0
Historie/Dansk opgaven 2011/2012
STX 2.g
Fag: Dansk
Område: Terror og medier
Vejleder:
Problemformulering:
Hvorledes kan mediernes fremstilling af terrorangrebet mod USA den 11. september 2001
have påvirket befolkningens opfattelse af terror?
- Redegør for mediebilledet omkring den 11. september 2001.
- Lav en sammenlignende analyse af udvalgte artikler fra perioden omkring 11. september
2001.
- Vurder hvilke muligheder, der ligger i de nye interaktive medier, i forhold til at påvirke
befolkningens opfattelse af terror?
Problemformuleringen er godkendt:
Vejleders underskrift:
DHO - Terror og Medier
Side 1 af 16
1
Indholdsfortegnelse
Indledning ............................................................................................................................................ 2
Nutidens medieverden - udbredelseshastigheden er forøget ................................................................ 3
Mediebilledet omkring den 11. sep. 2001 ............................................................................................ 3
Analyse af artiklen: ”Og hele månen blev som blod” .......................................................................... 5
Analyse af ”Terrorangreb på USA: Tv-vidne: Da Vestens almagt sank i grus” .................................. 7
Opsummering på de to artikler ............................................................................................................. 8
Medierne fortolker vores hverdagsopfattelse ....................................................................................... 8
De interaktive medier - mulighed for at fremtvinge en holdning ........................................................ 9
Konklusion ......................................................................................................................................... 11
Perspektivering................................................................................................................................... 12
Litteraturliste ...................................................................................................................................... 14
Bilag ................................................................................................................................................... 16
DHO - Terror og Medier
Side 2 af 16
2
Indledning
Verden har igennem historien set et utal af angreb, der for mange kan betegnes som terror. Der har
de senere årtier været en markant udvikling inden for terrorismen. I takt med en øget globalisering,
som konsekvens af det senmoderne samfund, har terrorismen udbredt sig til at foregå på tværs af
landegrænser. Af nyere tids terroraktioner, der sandt at sige ikke har bidraget til at skabe en tro om
en tryggere og fredeligere verden, kan nævnes terrorangrebene i London, Madrid, Oslo og senest i
Delhi. Om den øgede globalisering er eneste årsag til udbredelsen af terror, eller om der er andre
årsager, der kan give en forklaring på dette, må indtil videre forblive i det uvisse. En ting er i hvert
fald sikkert, terrorangrebet i New York for 10 år siden har haft en indflydelsesrig betydning for
nyere tids terroropfattelse.
Den 11. september 2001 blev fire amerikanske fly kapret af terrorister, hvorefter to af dem fløj
direkte ind i World Trade Center i New York. Det tredje fløj ind i USA’s forsvarsministeriums
administrationsbygning Pentagon, mens det fjerde styrtede ned på en mark i Pennsylvania.
1
Angrebet påstås af mange at være det værste angreb på USA siden angrebet på Pearl Harbor i 1941.
Terroraktionen og de dertil hørende billeder af de sammenstyrtende tvillingetårne, blev gennem
medierne transmitteret hele verden rundt, hvor folk direkte kunne følge med, da de to tårne faldt
sammen, og dræbte tusinder af mennesker. Efterfølgende startede en stadig igangværende krig i
Afghanistan og 2 år senere en nyligt afsluttet Irak krig. Om krigene er en direkte hævnaktion, må
nok anses som værende umuligt at få en officiel bekræftelse af. Dog står det fast, at USA’s
daværende præsident George W. Bush efter terrorangrebet i New York udtalte: ” We are going to
make any effort to hunt down and to find those folks who comitted this act”, hvorefter Afghanistan
krigen en måned senere begyndte.
Terrorangrebet blev af medierne ikke kun præsenteret som et angreb mod New York, men som et
angreb mod hele den vestlige verden. ”Krigen mod terrorismen” var altså ikke blot en sag for USA,
men en krig som skulle fremstå som det gode mod det onde, og føres af alle USA’s allierede.
Denne opgave har til formål, at undersøge hvorledes medieverden reagerede på terrorangrebet den
11. september 2001, med specielt fokus på mediernes håndtering af terrorangrebet set i forhold til
påvirkningen af befolkningen. Gennem en sammenlignende analyse mellem udvalgte artikler fra
perioden omkring den 11. september, vil der ud fra dette blive draget en konklusion, om hvorledes
1
Pittelkow, Ralf: Efter 11. september - vesten og islam. Side 7
DHO - Terror og Medier
Side 3 af 16
3
terrorangrebet den 11. september blev fremstillet i medierne. Den komparative analyse af artiklerne,
skal således ses som et eksempel på mediernes formidling af terrorbegivenheden. Til sidst vil der
blive vurderet, hvilke muligheder der ligger i de nye interaktive medier i forhold til at påvirke
befolkningens opfattelse af terror. Opgaven vil således ikke omfatte nogen form for etisk diskussion
af mediernes håndtering.
Nutidens medieverden - udbredelseshastigheden er forøget
Den britiske sociolog Anthony Giddens taler om en opløsning af tid og rum, som værende
kendetegnet ved det senmoderne samfund.
2
Denne karakteristik er ligeledes kendetegnet ved
nutidens medieverden, hvilket klart afspejler sig i mediebilledet omkring terrorangrebet den 11.
september 2001. Ved jordskælvstragedien i Lissabon i 1755, hvor over 30.000 mennesker blev
dræbt, nåede nyheden frem til Danmark hvor den blev bragt i avisen ”Kjøbenhavns Post-Rytter” en
måned efter tragedien. Dette var dog kun selve nyheden, billeddokumentationen blev først
frembragt to år senere i 1757.
Mens der gik forholdsvis lang tid før Lissabon nyheden var blevet udbredt, kan man ikke sige det
samme om nyhedsudbredelsen af terrorangrebet på World Trade center. Allerede et minut efter at
det første fly havde ramt bygningen, var det første kamerahold fra CNN til stede, og transmitterede
angrebet ud til amerikanerne og resten af verdensbefolkningen.
3
For Danmark isoleret set betød det
ifølge Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, at halvdelen af danskerne kendte til
begivenheden en time efter angrebet, og efter 3 timer var op imod 90 procent af befolkningen
vidende om angrebet. Nutidens medieverden er altså kendetegnet ved at kunne udbrede nyheder og
begivenheder til hele verden på meget kort tid.
Mediebilledet omkring den 11. sep. 2001
Mediebilledet omkring den 11. september 2001 var præet af en uforståelig, chokeret og kaotisk
beskrivelse af begivenheden. Terrorangrebet kom som et chok for medierne, og de blev bragt i en
situation, hvor de kun kunne se lamslåede til, samtidig med at de på den anden side var en
forretning, som skulle tjene penge, og derfor udelukkende måtte bestræbe sig på at tilfredsstille
modtagernes forventninger. Konsekvensen af dette var derfor en mediefremstilling, som hvad
angår terrorangrebet, fremstod meget forbavset, og af denne grund blev ved med at gentage de
samme katastrofebilleder. Medierne havde nemlig i det første døgn svært ved at få styr på, hvad der
nærmere var sket Både det at kunne begribe det, men ligeledes selve handlingsforløbet og hvorfor
2
Hansen Thorndal, Morten: Sociologi, side 184-185
3
Qvortrup, Lars mfl., ”Mediernes 11. september”, side 146-148
DHO - Terror og Medier
Side 4 af 16
4
det skete. På daværende tidspunkt var man nemlig ikke klar over, hvad årsagen til terrorhandlingen
var. Der var ingen rationel krig som åbenlyst var blevet igangsat. Umiddelbart en usynlig fjende,
der tilsyneladende uden nogen langsigtet strategi havde udløst sine frustrationer gennem terror.
Derfor gentog man det første døgn de samme billeder af de nedstyrtede tårne og panikken i New
York, mens man for åben skærm researchede og interviewede alle, der måtte have en mening.
I sin usikkerhed og uforstående tilgang til begivenheden, opstod der hurtigt i løbet af dagene efter,
en kollektiv fortolkningsmaskine, som udelukkende forsøgte at gøre det uforstående forståeligt, ved
at sammenligne det med tidligere katastrofer, som ville kunne gøre det kaotiske velkendt. Medierne
brugte mange sammenligninger for at skildre omfanget af terrorangrebet, men især angrebet på
Pearl Harbor i 1941 blev hurtigt et almindeligt sammenligningseksempel.
4
Det var dog ikke kun
medierne, der havde en forkærlighed for denne sammenligning. Den amerikanske senator Charles
Hagel udtalte bl.a. efter angrebet følgende: ”Dette er det andet Pearl Harbor” og
kommandørkaptajn ved det danske forsvarsakademi sagde i dagene derpå til TV 2: ”Noget af det
første jeg kom til at tænke på som analogi, det er det dér amerikanske trauma, som ligger i
forbindelse med Pearl Harbor”
Ifølge bogen ”Mediernes 11. september” af Lars Qvortrup mfl. så medførte mediernes
sammenligning og sidestilling med Japanernes angreb, at terroraktionerne blev opfattet som en
krigshandling, nøjagtig ligesom angrebet på Pearl Harbor, og at krigshandlingen derfor måtte
besvares med en krigserklæring og således følges op med nye krigshandlinger. Officielle udtalelser
blev derfor af medierne udlagt som krigserklæringer, hvis de havde det mindste potentiale heraf,
som det også påpeges af Ralf Pittelkow i bogen ”Efter 11. september - vesten og islam” Det var
eksempelvis tilfældet, da den daværende amerikanske præsident George W. Bush udtalte følgende:
”We are going to make any effort to hunt down, and to find those folks who comitted this act”
5
Selvom det nok mere var en præsident som forsøgte, at samle trådene og berolige den amerikanske
befolkning med, at det hele nok skulle blive okay, så medførte det alligevel, at medierne tolkede
dette som en reel krigserklæring. Med sammenligningen af Pearl Harbor kom terroraktionen ifølge
”Mediernes 11. september”, til at fremstå som et angreb af militærkarakter, som måtte besvares
militært. Væsentligt er det dog, at ”Mediernes 11. september”, vurderer, at hvis mediernes
sammenligning havde været anderledes, havde formidlingen og de efterfølgende reaktioner og
konsekvenser dermed også været anderledes. Således hviler der altså et stort ansvar på mediernes
skuldre.
4
Qvortrup, Lars mfl., ”Mediernes 11. september”, side 73-87
5
Afghanistan: Back When It All Began. Udgivet af Anthony Summers & Robbyn Swan
DHO - Terror og Medier
Side 5 af 16
5
Som det vil fremgå af dette afsnit, så kan der ikke tegnes et entydigt billede af mediernes
beskrivelse af terrorangrebet. Lars Qvortrup mfl. har gennem deres analyse af henholdsvis svenske
og russiske medier konstateret, at der er en betydelig forskel i måden russiske og svenske medier
formidler terrorbegivenheden på. Ifølge dem så forholder de russiske medier og befolkningen sig
betydeligt mere analyserende til terrorbegivenheden, hvilket i øvrigt ligeledes ses i dette citat.
6
”Så er også Amerika blevet skydeskive for muslimer! Ja, det er naturligvis forfærdeligt,
men sådan er det. Rusland havde advaret verden om, at det netop er terrorismen som
forårsager krig… ja krig. Rusland kender jo allerede til terrorismen, og ved hvordan
det føles at sove og tænke på hvordan det bliver når man vågner om morgnen” (…)
Jurih Smirnov.
Den svenske befolkning og medier forholder sig derimod mere emotionelle og abstrakte, og bruger i
modsætning til russerne meget pathos i deres appelform, mens russerne bruger meget logos, og er
konkret komparative:
”Tror alle mennesker blev chokerede selv om man ikke var midt i det. Jeg forstår ikke
hvor verden er på vej hen. Dette er forfærdeligt! Drabene på jorden må engang få en
ende, alle krige, al sult, alle terrorister. Jeg sender en tanke til alle pårørende i USA.”
(…) Claes-Håkan.
Svenskerne forholder sig derved mere følelses bevidste og chokerede, mens ruserne har en mere
analytisk tilgang til begivenheden. I Lars Qvortrup mfl.´s analyse forklarer de, at dette skyldes
historiske erfaringer. Herved menes, at den vestlige verden ikke rigtig har noget fortilfælde at kunne
forholde sig til, og dermed fremstår terrorangrebet mere nært end hos russerne, som havde
bombeattentaterne i flere russiske byer, og desuden krigen i Tjetjenien at forholde sig til. Således
kan der konkluderes, at der ikke kan tegnes et entydigt billede af mediernes beskrivelse af den 11.
september 2001. Upåagtet at der ikke er et entydigt billede af mediernes beskrivelse af den 11.
september 2001, vil de følgende konklusioner udelukkende beskrive mediebilledet omkring
terrorangrebet på World Trade Center, ud fra de vestlige medier med hovedvægt på de danske.
Analyse af artiklen: ”Og hele månen blev som blod”
Den 12. september 2001skrev Poul Høi en artikel i Berlingske Tidende ”Og hele månen blev som
blod” om terrorangrebet på World Trade Center i New York. Artiklen som læserne af avisen kunne
læse, er på mange måder en atypisk måde at skildre en nyhed, som den man kunne opleve den 11.
september. Artiklen hører til kategorien fortællende journalistik, og bryder således med
6
Qvortrup, Lars mfl., ”Mediernes 11. september”, side 91-98
DHO - Terror og Medier
Side 6 af 16
6
informationsgenrens saglige tilgang til nyheden, ved at benytte sig af stilistiske træk fra litteraturen
og filmens verden. Artiklen er desuden en feature, som er en undergenre til den fortællende
journalistik. Featuren er en skriftlig beretning, som er kendetegnet ved at gøre brug af
dramaturgiske virkemidler, og hvor der sprogligt er sat fokus på at appellerer til læsernes følelser,
samt ved at beskrive sanseindtryk for at give læseren en følelse af at være til stede.
7
Featuren ”Og hele månen blev som blod” beskæftiger sig med et begivenhedsforløb, der på
daværende tidspunkt allerede var kendt af dens læsere. Den har til formål at samle op på hændelsen,
der var foregået dagen forinden. Poul Høi er dog i et dilemma, da han som det også fremgår af
starten, ikke selv kan begribe og håndtere situationen. ”Der er dage, hvor ord bliver for små. Hvor
ens øjne er større end ens mund. Hvor lyden af fly over hovedet, synet af skyer, der stiger til
himmels som en sort kegle, og lugten… lugten af brand, af det øjeblik, hvor et bål er allermest
fortærende, synes næsten for overvældende til at formidle. For betvingende. Men ord er, hvad vi
arbejder med, og må nu gøre arbejdet ”. Her fremgår det tydeligt, at selv for en journalist er det en
ufattelig begivenhed at behandle. Verdens absolutte supermagt har været under angreb, og endda i
selve hjertet, i storbyen New York. Alligevel påpeges det at der vil blive gjort et forsøg på at berette
om handlingsforløbet, da det nu er det han beskæftiger sig med.
Der bliver i artiklen sat meget fokus på de mennesker, som oplevede terrorangrebet. ”Børnene
græd, konen græd og manden rystede på hovedet. Regimenter af offentligt ansatte stormede ud af
deres bygninger og løb for sikkerhed, hvor sikkerhed end var henne, og hver gang, der kom et fly,
kiggede vi alle frygtsomt op på himlen.” Denne tilgang til beskrivelsen af begivenheden skaber et
stærkt fokus på mennesket i centrum af terrorbegivenheden, og skaber således en personlig
identifikation med de pårørende. Ved afslutningen af artiklen bliver der også citeret en meget
følelsesladet dom fra en tv-seer, hvilket virkelig understreger alvoren i artiklen: ”Hvem er så
letsindige, hvem er så selvmorderiske at påkalde sig den amerikanske vrede på denne måde? For
som en ung grædende kvinde sagde på NBC: ”Vi vil ikke stoppe, før vi har fundet jer og fanget jer
og slået jer ihjel…” Der fremkommer i artiklen stærke billeder, i form af de citater som der bliver
givet af hændelsesforløbet. ”Jeg hørte et stort bom! - og så begyndte folk at falde ned fra
bygningerne. Alle skreg, græd og løb forvirrede rundt, betjente, civile, brandmænd, alle. Det er en
krigszone, og der er mange, mange tilskadekomne” Artiklen appellerer dermed stærkt til vores
følelser, ved hjælp af stærke billeder og let identificerbare følelsesladet beskrivelser.
Poul Høi skaber desuden en polarisering mellem ”os” og ”dem”. Dette gør han ved, at vi gennem
fortællingen kun har fået beskrevet begivenheden fra ”ofrenes” synsvinkel, og dermed har
7
Krydsfelt side 289-293
DHO - Terror og Medier
Side 7 af 16
7
identificeret os med ”dem”, og har således stærk medfølelse med ”dem”. Derfra får vi efterfølgende
kortfattet af vide, at gerningsmændene er islamistiske terrorister. Denne kortfattede beskrivelse af
terroristerne giver et ikke identificerbart syn på dem, og fremmer dermed polariseringen. Der bliver
dernæst beskrevet, at de tidligere har angrebet World Trade Center, men at det dengang blev
stående. ”Den gang blev det stående. De Islamistiske terrorister kunne ikke fælde det. Men otte år
senere fik de så deres revanche” Her skal der specielt lægges mærke til valget af ordet ”de”, som
dermed indikerer, at det har været et bevist valg at skabe denne polarisering.
Analyse af ”Terrorangreb på USA: Tv-vidne: Da Vestens almagt sank i grus”
Samme dag som Poul Høis artikel blev udgivet, kunne man også læse Jes Stein Pedersens artikel
”Terrorangreb på USA: Tv-vidne: Da Vestens almagt sank i grus” i Politiken, omhandlende
terrorangrebet på World Trade Center i New York. Artiklen starter med at se reflekterende på
nyheden, og ser således tilbage på gårsdagens begivenhed. Der er i starten ligesom i artiklen fra
Berlingske tidende en uforstående tilgang til begivenheden. I modsætning til Poul Høi, så erkender
Jes Stein Pedersen dog ikke åbenlyst, at han heller ikke kan begribe situationen. I stedet så
appellerer han til den chokerede læser, da han i starten bruger meget plads på, at gengive den
fortvivlelse som hersker i nuet. Jes Stein Pedersen forsøger at bearbejde læsernes fortvivlelse, ved at
beskrive en kronologisk gengivelse af begivenheden.
Artiklen er overordnet skrevet objektivt, men enkelte steder fornemmer man tydeligt, at den
beskrevne gengivelse i virkeligheden er Jes Stein Pedersens subjektive beskrivelse og opfattelse.
Dette ses eksempelvis i denne beskrivelse: ”Fra skærmen her i Danmark er der langt til New York
og Washington, supermagtens finansielle og politiske hovedbyer, men ikke i dag. Ikke en sådan dag,
hvor alt det, man var i gang med i sit eget lille liv, går i stå, fordi det der foregår så langt væk, men
dog så nært, er for stort. For uoverskueligt” Her får man virkelig et godt eksempel på den
medfølelse, der er blandt de vestlige lande som beskrevet i et tidligere afsnit. Artiklen illustrerer
ikke alene den uforstålighed, der var blandt vesten, men også den emotionelle tilgang til
begivenheden. Terrorangrebet foregik tusinder af kilometer væk fra Danmark, og alligevel blev man
påvirket, som om den foregik i den nærer omegn.
Indholdsmæssigt har artiklen en dynamisk bevægelse fra begivenhedens kerne, selve det konkrete
fysiske sted World Trade Center i New York og ud til den nære kontekst USA. Derefter bevæger
artiklen sig ud i en fjernere kontekst, med internationale perspektiver omkring hvad terrorangrebet
får af konsekvenser for eftertiden. Afslutningsvis bringes læseren igen tilbage til udgangspunktet,
hvor der beskrives det væld af ubekræftede informationer, som blev ved med at komme.
DHO - Terror og Medier
Side 8 af 16
8
Karakteristik for denne artikel er ligesom artiklen ”Og hele månen blev som blod” fra Berlingske
Tidende, at den ikke er bygget op omkring nyhedstrekanten. Jes Stein Pedersen ved, at dette er en
stor nyhed han skal bearbejde, og som mange læsere er interesseret i at høre, og han ved derfor, at
han har læsernes fulde opmærksomhed. Han giver sig således god tid til at bearbejde
handlingsforløbet, og kommer derfor først med sin egentlige konklusion til sidst i artiklen.
Opsummering på de to artikler
Begge avisartikler benytter på mange punkter de samme sproglige billeder af begivenheden. De har
til fælles, at begge journalister står i urede, og ved ikke hvordan de skal formidle nyheden. De
vælger begge to at beskrive deres situation, og derved den situation som hele den vestlige verden
stod i. Man kan som læser dermed bedre identificere sig med artiklerne, og den fanger derfor
læseren bedre. Begge artikler har en udpræget pathos appel, som virkelig appellere til læserens
følelser, ved at man som læser bliver grebet af nyheden, og man identificere sig således med ofrene.
Der er dog gradsforskelle. Berlingske Tidendes artikel er mere dramatisk og personorienteret i sin
dækning. Artiklen fremstår mere pathosfyldt i sit indhold, ved at beskrive børn der græder og
tusinder af dræbte. Man føler, specielt i denne artikel, en medfølelse med ofrene, da man selv bliver
taget ned på gaden, og oplever situationen, som om at den forgik i nuet. Politikens artikel har
derimod en mere afstandstagende pathosappel, i sin helhed via artiklens forsøg på en objektiv
dækning. Politiken har en kronologisk bevægelse fra det konkrete fysiske sted ud til resten af USA,
og derefter ud i en fjernere kontekst med internationale perspektiver omkring hvad terrorangrebet
får af konsekvenser for eftertiden. Således er der analyseret et konkret eksempel på de danske
mediers formidling af terrorbegivenheden i New York, hvor det tydeligt ses, at mediernes
fremstilling af begivenheden blev fremstillet meget pathosfyldt.
Medierne fortolker vores hverdagsopfattelse
Som det vil fremgå af dette afsnit, så er medierne i dag en grundlægende fortolker af vores hverdags
opfattelse. Det er tidligere blevet nævnt, at mediekommunikationshastigheden, som følge af den
teknologiske udvikling, er blevet langt hurtigere. Der er dog ikke blevet redegjort for, at medierne
også påvirker vores opfattelse af hændelser.
Da medierne den 5. oktober 2001 rapporterede om et dødsfald grundet miltbrand, som havde været
placeret på et computertastatur, og efterfølgende igangsatte en diskussion om risikoen for
bioterrorisme, blev folk voldsomt bekymrede. I Danmark blev flere posthuse hver eneste dag lukket
grundet ransagninger af posthuse, for at undersøge breve for milt angreb, eller butikscentre blev
evakueret grundet tabt mel. Selv om der samlet set i verden kun blev fundet fire breve, som havde
DHO - Terror og Medier
Side 9 af 16
9
indeholdt hvidt pulver. Alle fire breve var fundet på det samme posthus i USA. Verden blev altså
ramt af biologisk terrorisme alligevel. Ganske vidst ikke praktisk talt, men i form af det
fiktionsdrama, som medierne formåede at bringe os i. Konkret kom det til at koste den danske stat
millioner af danske kroner.
8
I de tre uger hvor panikken havde spredt sig blandt befolkningen, havde politikkerne alvorligt talt
overvejet at bevillige 50-100 millioner danske kroner til et laboratorium, der kunne bruges til at lave
biologiske diagnoser. Bevillingen blev ikke givet, men til gengæld besluttede den daværende
regering at sikre beredskabet ved et eventuelt terrorangreb på Dansk grund.
9
Dette indgreb fra
regeringen understreger den kollektive angst for terror, som medierne havde været med til at skabe i
det danske samfund. Således kan det konstateres, at medierne er grundlægende fortolker af vores
opfattelse af virkeligheden, og at de derved påvirker os til at handle på en bestemt måde.
De interaktive medier - mulighed for at fremtvinge en holdning
Som et af de forrige afsnit konkluderede, så er udbredelseshastigheden kraftigt forøget. Denne
forøgelse er med til, at nyheder kan blive sendt rundt til hele verden på meget kort tid, og der er
således mulighed for at dække mange nyheder. Det siger næsten sig selv, at det er umuligt at dække
samtlige nyheder, og der må således ske en udvælgelse af den samlede informationsstrøm. Denne
udvælgelse af nyhedsstrømmen sker af såkaldte gatekeepers, hvis opgave altså er at bestemme,
hvilke nyheder der er værd at offentliggøre. Som det tidligere afsnit kunne konstatere, så påvirker
medierne i høj grad vores virkelighedsopfattelse. Mediernes gatekeepers har således stor indflydelse
på, hvad der optager befolkningen, og har derved en dagsordensættende funktion.
10
De teknologiske udviklinger, der gennem tiden er kommet til, har også på nyhedsområdet betydet,
at der er sket et skift på informationskilderne. I en statistik fra ”samfundsstatistik 2007” viser det
sig, at flere og flere personer har internettet som deres primærkilde til informationer. Det betyder, at
gatekeepernes og journalisternes kontrol med hvad der kommer ud, bliver mindre og mindre. I
stedet bliver der åbnet op for et forum, hvor læserne kan reflektere over nyheder og efterfølgende
udtrykke sin egen holdning. Den tidligere envejskommunikation er således erstattet af en
tovejskommunikation. Derved er mediernes manipulerende måde at forvalte nyhederne på, som
f.eks. den franske sociolog Pierre Bourdieu påstår, blevet mindre betydeliggjort.
11
8
Qvortrup, Lars mfl., ”Mediernes 11. september”, side 118-121
9
Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror. Udgivet af statsministeriet
10
Hansen Thorndal, Morten: Sociologi, side 140-141
11
Hansen Thorndal, Morten: Sociologi, side 177-179
DHO - Terror og Medier
Side 10 af 16
10
Anthony Giddens fokuserer i sine teorier på en øget refleksivitet. Han mener, der er en klar
sammenhæng mellem den øgede refleksivitet og opløsningen af tid og rum, da grunden til at
refleksiviteten er blevet et centralt element i nutiden, er udviklingen indenfor medierne. Det er med
mulighed for lagring af informationer, denne omtalte refleksivitet skabes, og denne er blevet mulig
på grund af udviklingen inden for massekommunikationen. Det er altså i den mængde af
information, samfundet kan gemme og dermed i fællesskab konstant refererer til, at refleksiviteten
skabes. Hovedsagligt er det i dag internettet, der skaber refleksiviteten, som ifølge Giddens
karakteriserer vores samfund.
12
Hvor datidens eneste måde at videregive informationerne var
gennem aviserne, som skabte en fortolkning som havde lang levetid, skaber de moderne
kommunikationsmidler, mulighed for hurtigt at få nye vinkler og fortolkninger, som man konstant
kan reflektere over. Tovejskommunikationen giver derved mulighed for, at kunne reflekterer over
afsenderens budskab, og efterfølgende give en anden mening, fortolkning og vinkel på den enkelte
sag.
Den teknologiske udvikling har således medført, at udbuddet af gatekeeperne er forøget, hvilket
betyder, at gatekeepernes kontrol med hvad der skal være dagsordensættende, er blevet
formindsket. Derved mindskes risikoen for, at disse manipulerer med befolkningen, og frembringer
et forsnævret syn på sagen. Derimod giver de interaktive medier mulighed for, at alle kan ytre sig,
og fremmer dermed demokratiet og mindsker muligheden for, at enkelte gatekeepere kan påvirke
befolkningens opfattelse af f.eks. terror, som det blev set med terrordækningen af den 11.
september.
12
Hansen Thorndal, Morten: Sociologi, side 185
DHO - Terror og Medier
Side 11 af 16
11
Konklusion
Medierne er i det senmoderne samfund grundlæggende for vores fortolkning og opfattelse heraf.
Den teknologiske udvikling har muliggjort en opløsning af tid og rum, og resulterer dermed i, at
befolkningen kan blive informeret, om alt hvad der sker i verden. Medierne er en forretning, som
skal tjene penge, og udvælger derfor nyheder med størst mulig seertal. Da den 11. september og de
efterfølgende terrorbegivenheder har vist sig at kunne tiltrække milliarder af seer, fokuserede
medierne naturligvis på disse.
Den massive billedbrug og de virkemidler som medierne brugte til at belyse terrorangrebet,
påvirkede i den grad befolkningens opfattelse af terror. Medierne spillede på nogle klassiske
tangenter, hvad angår menneskelige påvirkning, ved at opstille følelsesladede beskrivelser og
dramatiske sproglige billeder. Selv om terrorangrebet forgik over på den anden side af Atlanten,
formåede medierne alligevel at bringe den til Danmark, og skabte således en frygt blandt
befolkningen som det eksempelvis viste sig ved mediernes miltbrandsepidemi. I en kaotisk tid hvor
ingen kunne se hoved og hale på noget, forsøgte medierne at gøre det uforstående forståeligt, ved at
sammenligne kaoset med tidligere katastrofer, for at gøre det ubegribelige begribeligt.
Konsekvensen heraf var en kollektiv sammenligning og sidestilling med Japanernes angreb, som
medførte, at terroraktionerne blev omfattet som en krigshandling, nøjagtig ligesom angrebet på
Pearl Harbor, og at krigshandlingen derfor måtte besvares med en krigserklæring, og således følges
op med nye krigshandlinger.
Mediebilledet var ikke entydigt omkring terrorangrebet, da der var en betydelig forskel i måden de
enkelte nationer formidlede begivenheden på. Afhængig af den historiske baggrund, forholdt
medierne sig enten analytiske og komparative, eller medfølende og chokerede til angrebet. I de
danske medier forholdt man sig meget emotionelle overfor begivenheden, som det ses i de to
artikler fra henholdsvis Berlingske Tidende og Politiken, mens de i de russiske medier, forholdt sig
analyserende og komparative til begivenheden.
Som følge af den teknologiske udvikling har befolkningens informationskilder skiftet. Der er i
stigende grad kommet fokus på de interaktive medier som kilde til information. Dette skift har
medført, at der ikke længere i lige så høj grad, er mulighed for at påvirke befolkningens opfattelse
af en sag som eksempelvis terror, da udbuddet af gatekeepers er forøget.
DHO - Terror og Medier
Side 12 af 16
12
Perspektivering
Den medieformidlede iscenesættelse af begivenhederne som de fandt sted den 11.september, har
tydeligt sat sig i folks bevidsthed, og har nærmest fået ikonisk karakter. Billederne af de to
tvillingetårne som eksploderer og styrter sammen, er blandt den vestlige befolkning meget
populærere. Ikke forstået på den måde, at angrebet vakte nogen form for glæde. Det skal i stedet
forstås på den måde, at de sammenstyrtede tårne i dag symboliserer en sørgelig tragedie, som hele
den vestlige verden forholder sig emotionelt til. Denne pathosfyldte opfattelse, og den tiltagende
foragt for terrorister fra befolkningens side, som unægteligt er en konsekvens af mediernes
håndtering af katastrofen, har fra en politisk synsvinkel sidenhen været nødvendigt at forholde sig
til. Nogle politikere har direkte udnyttet mediernes påvirkning af befolkningen, mens andre har
været nødsaget til at ændre deres måde at udtrykke sig på.
Mediernes emotionelle påvirkning, blev eksempelvis udnyttet af den tidligere britiske
premierminister Tony Blair i sin tale ”Speech at the Lord Mayor´s banguet”. Talen var primært
adresseret til den britiske nation, og skulle ikke alene overbevise befolkningen om, at han til trods
for den megen kritik han havde fået, stadig var god nok. Talen skulle ligeledes overbevise
befolkningen om, at det var en god ide at indgå i et tæt samarbejde med USA, og at Storbritannien
derfor skulle medvirke aktivt i den igangværende Irak krig. Blair trak derfor terrorangrebet fra den
11. september ind i sin tale, og udnyttede mediernes beskrivelse af denne, til at frembringe de
daværende følelsesladede tanker omring begivenheden, ved stor brug af pathos i sin argumentering.
Mediernes emotionelle påvirkning kom også til at påvirke en anden britisk politiker, som skulle
argumentere for det modsatte. Denne politiker var Robin Cook, som gennem sin politiske karrierer,
havde været en mand som havde været udpræget idealist. Der herskede næppe nogen tvivl om, at
han mente, at USA havde grebet tingene forkert an, og at man i stedet skulle have forsøgt at løse
konflikten på en anden måde, end ved at erklære krig. Han stod dog i et dilemma, da han skulle
argumentere for dette. Han kunne ikke uden videre kritisere USA, da dette ville have været det rene
politiske selvmord. På samme måde som det ville være hvis Socialdemokratiet i Danmark førte en
løs indvandrerpolitik, da der blandt den danske befolkning for tiden er en kritisk holdning overfor
indvandrere. Cook forsøgte i stedet i sin tale ”Resignation speech”, at anvende en udpræget
logosappel samt styrke sin egen ethos.
Selvom Robin Cooks tale var langt bedre argumenteret end Blairs, så må det nok anses som
værende fakta, at Blair opnåede størst tilgang til sine synspunkter, Storbritannien gik jo trods alt
som bekendt med ind i krigen, og spillede en aktiv rolle. Blairs store tilgang skyldtes formentlig, at
DHO - Terror og Medier
Side 13 af 16
13
der var en stor medfølelse blandt befolkningen overfor USA, som medierne havde været med til at
skabe, og som Blair udnyttede på fornemmeste vis.
DHO - Terror og Medier
Side 14 af 16
14
Litteraturliste
Primærkilder:
Bøger:
- Hansen Thorndal, Morten: Sociologi. 2. udg. Columbus, 2011. (Bog)
- Qvortrup, Lars og Lars Erslev Andersen mfl.: Mediernes 11. september. 1. udg. Gads Forlag,
2002. (Bog)
Artikler:
- Høi, Poul: "Og hele månen blev som blod...". I: Berlingske Tidende, , Sektion: 1, s.
2-6 (Artikel)
- Stein Pedersen, Jes: Terrorangreb på USA: Tv-vidne: Da Vestens almagt sank i grus. I:
Politiken, , Sektion: 1, s. 10-13 (Artikel)
Internetsider:
- Afghanistan: Back When It All Began. Udgivet af Anthony Summers & Robbyn Swan.
Internetadresse:
http://anthonysummersandrobbynswan.wordpress.com/2011/10/12/afghanistan-back-when-it-
all-began/ - Besøgt d. (Internet)
- Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror. Udgivet af statsministeriet.
Internetadresse: http://www.stm.dk/publikationer/terror/Kap5.htm - Besøgt d.
(Internet)
Sekundærkilder:
Bøger:
- Pittelkow, Ralf: Efter 11. september - vesten og islam. 1. udg. Linhardt og Ringhof, 2002.
(Bog)
- Schmidt Grandild, Dorte og Jens Haaning: Medier i Dansk. 1. udg. Systime, 2011. (Bog)
- The Iraq war. Prytz Clausen, Birgitte: I: Politics in a Global Wordl. 1. udg. Systime, 2009.
side 62-75. (Afsnit i bog)
Artikler:
- Danskerne frygter ikke terror. Udgivet af Avisen.dk. Internetadresse:
http://avisen.dk/danskerne-frygter-ikke-terror_129696.aspx - Besøgt d. (Internet)
DHO - Terror og Medier
Side 15 af 16
15
- Husted, Poul : USAs værste mareridt blev til virkelighed. I: Politiken, , s. 1-1.
Internetadresse: http://politiken.dk/udland/ECE15707/usas-vaerste-mareridt-blev-til-
virkelighed/ Besøgt d. (Artikel)
Internetsider:
- Beckett, Andy: The making of the terror myth. I: theguardian, , s. 1-1.
Internetadresse: http://www.guardian.co.uk/media/2004/oct/15/broadcasting.bbc Besøgt d.
(Artikel)
- Den amerikanske terrorpakke. Udgivet af Regin Schmidt, Ph.D. Internetadresse:
http://www.emu.dk/gym/fag/hi/noter/regin.htm - Besøgt d. (Internet)
- Massekommunikation. Udgivet af studieabc. Internetadresse:
http://studieabc.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=120&Itemid=115 -
Besøgt d. (Internet)
- Terrorisme efter 11. september 2001. Udgivet af Danskernes akademi. Internetadresse:
http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Filosofi_Tro_Historie/Terrorisme_efter_11_sep
_2001.htm - Besøgt d. (Internet)
- Terrorisme før 11. sep. 2001. Udgivet af Danskernes akademi. Internetadresse: -
http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Filosofi_Tro_Historie/Terrorisme_foer_11_sep_
2001.htm - Besøgt d. (Internet)
- World Trade Center - New York City . Udgivet af Globalsecurity.
Internetadresse:http://www.globalsecurity.org/eye/wtc.htm - Besøgt d. (Internet)
DHO - Terror og Medier
Side 16 af 16
16
Bilag
»Og hele månen blev som blod...«
Berlingske Tidende 12 september 2001, 1. SEKTION side 2
Terrorangreb på USA: Tv-vidne: Da Vestens almagt sank i grus