OPBRUD OG KØNSROLLER I
1960’ERNE OG 70’ERNE – DHO
STX 1.g
STX 1.g
STX 1.g
1.U
STX 1.g
Dansk
STX 1.g
Problemformulering:
DHO om opbrud og kønsroller i 60’erne og 70’erne
Redegør for de samfundsmæssige forandringer 1960’ernes og 70’ernes Danmark og deres
betydning for familiemønstret og forholdet mellem kønnene i samme periode.
Analysér og fortolk et digt fra Vita Andersens samling Tryghedsnarkomaner (1977) samt
teksten Manden og barnet – opvågnen i fremmede rum (1976) af Hugo Hørlych Karlsen. I
analysen skal du have særligt fokus på fremstillingen af kønsrollemønstre. Du må ikke
genbruge digte fra AT2.
Diskuter hvordan litteraturen bidrager til at forstå ændringer i kønsroller i Danmark i
1960’erne og 1970’erne.
2
Indholdsfortegnelse
Indledning ..................................................................................................................................................... 3
Udviklingen i kønsrollerne: fra 1960-70’erne frem til nu ........................................................... 3
Rødstrømpebevægelsen: ........................................................................................................................................................ 3
Kønsrollemønstrene i familielivet og arbejdspladsen ............................................................................................... 4
Seksuel frigørelse: ..................................................................................................................................................................... 5
Hvor ses der spor af opgøret i dag? ................................................................................................................................... 6
Analyse og fortolkning af et digt: Vita Andersens digtsamling ”Tryghedsnarkomaner” ... 7
Digtet: ”Fredag, lørdag, søndag” .......................................................................................................................................... 7
Analyse og fortolkning af teksten: Manden og barnet – opvågnen i fremmede rum ............ 9
Litteraturens forståelse af ændringer i kønsrollerne i 1960-70’erne .................................. 10
Konklusion ................................................................................................................................................. 10
Litteraturliste ............................................................................................................................................ 11
Bilag .............................................................................................................................................................. 12
Bilag 1: Hvem skal forsørge familien og hvem skal passe børnene? ............................................................ 12
Bilag 2: Andelen af børn i daginstitution ................................................................................................................. 12
3
Indledning
I 1960’erne havde hele landets kvinder en begrænset mængde af respekt. – alt fra familielivet til
arbejdspladsen. En kvinde blev forventet kun at følge en vej; At hun skulle gifte sig i en tidelig
alder af start 20’erne, stifte en familie hurtigt, og så vie sit liv til husførelse. Var det af den årsag, at
kvinderne i gjorde oprør? – Eller ligger der mere i det? Jeg vil kigge på, hvilken udvikling der er
sket i perioden omkring 1960’erne og 70’erne, og hvilken påvirkning det har haft på samfundet i
dag.
Jeg vil derudover også analysere og fortolke digtet ”Fredag, lørdag, søndag”
1
fra Vita Andersens
digtsamling ”Tryghedsnarkomaner” (1977) samt teksten ”Manden og barnet – opvågnen i
fremmede rum”
2
(1976) af Hugo Hørlych Karlsen, hvor jeg primært vil fokusere på fremstillingen
af kønsrollemønstrene.
Udviklingen i kønsrollerne: fra 1960-70’erne frem til nu
Rødstrømpebevægelsen:
Rødstrømpebevægelsen er helt klart nøgleelementet, hvis man snakker om, hvad der er startede
opgøret og kampen om kvinderetfærdighed. Rødstrømperne bestod af en masse små kvindegrupper,
der sammen udgjorde en venstreorienteret og radikal feministisk kvindebevægelse.
Kvindebevægelsen blev grundlagt i 1970, og det var i den samme periode, hvor bevægelsen havde
sin storhedstid. Omstyrtelse af kapitalismen og patriarkatet var altså det primære mål for
rødstrømperne. De ønskede et samfund, der ikke var mandestyret, og hvor lighed blandt kønnene
var noget man gik op i.
3
De kæmpede blandt andet for lige løn, fri abort og overordnet set bare lige
vilkår for mænd og kvinder. Kvindekampen var svær at overse, for den foregik overalt; på
arbejdspladserne, i politikken og i familielivet. Det var en svær kamp mod det kommunistiske
samfund, som den gang blev set som næsten umulig at vinde. Derfor blev kvinderne nød til at træde
1
Andersen, Vita - digtsamlingen ”Tryghedsnarkomaner” 1977
2
Hørlych Karlsen, Hugo: ”Manden og barnet – opvågnen i fremmede rum”
2
1976
3
”Rødstrømpebevægelsen” af Drude Dahlerup. 2010 -
http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Kvindesagen/rødstrømpebevægelsen
4
i kraft og promovere deres budskab så meget som muligt. Rødstrømpebevægelsens motto var:
”Ingen kvindekamp uden klassekamp, ingen klassekamp uden kvindekamp!” Der var ikke nogen
overmand eller form for ledelse, men blot bestående af en masse kvinder, der kræver retfærdighed.
De ville vise, at kvinder sagtens kan klare sig selv, derfor blev der organiseret en masse ting såsom:
Kvindefestivaler med kvindebands, kvindehuse, kvindekunst og kvindelitteratur. De så primært alle
de ting som mandedomineret.
4
Kønsrollemønstrene i familielivet og arbejdspladsen
Kvinder har altid været hjemmegående, men i 1970’erne begyndte der for alvor at ske forandringer
i det danske samfund. Efterspørgslen på kvindernes arbejdskraft blev væsentligt større, og det
resulterede i, at man blev ned til at udvide arbejdsstyrken. – dengang var det kun 1/3, der befandt
sig på arbejdsmarkedet. Dengang havde kvinderne ikke erhvervsmæssigt indflydelse, og har
egentligt ikke noget at have skulle sagt inde for alt, hvad der drejer som om politik. Det samme
gælder på arbejdsmarkedet og såvel i hjemmet. Hvis man starter med at kigge på familielivet, så er
den traditionelle familiestruktur: Manden i arbejde og konen hjemme som hus- og børnepasser. Og
sådan har det jo altid været i mange år. Manden var som regel ude og arbejde en hel dag, mens
kvinden var hjemme og holde huset i stand, forberedte middag, og hvis de havde børn, så stod den
også på børnepasning. Men dog, hvis forældrene var økonomisk presset, så tog nogle kvinder et
halvdagsjob, så deres børn kom på børnedaginstitutioner noget af tiden. Typisk kvindearbejde var
oftest ved masseproduktionsfabrikker, hvor de stod ved samlebåndet. Der var en del hjemmegående
husmødre, som egentligt var meget stor arbejdskraftreserve, som der var behov for i 1960’erne og
de tidlige 1970’eres økonomiske højkonjunktur. Kvinderne havde enten lave eller manglende
uddannelse, og de var ufaglærte, så det var kun de lavest betalte arbejdsmuligheder, som de havde
til rådighed. Kvinder var derfor ret afhængige af deres mænd.
5
Hvis vi kigger på bilag 1, der er et
spørgeskematabel, som viser, hvad kvinderne mener, er det bedste familiemønster, som indretter sig
bedst, når deres børn er små. Så er der i 1970’erne, hvor de spurgte 1759 kvinder, lige høje stemmer
på familiemønstrene: Manden (heldagsjob, kvinden (hjemmegående) og børnene (hjemme hos
moderen) - og maden (heldagsjob), kvinden (halvdagsjob) og børnene (halvdagsbørnehave). Det
4
”Rødstrømper - en kavalkade af kvindefilm - ” 1985 http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/rodstromper-en-
kavalkade-af-kvindefilm
5
”Familieliv og kvindefrigørelse” 2015 - http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/kold-krig-og-
velfaerdsstat-/familieliv-og-kvindefrigoerelse/
5
giver også god mening i forhold til de normer og promisser der nu var dengang. Men selvfølgelig,
så var det en af de ting, der hurtigt blev ændret gennem kvindeopgøret. Hvis vi kigger på den
samme tabel, kan vi se, at i 1985 er den højest stemte: Manden (halvdagsjob), kvinden
(halvdagsjob) og ungerne (halvdagsbørnehave). Man lærte altså at dele familieopgaven lidt mere
ud. I takt med at kvinderne har fået mere frihed, både økonomisk og arbejdsmæssigt, så kom der
flere og flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Det kan vi se ved hjælp af bilag 2. Det viser, hvor
mange børn i forskellige aldersgrupper, der kommer på daginstitutioner. I 1973 er den ikke så
markant, der er en del hjemmegående husmødre, som passer børnene, i stedet for at være ude på
arbejdsmarkedet. Men i 1993 er der sket en gevaldig forandring. Procentdelen er steget med over
det dobbelte. Og det bekræfter tydeligt, at kvinderne er begyndt at bevæge sig meget mere ud i
erhvervslivet. Flere og flere kvinder får altså halvdagsjob, fordi mændene også tager halvdagsjob,
så de kan passe børnene.
6
Seksuel frigørelse:
i 70'erne handlede alting om seksuel frigørelse. man brændte bh'er, dyrkede sex til højre og venstre,
og der var sommetider også et brud om troen på det monogamiske parforhold, altså et parforhold
mellem to mennesker eksklusivt; flere seksuelle og romantiske partnere på en gang blev altså mere
accepteret. Kvinderne var træt af, at blive seksualiseret og blive objektgjort. De havde ikke altid
magten over deres egen krop, men manden der styrrede hvad, hvor og hvornår kvinden skulle
tilfredsstille ham. De ville være frie, og ikke blive set på som ’sexobjekter’. Når der er tale om
hvilket som helst emne inde for seksualitet, i perioden 1960-70’erne, så er queer teorien noget, som
man ofte kan tage et kig på. Queer teori er lidt kompliceret, men den handler overordnet om bruddet
med kønnet i det hele taget; altså frihed til diversitet i køn, ikke kun kønsroller. Teorien undersøger
altså de forskellige seksualitetskategorier, køn og kønsroller igennem en socialkonstruktivistisk
synsvinkel. - Der betyder den videnskabsteoretiske og filosofiske grundopfattelse af, at hele den
menneskelige identifikation er socialt konstrueret. kort sagt; opfattelsen er samfundsskabt. Det ses
f.eks. ved alle de lesbiske bevægelser, der protesterede og råbte op med deres budskab i samfundet.
Og igennem en længere periode, så har det altså ændret synet omkring lesbiske, bi- og
6
Schultz Jørgensen, Per: Familien i det kulturelle opbrud. 1978. Forlag: Publikation.
6
homoseksualitet.
7
Ordet heteronormativitet blev i sammenhæng med queer teorien også opfundet;
Det er et begreb, der beskriver at vi lever i et samfund, der er bygget op omkring normerne inden
for heteroseksuel adfærd - fx at gå ud fra at alle er heteroseksuelle, at kærlighed i film og musik kun
kommer til udtryk som heteroseksuel kærlighed og at kønsrollerne er fordelt med en forståelse ud
fra, at kvinder og mænd hører sammen. Som en kvinde udtaler sig i dokumentaren ”Rødstrømper -
en kavalkade af kvindefilm”
8
, er hun meget utilfreds og frustreret over, at alle kalder hende ’fru.’
Og ’frøken’, når hun er lesbisk. Det er bare en naturlighed, for sådan har det altid været. Det at være
til det samme køn blev ikke accepteret dengang. Alle ’skulle’ være heteroseksuelle. Men så kom der
i 1975 en udbrydergruppe fra rødstrømperne, som var kaldt ’lesbisk bevægelse’, der gjorde det at
være lesbisk mere acceptabelt og normalt. Alle lesbiske kæmpede sammen og havde
’søstersolidaritet’ med hinanden.
Hvor ses der spor af opgøret i dag?
Selvom rødstrømpebevægelsen blot var aktive i ca. 10 år, fik de alligevel formået sig, at fremstille
en helt del, som har sat sine spor i det danske samfund i dag. De fik sat et væsentligt større fokus på
kvinder og deres forhold, og fik ovenikøbet indført nogle nye love og politiske tiltag, der gjorde
uligheden mellem kønnene mindre. De fik f.eks. indført ligelønsloven i 1976, fri abort i 1973 og
forbedringer i barselsloven i 1980. Ud over det, så fik kvinderne også bragt et ny selvstændigt
forskningsområde på banen, som i dag kaldes kønsforskning, da der dengang var en del af
rødstrømperne, der studerede kvindeforskningen på de danske universiteter. I dag lever der stadig
nogle af de forsamlingshuse/institutioner videre, som de dengang skabte med stor entusiasme. -
blandt andet: Kvindemuseet i Århus, Kvindehuset i København og så adskillige krisecentre for
voldsramte kvinder. Hvis vi kigger på erhvervslivet, så er der rigtig mange kvinder på
arbejdsmarkedet, og der vil ikke være nogen udfordring eller fare for at en kvinde går hen og starter
et selvstændigt firma op. – I modsætning til dengang, hvor det at bevæge sig ud fra de fastlagte
arbejdsnormer, var meget svært og risikabelt som kvinde.
7
Castella, Bjarne: ”Den Sexede Danmarkshistorie.” 1991. Forlag: Saxo Publish
8
”Rødstrømper: en kavalkade af kvindefilm”- 1985
http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/rodstromper-en-kavalkade-af-kvindefilm
7
Analyse og fortolkning af et digt: Vita Andersens digtsamling
”Tryghedsnarkomaner”
Digtet: ”Fredag, lørdag, søndag”
”Fredag, lørdag, søndag” er et af de digte fra Vita Andersens digtsamling ”Tryghedsnarkomaner”, og det
blev skrevet i 1977. – lige i kvindekampens storhedstid. Jeg vil mene, at digtets handling overordnet set
drejer som en kvindes kamp i parforholdet. Budskabet, vil jeg mene, er at man ikke skal blive i et parforhold
til enhver pris. – Man må sige fra, hvis man føler sig ubetydelig eller uretfærdigt behandlet. I digtet følger vi
en kvinde gennem hendes tanker, nærmest som at lave en dagbog. Hun lever i et ’kunstigt’ forhold med sin
ægtemand. Det er en ren facade, og hun kan snart ikke klare det længere. Man kan faktisk sige, at deres
forhold er baseret på materiel lykke. Altså de fylder ikke kun deres hjem, men hele deres liv med ting de
egentligt ikke har brug for.
”vi går hen til vognen
belæsset med pakker
det er dejligt
at have råd til at købe ting
vi smiler til hinanden”
9
--- & ---
”Hos Nørgård køber jeg en bluse fra chacaral
Som jeg egentligt ikke har brug for”
10
De prøver håbfuldt at udfylde det tomrum, som de har i deres parforhold, ved at fylde deres liv med
materialisme. For der var en stor bølge af materielle ting i den periode. Men det tomrum kan ikke købes for
penge, og det er kvinden inderst inde godt klar over. Hun er en tryghedsnarkoman, og hun vil ikke være
alene og derfor glemmer hun helt sig selv. De står som et perfekt par, hvis man kigger på det ydre. De har en
lækker sportsvogn, et rækkehus og ingenting på afbetaling, - Det kan ses, at de er lidt i overklassen, altså den
finere del. Men når man kommer dybere ind, som vi gør gennem kvindens tanker, så er det slet ikke så
perfekt. Forholdet er som en symbiose; Der er ikke noget ’du’ eller ’jeg’, der kun et ’vi’, og det ’vi’ er klart
domineret af manden. – hvilket var et tydeligt kendetegn ved ægteskaber dengang.
”Vi har ingen børn
det er vi fuldstændig enige om
eller du er mest enig”
11
9
Andersen, Vita. 1977 – Side 59 L. 32-36
10
Andersen, Vita. 1977 – Side 59 L. 25-26
11
Andersen, Vita. 1977– Side 60-61 L. 113-115
8
Han er tydeligvis chefen i forholdet, og kvinden har intet, at skulle have sagt. Men sådan var det jo som regel
dengang. Kvinderne blev objektgjort, og de skulle bare indordne sig efter mandens behov, og så ligge sine
egne behov til side. Digtet ”Fredag, lørdag, søndag” giver os et godt indblik i, hvordan ikke kun deres, men
mange andres rutinepræget hverdag så ud dengang i 60-70’erne.
”Bagefter elsker vi
du ligger ovenpå mig og gør dig umage
tager ikke min bluse af
kun min underkrop er nøgen
det fylder mig med lede
at du ikke gider tage blusen af mig
fordi mine bryster ikke interesserer dig
Vi prøver høfligt at få vore bevægelser til at passe sammen
bagefter spørger du forpustet
er du tilfreds med din mand
Jeg vover ikke at se på dig
smiler bare kvindeagtigt undseeligt”
12
Jeg tror ikke kun, at de ses som bogstaveligt talt, men der faktisk lægger en overført betydning i det
overstående citat. Deres samleje falder dem ikke naturligt ind, ligesom deres parforhold. – det tydeligt, at det
ikke fungerer for dem. Det er på en måde lidt iscenesat, f.eks. at de ’planlægger’, hvornår de skal elske; ”vi
elsker ikke, i hvert fald ikke om søndagen”.
13
Det får deres seksuelle relationer til at fremstå meget kynisk.
Det at manden ligger oven på kvinden, har er tilknytning med deres forhold; det at manden er øverst og er
dominerende, og kvinden er nederst og føler sig ’mindre’ og undertrykt. Manden nægter også at tage blusen
af hende, fordi hendes bryster ikke interesserer ham, det indikerer at manden egentligt ikke interesserer sig
for, hvad kvinden gemmer af tanker og følelser bag facaden. Vita Andersen har valgt at opstille digtet på en
måde, så den starter i ”fredag” med korte og få verslinjer og ikke så mange tanker/følelser, men ender i
”søndag” med flere verslinjer, lange strofer og flere tanker/følelser. Lidt bygget op ligesom kvindernes
forhold i 60’erne og 70’erne. Det startede neutralt, hvor kvinderne forholdte sig passive og lod som ingen
ting, men efter mere og mere tid, kunne de ikke klare det mere. Kvinden i digtet skal altså forestille mange af
de kvinder i 1960-70’erne, der egentligt ikke havde lyst til deres ægteskab, men blev nød til det for ikke at
bryde normerne og være mønsterbryder.
- Digtet er et knækprosa, skrevet i ’dagbogsform’ og det ligger inde for genren lyrik, og vil betegnes
som en blanding mellem et episk og lyrisk digt. Der er ingen rim i digtet.
12
Andersen, Vita. 1977 – Side 59 L. 37-50
13
Andersen, Vita. 1977 – Side 60 L. 69-82
9
Analyse og fortolkning af teksten: Manden og barnet – opvågnen i
fremmede rum
Bogen ”Den daglige voldtægt” er skrevet i 1976 af Hugo Hørlych karlson. I teksten følger vi en
mand og hans synspunkt på samfundet og familielivet. Man følger hans kamp mod hverdagens
udfordringer, såsom det nyfødte barn. Han har det, som titlen på bogen lyder, ”den daglige
voldtægt”, fordi han føler, at han konstant bliver sat under stress, og at alt ikke fungerer for han:
Han har svært ved at tage faderrollen til sig, han kommer til skade under sport, og får dårlig ryg
under arbejde. Han får kastet en masse roller i hovedet, som han egentligt ikke kan rumme. Han
føler at han skal leve op til alle samfundets normer og promisser, som der bliver stillet. Han hører
konstant, hvordan han skal gøre tingene, og hvad der forventes af ham. Han prøver ihærdigt at
skabe det perfekte billede af sig selv. Som da han fik et barn, tænker han stadig på sin karriere og at
han skal fremstå som en perfekt far.
”Samtidig blev han stadig af omgivelserne og sine egne tidligere
forventninger fastholdt i opfattelsen af sig selv som den arbejdsomme,
der driftigt passede sine ting og kom fremad”
14
-----
”Han ville det hele, og han klarede det, hørte han omkring sig.”
15
i teksten fremstår han som om, han vil så vidt muligt klare alt på en gang; fritid, konen, arbejdet,
hans nye barn og passe hjemmet. Samfundet havde dannet ham til en perfektionist, som tideligt
kommer frem i ham, når barnet kommer ind i verden. F.eks. ved middagsbordet, hvor barnet ikke
spiser sin mad, så koger manden over og reagerer voldsomt. Han kan ikke klare, når tingene ikke
fungerer som de burde gøre.
”Han gik hen og rev barnet op fra stolen. Han bar det hurtigt ud på
badeværelset, holdt det stramt omkring det, snakkede ikke med det,
behandlede det hårdt og afværgende som en trussel. Barnet græd. Dets
gråd gjorde ond i hans hoved. Han holdt det længere ud fra sig og klemte
hårdere til.”
16
14
Hørlych Karlsen, Hugo. 1976 – Side 27 L. 52-44
15
Hørlych Karlsen, Hugo. 1976 – Side 27 L. 56
16
Hørlych Karlsen, Hugo. 1976 – Side 27 L. 120-27
10
Konklusion
Kvindeopgøret vil altid være en del af danmarkshistorien, for i perioden omring 1960’erne og
1970’erne skete der mange revolutionerende ting, der har givet os et nyt kvindesyn i dag.
Rødstrømperne fik frembragt deres opråb omkring ligestilling og kvindefrigørelse, og det fik de i en
vis grad også fuldent. Hele det traditionelle kønsrollemønstre blev brudt. Flere faktorer var med til at
aflaste husmødrene der hjemme, og en masse kvinder kom derfor ud på arbejdsmarkedet. Det var en
tid, hvor kvinder bevidste meget af sig selv. En tid, som har sat sine spor til den dag i dag. En tid, der
uundværlig og betydningsfuld for det samfund vi har og fremover vil have. Kvindernes kamp fyldte
meget i den tid, og det kom til udtryk gennem mange ting som f.eks. litteraturen, - heriblandt Vita
Andersens digtsamling ”Tryghedsnarkomaner” der drejer sig om kvindernes undertrykkelse,
diskrimination og trang til at være uafhængig af det andet køn.
Han er vant til en hverdag med stramme tidsplaner, og god oversigt. Men når barnet ankommer, er
det alt for meget til han kan kapere det. Han aflaster sin vrede og frustrationer gennem barnet. Man
kan se, at det er et ukendt område for ham. Han ved ikke hvordan han skal håndtere det. Men
senere i teksten, kan man se han vænner sig til det at have et barn omkring sig. Det uvante er nu
blevet noget vigtigt for ham. Og sådan var det jo i de sene 1970’er, hvor familiemønstrene blev
ændret. Mændene kan ud på glatis, zoner de aldrig har været før. Og det er svært for dem at
håndtere, som ses i manden i teksten. Dengang havde kvinder muligheden for, at kunne forlade sin
mand, hvilket kvinden gør i teksten. Det er meget usædvanligt at kvinder før 1970’erne valgte
frivilligt at skilles. Men til sidst i teksten ses de igen, fordi de ikke kan klare at være adskilte.
Litteraturens forståelse af ændringer i kønsrollerne i 1960-70’erne
Den danske litteratur i 1970’erne var præget af de kvindelige forfattere, som skrev for alle
kvinderne vegne, både for og om kvinder. Det var tydeligt at se, at alle de kvindelige forfattere, som
skrev i 1970’erne, blev berørt af alle kvindebevægelserne. Al den kvindelitteratur der blev skrevet,
hjælper os med at få et indblik i, hvordan kvinderne havde det og så på samfundet den gang. Det er
betydningsfulde ’kilder’, der giver os muligheden for at være forestillingsmæssigt i kvindernes sted,
så vi kan få forståelse for dem. Det var en af de måder, som de ytrede sig på, - gennem litteratur.
Som f.eks. Vita Andersens digtsamling, der følger en række kvinder, som går igennem de groteske
ting som de oplevede dengang. Alle de kvindelige forfattere havde alle deres egen måde at skrive
på; deres synsvinkel og deres sprogbevisthed, men det kvindefrigørende tema kan spores i næsten
alle værker.
11
Litteraturliste
Webkilder:
KVINDERS STILLING I ERHVERVSLIVET : http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/kvinders-stilling-i-erhvervslivet-1965-
1974/?no_cache=1&cHash=59addef0a06c7dd9e5d9344096beafa7 - (sidst set 27/05/16)
Den ideologiske kamp: http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=321 - (sidst set 30/05/16)
KAMPEN FOR LIGELØN 1951 TIL NU!: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/roedstroemperne-og-den-nye-kvindebevaegelse-ca-/ - (sidst set
30/05/16)
Bøger:
Hørlych Karlsen, Hugo: Den daglige voldtægt. 1976. Forlag: Rhodos radius.
Andersen, Vita: Tryghedsnarkomaner. 1977. Forlag: Gyldendal.
Schultz Jørgensen, Per: Familien i det kulturelle opbrud. 1978. Forlag: Publikation.
Svendsen, Erik: Kønsroller og bekendelser. 2012. Forlag: Denstoredanske.dk
Castella, Bjarne: ”Den Sexede Danmarkshistorie.” 1991. Forlag: Saxo Publish
Dokumentarer:
Dit navn er kvinde: http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/dit-navn-er-kvinde - (sidst set 30/05/16)
Rødstrømper - en kavalkade af kvindefilm: http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/rodstromper-en-
kavalkade-af-kvindefilm - (sidst set 29/05/16)
12
Bilag
Bilag 1: Hvem skal forsørge familien og hvem skal passe børnene?
Bilag 2: Andelen af børn i daginstitution