Besættelsen
Samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen
DHO
STX 2.g
Vejledere:
Antal sider af 2.400 anslag i opgaveteksten: 7,3
STX 2.g
2
Indhold
Indledning ................................................................................................................................ 3
Redegørelse .............................................................................................................................. 3
Samarbejdspolitikken under besættelsen ............................................................................ 3
Grundlovsstridige indrømmelser ......................................................................................... 3
Modstandsbevægelsens syn på samarbejdspolitikken ........................................................4
Analyse ..................................................................................................................................... 5
Analyse af Niels Ebbesen af Kaj Munk ................................................................................ 5
Analyse af Vilhelm Buhls antisabotagetale ......................................................................... 8
Vurdering ............................................................................................................................... 10
Konklusion ............................................................................................................................. 11
Litteraturliste ......................................................................................................................... 12
3
Indledning
I perioden fra 9. april 1940 til 29. august 1943 samarbejdede den danske regering med
Tyskland, som havde besat landet. Besættelsen havde store kulturelle konsekvenser, og
blandt andet var der censur på al kritik af den tyske værnemagt. Ikke alle var tilhængere af
samarbejdet, da det kunne så tvivl om Danmarks rolle i krigen. Derfor blev der gjort
modstand mod samarbejdspolitikken både gennem fysiske sabotagehandlinger og gennem
illegal presse og litteratur.
Jeg vil redegøre for samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen i Danmark under 2.
verdenskrig. Derefter vil jeg analysere Vilhelm Buhls antisabotagetale fra september 1942
og skuespillet ”Niels Ebbesen” af Kaj Munk med fokus på, hvordan samarbejdspolitikken
og modstandskampen karakteriseres. Endelig vil jeg på baggrund heraf vurdere
litteraturens betydning for modstandskampen.
Redegørelse
I de følgende afsnit vil jeg redegøre for samarbejdspolitikken under besættelsen, herunder
også modstandsbevægelsens syn på samarbejdspolitikken.
Samarbejdspolitikken under besættelsen
Da Danmark den 9. april 1940 blev besat af Tyskland, valgte den danske regering at
samarbejde med Tyskland, et samarbejde der fortsatte frem til 1943. Formålet var at
bevare så meget indflydelse som muligt, og frem til 1943 havde Folketinget stadig magten
til at lave lovgivningen i Danmark. Domstolene og politiet fungerede også, så det var en
intern dansk opgave at bekæmpe modstandsbevægelsen. Det betød dog også, at
medlemmer af modstandsbevægelsen blev behandlet bedre, når de blev arresteret, end
hvis det havde været den tyske værnemagt, der havde arresteret dem.
1
Grundlovsstridige indrømmelser
Med samarbejdspolitikken måtte den danske regering gøre en række indrømmelser over
for den tyske værnemagt, også grundlovsstridige indrømmelser. En af dem var at forbyde
1
Brunbech 2012
4
kommunistpartiet.
2
En anden var at acceptere, at Danmarks presse var censureret. Der
måtte ikke trykkes anti-tysk propaganda, og Tysklands militære forhold måtte ikke blive
omtalt. Censureringen af pressen blev foretaget af de danske myndigheder gennem
Udenrigsministeriets Pressebureau. Pressebureauet ønskede et stabilt forhold til tyskerne,
og at pressen stadig kunne være selvstændig.
Inden for indenrigspolitiske områder havde pressen et stort råderum, så længe regeringens
forhold til tyskerne ikke blev kritiseret, eller modstandsbevægelsen blev rost. Pressens
råderum inden for det indenrigspolitiske fortsatte også efter samarbejdspolitikkens ophør,
selvom det så var tyskerne, der foretog censureringen.
3
Modstandsbevægelsen lavede mange sabotagehandlinger i sommeren 1943, og derfor
krævede Tyskland, at den danske regering indførte dødsstraf for sabotagehandlinger. Det
var en af grundene til, at samarbejdspolitikken ophørte. Regeringen ville ikke gøre den
indrømmelse at indføre dødsstraf, og derfor trådte den tilbage.
4
Modstandsbevægelsens syn på samarbejdspolitikken
Modstandsbevægelsen var lige fra begyndelsen af krigen imod samarbejdspolitikken. De
mente, at det var bedre, hvis den danske regering gik af, så der var klarhed over Danmarks
rolle i krigen. Derfor var modstandskampen ikke kun rettet mod tyskerne, men også mod
regeringen og samarbejdspolitikken.
5
Der var forskellige holdninger til
samarbejdspolitikken blandt forskellige politiske grupper, og tilhængere af de politiske
fløje var generelt mere kritiske over for regeringens samarbejdspolitik. Fælles for alle
grupperne i modstandsbevægelsen var det, at den illegale presse blev et vigtigt talerør på
grund af censuren.
6
2
Brunbech 2012
3
Olesen 2012 a
4
Brunbech 2012
5
Brunbech 2012
6
Olesen 2012 b
5
Analyse
I det følgende vil jeg lave en analyse af Niels Ebbesen af Kaj Munk med særligt fokus på,
hvordan beskrivelsen af personerne indeholder en samfundskritik. Derefter vil jeg
analysere Vilhelm Buhls antisabotagetale.
Analyse af Niels Ebbesen af Kaj Munk
Niels Ebbesen af Kaj Munk er et eksempel på litteratur, der blev beslaglagt af tyskerne.
7
Værket er et skuespil, hvor karakteren Niels Ebbesen er hovedpersonen. Handlingen
udspiller sig i 1340, hvor den tyske greve Gerhard 3., der havde pant i store dele af
Danmark, vil sikre sit herredømme.
8
Skuespillet er altså delvist baseret på historiske
begivenheder og historiske personer. Det kan bl.a. ses i slutningen af 1. akt, hvor Niels
Ebbesens svoger, Ove Haase, siger: ”Grev Gerhard er brudt op fra Holsten med 10000
Ryttere.”
9
Når skuespillet alligevel blev beslaglagt, skyldes det, at skuespillet er en allegori
på forholdene under besættelsen.
I begyndelsen af skuespillet bejler Niels Bugge til Niels Ebbesens datter Ruth. Men de to
mænd bliver uvenner, fordi Ebbesen modsat Bugge ikke vil tage kampen op mod tyskerne.
Greven bliver syg og overtager Niels Ebbesens gård, uden at der bliver gjort modstand.
Niels Ebbesen og familien må flytte væk fra gården og deres folk. Efter en tid bliver greven
rask nok til at forsætte sit felttog og kræver, at Ebbesens folk skal blive en del af grevens
hær. Men da Niels Ebbesen i 3. akt finder ud af det, vælger han selv at tage hen til greven i
stedet for at lade sine mænd tage af sted i krig. I 4. akt er vi hos greven, hvor også svogeren
Ove Haase er til stede og samarbejder med greven. Det bliver Haases opgave at fortælle
den gode Niels Bugge, at Bugge er blevet snydt af greven og nu skal dø. Niels Ebbesen
dukker op, og det ender med, at Ebbesen slår Haase og greven ihjel og redder Niels Bugge.
I den afsluttende 5. akt vender både Niels Bugge og Niels Ebbesen tilbage, mens
modstanden over for tyskerne blusser op i folket.
7
Munk 1942, Metadata om værket s. 3-4
8
Dzeko 2011
9
Munk 1942, 1. akt l. 129-130
6
Personerne i skuespillet karakteriseres gennem replikkerne. Hovedpersonen Niels
Ebbesen beskrives som en mand, der helst bare vil holde sig uden for krigen og
koncentrere sig om sit landbrug. Det sker fx gennem en dialog mellem Ebbesen og hans
kone Gertrud:
”Niels Ebbesen: Gertrud, aldrig har vi Bønder som i Aar lagt Mærke til, at
Lærkerne Synger.
Fru Gertrud: Saa er det maaske Lærkerne, der skal synge Holsterne ud af
Landet?
Niels Ebbesen: Ja, jeg tror, Lærkerne skal synge og Bønderne skal pløje
Holsterne ud af Landet. Jeg tror det, og Gud hjælpe mig til at blive ved med
at tro det.”
10
Ebbesens holdning fremstilles ironisk, da holstenerne jo ikke kan blive bekæmpet med
fuglesang og pløjning. Og beskrivelsen af Niels Ebbesen som en, der kun koncentrerer sig
om sig selv, gøres endnu tydeligere af, at han går meget op i at forædle en svinerace: ”- og
ikke, at det var Forædlingen af en Svinerace, jeg spekulerede paa. Ja, jeg forstaar nok,
jeg har skuffet dig, Gertrud.”
11
I 4. akt lader Kaj Munk grev Gert udtale sig om Ebbesen:
”Ser du, Niels Ebbesen, du er i mine Øjne Mønsteret paa dit Folk. I beherskes
af danne svinske Tankegang, at alting kan gaa af sig selv. I vil klare jer ved
at gaa udenom, ved at holde jer udenfor, I afskyr Kamp for det store, men er
lystne nok til Kiv i det smaa, uden Sammenhold, uden Alvor, madkære,
selvglade - intet Folk i Verden er mere modsat mig og mit.”
12
Her understreges det, at Ebbesen kan ses som et billede på det danske folk generelt. Men
der er egentlig ikke tale om en kritik af det danske folk i 1300-tallet. Hele skuespillet er en
allegori på forholdene under besættelsen, hvilket bl.a. understøttes af de sammenlignelige
omstændigheder, hvor det netop er en tysk leder, der er trængt ind i landet. Men det
10
Munk 1942, 3. akt, l. 307-309
11
Munk 1942, 3. akt, l. 299
12
Munk 1942, 4. akt, l. 532
7
understøttes også gennem personkarakteristikkerne i skuespillet. Niels Ebbesen kommer
eksempelvis til at fremstå som en allegori på de fleste helt almindelige danskere under
besættelsen. Dermed indeholder stykket en kritik af, at danskerne som Ebbesen er for
nølende og først for sent tager ansvar. Sidste akt begynder dog med ”Det lysner”, så der er
trods alt en tro på danskerne og modstandskampen i stykket.
Skuespillet indeholder også en kritik af samarbejdspolitikken. Her fungerer karakteren
Ove Haase som en personificering af alle tilhængerne af samarbejdspolitikken. Haase siger
fx til Ebbesen:
”Vi faar ingenting gratis i Verden. Og vi fik bedre Tilstande. Du har ogsaa
nydt godt af dem. Men hvad fik Grev Gerhard? Daarlig Løn for sin
Redebonhed. Nu spanker den Kokkylling til Niels Bugge aabenlyst rundt og
galer imod ham paa hver Herregaardsmødding.”
13
I replikken taler Haase positivt om greven, der har overtaget styret. Haase bliver på den
måde et billede på dem, der mener, at samarbejde med tyskerne er en fordel. Haase synes
bestemt ikke godt om Niels Bugge, der i replikken omtales som en ’Kokkylling’. Bugge taler
nemlig imod greven og skal dermed afspejle modstandsfolkene. Og netop
modstandsfolkene fremstilles meget positivt, fx da Bugge udtaler:
”Jeg behøver ikke at føres. Skal jeg dø, kan jeg. Det er bare saa tungt - jeg
føler det som ikke blot min Død, men hele mit Folks. Nej, nej. Jeg vil tro paa
et Under. Jeg fik ikke tjent mit Land, som jeg vilde, med mit Liv. Maaske kan
jeg det nu med min Død.”
14
Bugge og modstandsfolkene karakteriseres her som modige mennesker, der føler et ansvar
for samfundet, og som er villige til at ofre alt i modstandskampen mod tyskerne. Det, de
gør modstand imod, bliver i skuespillet afspejlet af karaktererne Grev Gert og Haase
Vitinghofen. Greven taler i 4. akt om sine mål:
”At grundlægge et Rige paa Barmhjertighed, Retfærdighed og Fred. Jeg er
den barmhjertige, for jeg gør Ende paa det, der ikke duer. Jeg er den
13
Munk 1942, 1. akt, l. 135
14
Munk 1942, 4. akt, l. 523
8
retfærdige, for jeg tilkender den Stærke Sejren. Jeg er selve Freden, for den
er kun mulig, hvor een hersker og alle adlyder stumt og blindt.”
Citatet giver klare associationer til Hitler og nazismen. Greven kan altså ses som et symbol
på nazismen, og da han kort efter denne replik bliver dræbt, er det forståeligt nok, at
censuren forbød Munks allegoriske skuespil.
Analyse af Vilhelm Buhls antisabotagetale
Vilhelm Buhls antisabotagetale blev holdt den 2. september 1942 og blev sendt over
radioen. I talen lagde Buhl ud med at rose befolkningen for at ikke at lave uro og dermed at
sikre rolige forhold i landet. Først derefter kritiserede han de folk, der lavede
sabotagehandlinger. Han fremførte i talen sit syn på, hvad sabotage var, og han
understregede, at regeringen og politiet ville retsforfølge sabotørerne. Endelig bad han alle
om at videregive opfordringen til ikke at lave sabotage.
I talen var Buhls syn på vigtigheden af samarbejdspolitikken tydelig. Han understregede,
at samarbejdspolitikken var i Danmarks interesse:
”Og endvidere maa det ikke glemmes, at det først og fremmest er en dansk
Statsinteresse at undgaa Sabotagehandlinger, og det være sig mod
Trafikmidler, offentlige Forsyningsindretninger etc. eller mod den tyske
Værnemagts Materiel. Direkte eller indirekte er det vort eget Land, der
kommer til at lide mest under Følgerne af saadanne Handlinger.”
15
Han var altså imod sabotagehandlinger og mente, at de ville skade danskerne. Talen
indeholdt også hentydninger til, hvad der kunne ske med retssystemet, hvis sabotagen
fortsatte:
”Det er mit Haab, at vi (…) kan komme dette Onde, som hedder Sabotage
mod den tyske Værnemagt, til Livs, saaledes at man ikke kommer til at staa
overfor den Situation, at der rejses Spørgsmaal om Tilstrækkeligheden af vor
15
Kilde 1
9
nugældende Straffelovgivning eller overhovedet om vor Adgang til selv at
holde Justits paa dette Omraade.”
16
Her hentydede han til, at en fortsat sabotage kunne komme til at betyde, at tyskerne
krævede at blande sig i strafudmålingen. Dermed ville Danmark miste selvstændighed.
Endvidere kom Buhl med en form for trussel ved at løfte muligheden for, at der kunne
blive indført dødsstraf, hvis Tyskland styrede retssystemet.
Om sabotagen sagde han: ”Lad ikke de faa ubesindige og hensynsløse faa Lov til at drive
deres Spil og Ødelægge den rolige Tilstand, som alle besindige danske vil værne om.”
17
Han beskrev altså sabotørerne som et mindretal og med ord som ”ubesindige” og
”hensynsløse”. Ved samtidig at bruge ord som ”besindige” og ”ansvarsbevidst” om folket
generelt forsøgte han at opstille et modsætningsforhold mellem folket og sabotørerne.
Han talte ikke kun til sabotørerne, men også til dem, der var i risiko for også at blive
sabotører.
Men der kan også have været andre tilsigtede modtagere med talen, nemlig de tyske ledere.
Tilblivelsessituationen for talen var, at regeringen med Buhl i spidsen var meget
interesserede i at holde et godt forhold til tyskerne. Dette er også medvirkende til, at kilden
er tendentiøs. Buhl havde en politisk interesse i at fremstille begivenhederne på en særlig
måde. Han fremstillede samarbejdspolitikken på en meget positiv måde og så bort fra
ulemperne ved samarbejdspolitikken. Modstand og sabotage blev fremstillet som noget
altødelæggende. Det vurderes derfor, at kilden ikke direkte kan bruges til at udlede noget
generelt om betydningen af sabotage og modstand. Derimod kan kilden bruges til at belyse
den politiske kamp for samarbejdspolitikken, og hvilke argumenter tilhængerne af
samarbejdspolitikken havde. Indirekte kan kilden dog godt bruges til at sige noget generelt
om betydningen af modstand og sabotage. Det, at Buhl overhovedet var nødt til at holde
denne tale, kan nemlig ses som udtryk for, at sabotage og modstand havde en virkning. Det
understøttes også af, at den stigende sabotage var en vigtig årsag til, at
samarbejdspolitikken stoppede i 1943.
16
Kilde 1
17
Kilde 1
10
Vurdering
I dette afsnit vil jeg på baggrund af analyserne og redegørelsen vurdere litteraturens
betydning for samarbejdspolitikken. Vilhelm Buhls regering var tilhænger af samarbejdet
med tyskerne, hvilket er tydeligt i hans radiotale fra 2. september 1942. Her fremstiller han
modstandskampen og sabotagehandlinger på en meget negativ måde, men hvilke positive
aspekter var der ved modstand og sabotage? Det kan litteratur fra perioden som Kaj
Munks skuespil Niels Ebbesen være med til at belyse.
I skuespillet karakteriserer han gennem personerne modstandsbevægelsen og
samarbejdspolitikken. Handlingen foregår i 1300-tallet, men situationen og alle
personerne i skuespillet kan ses som direkte paralleller til besættelsestiden. På grund af
censuren blev det almindeligt at skrive allegorisk, og også andre kendte forfattere som
Kjeld Abell og Martin A. Hansen skrev på den måde.
18
Generelt fokuserede det kulturelle
Danmark på dyrkelse af traditioner og det fælles danske, og der var stor interesse for
Danmarks historie. Desuden var der et stort ønske om at læse i befolkningen på grund af
mørklægningskrav.
19
At læselysten var stor, og at det med allegoriske tekster var muligt at
skjule en samfundskritik, betyder, at litteraturen kan have haft stor betydning som talerør i
modstandskampen.
Modstandsbevægelsen var imod samarbejdspolitikken og brugte sabotage for at bekæmpe
samarbejdet med tyskerne. I Buhls tale er der hovedsageligt fokus på ”Ødelæggelse eller
Beskadigelse”, men Buhl nævner også modstand i form af ”Ord og Skrift”. Han kritiserer
altså både den illegale presse og litteratur som Niels Ebbesen. Buhl havde et behov for at gå
ud og forsvare samarbejdspolitikken, og set i sammenhæng med litteratur som Niels
Ebbesen kan man godt forstå ham. Kaj Munk kommer med en massiv kritik af den, særligt
gennem karakteren Ove Haase, der også ender med at dø. Skuespillet kan derfor ses som et
billede på en stigende kritik af samarbejdspolitikken.
Men skuespillet kan også have påvirket modstandskampen på anden vis. Karakteren Niels
Ebbesen gennemgår i skuespillet en stor udvikling fra at være passiv og nølende til at være
18
Schou 2013 a
19
Schou 2013 b
11
en inspiration for modstanden mod tyskerne, både i 1300-tallet og i allegorien. På den
måde skaber stykket en skikkelse, der kan ses som et forbillede og en national helt. Denne
helteskikkelse og den stigende kritik af samarbejdspolitikken gennem litteraturen kan have
haft stor betydning for stigende sabotage, og at samarbejdspolitikken i 1943 måtte slutte.
Det har haft stor betydning for vores nationale selvforståelse, at vi stod sammen mod
tyskerne som ét folk, og samarbejdspolitikkens ophør er en vigtig del af den fortælling.
Derfor kan litteratur fra besættelsestiden have påvirket os som nation helt frem til i dag.
Konklusion
9. april 1940 valgte den danske regering at samarbejde med den tyske værnemagt, hvilket
fortsatte frem til sommeren 1943. I september 1942 var det nødvendigt for statsministeren
Vilhelm Buhl at tale til folket og opfordre til at stoppe modstanden mod
samarbejdspolitikken, både de fysiske sabotagehandlinger og litteratur og journalistik.
Buhl lagde vægt på betydningen af, at retssystemet var på danske hænder, og at meget
hårdere straffe måtte forventes, hvis tyskerne var i kontrol. På grund af forbuddet mod at
kritisere forholdene var allegori en udbredt skriveteknik, hvilket også kan ses i skuespillet
Niels Ebbesen af Kaj Munk. Handlingen foregår i 1300-tallet, men handlinger og personer
er direkte paralleller til tilstandene under besættelsen. Skuespillet blev censureret, men det
lykkedes alligevel at få mange eksemplarer sendt ud til folket. Litteratur som dette skuespil
kan have haft stor betydning for en stigende kritik af samarbejdspolitikken i befolkningen
og dermed samarbejdspolitikkens ophør i 1943. I sidste ende kan litteraturen fra
besættelsestiden derfor have påvirket vores nationale selvforståelse helt frem til i dag.
12
Litteraturliste
Primær litteratur
Munk, Kaj. Niels Ebbesen. 1942. Tilgået via Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Universitet 2015, link:
https://www.studieudgaven.kajmunk.aau.dk/pub/downloads/PDF/NielsEbbesen.pdf
(besøgt: 13/02-20)
Kilde 1: Vilhelm Buhls antisabotagetale 2. september 1942 (uddrag), tilgået via
danmarkshistorien.dk, link: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/statsminister-vilhelm-buhls-s-antisabotagetale-2-september-1942/
(besøgt 07/02-20)
Sekundær litteratur
Brunbech, Peter Yding. Samarbejdspolitikken under besættelsen 1940-45.
danmarkshistorien.dk 2012, link: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/samarbejdspolitikken-under-besaettelsen-1940-45/ (besøgt: 01/02-
20)
Dzeko, Nedim m.fl. Niels Ebbesen, ca. danmarkshistorien.dk 2011, link:
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/niels-ebbesen-ca-1300-
1340/ (besøgt: 07/02-20)
Olesen, Niels Wium. Pressecensur under besættelsen. danmarkshistorien.dk 2012 a, link:
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/pressecensur-under-
besaettelsen/ (besøgt: 01/02-20)
Olesen, Niels Wium. Illegale blade danmarkshistorien.dk 2012 b, link:
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/illegale-blade/ (besøgt:
01/02-20)
Schou, Søren. Allegori og protest. denstoredanske.dk 2013 a, link:
http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_4/Litte
raturen_under_bes%C3%A6ttelsen/Allegori_og_protest (besøgt: 09/02-20)
Schou, Søren. Litteraturen under besættelsen. denstoredanske.dk 2013 b, link:
http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_4/Litte
raturen_under_bes%C3%A6ttelsen (besøgt: 09/02-20)
13
Proceskommentarer
Her kan du læse vores overvejelser omkring forberedelsen af opgaven, vores valg og
fravalg, samt de konkrete afsnit. Denne type afsnit skal du ikke lave i din egen DHO, men
vi har medtaget det, så du kan få en idé om vores valg og tanker i processen.
Tekstvalg og problemformulering
Problemformuleringen er ”Hvilken betydning havde litteraturen for den danske
modstandskamp under 2. verdenskrig?”. For at nå frem til den problemformulering blev
der lavet en undersøgelse af litteratur, der kunne være relevant for besættelsestiden.
Allegoriske tekster var brugt både i journalistik og litteratur, og derfor blev en allegorisk
tekst valgt. Valget faldt på Kaj Munk, fordi han var en vigtig skikkelse, som man stadig den
dag i dag forbinder med modstandskampen.
Den historiske kilde blev valgt, fordi den kunne belyse nogle af de positive ting ved
samarbejdspolitikken. På den måde ville den i diskussionen kunne fungere som et
modstykke til litteraturen.
Redegørelse
Det er valgt at arbejde med grundlovsstridige indrømmelser i redegørelsen af to grunde.
Dels er det vigtigt at forstå hvilke kompromiser, regeringen havde valgt at indgå for at
kunne samarbejde med tyskerne. Og dels er en grundlovsstridig indrømmelse som
indførelse af censur også en vigtig baggrundsforståelse i arbejdet med litteratur fra
perioden.
Afsnittet om modstandsbevægelsens syn på samarbejdspolitikken er taget med for bedre at
kunne forstå modstanden mod samarbejdspolitikken i Kaj Munks tekst.
Det er på grund af problemformuleringen valgt at fokusere på vilkårene og de forskellige
holdninger til samarbejdspolitikken i Danmark. Andre relevante sider af sagen, fx de
allieredes syn på Danmark, er ikke taget med.
Analyse af Niels Ebbesen
I analysen af Niels Ebbesen er det valgt at fokusere på en analyse af personerne, men ikke
alle personerne er behandlet i analysen. Det havde også været meget relevant at arbejde
med Niels Ebbesens kone og Haase Vitinghofen. Niels Ebbesens kone er en spændende
14
karakter, fordi hun ligesom Niels Bugge mener, man skal gøre modstand. Hun er ikke taget
med i analysen, fordi Munks syn på modstandsbevægelsen også er tydelig gennem
karakteristikken af Niels Bugge.
Grev Gert og Vitinghofen kan ses som billeder på værnemagten og nazismen som ideologi,
men da problemformuleringen handler om forholdene i Danmark, var der kun i meget lav
grad fokus på dem i analysen. På samme måde har vi fravalgt en række andre
analysepunkter i dramaanalyse, sådan at vi har kunnet holde et skarpt fokus på
problemformuleringen hele vejen igennem opgaven.
Analyse af antisabotagetalen
Analysen af Vilhelm Buhls antisabotagetale skulle bruges som modstykke til skuespillet.
Derfor var der fokus på hvilke fordele, Buhl så med samarbejdspolitikken. For at vurdere
kildens tendens er det analyseret, hvilke virkemidler Buhl brugte til at beskrive
sabotørerne.
Vurdering
Vurderingen er bygget op omkring de forskellige holdninger til samarbejdspolitikken, som
Buhls tale og Kaj Munks drama repræsenterer. For at kunne vurdere litteraturens
betydning i besættelsestiden er der inddraget sekundær litteratur om læselysten i
befolkningen. Dette kunne også have været inddraget i redegørelsen i stedet for. Til sidst er
der lavet en perspektivering til nutiden.