Er du mors lille dreng | Dokumentaranalyse

Indhold

1.1 Indledning ................................................................................................................................................ 2

2.1 Præsentation af journalisten Lars Høj ..................................................................................................... 2

3.1 Analyse af dokumentaren ....................................................................................................................... 3

3.2 Scener, sekvenser og klip ..................................................................................................................... 4

3.2 Personkarakterstik af Anni, Bjarne og Jørn ......................................................................................... 7

3.3 Synsvinkel og fokus .............................................................................................................................. 9

4.1 Perspektivering ...................................................................................................................................... 10

5.1 Konklusion ............................................................................................................................................. 12

1.1 Indledning

Emnet for min opgave er omsorgssvigt. Jeg har valgt at arbejde med dette emne, fordi jeg ser det

som et problem i samfundet, hvor der mangler at blive handlet. Der mangler at blive sat fokus på

emnet omsorgssvigt, da for mange børn ender op med hjerneskader og mister flere kompetencer på

grund af en dårlig start på livet.

Indledningsvis vil jeg give en kort præsentation af tv-journalisten Lars Høj, som er manden bag

projektet.

Herefter vil jeg analysere tv-dokumentaren ’Er du mors lille dreng?’ fra 1998. Analysen vil bringe

en koncentreret gennemgang af scenerne, og jeg inddeler sekvenserne med overskrifter. Derefter

kommer en personkarakterstik af Anni, Bjarne og Jørn med særlig fokus på omsorgssvigt og andre

psykologiske indblik. Der vil også løbende blive taget stilling til om det er etisk korrekt og fair over

for et forældrepar at fjerne et barn fra dem mod deres vilje? Hvis de nu elsker deres barn, burde de

så ikke have lov til at beholde det?

Skal den sociale forvaltning måske endda gribe ind før en fødsel? Der forekommer eksempler med

social arv, hvor det er let forudseeligt at spå om barnets fremtid. Burde vi ikke have lov til at fjerne

et barn noget før? Handler myndighederne nok i sagerne eller giver de forældreparrene for lang

snor?

På basis af en sammenligning med tv-dokumentaren ’Er du mors lille dreng?’, del 2 fra 2008, vil

jeg i min perspektivering diskutere omsorgssvigt. Jeg vil kigge på, om begrebet omsorgssvigt

overhovedet kan forsvares? Om der i denne dokumentarserie fremkommer eksempler på, at det kan

bevises, at der sker skade hos en baby, hvis det udsættes for omsorgssvigt? Til sidst vil jeg give min

mening omkring de sociale myndigheders pligt til/mulighed for indgriben.

2.1 Præsentation af journalisten Lars Høj

Lars Høj er manden bag dokumentaren ”Er du mors lille dreng?”. Han er født i år 1961. 29 år efter,

i år 1990, blev han uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Han har tidligere været ansat hos TV-

Midt/Vest, men siden 1991 har han været ansat hos TV2/ØSTJYLLAND. Siden 1994 har han

primært arbejdet med dokumentarprogrammer, der er blevet sendt på TV2/DANMARK.

Reportageholdet, Et døgn i Danmark og TV2dok, som alle er kendte dokumentarprogrammer, er

programmer han har arbejdet med

3.1 Analyse af dokumentaren

Dokumentaren ”Er du mors lille dreng?” er produceret i år 1998 af Lars Høj. Den gik ud til alle

TV2’s seere, så der var mange om at se dokumentaren om lille Jørn og hans kaotiske start på livet.

Afsenderen af dokumentaren var TV2/DANMARK.

Dokumentaren handler om flere emner. Det første emne er omsorgssvigt. Omsorgssvigtet fra

forældrene til barnet. Det sker i en ubevidst handling fra forældrene i dette tilfælde, men som

”publikum” fremstår det tydeligt. Et underemne er tvangsfjernelse af børn. Om det er etisk korrekt

at fjerne et barn fra sine biologiske forældre, imod forældrenes vilje?

”Er du mors lille dreng?” handler om forældreparret Anni og Bjarne, som skal have et barn. Anni er

20 år og Bjarne 18 år. De har i flere år haft massive problemer med alkohol og hash, hvilket får de

sociale myndigheder til at stille spørgsmålstegn ved om Anni og Bjarne er parate til at bliver

forældre. Derfor får de tre måneder til at vise myndighederne, at de er ansvarlige til at tage vare om

et barn. De flytter derfor ind på familieinstitutionen Bethesda, hvor de skal opserveres. Lige fra

Jørns fødsels er det tydeligt at forældreparret har svært ved at kapere at være forældre. De sætter

deres egne behov over barnets. Bjarne og Anni forlader hinanden allerede efter Jørn er 12 dage. Det

fjerner alt Annis fokus fra Jørn og pasningen, så meget at pasningen bliver overladt til

pædagogerne.

Bjarne vender dog tilbage efter seks dage, men at børnepasningen bliver bedre af den grund ville

være synd at sige. Sundhedsplejersken kommer forbi for at se, hvordan det står til og hun får på

chokerende vis at vide, at der er gået en uge siden barnet sidst var i bad.

Jørn trækker sig mere og mere ind i sig selv. Han bliver svær at få øjenkontakt med, og han lukker

sig ind i sig selv. Da Jørn er fire uger bliver Bjarne endelig bortvist fra Bethesda på grund af

hashmisbrug. Et par uger efter bliver de gift. Dagen efter sidder Anni tilbage i tårer i armene ved

pædagogen Mona Bach. Hendes nygifte mand Bjarne valgte nemlig at være utro på bryllupsnatten.

Efterfølgende forsvinder Anni fra Bethesda. Hun tager ud for at lede efter Bjarne. Institutionen

bliver mere og mere bevidste om, at de ikke er stand til at tage vare om Jørn. To dage senere lukker

Update.dk, beskrivelse af Lars Høj

Anni endda Bjarne ind på Bethesda om natten selv han er forment adgang. Bjarne er beruset og

truer personalet med vold. Han smadrer et vindue inden han går. Anni vælger igen at forlade Jørn

og går med Bjarne. Hun er væk i to dage. Efter episoden beslutter forvaltningen, at Anni ikke

længere skal bo på Bethesda. Bjarne må ikke længere vise sig på Bethesda. Ansvaret for pasningen

af Jørn er nu endelig frataget fra Anni og Bjarne og lagt i hænderne på pædagogerne.

Derefter starter søgningen på en ny plejefamilie.

3.2 Scener, sekvenser og klip

Dokumentaren kan deles op i forskellige scener og sekvenser. Der er i alt klippet 400 gange. Ud af

de 400 klip befinder de sig naturligvis i forskellige scener.

Den første scene foregår i år 2008, 10 år efter det hele er optaget, hvor Jørn står ude foran Bethesda

med sin plejemor. Anden scene er inde på sygehuset. Jørn er lige kommet til verden, og de nye

forældre nusser kærligt om ham. Tredje scene foregår som interview, hvor Anni og Bjarne fortæller

om, hvordan de er klar til et nyt kapitel i deres liv. Fjerde scene er i deres lejlighed, hvor de gør sig

klar til et ophold på Bethesda. Sjette scene flytter de ind på Bethesda. I syvende scene bliver vi

præsenteret for pædagogen Mona Bach. Ottende scene er første møde, hvor Anni og Bjarne for

alvor taler om den kommende tid, og hvad de skal observere. Niende scene er hos Bent og Tina,

som Bjarne nævner som det forældrepar, der har fået et par uden myndighedernes tilsyn. Tiende

scene er ude ved på shoppingtur. Der skal købes babytøj.

11. scene er igen til møde med to pædagoger. 12. scene er på sygehuset. Anni ligger med stor mave

og er snart klar til at føde. 13. scene giver Mona Bach sin ytring omkring fjernelse af børn. 14.

scene ses Jørn. 15. scene møder Anni den pædagog der skal følge dem de første 14 dage af Jørn liv.

15. scene tilkommer Jørn med sine forældre til Bethesda. 16. scene prøver Bjarne at give Jørn mad

af sutteflasken. Pædagogen forsøger at fortælle, at Jørn har brug for ro – dog med benægtelse fra

Bjarne. 17. scene er Jørn 12 dage. Bjarne har forladt Bethesda på grund af et skænderi med Anni.

18. scene er Jørn 14 dage. Mona Bach, som skal være den primære observér, møder Anni. 19. scene

prøver Anni forgæves at ringe til Bjarne.

20. scene er Jørn 18 dage. Pædagogerne evaluerer forældrenes hidtil pasning. De forsøges vækket,

men forgæves. 21. scene ses Mona Bach de første skadelige træk hos Jørn. Han begynder at trække

sig mere og mere ind i sig selv. 22. scene, Jørn 19 dage, evalueringsmøde. 23. scene: på trappen

snakker Anni og Bjarne og snakker om mødet ”vi får bare en mere, hvis han bliver fjernet”. 24.

scene er sundplejersken der. Jørn har ikke været i bad i en uge. 25. scene. Jørn er 24 dage.

Forældrene står ikke op. De kører stadig i de samme baner. De skal efterhånden tvinges op af

sengen hver dag. 26. scene bades Jørn. Der er igen gået en uge inden han sidst var i bad. 27. scene

prøver pædagogen Mona Bach at fortælle Bjarne om øjenkontakten vigtighed til Jørn. 28. scene:

Jørn er 4 uger gammel. De er til evalueringsmøde. Bjarne bortvises fra Bethesda på grund

hashmisbrug. Anni forlader mødet. 29. scene er Jørn 5 uger. De er til møde med sagsbehandleren.

Forældreparret får en afvisning i at tage Jørn med hjem på weekend.

30. scene udtaler Mona Bach sig: ”Jeg synes forældre får for mange chancer, og jeg synes vi taber

nogle børn undervejs”. 31. scene er hjemme hos forældreparret Bent og Tina. Deres søn blev indlagt

akut på sygehus tre måneder gammel. 32. scene er Jørn 6 uger. Bjarne og Anni skal giftes på

Rådhuset. 33. scene hjemme til bryllupsfesten. 34. scene er tilbage på Bethesda. Anni græder i

armene på pædagogen. Bjarne var utro på bryllupsnatten. 35. scene er Anni til møde alene med

pædagogerne. Anni har mest af alt lyst til at smutte fra det hele og lede efter Bjarne. 36. scene

skændtes Anni og Bjarne. Jørn forsøger at trække sig væk. 37. scene overlader Anni sin søn til

pædagogerne. Hun er smuttet ud for at lede efter Bjarne. 38. scene filmes fuldmånen. Der fortælles

om episoden, hvor Bjarne var voldelig over for personalet. 39. scene: det fulde ansvar gives til

personalet.

40 tyvende scene får et indirekte svar om, at hun ikke får Jørn med hjem. 41 tyvende scene: endeligt

møde. ”Jørn skal være et andet sted end hjemme ved jer”. Bjarne forlader ophidset møde. 42

tyvende scene ses Anni og Bjarne på gaden: de har lyst til at drikke sig ”hammer stive”. 43 tyvende

scene er Jørn 3 måneder gammel. Der søges efter en plejefamilie. 44 tyvende scene er Jørn 4

måneder gammel. Han får sig endelig en familie at bo hos. 45 tyvende scene er hjemme hos Bent og

Tina, hvor der holdes fest. 46. tyvende scene er den afsluttende scene. Jørns nye familie kører mod

deres gård. Jørn har fået et nyt hjem.

Ved at give sekvenserne overskrifter gives der et bedre overblik over dokumentaren. Den første

sekvens kalder jeg ”præsentationen”. Den går fra start til 3.30 ca. Den anden overskrift kalder jeg

”Velkommen til Bethesda”. Den går ca. fra 3.30 til 8.00. Derefter bliver Jørn født og får

overskriften ”Jørns kaotiske start på livet”. Den forløber sig frem til 16.00. I denne periode følger

man starten på Jørns liv. Kaosset starter tidligt. Bjarne er væk allerede når Jørn er fire dage, og Anni

kan ikke koncentrere sig om Jørn. Derefter begynder forældrene for alvor at vise, hvor uansvarlige

de er. Man kan give det overskriften ”Projektiv identifikation

”. Hver gang de fejler giver de enten

pædagogerne, Jørn eller hinanden skylden.

Efter ca. 26 min og 30 sek. er de til første evalueringsmøde. Jeg giver overskriften: ”Forældre får

for mange chancer, og jeg synes vi taber nogle børn undervejs”. Citatet direkte fra pædagogen

Mona Bach. Det er allerede nu tydeligt, at Bjarne og Anni ikke er ansvarlige nok til at passe et barn,

og de forkorter perioden for forældreparret. Den skriftlige redegørelse starter nu, men den varer en

hel måned. Det vil sige, at forældreparret stadig har ansvaret for pasningen af Jørn i 30 dage endnu!

”Velkommen i de sikre hænder”. Det går fra 33 min og 30 sek. ca. Både Bjarne og Anni bliver

frataget ansvaret fra barnet. Jørn bliver fra nu af passet af pædagogerne og søgningen på en

plejefamilie starter.

Begivenhederne i dokumentaren præsenteres fra start ikke i en kronologisk rækkefølge. Den

allerførste scene i filmen er fra ti år efter optagelsen har fundet sted. Vi ser kort hvordan Jørn er

efter 10 år. Derefter bliver vi præsenteret for forældreparret og Jørn. Altså er vi sprunget frem til

efter fødslen. Så springer vi tilbage i tiden, til før fødslen. Herefter bliver rækkefølgen på

begivenhederne præsenteret i en kronologisk rækkefølge.

Dokumentaren er som nævnt fra 1998. Den foregår primært på familieinstitutionen Bethesda, som

ligger i Århus. Derudover finder den naturligvis sted på fødeafdelingen på sygehuset. Inden fødslen

kommer vi også med Anni og Bjarne ud for at købe babytøj. Vi kommer også ud i lejligheden, hvor

Bent og Tina bor. De har en lille søn Kasper, hvis situation bliver sammenlignet med Jørn.

Rådhuset og brylluppets festlokale kommer vi også ud til. Da Anni og Bjarne har fået frataget

forældreretten ses de også midt i Århus på Clemensbro med en øl i hånden. Til sidst ses Jørn og

hans nye forældre køre ud mod landet til en gård, som vil blive hans nye hjem.

Det fremstår tydeligt, at Anni og Bjarne kommer fra et miljø med alkohol og stofmisbrug. De har

opvokset i et barsk miljø, hvor de har haft svære vilkår. Deres venner Bent og Tina kommer fra det

samme miljø. I deres lejlighed står der rødvins- og ølflasker mange steder på bordene og røgen oser

konstant fra en cigaret, selvom de har en baby lige i nærheden. Miljøet på Bethesda er trygt og

sikkert. Pædagogerne danner trygge rammer, og giver børnene derude deres fulde omsorg.

Projektiv identifikation: Man overfører skylden fra en selv til en anden.

3.2 Personkarakterstik af Anni, Bjarne og Jørn

Dokumentaren har fokus på Anni og Bjarnes rolle som forældre til Jørn. Derudover er der

pædagogerne fra Bethesda, Bent og Tina, Annis mor, advokaten og sundhedsplejersken.

Bjarne er Jørns far og er 18 år. Han blev tvangsfjernet som lille. Hans mor kunne ikke passe ham

ordentligt, og hun drak meget. Han boede derefter på forskellige institutioner, men blev flere steder

bortvist på grund af vold mod personalet. Han er også voldelig, mens han bor på Bethesda. Anni

siger til et møde med pædagogerne, at han rent faktisk har slået hende. På Bethesda må han til sidst

heller ikke vise sig der mere, fordi han truer pædagogerne med vold. Han lider af et alkohol- og

hastmisbrug og er flere gange væk fra Anni, Jørn og Bethesda, hvor han formentlig er forsvundet

for at ryge og drikke. Han har ingen empati, idet han ikke gider stå op for at passe barnet, plus han

forsvinder fra Anni og overlader børnepasningen til hende. Han sætter sine egne behov foran

andres. Der fremkommer flere eksempler, hvor han bruger forsvarsmekanismer

. Den er ene er

projektion. Hver gang noget går galt, så er det ikke hans skyld, men Jørns. Det ses for eksempel, når

Jørn skal have mad. De færreste babyer vil spise, hvis der er uro omkring dem, hvilket der er i

næsten hvert tilfælde, når forældrene skal give Jørn mad. Bjarne giver i stedet for Jørn skylden og

siger, at det er hans eget problem, hvis han ikke gider spise noget. Man kan også sige, at der er tale

om projektiv identifikation, hvor det er Jørn der tager i mod. Han bliver kaldt en ”strid banan”, hvor

det i virkeligheden er Bjarne selv, der er strid. Han fornægter også det meste. Han indrømmer ikke,

at det er forkert at ryge hash. På bryllupsnatten vælger han at være Anni utro og tage med en anden

pige hjem.

Bjarne har også nogle psykologiske psykopatiske træk. En psykopats personlighed bygger nemlig

blandt andet på, at han ofte er styret af sine impulser og behov, han lyver, føler ikke skyld og skam,

mangler empati, føler sig uretfærdig behandlet ved straf og tåler ikke afvisninger

. Disse seks træk

passer direkte på Bjarnes personlighed. Hans barndom kan have påvirket ham meget, og det har en

stor skyld i, hvordan han er blevet. Psykopater er oftest fra hjem, hvor der blandt andet har foregået

vold og andet ubehag, ligesom det også bliver beskrevet med Bjarne. Der findes flere psykopatiske

træk, men at der kan nævnes seks træk fortæller da i hvert fald lidt om, at Bjarne ikke er en helt

almindelig fredelig mand.

Forsvarsmekanismer: En psykisk reaktion, der har til formål at beskytte os selv mod tanker og situationer, hvor vi

bliver dårligt udstillet. Handlingen foregår oftest ubevidst.

Kilde: Uddelte papirer fra Merete Andersen

Altså kan der konkluderes, at som far, er han ikke særlig velegnet. Det kan man heller ikke sige, at

han er som mand til Anni.

Anni er Jørns mor. Hun er 20 år. Ligesom Bjarne kommer hun fra et hjem, hvor alt ikke har været

lige til. Hun kommer fra en belastet familie med skilsmisser, druk, vold og tvangsfjernelser. Anni

minder på mange måder om Jørn. Hun har ingen empati, hvilket ses ligesom med Bjarne, at hun

ikke står op om morgenen. I om med, at hun er moderen, er hun også omsorgspersonen for Bjarne.

Hun tilfredsstiller ikke Jørns behov: hun glemmer for at eksempel at bade ham, skifte ham og hun

giver ham beskidt tøj på. Hun tilsidesætter heller ikke sine egne behov. Hun vil hele tiden have Jørn

til at sove, så hun selv kan komme ind at sove. Anni har svært ved at få et samspil med Jørn.

Øjenkontakten med barnet. Symbiosen

. Hun afviser pædagogens råd om at holde Jørn op foran

hende, så hun kan få øjenkontakt med ham, for hun vil hellere have ham tæt ind til kroppen, så han

kan falde til ro. Anni har også svært ved at vælge, hvem hun skal prioritere af Jørn og Bjarne. I

starten bliver hun hos Jørn, men en nat, hvor Bjarne er væk, forlader Anni institutionen og Jørn for

at tage ud at lede efter Bjarne. Ud fra det kan man også konkludere, at hun heller ikke er særlig

velegnet som moder.

Jørn er den nyfødte lille baby. Han bliver lige fra starten udsat for omsorgssvigt. Der er konstant uro

omkring ham, hvilket gør, at han ikke har lyst til at spise. Hans forældre vil hele tiden have ham til

at sove, og han får næsten kun lov til at snakke med pædagogerne. Han bliver mere og mere

vigende i kontakten til andre mennesker. Han lukker sig inde i sig selv. Han får sig ikke nogen

tilknytningsperson

. Han bliver passet af en masse forskellige. At han ikke får en tilknytning kan få

alvorlige konsekvenser. Man mister nogle sociale kompetencer som for eksempel empati, nærhed,

kærlighed og tillid. Disse udviklingsforstyrrelser kan også ”hjælpe” til at give damp eller autisme.

Det gør også, at et barn bliver aggressiv og får en lav impulskontrol. Det kan få mangel på

koncentration og miste evnen til situationsfornemmelse. Mange af disse symptomer viser sig også at

passe, når man 10 år senere følger Jørn igen. Det vil forekomme under perspektiveringen.

Han bliver udsat for næsten alle former for omsorgssvigt. Der findes fire former for omsorgssvigt,

og Jørn bliver udsat for tre af dem. Den første han bliver udsat for er passiv fysisk omsorgssvigt.

Definitionen er kort fortalt ubevidst fysisk skade på et barn. Barnet bliver ikke tilfredsstillet ved

Symbiosen: Øjenkontakten mellem barnet og moderen. Her grundlægges individets selvværd eller tillid til sig selv og

dets evne til at etablere sociale og ikke mindst intime relationer til andre.

Tilknytningsperson: En person, oftest en moder, som barnet knytter sig til.

sine fysiske behov, hvilket ses ved, at Jørn bliver overladt til sig selv, han er usædvanligt træt, han

bliver klædt på med beskidt tøj og han kommer ikke i bad. Han kommer også ud for aktiv psykisk

omsorgssvigt, som defineres ved, at barnet udsættes for en skadende handling af ikke-fysisk

karakter. Et af de tydelige beviser herved er, at forældrene ikke vil tale til barnet. Forældrene kan

også se fjendtlig til barnets behov. Det ses blandt andet med eksemplet, hvor forældrene er trætte af,

at de skal bruge penge på Jørn i stedet for dem selv. Jørn bliver også tiltalt på en krænkende måde,

som også er en af karaktererne for aktiv psykiske omsorgssvigt.

Sidst men ikke mindst er der også passiv psykisk omsorgssvigt. Det er muligvis den mest tydelige.

Tegnene ved denne form for omsorgssvigt er blandt, at barnet har været passet af voksne, der har

været påvirket af alkohol eller stoffer, som Bjarne jo er. Barnets dagligdag er præget af

uforudseelighed. Jørns dag er én stor uforudseelighed. Han ved aldrig, hvem han vil ende i armene

af. Jørns forældre er kun i begrænset omfang i stand til at reagere på hans følelser, og de reagerer

primært kun på, hvordan de selv føler. Bjarne og Anni er også kun i et begrænset omfang i stand til

at aflæse Jørns signaler om lyst og ulyst. Det sidste og mest tydelig tegn er den manglende

øjenkontakt mellem barn og moderen, hvor man flere gange i dokumentaren også hører, hvordan

Jørn mere og mere trækker sig ind i sig selv og undgår kontakten til moderen. Det gør han fordi han

er utryg og prøver at flygte fra tilværelsen.

3.3 Synsvinkel og fokus

Som sidste del i analysen vil jeg komme ind på brugen af synsvinklen i dokumentaren. Det fremstår

tydeligt, at synsvinklen ligger i lejren modsat af Bjarne og Anni. Der bliver på ingen måder talt for,

at de skal have lov til at beholde Jørn. Derimod hører man historien fra pædagogernes side, hvor de

kun fokuserer på alle de dårlige sider hos forældreparret. Man hører for eksempel aldrig om de

morgener, hvor Bjarne og Anni står op til tiden for at tage sig af Jørn, men derimod kun om de

morgener, hvor pædagogerne næsten skal hive dynen af dem, for at de skal stå op. Derudover rettes

der også et kritisk syn på samfundet og den måde de håndterer disse problemer med uansvarlige

forældre og fjernelse af børn. Igen er det fra pædagogernes synsvinkel for at citere Mona Bach

endnu en gang understøttes dette argument også: ”Jeg synes forældre får for mange chancer, og jeg

synes vi taber nogle børn undervejs”

Dokumentarens fokus hænger også lidt sammen med synsvinklen. Der fokuseres på de uheldige

situationer fra Bjarne og Annis side. Der zoomes meget ind på Jørn, når hans ud begynder at rødme

Kilde til omsorgssvigt: ”Omsorgssvigt” af Inger Thormann

og lignende. Når Anni og Bjarne skændtes fokuseres der heller på dem, men derimod et nærbillede

af Jørn, hvor man ser, hvordan han prøver at flygte fra tilværelsen. Det samme ses til brylluppet.

Der fokuseres ikke på, at parret kysser, men derimod på lille, skrøbelig Jørn som ligger i sin

barnevogn helt alene.

Afsenderens hensigt med dokumentaren er at vægge opsigt og sætte mere fokus på det

samfundsmæssige problem: at der skal gribes noget før ind i hos forældrepar, der ikke er i stand til

at tage vare om et barn. Det bliver både vist hos Anni og Bjarne, hvor galt det kan gå, men vi får

også at se, hvor langsomt der bliver handlet fra kommunernes side, når vi følger det andet par Bent

og Tina med deres søn Kasper, som når at blive et år inden han bliver fjernet.

Budskabet er, at få folk til at indse, at et barn tager skade, hvis de svigtes som små. Der skal

simpelthen handles bedre fra det offentliges side, for at vi ikke skal miste flere børn, og for at der

ikke skal ske flere ”kommunale eller professionelle omsorgssvigts”.

4.1 Perspektivering

10 år besøgte TV2/DANMARK Jørn igen for at se, hvordan han havde det den dag i dag. Det

resulterede i en ”del 2”. Han har i dag store følelsesmæssige problemer og har

udviklingsforstyrrelser.

Perspektiverne ses lige fra start. Vi bliver præsenteret for, at Anni på ny har fået endnu en søn. I

denne omgang er hun heller ikke egnet til at tage ansvar for et barn, men får alligevel chancen

sammen med hendes nye mand Michael. Deres parforhold bliver også beskrevet som turbulent,

ligesom hendes tidligere forhold med Bjarne.

De samme problemer opstår med Annis nye søn. Hun møder ikke hans fysiske – og psykiske behov.

Der, hvor første og andet afsnit kan kædes bedst sammen er ved at kigge på Jørn. I del 2 bliver det

bevist, at et barn tager skade af en barndom med kaos og omsorgssvigt. Jørn har fået konstateret, at

han lider af ADHD, som førhen blev kaldt damp og han er halv autist. Han kan ikke lide at være i

tæt kontakt med andre mennesker, hvilket blandt andet ses, når han skal give pædagogen Mona

Bach et farvelknus. Han prøver næsten at skubbe hende væk. Når han bliver forvirret kommer han

ud i konflikter. Der kommer skældsord ud af hans mund, han bliver fysisk voldsom og kan finde på

at slå. Han bliver styret af medicin, som han foruden ville være ustyrlig. Sammenligningen med

Bjarne bliver tydeligere, desto ældre han bliver.

Det vil altså sige, at omsorgssvigt har en enorm indflydelse på et barn. Vi bliver også bekræftet i, at

myndighederne skal have pligt i at gribe ind hos forældrepar, der ikke er i stand til at tage vare om

et barn. Ud af dokumentaren bliver der endda givet udtryk for, at der burde kunne gribes før ind. En

holdning jeg støtter fuldt op omkring. I mange tilfælde er der nemlig nok materiale til at se, at det

for nogle forældrepar allerede inden fødslen, bliver en umulig opgave at tage ordentlig vare på en

lille baby. Jeg støtter Mona Bach i hendes synspunkt og holdning til, at forældre får for mange

chancer, og at vi burde gribe ind noget før!

5.1 Konklusion

Ud fra min opgave om dokumentaren ”Er du mors lille dreng?” har det givet mig en masse

bekræftelser. Det kommer til at fremstå tydeligt, hvor store konsekvenser det kan have for et barn,

hvis det bliver udsat for omsorgssvigt. Det ses tydeligt med dokumentarens hovedperson Jørn, der

på bekostning af omsorgssvigt ender med at miste mange sociale kompetencer.

En større indsats fra myndighederne kunne også redde flere børn for psykiske skader. I

dokumentaren bliver man overbevist om, at der skal gøres noget ved problemet. At der skal handles

bedre fra myndighedernes side, og ikke lade uansvarlige mennesker passe et barn, bare fordi det

biologisk er deres. Plejefamilier skal hurtigere ind i barnets liv og ikke vente til det næsten er fyldt

et år – der er skaden nemlig allerede sket!

Tvangsfjernelse burde forekomme oftere. Selve ordet kan lyde hårdt, men hvad folk glemmer at

tænke på, er at der altså reddes et barn! Mange folk fokuserer i stedet på, hvor synd og uempatisk

det er over for forældreparret.

Kildeoversigt:

Primær litteratur:

 Høj, Lars, ”Er du mors lille dreng?”, TV2/Danmark, 1998.

Sekundær litteratur:

 LARS HØJ, personbeskrivelse af journalisten,

http://www.update.dk/cfje/links.nsf/Personbeskrivelser/personID/LH000363.

 De forskellige former for omsorgssvigt: Thormann, Inger, ”Omsorgssvigt", 1995, udleverede ark fra

Merete Andersen (Århus Købmandsskole)

 Psykologiske begreber og inddragelser: Schultz Larsen, Ole, Psykologiens Veje, Systime A/S, 2008-

2010