DHO om Bz-bevægelsen og Slumstormerne

STX 1.g

Skole & Klasse: Gammel Hellerup Gymnasium 1.f

Opgave & Dato: DHO - 23-25 maj 2016

Slumstormerne & Bz-bevægelsen

- En undersøgelse af en boligpolitisk bevægelse mellem

Indhold

Slumstormerne & Bz-bevægelsen ............................................................................................. 1

Indledning ................................................................................................................................. 2

Perioden () ................................................................................................................ 2

Analyse, fortolkning og perspektivering ................................................................................... 4

Kildekritik ................................................................................................................................ 5

Diskussion ................................................................................................................................. 7

Konklusion ................................................................................................................................ 8

Litteraturliste ............................................................................................................................ 8

Pladecover fra LP’en ”Det kan blive bedre kammerat”. 1971.

Mekanisk Musik Museum. Søren Rud/Billedhuset. 6. marts 1982.

Sofiegården på Christianshavn. Knud Henrichsen. 1968.

Skole & Klasse: Gammel Hellerup Gymnasium 1.f

Opgave & Dato: DHO - 23-25 maj 2016

Indledning

Blandt Slumstormerne og i bz-bevægelsen brugte man på forskellig vis sange og digte til at

videregive holdninger til samfundet. F.eks. på Christianiapladen og Slumstormerpladen, hvor en

række kendte danske musikere er med. Især sangen ”Den Sorte Firkant”, der er fra

”Slumstormerpladen – Det kan blive bedre kammerat” i 1971, og som er indspillet af musikgruppen

”Slumstormerne

”, beskriver på udmærket vis den tid, den er skrevet i og Slumstormernes

holdninger,

I denne opgave vil jeg kigge på Slumstormerne og bz-bevægelsen ud fra en historisk og litterær

synsvinkel. Jeg vil undersøge, hvilke holdninger til samfundet, der kommer til udtryk i

Slumstormernes og bz-bevægelsens litteratur og sangtekster, og jeg vil i den sammenhæng

analysere sangteksterne til ”Den Sorte Firkant”. Jeg vil dernæst kort gennemgå et digt/sangtekst fra

bogen URO – og på baggrund af de to tekster, diskutere hvordan samfundsopfattelsen og forholdet

til socialt engagement i litteraturen og kunsten ændrer sig i tiden mellem de to bevægelser. Jeg vil i

den sammenhæng perspektivere teksterne ud fra de kilder og opgaver, som vi har arbejdet med i

løbet af skoleåret. Jeg vil desuden beskrive den tidsperiode, de 2 bevægelser indskriver sig i, ud fra

et samfundshistorisk perspektiv. Jeg vil også lave en kildekritisk analyse for at finde frem til,

hvorfor de unge blev tiltrukket af bz-bevægelsen.

Perioden ()

50’erne og starten af 60’erne var præget af høj økonomisk vækst og kvindernes indtog på

arbejdsmarkedet. Det var samtidig i den tid, at den danske velfærdsstat blev etableret og udbygget.

Flere nye økonomiske ydelser blev introduceret, og der blev iværksat sanering af kvarterer i de

større byer. Initiativet kom fra Socialdemokratiet, som ville styrke det sociale sikkerhedsnet for

borgerne. Det var dog svært at få de nye reformer igennem i starten af 50’erne, da den økonomiske

situation blokerede mere vidtgående tiltag. Men i slutningen 50’erne kom der højkonjunktur til

Danmark, og arbejdsløsheden faldt fra 10 til 5%, og videre ned under 2% ved 1960'ernes midte. Det

blev herved muligt at udbygge en mere vidtgående velfærdsstat.

Men 50’erne og start 60’erne var også en tid med småborgerlighed, traditionelle dyder,

autoritetstro, bornerthed, klasseforskelle og rigtig meget ægte fattigdom. Børn blev opdraget med

http://www.ponty.dk/slumstor.htm Info. Første og sidste tekstboks.

http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-/velfaerdsstaten/

Skole & Klasse: Gammel Hellerup Gymnasium 1.f

Opgave & Dato: DHO - 23-25 maj 2016

fast hånd af både forældre og lærerne, for de skulle være artige og opføre sig ordentligt. På den vis

var ungdomsoprøret en reaktion på 50’ernes konservative og traditionsbundne socialisering.

Den økonomiske vækst og velfærdsstaten spillede også en stor rolle i ungdomsoprøret, da

velfærdsstaten var med til at opfylde mange af de menneskelige behov. På den måde gav den

borgerne og de unge en platform for selvrealisering.

I 1968 kom ungdomsoprøret til Danmark, som en reaktion på det borgerlige samfund og dets

traditionelle patriarkalske og autoritære værdier og magtstrukturer. De unge kæmpede således både

imod det etablerede vestlige samfunds autoriteter og værdier og den politiske struktur, som var

gældende i efterkrigstiden. Ungdomsoprørerne lagde derfor i deres livsstil vægt på at være

antiborgerlige og dyrke personlig frigørelse, blandt andet i form af kvindefrigørelse og børnemagt,

antiforbrugerisme og antimilitarisme, og de dyrkede i vide sammenhæng gerne psykedeliske stoffer,

filosofi og musik, der var østligt inspireret.

Slumstormerbevægelsen opstod mellem 1968 og 1972, som reaktion på, at der var mangel på billige

boliger i København. Denne mangel skyldtes hovedsageligt urbanisering på grund af, at folk fra

landet flyttede ind til byerne, men også at Københavns Kommune havde igangsat en række

saneringsprojekter. Det betød nemlig, at en stor del af bygningerne stod tomme, indtil de skulle

rives ned. Slumstormerne udnyttede muligheden til at besætte en række tomme bygninger og større

områder som for eksempel: Christiania (Bådsmandsstræde Kaserne), Sofiegården (en række

lejligheder på Christianshavn jf. billede 3), Byggeren (eksisterede i Den Sorte Firkant på Nørrebro

mellem ) og Folkets hus (tidligere fabrik). Slumstormerne blev gradvist mindre aktive

efter Folketingets lov om ”Slumstormerparagraffen”, som gjorde det tilladt for de unge at blive

boende i besatte ejendomme, indtil de skulle rives ned.

I 1979 blev Danmark ramt af en oliekrisen, hvilket betød, at en stor del af ungdommen blev

arbejdsløs. Efter inspiration fra Slumstormerne og andre grupper i udlandet fx i Vestberlin,

Amsterdam og Zürich, gik nogle af de arbejdsløse unge sammen i visionen om at skabe et fristed

for dem selv. Det var hovedsageligt en gruppe unge fra ”Det Frie Gymnasium” og

”Rødstrømpebevægelsen” under navnet ” Initivgruppen for et Ungdomshus”

, der førte an.

http://www.ponty.dk/slumstor.htm

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Frankrig/Frankrig_efter_1945/ungdomsoprøret

http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/pet/pet_bind10/ber/kap10.html 4 første

tekstbokse.

http://www.dfi.dk/ftp/bz/53.htm

Skole & Klasse: Gammel Hellerup Gymnasium 1.f

Opgave & Dato: DHO - 23-25 maj 2016

Igen var målet at oplyse om boligmanglen for unge i København, men målet var også at få et

ungdomshus, hvor man kunne færdes uden indblanding fra voksne. Det forslag blev afvist af

Københavns overborgmester ”Egon Weidekamp”. Men det stoppede ikke de unge fra at besætte en

lang række tomme bygninger, hvoraf de mest kendte er Det Mekaniske Musik Museum (jf. billede

2), Allotria og Ryesgade 58. Politiet blev hurtigt indblandet i rydningerne af bygningerne. De første

rydninger foregik relativt fredeligt, men da der ved rydningen af gummifabrikken Schiønning &

Arvé blev brugt tåregasprojektiler af politiet, skærpedes bevægelsens metoder og tone, og den

skiftede i den forbindelse navn til bz-brigaden. Dette ledte til næsten 10 års kampe mellem bz og

politiet. En af bz-bevægelsens sidste aktioner var, da de efter en ni-dages lang belejring mistede

Ryesgade 58 i 1986.

I slutningen af 1980’erne blev gruppen mere internationalt orienteret og begyndte i højere grad at

følge den vesttyske venstreorienterede terrorgruppe ”Rote Armee Fraktion” og deres ideer om at

kæmpe sammen på tværs af grænserne mod imperialismen. I 1994-95 gik gruppen i opløsning, men

fortsatte under navnet ”De Autonome”.

Analyse, fortolkning og perspektivering

Jeg vil analysere sangteksten ”Den Sorte Firkant”

, der er skrevet af en række danske musikere

under navnet slumstormerne i 1971 og indgår i albummet ”Det kan blive bedre kammerat”, som er

udgivet af forlaget Demos, jf. billede 1. Alle sangene er dedikeret til slumstormer-bevægelsen.

Jeg vil i analysen komme ind på de historiske begivenheder, som sangen forholder sig til, dens

budskab, og dens tema.

Sangen handler om den sorte firkant i København, som er en betegnelse for et område i indre

Nørrebro tæt på Blågårds plads. Området var alment kendt i 1960’erne og 70’erne, idet her boede

en stor del af byens socialt udsatte. Som jeg nævnte tidligere, havde Københavns Kommune

påbegyndt et saneringsprojekt, og det betød, at en stor del af bygningerne i den sorte firkant nu stod

tomme og senere hen blev revet ned. Det medførte stor utilfredshed blandt mange af beboerne, som

stod uden hjem eller blev flyttet til boligbyggerier i fx Ishøj.

I omkvædet lyder det: ”Sorte Firkant, dine gader er mørke – men i dit sind er der lys – Sorte

http://www.altomhistorie.dk/artikler/bz-bevaegelsen/

http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/pet/pet_bind10/ber/helepubl.html#10.1

Tekstboks 8-9, kapitel 8.

http://www.ponty.dk/slumstor.htm ”Den Sorte Firkant”, sidste sang på linket.

Skole & Klasse: Gammel Hellerup Gymnasium 1.f

Opgave & Dato: DHO - 23-25 maj 2016

Firkant, fra din stenørken – skal direktøren snart få sig et gys”. Heraf kan kan man udlede, at

selvom området måske virker faldefærdigt og fyldt med drankere, gemmer der sig en charme bag

murene. Anden del af verset synes at kunne beskrive slumstormerne selv, idet de tager kampen op

mod de rige og magthaverene.

Sangen kan desuden læses som en kritik af kapitalismen som sådan, eftersom direktøren, som

repræsentant for den herskende klasse udgør sangens fjendebillede. Vi kan endvidere læse kritik

af kapitalismen i sangen, idet teksten senere lyder som følgende: ”Når direktøren så er blevet rig –

men vil ha endnu flere penge – ja så køber han det hus du bor i – og tjener på det, det er for ringe –

han sviner med landets gode muld – hans slags folk er vandaler – forureningen giver ham guld –

mens regeringen bare taler”. Sangerne indfletter derved saneringen, som de riges boligspekulation

for at få flere penge. Slumstormerne bruger igennem sangen utvetydige udtryk og metaforer til at

skabe og understrege deres politiske budskab.

En analyse af teksten i modsætningspar kan bidrage til at understøtte forståelsen af temaet og

budskabet i sangteksten. Den kan således analyseres via en modstilling mellem rig og fattig.

Modsætningerne kan sættes op således:

Direktøren, penge, regeringen, køber dit hus for at tjene.

Over for: Slide, drankerne, folket, arbejderen, ussel løn, slave.

Herved underbygges det, at penge, regeringen og direktøren står i et modsætningsforhold til folket

og arbejderen, som er klassiske metaforer for socialisme og kampen for bedre vilkår for folket.

Sange og kunstneriske udtryk, som havde politiske holdninger, var på da generelt meget populære

under ungdomsoprøret og blandt Slumstormerne

Kildekritik

Jeg vil i min undersøgelse finde ud af, hvorfor de unge blev tiltrukket af bz-bevægelsen. Jeg vil

gennemgå en række kilder fra interviewede bz’ere i dokumentarfilmen ”BZ” af Helle Hansen, 2006.

I filmen bliver der interviewede en række tidligere bz’ere, som fortæller om deres oplevelser, og

hvordan de først fik kendskab til bevægelsen, og hvorfor de blev en del af det. Jeg nævner kun de

relevante udtalelser fra kilderne.

Kilde 1 er af Gyda Heding, som på det tidspunkt er 15 år, og bor i Lyngby. Hun fortæller, at hun

synes, at livet er ekstremt kedeligt. I løbet af 9 klasse finder hun ud af, at hun vil starte på Det Frie

Gymnasium, som tidligere lå i Birkerød. Efter hun starter, bliver hun introduceret til en gruppe der

Skole & Klasse: Gammel Hellerup Gymnasium 1.f

Opgave & Dato: DHO - 23-25 maj 2016

kalder sig ”initiativgruppen for et ungdomshus”. De spørger hende, om hun skal med til et møde –

hvorpå hun fast besluttet siger, det skal hun da i hvert fald (6:55). Gyda citerer i filmen ”Der var jo

også en tilstrømning af andre unge, som på en måde sad rundt ligesom mig selv og tænkte, fuck er

det her livet? Det vil jeg være med i” (18:13).

Kilde 2 er af Martin Sundbøl, som på det tidspunkt har et arbejde og et helt almindeligt liv, som han

selv beskriver det. Martins hobby er at fotografere. Han tager til en bz-demonstration for at tage

billeder. Her bliver han anholdt af politiet uden at have gjort noget, men bliver løsladt kort tid efter.

En uges tid senere deltager Martin i en anden begivenhed, hvor han bliver genkendt af de andre

bz’ere, efter det bliver han hurtigt en del af fælleskabet. Martin citerer selv ”Jeg synes, at jeg havde

manglet et eller andet indhold i min tilværelse, den kom ligesom ned fra himlen i forbindelse med

det” (13:13).

Kilde 3 er af Mogens Volden. Han kører forbi i en bus og ser en demonstration på Rådhuspladsen,

hvorpå han bliver nysgerrig og deltager i den. Mogens citerer selv ”For mig som var kommet ude

fra provinsen, og ligesom havde været meget søgende efter, hvordan jeg på en eller anden måde ku’

komme til og bestemme over mit eget liv, og gøre nogle ting som kom udefra” ”Jeg følte virkelig,

at nu var jeg nået til det punkt, som jeg havde ledt efter, hvor jeg kunne bryde med hele det der

forventningspres” (19,38).

Alle tre kilder synes at være meget troværdige, da alle har tilfælles, at de var meget engageret i

bevægelsen, og de er tidligere medlemmer – hvilket betyder, at der er tale om førstehåndskilder.

Umiddelbart virker det ikke til, at nogen af dem har et bestemt motiv for ikke at tale sandt. Desuden

bakker alle tre kilder op om den samme beskrivelse.

I alle tre kilder er der flere begrundelser for deltagelse, som går igen. De føler alle, at de mangler

noget i deres tilværelse – mangler at være en del af noget større - som bz-bevægelsen viser sig at

kunne imødekomme. De kommer alle fra helt almindelige familier, har helt almindelige liv og helt

almindelige jobs/beskæftigelser - og de er ikke boligløse. Som sådan synes det at være

selvrealisering, som er den afgørende faktor i forhold til de unges deltagelse i bz-bevægelsen.

Paradoksalt nok er det velfærdsstaten, der, som tidligere nævnt, har gjort selvrealiseringen mulig,

jvf. at de primære behov her er dækket - samtidig med, at det er velfærdsstatens værdier, som man

ønsker at gøre op med i selvrealiseringens navn. Dette paradoks synes også at have været et

væsentligt del af grundlaget for Slumstormer-bevægelsen, for som tidligere nævnt var den også et

barn af velfærdsstaten - som et modstands- og selvrealiseringsprojekt - omend der dog kan have

været et større behov for boliger i starten af 70’erne på grund af saneringspolitikken.

Skole & Klasse: Gammel Hellerup Gymnasium 1.f

Opgave & Dato: DHO - 23-25 maj 2016

Diskussion

Dette er en sang fra en bz-demonstration imod amerikansk imperialisme, som jeg har fundet i bogen

URO. Den følger melodien ”Så går vi rundt om en enebærbusk”. Vi kan ud fra sangteksten læse, at

der overvejende bruges bandeord og andre vrængende og “forbudte” ord, som peger hen mod vold,

porno og afføring.

Denne sangtekst kan minde om bz’s kampe med politiet hvor fuck-fingeren, bandeord og

anarkistisk tøjbrug er en stor del af protesten. Kaspar Colling Nielsens science fiction-bog ”Den

Danske Borgerkrig ” om oprører mod magten kan her minde om bz’ernes og politiets

kampe med brug af belejringer, elefanthuer og molotovcocktails.

Gyda Heding (Kilde 1) beskriver også i BZ filmen, hvordan de ved rydningsaktionen ved Allotria

hang ud af vinduet og råbte usammenhængende og umaskerede bandeord mod politiet, og det synes

da også at et være generelt udtryk for retorikken i en stor del af bz’er kulturen. Det var desuden

meget sværere for mig at finde lyrik eller litteratur fra bz-bevægelsen end at at finde værker fra

Slumstormerne. Det kan skyldes, at der i tiden mellem de to bevægelser opstår en kultur, hvor

socialrealisme absolut ikke er populær i kunsten og litteraturen. Fx er Michael Strunge et kendt

eksempel på en tidstypisk stemme, som er med til at gøre op med 70’ernes politisering til fordel for

en kredsen om eksistentiel og personlig smerte, mens det ”kunstneriske” udtryk i bz-kredsene synes

reduceret til mere eller mindre artikuleret råben til punkens rytmer. De unge lovende kunstnere

distancerer sig da i stigende grad fra den uartikulerede og oprørske punk for i stedet at udkomme på

etablerede forlag og pladeselskaber. De boligpolitiske mål er gældende i begge bevægelser, den

store forskel synes at ligge i det politiske og litterære. Slumstormerne er en forlængelse af

ungdomsoprøret med hippier og venstreorienterede, som i stor stil er en peace, love & harmony

kultur, som gerne bruger kunsten til politiske formål. Slumstormerne og deres kunst er på den vis

både et politisk og kunstnerisk opgør med 50’erne og start 60’ernes småborgerlighed og

Så går vi rundt om Palads, pis og gas

bræk pis og tæsk

spanking og flæsk

Så går vi rundt om Palads, pis og gas

vold og lort og gylle

Patter og kusse og flænsede lår

pikken den står

ind i et sår

Patter og kusse og flænsede lår

motorsav für alles

Skole & Klasse: Gammel Hellerup Gymnasium 1.f

Opgave & Dato: DHO - 23-25 maj 2016

samfundsstrukturer. Punken som 80’er-kunsten udspringer af er ligeledes en reaktion på samfundet

som sådan, men er derudover også et opgør med 70’ernes hippiekultur samt den handlingslammelse

og ideologiske forstening, som udvikler sig på den politiske venstrefløj i 1970’erne. På grund af

dette opgør er kunsten og poesien ikke til rådighed på samme vis for bz-bevægelsens politiske

formål, som den var for Slumstormerne. Og bz-bevægelsen udvikler dermed en mere voldelig og

uartikuleret retorik og fremgangsform.

Konklusion

Vi kan via den historiske synsvinkel og kilderne konkludere, at selvrealisering var den primære

bevægegrund for at deltage i bz-bevægelsen. Og ud fra analysen af ”Den Sorte Firkant” og digtet

fra demonstrationen, kan vi se, hvordan socialt engagement i litteraturen og kunsten ændrer sig i

tiden mellem de to bevægelser. Vi kan i forlængelse heraf se, hvordan det typiske udtryk for

selvrealisering ændrer sig og protestformerne mod det omgivende samfund samtidig radikaliseres. I

den sammenhæng synes det at være en væsentlig pointe, at tidligere kulturer og generationer udgør

en del af rekrutteringsgrundlaget for de næste generationers litterære og samfundspolitiske

holdninger.

Litteraturliste

 BZ – Bevægelsen – endnu engang. Udgivet af Uwe Brodersen. Sidst opdateret:

Internetadresse: http://dengang.dk/artikler/3028 - Besøgt d. (Internet).

 Bz-bevægelsen. Udgivet af Den Store Danske. Internetadresse:

http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_efte

r_1945/bz-bevægelsen - Besøgt d. (Internet).

 Bz-bevægelsen. Udgivet af DFI. Internetadresse: http://www.dfi.dk/ftp/bz/53.htm - Besøgt

d. (Internet).

 BZ. 2006. Instruktion: Helle Hansen. Internetadresse:

https://www.youtube.com/watch?v=lV_qzr35Ip0 - Besøgt d. (Film).

Skole & Klasse: Gammel Hellerup Gymnasium 1.f

Opgave & Dato: DHO - 23-25 maj 2016

 BZ. Udgivet af Leksikon. Internetadresse: http://www.leksikon.org/art.php?n=423 - Besøgt

d. (Internet).

 Bz'ere og punkere. Udgivet af Den Store Danske. Internetadresse:

http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Lavvækst_og_frontdannelser/Polarisering_inda

dtil_og_udadtil/Konservatismens_årti/Bzere_og_punkere - Besøgt d. (Internet).

 BZAT - Ni Dage Bag Barrikaderne. 1987. Instruktion: Bent Staalhøj et al. Internetadresse:

https://www.youtube.com/watch?v=bZZmwKJz5JM - Besøgt d. (Film).

 De musikalske slumstormere. Udgivet af Erik Pontoppidan. Internetadresse:

http://www.ponty.dk/slumstor.htm - Besøgt d. (Internet).

 DSH/K, Forfatterne: BZ-Brigaden. I: BZ, 1982, s. 2-11 (Artikel).

 Heinemann, Tom: Uro - 25 års gadekamp. 1. udg. Tiderne Skifter, 1995. (Bog).

 Jacobsen, Benny et al.: Ungdommen er løs. 1. udg. Samfundsfag nyt, 1985. (Bog).

 Slumstormere og Bz-bevægelse Mariager, PH.D., Rasmus: I: PET'S

OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1. udg. Schultz Distribution.

side 375-441. Internetadresse:

http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/pet/pet_bind10/ber/kap10.html

Besøgt d. (Afsnit i bog).

 Slumstormerne: Den Sorte Firkant (fra 'Det kan blive bedre kammerat'). Demos, 1971.

Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=_xsjrX2ZWVo - Besøgt d.

(Musik).

 Slumstormerne. 1971. Instruktion: Christian Braad Thomsen. Internetadresse:

https://www.youtube.com/watch?v=cNLu_vRG8Wg - Besøgt d. (Film).