STX 1.g
HISTORIEOPGAVE
Historieopgave
EROBRINGEN AF INKARIGET
- 2 -
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ........................................................................................................................................ 3
2. Inkarigets opdagelse og undergang .................................................................................................. 3
2.1 Francisco Pizzaro opdager Inkariget .................................................................................. 3
2.2. Mødet med Inka Atahualpa ............................................................................................... 4
2.3. Sidste kamp ....................................................................................................................... 4
3. Spaniers indtryk af inkaerne ............................................................................................................ 5
3.1. Tyranner ............................................................................................................................ 5
4. Årsagen til Inkarigets lette sammenbrud ......................................................................................... 6
4.1. Viracochas tilbagekomst ................................................................................................... 6
4.2. Et allerede splittet rige ...................................................................................................... 7
5. Konklusion ....................................................................................................................................... 7
Litteraturliste ........................................................................................................................................ 9
Historieopgave
EROBRINGEN AF INKARIGET
- 3 -
1. Indledning
Inkariget var en af de mest velorganiserede civilisationer i datidens Sydamerika. I midten af 1400-
tallet blomstrede Inkarigets storhedstid. Det havde overtaget dets naboer, nemlig nuværende
Ecuador, Peru og Bolivia, og derved havde Inkariget ekspanderet og skabt et storslået imperium
1
.
Sideløbende med Inkarigets ekspansion opdagede Christoffer Columbus i år 1492 Amerika. og det
medførte europæisk indvandring og ekspeditioner på kontinentet i håb om at finde guldlandet
Eldorado. En af ekspeditionerne blev ledt af spanieren Francisco Pizzaro i 1530’erne. Det var
Pizzaro og hans 168 mænd, der opdagede og erobrede Inkariget
2
.
I min opgave vil jeg redegøre for spaniers møde med Inkariget og efterfølgende erobringen af det.
Derefter vil jeg give en analyse af spaniernes indtryk af Inkariget og dets befolkning. Jeg vil til sidst
vurdere spørgsmålet om, hvorfor det lykkedes for spanierne at besejre Inkariget i dets såkaldte
guldalder.
Jeg har valgt at analysere en kilde, som er skrevet af Pedro Sarmiento de Gamboa fra ca. år 1572. I
sit værk forholder han sig meget subjektivt, derfor kan kilden bruges til at besvare mit spørgsmål
om spaniers indtryk af inkaerne.
2. Inkarigets opdagelse og undergang
2.1. Francisco Pizzaro opdager Inkariget
Opdagelsen af den nye verden, Amerika, gav europæerne en enestående chance til at skabe sig et
meget bedre liv ved at finde landet med de enorme mængder af guld. Rygtet om landet med
overflod af rigdomme, Eldorado, spredtes hurtigt mellem spanske erobrere og missionærer i starten
af 1500-tallet. Disse mænd kaldte sig for conquistadores, og ham, jeg beskæftiger mig med, var
conquistadoren Francisco Pizzaro ().
Francisco Pizzaro befandt sig i nuværende Panama, da han hørte rygtet om de utrolige rigdomme,
der skulle befinde sig længere mod syd. Dette fik ham til at drage af sted i følgeskab med hans rival
Diego de Almagro (). Under deres ekspedition sydover blev de forsikret i, at der fandtes
utrolige rigdomme i Andesbjergene. Med den spanske kejser Karl d. V´s tilladelse sejlede de i
januar 1531 sammen med 168 andre conquistadores mod Peru for at erobre landet.
1
Bejder, Peter: Solgudens Rige, s. 16
2
Bejder, Peter: Solgudens Rige, s. 7
Historieopgave
EROBRINGEN AF INKARIGET
- 4 -
De ankom til byen Tumbes i Peru og mødte et splittet Inkarige. Dette skyldtes interne stridigheder
om inkatronen mellem brødrene Huascár og Atahualpa.
Conquistadorerne drog længere mod syd, hvor de i efteråret 1532 nåede byen Cajamarca nær Inka
Atahualpas opholdssted. Der blev de modtaget af inkaerne med respekt, og de fik tildelt gaver.
2.2. Mødet med Inka Atahualpa
Francisco Pizzaro arrangerede et møde med Atahualpa. Derved lokkede Pizzaro Atahualpa frem til
sig. Inkaaristokraten havde på forhånd hørt rygtet om de skæggede hvide mænd, der spredte sig i
Andesregionen og blev derfor ikke forundret over indbydelsen.
Den 16. november 1532 blev Inka Atahualpa båret i sin guldstol ind i Cajamarca, efterfulgt af sine
tjenere og væbnede krigere; dog efterlod han størsteparten af sin hær uden for byen.
3
Munken Vincente de Valverde gav en prædiken for Inkaen på spansk om den kristne Gud, hvor han
slutteligt rakte Biblen til Atahualpa. Inkaen forstod naturligvis ikke et ord af Valverdes lange
prædiken og lod derfor bogen falde ned til jorden. Ud fra spaniernes vinkel var det en besudling af
de hellige skrifter, og af den grund gik spanierne straks til angreb og tog Atahualpa til fange.
Inkakongen Atahualpa tilbød conquistadorerne sin fangecelle fyldt op med guld og sølv til gengæld
for sin løsladelse. Spanierne tog imod tilbudet, da de var mere interesseret i guldet end i ham selv.
Der blev sendt udsendinge til Inkarigets hovedby, Cuzco for at bekræfte Atahualpas påstand om
hans betydelige guldreserver. Da de fik konstateret inkarigets uimodståelige rigdomme, måtte de
handle hurtigt i frygt for, at Inkaen kunne samle sin hær mod dem. De skaffede derfor Atahualpa af
vejen via en spansk retssag, hvor de dømte ham til døden for kætteri, flerkoneri og indgået ægteskab
med søsteren.
Oktober 1533 blev Atahualpa døbt af munken Valverde og stranguleret samme dag.
4
2.3. Sidste kamp
Efter afskaffelsen af Inkaen Atahualpa drog spanierne videre mod Cuzco, hvor de på vejen blev
angrebet af den afdøde Inkas hær. Spanierne fik dog hjælp af Huascárs tilhængere, så de tilsammen
udgjorde 450 mænd og indtog Cuzco uden besvær.
5
De udnævnte broren, Huascár, til ny Inkakonge
i håb om, at inkaerne ville acceptere den spanske overmagt. Men den spanskvalgte Inka blev dræbt
3
Bejder, Peter: Solgudens Rige, s. 7
4
Bejder, Peter: Solgudens Rige, s. 9
5
Bejder, Peter: Solgudens Rige, s. 10
Historieopgave
EROBRINGEN AF INKARIGET
- 5 -
og i stedet kom Manco Capac til magten, som hernæst blev ydmyget af spanierne; de voldtog
Inkaens hustruer og overvandt hans hær på 30.-40.000 mænd.
6
Inkaerne blev tvunget ud fra byen til bjergene, hvor de derfra førte guerillakrig gennem 40 år mod
spanierne. Ved udnævnelsen af vicekongen Francisco de Toledo i 1569, styrkede spanierne deres
magt over Inkariget.
7
Deres sidste uafhængige Inka, Tupar Amaru, halshuggedes i 1572. Som en
advarsel mod angreb på spanierne blev inkaens hoved hængt op.
3. Spaniers indtryk af inkaerne
Man kan undre sig over spaniers grådige og hensynsløse opførsel overfor inkaerne. Mens inkaerne
var så gæstfrie og til at starte med behandlede spanierne som guder.
3.1. Tyranner
Spanieren Pedro Sarmiento de Gamboa var soldat, sømand, videnskabsmand, embedsmand og
skribent. Han skrev sit værk om inkaernes historie i 1572 på bestilling af vicekongen i Peru.
Francisco de Toledo sendte den videre til den spanske konge, der opfordrede til værkets
offentliggørelse. Gamboa skrev sit værk ud fra sine egne indtryk fra hans rundrejse i Peru. Udover
at kilden er en førstehåndskilde, forholder den sig slet ikke objektivt til emnet, derfor er den god til
at vise nogle spaniers indtryk af inkaerne.
Gamboa opfatter Inkariget, som et samfund, hvor alle uanset klasse og rang er tyranniske folk, som
løser deres problemer med vold. Det kan ses i nedenstående citat:
”… deres voldelige Inka-herredømme blev skabt på trods af folkets vilje og valg. For
at få deres frihed tilbage rejste folket sig altid med våben i hånd ved hver lejlighed,
der gav mulighed for oprør mod deres Inka-tyranner, der undertrykte dem…”
8
Pedro Sarmiento de Gamboa mener, at Spanien fik reddet inkaerne fra deres voldelige Inka-styre.
Værkets modtager er spanske aristokrater, derfor ophøjer han Spanien overfor Inkariget og lader
Spanien være Inkariget overlegent. Herunder udtaler han sig om brødrene Atahualpa og Huascárs
6
Bejder, Peter: ”Solgudens Rige”, s 11
7
Leksikon.org: ”Spansk erobring”
8
Bjørnboe, Lars: ”Inkarigets samfund”, s.46
Historieopgave
EROBRINGEN AF INKARIGET
- 6 -
stridigheder og sætter den spanske konge, Karl d. V, i kontrast til de hedenske, griske og barbariske
inkaer:
”… Det kan være at den almægtige Gud har ladet den ene gøre det af med den anden
for hans onde gerningers skyld, for at begge kunne give plads for hans højhellige
evangelium som ved hjælpe af spanierne og efter ordre fra den yderst lykkelige,
katolske og uovervundne kejser og konge af Spanien, Karl V …”
9
Gamboa er klar over, at de få conquistadorer, som overvandt et kæmpe rige, har gjort det umulige.
Det måtte være hændt et mirakel. Derfor påpeger han, at det må være den kristne Guds vilje, at de
få spanier kunne straffe inkaerne og deres grusomheder.
”… Alligevel, over for Inkaernes styrke og magt, til fods og forenede, så det ud til at
være umuligt for menneskelige styrke at udrette det som nogle få spaniere gjorde, idet
de som først ankom med guvernør Don Francisco Pizzaro, kun udgjorde 180…”
10
Gamboa skriver gentagne gange, at inkaerne er nogle tyranner og barbarer, uden at nævne deres
gæstfrihed og gavmildenhed. Alt i alt skriver Gamboa til Karl d. V, at denne ekspedition ikke har
været forgæves, da inkaerne nu vil få et civiliseret samfund i Peru.
4. Årsagen til Inkarigets lette sammenbrud
4.1. Viracochas tilbagekomst
Huyana Capac var faderen til brødrene Atahualpa og Huascár. Under faderens regime ankom
Columbus i Det Caraibiske Hav. Derfra spredtes nyheden om skæggede hvide menneskers ankomst
med deres aldrig før sete heste og skibe i området.
Da Francisco Pizzaro og hans mænd gik i land iført hjelme, brystplader og skinnende geværer, blev
de iagttaget med stor forbløffelse. De indfødte omringede og knælede for Pizzaros løjtnant Pedro de
Canadia og kaldte ham for guden Viracocha. For at skræmme de indfødte væk, affyrede løjtnanten
et skud i luften, men det fik dem til at kalde Pedro de Canadia for ”Lynets Gud”.
11
Denne begivenhed bekræftede inkaerne i deres tro på Viracochas tilbagekomst. Deres befolkning
troede på skaberguden Viracocha, der havde sejlet mod øst for at derefter vende tilbage som en
9
Bjørnboe, Lars: ”Inkarigets samfund”, s.47
10
Bjørnboe, Lars: ”Inkarigets samfund”, s.47
11
Josephsmith.dk: ”Pedro de Candia blev forvekslet med den store hvide Gud”
Historieopgave
EROBRINGEN AF INKARIGET
- 7 -
skægget hvid mand. En Inkakonge, også ved navn Viracocha, forudså i sin drøm, at Inkariget ville
blive invaderet af skæggede mænd. Denne drøm blev derefter genfortalt fra Inka til Inka.
Garsilaso de la Vega(), hvis far var spanier og mor inka, fik fortalt fra sin mors side om
Inkarigets historie og samfund. Herefter fik han det skrevet ned i 1609 med den hensigt at
Inkarigets historie ikke skulle gå tabt.
I Garsilaso de la Vegas kilde bekræftes ligeledes, at inkaerne opfattede spanierne for Viracochaer:
”… som følge af hans [Inka Viracochas] drøm, som at den skikkelse, der havde vist sig
for ham, bar et fyldigt skæg – og det skønt indianerne er skægløse – og at hans dragt
gik til fødderne – og det skønt inkaernes ikke går længere end til knæene – se, det var
derfor Perus folk kaldte spanierne for Viracochaer, så snart de så dem… Indianerne
betragtede altså ganske naturligt alle spanierne som Guds sønner og der var derfor
de tilbad dem og ikke tænkte på at gribe til våben mod dem.”
12
For inkaerne gik profetien i opfyldelse, og de kunne ikke stille noget op imod guderne(spanierne).
Det var deres skæbne og ikke spanierne, der besejrede Inkariget.
4.2. Et allerede splittet rige
Som sagt ankom de 168 spaniere til Inkariget under en borgerkrig. Riget var derved allerede
svækket. Conquistadorerne greb chancen og allierede sig med den stærkeste, nemlig Huascár.
Inkaerne mente, at Huascár var den egentlige Inka, men hans bror Atahualpa myrdede ham. Derved
fik han mange fjender og stod derfor svagt.
13
Disse to faktorer blev det afgørende for Inkarigets skæbne. Man må sige, at spanierne var heldige at
komme midt under samfundets mest sårbare epoke.
5. Konklusion
Francisco Pizzaro og hans mænd fik erobret Inkariget ved at angribe selve herskeren. De udnyttede
Inkarigets splittelse og inkaernes gæstfrihed. Spanierne fik snedigt dømt Inka Atahualpa til døden
ved en spansk retssag med spansk dommer. På den måde havde Inkaen ingen chance for at vinde
12
Bjørnboe, Lars: ”Inkarigets samfund”, s.57
13
Um.dk: ”Den spanske erobring”
Historieopgave
EROBRINGEN AF INKARIGET
- 8 -
sagen. For at understrege deres spanske magtovertagelse hånede de den siddende Inka groft eller
også myrdede de ham.
Ud fra analysen af Pedro Sarmiento de Gamboas værk fik vi en idé om nogle spanieres, herunder
vicekongen Toledos, opfattelse af inkaerne. De så dem som vildmænd uden fungerende overmagt.
Spanien, opfattede de, kom til alt held og frelste dem for de såkaldte grusomheder, som blev ført i
landet.
Der spillede i hvert fald to faktorer ind, når man skal forklare, hvordan de få conquistadorer kunne
erobre Inkariget. Den ene var inkaernes indbildning, at spanierne var deres skabergud. Den anden
var spaniers gode timing, da de kom midt i en borgerkrig, som svækkede Inkariget en del.
Historieopgave
EROBRINGEN AF INKARIGET
- 9 -
Litteraturliste
Bjørneboe, Lars: ”INKARIGETS SAMFUND”, Gyldendal, 1986
Bejder, Peter: ”SOLGUDENS RIGE, INKAERNES HISTORIE OG KULTUR”, Systime, 1993
”FORSVUNDNE CIVILISATIONER - INKAERNE”, Netspirit.dk:
http://www.netspirit.dk/new/?page=633#sect633_1; besøgt 4. december 2007
”PERU”, Leksikon.org:
http://www.leksikon.org/art.php?n=3092; besøgt 4. december 2007
”INDIANSKE OVERLEVERINGER OM AMERIKAS STORE HVIDE GUD”, Josephsmith.dk:
http://www.josephsmith.dk/indianskeoverleveringer.php; besøgt 16. december 2007