DRAMA
Portfolio
Indhold
Indledning ..................................................................................................................................................................... 3
Mine forventninger til dramaundervisning: ............................................................................................... 3
Tidligere erfaringer: ............................................................................................................................................. 3
Introforløb ................................................................................................................................................................ 3
Gennemgang af teaterhistorien ............................................................................................................................ 4
Det græske drama ................................................................................................................................................. 4
Den græske scene: ............................................................................................................................................ 4
Commedia dell’árte ............................................................................................................................................... 5
Holbergs teater ....................................................................................................................................................... 5
Det klassicistiske teater ........................................................................................................................................... 6
Shakespeares tragedie: ....................................................................................................................................... 7
Det naturalistiske teater .......................................................................................................................................... 7
Stanislavskij ............................................................................................................................................................. 8
Kjeld Abell ................................................................................................................................................................ 8
Det episke teater......................................................................................................................................................... 9
Berthold Brecht ...................................................................................................................................................... 9
Det absurde teater ..................................................................................................................................................... 9
Moderne absurd teater: ......................................................................................................................................... 10
Performance teater.................................................................................................................................................. 10
90’ernes teater i Danmark .................................................................................................................................... 11
Masken: udstilling .................................................................................................................................................... 11
Musical ......................................................................................................................................................................... 11
Skolens musical / Urintown ............................................................................................................................ 12
Teaterteknik ............................................................................................................................................................... 12
Blikket: ..................................................................................................................................................................... 12
Stemmen: ................................................................................................................................................................ 12
Pausen: .................................................................................................................................................................... 13
Scenografi og forskellige scenetyper: .......................................................................................................... 13
De forskellige scenetyper vi har gennemgået gennem året: .......................................................... 13
Spænding: ............................................................................................................................................................... 14
Evaluering af hele året / Konklusion ................................................................................................................ 15
Kildehenvisninger .................................................................................................................................................... 15
Indledning
Mine forventninger til dramaundervisning:
Jeg forventer, at undervisning bliver seriøs og at der bliver fokuseret på hver enkelt elevs
udfoldelser inden for faget. Jeg forventer, at lære fagudtryk og begreber inde for dramatik.
Derudover forventer jeg, at udvikle mig personligt og forbedre mig i løbet af året. Jeg ser frem
til, at lære om teaters historie gennem tiden og leve mig ind i de roller vi får tildelt.
Sidst men ikke mindst glæder jeg mig til at se hvordan jeg kan bruge alt dette senere i livet og
i sammenhæng med andre fag.
Tidligere erfaringer:
Jeg har aldrig modtaget dramaundervisning før, dog har jeg på min folkeskole deltaget i vores
musical i biroller. Jeg har ingen baggrundsviden inde for faget og er derfor spændt på at lærer
en masse nye ting inde for faget dramatik.
Introforløb
I vores introforløb startede vi med navneleg for, at lærer hinanden bedre at kende. Derefter
fik vi et kort digt af Brecht ”Forræderiet” som vi skulle improvisere og læse højt for resten af
klassen. Vi arbejde med kropssprog, blik, tale/formidling, selvstændighed, åbenlighed,
ansvarlighed og pauser, som vil blive beskrevet senere i dette portfolio. De følgende moduler
arbejde vi med improvisationer ud fra replikker fra ”Kisten”. Vi arbejdede med
dilemmateater, hvor vi var delt op i dommerpaneler og skuespiller. Vi blev stillet overfor et
dilemma og skulle traffes en beslutning, altså løse dilemmaet.
Vi besøgte udstillingen ”Masken” på Ny Carlsberg Glyptoteket, jeg vil gå mere i dybden med
denne udstilling senere i portfoliet.
Gennemgang af teaterhistorien
Hver tidsperiode har skabt sin specielle dramatype, en speciel genre, som er præget af tidens
ideer, tilværelsesopfattelse og miljø, skabt i en form, der passer til indholdet.
Herunder ses en gennemgang af teaterhistorien:
Det græske drama
Ca. 400 år f.kr. i Grækenland, blev den aristoteliske spillestil opfundet. Navnet aristotelisk
stammer fra Aristoteles som var filosof i antikken. Man skelner mellem to genre - tragedien og
komedien, som har hver deres hovedsigte og karakteristika. Aristoteles sætter ord på det
traditionelle dramas opbygning, hvilket vi også kender som den aristoteliske model og de tre
enheder, som blev brugt frem til det 20. Århundrede. Strukturen var således begyndelse
midte afslutning. Handlingen er derfor nem at forstå og strækker sig ofte over 24 timer.
Disse stykker blev spillet i arenaer, hvor akustikken var god og skuespillerne nemt kunne
høres. Målet med stykket var at opnå kartarsis.
Næsten alt drama gennem tiden er inspireret af den aristoteliske model.
Den græske scene:
Denne scene blev udviklet i Grækenland til en underholdnings scene som bl.a. gladiatorer
brugte til at kæmpe mod hinanden, men også som religiøs danseplads. Pladsen kaldtes
Orchestra. Tilskuere sidder op langs skråningen, ligesom i en foldboldarena. Senere blev det
omdøbt til skene. Dette billede illustrere hvorledes den græske scene så ud.
Tekster: Korsang (bilag 1)
For at leve os ind i den tids teaterform gennemgik vi teksten ”Korsang”. Vi var en gruppe på
ca. 6 som skulle læse teksten højt i kor.
Det handlede meget om, at holde koncentrationen, følge takten og time det, så vi sagde det i
samme tempo.
Digtet handler om de græske guder, hvilket var typisk for denne tid.
Commedia dell’árte
Commedia dellárte opstod i Italien 1500 tallet. Ordet betyder komdiekunst og stykket er
bygget på improvisationer hvorpå der blev gjort grin med systemerne og de højere magter, da
bønnerne og de lavest stillede var tilskuerne.
Spillestilen i denne tid er opbygget efter den feudale trekant, da den tids samfund var feudalt.
Det var Kongen der havde magten, dernæst adelen og til sidst bønner og tjenestefolket.
Der blev spillet over scenarier, hvor der bl.a. blev gjort brug af lazzier, hvilket er morsomme
inputs/gags overdrevet fysiske handlinger såsom lagkage i hoved, fuldemands scener el.
lign.. Skuespillerne har oftest de samme karakterer (fx. Den dovne, den snu osv.).
Disse scenarier var handlingsskelletter, som skuespillerne improviserede over.
Et fast hold skuespillere rejser rundt i landet og optrådte på torve og gadehjørner,
forestillingerne var aldrig de samme da scenarierne overlevede fra mund til mund og via.
Improvisation. Hver skuespiller indøvede hver sin egne lazzier (gags) for sin figur. Denne
improvisationskunst havde sine rødder I den græsk/romerske komedie.
sHolbergs teater
1700 tallet I Danmark. Ludvig Holberg skrev sine komedier, som var meget inspireret af
commedia dell’arte. Han arbejdede også med et fast typegalleri, hvor hver skuespiller havde
en overdrevne/stiliserede rolle som kendetegn (den snu, den uinteligente osv.).
Holberg benytter sig også af den aristoteliske dramastruktur (den feudale trekant), hvor de
snu tjenestefolk narrer de ”dumme” rige, ud i pinlige hændelser, hvor de bliver gjort til grin.
Dette ses tydeligt i et stykke som Jeppe på bjerget.
Film: ”Jeppe på bjerger”:
Jeppe på bjerget handler om en fattig bonde, hvis kone slår ham. Han bliver sendt ud for, at
købe nogle ting på markedet, men ender med at drikke sig fuld for alle skillingerne. Kongens
tjenestefolk finder ham i en høstak og beslutter, at tage ham med til slottet, da det kunne være
god underholdning for kongen, at narre Jeppe, ved at bilde ham ind at han er konge.
Vi så under forløbet scenen, hvor han vågner op i sengen og ikke kan forstå hvor han er. I
scenen kan man tydelig se hvordan kongens tjenestefolk narre ham, ved at bilde ham ind, at
han er blevet konge.
I slutscenen af ’Jeppe på bjerget’ vender rollerne, og Jeppe narre tjenestefolket og kongen så
meget, at de ville ønske de kunne stoppe ’legen’, da han begynder at tage kongens smykker og
behandle tjenestepigerne dårligt og sikanerende.
Hele stykket er spillet meget overdrevet og det underholder meget da Jeppes rolle er den
naive ”klovn”.
Intrige: er typisk for Holbergs teater. Intrige er en slags komedie i komedien. Det er når nogle
personer (ofte tjenere) narre hovedpersonen til at spille med. I ’Jeppe på Bjerget’ narres Jeppe
til at tro at han er konge.
Tekster:
- ”Eramus Montanus” af Holberg (Bilag 1A)
- ”Prøvespørgsmål til Holberg” (Bilag 1B)
Det klassicistiske teater
Det klassicistiske drama spilles i det barokke teater, som blev videreudviklet i Frankrig i 1600
tallet. Typisk for denne periode er opdeling i et scenerum og et tilskuerrum med en klar
adskillelse mellem scenen og tilskuere, hvilket er modsætning til arenascenen.
En stor kunstner som Moliére skrev i den klassiske romerske- og græske tid. Moliére skrev
hans stykker i ’La haute comédie’, hvilket betyder den ophøjede komedie. Nogle typiske titler
på Moliérekomedier kunne være ’den gerrige, den indblidt syge og misantroppen
(menneskeforagterne)’.
Komedien skal gengive ”naturen” og vise menneskers naragtighed med f.eks. karakterer som
en sur, en nar, en skinsyg. Den klassicistiske komedie følger reglerne for det klassiske drama,
som er bygget op efter en aristoteliske model:
Shakespeares tragedie:
Skrives i det feudalismens tidsrum. Verdensordenen kalde Shakespeare naturen, denne natur
er ikke det vi i dag forstår som naturen, men at natur f.eks. kongen er over adelsmanden.
Shakespeares tragedie er ikke kun tragedie fordi de ender sørgeligt, men de er tragedier fordi
der er nogen der bryder naturens love ved f.eks. at tage ting i egen hånd, som i ’Hamlet’ hvor
bror myrder bror for at blive konge.
Tekster
Vi spillede en scene fra Williams Shakespeares stykke”Hamlet”
Det naturalistiske teater
Foregik i perioden tallet i Europa. I denne periode skulle teateret være realistisk
og så naturligt som overhovedet muligt I modsætning til den tidligere teaterform hvor alt
havde været anti-illisionsteater, altså hvor intet ligner virkeligheden.
Det var en reaktion på samfundets industrialisering, og der var derfor fokus på
naturvidenskaben, teknologi og udvikling. Indholdet af dramaet var en sand og objektiv
skildring af virkelighed og samfund.
Altså – Hverdagsskildring udviklingsproces realisering.
Scenen var realistisk og autentisk, ved hjælp af scenografi såsom møblering og detaljerede
kostumer, skildrede man mellem arv, miljø, race, samfund m.m.
Man forsøgte, at skabe en virkeligheds illusion på teatret med den såkaldte fjerde væg
(kukkassen) – dvs. At man ignorerede publikums tilstedeværelse.
Stanislavskij
Stanislavskij mente at skuespillerne skulle leve sig ind i rollen og dermed påtage sig de
følelser som rollen havde. Stanislavskij har et af de vigtige elementer indenfor skuespil,
nemlig; motivering, dvs. Skuespilleren skal vie hvad de gør og hvilken hensigt der er med det
de gør.
Kjeld Abell
Kjeld Abell var imod naturalismen, da han ikke mente at teateret skulle ligne virkeligheden og
følge virkelighedens love, men at det derimod skulle være sin egen virkelighed. Han mente at
virkeligheden skabes ved hjælp af lys, lyd, rekvisitter, sætstykker osv. En af Kjeld Abells
kendte stykker er bl.a. ’Melodien der blev væk”
Tekster:
- Ingen møder nogen urpremiere af Peter Asmussen (Bilag 2)
- Moder kærlighed
- Frit efter Perruccis skitser Klassisk dialog for de unge elskende (Bilag 3)
- Stykke spillet ud fra et billede af person (Bilag 4)
- Naturalistisk teater hvor vi spillede rollerne K og M (Bilag 5)
Det episke teater
Det episke teater startede i 1920’erne i Tyskland. Episk teater er anti illusions teater, hvilket
er en bestræbelse på, at fastholde publikum i, at forholde sig rationelt og analytisk til
handlingen på scene.
I episk teater er der illusionsbrud, som f.eks. orkesteret er på scenen, et skilt med budskab,
henvendelse til publikum. Skuespilleren skal prøver at uidentificeret sig med rollen, ved f.eks.
at spille rollen i 3.person.
Berthold Brecht
Berthold Brecht 1898 – 1956, var tysk dramatiker, forfatter og systemkritiker. Han ville
bevidstgøre publikum og tale til dets fornuft, og kalder sin teaterstil for episk teater.
Hans formål med, at spille teater var at bevidstgøre publikum med henblik på, at sætte det i
stand til at forandre verden. Publikum skal tænke, at alt kunne gøres anderledes. Episk teater
er en modsætning til dramatisk teater, som går mere ind på publikums følelser, så de bliver
mere grebet af handlingen.
Tekster:
- Forræderiet af Bertolt Brecht (Bilag 6)
- ”Et dommerpanel” (Bilag 7)
- ”Kisten” (Bilag 8)
Berthold Brecht
Det absurde teater
Startede i 1950’erne. Det absurde teater demonstrerer, at livet er absurd.
Udgangspunktet er, at livet havde mistet sin betydning, når mennesket baserede deres lov på
forkerte værdier.
Det var tiden efter 2. Verdenskrig, hvor alt kunst blev udtrykt absurd. Både drama, malerier
og skrevne kunstværker blev fremstillet i dadaisme eller absurd. På scenen fortælles der ikke
om hvordan livet er, Det ved man i forvejen. Der er derfor ingen handling, forklaring eller
moral.
Scenografisk er der intet tidsbillede, antydet miljø eller sted. Belysningen er meget unaturlig,
der er få rekvisitter i brug og mange regibemærkninger. Derudover bruges humor og ironi en
del og sproget giver ofte ingen mening. Et eksempel på et stykke fra denne tid kunne være
’Mens vi venter på Godot’, hvilket vi også har spillet en scene fra.
Tekster:
- ”Enetime” (så et klip fra ”enetime”) (Bilag 9)
- ”Det absurde teater” af Johannes Sløk(Bilag 10)
- ”Stolene” (Bilag 11)
Moderne absurd teater:
Det moderne absurd teater beskæftiger sig med en barnlighed i form af: egoisme,
umiddelbarhed og en søgen efter tryghed der dog skaber ensomhed, idet at karaktererne
lukker sig selv inde i den her ”tryghedsboble” og derfor hverken ser verden eller møder nye
mennesker.
Performance teater
Slutningen af de 20. Årh. I Danmark. Idet man har fjernet sig så meget fra der traditionelle
drama (Aristoteles og illusionsteateret) bliver teatret for alvor en kunstform man kan
eksperimentere med. En del nye former for teater dukker op, hvor f.eks. scenografi, lys og lyd
eller kroppen kan spille en meget større rolle end selve skuespillet. Det gælder nu om at
henvende sig sensorisk til publikum frem for logisk handlingspræget. Det gælder om at
nedbryde de traditionelle betydningsstrukturer for om muligt at skabe nye.
Tekster:
- Digt ’Håndens skælven i november’, af Henrik Nordbrandt (Bilag 12)
90’ernes teater i Danmark
I 1990’erne kom en ny form inde for dramatikken. Nye danske dramatikere som Line
Knutzon, Astrid Saalbach, Nikoline Werdelin og Jokum Rohde skabte en ny trend af skuespil,
hvis kendetegn var en blanding af realisme, men også det absurde.
Denne blanding af de to former for dramatik fører ofte en tragisk - komisk stemning med sig.
Scenografien er ikke særlig detaljeret, men antydet – man taler derfor om et symbolsk rum.
Først bliver man jo født af Line Knutzen er et kendt stykke fra tiden.
Masken: udstilling
Vi var onsdag d. 30/9 på maskeudstilling på Ny Carlsberg.
Vi så hvordan masker har været et centralt motiv i europæisk maleri og skulptur i tiden 1850
til 1920. Udstillingen havde inspiration fra den ægyptiske, græske og romerske antik og
masken var over tid mere og mere blevet en selvstændig del af billedkunsten med stort
udtryks form, og vi så således hvordan masken var blevet brugt gennem tiden, i de forskellige
teatregenre.
Vi har efterfølgende arbejdet med masker i timerne, hvilket har været en udfordring, da man
skal bruge kropssproget som udtryktform.
Se vedlagt folder (bilag 13)
Musical
Genren opstod på Broadway i USA og stammer fra det engelske komdie. Musical er et skuespil
eller en film, som fokuserer på dans, musik og sang. Gode eksempler på verdensberømte
musicals: ”Les Miserrables”, ”West side story og Wicked”.
En nyere musical kunne være High school musical eller Hair spray.
I de tidlige musicals var der meget talt dialog, men gennem tiden ændrede dette sig til at ligne
opera.
En musical handler meget om, at replikkerne bliver sunget og der indgår oftest mange
dansekoreografier.
Skolens musical / Urintown
Skolen spillede i vinters en musical kaldet ”Urinetown”.
Det handler om ”Urinetown”, som har restrektioner på vand og derfor skal folk betale for at gå
på de offentlige toiletter. Hope som er Caldwell’s datter, vil ikke være en del af projektet og
derfor gør hun oprør sammen med Bobby Strong og resten af byens befolkning. Mens de gør
oprør fanger politiet Bobby Strong og fordi han ikke vil indordne sig, kaster de ham ud fra en
bygning til ”urinetown” (han dør).
Hope og oprørene vælter monopolfirmaet og indfører gratis tisseri. Grundvandet bliver
forurenet og alle lider.
Kropssprog og holdning/blikket/ kostumer og rekvisitter
Teaterteknik
Vi har i løbet af året lært, at bruge forskellige teknikker inden for drama som bruges når der
spilles teaterstykker:
Blikket:
Blikket er en meget vigtigt element og man kan bruge det på mange måder. Hvis to
skuespillere på scenen kigger hinanden i øjnene, er det med til at skabe stemning, og
intensivere dialogen. Derudover kan man også bruge blikket til, hvis skuespillerne f.eks. følger
en person eller et objekt med blikket, styre publikums opmærksomhed også på det. Man kan
også bruge blikket til at se fraværende ud, hvis man f.eks. kigger ned i gulvet eller op i loftet,
mens en medskuespiller snakker til en, på den måde skabes en uinteresseret og
ukoncentreret rolle.
Alt afhængig hvordan man bruger blikket, skabes forskellige stemninger og følelser.
Stemmen:
Stemmen bruges også som et vigtigt element i skuespillet. I det absurde teater har man typisk
en monoton og opgivende stemmeføring, for at forstærke indtrykket af den meningsløse
tilværelse. Derudover bruges stemmen også, alt efter sin karakter. Endvidere kan kor typisk
meget overvældende, og kan være godt, hvis det f.eks. skal illustrerer rollens
underbevidsthed, som skal overbevise rollen om at gøre det rigtige. Det kunne også være de
højere magter eller guder, som kunne illustreres af at tale i kor.
Pausen:
Pauser kan bruges på flere måder. Man kan f.eks. bruge det til, at intensivere en situation, hvis
en rolle eksempelvis lige har spurgt sin medrolle om han har været hende utro, denne pause
skaber spænding.
Pausen kan illustrere, at man overvejer noget, altså hvis man f.eks. tænker tilbage for at
komme i tanke på noget.
Scenografi og forskellige scenetyper:
Scenografi skal støtte skuespillernes udtryk. Derfor er det vigtigt, at tilpasse lyd og lys til
skuespillerne. Generelt skal de scenografiske elementer der har en praktisk funktion/
anvendelse i skuespillet, under alle omstændigheder være på plads fra starten af.
Der findes mange ting inde for scenografi, men vigtigst af alt er scenen. Der findes rigtig
mange former for scenetyper, og det har en stor betydelig for skuespillet, hvordan publikum
er sat i forhold til, hvor stykket fremføres. Scenografien er også med til at skabe spænding.
De forskellige scenetyper vi har gennemgået gennem året:
1. ”Kukkassen / den 4. Væg”: Da man kan fornemme den 4. Væg. Det skal for publikum
føles som at sidde og kigge ind i f.eks. en dagligstue med 4 vægge. Skuespillerne får på
intet tidspunkt øjenkontakt med publikum.
2. Åbenscene
3. Amfiteater: Hvor tilskuerpladserne er bygget trinvis op omkring en arenascene.
4. Arenascene: En firkant eller rund scene med publikum placeret rundt om scenen, som i
f.eks. i græske teater (se billede under det græske teater) Denne form for scene
anvendes ofte i moderne teateropførelser, men ses også f.eks. i cirkus.
5. Formalscene: En scene med fast sceneopbygning (baggrund, kulisser), dvs. At det var
den samme fra forestilling til forestilling, kun varieret med enkelte løse sætstykker.
6. Mise-en-scene: Iscenesættelse.
7. Platformscene: Et scenegulv på stolper – som i Shakespearteatret – med tilskuerne
placeret på de tre sider af scenen.
8. Proscenium (forscene): Den del af scenegulvet, der ligger foran tæppe eller selve den
ramme, der adskiller scene og tilskuerrummet.
9. Totalteater: Her spilles stykket blandt publikum.
Spænding:
Spænding er en af dramatikkens vigtigste emner. Man kan skabe spænding på mange måder.
Rent teoretisk er spænding to kræfter mod hinanden. F.eks. To roller med høj status mod
hinanden, altså modsat rettende handling.
Evaluering af hele året / Konklusion
Jeg har igennem hele dramaforløbet fået et rigtig godt overblik over teaterets og dramaets
historie.
Hver sin tidsperiode har haft sin egen genre indenfor drama, dette gælder scenen, kulisser,
rekvisitter, skuespillermetoder osv.
Jeg vil tro at dramaet vil fortsætte sin udvikling i mange forskellige retninger, alt afhængig af
samfundets udvikling, da dramaet afspejler tiden den er lavet i.
Jeg vil fremover få mere ud af at gå i teateret, da jeg nu er ”klædt bedre på”, til at kende og
analysere hvordan dramtikerne gerne vil have publikum opfatter stykket.
Alt i alt har det været rigtig sjovt, at deltage i dramatimerne. Et sjovt og spændende fag.
Kildehenvisninger
Komma’s teaterbog, af Arne og Ole Skov Thomassen samt diverser tekster udleveret i årets
løb, som er beskrevet under de enkelte genrer.