Guldnotat til ’Dokumentar og virkelighed’
EN HJÆLPENDE HÅND ................................................ 1
NOTEPAPIRET ................................................................ 1
TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................... 1
OPGAVEFORMULERINGEN ......................................... 2
TEMAET ....................................................................... 2
PUNKTERNE .................................................................. 2
OPBYGNING OG OMFANG ................................................. 2
ARBEJDSFORMERNE, DER SKAL ANVENDES ................ 3
SYNSPUNKTER I TEKST 6 [REDEGØRELSE] ................... 3
HOVEDSYNSPUNKTER ...................................................... 3
Dokumentarfilm er ikke virkelighed ....................... 3
Der er ikke stor forskel mellem dokumentarfilm og
fiktionsfilm ............................................................. 5
Sandheden og ansvaret ligger hos instruktøren ..... 5
ARGUMENTATIONSFORMEN [KARAKTERISTIK] .......... 7
ARGUMENTTYPER ........................................................... 7
OPBYGNING AF ARGUMENTATIONEN .................................... 9
DISKUSSION ............................................................. 10
HVORDAN SKAL DU DISKUTERE? ....................................... 10
1. EN DISKUSSION AF SYNSPUNKTERNE I TEKST 6 ................... 11
2. ANDRE SYNSPUNKTER OG PERSPEKTIVER ......................... 12
Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på
overskriften i indholdsfortegnelsen
1
En hjælpende hånd
Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige
præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt
andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi,
som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har
fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer,
som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at
lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre:
straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har
et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe
dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere
sammenhængende.
Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af
citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt
også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde
hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du
er enig.
NB: Vi vil bruge ordet ”vi” igennem notepapiret til at huske dig
på, at der altså er tale om vores subjektive fortolkning af
synspunkter og citater.
Notepapiret
Notepapiret er altså en indsamling af alle de synspunkter,
argumentation, elementer, citater vi finder, det kunne være
relevant at komme ind på i en analyse af teksten/teksterne. Du
kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din opgave, og
dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og
citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave
og til at pege dig i retning af netop din analyse.
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave
analysen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor
selv at prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du
anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud
af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.
Trin for trin vejledning
Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin
vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på
analysen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter,
hent vejledningen til kronik her.
2
Opgaveformuleringen
Opgaveformulering skal du forstå som den overordnede ramme
for din kronik. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen
rigtigt, giver den dig den struktur, som du skal bygge din opgave
op om. På den måde er opgaveformuleringen en stor hjælp for
din kronik. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge
opgaveformuleringen til ”Dokumentar og virkelighed”.
Temaet
Temaet for din kronik står som det første i opgaveformuleringen.
Temaet er: ”Dokumentarfilmens forhold til virkeligheden”. En
dokumentarfilm filmer noget i verden, fx en arbejdsplads, en
sportsmands hverdag, eller dagligdagen i et fængsel. Ét af de
store spørgsmål inden for filmfaget er, hvordan dokumentaren
forholder sig til den virkelige verden: Viser dokumentaren
virkeligheden, som den er, eller viser dokumentaren en iscenesat
og derfor uvirkelig udgave af verden?
Punkterne
Med temaet ”Dokumentarfilmens forhold til virkeligheden” i
baghovedet, skal du skrive en kronik, der skal indeholde følgende
tre punkter:
En redegørelse for synspunkterne i Jeg er en af dem, der tror,
at sandheden er min (tekst 6).
En karakteristik af argumentationsformen i Jeg er en af dem,
der tror, at sandheden er min (tekst 6).
En diskussion af synspunkterne i teksten.
Opbygning og omfang
Skriv din kronik, sådan at du begynder med redegørelsen,
derefter går videre til karakteristikken og slutter af med
diskussionen. På den måde får din opgave en god struktur fra det
redegørende til det analyserende og perspektiverende. Husk at
gemme tid og plads til din diskussion, da den er en vigtig del af
din opgave! For mere hjælp til opbygningen af din kronik, se da
vejledning til kronik her.
3
Arbejdsformerne, der skal anvendes
Redegørelse: Her skal du finde synspunkterne i tekst 6 og
præsentere dem objektivt for din læser, dvs. uden at give udtryk
for dine egne holdninger til teksten, men med dine egne ord.
Fokuser særligt på de punkter, der har med dokumentarfilmens
forhold til virkeligheden at gøre.
Karakteristik: Her skal du vise hvilken form for argumentation,
der anvendes i tekst 6, og hvordan denne argumentation virker.
Dvs. du skal finde de typiske argumenter i teksten og vise,
hvordan de virker overbevisende på læseren.
Diskussion: Her skal du selv komme på banen i en diskussion af
synspunkterne i tekst 6. Du skal altså diskutere, om du mener
synspunkterne i tekst 6 er gode og rigtige, eller om du mener de
er dårlige og forkerte. Til slut kan du komme med dine helt egne
synspunkter og perspektiver på emnet. Husk hele tiden at
argumentere for dine holdninger!
Synspunkter i tekst 6 [redegørelse]
Det første, du skal gøre i din kronik, er, at finde de væsentligste
synspunkter i Jeg er en af dem, der tror, at sandheden er min
(tekst 6). Med din redegørelse skal du sætte læseren ind i, hvad
der er væsentligt i teksten i forhold til temaet,
dokumentarfilmens forhold til virkeligheden. Redegørelsen skal
være det fundament, som du skal bygge din karakteristik af
argumentationsformen og din diskussion ovenpå. Opgaven
bevæger sig på den måde fra redegørelsen over i
karakteristikken og ender med diskussionen. Vi har her fundet
tre hovedsynspunkter i teksten med en række
undersynspunkter. Undersynspunkterne udbygger, hvad Max
Kestner mener med hovedsynspunkterne.
Hovedsynspunkter
Dokumentarfilm er ikke virkelighed.
Der er ikke stor forskel mellem dokumentarfilm og
fiktionsfilm.
Sandheden og ansvaret ligger hos instruktøren.
Dokumentarfilm er ikke virkelighed
Film er historier om virkeligheden
Dokumentarfilmen fortæller ikke sandheden om virkeligheden,
men fortæller derimod en bestemt historie om virkeligheden,
4
som instruktøren har valgt at fortælle. Dette kræver både mange
valg og fravalg:
”Vi fortæller ikke virkeligheden. Vi fortæller historier om den.
Virkeligheden er i sig selv ikke en historie. Den er uendelig, så
det kræver mange valg og uendeligt mange fravalg at fortælle
en historie.”
Den planlagte film er lige så sand som den uplanlagte film
En dokumentarfilm, hvor instruktøren går ud i verden uden en
plan og filmer nogle tilfældige begivenheder, viser ikke
virkeligheden på nogen mere sand måde, end en
dokumentarfilm, hvor scenerne er planlagt og bevidst
instruerede:
”… det bygger på en forestilling om, at hvis en film er bevidst
planlagt og gennemtænk, inden den optages, er den ikke
sand. At sandheden tilhører de film, der er optaget
bevidstløst, uplanlagt og uigennemtænkt.”
Fortællingen eksisterer ikke uden filmen – den rene
dokumentar er en illusion
Nogle mennesker tror, at fortællinger er noget, der findes ude i
verden, og som bare venter på at blive fortalt. Men sådan er det
ikke. Fortællingen eksisterer først i det øjeblik, den bliver fortalt,
fx i filmen. Derfor er den rene dokumentar, som bare ’viser’
fortællingen uden at skabe den, en illusion. Fortællingen skabes
af filmen:
”Man snyder sig selv, hvis man tror, historier er noget, der
ligger ude i verden – noget, som kan hentes ind og fortælles
[…] I hvilken form skulle historien findes derude? Som et slags
fantom, der blot endnu ikke har givet sig til kende? […]
Historien – filmen – bliver til i det øjeblik, den fortælles. Den
eksisterer ikke før. Ikke et sekund før.”
Nyhederne er heller ikke virkeligheden
Den almindelige nyhedsjournalistik viser heller ikke
virkeligheden, som den er. Nyhederne viser et bestemt udsnit af
verden og de vises gennem en bestemt synsvinkel, som ikke er
fyldestgørende for virkeligheden:
5
”Nyhedsjournalistik er heller ikke virkeligheden. Og hvor
befriende og spændende er det ikke, når en reporter står i en
direkte transmission fra et fremmed land og fortæller, hvad
han tror, der sker omkring ham. Når han ikke længere påstår,
at det er virkeligheden, men i stedet tilstår, at det er hans
oplevelse af virkeligheden.”
Der er ikke stor forskel mellem dokumentarfilm og
fiktionsfilm
Virkeligheden er både dokumentarfilmens og
fiktionsfilmens materiale
Filmen er ikke virkelighed, men virkeligheden er filmens
materiale, dvs. det stof, der filmes, og som instruktøren bruger
til at lave en historie af. På den måde er der ikke forskel på
dokumentarfilm og fiktionsfilm. Begge typer film er fortalt af en
instruktør, og begge bruger virkeligheden som materiale til at
fortælle en bestemt historie om vores virkelighed:
”[virkeligheden] er blot et materiale. Som blækket i pennen.
Ligesom den vel sagtens er materialet til de film, der normalt
kaldes fiktion. Derfor er der ikke nogen væsensforskel på det,
vi kalder fiktion, og det, vi kalder dokumentar. Det er historier
om vores virkelighed, fortalt af nogen.”
Sandheden og ansvaret ligger hos instruktøren
Alle film er instruerede – den gode film er den
velinstruerede film
Alle film er instruerede. Selv i de mest uplanlagte
dokumentarfilm har instruktøren foretaget visse tilvalg og fravalg
af, hvad der filmes. Allerede deri ligger en vis instruktion.
Forskellen mellem gode og dårlige film ligger derfor i, hvordan
de er instruerede. Den gode film er den velinstruerede film, der
er bevidst om, hvordan den selv virker:
”Jeg vil meget gerne indrømme, at jeg instruerer mine film.
For jeg sætter en ære i det. Alle film, også dokumentarfilm, er
instruerede. Nogle er bare bedre instrueret end andre. En god
film virker bevidst. Som en bevidsthed, der selv ved, at den er i
færd med at fortælle.”
Instruktøren bærer ansvaret for filmen
Ingen film viser virkeligheden, som den er, heller ikke
dokumentarfilm. Derimod er instruktøren den, der iscenesætter
6
og fortæller filmen. Dette er vigtigt at indse for instruktøren, for
det overlader ansvaret for filmen på hans/hendes skuldre. Hvis
filmen var virkelighed, ville det være filmens aktører, der var
ansvarlige, men sådan kan det ikke være:
”Som instruktør oplever jeg, at det er afgørende […] at
vedkende sig, at filmen ikke er virkeligheden. Moralsk set
bliver det betænkeligt, for ikke at sige farligt, hvis man påstår
det modsatte: At man ikke er en fortæller. At man blot er en
viderebringer af virkelighed. For så er der jo ikke nogen til at
tage ansvaret for historien. […] hvis ikke fortælleren tager
ansvaret for historien, vil de medvirkende i filmen ofte stå
tilbage med ansvaret. Og de kan jo ikke tage ansvaret for en
historie, som jeg fortæller.”
Vigtigt med bevidst reflekterende instruktører – den
gode film er bevidst tilrettelagt
For at skabe gode og kvalitetsbevidste dokumentarfilm, er det
vigtigt, at instruktøren er bevidst om, hvordan og hvorfor han
vælger at filme og fortælle om lige præcis det udsnit af
virkeligheden, som han gør. Den gode film er vel tilrettelagt og
gennemtænkt:
”Måske er det specielt vigtigt for dokumentarister at spørge
sig selv, hvad det er, man fortæller. For det er let at snyde sig
selv, derude i virkeligheden. […] Virkeligheden er fyldt med
kulisser og spillere over det hele. Og hvis man ikke tager
beslutninger på forhånd, er man tilbøjelig til at følge de
udvendige begivenheder. […] Enhver scene kræver sin helt
egen instruktion, og de bedste dokumentariske øjeblikke er
som regel meget godt tilrettelagt.”
Det dokumentariske øjeblik er ’sandt’
For instruktøren gælder det om at indfange ”det dokumentariske
øjeblik”, hvor filmen viser noget ægte og intenst, som derfor
opleves som ’sandt’. Det kan være et spændingsforhold mellem
to personer, en stemme der tydeligvis har svært ved at tale
sandt, men det kan også være en skuespiller, der agerer
troværdigt i en film:
”Et dokumentarisk øjeblik er noget, der giver en film liv. Det er
noget, der ikke helt kan ses. Det er spændinger mellem
mennesker. Det er løgnen eller tvivlen i stemmen. Det er det
splitsekund, der tøves. Og det er afgørende for en film, at den
7
er levende. At rammen er fyldt ud med liv. Fyldt med
sandhed.”
Sandheden ligger i instruktørens måde at lave filmen på
Sandheden i filmen skal ikke måles på, om filmen viser noget,
som det er virkeligheden. Filmens fortælling kan aldrig være
”sand”, forstået på den måde, at den viser den nøgne sandhed
om virkeligheden. Sandheden skal derimod måles på, om
instruktøren har fået filmen til at sige noget sandt om verden på
den måde, at filmen virker troværdig for seeren og rammer
seeren. På den måde er det instruktøren, der har sandheden i sin
hånd:
”Sandheden ligger inde i maven. Det er det instrument, vi
vurderer en scenes troværdighed med. Hvis det virker, er det
sandt. Sandheden er min.”
Argumentationsformen
[karakteristik]
Du har nu redegjort for de væsentligste synspunkter i teksten, og
du er nået til at karakterisere argumentationsformen. Dette kan
du bedst gøre ved at finde og analysere nogle karakteristiske
typer af argumenter i teksten. Dvs. du skal vise, hvilke
argumenter, Max Kestner bruger, og karakterisere hvordan disse
argumenter virker. Her vil vi vise dig de vigtigste
argumentationstyper i teksten og analysere, hvordan de virker
overbevisende på læseren. Endelig vil vi se på, hvordan Kestner
overordnet bygger sin argumentation op i tekst 6.
Argumenttyper
Subjektivt sprog
Kestners tekst tager udgangspunkt i hans egne erfaringer som
dokumentarfilmsinstruktør. Derfor skriver han i et subjektivt
sprog, hvor han kommer med sine egne holdninger til emnet og
bruger mange formuleringer som ”jeg”, ”mig” og ”min”. Dette er
en stærk overtalelsesteknik, som spiller på at få læseren til at
leve sig ind i situationen og holde med Kestner som person. Det
giver både Kestner troværdighed (etos-argument) og påvirker
læseren følelsesmæssigt (patos-argument):
- Overskriften: ”Jeg er en af dem, der tror, at sandheden
er min.”
8
- ”På sin vis er jeg ligeglad med synspunktet. Jeg ser ingen
forskel på dokumentarfilm og fiktionsfilm – som
produkt. Når spørgsmålet alligevel irriterer mig…”
- ”Jeg vil meget gerne indrømme, at jeg instruerer mine
film. For jeg sætter en ære i det.”
- ”Som instruktør oplever jeg, at det er afgørende […] at
vedkende sig, at filmen ikke er virkeligheden.”
- ”Sandheden ligger inde i maven […] Sandheden er min.”
Taler til fornuften (logos-argument)
Kestner taler meget til folks tanke og fornuft med rationelle
argumenter. Logos-argumentet er karakteriseret ved et
”fornuftigt” udsagn, der skal gøre, at læseren kan indse, at et
bestemt synspunkt er rigtigt. Dette markeres ofte med ord som
”derfor”, ”fordi”, ”for” og ”jo”. Læseren vil oftest føle sig
overbevist af rationelle argumenter, selvom disse ikke
nødvendigvis underbygger synspunktet:
- ”Og de kan jo ikke tage ansvaret for en historie, som jeg
fortæller”
- ”[virkeligheden] er blot et materiale. Som blækket i
pennen. Ligesom den vel sagtens er materialet til de
film, der normalt kaldes fiktion. Derfor er der ikke nogen
væsensforskel på det, vi kalder fiktion, og det, vi kalder
dokumentar.”
- ”Hvis dokumentarfilm faktisk var virkeligheden, ville det
være ganske bemærkelsesværdigt dumt at sende dem i
fjernsynet eller vise dem i biografen. Virkeligheden kan
vi jo se ud ad vinduet, med vores egne øjne.”
Ledende/Retoriske spørgsmål
Kestner benytter sig i artiklen af at stille ledende spørgsmål, som
læseren kun kan besvare på én bestemt måde. Ved at stille
spørgsmål involverer han læseren, og ved at lede svaret i en
bestemt retning, får han læseren til at mene noget bestemt,
nemlig det samme som ham selv. Ledende spørgsmål er på den
måde med til at overbevise læseren om Kestners synspunkter:
- ”I hvilken form skulle historien findes derude? Som et
slags fantom, der blot endnu ikke har givet sig til
kende?”
- ”Og hvilket billede vælger man, hvis man ikke ved, at
man har et valg?”
9
Sandhedsargument
Kestner fremfører ’sandheder’ uden at begrunde dem, når han
argumenterer for, at det dokumentariske øjeblik er det
afgørende i film. Disse ’sandheder’ er i virkeligheden forklædte
påstande, der er svære at modsige, fordi de fremstilles som
åbenlyse sandheder. På den måde får Kestner læseren til at
acceptere synspunktet om det dokumentariske øjeblik, uden at
han behøver argumentere for det:
- ”Et dokumentarisk øjeblik er noget, der giver en film liv.
Det er noget, der ikke helt kan ses.”
- ”Hvad enten det handler om fiktion eller dokumentar,
har den gode scene det dokumentariske øjeblik i sig.”
Værdiladede ord
Kestner benytter værdiladede ord og vendinger, der skal påvirke
læseren til at være enig med ham:
Negativt ladede ord og vendinger skal gøre, at læseren
oplever synspunktet, om at dokumentarfilmen viser
virkeligheden, som falsk (patos-argument):
- ”bevidstløst, uplanlagt og uigennemtænkt”
- ”man snyder sig selv”
- ”betænkeligt, for ikke at sige farligt”
- ”let at snyde sig selv”
Positive ord og vendinger skal gøre, at læseren får sympati
for Kestners synspunkter (patos-argument):
- ”ansvaret for historien”
- ”nærværende og troværdigt og sandt”
- ”vække sig selv og lytte til filmens vilje”
- ”At rammen er fyldt ud med liv. Fyldt med sandhed.”
- ”dokumentariske øjeblikke”
- ”magien og øjeblikket”
Se Studiekompassets gennemgang af de tre klassiske appelformer, logos,
etos og patos, her.
Opbygning af argumentationen
I teksten bygger Max Kestner sit argument op om sine egne
subjektive erfaringer. I artiklens indledning taler han direkte om
sine egne oplevelser og holdninger til forholdet mellem
dokumentarfilm og virkelighed. På den måde opbygger han
troværdighed hos læseren. I tekstens midte går han over til at
udtale sig mere generelt om problemstillingen. Her bruger han et
10
mere objektivt og meget mindre subjektivt sprog, uden
formuleringer som ”jeg” og ”mig”. Det er i dette midterste afsnit,
at Kestner kommer med de fleste logos-argumenter, og det er
også her, han bruger sandhedsargumentet til at overbevise
læseren om, at det dokumentariske øjeblik findes, og at det er
det vigtigste i film. Endelig vender Kestner til slut i artiklen
tilbage til sin subjektive position og konkluderer på artiklen. På
den måde giver han artiklen en flot afrundet struktur, der
begynder og slutter med personlige oplevelser.
Argumentationen i tekst 6 er altså bygget således op: Subjektiv
fremstilling – objektiv fremstilling – subjektiv fremstilling.
Diskussion
Du har fundet de væsentligste synspunkter og argumenter i
teksten, og du er nu nået til at skrive selve diskussionen. Det er
her, din subjektive holdning skal skinne igennem til emnet.
Hvordan skal du diskutere?
I din diskussion skal du holde sørge for at fokusere på opgavens
tema, nemlig: ”Dokumentarfilmens forhold til virkeligheden”. Du
skal give dine egne holdninger til kende i forhold til Max Kestners
synspunkter på dette tema i tekst 6. Du skal altså tage
udgangspunkt i din redegørelse for tekstens synspunkter og
bruge disse som springbræt til en større diskussion af
dokumentarfilmens forhold til virkeligheden. Du kan evt. også
inddrage din karakteristik af argumentationsformen i din
diskussion. På den måde bygger du oven på dit fundament, som
er din redegørelse og din karakteristik. Til slut kan du komme
med dine helt egne synspunkter og perspektiver på
problemstillingen. Din diskussion kan altså indeholde følgende
punkter:
1. En diskussion, hvor du diskuterer og tager stilling til
tekstens synspunkter på dokumentarfilmens forhold til
virkeligheden.
2. En selvstændig diskussion, hvor du kommer med dine
helt egne holdninger og perspektiver på
problemstillingen.
NB: Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger! Du må
gerne være nuanceret i din diskussion og argumentere både for
og imod.
11
1. En diskussion af synspunkterne i tekst 6
Du kan grundlæggende overveje følgende spørgsmål, som tager
fat på tekstens holdninger til dokumentarfilmens forhold til
virkeligheden, og som du kan behandle i din diskussion:
Er du grundlæggende enig med Max Kestner i, at
dokumentarfilmen aldrig viser virkeligheden, som den er?
- Har Kestner ret i, at dokumentarfilmen ikke viser
virkeligheden, men derimod fortæller historier om
virkeligheden?
- Vil dokumentarfilmen altid være iscenesat på én eller
anden måde?
- Er den planlagte film, hvor det hele er iscenesat,
ligeså meget et udtryk for virkeligheden som den
uplanlagte film, hvor man fx bare går ud i verden og
filmer noget tilfældigt?
- Kan en dokumentarfilm vise et udsnit af
virkeligheden, som den er?
Har Kestner ret i, at der ikke er ret stor forskel mellem
dokumentarfilm og fiktionsfilm?
- Kan en fiktionsfilm være ligeså sand og virkelig som
en dokumentar?
- Er der ingen forskel på, om en film er iscenesat ned
til mindste detalje, eller om en film handler om noget
fra en helt almindelig hverdag? Er den ene film ikke
mere tæt på virkeligheden end den anden?
Hvis ikke der er forskel på dokumentarfilm og fiktionsfilm,
hvorfor skal vi da have dokumentarfilm i det hele taget?
- Kan fiktionsfilmen sige og gøre alt det, som
dokumentarfilmen kan? Eller?
Har Kestner ret i, at nyhedsjournalistikken ikke viser
virkeligheden, som den er?
- Er nyhedsjournalistik altid en bestemt fortolkning af
verden?
- Kan nyhederne vise et udsnit af virkeligheden på en
sand måde, selvom de vinkler begivenhederne på en
bestemt måde?
Er du enig med Kestner i, at det er vigtigt, at instruktørerne
er bevidste om, at de ikke viser selve virkeligheden, men
fortæller historier om virkeligheden?
12
- Er det instruktøren, der skaber sandheden i
dokumentaren?
- Er det vigtigt, at instruktøren tager ansvaret for
dokumentarfilmen? Eller er det okay at stille
personer i en dokumentarfilm til ansvar for, hvad de
gør og siger i en dokumentar?
Har Kestner ret i, at ”det dokumentariske øjeblik” er
afgørende for, om en film er god?
- Er du enig i, at det dokumentariske øjeblik findes?
Synes du, at Kestners argumenter i teksten er gode og
rigtige? Eller synes du, hans argumenter er dårlige og
forkerte? Begrund hvorfor.
2. Andre synspunkter og perspektiver
Det kan være flot, hvis du til sidst i din kronik kan inddrage andre
synspunkter og perspektiver på temaet ”dokumentarfilmens
forhold til virkeligheden”. Vi viser her nogle perspektiverende
spørgsmål, der går ud over tekst 6.
Hvorfor er dokumentarfilm og reality-Tv så populært, som
det er i dag?
- Fordi publikum tror, at de får direkte adgang til
andre menneskers virkelige liv?
- Fordi publikum gerne vil se moralske dilemmaer fra
det virkelige liv?
- Fordi publikum kan lide spændingen og identificere
sig med personerne ligesom i en fiktionsfilm?
Er reality-programmer som fx Paradise Hotel og Singleliv
virkelighed eller fiktion?
- Ville det gøre nogen forskel, hvis deltagerne bare var
skuespillere?
- Er der efter din mening forskel på, om det, man
filmer, er noget, man har iscenesat og instrueret,
eller om det er noget tilfældigt, der bare sker?
Reflekterer publikum i dag over, om dokumentarfilm og
reality-Tv er virkelighed eller fiktion?
Giver det overhovedet mening at skelne mellem fiktion og
virkelighed på film og i Tv?