
DHO - Terror og Medier
Side 6 af 16
6
informationsgenrens saglige tilgang til nyheden, ved at benytte sig af stilistiske træk fra litteraturen
og filmens verden. Artiklen er desuden en feature, som er en undergenre til den fortællende
journalistik. Featuren er en skriftlig beretning, som er kendetegnet ved at gøre brug af
dramaturgiske virkemidler, og hvor der sprogligt er sat fokus på at appellerer til læsernes følelser,
samt ved at beskrive sanseindtryk for at give læseren en følelse af at være til stede.
Featuren ”Og hele månen blev som blod” beskæftiger sig med et begivenhedsforløb, der på
daværende tidspunkt allerede var kendt af dens læsere. Den har til formål at samle op på hændelsen,
der var foregået dagen forinden. Poul Høi er dog i et dilemma, da han som det også fremgår af
starten, ikke selv kan begribe og håndtere situationen. ”Der er dage, hvor ord bliver for små. Hvor
ens øjne er større end ens mund. Hvor lyden af fly over hovedet, synet af skyer, der stiger til
himmels som en sort kegle, og lugten… lugten af brand, af det øjeblik, hvor et bål er allermest
fortærende, synes næsten for overvældende til at formidle. For betvingende. Men ord er, hvad vi
arbejder med, og må nu gøre arbejdet ”. Her fremgår det tydeligt, at selv for en journalist er det en
ufattelig begivenhed at behandle. Verdens absolutte supermagt har været under angreb, og endda i
selve hjertet, i storbyen New York. Alligevel påpeges det at der vil blive gjort et forsøg på at berette
om handlingsforløbet, da det nu er det han beskæftiger sig med.
Der bliver i artiklen sat meget fokus på de mennesker, som oplevede terrorangrebet. ”Børnene
græd, konen græd og manden rystede på hovedet. Regimenter af offentligt ansatte stormede ud af
deres bygninger og løb for sikkerhed, hvor sikkerhed end var henne, og hver gang, der kom et fly,
kiggede vi alle frygtsomt op på himlen.” Denne tilgang til beskrivelsen af begivenheden skaber et
stærkt fokus på mennesket i centrum af terrorbegivenheden, og skaber således en personlig
identifikation med de pårørende. Ved afslutningen af artiklen bliver der også citeret en meget
følelsesladet dom fra en tv-seer, hvilket virkelig understreger alvoren i artiklen: ”Hvem er så
letsindige, hvem er så selvmorderiske at påkalde sig den amerikanske vrede på denne måde? For
som en ung grædende kvinde sagde på NBC: ”Vi vil ikke stoppe, før vi har fundet jer og fanget jer
og slået jer ihjel…” Der fremkommer i artiklen stærke billeder, i form af de citater som der bliver
givet af hændelsesforløbet. ”Jeg hørte et stort bom! - og så begyndte folk at falde ned fra
bygningerne. Alle skreg, græd og løb forvirrede rundt, betjente, civile, brandmænd, alle. Det er en
krigszone, og der er mange, mange tilskadekomne” Artiklen appellerer dermed stærkt til vores
følelser, ved hjælp af stærke billeder og let identificerbare følelsesladet beskrivelser.
Poul Høi skaber desuden en polarisering mellem ”os” og ”dem”. Dette gør han ved, at vi gennem
fortællingen kun har fået beskrevet begivenheden fra ”ofrenes” synsvinkel, og dermed har
Krydsfelt side 289-293