
10
tilflyttere, og det skabte store og beskidte slumkvarterer, og generelt dårlige hygiejniske forhold.
Det var et stort problem, at der hverken var kloaksystemer eller forsyninger med rent vand.
Desuden var der dårlige boligforhold, dårlig mad, overbefolkning og forurening dagligdag i byerne
hvilket medførte en hurtig spredning af sygdomme m.v. Den dødelighed, som før
industrialiseringen havde været faldende, begyndte at stige igen på baggrund af de nævnte forhold.
Især børn overlevede ikke de svære vilkår i byerne. For at illustrere dette kan nævnes, at den
gennemsnitlige levealder for Manchesters arbejderbefolkning i 1830’erne blot var 17 år. I samme
årti var levealderen dobbelt så høj på landet
7
. Samtidig begyndte arbejdsløsheden, som landarbej-
derne i sin tid var flyttet væk fra, også at blive et problem i byerne, hvor arbejdsløsheden næppe
kom under 10 %
8
. Først i 1850’erne var man nået så langt i London, at et stort net af rørledninger
forsynede byen med rent vand, og nye kloakker førte spildevandet væk fra byen.
Med hensyn til den sociale lovgivning, blev der under den industrielle revolution udarbejdet en ny
fattiglov. Indtil 1834 ydede sognets fattighjælpskasse hjælp til trængende familier. Det var skat
betalt af jordbesidderne, og det blev givet til dem, der ikke kunne besørge deres nye familie. I 1834
blev loven lavet om ved indførelsen af en ny fattiglov. I stedet for at få penge, blev de fattige sendt
til den lokale fattiggård. Livet på fattiggårdene var dog barskt og streng organiseret. Bl.a. blev
familierne splittet ved ankomsten, maden var meget ringe, og alle beboerne på fattiggårdene,
inklusiv børnene, måtte arbejde hårdt. Generelt om levevilkårene under den industrielle revolution
kan man sige, at på trods af de store teknologiske fremskridt der blev gjort, hvorfor man også kunne
forvente en generelt højere levestandard, ikke for befolkningen blev synderligt forbedrede
levevilkår i denne periode. Først omkring 1850 havde man godkendt nye love og oprettet
velgørende institutioner, der skulle forbedre de fattiges kår.
6.3 Organisering af arbejderne
På grund af dårlige forhold for arbejderne under den industrielle revolution, opstod der en
arbejderbevægelse i de industrialiserede lande i løbet af 1800-tallet. Arbejderbevægelsen bestod i at
arbejderne organiserede sig i politiske partier og fagforeninger. Formålet med hele arbejdsbevægel-
sen var at fremme arbejdernes interesser, herunder at opnå bedre vilkår for arbejderne.
Fagforeningernes vigtigste redskab til at gennemføre ændringer var strejker, idet strejker var
forbundet med tab for både arbejderne og ejerne af fabrikkerne. I England var der derfor forbud
7
Syskind, Casper og Bo Söderberg: ”Det 20. århundredes verdenshistorie”, forlag: Systime 2008, side 16
8
Kilde den samme som ovenfor