er af udenlandsk af-
stamning. De to har vist en mere multietnisk syn på det danske samfund, hvor mennesket ikke
bare har rødder, men også fødder
5
.
”I Danmark er jeg født” består af 4 strofer, som hver er på 8 vers, hvor vers 5 og det sidste vers i
hver strofe gentages: ”Dig elsker jeg - Danmark mit fædreland. Rimenes generelle opbygning er
på følgende måde: ”A,B,A,B,C,D,D,C.”
HC Andersen har i dette digt sat fokus på de danske værdier, den danske natur og et tilbageblik på
vores forhenværende store magt i Europa. I sangen beskriver han Danmark gennem de personlige
pronominer du og dig, hvilket personificerer Danmark, og derved skaber han en tilhørsfølelse til
det danske land. Dette ser man f.eks. i strofe 1 vers 3-4 Du danske sprog, du er min moders
stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når. Udover den generelle personificering af Danmark,
bliver den danske natur og landbrug besjælet f.eks. ”plovjernet guldhornene finder” og ”Hvor re-
der sommeren vel blomstersengen”.
Digtet går direkte ind og giver læseren en følelse af at være en del af en større helhed. Dette gøres
ved, at H.C. Andersen henviser til en række nationale symboler, som alle er tilknyttet en historie,
og som er forbundet med den danske identitet. Dette gør, at H.C. Andersen blot behøver at nævne
de forskellige elementer for at vække den nationale tilhørsfølelse hos læseren. Det første element,
som han retter sit fokus mod er den danske natur. ”Hvor står fuld månen over kløverengen så dej-
ligt som i bøgens fædreland?(Strofe 2, linje 3,4) Der bliver taget udgangspunkt i de typiske danske
naturobjekter, som kløverengen og bøgen, sidstnævnte bliver også antaget som skabt i Danmark.
Dette er et typisk nationalromantisk træk, hvori man gennem en idyllisering af det danske land-
skab forsøger at skabe en national stolthedsfølelse. For naturen er en del af Danmark, der altid vil
bestå, og et element af Danmark, vi som danskere altid kan være stolte af. Andre nationale symbo-
5
Introduktionen bygger på: Litteraturens Huse, side 143
Side 5 af 16
ler, der også optræder, er bl.a. svanen, som er Danmarks nationalfugl og derved igen er direkte
forbundet med det Danmark.
HC Andersen går i strofe 3 tilbage i tiden. Engang du herre var i hele Norden, bød over England, -
nu du kaldes svag.” Her tænker han tilbage til vikingetiden, hvor vi som nation var store og magt-
fulde i Europa
6
. Danmark befinder i en krisesituation i 1850, hvor Danmark har mistet Slesvig og er
slemt tilredt økonomisk. Derfor virker tilbageblikket effektivt, som en opmuntring for den danske
befolkning, da de netop kan kigge tilbage på Danmark som en forhenværende magtfuld nation.
Det beskriver også igen essensen af det nationalromantiske, hvor man ønsker at gå tilbage i tiden,
tilbage hvor alt var godt.
I strofe 1 sammenlignes det danske sprog med en moders stemme: ”Du danske sprog du er min
moders stemme”. Som læser får man derved en følelse af tryghed og omsorg, og desuden funge-
rer det også som et ordspil, fordi det danske sprog netop er vores modersmål. Når H.C. Andersen
bruger modersmålet og også fædrelandet, skaber han et fælles familiebillede. Moderen står for
trygheden, og fædrelandet repræsenterer ansvaret og samlingskræften.
HC. Andersen beskrivelser af Danmark er gennem hele digtet positivt beskrevet. Det er kun udta-
lelsen om det svage Danmark, der har en negativ værdi. Selvom denne mening er negativ, vender
han det til noget positiv i opfølgningen i strofe 3. ”Et lille land, og dog så vidt om jorden”. For selv-
om vi er svage og et tilbageslået land, så formår vi stadig at komme ud i den store verden, hvilket
H.C. Andersen gjorde. Selvom han kommer ud i verden, føler han stadig et tilhørsforhold til det
danske, som bliver beskrevet i strofe 4. ”hvor jeg har rod, derfra min verden går”. Den positive
vinkel til den ellers nedtrykte situation, skaber håb, optimisme og glæde. Dette bringer mig til te-
maet i dette digt, som netop er det nationale og den dybe fædrelandskærlighed, som H.C. Ander-
sen ønsker at få frem i alle. Der en stor glæde og optimisme forbundet med digtet, og dette kan
også ses som en del af budskabet. Budskabet er netop at skabe en national opmuntring, hvor vi
skal fokusere på det gode, vi har i det danske samfund. Han forsøger at opbygge et idylliseret og
trygt billede af den danske nation, folket og vores historie. Alle danskere er en del af den danske
familie, og vi skal elske det land, vi er født i. Det skal vi også gøre selvom, vi er i krisetider på krigs-
6
http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/danmarks-udstraekning-i-vikingetiden/
Side 6 af 16
fronten og økonomisk. Det er netop denne meget nationaliseret tankegang der gør, at dette digt
er så typisk nationalromantisk.
Der er et yndigt land - 1819
Den danske nationalsang, Der er et yndigt land, er skrevet af den danske forfatter Adam Oehlen-
schläger under titlen Fædrelands-Sang. Sangen var oprindeligt et indslag i en konkurrence om
fædrelandssange, men som han ikke vandt. Sangen tillægger sig den nationalromantiske genre, da
sangen er et eksempel på den voksende nationale identitet, som var gældende for nationalroman-
tikken. Sangen er her også et eksempel på hvordan naturbeskrivelser, historien og befolkningen
erstatter de tidligere perioders emner, som kongeidealer og heltedyder
7
.
Sangen er bygget op af 12 strofer, som hver indeholder 6 verselinjer. Strofernes rim er bygget op
som a-b-a-c-d rim, og hver enkel strofe beskriver bestemte ting, som hver har en form for betyd-
ning for det danske land. Den første strofe beskriver den danske natur. ”Der er et yndigt land. Det
staaer med brede Bøge”. Her beskriver han, hvordan det danske landskab er præget af bøgetræer,
som generelt er et centralt symbol for den danske natur i romantikken. Det at han anvender ad-
jektivet ”bred” beskriver bøgetræerne som mere yndefulde og derved mere storslået. Han forbin-
der den danske natur med Frejas sal. ”Det hedder gamle Danmark, Og det er Freias Sal(Strofe 1,
vers 6). Freja er en nordisk gudinde, som bliver anset som den vigtigste frugtbarhedsgudinde, og
derfor kan hendes sal derfor være en metafor for det frugtbare, forsommervelsignede danske
landskab, som Adam Oehlenschläger ønsker at belyse
8
. Generelt set, så optræder der også natur-
beskrivelser i flere af de andre strofer.
Den danske fortid bliver i strofe to glorificeret ”Der sad i fordums Tid, de harniskklædte kæm-
per”(Strofe 2, vers 1-2). Her går Oehlenschläger tilbage til vikingerne, hvor vi var store og magtful-
de. Vi kæmpede modigt for det danske land. ”Saa drog de frem til Fienders Meen(Strofe 2, vers
4). Vikingerne fremstilles heroiske, og som nogle der satte deres liv på spil, når de gik frem mod
fjendernes mén. Men i de to sidste verselinjer hentyder Oehlenschläger til, at den danske stor-
hedstid på krigsfronten ikke eksisterer mere. ”Nu hvile deres Bene, bag Høiens Bautasteen”(Strofe
2, vers 5-6). At de danske vikinger nu hviler deres ben bag højens bautasten, er et symbol på at de
7
Introduktionen bygger på: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/der-er-et-yndigt-land-af-
adam-oehlenschlaeger-1819/
8
http://www.denstoredanske.dk/Nordisk_Mytologi/Guder/Freja
Side 7 af 16
danske soldater er døde, da bautastenen symboliserer døden og normalt bliver rejst i ved en be-
gravelse
9
. Dette stemmer overens med Danmarks krisesituation i den periode, som sangen er
skrevet i.
Andre elementer som Oehlenschläger fokuserer på i sit digt, er folket. Flere gange bliver det dan-
ske folk beskrevet som f.eks. ”ædle Qvinder, skiønne Møer”, ”raske svende”, ”For Venskab
aaben”, ”ærlig Jydes Hierte”. Han roser og beskriver det danske folk som et yndefuldt folk, og der-
ved ønsker han at den nuværende befolkning skal værdsatte sig selv. Det danske sprog bliver
nævnt som ”stærkt og blødt”, og det danske flag bliver beskrevet som smukt og metaforisk ”Dit
hellige kors i blodet”. Denne metafor fortæller, at korset befinder sig i dannebrog, og derfor er alle
danske borgere født ind i den kristne tro. Alle disse forskellige beskrivelser har til formål at forsøge
at belyse de danske værdier, og hvad vi som danskere kan stå sammen om.
”Der et yndigt land” skal ses som et forsøg på at hylde hele det danske land. Hele sangen indehol-
der en stor opmuntring, der bygger på en ros til den danske befolkning, de danske værdier og en
idylliseringen af de danske landskaber. Oehlenschläger vil samle den danske nation, og vække den
danske ånd. For han ser Danmark som et smukt land, og København som den bedste by. Alt dette
stemmer overens med de nationalromantiske træk, og digtet kan derfor anses som typisk for sin
genre og tid.
Dansk Folkeparti Valgvideo 2007
Op til folketingsvalget i 2007 udgav de største danske partier en valgvideo, der havde til formål at
informere seerne omkring, hvad netop deres parti står for. Dansk Folkeparti var ingen undtagelse,
og deres valgvideo blev vist i den bedste sendetid på DR i valgprogrammet ”Mød partierne”. Vide-
oen er siden blevet vist over 100.000 gange på Youtube og har skabt stor debat, da den har en
kritisk indgangsvinkel til trosretningen, islam.
I denne valgfilm fokuserer Dansk Folkeparti på en masse typiske nationalsymboler i Danmark, som
man som dansker kan referere til. Videoen starter med et billede af en sejlbåd på vandet og et
muntert stykke musik spiller i baggrunden. Man bliver introduceret til Dansk Folkepartis logo og
teksten ”Vi har bragt Danmark på rette kurs”. Allerede for start tillægger de sig en rolle som et
9
http://www.denstoredanske.dk/Nordisk_Mytologi/Ark%C3%A6ologi/bautasten
Side 8 af 16
parti der tager ansvar, da de påpeger, at det faktisk er deres parti der har bragt Danmark på rette
kurs, med sejlbåden fungerende som et metaforisk eksempel på det (0:00-0:20).
I filmen viser Dansk Folkeparti flere historiske levn og steder, som f.eks. Dybbølmølle og Jellinge-
stenen. Dybbølmølle er i dag et nationalsymbol, men også stedet, hvor det kendte slag fra den 1.
Slevigske krig skete. Her blev den danske hær slået af den preussiske hær. Selvom vi tabte dette
slag, har stedet en stor symbolsk betydning, da soldaterne i et hæderligt forsøg prøvede at stå
sammen mod den overlegne preussiske hær
10
. Dette sammenhold mod fjenden, er, hvad Dansk
Folkeparti ønsker at få frem. For deres mål om et trygt samfund kan kun opnås, hvis vi står sam-
men mod det, der ”truer” Danmark, hvilket i Dansk Folkepartis øjne er islam. Derudover bliver
dannebrog vist mod en blå himmel, Skagens røde tage, Himmelbjerget, de gule sennepsmarker,
græssende køer, en strand og et kolonihavehus også vist. Fælles for dem alle er, at de appellerer til
de danske værdier og nationalfølelse. Dette er altså ifølge Dansk Folkeparti indbegrebet af Dan-
mark og en markant brug af patos.
Dansk folkeparti har også deres fokus rettet mod den danske natur. Vandet er flere gange fokus
(0:00-0:20, 1:09-1:12). Vandet fungerer både som en negativ og positiv værdi. Den negative side er
vist i starten ved 0:00-0:20, hvor skibet sejler igennem bølgerne og symboliserer derfor, Danmark
befinder i en uro eller står overfor en række udfordringer. Den positive side af vandet bliver blandt
andet vist ved 1:09-1:12, hvor vandet har samlet alle i familien, og fungerer her som et direkte
symbol på frugtbarhed. Derudover bliver man præsenteret for grønne marker, køer, får og bøge-
træerne i baggrunden ved skiltet af kongeriget Danmark(2:21). Naturen bliver altså sat i en direkte
forbindelse med det at være dansk, hvilket er et nationalromantisk træk.
Strukturen i videoen er opbygget af hjemme-ude-hjemme modellen, denne opbygning er brugt
fordi, man ønsker at skabe et kontrastforhold, hvilket i dette tilfælde er mellem Danmark og islam.
Valgvideoens første del er billeder af danske nationalsymboler (0:00-1:47), og karakteriseres der-
for som den første hjemmedel. Denne klipning mellem forskellige landmærker og danske værdier,
kaldes en metaforisk montageklipning, der er en klar fiktionskode. Denne montageklipning forsø-
ger at give os en følelsesmæssig påvirkning, hvor vi som seere skal indse, hvor trygt og idyllisk
Danmark er. Videoen tager midt i videoen en pludselig drejning, hvor man kommer væk fra tryg-
heden og ud et forestillet skrækscenarie, hvor et fly flyver ind i World Trade Center, folk går i bur-
10
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-ved-dybboel-18-april-1864/
Side 9 af 16
kaer, og det danske flag brændes af (1:48-2:20). Dette er igen en metaforisk montageklipning, ba-
re med det modsatte formål end den første. Denne gang ønskes de forskellige klip og stilbilleder,
at skræmme den danske befolkning og samtidig vise, at det danske samfund kan ende op sådan,
hvis du ikke stemmer på Dansk Folkeparti. Ved 2:20 er vi igen hjemme i det trygge og samme idyl-
liske landskab. Selve klipningen markerer også, at der sker en markant ændring i filmens handling.
For i begyndelse er klipperytmen rolig, og understøtter derfor det trygge Danmark. Når det mid-
terste sekvens begynder ved 1:48-2:20, så begynder klipperytmen at blive hurtig, hvilket forøger
spændingen, og den tidligere tryghed forsvinder.
Lyden har også en effekt i valgvideoen. Lyden er som klipningen også baseret hjemme-ude-
hjemme modellen og bruges til at skabe og understøtte samme effekt som overstående. Hvor den
asynkrone lyd først er munter, derefter dramatisk, og til slut er den munter igen. Derudover op-
træder der også enkelte sekvenser af voice-over, som først bruges til at understøtte, hvad Dansk
Folkeparti har arbejdet for. ”Dansk Folkeparti har hele tiden arbejdet for at gøre Danmark
trygt”(0:43-0:46). Ved 1:46 lige inden den midterste sekvens bruger Dansk Folkeparti voice-over
igen til at introducere til den utrygge i verden. ”Tryghed er ingen selvfølge”. Tredje gang der bru-
ges voice-over, bruges den til at afslutte videoen ved at sende et klart budskab om, at denne
utryghed kan undgås ved at stemme på Dansk Folkeparti.
Dansk Folkeparti forsøger med denne valgvideo at fremhæve de danske værdier og den fælles
tryghed, der forekommer, når vi står sammen om de danske værdier. Det gøres ved at bruge klip
og stillbilleder med de elementer, vi forbinder med den danske selvbevidsthed, samt brugen af
dramaturgi kombineret med de stærke fiktionskoder, som alle tiltaler Dansk Folkepartis politiske
synspunkt. De lægger vægt på de danske nationalsymboler og grønne landskaber, for at skabe et
idylliseret billede af den danske natur og det danske folk. Der bliver også lagt vægt på, hvad der
kan ske, hvis ”truslen” eller hvad de reelt mener, islam, for alvor kommer til Danmark. Om Dansk
Folkepartis billede af denne trussel kan anses som troværdig, kan man ikke afgøre, dog er det et
ihærdigt forsøg på at overbevise vælgerne. Temaet i valgvideoen er trygheden. Trygheden er også
central for valgvideoens budskab, for hvis man ikke stemmer Dansk Folkeparti, så vil det danske
samfund miste trygheden og ende i et globaliseret samfund med en muligvis ondsindet indblan-
ding af islam.
Side 10 af 16
Diskussion
Ud fra mine tre analyser og fortolkninger, er det muligt at sige, at alle tre værker indeholder flere
af de samme elementer. Fælles for dem alle er, de indeholder en stor kærlighed til fædrelandet,
Danmark, og en værdsættelse af de danske værdier. Dette er også tilfældet selvom Dansk Folke-
partis valgvideo er lavet 164 år efter den seneste skrevne tekst. Valgvideoen trækker på mange af
de klassiske nationalromantiske elementer f.eks. det danske hav. Havet bliver både nævnt i ”I
Danmark er jeg født” og ”der er et yndigt land”. Det er et element alle tre værker værdsætter og
ser som en speciel ting ved Danmark. For når vi rejser ud i verden, vil man opleve at havet ikke
altid er så tæt på. Den lange danske kyst og havet er derfor unikt for Danmark, og har en stor sym-
bolsk værdi for nationalromantikken, som Dansk Folkeparti i deres valgvideo udnytter sig af.
De tre værker deler alle sammen et tilbageblik til vikingetiden. I ”I Danmark er jeg født” ses der
direkte tilbage til storhedstiderne i norden, ”Der er et yndigt land” beskriver vikingerne som modi-
ge og tapre, og Dansk Folkepartis valgvideo fokuserer på jellingestenen. Alle tre ting refererer til-
bage til vikingetiden, hvor Danmark var et stort og magtfuldt land. Baggrunden bag dette tilbage-
blik er dog ikke de samme hos de to nationalromantiske tekster, som hos Dansk Folkeparti. I begge
tekster befinder datidens samfund sig i krisetider, og Dansk Folkeparti befinder sig i en valgkamp,
hvor partiet kæmper for indflydelse i det danske samfund. Så baggrunden for værkerne er ikke
ens, men Dansk Folkeparti ønsker i stedet at vække de samme følelser i den danske befolkning,
som teksterne fra 1800 tallet gjorde.
Selvom der er mange nationalromantiske overensstemmelser, så er der også en klar forskel mel-
lem teksterne og valgvideoen. For valgvideoen indeholder et helt segment, hvor man bliver præ-
senteret for, hvad der kan true Danmark. Denne trussel er ikke noget der optræder i nogle af tek-
sterne, hvor begges teksters formål i stedet er at samle den danske nation i en fælles oprejsning
og opmuntring, dette kan være fordi at truslen dengang var blevet til virkelighed.
Konklusion
Jeg kan ud fra mine analyser og fortolkninger af to fædrelandssange og Dansk Folkepartis valgvi-
deo konkludere at 1800-tallets nationalfølelse og kærlighed til de danske værdier er repræsente-
ret i den måde, Dansk Folkeparti har udformet deres valgvideo på. Dansk Folkeparti har gjort brug
af stilistiske virkemidler og dramaturgi, der afspejler de oprindelige nationalromantiske tanker om
Side 11 af 16
at vække den nationale selvbevidsthed og den danske ånd. Dog indeholder valgvideoen et ønske
om at skabe en kontrast mellem Danmark og islam, og et sådan fremmedfjendsk element finder
man ikke i nogle af mine analyserede fædrelandssange. Det er dog denne afstand til den globalise-
rede verden og flygtningestrømme, kombineret med den nationalromantiske tankegang, der har
gjort Dansk Folkeparti til et af Danmarks største partier anno 2014.
Side 12 af 16
Litteraturliste
Fibiger, Johannes; Dalsgaard Kristensen, Sine; Von Buchwald Lütken: Litteraturens huse. Systime
2009.
Fibiger, Johannes; Lütken, Gerd: Litteraturens veje. Systime 2006, 2. udgave, 6 oplag.
Haaning, Jens;Dorthe, Granild: Medier i dansk. Systime2011.
Horsbøl, Gitte; Jette Harboe: Den selviscenesatte virkelighed. Systime 2011, 1 udgave, 6. oplag.
Internetkilder
”Dansk Folkepartis introduktion til deres politik”, 2012
http://www.danskfolkeparti.dk/Politik_ny
(Udskrevet d. 8. oktober 2014)
”Dansk Folkepartis principprogram”, 2012
http://www.danskfolkeparti.dk/Principprogram
(Udskrevet d. 8. oktober 2014)
””Der er et yndigt land” af Adam Oehlenschläger”, 2012
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/der-er-et-yndigt-land-af-adam-
oehlenschlaeger-1819/
Gyldendal Redaktionen: ”Indvandrere”, 2010
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Grupper/indvandrere
(Udskrevet d. 9. oktober 2014)
Roesdahl, Else: ”Danmarks udstrækning i vikingetiden”
http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/danmarks-udstraekning-i-vikingetiden/
(udskrevet d. 8. oktober 2014)
Wendel-Hansen, Jens: ”Slaget ved Dybbøl”
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-ved-dybboel-18-april-1864/
(Udskrevet d. 9. oktober 2014)
Side 13 af 16
Stefánsson, Finn: “Freja”, 2011
http://www.denstoredanske.dk/Nordisk_Mytologi/Guder/Freja
(Udskrevet d. 9. oktober 2014)
Stefánsson, Finn: ”Bautasten”, 2011
http://www.denstoredanske.dk/Nordisk_Mytologi/Ark%C3%A6ologi/bautasten
(Udskrevet d. 9. oktober 2014)
Bilag
Valgvideo: http://www.youtube.com/watch?v=jBSoMiG94Es
Tekst 1, ”I Danmark er jeg født”:
1. I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,
der har jeg rod, derfra min verden går;
du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
stå mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!
2. Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer rigt end her ned til den åbne strand?
Hvor står fuldmånen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?
Du danske, friske strand,
hvor Dannebrogen vajer -
Gud gav os den - Gud giv den bedste sejer! -
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!
3. Engang du herre var i hele Norden,
bød over England - nu du kaldes svag;
et lille land, og dog så vidt om jorden
end høres danskens sang og mejselslag.
Du danske, friske strand,
plovjernet guldhorn finder -
Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder!
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!
4. Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
hvor sproget er min moders bløde stemme
Side 14 af 16
og som en sød musik mit hjerte når.
Du danske, friske strand
med vilde svaners rede,
I grønne øer, mit hjertes hjem hernede!
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland.
Tekst 2, ”Der et yndigt land”
Der er et yndigt Land,
Det staaer med brede Bøge
Nær salten Østerstrand;
Det bugter sig i Bakke, Dal,
Det hedder gamle Danmark,
Og det er Freias Sal.
Der sad i fordums Tid
De harniskklædte[1] Kæmper,
Udhvilede fra Strid;
Saa drog de frem til Fienders Meen,
Nu hvile deres Bene
Bag Høiens Bautasteen.
Det Land endnu er skiønt,
Thi blaa sig Søen belter,
Og Løvet staaer saa grønt;
Og ædle Qvinder, skiønne Møer,
Og Mænd og raske Svende
Beboe de Danskes Øer.
Vort Sprog er stærkt og blødt,
Vor Tro er reen og luttret
Og Modet er ei dødt.
Og hver en Dansk er lige fri,
Hver lyder tro sin Konge,
Men Trældom er forbi.
Et venligt Syd i Nord
Er, grønne Danarige,
Din axbeklædte Jord.
Og Snekken[2] gaaer sin stolte Vei.
Hvor Ploug og Kiølen furer,
Der svigter Haabet ei.
Side 15 af 16
Vort Dannebrog er smukt,
Det vifter hen ad Havet
Med Flagets røde Bugt.
Og stedse har sin Farve hvid
Dit hellige Kors i Blodet,
O Dannebrog, i Strid.
Karsk er den Danskes Aand,
Den hader Fordoms Lænker,
Og Sværmeriets Baand.
For Venskab aaben, kold for Spot,
Slaaer ærlig Jydes Hierte,
For Pige, Land og Drot.
Jeg bytter Danmark ei,
For Ruslands Vinterørkner,
For Sydens Blomstermai.
Ei Pest og Slanger kiende vi,
Ei Vesterlandets Tungsind,
Ei Østens Raseri.
Vor Tid ei staaer i Dunst,
Den hævet har sin Stemme
For Videnskab og Kunst.
Ei Bragis[3] og ei Mimers[4] Raab
Har vakt i lige Strækning
Et bedre Fremtids Haab.
Ei stor, vor Fødestavn,
Dog hæver sig blandt Stæder
Dit stolte Kiøbenhavn.
Til bedre By ei Havet kom,
Ja ingen Flod i Dalen,
Fra Trondhiem og til Rom.
Med hellig Varetægt
Bevare du, Alfader!
Vor gamle Kongeslægt.
Kong Fredrik[5] ligner Fredegod[6];
Hvor er en bedre Fyrste,
Af bedre Helteblod?
Hil Drot og Fædreland!
Hil hver en Danneborger,
Som virker hvad han kan.
Side 16 af 16
Vort gamle Danmark skal bestaae,
Saalænge Bøgen speiler
Sin Top i Bølgen blaa.