Side 1 af 11
Historieopgave i 2g
Indholdsfortegnelse
Indledning: ......................................................................................................................................................... 2
Karl Kristian Steincke ....................................................................................................................................... 2
Kanslergadeforliget 1933 .................................................................................................................................. 3
Socialreformen 1933 ......................................................................................................................................... 4
Ulykkesforsikring .......................................................................................................................................... 4
Arbejdsløshedsforsikring ............................................................................................................................... 5
Folkeforsikring .............................................................................................................................................. 5
Offentlig forsorg ............................................................................................................................................ 6
Socialreformens effekt på samfundet ................................................................................................................ 7
Socialreformens påvirkning på velfærdsstaten i dag ......................................................................................... 7
Kildekritik.......................................................................................................................................................... 8
Konklusion ........................................................................................................................................................ 9
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 10
Side 2 af 11
Historieopgave i 2g
Socialreformen 1933
Indledning:
I denne opgave vil jeg undersøge, hvad der udløste Socialreformen, og hvad den indeholdte.
Herunder vil jeg undersøge Karl Kristians Steinckes politiske karriere indtil Socialreformen og
Kanslergadeforliget. Jeg vil derudover se på tiden efter Socialreformen, og hvad den gjorde for
samfundet i Danmark. Til sidst vil jeg undersøge effekten af Socialreformen fra 1933 i dag. Jeg vil
se nærmere på Steinckes tale fra 1934, hvor han beskriver vigtigheden af Socialreformen. Opgaven
griber jeg an med en historisk vinkel. Kilderne som jeg benytte er fra samtiden og fra vores tid, for
at give et det mest præcis billede af Socialreformen og dens effekt. Jeg vil udover svare på denne
problemformulering:
− På hvilken måde udgør socialreformen i 1933 en grundsten for det danske velfærdssamfundet i
dag?
Med underspørgsmålene:
− Hvad udløste socialreformen og hvad indeholdt den?
− Hvilke konsekvenser havde socialreformen for samfundet i 1933?
− Hvilke effekter har socialreformen fra 1933 i dag?
Karl Kristian Steincke
Socialreformen blev grundlagt i 1933 af Steincke. Steincke var socialdemokratisk politiker og
minister. Steincke blev aktiv i Socialdemokratiet i 1899 og blev indvalgt i parties hovedbestyrelse i
1913. Steincke blev bedt om at udarbejde et forslag til revision af sociallovgivningen og dens
administration i 1919. Forslaget lå klart året efter i 1920 med titlen ”Fremtidens
forsørgelsesvæsen”. Da Socialdemokratiet kom til magten i 1924, blev Steincke udnævnt til
justitsminister. Socialdemokratiet havde kun regeringsmagten til 1926, men genvandt den i 1929.
Steincke blev udnævnt til socialminister, for det genoprettede Socialministerium. Det gav Steincke
mulighed for at arbejde for at indføre en socialreform. En reform af socialvæsnet havde været
Socialdemokratiets ønsket i mange år. I forbindelsen med kriseforhandlingerne op til
Side 3 af 11
Historieopgave i 2g
Kanslergadeforliget kæmpede Steincke for at få socialreformen med i forhandlingerne.
Socialreformen blev forhandlet på plads imellem Regeringen og Venstre i foråret 1933.
1
Kanslergadeforliget 1933
Søndag den 29. januar klokken 10, valgte Thorvald Stauning at kalde alle partilederne til
forhandling, i sit hjem i Kanslergade 10 på Østerbro.
2
Kanslergadeforliget er betegnet som
1930’ernes største politiske-økonomiske forlig. Forliget blev indgået mellem Socialdemokratiet,
Det Radikale Venstre og Venstre. Statsminister Stauning valgte at kalde partilederne til
forhandlingerne, fordi der var økonomiske problemer i Danmark. I faldt kroneprisen
markant, dette skabte stor utilfredshed og uro, fordi det forringede landmændenes vilkår.
Arbejdsgiverforeningen havde med begrundelse i krisen varslet lockout for 100.000 arbejdere, fordi
fagbevægelsen havde afvist kravet om en lønreduktion på gennemsnitlig 20 %. Det ville betyde at
der ville komme endnu flere arbejdsløse, der i forvejen udgjorde over 30%, og det ville forværre
landets økonomiske situation. Derfor satte regeringspartierne Socialdemokratiet/Det Radikale
Venstre og oppositionspartiet Venstre sig ned for finde en løsning på arbejdsmarkedets krise. Den
socialdemokratiske Statsminister Stauning havde fremsat et forslag om forlængelse af
overenskomsterne samt forbud mod strejker og lockouts.
3
Venstre havde lagt forslag om en
devaluering på 25 procent.
4
Begge partner var forhandlingsvillige. Forhandlingerne varede i 18
timer. Resultatet af Kanslergadeforliget blev at Venstre fik en devaluering af kronen på 10 procent,
og Socialdemokratiet fik et forbud mod lockout og strejke. Derudover fik Socialminister K.K.
Steincke yderligere Venstres støtte til sin store socialreform og hjælp til arbejdsløse og anden
midlertidig hjælp.
5
Socialreformen var ikke Socialdemokratiets hovedudbytte af forhandlingerne.
Hovedudbyttet for Socialdemokratiet var lockout-loven, der blev vedtaget sammen med
kronesænkningen. Socialreformen kom på anden række sammen med hjælp til arbejdsløse og anden
midlertidig hjælp. Grunden til at Socialreformen kom med i kriseforhandlingerne var, at
Socialreformen var lette at ”sælge” til arbejdsklassen og Socialdemokratiets øvrige vælgere, end
lockout-loven.
6
1
”Karl Kristian Steincke 1880 – 1963” Danmarkshistorien.dk
2
Skou, Kaare R: ”Politik der forandrede Danmark”
3
”Kanslergadeforliget 1933” Danmarkshistorien.dk
4
Skou, Kaare R: ”Politik der forandrede Danmark”
5
”Kanslergadeforliget 1933” Danmarkshistorien.dk
6
Møller, Iver Hornemann: ”Velfærdstatens udbygning, Den danske socialreform 1933”
Side 4 af 11
Historieopgave i 2g
Socialreformen 1933
Reformens effekt var at samle de mange eksisterende love og regler på det sociale område til fire
love og forenkle administrationen af offentlige ydelser. Socialreformen gjorde kriterierne for at få
socialhjælp mere objektive og ensartede.
7
”Steinke kunne ikke acceptere et system, hvor en enke i kommunen fik 378 kroner om året i
aldersrente, mens hendes nabo, som både var helbredsmæssigt og økonomisk var ganske ligestillet
med hende, fik 800 kroner om året i invaliderente, fordi loven om aldersrente og loven om
invaliderente var vedtaget på forskellige tidspunkter og efter forskellige principper. ”
8
Førhen var der 55 forskellige socialhjælps love, som nu blev samlet til fire.
9
En af de sociale
ydelser som blev fjernet var fattigdomshjælpen, hvor man mistede muligheden for at stemme
sammen med andre rettigheder.
10
Opgaven om at uddele socialhjælp skulle i fremtiden
administreres af kommunalbestyrelsernes sociale udvalg.
11
”Fra, at social hjælp havde været en
almisse blev den nu en ret. ”
12
Socialreformens fire love omhandlede omkring ulykkesforsikring,
arbejdsløshedsforsikring, folkeforsikring og offentlig forsorg.
13
Ulykkesforsikring
Loven om ulykkesforsikringen betød, at de ansatte ville blive forsikret mod arbejdsulykker af
arbejdsgiveren.
14
Arbejdsgiveren fik et økonomisk ansvar for de ulykker, som skete på
arbejdspladsen. Alle arbejder blev forsikret imod følgerne af ulykkestilfælde igennem
arbejdsgiverens forsikring. Ulykkestilfælde gav en arbejder ret til erstatning efter lovens regler. Var
arbejdsgiveren ikke forsikret, som loven sagde, skulle arbejdsgiveren personligt betale erstatning til
arbejderen. Arbejdsgiveren havde pligt til at anmelde eventuelle arbejdsulykker til
Ulykkesforsikringsrådet. Hvis arbejdsgiveren undlader at anmelde ulykken, skulle arbejderen selv
rette henvendelse til rådet inden for et år. Ulykkesforsikringsrådet bestod af jurister, læger og nogle
repræsentanter for arbejdsgiverne og arbejderne.
15
7
”Socialreformen af 1933” Danmarkshistorien.dk
8
Skou, Kaare R: ”Politik der forandrede Danmark” (Side 225, linje 8 – 12)
9
Skou, Kaare R: ”Politik der forandrede Danmark”
10
”Socialreformen af 1933” Danmarkshistorien.dk
11
Skou, Kaare R: ”Politik der forandrede Danmark”
12
Skou, Kaare R: Politik der forandrede Danmark (Side 225, linje 1 – 3)
13
Steinke, K.K.: ”Socialreformen en kortfattet oversigt”
14
”Socialreformen af 1933” Danmarkshistorien.dk
15
Steinke, K.K.: ”Socialreformen en kortfattet oversigt”
Side 5 af 11
Historieopgave i 2g
Arbejdsløshedsforsikring
Loven om arbejdsløshedsforsikringen var blevet indført i flere omgange. Loven om
arbejdsløshedskasser blev allerede indført i 1907. Derudover blev arbejdsløshedsloven allerede
vedtaget i 1932. Med Socialreformen kom der yderligere ændringer i Arbejdsløshedsloven. I
Danmark bidrog arbejderen selv med den største andel i forhold til arbejdsløshedsforsikringen.
Arbejdsgiveren bidrog ikke med noget ud over evt. med mindre bidrag til ekstraordinær forsikring,
visse særforanstaltninger som tilskud til nødhjælpsarbejde og tilskud til arbejdsløses deltagelse i
undervisningskursus. Hovedpunkterne i den nye lov er oprettelse af fortsættelseskasser (krisekasser)
og det offentlige tilskud til forsikringen blev sat væsentlig op. Førhen betalte arbejderen 100 kr. til
forsikring og det offentlige betalte 49 kr. Efter socialreformen skal arbejderen stadig betale 100 kr.
men det offentliges tilskud er sat op til 75 – 80 kr. Det offentlige er gået fra at betale halvdelen af
arbejderens eget bidrag, til at skulle betale ¾ af arbejderens tilskud. Ved tilfælde af arbejdsløshed
for arbejderen, har arbejderen krav på dagpenge, i et hvis antal dage, af forsikringen.
16
Folkeforsikring
Loven om folkeforsikring omhandlede hele befolkningen i modsætning til ulykkes- og
arbejdsløshedsforsikring, som vedrører arbejderne. Sygeforsikring blev en del af folkeforsikringen i
1921. Sygeforsikringen indebærer invalideforsikringen og efter socialreformens ændringer også
aldersrente. Alle skal indmelde sig i en sygekasse eller en statskontrolleret sygeforsikring.
17
Steincke mente, at den eneste effektive måde at få alle dækket på var tvangsforsikring.
18
Unge
skulle indmelde sig inden tre måneder efter de var fyldt 21 år. Hvis man meldte sig ind, før man
blev 21, skulle man betale en mindre invalidepræmie hele livet. Invalidepræmien skulle tidligst
betales når man blev 18 år. Man kunne både være medlem af sygeforsikringen som bidragydende
og nydende. Bidragydende var dem, som ikke oprigtigt er medlem af en sygeforsikring. Det var ofte
dem, som ikke havde råd til en sygeforsikring, men også dem som havde en stor formue. Nydende
var medlemmer af den aktive sygeforsikring og de bidragydende er medlemmer af den passive
sygeforsikring. Der er nogle helbredsbetingelser, som man skulle opfylde for at blive medlem af en
sygeforsikring. Sygeforsikringen og sygekasserne havde forskellige begrænsninger ved helbred.
Hvis man var nægtet adgang til en sygeforsikring, havde man krav på at forsøge at komme ind i en
sygekasse. Hvis man var nægtet adgang på grund af sit helbred, når man var 21 år, var man
16
Steinke, K.K.: ”Socialreformen en kortfattet oversigt”
17
Steinke, K.K.: ”Socialreformen en kortfattet oversigt”
18
Tidskrift.dk: ”Socialreformen 1933” af Christensen, Jacob
Side 6 af 11
Historieopgave i 2g
forpligtet til at få lavet en ny ansøgning, når man bliver 30 og 41 år. Hvis man igen ikke opfylder
betingelser, var man nu berettiget til aldersrenten uden at være forsikret. Når man var optaget i en
sygekasse eller sygeforsikring betød det, at man var sygeforsikret, at man var invalideforsikret, og
at man opnåede adgang til eventuelt at få aldersrente.
19
Sygeforsikringen indeholder moderskabsforsikring, så man havde ret til hjælp af en jordemoder- og
lægehjælp til tiden omkring fødslen. Man var berettiget til dagpenge i 14 dage under barslen.
Sygeforsikringen betalte også ¾ af insulin til sukkersygepatienter og leverpræparater til patienter,
der lider af farlig blodsygdom. Sygehjælp omfatter også læge- og sygehusbehandling. Hvis man var
invalid, før man blev medlem af en sygekasse eller sygeforsikring, gav det ikke adgang til
invalideforsikringen. Invalideforsikringsrådet afgøre om man var berettiget til invalidrente.
Socialreformen havde ændret på betingelserne for at opnå invalidrente og rentes størrelse.
Invalidrenten og aldersrenten var blevet ændret, så de ligner hinanden i tilskud. Man kulle være 65
år for at opnå aldersrente. Hvis man havde helbredsproblemer eller andre særlige omstændigheder,
kunne man få aldersrenter, når man var 60 år. Rentens størrelse var ens for invalidforsikring og
aldersrenten.
20
Offentlig forsorg
Loven om offentlig forsorg var hovedloven. Den nye lov ophævede 41 love og bestemmelser. Fx
ophævede loven fattigloven med nogle bestemmelser. Det offentlige havde pligt til at hjælp med
børnebidrag, sygehjælp, husvilde hjælp og lign, selvom om personen var i stand til at klare sig selv
og egentlig ikke har brug for fattighjælp. Børneloven indgik under offentlig forsorg, som opfattede
det offentlige børneværn, bidragslovgivningen og særhjælp til gavn for børn. Børneværget
omfattede tilsyn med børn, forbyggende børneforsorg og opdragelse af børn uden for hjemmet.
Børnebidrag til enlige forsørgere omhandlede børnebidrag til enlige forsørgere og til forældreløse
børn. Derudover kunne man få bidrag til barnets dåb, konfirmation, faglige uddannelse og
begravelse. Der var foretaget ændringer i bidrag til børn af enker eller enkemænd og forældreløse
børn. Særhjælp til fordel for børn består af særhjælp til fødsler og særhjælp til en mand med flere
børn, hvis hustru i længere tid skal på hospitalet.
Fattighjælpen gjorde så hvis man bruger sine penge på fx drikkeri og lader børn og kone sulte, blev
man anbragt på en arbejdsanstalt og skulle lave tvangsarbejde. Ophold på afvænningshjem eller
19
Steinke, K.K.: ”Socialreformen en kortfattet oversigt”
20
Steinke, K.K.: ”Socialreformen en kortfattet oversigt”
Side 7 af 11
Historieopgave i 2g
andre anstalter gik under fattighjælp, når personen ikke ville medvirke til helbredelse. Man ændrede
fattigloven, så der var sammenhæng mellem de forskellige former for hjælp og for at undgå
dobbeltforsørgelse.
21
Socialreformens effekt på samfundet
Effekten af Socialreformen i 1933 kunne mærkes i syge- og arbejdsløshedskasserne, hvis
medlemstal steg kraftigt. Medlemstallet sted fra 65% til 75% af befolkningen, som var medlem af
en sygekasse. Stigende medlemstal kunne også mærkes i a-kasserne, hvor 32% i 1930 steg til 44% i
1940 af de erhvervsaktive borgere.
22
Socialreformen blev starten på en periode, hvor staten stadig i højere grad regulerede både formen
og indholdet i kommunernes arbejde. Reformens største effekt var på det økonomiske område og
socialforsikringernes rolle i det sociale sikringssystem.
23
Socialreformen blev trukket tilbage under
2. verdenskrig fra 1940 til 1945 som krav fra Venstre for at tilslutte sig forhandlingspolitikken med
den tyske besættelsesmagt.
24
Socialreformens påvirkning på velfærdsstaten i dag
I 1930 var statskassen på 310 millioner kr., og den gang brugte man 21 % til offentlig forsorg. I dag
er statskassen på 300 milliarder, og der bliver brugt 35% på overførselsindkomster. Det er en
stigning på omkring 160 % af statsklassen.
25
Socialreformen er blev meget større siden 1933, den
omfatter i dag familie og bolig, sygdom og arbejdsskade, arbejdsmarked og uddannelse og ældre.
26
Siden 1930 er socialhjælpen steget voldsomt. Både i beløb og ydelser. Derudover er den danske
statskasser også vokset meget, og der er derfor mulighed for flere ydelser. Ulykkesforsikringen,
arbejdsløshedsforsikringen, offentlig forsorg og folkeforsikring fungerer stadig, de er dog lavet
meget om siden, så de passer ind i det velfærdssamfund, vi har i dag. Socialreformen var starten på
velfærdsstaten, som siden er blevet udbygget. "Mange ser i dag socialreformen fra 1933 som en af
grundstenene i opbyggelsen af velfærdsstaten."
27
Det var dog først efter 2. verdenskrigen i
1950’erne, at velfærdssamfundet virkelig tog fart, og velfærdsstaten voksede.
21
Steinke, K.K.: ”Socialreformen en kortfattet oversigt”
22
Tidskrift.dk: ”Socialreformen 1933” af Christensen, Jacob
23
Petersen, Jørn Henrik & Petersen, Klaus: ”13 reformer af den danske velfærdsstat”
24
Skou, Kaare R: ”Politik der forandrede Danmark”
25
Skou, Kaare R: ”Politik der forandrede Danmark”
26
Vilhof, Lis: ”Sociale ydelser 2014 hvem, hvad og hvornår”
27
"Socialreformen 1933" Danmarkshistorien.dk (Linje 7 – 8)
Side 8 af 11
Historieopgave i 2g
Finanskrisen i 2008 påvirkede velfærdssamfundet meget. Den danske stat er i gæld og spørgsmålet
er om man kan opretholde den høje standard, som velfærdssamfundet kræver. I Danmark har vi den
universelle velfærdsmodel, som også kaldes den skandinaviske model. Fordelen ved den er
økonomisk sikkerhed, og ulemperne er de høje skatter. Videnskab.dk skriver:
”Velfærdsstaters fokus i Europa har dermed flyttet sig fra at prøve at levere mere og bedre
velfærdsservice, til et langt større fokus på hvordan udgifterne kan reduceres, eller at områder kan
flyttes fra den offentlige til den private sektor. ”
28
Ved at fokus er flyttet, er jeg enig i, at velfærdsstaten skal tænkes på ny. Tiderne har ændret sig
meget siden 1933. Samfundet skal i dag bruge 300 milliarder årligt, hvoraf de 35%, altså 105
milliarder går til offentlig forsørgelse. Ikke dermed sagt at staten har 300 milliarder i statskassen
hvert år, men det er det beløb, der er udgifter for i finansloven. Staten har i forvejen gæld. Jeg
mener ikke, at velfærdssamfundet i Danmark skal skrottes, så man ender med at blive sin egen
lykkes smed, men der er brug for at få i værk sat nye reformer af de offentlige ydelser, så udgifterne
til passiv offentlig forsørgelse kan reduceres. Jeg mener ikke at man skal skære i ydelserne, men
man skal tænke en ny og bedre model til et mere moderne samfund.
Kildekritik
Jeg har valgt at lave kildekritik af K.K Steinckes tale fra 1934. Talen omhandler socialreformen der
blev indført i 1933. Steincke fortæller, hvorfor Socialreformen er vigtig. Han omtaler
Socialreformen som hans livsværk og håber på at den også vil være til gavn i 2034, altså hundrede
år efter talen. Den er derfor skrevet lige omkring Socialreformens indførsel. Talen er
førstehåndsvidner, da Steincke lavede socialreformen. Tendensen i talen subjektiv, da Steincke taler
for Socialreformen og socialdemokratiet. Steincke er forfatteren af Socialreformen og derfor en
troværdig kilde til at fortælle om socialreformen, selv om talen er farvet af den politiske holdning,
som Steincke har. Talen er et levn, da talen kun er en lille del af den samlede historie. Det kan godt
være at man kun hører om Socialreformen ud fra en synsvinkel, men Steincke er en del af den tid,
som han beskriver og det viser, hvordan Socialistiske politiker som Steincke tænkte i 1930’erne.
Kilden er en del af en større historisk periode, da Socialreformen er en løsning på 1930’er krisen.
29
28
”Er velfærdsstaten på vej ud? ” Videnskaben.dk (Linje 22 – 24)
29
”HØR: K.K. STEINCKE TALER OM KANSLERGADEFORLIGETS SOCIALREFORM I 1934” Danmarkshistorien.dk
Side 9 af 11
Historieopgave i 2g
Konklusion
Ud fra min besparelse kan jeg konkludere, at Socialreformen fra 1933 er en af grundstenene i
velfærdssamfundet. Socialreformen var den første reform, som samlede alt socialhjælp. Med
Socialreformen blev socialhjælp blev en ret i stedet for en almisse. Socialhjælpen før Steinckes
socialreform var usammenhængende og uoverskuelig. Steincke fik samlet socialhjælpen i en
reform, så den var overskuelig og hjalp de mennesker, der havde brug for hjælp.
I velfærdssamfundet i dag, kan man finde de samme love, som blev oprettet i 1933. Lovene er dog
blevet ændret, og der er kommet flere til, så de passer til samtiden i dag.
Side 10 af 11
Historieopgave i 2g
Litteraturliste
Danmarkshistoren.dk. Internetadresse: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/karl-kristian-steincke-/ - Besøgt d. (Artikel)
Danmarkshistorien.dk. Internetadresse: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/kanslergadeforliget-1933/ - Besøgt d. (Artikel)
Danmarkshistoren.dk. Internetadresse: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/socialreformen-af-1933/ - Besøgt d. (Artikel)
Danmarkshistorien.dk. Internetadresse: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/hoer-k-k-steincke-taler-om-kanslergadeforligets-socialreform-1934/ - Besøgt d.
(Lydklip)
Møller, Iver Hornemann: Velfærdstatens udbygning, Den danske socialreform 1933. 1 udg.
Samfundslitteratur, 1994 (Bog)
Petersen, Jørn Henrik og Petersen, Klaus: 13 reformer af den danske velfærdsstat. 1 udg. Syddansk
Universitetsforslag, 2005 (Bog)
Skou, Kaare R: Politik der forandrede Danmark. 1 udg. Forlaget Shou, 2012 (Bog)
Steinke, K.K.: Socialreformen en kortfattet oversigt. Forlaget "Fremad" København, 1933 (Bog)
Christian, Jacob: Socialreformen 1933. Internetadresse:
https://tidsskrift.dk/index.php/historiejyskesamling/article/view/14355/27455 - Besøgt
(Artikel)
Greve, Bent: Er velfærdsstaten på vej ud? Internetadresse: http://videnskab.dk/politologisk-arbog-
2013/er-velfaerdsstaten-pa-vej-ud - Besøgt Besøgt (Artikel)
Vilhof, Lis: Sociale ydelser 2014 hvem hvad hvornår. 1. udg. Forlaget Forsikring, 2014 (Bog)