1ton mindre
Tænk over hvad du gør ved miljøet
Lærer
Eksamens projekt, kommunikation/it
Udarbejdet af;
[navn fjernet],
HTX 1. år
og Maja Nielsen.
HTX2007
[navn fjernet] Kommunikation/it 1. år 2008
Nielsen & [navn fjernet] eksamens projekt HTX 107
2
1ton mindre
Indhold HTX Skjern 2008
Titel: Mindsk co
2
udslippet
Tema: Eksamens opgave
Projektperiode: maj til juni
Sideantal: 14
Fag: kommunikation og IT C
Udarbejdet af:
[navn fjernet]
Maja Nielsen
Charlotte Møss Nielsen
Klasse: 107
Årgang: 2007
Vejleder:
Forord ................................................................................................................................................................ 3
[navn fjernet] Kommunikation/it 1. år 2008
Nielsen & [navn fjernet] eksamens projekt HTX 107
3
1ton mindre
Problemanalyse ................................................................................................................................................. 4
Problemformulering .......................................................................................................................................... 4
Problemafgrænsning ......................................................................................................................................... 4
Tidsplan ............................................................................................................................................................. 4
Afsender ............................................................................................................................................................ 4
Modtager ........................................................................................................................................................... 5
Gallups kompas ............................................................................................................................................. 5
Ideer ................................................................................................................................................................... 6
Skitsefase ....................................................................................................................................................... 6
Produktudvikling ................................................................................................................................................ 7
Medievalg .......................................................................................................................................................... 7
Overordnede idé (den røde tråd) ...................................................................................................................... 7
Produktbeskrivelse ............................................................................................................................................ 7
Aida modellen ................................................................................................................................................ 7
Balance og det gyldne snit: ............................................................................................................................ 8
Det gyldne snit i billedet ............................................................................................................................ 8
Farver ............................................................................................................................................................. 9
Farver i plakaten ...................................................................................................................................... 10
Endelige produkt ......................................................................................................................................... 10
Kildekritik ......................................................................................................................................................... 11
Test .................................................................................................................................................................. 11
Diskussion og perspektivering ......................................................................................................................... 11
Konklusion ....................................................................................................................................................... 12
Bilags oversigt .................................................................................................................................................. 12
Forord
Vi vil gerne sige tak til 1ton mindre kampagnen som har været meget behjælpelige med informationer, og
som har givet os lov til at bruge deres logo på vores plakat, da den kun skulle bruges til intern brug.
[navn fjernet] Kommunikation/it 1. år 2008
Nielsen & [navn fjernet] eksamens projekt HTX 107
4
1ton mindre
Problemanalyse
VI udleder stadig mere og mere co
2
, og forskere fastslår at hvis der ikke bliver gjort noget ved det med det
samme, vil vi snart stå overfor store klima ændringer. Vi kan bare se her i Danmark. Dagene med sne bliver
mindre og mindre, og om et par år får vi måske ikke mere sne.
Her er en kurve der viser at Danmark er en af de store co
2
syndere, når det gælder om co
2
udslip pr.
indbygger, og det er 3 gang højere end gennemsnittet på verdensplan →
Vi er dog stadig ikke oppe på niveau med f.eks. USA men hvis vi fortsætter på samme måde udleder vi snart
lige så meget som dem pr. indbygger.
[navn fjernet]
Problemformulering
- Kan vi få folk til at forbruge mindre co2
- Få folk til at forstå konsekvenserne
- Vil folk mindske udslippet for en værd pris
- Valget af afsenderen, det skal passe med målgruppen
- Få valgt det rette medie, så vi rammer målgruppen rigtigt
Alle
Problemafgrænsning
Vi har valgt ikke at lave en film, da vi ikke har den nødvendige viden om det, og da det ville tage en masse af
vores tid at lære det. Derfor har vi i stedet valgt at benytte tiden på vores rapport.
Alle
Tidsplan
Se bilag 1
Afsender
Vi har valgt at afsenderen skal være kampagnen ”1 ton mindre”. Kampagnen er lavet af Miljøministeriet og
Transport- og Energiministeriet, og er udformet som en hjemmeside. Kampagnen opfordrer hver enkelt
dansker til at mindske sit co2 udslip. Deres klare budskab er: ”Tag udfordringen og spar klimaet for et ton
co2”. Et ton co2 svarer til ca. 15 procent af vores gennemsnitlige, personlige udledning.
Kampagnens budskab skal som udgangspunkt nå ud til alle danskere på tværs af bl.a. økonomiske,
geografiske og holdningsmæssige forskelligheder. For at opnå dét mål benytter kampagnen sig af mange
forskellige medier, midler, kontaktpunkter og argumenter. Uanset om man er højtuddannet eller
lavtuddannet, ung eller gammel, kvinde eller mand. Kendte mennesker er blevet ambassadører for
Kilde: miljø og energi ministeriet
[navn fjernet] Kommunikation/it 1. år 2008
Nielsen & [navn fjernet] eksamens projekt HTX 107
5
1ton mindre
kampagnen. Det er bare et af de elementer der bliver brugt, for at kampagnen skal nå ud til så mange
danskere som muligt. Nogle af de andre, er bl.a. den inspirerende hjemmeside, en elektronisk co2
beregner, events, konkurrencer, en udendørs vandreudstilling, en 2-minutters skarp klimafilm, en
klimasang og rigtig meget PR(nyheder, dækning af begivenheder, tips om energibesparelser til forskellige
medier, råd om co2-rigtig adfærd osv.).
Kampagnen blev lanceret med et åbningsevent den 29. Marts. Det var en konference hvor internationale og
nationale kendisser deltog. Også miljøminister Connie Hedegaard, pressen, virksomheder, en lang række
NGO’ere og inviterede gæster. Kampagnen er siden blevet synliggjort over hele landet, ikke mindst i
kommunerne, på institutioner og skoler og på mange private virksomheder.
Kampagnen fortsætter frem til august 2008.
Afsenderen er skrevet på baggrund af det materiale, vi har fået tilsendt fra ”Et ton mindre”.
Maja Nielsen
Modtager
Gallups kompas
Gallups kompas bruges meget i medie verden til at bestemme sin modtager ud fra, så man kan få sit
produkt til at passe til modtageren.
Gallups kompas inddeler danskerne i 8 forskellige segmenter, og et center hvor dem som ikke kan placeres i
de egentlige segmenter er.
Inddelingen af danskerne i gallups kompas. →
Som modtager har vi valgt segmentet de moderne fællesskabsorienterede, som udgør 13,8 % af danskerne.
Her er en beskrivelse af segmentet:
Mennesker i segmentet benytter sig ofte af kulturelle forlystelser. De har en meget stor ansvarsfølelse og er
meget tolerante og åbne for omverdenen. De er bredt repræsenteret i aldersgruppen 20-49 år, og de har
ofte stiftet familie. De har et stærkt samfunds engagement når det kommer til politisk debat, forurenings
og miljø spørgsmål.
Grunden til at vi har valgt det segment er at de personer der hører til i segmentet har en stor ansvarsfølelse
for samfundet og viser stor interesse i bl.a. miljø spørgsmålene. Personerne i segmentet er samtidig også
unge og har stadig mulighed for at ændre deres levevaner og nedsætte co
2
udslippet. Vores valg af
modtager kommer til at påvirke vores produkt på den måde at den skal spille på deres fremtid, og hvordan
det kommer til at se ud. De er ligeglade med de gamle dage, da de tænker fremad.
[navn fjernet], Maja Nielsen
[navn fjernet] Kommunikation/it 1. år 2008
Nielsen & [navn fjernet] eksamens projekt HTX 107
6
1ton mindre
Ideer
Her er de forskellige ideer som vi har haft.
Skitsefase
På figur 1. ses en fugl der flyver
rundt ved siden af en skorsten hvor
det oser op af.
På figur 2. ses fuglen inde i røgen. Meningen er en animationsfilm
hvor fuglen flyver derind. Altså, det skulle starte med figur 1. Og
ende med figur 2.
På figur 3. ses et brudepar med maske
for mund og næsen. Idéen her var at vi
skulle vise et billede af fremtiden, med
en masse skorstene i baggrunden, og
hvor de har masker på pga.
forureningen.
Figur 1
Figur 2
Figur 3
[navn fjernet] Kommunikation/it 1. år 2008
Nielsen & [navn fjernet] eksamens projekt HTX 107
7
1ton mindre
Produktudvikling
I starten havde vi tænkt os at lave en animations film. Filmen skulle handle om en lille uskyldig hvis due der
fløj rundt og ledte efter et sted at bygge sin rede(figur 1.), og det skulle så ende med at duen ville flyve ind
over en masse os og falde ned fordi verden i det sekund blev helt sort(figur 2).
Derefter gik vi over til idéen med brudeparret. Det skulle være to almindelige unge mennesker der skulle
giftes(figur 3.). Vi valgte de skulle have en maske på, da det ville vise der er forurenet der hvor de skal
giftes. Og det at det vil være nødvendigt at gå rundt med en maske selv til deres bryllup viser jo at det er
meget forurenet. Idéen fik vi fra erfaringer fra verden, der er jo steder hvor folk lever et liv gemt bag en
maske pga. forurening
Derefter udviklede vi idéen, og valgte at der skulle være skorstene med os i baggrunden, så vores
modtagere kan se hvad det egentlig handler om, og for neden skulle der stå; ”ER DET SÅDAN DU ØNSKER
DIT BRYLLUP SKAL SE UD?!”
, [navn fjernet]
Medievalg
Vi har valgt at lave en plakat, da det vil være en nem måde at minde folk om hvad de evt. gør ved naturen;
de vil støde ind i plakaten mens de er ude at gå, venter på bussen, kigger i et blad osv. I vores hverdag nu til
dags bliver vi bombarderet med reklamer, og specielt i fjernsynet. Derfor er folk begyndt at udvikle en slags
”firewall” så de lader ikke reklamerne ramme dem. Derfor vil vi ikke kunne ramme folk som vi egentlig
gerne vil med en reklame film. Men med en plakat vil de støde ind i den hele tiden, og hvis man lige står og
venter på f.eks. toget ”overgiver” man sig mange gange og læser reklamerne
, [navn fjernet]
Overordnede idé (den røde tråd)
To unge mennesker står foran kirken i og skal giftes. Men de har masker på, da de står midt i en verden
med forurening.
Produktbeskrivelse
Aida modellen
En af de modeller vi har opbygget vores plakat ud fra er AIDA – modellen.
[navn fjernet] Kommunikation/it 1. år 2008
Nielsen & [navn fjernet] eksamens projekt HTX 107
8
1ton mindre
Attension:
Det der skal fange blikket bliver teksten ”ER DET SÅDAN DU ØNSKER DIT BRYLLUP SKAL SE UD?!”, da
teksten skal være halv-stor og med blokbogstaver og ordet ”dit” skal være med fed og understregning. Det
får teksten til at virke som en advarsel. Vi har valgt at bruge både et spørgsmålstegn og et udråbstegn da
det er et spørgsmål og udråbstegnet er der for at gøre det seriøst, for at vise vi mener virkelig det her.
Derefter falder ens blik op på brudeparret og man ser de har masker på. Så sker det man ser grunden til det
hele – alt osen i baggrunden. Til sidst, ser man i nederste hjørne logoet for www.1tonmindre.dk.
Interrest:
Alle der vil giftes ønsker sig selvfølgelig et ”perfekt” bryllup, og man kan jo ikke ligefrem sige det er så
perfekt, når man ikke engang kan kysse sin brud/brudgom.
Desire:
Ud fra vores produkt kan folk se, at hvis de alle vælger at leve videre som de gør, kan det få disse alvorlige
konsekvenser af at man skal gå rundt med maske uanset hvad. Så det giver folk et valg, at leve rigtig godt
nu, og mindre godt senere. Eller jævne det ud, så man har det godt nu og godt senere.
Vores plakat skal få folk til at tænke på at det er ikke dét de fortjener, at stå midt i osen og blive gift, men at
de skulle stå i den friske luft hvor man kan se hinandens glade smil og ansigtsudtryk og hvor de kan kysse
hinanden og vise den glæde de har i sig.
Action:
Hvis kunderne vil vide mere om CO
2
eller gøre en hjælp i at formindske CO
2
udslippet, så er der et logo og
hjemmesidens navn i det nederste hjørne.
, [navn fjernet]
Balance og det gyldne snit:
Balance og det gyldne snit er to regler der spiller på at vi mennesker (specielt i vesten) synes bedre om
nogle opstillinger frem for nogle andre. Tingene skal gerne balancere og være symmetrisk, selvfølgelig ikke
så det er fuldstændig ens på højre og venstre side af midten, for så bliver det for kedeligt. Der skal stadig
være lidt spil i billedet.
Det gyldne snit er en god måde at skabe balance i billedet på, det får det til at virke naturligt og ikke for
kedeligt. Man tager ikke udgangspunkt i midten, men en mindre og en større del der er delt op på papiret
eller skærmen. Det skal være sådan at det mindste stykke skal forholde sig til det største stykke, på samme
måde som det største stykke forholder sig til hele papiret. For at regne forholdet ud kan man bruge
Fibonacci-tallene; hvert tal er lig med summen af de to foregående tal; 1, 1, 2, 3, 5, 8,13,21,34 osv.
Det gyldne snit i billedet
Vi har opbygget vores plakat ud fra det gyldne snit.
I det lodrette plan har placeret brudeparret, og røg for oven. Da vi derved får rettet opmærksomheden
mod det vigtigste i plakaten.
[navn fjernet] Kommunikation/it 1. år 2008
Nielsen & [navn fjernet] eksamens projekt HTX 107
9
1ton mindre
I det vandrette plan har vi placeret brudeparrets ansigter. Da de ikke ligefrem udtrykker glæde, men
nærmere sorg
, [navn fjernet]
Farver
Farve er lys. Det hvide lys består af flere bølgelængder, der med hver sin farve og ved hjælp af et prisme,
kan ombrydes til stråler. Det er de stråler, der bliver kaldt spektralfarver, og de består af farverne rød,
orange, gul, grøn, blå og violet. Stoffets kemiske sammensætning kan bestemmes når det hvide lys falder
på en genstand. Her bestemmes der hvilke farver genstanden absorberer og hvilke den reflekterer. Det er
de lysstråler der bliver kastet tilbage, vi ser og opfatter som de forskellige farver. Derfor vil et stof, der
absorberer alt lys undtagen rødt, som den reflekterer, være rødligt for os.
Først når øjet opfanger refleksionen fra en ting, ser man den og opfatter hvilken farve den har. Derfor er
det ikke sikkert at du ser det samme som ham eller hende ved siden af dig, fordi det afhænger af den
enkeltes farvesyn. Mange ting har ikke fået deres farve tilfældigt. Grøn virker beroligende, f.eks. er der ofte
grøn på væggene på et hospital og derfor er dugen på eksamensbordet også grøn. Det er fordi at den
enkelte farve har sin egen påvirkning på psyken.
Alle farver har forskellig virkning på vores psyke. Vi bliver påvirket af farvernes styrke og intensitet, fordi vi
det meste af tiden befinder os i farvede rum.
Her er nogle eksempler på hvad de forskellige farver har af virkning på vores psyke:
Hvid:
Hvid er totalreflekterende og symboliserer renhed, uskyld, enkelthed og hygiejne. Hvid er en farve som
man altid har kunnet falde tilbage på, og det kan man stadig, fordi den er så sikker som farvevalg. Hvid er
også en kold, tom farve, som kan skabe en uvenlig barriere mellem andre farver.
Grå:
Grå er den eneste farve der ikke ejer nogle direkte psykologiske egenskaber. Den skaber en meget god
balance og er elegant. Den kan også symbolisere mangel på selvtillid, depression, vinterhi og mangel på
energi.
Sort:
Sort er mørkets farve, og vil i mange sammenhænge symbolisere pessimisme, depression og
undertrykkelse. den kan også have en snært af glamour, sikkerhed og følelsesmæssig tryghed.
Blå:
Blå er intellektets farve, og den er grundlæggende beroligende og afslappende. Lyse blå farver beroliger og
øger koncentrationen, mens de stærke blå farver stimulerer hjernen. Blå kan dog også opfattes som
følelsesløs, uvenlig, kold og reserveret.
Figur 4
[navn fjernet] Kommunikation/it 1. år 2008
Nielsen & [navn fjernet] eksamens projekt HTX 107
10
1ton mindre
Farver i plakaten
Vi har valgt den hvide brudekjole, fordi den hvide farve symboliserer ”rør mig ikke”. Når man bliver gift,
binder man sig til et andet menneske resten af livet, og det viser brudekjolen. Som nævnt tidligere, tænker
vores modtagere på fremtiden, og når man bliver gift har man jo nærmest sikret sin egen fremtid.
Den hvide maske som brudeparret bærer, symboliserer renhed. Det er noget, man har taget med fra gamle
dage, hvor der ikke var sex før ægteskabet. Derfor er man ”ren” som brudepar.
Sort skaber en fornemmelse af tyngde og alvorlighed. Brudgommens habit er sort, fordi man ikke bare lige
gifter sig uden videre. Det er noget man tænker længe over, før man beslutter sig for, om det er det rigtige.
Derfor bliver den forbundet med alvor. Sikkerhed og følelsesmæssig sikkerhed er også forbundet med den
sorte farve, og det er også meget nemt at kæde sammen med et ægteskab. Der er også en form for
glamour over den sorte farve, og det viser jakkesættet også.
Den blå farve er med, for at man kan fordybe sig i billedet. Den skaber ro, og gør billedet mere afslappende
at se på. Den symboliserer også tillid, hvilket er en vigtig del i vores plakat, fordi at et ægteskab næsten
udelukkende bygger på tillid.
Den grå røg på plakaten skaber en god balance i billedet. Vi har valgt den grå farve, som symboliserer
depression, fordi at vi forsøger at vise, hvor deprimerende alt det med co2 udslippet kan blive, hvis der er
ikke snart bliver gjort noget. Der er ikke mange der bryder sig om at kigge på den grå farve, fordi at den er
så deprimerende at se på. Derfor tror vi, at folk vil tænke mere over deres eget co2 udslip.
Alle
Endelige produkt
Se bilag 2.
[navn fjernet] Kommunikation/it 1. år 2008
Nielsen & [navn fjernet] eksamens projekt HTX 107
11
1ton mindre
Kildekritik
Farver og farvepsykologi: http://www.billedguiden.dk/Farver/farvepsykolgi.htm Oplysningerne fra
denne hjemmeside har vi sammenlignet med dét vi vidste i forvejen, og ud fra det skrevet om
farvepsykologien.
AIDA-model: Et lille hæfte vi har fået uddelt af vores lærer; Kommunikation/it C skrevet af Peder
Meyhoff
Gallups kompas: www.gallup.dk. Oplysningerne fra denne hjemmeside har vi brugt til at fastslå vores
målgruppe.
CO
2
udslip: www.skovognatur.dk. Fra denne hjemmeside har vi fået oplysninger omkring CO
2
udslippet.
1 ton mindre: www.1tonmindre.dk. Hjemmesiden har været behjælpelige med informationer omkring
vores CO
2
udslip, og dette er jo også her vores logo stammer fra, og desuden er de vores afsender.
Test
VI har testet vores plakat ved at vise den til vores målgruppe. Vi spurgte målgruppen om følgende
spørgsmål:
- Forstår du budskabet?
- Rammer den dig?
- Vil den mindske dit co
2
udslip?
Dette er de svar vi har fået tilbage:
Folk mener budskabet i vores plakat er klart, og de har forstået det. De mener også at den rammer dem.
Men på spørgsmålet om de vil mindske deres co
2
udslip, bliver de i tvivl. Da det mange gange kræver store
forandringer i ens hverdag hvis man vil formindske udslippet.
[navn fjernet]
Diskussion og perspektivering
Vi har arbejdet godt, og fået delt opgaverne ud.
Vores plakat rammer folk, men den kan stadig forbedres. Hvis den skulle forbedres skulle der måske
arbejdes mere i dybden med den.
En anden ændring kunne være at de var blevet gift på en lodseplads hvilket vil virket mere foruroligende.
Maja Nielsen
[navn fjernet] Kommunikation/it 1. år 2008
Nielsen & [navn fjernet] eksamens projekt HTX 107
12
1ton mindre
Konklusion
Vi har fået lavet en plakat som rammer folk, og få folk til at tænke over deres co
2
udslip. VI har fået folk til
at forstå konsekvenserne ved at udlede så meget co
2 .
Men nok har folk forstået budskabet og set faren ved
at udlede så meget co
2
men vil de virkelig også mindske det. Det kan vi ikke svarer på det er kun folk selv,
men vi føler vi har lavet en plakat som kan få dem til at mindske udslippet.
Vores valg af afsender har ramt målgruppen godt. Alle i målgruppen hvad 1ton mindre er for en kampagne
og ved hvad de står for. Derfor er de også nemmere at ramme.
Vi mener vi har valgt det rette medie, da det er den vi mener rammer vores målgruppe bedst.
Alle
Underskrift
[navn fjernet] Maja Nielsen Charlotte Møss Nielsen
Bilags oversigt
- 1 - Tidsplan
- 2 - Endelige produkt
[navn fjernet] Kommunikation/it 1. år 2008
Nielsen & [navn fjernet] eksamens projekt HTX 107
13
1ton mindre
1 – Tidsplan
[navn fjernet] Kommunikation/it 1. år 2008
Nielsen & [navn fjernet] eksamens projekt HTX 107
14
1ton mindre
2 – Endelige produkt
Dette er plakaten som vi endte ud med