Studiekompasset.dkKlasse: EUD (og HG) 4. år · Fag: Andet
EUD (og HG) 4. år
1
Billede: Det er et billede af vores stand
2
Indhold
Indledning: ......................................................................................................................................................... 4
Lavspændingsinstallationer: .............................................................................................................................. 5
Forklaring af F-mærket .............................................................................................................................. 6
Krav til dåser for Indbygningsarmaturer (Halogenspot) ............................................................................ 8
Spot Belysning i stand ................................................................................................................................ 9
Beregning af lavvoltinstallation: .................................................................................................................... 9
Materialeliste ................................................................................................................................................... 12
Tavle udregning ............................................................................................................................................... 14
Dimensionering af stand.................................................................................................................................. 15
Udregning IK
Max
tavle ............................................................................................................................... 15
Udregning IK
min
tavle ................................................................................................................................ 15
Udregning IK
min
ved tilslutningssted ........................................................................................................ 16
Generelt om HF spole. ..................................................................................................................................... 17
Zonestyring ...................................................................................................................................................... 18
Hvad er Zonestyring? ............................................................................................................................... 18
Lysdæmpere .................................................................................................................................................... 21
Forkantstyring .......................................................................................................................................... 21
Bagkantstyring ......................................................................................................................................... 21
Lys .................................................................................................................................................................... 22
Lys beregning ........................................................................................................................................... 22
Fasekompensering ........................................................................................................................................... 24
Lidt om lys ........................................................................................................................................................ 26
Farvetemperetur: .................................................................................................................................... 26
Farvegengivelse: ...................................................................................................................................... 26
Idriftsætning og afprøvning: ............................................................................................................................ 28
Eftersyn .................................................................................................................................................... 28
Afprøvning ............................................................................................................................................... 28
Beskyttelsesleders gennemgående elektriske forbindelse ..................................................................... 28
Installationens isolationsmodstand ......................................................................................................... 28
Beskyttelse ved adskillelse af strømkredse, hvor der er anvendt SELV, PELV eller beskyttelse ved
separat strømkreds .................................................................................................................................. 29
Gulves og vægges modstand ................................................................................................................... 29
3
Automatisk afbrydelse af forsyningen ..................................................................................................... 29
Polaritestprøve ........................................................................................................................................ 29
Spændingsprøve ...................................................................................................................................... 30
Funktionsprøve ........................................................................................................................................ 30
L-AUS ( Lavspændings Arbejde Under Spænding): .......................................................................................... 31
Antenneteknik ................................................................................................................................................. 32
Netværk ........................................................................................................................................................... 34
Billag netværkskabler ...................................................................................................................................... 37
Bilag til Servodan ............................................................................................................................................. 38
Parameter forklaring ................................................................................................................................... 38
Luxstat - parameter forklaring - 78-050 .................................................................................................. 38
Menuen "Adjustment" ................................................................................................................................ 38
Menuen "General set" ................................................................................................................................. 39
Menuen "Status" ......................................................................................................................................... 40
Menuen "Terminal data" ............................................................................................................................. 40
4
Indledning:
Vi har fået til opgave at lave en mindre el installation i vores stand, vi skulle lave en lysstyring med 3 zoner,
en lavvolt installation, en spot installation og en installation vi selv har valgt.
Vi vil her forklare, de love og regler der er om insatallationstyper vi har i standen og lave nogle regne
eksempler.
5
Lavspændingsinstallationer:
I SBEI kapitel 715 kan man finde love og regler om lavspændings installationer.
Spots i almindelighed, kræver ikke en dåse for at montere i, men det er ikke alle spots, der har en dåse på
bygget.
Der er nogle spots der bliver leveret, hvor der ikke er en dåse på, hvor der i stedet kun er et par ledninger
der stikker ud af spottet.
Der vil det f.eks. være en god ide at krympe ledningen, og det er tilladt at krympe tilledninger, hvis man
bruger silikoneledning (varmefast ledning), sammen med pressemuffer og forsegler det med en
limkrympemuffe.
Indbygningsarmaturer (Halogenspot),
der er prøvet efter DS/EN 60 598 serien, skal prøves for temperaturstigninger efter tillæg D i en træfri kasse
med dimensioner i forhold til armaturets (halogenspot) størrelse og mærkning. Dette gælder uanset om de
er F-mærkede, F-hat mærkede eller uden F-mærke/overkrydset F-mærke.
Efter annex A i DS/EN 60 598-2-2 for Indbygningsarmaturer ( halogenspot ) bør et indbygningsarmatur (
halogenspot ) ikke indbygges i et volumen, fx en dåse eller en bygningsdel, som er mindre end
prøvekassens, "medmindre fabrikanten af armaturet har godtgjort, at driften vil være tilfredsstillende". Fx
at temperaturgrænserne ikke overskrides.
Efter § 3.3 i EN 60598-1 skal fabrikanten af indbygningsarmaturet (Halogenspot) angive alle enkeltheder,
der har betydning for installation, brug og vedligeholdelse enten på armaturet (Halogenspot) eller i de
anvisninger, der følger med armaturet.
6
Forklaring af F-mærket
F-mærket - med eller uden "hat" - betyder, at armaturet (Halogenspot) kan monteres på almindeligt
brændbart underlag (træ eller træbaserede materialer på mere end 2mm).
Et F-mærket indbygningsarmatur (Halogenspot), skal indbygges med en afstand til bygningsdele, og
isolering efter fabrikantens anvisning.
Et F-hat mærket indbygningsarmatur (Halogenspot), må indbygges uden afstand til bygningsdele og
isolering.
Indbygningsarmaturer (Halogenspot) uden F-mærke eller med overkrydset F-mærke, må ikke monteres på
almindeligt brændbart underlag, og må heller ikke dækkes af isolering. De kan installeres i en dåse med en
afstand til siderne på mellem 50 og 75 mm, eller mindre hvis armaturfabrikanten anbefaler det. Fra
indbygningsarmaturets (Halogenspot) væsentligste overside til toppen/bunden af dåsen skal der være
mindst 25 mm, eller mindre hvis armaturfabrikanten anbefaler det.
OBS! F-mærket er bortfaldet med den nye udgave af produktstandarden for belysningsarmaturer
(Halogenspot) EN 60 598-1, som træder i kraft med en overgangsperiode frem til april 2012. I stedet
skal belysningsarmaturer (Halogenspot), der ikke kan indbygges i almindelige brændbare materialer
forsynes med et af følgende symboler.
7
Manglende F-mærke kan altså enten betyde, at
· armaturet (Halogenspot) må ikke monteres i eller på et underlag af almindeligt brændbart materiale efter
de ”gamle” regler, eller at
· armaturet (Halogenspot) kan monteres i eller på et underlag af almindeligt brændbart materiale efter de
nye regler
Et armatur (Halogenspot), der ikke kan indbygges i isolering, skal efter den nye standard mærkes med
følgende symbol:
Manglende F-hat mærke kan altså enten betyde, at
· armaturet (Halogenspot) ikke må monteres indbygget i isolering efter de ”gamle” regler, eller at
· armaturet (Halogenspot) kan monteres indbygget i isolering efter de nye regler
Det er derfor vigtigt, at fabrikanten oplyser krav til montering af ikke-mærkede armaturer.
8
Krav til dåser for Indbygningsarmaturer (Halogenspot)
En dåse for Indbygningsarmaturer (Halogenspot), kan være en del af et bestemt armatur (Halogenspot), og
behøver derfor kun at være prøvet sammen med dette indbygningsarmatur (Halogenspot).
Dåsen kan også være beregnet, til anvendelse sammen med forskellige Indbygningsarmaturer
(Halogenspot), begrænset af fx indbygningsarmaturernes (Halogenspot) effekt, størrelse m.m. Endelig kan
dåserne være installationsdåser, hvori der kan foretages ledningssamlinger i den faste installation.
Dåser, som er en del af et bestemt indbygningsarmatur (Halogenspot):
Dåsen anses for at opfylde Lavspændingsdirektivet, hvis den sammen med indbygningsarmaturet
(Halogenspot) overholder de krav i DS/EN 60 598-1 og DS/EN 60 598-2-2, som er relevante for en eller flere
af følgende funktioner:
· skabe luft omkring armaturet (Halogenspot)
· anvendes som det krævede "lukkede forbindelsesrum i fast monterede brugsgenstande". (Kravet om
lukket forbindelsesrum findes i Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, kapitel 526,1.)
· beskytte mod elektrisk stød
· beskytte mod mekaniske påvirkninger
· beskytte mod ild/brand
Hvis dåsen sælges som en del af armaturet (Halogenspot), skal den ikke CE-mærkes separat.
Dåser, som ikke er en del af et bestemt indbygningsarmatur (Halogenspot):
En dåse, der anvendes som elektrisk forbindelsesrum for Indbygningsarmaturer (Halogenspot), og som ikke
er en del af et bestemt indbygningsarmatur (Halogenspot), anses for at opfylde Lavspændingsdirektivet,
hvis den overholder EN 60 670-1 og EN 60 670-22. Sådan en dåse skal CE- mærkes.
En dåse, der ikke anvendes som elektrisk forbindelsesrum for Indbygningsarmaturer (Halogenspot), men
kun anvendes for at holde den krævede afstand fra armaturet (Halogenspot)til isolering og bygningsdele,
behøver ikke at opfylde EN 60 670-1 og EN 60 670-22. Sådan en dåse skal ikke CE-mærkes.
For de to sidstnævnte dåser gælder det yderligere, at
der skal tages hensyn til de afstandskrav til sider og til top, der gælder for et givet indbygningsarmatur
(Halogenspot), og som fabrikanten af indbygningsarmaturet (Halogenspot) har pligt til at oplyse.
Indbygningsarmaturet (Halogenspotten) skal installeres på samme måde, som det er prøvet efter DS/EN 60
598-1 og DS/EN 60 598-2-2.
9
Kravet i Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, om den højeste temperatur for lederisolationen i den faste
installation skal overholdes.
den effekt, der opgives af dåsefabrikanten, skal sikre, at de nævnte forhold er opfyldt.
Spot Belysning i stand
I vores stand har vi valgt at lave spot, på to forskellige måde, den ene er et 230 volt spot, og den anden er
et 12V spot.
Vores 230 volt spot har vi valgt at sætte i en gang, hvor dåsen er sat på loftet, der går en tilledning fra en
membran dåse, hvor der sidder aflastning i, til spottet.
Næsten som vist på billedet. →
Vores 12V spot er sat på et badeværelse,
hvor transformeren er sat på loftet, og en
tilledning på 0,75 mm
2
, går fra transformeren til
spottet.
Som vist på billedet. →
Beregning af lavvoltinstallation:
715.525:
10
”I lysinstallationer med ekstra lav spænding skal der rettes særlig opmærksomhed på
bestemmelserne om spændingsfald.
Spændingsfaldet i den fast installerede del af lavvoltkredsen må ikke overstige 4%”
Vi har i vores stand lavet en lavvolt installation, her laver vi et eksempel, af en dimensionering af en
installation.
U=12v
S
A
=2.5
2
S
B
=1.5
2
S
C
=1.5
2
S
D
=1
2
I
A
=
=


= 6,66A
I
B
=
=


= 5A
I
C
=
=


= 3,33A
I
D
=
=


= 1,66A
R
L
1m 2,5
2
=

=
,
.
= 0,0072Ω
R
L
1m 1,5
2
=

=
,
,
= 0,012Ω
R
L
1m 1
2
=

=
,
= 0,018Ω
ΔU
A
=R
L
*I= (4*0,0072)*6,66 = 0,191v
ΔU
B
= R
L
*I= (2*0,012)*5 = 0,12v
ΔU
C
= R
L
*I= (2*0,012)*3,33 = 0,079v
ΔU
D
= R
L
*I= (2*0,018)*1,66 = 0,079v
ΣΔU = ΔU
A
+ ΔU
B
+ ΔU
C
+ ΔU
D
= 0,191v + 0,12v + 0,079v + 0,059v = 0,449v
ΔU% =

=
,

= 3,741%
Da spændingsfaldet ikke er over 4% er denne installation dimensioneret korrekt.
Her vælger vi at vise, hvor lidt der skal til, før installationen er ulovlig.
11
U=12v
S
A
= 1.5
2
S
B
= 1
2
S
C
= 1
2
S
D
= 1
2
I
A
=
=


= 6,66A
I
B
=
=


= 5A
I
C
=
=


= 3,33A
I
D
=
=


= 1,66A
R
L
1m 1,5
2
=

=
,
.
= 0,12Ω
R
L
1m 1
2
=

=
,
= 0,018Ω
ΔU
A
= R
L
*I= (4*0,0072)*6,66 = 0,319v
ΔU
B
= R
L
*I= (2*0,012)*5 = 0,18v
ΔU
C
= R
L
*I= (2*0,018)*3,33 = 0,119v
ΔU
D
= R
L
*I= (2*0,018)*1,66 = 0,059v
ΣΔU = ΔU
A
+ ΔU
B
+ ΔU
C
+ ΔU
D
= 0,319v + 0,18v + 0,119v + 0,059v = 0,677v
ΔU% =

=
,

= 5,64%
Installationen er ikke godkendt da spændingsfaldet er over de tilladte 4% her vil man blive nød til at gå op i
kvadrat for at få en lovlig installation, ledertværsnit er valgt efter en tabel i SBEI bilag B kapitel 715.
12
Materialeliste
1 * UG150-18
1 * LK HPFI 40A 3P + N
1 * Luxstat Powerpack
1 * Luxstat Control DIN 24v 3 Zoner
2 * Gruppeafbryder 3-pol + N
3 * Gruppeafbryder 1-pol + N
2 * Lysdæmper 400 UNI SA
1 * Aeg Kombirelæ HPFI 40A og C13 Automat sikring
1 * 4-tryk til luxstat control 78-050
1 * Lyssensor 0-10 V for indendørs montage
1 * Bevægelsesensor PIR til Indendørs lysstyring
2 * LK FUGA® indsats afbryder krone
1 * LK FUGA Stikkontakt 2-pol med jord med afb
1 * LK FUGA Stikkontakt 2-pol med jord
1 * 2.5m ramme 63
1 * 1m ramme 63
3 * 1.5m ramme 63
1 * 1.5m ramme 50
2 * Membran-dåse type U9™ - M 2,5 mm²
1 * Membran-dåse tilbehør aflastning for ledning Ø 4-14 mm
1 * Osram elektronisk transformer 20w – 60w
1 * CEE stik 16A 3-pol + N og jord
1 * 1.5m udv. Underlag
1 * Osram lysdæmper
13
4 * 1.5m forfra dåse
2 * 1m forfra dåse
1 * 230 volt spot
1 * 12 volt spot
1 * 20w spot pære gu9 12v
1 * 20w spot pære gu10 230v
1m 4 * 10
2
Cu
13.5 m 6 * 0.2
2
Cu
3m 3 * 1.5
2
Cu
11m 5 * 1.5
2
Cu
1.5m 5 * 2.5
2
Cu
6m 7 * 1.5
2
Cu
1.5m 1 * 2.5
2
Cu
1.5m 1 * 6
2
Cu 90
o
3 * hf armatur slags 1
1 * hf armatur slags 2
+ Diverse Skruer, bøjler og samlemuffer.
14
Tavle udregning
2 * lysdænmper uni 400 = 0.8w = 1.6w
1 * LK HPFI afbryder 40A = 12.8W
1 * Gruppeafbryder 3-pol + N 13A = 7.5W
1 * Gruppeafbryder 3-pol + N 16A = 7.5W
3 * Gruppeafbryder 1-pol + N 13A = 2.5W = 7.5W
1 * Luxstat Control Din 24V = 6 VA = 6W
1 * Luxstat Powerpack = 10W
Interneledninger = 1.15 * 52.9 = 60.835W
Egeneffekt = 60.835 * 0.7
2
= 29.81W
15
Dimensionering af stand
Udregning IK
Max
tavle
Afstand fra måler til kabelskab = 32m
Z = U/IK
Max
=230/16 000 = 0.014375Ω
R = Z * Cosφ = 0.014375Ω * 0,3 = 43.125mΩ
X = z *sinφ = 0.014375Ω * 0,953 = 13,699375mΩ
R
Kabel
= (1,830 * 32 / 1000) = 58,56mΩ
X
kabel
= (0,09 * 32 / 1000) = 2,88mΩ
∑X = X + X
kabel
= 13,699375Ω + 2,88mΩ = 16,579mΩ
∑R =R + R
Kabel =
43.125mΩ + 58,56mΩ = 101,685mΩ
∑Z = √(∑X
2
+ ∑R
2
) = √(101,685mΩ
2
+ 16,579mΩ
2
) = 103,0276782mΩ
IK
Max
Tavle= U / Z = 230 / 103,0276782mΩ= 2,232 KA
Udregning IK
min
tavle
Hoved sikring, ude i kabelskabet er 35A Do02 sikringer.
IK
Min
kabelskab = 5 * Sikring = 5 * 35 = 175A
R = U / IK
Min
= 230 / 175 = 1,314Ω
R
Kabel
= (1,83 * 2 * 32 / 1000) * 1.5 = 117,12mΩ
∑R = R + R
Kabel
= 1,314Ω + 117,12mΩ = 1,43112Ω
IK
Min
Tavle = U / ∑R = 230 / 1,43112Ω= 160,713A
16
Udregning IK
min
ved tilslutningssted
R
Kabel
=(12,1 * 4,30 * 2 / 1000) * 1,5 = 0,104Ω
∑R = R
Kabel
+ R =0,104Ω + 1,43112Ω = 1,53518Ω
IK
min
Kabel ende = U / ∑R = 230 / 1,53518Ω = 149,8195651A
Tid = (K * S / IK
Min
)
2
= (115 * 1.5 / 149,8195651A)
2
= 1,326 sec.
Det vil sige, at kablet kan holde til Ik
Min
i 1,326 sec, før kablet vil tage skade af varmen fra strømmen.
Og da sikringen vil springe efter cirka 38 m/sec, så er vores installation dimensioneret rigtigt.
For at finde de 38 m/sec. Kigger jeg på kurven neden under.
Smeltekurve for sikringer (Do1,Do2,Do3)
17
Generelt om HF spole.
De første HF spole kom på markedet i midten af firserne. I starten var prisen relativt høj og
indtjeningen dermed dårlig. I dag opererer vi med femte-generations HF spole og priserne har
stabiliseret sig på et fornuftigt niveau, kvaliteten ligeså. De fleste vælger armaturer med HF spoler
for at reducere driftsomkostningerne. Både strømregningen og antal lysrørskift reduceres, hvilket
giver brugeren fordele. Undersøgelser viser at belysning med HF spole giver os mindre træthed og
mindre koncentrationssvigt. Den letteste og rimeligste måde at forbedre indeklimaet på, er bl.a. at
installere nye armaturer med HF spole.
Der er masser af fordele så som:
- Flimmer- fri
- Øjeblikkelig start
- Dæmpbare
18
Zonestyring
Hvad er Zonestyring?
Zonestyring benyttes til styring af indendørs belysning.
Zonestyring betyder, at man deler belysningen op i flere grupper (zoner),
Så man kan udnytte det lys, der skulle komme igennem vinduerne.
Man vælger derfor zonestyring, i f.eks. klasselokaler, kontorer, mødelokaler osv.
Zonestyring virker på den måde, at man sætter armaturerne op, og sætter dem til i f.eks. 3
forskellige grupper.
Det vil sige at man sætter den første række for sig selv, anden række for sig selv, og tredje række
for sig selv.
Derefter sætter man lux føler til, så den kan måle, hvor lys der kommer gennem vinduerne, inden
man sætter strøm til, måler man under hver zone, hvor mange lux der er, og indtaster det i
kontroller enheden, og vælger hvor meget lys der skal være på givne punkter.
Derefter vil kontroller enheden selv regulere lyset, i de forskellige zoner, det vil sige, at den række
der sidder tættest på vinduet, ikke vil have så meget lys fra lamperne, og den bagerste række, vil
have mere lys fra lamperne.
Man kan også overstyre hele zonestyringen, da vi har valgt at sætte et tryk, med fire knapper.
Det vil sige at det kan bruges som en normal tænd/sluk lys, men samtidigt er der lysdæmper i den,
så man selv kan skrue op og ned for lyset, hvis man af en eller anden grund skal bruge masser af
lys, og når man er færdig med at bruge lyset, så trykker man bare på Auto, og så kører lyset igen
automatisk.
Vi har valgt at der også skal sidde en PIR føler, det vil så sige at lyset vil automatisk slukke, hvis der
ikke er bevægelse i rummet, da det ikke er alle mennesker der slukker lyset efter sig, og derved
kan man spare på energien,
Jeg har prøvet at illustrere det på tegningen nedenunder.
19
20
PIR Sensor
PIR – Detektor (Passiv Infrared (IR)
Opbygning består af en eller flere krystaller.
Varme påvirker krystallerne så disse afgiver et spændingsniveau i positiv og
negativ retning.
Der er generelt to betingelser, der skal være opfyldt for at en
bevægelsessensor kan aktiveres.
En ”varmekilde” fra f.eks. en person og en bevægelse.
Der måles dog typisk forskellige temperatur på kroppen, hvor de bare områder hoved og hånd antager
højeste temperatur.
21
Lysdæmpere
Vi har brugt 2 lysdæmpere i vores tavle som vi bruger til styring af vores spots.
Lysdæmpere virker på den måde, at når spændingen bevæger sig igennem, fjerner den enten starten eller
slutningen af sinus kurven, På den måde dæmper den lyset.
Forkantstyring
Kan kun dæmpe glødepære, halogen og jernkerne transformere.
Bagkantstyring
Kan kun dæmpe glødepære, halogen og elektronisk transformer.
Da vi har lk’s uni dimmer i vores tavle, så skal vi ikke tænke på det, da den kan bruges til beggge
transformere, det vil sige den er ideal til det meste, hvis man ikke helt ved hvad for en transformer der
kommer, og man kan skifte transformeren uden at tænke på dæmperen.
Den kan dæmpe op til 4 jernkerne transformere, man kan dog ikke blande elektronisk og jernkerne
transformer, på samme dimmer.
22
Lys
Lys beregning
Vi har valgt at løse denne opgave, for at
bevise at vi har lært at udregne lys.
Opgaven
Udregn hvor meget lys, der rammer
Punkt A.
Lampen er en Ph 5,
Der hænger en lampe over hvert bord,
de hænger 85 cm over bordene.
Pærerne er en Philips EcoClassic30
EcoClassic30 53W E27 230V A55 CL 1CT
• Effekt tilsvarende
70 W
• Nominel spænding
53 W
• Farvetemperatur
2800 K
• Lysstrøm
850 Lm
• Lysudbytte
16.0 Lm/W
Så kigger jeg på lysfordelings kurven, og finder ud
af hvad jeg skal sætte ind I formlen
I = Cd/Lm * Lm I Lyskilden
I
A
= 25/1000 * 850 * 8.5
I
A
= 180.625 Cd
E = I/h
2
E
A
= 180.625/0.85
2
E
A
= 250 Lux
23
Så finder jeg vinklen mellem lampe B og punkt A
Tang = Mod/Hos
= 1.25 / 0,85
= 1.47
Tan
-1
(1.47) = 55.78
o
Cos(55,78) = 0,562
Så kigger jeg på lysfordelings kurven
I
B
= 25/1000 * 850 * 2.5
I
B
= 23,75 Cd
E
B
= I/h
2
* cos
3
E
B
= 23,75/0,85 * 0,562
E
B
= 15,7 Lux
Så ligger man de to lux værdier sammen.
Σ
E
A
= E
A
+ E
B
= 250 Lux + 15,7 Lux = 265,7 Lux
24
Fasekompensering
Opgave:
Find Strømmen
Sæt cos så den passer med overensstemmelserne.
Hvor stor kondensator skal på?
XL = 2 f L
XL = 2 50 2
XL = 
Z =
R
+ XL
Z =
300
+ 628
Z = 695Ω
I =
U
Z
I =
230
695
I = 0,33 A
cos =
cos =
300
695
cos = 0,431 64,4°
Nu har jeg fundet min cos phi, og kan konstatere at min cos phi, ikke går i overensstemmelse med kravene,
så derfor skal jeg sætte en kondensator på.
Det vil jeg regne mig frem til.
sin = 0,901
I
= I cos
I
= 0.33 0,431
25
I
= 0,142A
I
= I sin
I
= 0,33 0,901
I
= 0,297A
cos
=
I
I
Cos phi skal være på 0,9 – 1,0, så jeg vælger en cos phi på 0,9.
I
=
I
cos
I
=
0,142
0,9
I
2
= 0,157A
sin
= 0,435
I

= I
sin
I

= 0,157 0,435
I

= 68,29 mA
I
= I

I

I
= 0,297 0,0683
I
= 0,229A
X
=
U
C
X
=
230
0,229
X
= 1004,
C =
1
2 f X
C =
3183
1004,37
C = 3,F
Det vil sige min kondensator skal cirka være 3,17F, og jeg siger cirka, da det ikke er altid man kan få
en kondensator, der passer lige præcis på den størrelse, man regner sig frem til.
26
Lidt om lys
Farvetemperetur:
Farvetempretur bestemmer hvad farve lyset har, om det er hvidt eller varm hvid, man kan ved hjælp af den
rigtige farve, på et kontor øge effektiviteten af ens ansatte, eller nedsætte ved den forkerte farve.
I norden har vi brugt meget varmt lys fordi det er hyggeligt, og fordi vi har et koldere klima, men efter man
har fundet ud af, at en farvetemperatur fra øger effetiviteten, er man begyndt at skifte det ud.
Man lægger mærke til, man kommer ind i et lys med 6500 kelvin grader, det virker hårdt og koldt, men det
er næsten samme farve temperatur, som der er uden for, (kan ses på tabellen herunder), men det virker
ikke koldt.
Farvegengivelse:
Ra værdi er hvor god en lyskilde er til at gengive farver.
Altså om rød virkelig er rød og blå, blå osv.
Det er vigtigt nogen steder, at der er en god farvegengivelse, hos en autolakere er det nok en god ide, at
der den bedst mulige farvegengivelse.
27
28
Idriftsætning og afprøvning:
Det skal sikre at installationen er lovlig og der ingen fejl er på installationen.
Eftersyn
Man skal kigge installationen igennem, for at sikre at alt er monteret korrekt, og materialet er valgt korrekt.
Det er ligesom, at man lige skal dobbelt tjekke ens arbejde.
Afprøvning
Beskyttelsesleders gennemgående elektriske forbindelse
Der skal foretages en prøve, af den gennemgående elektriske forbindelse. Det anbefales, at prøven udføres
med en forsyning, der har en tomgangsspænding på 4 til 24 V jævn- eller vekselspænding, og med en strøm
på mindst 0,2 A.
Installationens isolationsmodstand
Isolationsmodstanden skal måles mellem hver spændingsførende leder og jord.
Note 1
I TN-C systemer betragtes PEN-lederen som jord.
Note 2
Ved denne måling kan fase- og nulledere være forbundet sammen.
Note 3
I dele af installationer, hvor der ikke er fremført beskyttelsesleder, kan isolationsmålingen foretages
mellem forsyningsnettets nulleder og installationens spændingsførende ledere.
Målingen skal udføres ved de prøvespændinger, som er angivet i tabel 61 A. Brugsgenstande bør være
frakoblet under målingen. Isolationsmodstanden for hver strømkreds skal mindst være som angivet i tabel
61 A.
Når strømkredsen indeholder elektronisk materiel, skal fase- og nulledere være forbundet sammen under
målingen.
Række
Strømkredsens
nominelle spænding
Prøvespænding
jævnspænding
Isolations-
modstand
1
SELV og PELV
250 V
0,25MΩ
2
Til og med 500 V med
undtagelse af
ovennævnte tilfælde
500 V
0,5MΩ
3
Over 500 V
1000 V
1,0MΩ
29
Beskyttelse ved adskillelse af strømkredse, hvor der er anvendt SELV, PELV eller beskyttelse
ved separat strømkreds
Hvor der er anvendt beskyttelse ved SELV, ved PELV eller ved separat strømkreds, skal adskillelsen
kontrolleres som angivet i det følgende.
612.4.1 Beskyttelse ved SELV.
Adskillelsen af de spændingsførende dele fra andre strømkredse og fra jord, som angivet i 411, skal
kontrolleres ved måling af isolationsmodstanden.
Isolationsmodstanden skal være som angivet i tabel 61 A, række1.
612.4.2 Beskyttelse ved PELV.
Adskillelsen af de spændingsførende dele fra andre strømkredse, som angivet i 411, skal kontrolleres ved
måling af isolationsmodstanden.
Isolationsmodstanden skal være som angivet i tabel 61 A, række1.
612.4.3 Beskyttelse ved separat strømkreds.
Adskillelsen af de spændingsførende dele fra andre strømkredse og fra jord, som angivet i 413.5, skal
kontrolleres ved måling af isolationsmodstanden.
Isolationsmodstanden skal være som angivet i tabel 61 A, række2.
Gulves og vægges modstand
Når det er nødvendigt at opfylde bestemmelserne i 413.3, skal der foretages mindst tre målinger i samme
område. En af disse målinger skal udføres ca. 1 m fra en tilgængelig fremmed ledende del i området. De to
andre målinger skal foretages i større afstande.
Ovennævnte serie af målinger skal foretages for alle relevante overflader i området.
I bilag A til kapitel 61 er der som eksempel angivet en metode til måling af isolationsmodstanden for gulve
og vægge.
Automatisk afbrydelse af forsyningen
Polaritestprøve
Hvor reglerne forbyder installation af enpolet koblingsudstyr i nullederen, skal der udføres en
polaritetsprøve for at eftervise, at sådant udstyr udelukkende er installeret i faseledere.
30
Spændingsprøve
En prøve skal udføres på materiel, som er bygget eller ændret på stedet.
Note
Prøvemetoder er under overvejelse.
Funktionsprøve
Sammenbygninger såsom tavler samt motorer, styringer og tvangskoblinger skal underkastes en
funktionsprøve for at vise, at de er rigtigt monteret, indstillet og installeret i overensstemmelse med
installationsbestemmelserne.
Beskyttelsesudstyr skal underkastes funktionsprøver, hvis det er nødvendigt for at kontrollere, om det er
korrekt installeret og indstillet.
Note
Eksempler på metoder til verifikation af fejlstrømsafbryderes funktion er vist i bilag B til kapitel 61.
31
L-AUS ( Lavspændings Arbejde Under Spænding):
Love og regler ved L-AUS skal sikre personer fra at komme til skade ved arbejde under spænding eller i nær
ved zone.
• SBEI afsnit 6:
• 637,4,1: Arbejde tillades udført af en person hvis mærkestrømmen er under 63 ampere, er den
over 63 ampere skal man være 2 personer tilstede.
• 638,1,1: Nær ved zonens ydre grænse er ved 500mm (50 cm)
• 637,2 : Orientering
• 634,6,1 : Værktøj, udstyr og materialer
• 637,3 : Under arbejde
• 636,3 : Sikring mod indkobling
• 636,4 : Kontrol af spændingsløs tilstand
• 634,4 : Kommunikation
• 634,5 : Arbejdssted
32
Antenneteknik
RG# Impedans ledertværsnit Anvendelse
RG6 75 Ω 1 TV + sat
RG8 50 Ω 2,17 10BASE5 + ar.
RG58 50 Ω 0,9 10BASE2 + ar.
Måleledninger.
RG59 75 Ω 0,81 TV kort ledning
33
Nu om dage bruger man F-
konnectoren og IEC
konnectoren.
Disse stik er lavet så de er HF
tæt, altså der kan ikke komme
høje frekvenser ind til lederen
i kablet, kablet er derfor også
HF tæt ved hjælp af snoet
metal tråde, og et lag folie
under de tråde.
Signalet ude i antenne stikket
skal ligge mellem 60-70 db.
34
Netværk
EMC
(Electro Magnetic Compatiblity)
Er et udtryk for et systems evne til at fungere tilfredsstillende, i sit elektromagnetiske miljø, uden at tilføre
for meget støj i miljøet.
Lav og højfrekvens
Lavfrekvens er fra: 1Hz – 1MHz
Højfrekvens er fra: 1MHz og op efter.
Når man laver et netværk, skal man være opmærksom, på hvad for en klasse netværk man skal lave, og så
derefter bestemme hvordan netværket skal udføres, hvor godt det hele skal skærmes mod støj, jo højere
cat jo mere skal man skærme.
Man skal passe på med at bukke kablet for kraftigt, da det kan forringe kablets evne til at bære data, for at
undgå støj, twister man et par leder i netværks kablet, så diferentilaleforstærkeren kan finde
spændingsforskellen mellem de 2 signaler, hvis der kommer støj ind på kablet, håber man at der kommer
lige meget ind på begge ledere, da det er et ”ens” signal vil det forsvinde i differetilaleforstærkeren.
Man skal teste en netværks installation med det korrekte instrument, så kan man finde ud af om den
installation man har lavet, opfylder de krav der er stille til den cat man har installeret.
35
Kategori
Klasse
IEEE 802.3
Frekvens
802.3x
Kat. 1
A
100kHz
B
1MHz
Kat. 2
4MHz
Kat. 3
C
10Mbit
16MHz
Kat. 4
20MHz
Kat. 5
D
100MBit
100MHz
Kat. 5e
D
A
1000MBit
100MHz
Kat. 6
E
250MHz
Kat. 6a
E
A
10GBit
500MHz
Kat. 7
F
600MHz
Kat 7a
F
A
(40GBit)
1000MHz
36
Konklusion
Vi har under dette forløb lært, om lavvolt installationer, L-AUS, intelligente lys styringer, som kan spare på
strømmen og lidt om netværk.
Vi har lært at meget om lys, om hvordan lys kan ændre menneskers adfærd, om de bliver mere friske af
lyset, og at lys ikke bare er lys, der er forskellige farver af lys, og hvordan vi ser lyset, hvor meget lys der skal
bruges forskellige steder.
Vi har lært at lave energi rigtige løsninger, i større arbejdslokaler, dvs. lager, kontorer og klasselokaler.
Vi har lært hvordan armaturer virker, med faseforskydning, hvad det gør godt for og hvorfor.
vi har brugt meget tid på at gennemgå dimensionering, i forskellige situationer, både med hvordan man
dimensionere lavvolt installationer, stikledninger, kabler generelt i huse.
Kigge om sikringerne slår fra eller smelter, ved en IK
Min
eller IK
Max
.
37
Billag netværkskabler
Unshielded twisted pair
38
Bilag til Servodan
Parameter forklaring
Luxstat
- parameter forklaring - 78-050
Menuen "Adjustment"
Daylight Factor:
Indstilling af dagslysfaktor.
Range:
Her vælges lyssensorens luxområde.
Der er 4 områder:
:: 3-300 lux.
:: 30-3 klux (anvendes til indvendig montering på loft)
:: 300-30 klux (anvendes til indvendig montering i vindue)
:: 600-60 klux (kan anvendes i forbindelse med "Sky light").
Lx ind1:
Her indsættes den manuelt målte lux værdi for zone 1.
Måles med luxmeter uden tændt kunstlys!
Lx ind2:
Her indsættes den manuelt målte lux værdi for zone 2
Måles med luxmeter uden tændt kunstlys!
Vil kun være synlig hvis der er valgt mere end 1 kanal i "General set"
Lx ind3:
Her indsættes den manuelt målte lux værdi for zone 3.
Måles med luxmeter uden tændt kunstlys!
Vil kun være synlig hvis der er valgt mere end 2 kanaler i "General set"
Sensor:
Her registrerer lyssensoren det aktuelle lysniveau, som gemmes i memory.
Ved tryk på Exit, beregnes daglysfaktorerne automatisk.
Adjust
Ch1
-2-3:
Giver mulighed for manuelle indstillinger for hver kanal.
Ch2 og Ch3 vil kun være synlig hvis der er valgt mere end 1 zoner i
"General set"
Setp
1-2-3:
Ønsket minimum luxniveau for zone 1-2-3 indsættes/vælges.
Er default sat til 300 lux.
Vout min
1-2-3:
Ønsket minimum udgangsspænding på kanal 1-2-3.
Er default sat til 0 V.
Vout max
1-2-3:
Ønsket maximum udgangsspænding på kanal 1-2-3.
Er default sat til 10 V.
Fade up
1-2-3:
Ønsket fade up tid for kanal 1-2-3.
Er default sat til 10 sek.
Fade down
1-2-3:
Ønsket fade down tid for kanal 1-2-3.
Er default sat til 10 sek.
Off delay:
(PIR)
Udkoblingstid for alle zoner.
Kan indstilles fra 1-60 min.
Er default sat til 10 minutter.
Cut off
Cut-off tid for hver zone.
39
1-2-3:
Kan indstilles fra 0-20 min. + uendeligt.
Er default sat til 8 min.
Loadshed
1
-2-3:
Her er der mulighed for at begrænse udgangssignalet 0 til 10 V.
Ved aktivering af indgangen reduceres maks udgangssignal til f.eks. 5 V.
Adjust
Settings:
Giver mulighed for at lave backup af sine indstillinger og skabe ny
indlæsning af lyssensor.
Copy
Setting:
Her kan indstillinger kopieres og beskyttes så de ikke kan ændres.
Kopier Custom settings til Backup settings.
Kopier Backup settings til Custom settings.
Kopier Factory settings til Custom settings.
Kopier Factory settings til Backup settings.
Backup kan f.eks. anvendes til at køre i protected mode. Indstillingerne
kopieres fra Custom til Backup, derefter vælges det at køre i Backup mode.
Hermed kan der ikke ændres i indstillingerne.
Initiate
Sensor:
Giver mulighed for at genskabe lyssensor opstartprocedure.
Luxstat Control vil foretage en ny Powerup, hvor Sensor værdien skal
accepteres ved tryk på "YES".
Menuen "General set"
Type:
Her vælges hvilken applikation man ønsker at benytte.
10.01 = Gangarealer
11.01 = Udstillingslokaler
12.01 = Kontorer
13.01 = Undervisningslokaler
14.01 = Produktionslokaler
Lokalerne er naturligvis vedledende, og applikationer kan anvendes et i
hvilket som helst rum.
Channels:
Her vælges om Luxstat Controller skal køre som en 1, 2 eller 3 kanals
Controller.
Resten af menuen tilpasser sig valget.
Er der f.eks. valgt 1 kanal, så er der under ADJUSTMENT kun mulighed for
at indstille kanal 1. De øvrige kanaler er afblændet.
Gælder også for STATUS hvor det kun er kanal 1 der kan aflæses, de øvrige
kanaler er afblændet.
Mode:
Her vælges der om Luxstat Controller kører i Custom, Factory eller Backup
mode.
Det er kun muligt at foretage indstillinger under ADJUSTMENT når der er
valgt Custom mode!
DIM Memory:
Luxstat Controlleren kan huske det sidst anvendte lysniveau i DIM
funktionerne.
Er default slået fra.
40
Menuen "Status"
Ch1:
Status for relæudgang på channel 1
Ch2:
Status for relæudgang på channel 2
Ch3:
Status for relæudgang på channel 3
Cutin 1:
Viser Cut-in niveau for channel 1
Cutin 2:
Viser Cut-in niveau for channel 2
Cutin 3:
Viser Cut-in niveau for channel 3
Cutout 1:
Viser Cut-out niveau for channel 1
Cutout 2:
Viser Cut-out niveau for channel 2
Cutout 3:
Viser Cut-out niveau for channel 3
Df1:
Viser den automatisk udregnede dagslysfaktor for channel 1
Df2:
Viser den automatisk udregnede dagslysfaktor for channel 2
Df3:
Viser den automatisk udregnede dagslysfaktor for channel 3
Menuen "Terminal data"
PIR:
Viser om der er aktivitet på PIR (occ) eller ingen aktivitet (unocc)
Sensor:
Viser aktuelt lysniveau
Auto#3:
Viser status for Auto mode på tilsluttet 4-tryk
Manuel#4:
Viser status for manual mode på tilsluttet 4-tryk
Dim up#5:
Viser status for dim op på tilsluttet 4-tryk
Dim down#6:
Viser status for dim ned på tilsluttet 4-tryk
Door#9:
Viser status for tilsluttet tryk
Time#11:
Viser status for kontaktur
Loadshed#12:
Viser status for loadshed funktion
Auto LED:
Test af LED på tilsluttede 4-tryk
Manual LED:
Test af LED på tilsluttede tryk
Blackboard#10:
(kun appli. 13.01)
Viser status for tilsluttet tryk til tavlebelysning