
Historie opgave [navn fjernet] 2.f
Kongemagten
Egypterne troede, at deres farao var bindeleddet mellem guder og mennesker (livet og døden).
Derfor er kongemagten utrolig vigtig, når man skal forstå den egyptiske religions indflydelse på
samfundet. Faraoen var også opretholder af Ma´at, som var retfærdigheden og ordenen i det
egyptiske samfund , og tilintetgørelse af Isfet, som er kaos og uorden. Han besad denne magt, fordi
han var søn af solguden Re, der var konge over guderne. Troen på Ma´at havde samtidig den effekt
at religion, politik, og moral blev knyttet tæt sammen. Dette medførte at faraoen blev
guddommeliggjort, og da man ikke kunne trodse en guddom blev hans magt ubegrænset.
Under farao var embedsmændene, og den øverste af disse var viziren. Man kan sammenligne det
med en slags statsminister og en indenrigsminister i et i dag. De øvrige embedsmænd og præster var
lige under viziren, da kirken og staten var sammen. Man kan se at de var sammen, da nogle af
templerne også blev brugt til administrativt arbejde.
Templet
Templet blev kaldt hut netjer, hvilket betyder ”guds hus”. Templet er bestemt opbygget, og man ser
flere symbolske særpræg. Det var også i templet at gudernes sjæl befandt sig, når den besøgte
jorden. Hver gud havde sit eget tempel, der kunne altså kun bo en gud i hvert tempel, hvilket betød
at der var mere end et tempel i hver by. De var meget betydningsfulde for Egyptens folk, og i den
bagerste del af templet, der hvor sjælen opholdt sig, var rummet belagt med guld og ædelstene.
Templerne var opdelt i flere dele, i den første del var ”Den åbne gård”, som var omkranset af runde
søjler, og her hørte gudens orakel til. Det var stedet hvor almindelige mennesker kunne komme, og
her var intet tag. Det næste rum var der, hvor gudens bærestol var, og i hver side af dette rum var
der mindre rum, som var til kultgenstande. Bag bærestolen var det allerhelligste i hele templet, det
var her gudestatuen stod, altså her hvor gudens sjæl var til stede. Her kunne kun farao,
embedsmænd og præster komme, også her foregik ofringerne og dem foretog farao selv.