SRO: Idræt og Musik
19/02-2010 af:
Side 1 af 13
Dirty Dancing
Musik og Idræt
STX 2.g
Dato: 19/02-2010
Underskrift:______________________________
SRO: Idræt og Musik
19/02-2010 af:
Side 2 af 13
Indhold
Indhold ________________________________________________________________________ 2
Opgaveformulering ______________________________________________________________ 3
Abstract _______________________________________________________________________ 3
Indledning _____________________________________________________________________ 3
Musikkens relevante genrer omkring 1960érne _________________________________________ 4
Country______________________________________________________________________ 4
Blues________________________________________________________________________ 4
Rythm’n’blues ________________________________________________________________ 4
Rock’n’roll ___________________________________________________________________ 5
Delkonklussion________________________________________________________________ 5
Analyse af bluesnummeret ”love man” _______________________________________________ 5
Form analyse _________________________________________________________________ 5
Instrumenternes rolle ___________________________________________________________ 6
De relevante danse i 1963 _________________________________________________________ 7
Den latinamerikanske dans ______________________________________________________ 7
Mambo ______________________________________________________________________ 8
Delkonklusion ________________________________________________________________ 8
Analyse af dans _________________________________________________________________ 8
Kroppens som udtryksmiddel ____________________________________________________ 8
Rudolf Laban og BESS konceptet _________________________________________________ 9
Effort _____________________________________________________________________ 9
Space _____________________________________________________________________ 9
Analyse af dans fra ”Dirty Dancing” ______________________________________________ 10
Vurdering af musik, dans og film __________________________________________________ 10
Konklusion ____________________________________________________________________ 11
Litteraturliste __________________________________________________________________ 12
Bilag: ________________________________________________________________________ 13
SRO: Idræt og Musik
19/02-2010 af:
Side 3 af 13
Opgaveformulering
I punktform ønskes et historisk overblik over situationen inden for populærmusikken og for
moderne pardans i 1963, hvor spillefilmen "Dirty Dancing" foregår.
Dernæst analyseres et musiknummer fra filmen, som historisk set repræsenterede populærmusikken
på dette tidspunkt. Analysen skal indeholde redegørelser for akkord- og melodisk materiale,
grooves, instrumenter, arrangementer og tekster. Analysen skal pege hen imod en stilistisk
karakteristik af musiknummeret.
Endvidere ønskes en analyse af et udvalgt klip fra "Youtube", som viser en dansescene fra filmen
"Dirty Dancing". Ved hjælp af koreografen Rudolf Labans bevægelseslære beskrives elementer af
dansens koreografi og samtidigt kommenteres forholdet mellem mand og kvinde. Herudfra
fortolkes hvilke kropslige udtryk, den udvalgte dansesekvens formidler, og der tages stilling til,
hvordan dansen stiller sig i forhold til moderne pardans i 1963.
Som afslutning på opgaven ønskes en vurdering af det analyserede musik- og dansemateriales
betydning for hovedpersonen "Babys" udvikling i filmen "Dirty Dancing".
Abstract
In this exercise I will describe how the music and the dance in the beginning of the 1960’s were. I
will analyse a music number and also a dancing part from the movie “Dirty Dancing”.
In the 60’s the music and dance did a showdown against the normal music. The Latin dance and
rock’n’roll were seen as a thread to the norms and traditions. In “Dirty Dancing” we meet Baby.
She is an example that she can change, and break up against the norms. She meets the new dance
and music, and in the light of that, she learns to show feelings, break up against his father. She finds
her self. The example of Baby, can we put on many teenagers from that time. The music and dance
had a great role that time.
Indledning
I denne opgave, vil jeg redegøre for det historiske perspektiv i den populære musik og dans i starten
af 60érne. Ud fra filmen ”Dirty Dancing” vil jeg vurdere, hvilke musiske genrer og danse der vil
være mest relevante, at gribe fat i. Derudover vil jeg analysere en dans og et musiknummer, fra den
tid. I såvel dans som musik, vil jeg beskrive teorier omkring musik og dans, og på baggrund af disse
lave en analyse. Denne analyse vil jeg bringe på filmen ”Dirty Dancing”, og vurdere betydningen af
at dans og musik - som udtryk - kan ændre følelser og holdninger, og igangsætte en udvikling, hos
hovedpersonen baby.
SRO: Idræt og Musik
19/02-2010 af:
Side 4 af 13
Musikkens relevante genrer omkring 1960érne
I dette afsnit vil musikkens relevante genrer for 1960érne kort blive beskrevet, samt hvilke
karakteristika, der betegnes under de nedenstående genrer.
Country
Country musikken kan betegnes som en slags folkemusik. Den er formenligt opstået i USA, især fra
de sydlige stater. Genren bliver også kaldt ”western”. Hvor vi straks tænker på ”the good old west”.
Denne måde kan man også nemt se på country musikken på, da det har afstamning i folkemusikken.
Musik instrumenter der bliver spillet på i country musikken, vil ofte være banjo, den spanske guitar
eller western guitaren
1
.
Blues
Bluesen er en meget gammel genre, som består af en helt specifik akkord sammensætning. Den
mest almindelige blues kaldes ”12 takters blues”. Det vil sige at akkordrundgangen er på 12 takter.
Disse 12 takter vil se sådan ud: 4 takter tonika, 2 takter subdominant, 2 takter tonika, 1 takt
dominant, 1 takt subdominant, 1 takt tonika og til sidst 1 takt dominant. Denne rundgang kan spilles
i alle tonearter, bare man holder sig til skemaet. Udover den specifikke rundgang, gør man også
brug af bluenodes/blå toner. Hvor de 3 mest almindelige blå toner ligger en kvart tone under tertsen,
kvinten og septimen. Et tredje karakteristika ved blues, er at man meget ofte ser septimer puttet på
alle akkorder i rundgangen, hvilket giver den en lidt anspændt og sprød lyd. Blues er opstået i de
helt sydlige stater i USA, blandt afroamerikanerne, og sidst i 50érne bliver bluesen elektrisk, dvs.
man tager den elektriske guitar i brug
2
.
Rythm’n’blues
Rythm’n’blues er ikke en specifik genre, men en samling, af jazz, gospel, blues og soul. Den har
afstamning fra afroamerikanerne. Rythm’n’blues bliver tit betegnet som en ”race genre”. Genren
blev tit betegnet af de konservative i USA, som vulgær, og de frygtede at den ville ”hjernevaske” de
unge, fordi den havde undertoner af sex og drifter i sangteksterne
3
.
1
http://en.wikipedia.org/wiki/Country_music
2
http://en.wikipedia.org/wiki/Blues_music
3
Nielsen, 2003, s. 20-21
SRO: Idræt og Musik
19/02-2010 af:
Side 5 af 13
Rock’n’roll
Rock’n’roll kan man betegne som en blandet genre, ligesom rythm’n’blues er en blandet genre.
Pladebranchen kunne se, at det de unge ville have, var den nye form for musik: rythm’n’blues.
Rythm’n’blues kunne de unge se noget i(drifter, livet som ung, livet på kanten). Derfor Begyndte
pladebranchen at kopiere de sortes musik, til noget mere ”pænt” musik, som kunne præsenteres. Så
de meget markante rytmer, med masser af blæsere og el-guitar, blev ”standardiseret”
4
. Tekster som
havde seksuelle undertoner blev gjort pæne, et eksempel kunne være: ”boy you don’t know what
she do to me
5
” blev til ”pretty Little Sussie, she is the girl for me
6
”. Rock’n’rollen har altså en af de
største roller i 60érne, da den slår igennem sammen med ungdommen, med tegn af frihed,
seksualitet, og selvbestemmelse, hvilket var meget grænseoverskridende, for de mere konservative
mennesker i det daværende USA.
Delkonklussion
For at opsummere, vil det i korte træk sige, at rythm’n’blues er en genre, hvor de fleste genrer med
afstamning fra de sorte er indblandet,. Rock’n’roll, er en lidt finere stil af rythm’n’blues, dog stadig
meget grænseoverskridende for de konservative. Rock’n’rollen var et svar på ungdommen og dens
drifter, og deres liv der kan beskrives i modgang og medgang gennem musikken. Rock’n’roll har
altså en kæmpe rolle i forhold til ungdommen, og sætter stort fokus på selvstændighed i datidens
samfund.
Analyse af bluesnummeret ”love man”
Nummeret ”Love man” er skrevet af Otis Redding. Redding startede med at spille soul, men havde
også toner af gospel. I slutningen af 40érne blev Redding interesseret i r.&b, og begyndte nu at lave
plader i r.&b. stil, med træk af blues og soul
7
.
Form analyse
”Love man” er et rock’n’roll/rythm’n’blues nummer, som har mange blues træk. Vi kan starte med
at kigge på formen af nummeret:
2 takter intro
20 takter omkvæd (b-stykke)
4
Nielsen, 2003, s. 18-21
5
Nielsen, 2003, s. 21 l:33
6
Nielsen, 2003, s. 21 l:34
7
Sneum 2004, s. 2171
SRO: Idræt og Musik
19/02-2010 af:
Side 6 af 13
8 takter A-stykke
20 takter omkved (b2-stykke)
Blæsersolo
20 takter omkved (b3-stykke)
Outro med fade
Hvis man ser i noden
8
. Vil man kunne se, at noden afviger fra studieindspilningen et par steder.
Først og fremmest ved introen. Introen er i noden 4 takter F7, hvor introen på indspilningen er 2
takter med en form for lille trommesolo
9
. Dette kan lede os hen mod en analyse af akkord
sammensætningen og tonearten i sangen. I noden består introen som førnævnt af en F7 akkord,
dette siger ofte noget om tonearten i nummeret. Da der er et b i noden, vil vi kunne finde vores
kvint-cirkel, hvor vi kan se, at tonearten ved et b er F-dur, hvilket passer godt da sangen både slutter
og starter på F7. Efter introen bevæger sangen sig over i et b-stykke. B-stykket siger meget om
genren, da den her en akkordsammensætning der minder meget om en blues rundgang
10
. Afvigelsen
fra den almindelige bluesrundgang optræder først, når vi skal op på dominanten. På dominanten
bliver den i 8 takter, og derefter tilbage på tonika i 3 takter, efterfulgt af et break.
Efter break bevæger vi os over i a-stykket, som kan betegnes som et salgs vers. Det er udelukkende
F7 det stykke bliver spillet i, hvorefter den går over i b-stykket igen, og tager samme blues-lignende
rundgang. Efter b2-stykket, kommer der endnu en afvigelse på indspilningen. Der kommer en lille
solo med blæsere, som spiller over et riff med akkorderne: H, A, G, Fis, her skal der indskydes en
bemærkning om, at indspilningen har en anden toneart, nemlig H-dur. Så hvis dette stykke skulle
være spillet i F-dur, ville akkorderne blive F, Eb, Db og C. Efter soloen, bevæger vi os over i b3,
som er det samme som b1 og b2, og til sidst en outro der fader ud i på en F7.
Instrumenternes rolle
I indspilningen optræder bas, trommer, guitar, blæsere og klaver. Bassen i første halvdel af b-
stykket har en meget original blues bas. Her spiller den grundtone efterfulgt af en blå tone under
kvint, og til sidst op på en kvint
11
. Sidste halvdel af b-stykket pumper bassen på en basgang der er
følgende: grundtone, septim, lille terts, sekund. I a-stykket spiller bassen en grundtone pumpe-bas.
Guitaren er ikke det der fylder mest, dog har den en stor rolle. Guitaren har nemlig nogle små
bluesstilede fills, lagt ind hvor sangeren ikke synger, og fylder dermed groovet godt ud. Klaveret
8
Henfører til bilag 1
9
Henfører til bilag 2
10
Henviser til afsnittet om blues genren
11
Grønager, 2000, s. 13
SRO: Idræt og Musik
19/02-2010 af:
Side 7 af 13
har ikke så stor en rolle. Den ligger i baggrunden, hvor den pumper skiftevis grundtone og kvint
sammen, og grundtone og sekst sammen. Et sådant groove er også meget karakteristisk for er blues
nummer. En guitar vil også kunne spille det klaveret spiller, hvis ikke klaveret var med. Trommerne
vælger jeg ikke at forklare specielt meget om, da den egentlig bare har en helt almindelig standard
rock rytme hele vejen igennem sangen, med adspredelser af breaks og fills.
I sidste halvdel af b-stykket har blæserne en opbygning af C-akkorden, hvor der bliver flere og flere
toner bygget på, og til sidst er hele C7 akkorden udfyldt at blæsere. Blæserne har i a-stykket en rolle
som flydere, hvor de ligger på kvinten og bevæger sig lidt i akkorden.
Hvis vi tager sangen, kan vi finde nogle blå toner, der - som før nævnt - er en vigtig del i blues. Det
sted hvor der optræder blå toner, er i sidste halvdel af b-stykket. Her rammer han en blå tone på
tertsen på ordet hair, leg-, sight, hey og take
12
. I a-stykket optræder der en blå node på en septim
hvor han synger ”make” de to første gange, det er dog svært at høre om han virkelig synger blå
toner, men det kan sagtens være han gør.
Hvad der gør ”love man” til et bluesnummer er: at der først og fremmest er blå toner i sangen, at
bassen har gode træk af blues basgange, at der er septimer på alle akkorder, at akkorderne er
sammensat i en bluesform, og f.eks. ikke har en wamp
13
sammensætning.
De relevante danse i 1963
Den latinamerikanske dans
I forhold til standarddansene, hvor herre og dame danser som en enhed, fungere herre og dame i den
latinamerikanske dans både som en enhed, men også som to individuelle mennesker. Herren og
damen har ikke mere en fast dansefatning. Dansefatningen er brudt, som medfører at damen både
kan føres af manden som et medspil, men også som et modspil til manden. Fortællingen i de
latinamerikanske danse er mere sensuel og kropslig og er dermed også mere fræk i udtrykket
14
.
Forskellen mellem standarddanse og de latinamerikanske danse kan også beskrives meget kort med
dette citat fra en tysk ordbog: ”Standarddansene er den pige, manden præsentere for sin mor. Latin
dansene den pige, han aldrig ville drømme om at omtale hjemme
15
”
12
Henfører til bilag 1
13
Wamp er en typisk pop, soul, akkordsammensætning(tonika, tonikaparallel, subdominant, dominant)
14
Kristensen, 1994, s. 16 (fortællingen om med- og modspil).
15
Kristensen, 1994, s. 16 spalte:2 l: 9-12
SRO: Idræt og Musik
19/02-2010 af:
Side 8 af 13
Mambo
Mambo er en latinamerikansk dans, som hovedsageligt bevæger sig i et rum, frem og tilbage og til
siderne. Mamboen stammer fra Cuba, og er en sammensmæltning af den latinamerikanske og den
afro-caribiske kultur. I dansen kan der forekomme pludselig variationer, i form af hurtige
bevægelser med fødderne og benene. Det mest karakteristiske ved mamboen, er de meget løse
hofter. Dette blev i starten af 50érne, set som meget grænseoverskridende, og alt for seksuelt, i hvert
fald i den almene hvide middelklasse. I 50érne da dansen var på vej frem, blev den dog
standardiseret herhjemme, for at den skulle blive mere fin og ikke så seksuel
16
.
Mamboen bliver også kaldt: ”mambo on 2”, fordi det første trin først begynder på 2. Trinene er
sammen sat af ”quick, quick, slow” og tælles 2,3,4, og er en meget hurtig dans
17
.
Delkonklusion
Den latinamerikanske dans, begynder at komme frem i omkring 60érne. Dansen blev meget
populær blandt de unge, men den generelle hvide middelklasse afskyede den, fordi den var alt for
sensuel, kropslig og seksuel; derfor blev den standardiseret. En af disse danse var Mamboen.
Analyse af dans
Kroppens som udtryksmiddel
”summen af min historiske mening som jeg er dømt til at læse, fordi det er det råderum, jeg har for
mine handlinger og tanker
18
”. Med dette menes der, at kroppen som udtryksform både fortæller os
om: fortid, nutid og fremtid. Der menes at vores krop, er vores talerør til omverdenen. Kroppen
beskriver vores humør, vore følelser og vores tilgang til livet. Den siger også noget vores normer,
kultur og værdier i samfundet. Derfor er kroppen vigtig at have med i tankerne, om hvordan vi
udtrykker os selv med den
19
.
Dansen kan dermed ses, som en eksperimenterende måde at udtrykke vore følelser på. Ved hjælp af
danselære kan vi øve os i specifikke bevægelser med vores krop, som udtrykker forskellige følelser
og dermed bringe os i en helt speciel stemning
20
.
16
Kristensen, 1994, s. 25 (de latinamerikanske danse)
17
http://dance.about.com/od/partnerdancestyles/qt/Mambo.htm
18
Fuglsang. Engel, 2007, s. 10 l: 20-22
19
Engel, 2007, s. 10-11
20
Engel, 2007, s. 15
SRO: Idræt og Musik
19/02-2010 af:
Side 9 af 13
Rudolf Laban og BESS konceptet
Rudolf Laban levede fra Han var danser, koreograf og bevægelsespædagog. Laban
valgte ikke kun at se på kroppen som brug til dans. Derfor begyndte han at forske i kroppen.
Forskningen endte ud i, at han til sidst forstod principperne i det menneskelige udtryksliv. Han satte
ikke kun denne forskning ind i dans, men som en teori som man kan bruge til alle bevægelser. Dette
koncept blev til BESS konceptet
21
.
BESS står for: Body, Effort, Shape og Space
22
. I denne analyse vil jeg kun benytte mig af Effort og
Shape, da jeg mener at det er det mest relevante for min analyse.
Effort
Effort har 4 underkategorier; rum, tid, vægt og flow. I effort rummet er der tale om bevægelsen i
rummet. Der kan være tale om to forskellige måder at bevæge sig på: lige/direkte, som på en måde
er økonomisk brug af rummet. Bevægelsen vil være fuldstændig direkte rettet mod et sted. Den
anden måde at udnytte rummet på er det modsatte, nemlig fleksibel. Dvs., at bevægelsen mod det
punkt man skal bevæge sig hen til, er mere bugtet i bevægelsen
23
. Engel skriver: ”en piske
bevægelse vil blive betegnet som værende fleksibel, mens et let slag betegnes direkte
24
”. Dette
beskriver det ovenstående meget godt: lige/direkte og kurvet/bugtet. Tiden er ikke hvor lang tid det
tager at bevæge sig, men beskriver hvordan bevægelserne bliver lavet. Om de bliver lavet hurtigt,
eller langsomt, hvor lang tid der er imellem de forskellige bevægelser, og hvilken rækkefølge de
bliver lavet i
25
. Vægt er en følelse af hvordan udtrykkende er udtrykt. De kan være kraftfulde og
tunge, eller lette og smidige
26
. I Flow finder vi også to modsætninger; bundet eller ubundet flow.
Ubundet flow, er bevægelser der ikke har noget holdepunkt hvorfra de starter. Dvs., at
bevægelserne er meget flyvske, og man ved ikke hvornår bevægelserne vil stoppe. Bundet flow er
bevægelser der med det samme kan stoppes midt i bevægelsen, der er på en måde mere styr på
bevægelsen, og man ved hvor bevægelsen vil havne
27
.
Space
I space er der tale om, hvordan rummet udnyttes i forskellige planer. Der vil være 3 planer man
snakker om; laveste niveau, mellemste niveau og højeste niveau. Det vil sige at man kan stå på et
21
Engel, 2007, s. 124-125
22
Engel, 2007, s. 126
23
Engel, 2007, s.128
24
Engel, 2007, s. 128 l: 30-32
25
Engel, 2007, s. 129
26
Engel, 2007, s. 129
27
Engel, 2007, 130
SRO: Idræt og Musik
19/02-2010 af:
Side 10 af 13
sted, og stadig bevæge sig i planer ved hjælp af hop, buk osv. Derudover er der også planerne på
gulvet altså; frem, tilbage, til siderne diagonalt. Space er altså rummets udnyttelse i forskellige
planer
28
.
Analyse af dans fra ”Dirty Dancing”
Vi skal kigge på den sidste dans fra filmen Dirty Dancing
29
.
Klippet starter med en meget intim scene, hvor Johnny og Baby står helt tæt. Her ser vi den nye og
frække dans, hvor mand og kvinde ikke har en standard dansefatning. Derefter går selve musikken i
gang. Hvor de laver en pludselig hurtig bevægelse ud i rummet, væk fra hinanden
30
. Efter den
bevægelse, begynder de en hurtig mambo. Her ser man at de har fået en dansefatning. Mamboen
bliver af og til varieret i nogle hurtige variationer. Deres flow er til dels bundet flow, hvor de er i
dansefatning. Men når de svinger hinanden rundt, og slipper dansefatning, kommer de ud i nogle
frie flows, hvor vi ikke ved hvor de vil havne. Selve mamboen som de danser, foregår meget i det
mellemste plan, hvor de bevæger sig meget frem, tilbage og diagonalt. Senere i dansen, slipper de
pludselig deres dansefatning, hvor de står helt tæt sammen helt uden at bevæge sig(tiden står stille),
dette efterfølges et hurtig, kraftig, ubundet flow ud i rummet, og tilbage igen. Efter dette et par
gange, slipper de helt dansefatningen, hvor vi rigtig får set den nye intime dans igen, hvor man
vrikker med hofterne og er meget seksuelle. Til sidst har vi højdepunktet i hele dansen, hvor Johnny
og Baby laver løftet. Her ser vi den sidste plan blive brugt, den højeste plan. Vi kan altså i dansen,
finde mange af Labans bevægelsesteorier. Her har jeg taget fat i nogle af de mest væsentlige for
netop denne dans.
Vurdering af musik, dans og film
Baby møder den nye musik første gang, da hun bærer vandmeloner op sammen med en
medarbejder. Her ser hun den nye dans(the dirty dance). Først ved hun ikke hvad hun skal stille op
med sig selv, fordi hun føler det så fremmed, og den seksuelle dans og musik gør hende forlegen.
Dog siger hun ja til at danse med Johnny til ”love man
31
”. I dansen lære hun at vrikke med hofterne,
og åbne op for sin seksualitet. Dette er hendes første møde med dansen. Derefter får hun - igennem
hele filmen - træning af Johnny. Man ser en masse danse bl.a. mambo. Hvor hun først ikke kan
finde ud af at begynde sine trin på det rigtige tidspunkt, men pludselig kan hun mærke følelsen i sin
28
Engel, 2007, 131
29
Henfører til bilag 3
30
Her henfører jeg til Tid og flow.
31
Det analyserede musik nummer
SRO: Idræt og Musik
19/02-2010 af:
Side 11 af 13
krop. Baby finder ud af, at dans ikke er noget man skal lære, men et udtryk for følelse. Baby
gennemgår også en personlig udvikling gennem hele filmen. Dansen spiller en stor rolle i forhold til
hendes forelskelse i Johnny, fordi de mødes omkring dansen. Oven i det, bliver hun også mere
selvstændig og fri. Hun bryder op med sin elskede far, fordi hun bliver voksen, igennem dansen.
Musikken i filmen, har ikke en kæmperolle i forhold til Baby, og heller ikke i forhold til filmen.
60ér musikken, er ikke sat meget i fokus i filmen, den spilles næsten bare som baggrundsmusik. Når
de store følelsesladede steder i filmen fremtræder, bliver der i stedet spillet 80ér musik, som på en
måde er mere følelsesladet, end rock’n’rollen, da filmen er lavet i 80érne og har henvendt sig til
publikummet i 80érne. Dog ser vi, da baby er oppe med vandmeloner de sorte mennesker, at de står
og danse til forskellige rock’n’roll numre. Her ser vi dermed det rebelske, frisindede og seksuelle
træde igennem hos den daværende ungdom.
Konklusion
Musikken havde i 60érne et opgør mod det pæne og konforme musik, så som country. Musikken
der dukkede op, var de sortes musik, rythm’n’blues/rock’n’roll. Dette havde en stor betydning for
den daværende ungdom. Ungdommen satte sig mod normerne og de gamle traditioner. De fandt sig
selv, udviklede sig til teenagere og senere voksne. Hovedessensen i musikken var at føle sig mere
fri. Dansen havde på samme måde en stor betydning. Ligesom de sortes musik dukkede op,
dukkede også de latinamerikanske danse op. Budskabet med disse danse, var ligesom musikken;
frisind, udvikling, og opgør mod normerne. Især de svingende hofter og de sexede undertoner, gav
anledning til stor kritik fra gennemsnitsmennesket. Det var ligesom med musikken, at ungdommen
tog godt imod de latinamerikanske danse, igen for at gøre opgør mod normerne og traditionerne.
For at sætte et eksempel på denne udvikling, inddrager jeg Baby fra ”Dirty Dancing”. Hun gør
opgør mod sin far i filmen, da hun møder den nye musik og dans. Dansen giver hende også følelser,
og mulighed for at kunne udtrykker sig kropsligt. Dette ser vi igennem analysen af danseklippet.
Den nye og provokerende musik og dans, gav altså mange unge, muligheden for at udtrykke sig,
ændre sig, og bryde op mod normerne i starten af 60érne.
SRO: Idræt og Musik
19/02-2010 af:
Side 12 af 13
Litteraturliste
Bøger
Nielsen, Per Reinholdt: Rebel & Remix - rockens historie. 1. udg. Systime, 2003. (Bog)
Sneum, Jan: Politikens store rock leksikon. 4.. udg. politiken, 2004. (Bog)
Kristensen, Jytte m.fl.: Sportsdans -i takt og utakt. 1. udg. Systime og Danmarks højskole for
legemsøvelser, 1994. (Bog)
Winther, Helle m.fl.: Fodfæste & himmelkys - Undervisning i rytmisk bevægelse, gymnastik og
dans. 1. udg. Københavns Universitet og Forlaget Hovedland, 2007. (Bog)
Grønager, Johannes: Nøgle til musikken -Grundlæggende musikteori. 1. udg. systime, 1999. (Bog)
Internet
About.com-Dance. Udgivet af The New York Times company. Internetadresse:
http://dance.about.com/od/partnerdancestyles/qt/Mambo.htm - Besøgt d. (Internet)
country. Udgivet af wikipadia. Internetadresse: http://en.wikipedia.org/wiki/Country_music -
Besøgt d. (Internet)
Blues. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse: http://en.wikipedia.org/wiki/Blues_music - Besøgt d.
(Internet)
