Studieretningsprojekt
Etniske Minoriteter
Fag:
Dansk A
Samfundsfag A
Vejledere:
Side 2 af 25
Abstract:
This paper examines the fractured state that the ethnic minority youth experiences when in-
tegrated in the Danish community. At home they experience a firm character distribution
which comes from the traditional society while they gain an insight into the postmodern soci-
ety when they attend the Danish education system. The youth is forced to adapt both cultures
which often end in a cultural collision between the parent’s origin culture and the Danish cul-
ture.
This paper contains an analysis and an interpretation of Natasha Arthy’s movie “Fighter” from
2007. The movie shows the complicated life of the main character Aichas who immigrates to
Denmark. Aicha sees this conflict and in her recurrent dream she tries to fight the cultural
collision she experiences. The result from this fight is that Aicha undergoes a personal devel-
opment from being weak and fragile to being independent and responsible which is very
characteristic in the postmodern community. Aisha makes use of an integration strategy, like
many other ethnic young, to destroy this cultural clash. However a study of the integration
strategy’s relevance compared to a successful integration shows that none of them are able to
prepare the way for a successful integration alone, neither the community nor the person it-
self. The integration strategies can however be used as a help to destroy the cultural clash for
a shorter period of time.
Side 3 af 25
Indholdsfortegnelse:
Abstract: ................................................................................................................................................................ 2
Indledning: ........................................................................................................................................................... 4
1) Redegørelse for det rolleteoretiske begrebsapparat samt for
integrationsstrategierne. ............................................................................................................................... 4
1.1 Integrationsstrategier: ........................................................................................................................ 4
Uddannelsesstrategien: ......................................................................................................................... 5
Den kollektive strategi: .......................................................................................................................... 5
Den religiøse strategi: ............................................................................................................................. 5
Den traditionelle strategi: ..................................................................................................................... 6
Den kriminelle strategi: ......................................................................................................................... 6
1.2 Det rolleteoretiske begrebsapparat: ............................................................................................ 6
2) Analyse og fortolkning af Natasha Artys ”Fighter”. ................................................................... 8
2.1 Filmen ”Fighter” ..................................................................................................................................... 8
2.2 Et kultursammenstød: ........................................................................................................................ 9
2.3 Aichas udvikling: ................................................................................................................................ 12
3) Undersøgelse af, hvilke integrationsstrategier indvandrer generelt vælger, og
diskussion af deres relevans i forhold til vellykket integration. .............................................. 16
Konklusion: ....................................................................................................................................................... 22
Litteraturliste: ................................................................................................................................................. 23
Bilag: .................................................................................................................................................................... 25
Side 4 af 25
Indledning:
En person, som er født i Danmark og har danske forældre og bedsteforældre, er etnisk
dansker. Etniske danskere lever i det senmoderne samfund med dansk nationalitet i en dansk
kultur. I Danmark udgør de etniske danskere flertallet, men der er i de senere år kommet
adskillige personer til Danmark, som har anden kultur og nationalitet. Disse udgør et
mindretal, hvilket er årsagen til, at de betegnes etniske minoriteter.
1
Etniske minoritetsunge
erfarer, at livet bliver komplekst, når de integreres i Danmark. De unge oplever et
kultursammenstød mellem forældrenes oprindelseskultur og den danske kultur, idet de unge
er nødsaget til at forholde sig til de to modsætningsverdner.
2
Med fagene dansk og
samfundsfag vil jeg i opgaven gøre rede for de integrationsstrategier, som etniske
minoritetsunge benytter, for at opnå sammenhæng i det komplekse liv. Derudover vil jeg gøre
rede for det rolleteoretiske begrebsapparat, som hjælp til at kunne belyse den
splittelsestilstand, de unge befinder sig i. Dernæst vil jeg analysere og fortolke Natasha Arthys
film ”Fighter” for at få et skarpere indblik i det komplicerede liv, de etniske minoritetsunge
oplever i Danmark. Ligeledes vil dette give indsigt i, hvordan de unge opnår sammenhæng i
livet, idet de skal tilpasse sig de to vidt forskellige kulturer, samt konsekvenserne heraf. Ud fra
analysen vil jeg undersøge, hvilken integrationsstrategi filmens hovedperson, Aicha, benytter,
for derefter at diskutere integrationsstrategiernes relevans i forhold til en vellykket
integration i Danmark.
1. Redegørelse for det rolleteoretiske begrebsapparat samt for
integrationsstrategierne.
1.1 Integrationsstrategier:
Der kan opstilles fem integrationsstrategier, som alle er brydninger mellem traditionelle og
senmoderne værdier, herunder uddannelsesstrategien, den kollektive strategi, den religiøse
strategi, den traditionelle strategi og den kriminelle strategi. Disse findes sjældent i ren form,
idet de ofte overlappes af hinanden. De etniske minoritetsunge er mere eller mindre bevidste
1
”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 211
2
”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 235
Side 5 af 25
om, hvilken strategi de vælger, idet strategierne er afhængige af køn, økonomiske og socio-
kulturelle forhold.
3
Uddannelsesstrategien:
Ved uddannelsesstrategien opnår den etniske minoritet en sammenhæng mellem de to
kulturer gennem uddannelsen. Ved denne strategiform behandles ofte fire hovedtyper af
elever, som i højere grad er relevante, når etniske minoritetselever er i centrum, herunder
den interesserede elev, den lektietyngede elev, den sociale elev og den umotiverede elev. Den
interesserede elev påtager sig ansvar i forhold til den faglige indlæring. Denne elevtype satser
på fremtidig socio-økonomisk mobilitet gennem uddannelse, og der arbejdes derfor seriøst
med det faglige. Den lektietyngede elev befinder sig ofte på ungdomsuddannelsen, fordi der
fra familiens side er store forventninger om en videregående uddannelse. Ofte har eleven
boglige evner, mens interessen ikke er eksisterende. Den sociale elev lægger vægt på den del
af skolelivet, som ikke drejer sig om undervisningen. Eleven opfatter skolen som et frirum i
forhold til forældrene, hvor der kan udforskes forskellige dimensioner af det senmoderne
ungdomsliv. Den umotiverede elev har typisk vanskeligt ved de faglige krav. Eleven er af en
eller anden grund ”stået af” i forhold til undervisningen, og forsøger ikke at tage del i det som
foregår.
4
Den kollektive strategi:
Ved den kollektive strategi deltager den unge i foreninger for etniske minoritetsunge. Disse
foreninger kan vægte de kulturelle, politiske og religiøse dimensioner forskelligt, dels fordi
nogle af dem overlapper hinanden, og dels fordi de fleste foreninger mere eller mindre har
integration på dagsordenen. Nogle har til formål, at forbedre de etniske minoritetsunges
forhold, mens andre kulturforeninger arbejder for etnisk ligestilling. Foreningerne holder ofte
dialogmøder med forældregenerationen og forsøger at sætte fokus på det, at bevæge sig
mellem to modsætningsverdner.
5
Den religiøse strategi:
Størstedelen af de etniske minoritetsunge som er bosat i Danmark, har en muslimsk
baggrund. Dermed er islam løsrevet fra de unges oprindelsesland, og den unge er derfor ikke
3
”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 237
4
”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 237-240
5
”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 241-242
Side 6 af 25
længere muslim, blot ved at være født ind i religionen uden at have taget individuel stilling.
Når de etniske minoritetsunges kulturelle kendetegn langsomt forsvinder, kan religionen
fungere som en fællesnævner mellem det traditionelle samfund og det senmoderne samfund.
Idet den etniske minoritetsunge befinder sig i et ikke-muslimsk samfund, tvinges den unge til
at redefinere, hvad det vil sige at være muslim. Dette bevirker, at nogle etniske
minoritetsunge bliver mere troende. Ved den religiøse strategiform vælger den unge i højere
grad at lægge vægt på den religiøse dimension med henblik på at skabe stabilitet i det
komplekse liv.
6
Den traditionelle strategi:
Den traditionelle strategi indebærer, at den unge lever efter de værdier og normer, som
stammer fra forældregenerationens oprindelseskultur. Herunder skal den unge tage del i en
traditionel kønsfordeling, hvor kvinden sørger for det huslige, mens manden, som familiens
overhoved, er ansvarlig for den økonomiske forsørgelse. Hertil lægges stor vægt på kvindens
ærbarhed indtil ægteskabet, som er arrangeret af forældrene.
7
Den kriminelle strategi:
Kriminalitet kan for etniske minoritetsunge fungere som en brydning mellem de to
modsætningsverdner. De unge befinder sig i det offentlige rum og mødes på gader, hvor der
sker en stigmatisering af dem, som hænger ud bestemte steder, og muligheden for at udvikle
en kriminel løbebane er stor. Ofte skyldes det sociale problemer eller dårlig kommunikation
mellem den unge og forældrene, eksempelvis ved forældrenes manglende indsigt i de danske
forhold.
8
1.2 Det rolleteoretiske begrebsapparat:
I det meste af tilværelsen befinder individet sig i grupper, herunder findes eksempelvis
familien, blandt venner eller på arbejdet. Disse sociale grupper er vigtige for mennesket, idet
de alle spiller på en følelse af fællesskab.
9
Der findes mange forskellige typer af grupper, men
der skelnes mellem to hovedtyper, en primærgruppe og en sekundærgruppe. Primærgruppen
har et nært gensidigt forhold, og er grundlæggende for individets selvforståelse og
6
”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 242-243
7
”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 246
8
”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 249
9
”Socialpsykologi” af Rolf Kuschel og Per Schultz Jørgensen – side 36
Side 7 af 25
personlighedsudvikling. Derfor anses familien i denne forstand ofte som den vigtigste
primærgruppe. Sekundærgruppen er præget af større indbyrdes følelsesmæssig afstand, som
eksempelvis blandt grupper af venner. I begge grupper sker en socialiseringsproces, hvilket
kan forklares ved indlæring af roller, normer, og værdier.
10
Primærsocialisering sker i
hjemmet, mens sekundærsocialisering både foregår i hjemmet, i institutionen, i foreninger,
gennem medier osv. Ved den sekundære socialiseringsproces sker således en
dobbeltsocialisering, idet både primær – og sekundærsocialisering finder sted.
11
Ved en
socialiseringsproces sker en internalisering, hvilket betyder, at individet gør indlæringen af
normer til en del af sig selv. Dette sker ofte med henblik på at skabe konformitet i individets
værdi – og normsæt, hvilket vil sige, at individet søger at adlyde de normer, som findes i
gruppen.
12
Denne internalisering kan både ske gennem ydrestyring og indrestyring.
Ydrestyring indebærer social kontrol, som skabes via sanktioner eller imitation.
13
Imitation
vil sige, at individet efterligner en eller flere personer. Hvis det er flere personer, er der
således tale om en referencegruppe, mens det kaldes et idol, hvis der blot er tale om en enkelt
person.
14
Indrestyring forudsætter, at komformiteten er lykkedes. Normsættet, som
internaliseres, er forskelligt for de to socialiseringsprocesser. Normer kan defineres som en
forventning til en bestemt adfærd i bestemte situationer. Når normerne samles, er der således
tale om et normsæt, hvilket indikerer en bestemt rolle, som eksempelvis kan være rollen som
lillesøster, leder, skoleelev osv. I alle grupper findes forskellige slags roller, hvilket betegnes
som rolledifferentiering. På denne måde tildeles hvert individ forskellige rolle, som det skal
forsøge at tilpasse sig, når det befinder sig i de forskellige grupper. Herved oplever nogen at få
så vidt forskellige roller, at de kan have svært ved at finde sammenhæng mellem dem, og der
opstår således en rollekonflikt.
15
10
”Socialpsykologi” af Rolf Kuschel og Per Schultz Jørgensen – side 37
11
”Ungdomssociologi” af Kjeld Mazanti Sørensen – side 28
12
”Ungdomssociologi” af Kjeld Mazanti Sørensen – side 33-34
13
”Ungdomssociologi” af Kjeld Mazanti Sørensen – side 35
14
”Socialpsykologi” af Rolf Kuschel og Per Schultz Jørgensen – side 38
15
”Ungdomssociologi” af Kjeld Mazanti Sørensen – side 33-34
Side 8 af 25
2. Analyse og fortolkning af Natasha Artys ”Fighter”.
2.1 Filmen ”Fighter”
Filmen ”Fighter” af Natasha Arthy blev produceret i år 2007. Hovedpersonen, Aicha, er en
muslimsk pige, som går i gymnasiet. Hun bor hos sine forældre i en lille lejlighed på Nørrebro.
Aichas forældre sætter stor lid til, at hun får en god uddannelse, så hun kan blive læge ligesom
sin storebror, Ali. Desværre interesserer Aicha sig ikke for lektierne, men koncentrerer sig
kun om sin store passion, kampsporten kung fu. Aicha må derfor i al hemmelighed træne på
det seriøse konkurrencehold, hvor hun slås mod både drenge og piger. Her møder hun den
danske, Emil, som hun senere forelsker sig i. Men Aichas tyrkiske baggrund hober sig op
mellem dem, og en kompliceret tilværelse begynder. Aichas valg og fravalg giver anledning til
voldsomme familiekonflikter, og hun ser sig nødsaget til, at tage kampen op med både
familiens og den danske kultur.
Filmen består af en ganske spændende opbygning, idet der konstant opstår nye konflikter for
Aicha. Disse konflikter udspiller sig i særdeleshed i hendes familie, men bestemt også i forhold
til den danske kultur. Berettermodellen kan som model over den klassiske
dramakonstruktion tydeliggøre filmens dramaturgi.
16
Anslaget: Anslaget finder sted ved filmens start. (0:00:26)
17
Aicha har denne tilbagevendende
drøm, hvor hun kæmper mod en sortklædt skikkelse. Aicha løber i gadens mørke, og kæmper
for første gang mod denne ukendte skikkelse. Hun taber kampen, hvilket indikerer
begyndelsen til den indre konflikt, som Aicha befinder sig i. (Dette uddybes i afsnit 2.3)
Præsentationen: Allerede i anslaget præsenteres hovedpersonen, Aicha, samt dyrkelsen af
kung fu. Præsentationen opstår således i en senere scene, hvor Aicha sidder med faderen i den
lille lejlighed. (0:07:10) Aicha beder om lov til at træne på det seriøse konkurrencehold i kung
fu-klubben, men idet holdet består af både drenge og piger, forbydes hun dette. I denne scene
præsenteres hovedkonflikten, som er baggrunden for filmens udvikling.
Udvikling: Filmens udvikling træder i kraft, da Aicha, trods faderens forbud, påbegynder
træningen i kung fu-klubben. (0:11:23) Her møder Aicha den danske Emil, som meget hurtigt
16
”Film i Dansk” af Helga S. Mikkelsen og Hans Oluf Schou – side 24-28
17
Denne betegnelse angiver, hvor i filmen scenen finder sted.
Side 9 af 25
forelsker sig i hende. Denne udvikling er udtryk for optrapningen af den indre konflikt, som
Aicha befinder sig i. (Dette uddybes i afsnit 2.2)
Point of no return: Da den tyrkiske dreng, Omar, pludselig starter på Aichas kung fu-hold,
opstår konfliktens point of no return. (0:37:24) Det viser sig, at Omar har relation til Jasmins
familie, som er broderens forlovede. Omar opdager Aichas tætte bånd med Emil, samt at hun i
hemmelighed træner kung fu på trods af, at hendes far har forbudt hende det. Der er nu ingen
vej tilbage for Aicha, idet hun ikke længere er den eneste, som kender til hemmeligheden.
Konfliktoptrapning: Kendetegnet for konfliktoptrapningen er, at alle kortene lægges på
bordet. Dette sker, da Omar fortæller Jasmins bror om Aichas hemmelighed. (0:49:20)
Afsløringen udløser store konflikter, som ender ud i, at Jasmins far bryder forlovelsen mellem
Ali og Jasmin. Dette bevirker, at Aicha må stoppe i kung fu-klubben, da hun nu pludselig har
fået et voldsomt anspændt forhold til sin familie
Klimaks: Klimaks kan også betegnes som konfliktens løsning. Denne finder sted, da det
kommer frem, at Ali har gjort Jasmin gravid. (1:10:03) Derfor får han alligevel lov til at gifte
sig med hende, og Aicha udnytter dette, til igen at kunne dyrke sin store passion, kung fu.
Udtoning: Filmens udtoning opstår, da Aicha for sidste gang vender tilbage til drømmen om
den sorte skikkelse. (1:25:28) Denne gang vinder hun kampen, hvilket kan tolkes som et
udtryk for enden på Aichas indre konflikt. (Dette uddybes i afsnit 2.3)
Berettermodellen, også kaldt spændingskurven, beskriver således opbyggelsen af den indre
konflikt, som Aicha befinder sig i. Denne konflikt beskrives i de følgende afsnit.
2.2 Et kultursammenstød:
Aicha befinder sig som adskillige andre etniske minoritetsunge i et spændingsfelt mellem
forældrenes oprindelseskultur, det traditionelle samfund, og den danske kultur, det
senmoderne samfund.
18
Denne indre konflikt kommer både til udtryk ved Aichas forhold til
sine forældre, samt forholdet til Emil og Sofie.
Det traditionelle samfund består af en fast familiestruktur med et bestemt adfærdsmønster,
som både er køns - og aldersbestemt. Dermed har de etniske minoritetsfamilier en fast
18
”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 235
Side 10 af 25
rolledifferentiering, hvilket eksempelvis afspejles ved, at der udvises stor respekt for
familiens overhoved, faderen, samt det at piger og drenge opdrages forskelligt.
19
Dette er også
meget karakteristisk for Aichas familie. Aichas far er husets ansvarlige. Han er den, der
bestemmer over samtlige af familiens medlemmer, og familien indordner sig efter hans
ønsker og behov. (0:07:10) Storebroderen, Ali, er meget social blandt områdets andre etniske
minoriteter, hvilket er særdeles kendetegnende for opdragelsen af drenge. (0:06:37) De
opdrages generelt med et stort råderum, så de har rig mulighed for at skabe et godt netværk.
Derudover opdrages etniske minoritetsdrenge til at tage ansvar, så de, den dag de selv stifter
familie, også kan fungere som familiens overhoved. Ali overvåger Aicha, ved at hente og
bringe hende, når hun skal ud. (0:05:41) Dette skal sikre, at der ikke kommer nogen former
for dårlig omtale ud om familien i området. Det ses flere gange i filmen, hvordan Ali ligesom
faderen irettesætter Aicha og forsøger at opdrage på hende. (0:19:42) Aichas mor skal blot
tage sig af de huslige ting. Hun har ingen indflydelse på familiens beslutninger, men må bakke
op om det, som besluttes af faderen. (0:54:02) Dette hænger sammen med, at piger i det
traditionelle samfund opdrages til at tage sig af hjemmet, samt kun at befinde sig i familiens
nærvær. Dette er også karakteristisk for Aicha. I filmen ses det eksempelvis, at hun både
handler ind og vasker op. (0:03:01) Inden Aicha starter i kung fu-klubben, er hun meget
ensom. (0:01:19) Hun har på dette tidspunkt ingen omgangskreds, og snakker ikke med andre
end sin familie. Dermed gennemgår Aicha primærsocialiseringsprocessen. Det fremstilles
tydeligt, at Aicha på ingen måde har noget at sige, når hun befinder sig i familiens rum. Dette
afspejles ved, at forældrene har bestemt, hvilken uddannelse Aicha skal have, samt det, at hun
ikke selv må vælge den mand, som hun skal giftes med. (0:41:27) I en scene siger Aicha til sin
far, at han er så gammeldags, hvilket tyder på, at Aicha ikke finder sig til rette i den rolle, hun
har i hjemmet. (0:08:09)
Aichas forældre har en forventning om, at hun passer sin skole og får en god uddannelse.
Aichas forældre har bestemt, at hun skal være læge, præcis som sin storebror, Ali. Dette
fremhæves tydeligt i en scene, hvor Aicha er kaldt op til skolens studievejleder. (0:28:08) Han
spørger: ”Hvad vil du efter gymnasiet?” Aicha svarer: ”Jamen jeg skal jo læse medicin”.
Sætningens ”jo” udtrykker, at det er en selvfølge, at Aicha efter gymnasiet skal være læge,
eftersom det er det forældrene har valgt. Men i virkeligheden interesserer Aicha sig slet ikke
19
”Ungdomssociologi” af Kjeld Mazanti Sørensen – side 13-14
Side 11 af 25
for skolen, og er desuden heller ikke dygtig fagligt. Derudover har Aicha meget fravær, da hun
i stedet bruger tiden på at træne kung fu. (0:36:28) Af denne grund befinder Aicha sig tre
gange på studievejlederens kontor, idet hendes karakterer langt fra er tilstrækkelige til, at hun
vil kunne opfylde forældrenes ønske om at læse medicin. Aicha gør på intet tidspunkt nogen
indsats, for at forbedre dette, da det i princippet aldrig har været hendes ønske at skulle være
læge. Dermed fremstilles her en tydelig kontrast mellem forældrenes forventninger til hendes
skolegang og Aichas evner eller rettere interesse.
Aicha fremstilles som værende meget svag og skrøbelig, når hun optræder i familiens nærvær.
Her er hun stille og befinder sig det meste af tiden alene på sit værelse. (0:41:27) Aicha
udviser her ingen styrke og ingen ansvarsbevidsthed. Men da Aicha påbegynder sin træning i
kung fu-klubben og lærer Emil og Sofie at kende, bevæger hun sig over til den sekundære
socialisering. Her udtrykker hun en styrke, samt modet til at tro på sig selv. Gennem
kampsporten finder hun et temperament og en målrettethed, som ikke hører til i hendes rolle
i det traditionelle samfund. (0:41:40) Dermed optræder Aicha som to forskellige personer,
som skiftevis tilpasser sig den gruppe hun befinder sig i. Det kan altså siges, at Aicha i filmen
imiterer to forskellige referencegrupper, nemlig familien på den ene side og de danske unge
på den anden.
Det senmoderne samfund, som er eksisterende i Danmark, står i stor modsætning til det
traditionelle samfund, som Aicha oplever i hjemmet. I det senmoderne samfund sker en
aftraditionalisering, og individet må refleksivt tage stilling til forskellige forhold. Ligeledes er
individualiseringen karakteristisk, og dermed er mennesket langt mere ansvarsbevidst og
selvbestemmende.
20
Både Emil og Sofie er opvokset i denne kultur og er derfor meget
uforstående overfor de normer og værdier, som Aicha har. Eksempelvis finder Sofie det
særdeles besynderligt, at Aicha ikke må have nogen kæreste, før hun bliver gift, og derfor også
skal være ærbar indtil da. Men Aicha kan derimod ikke begribe, hvorfor dette er så svært at
forstå. (0:57:41) Dermed må det siges, at internaliseringen i hendes
primærsocialiseringsproces til en vis grad er lykkedes. Men på samme tid kan det tolkes som
om, at Aicha alligevel ikke ønsker at være forskellig fra de danske unge. Dette kommer til
udtryk, da hun i filmens start beder Emil stille hende et spørgsmål, som han ville have stillet,
hvis hun var en dansk pige. (0:27:54) Dermed kan det opfattes, at Aicha på den ene side ikke
20
”Ungdomssociologi” af Kjeld Mazanti Sørensen – side 14-15
Side 12 af 25
ønsker at være anderledes fra de danske unge, men samtidig er klar over, at hun aldrig bliver
helt som dem, idet hun vægter nogle værdier fra en ganske anden kultur.
Aichas frustration over denne manglende forståelse ses også i forholdet til Emil. (0:58:50)
Emil kan ikke begribe, hvorfor de ikke kan være kærester, når de er forelsket i hinanden. Men
Aicha forsøger at forklare, at hun ikke må have nogen kæreste, før hun skal giftes. Emil finder
dette så mærkværdigt, at han griner af hende. Aicha fornærmes herved, og opgiver derfor sin
forelskelse, selvom hun i virkeligheden gerne vil være kærester med Emil. Dette udtrykker, at
Aicha befinder sig i en splittelsestilstand mellem de to kulturer, idet hun på den ene side
gerne vil være sammen med Emil, men på den anden side vil forsvare sin kulturs normer og
værdier.
Aicha oplever et kultursammenstød mellem sine forældres oprindelseskultur og den danske
kultur. Komformiteten i hendes primærsocialisering er i særdeleshed ikke lykkedes, idet
Aicha ikke lever op til familiens forventninger både i forhold til hendes uddannelse og med
henblik på dyrkelsen af kampsporten. Derudover er internaliseringen af hendes minimale
sekundærsocialisering heller ikke lykkedes, idet Aichas normer og værdier ikke hænger
sammen med Emil og Sofies. Dermed oplever Aicha en rollekonflikt, idet hendes forskellige
roller i de to modsætningsverdner ikke på nogen måder er sammenhængende. Aicha erfarer,
som mange andre etniske minoriteter, derfor følelsen af ikke at høre hjemme nogen steder.
Aicha oplever derved en splittelsestilstand, idet hun trods dette er nødsaget til at forholde sig
til de to vidt forskellige kulturer.
2.3 Aichas udvikling:
Aicha har i filmens forløb fire gange denne tilbagevendende drøm. (0:00:26) Drømmene
omhandler hende selv kæmpe imod en ukendt skikkelse klædt i sorte tørklæder. Disse
drømme er tilnærmelsesvis ens, men dog findes en forskel på dem, som er væsentlig for
Aichas personlige udvikling, i forhold til den indre konflikt, hun oplever.
Aichas første drøm er indsat som filmens første scene. Aicha løber i høj fart ned ad en lang
mørk gade, hvor kun hun er i billedet. Aicha filmes af et håndholdt kamera, hvor positionen er
skiftende mellem halvnært, nært og ultranært, idet der konstant zoomes ind og ud.
21
Aicha
21
”Fokus – en grundbog i film, tv og video” af Per B. Kratz og Henrik Poulsen – side 13-14
Side 13 af 25
udtrykker frygt og angst, hvilket ses, idet kameraet filmer ultranært på hendes ansigt i et
normalperspektiv. Når Aicha filmes på halvnært hold, filmes hun i et frøperspektiv, så det
tydeligt bemærkes, hvordan hun konstant ser sig tilbage. Lyssætningen er meget mørk,
hvilket gør farvesætningen minimal. Dog er enkelte gadelys tændt, som giver billedet et blåt
skær. Der benyttes i denne scene en low-key-belysning, hvilket ses på Aichas ansigt, idet der
både findes lyse og mørke flader.
22
Lyden er meget gennemtrængende, da denne kun består af
Aichas forpustede åndedræt, mens tyrkiskpræget musik høres i baggrunden. Ved Aichas
åndedræt bruges effektlyde, så denne bliver særdeles højlydt. Herfra laves en parallelklipning,
og der fokuseres på den sorte skikkelse på nært hold. Dette billede er frosset et øjeblik. Der
foretages en klipning, og kameraet filmer nu med supertotalt position i et normalperspektiv,
hvor begge karakterer ses i billedet.
23
Denne opsætning er gentagende for Aichas tre første drømme, men udviklingen af drømmen
er dog meget forskellige.
I Aichas første drøm stiller den sorte skikkelse sig klar til kamp, mens kameraet zoomer ind
på den. Herfra sker en krydsklipningen over på Aicha, hvor et håndholdt kamera drejer
omkring hende, hvilket giver udtryk for Aichas panikkende angstfølelse. Herfra foretages en
krydsklipning mellem de to karakterer, som tidsforlænger øjeblikket. Denne klipperytme har
et meget højt tempo, hvilket virker intensiverende for tilskueren. Kameraet zoomer igen ud,
og den sorte skikkelse går til angreb. Aichas slås og sparkes, mens hun ingen modstand yder.
Effektlydene indikerer kamplyde og forpustede støn, som optræder synkront med
karakterernes bevægelser. Aicha sparkes nu meget højt op i luften, hvilket skabes via
specialeffekter, hvorefter hun i slowmotion falder ned mod jorden. Kameraet filmer Aicha i et
fugleperspektiv, idet hun ligger fortabt på gaden. Der foretages herfra en krydsklipning, som
viser den sorte skikkelse på nært hold, der med ét hopper hen over Aicha. I det samme
foretages en last-minute-resscue væk fra scenen, hvilket er afslutningen på Aichas drøm.
Aicha har i denne drøm ingen mod eller styrke, men udtrykker derimod en panikkende angst.
Hun giver ikke nogen form for modstand, men tager blot imod de spark og slag, hun gives.
Dette indikerer tilnærmelsesvis Aicha som den person, hun er i hjemmet, hvor hun er
opdraget til at være både svag og skrøbelig, idet hun hverken tildeles ansvar eller
22
”Fokus – en grundbog i film, tv og video” af Per B. Kratz og Henrik Poulsen – side 23
23
”Fokus – en grundbog i film, tv og video” af Per B. Kratz og Henrik Poulsen – side 28-29
Side 14 af 25
selvstændighed. Men Aicha styrkes i takt med drømmenes indtræden, hvilket allerede ses i
hendes anden drøm.
Aichas anden drøm opstår efter hendes far har beskrevet, hvor glad og stolt han er over, at
hun klarer sig så godt i skolen. (0:34:03) Aicha bliver her klar over, hvilken skuffelse hun vil
give ham, da hun ikke kan/vil leve op til hans forventninger. I princippet er denne drøm
komplet identisk med den første bortset fra, at Aicha denne gang forsøger at gøre modstand,
men trods dette ender drømmen præcis som den første. Dette kan tolkes som om, at Aichas
pludselige opståede mod og styrke stammer fra frustrationen over faderens manglende
forståelse for hendes ikke-eksisterende evner og interesse i skolen. Men Aicha taber inden
længe, og ligger sig igen fortabt på jorden. Dermed kan det siges, at Aicha stadig mangler
troen på, at hun godt kan klare sig selv. Dette ændres i Aichas tredje drøm, som opstår, da hun
befinder sig hos Sofie. (1:02:34) Sofie har vist sig meget uforstående overfor det, at Aicha ikke
må have nogen kæreste, før hun bliver gift. Denne gang er kampen mod den sorte skikkelse
endnu længere end de to første, på grund af at Aicha i den grad yder modstand. Dette kan
siges, at være resultatet af Aichas irritation over Sofies manglende forståelse for de normer og
værdier, som stammer fra forældrenes oprindelseskultur. Aicha sparkes igen ned, og den
sortklædte skikkelse hopper hen over hende, som ved de foregående drømme. Men denne
gang klippes scenen ikke her til forskel for de andre. Aicha ses igen i et fugleperspektiv, mens
hun ligger på gaden. Men idet skikkelsen hopper hen over hende, triller Aicha til siden, mens
kameraet laver en last-minute-resscue til et normalt perspektiv, hvor kun Aicha ses i
billedet.
24
Hun rejser sig hurtigt, og kampen forsætter med hurtigt skiftende kameravinkler,
hvor intensiteten igen forøges. Det ses her tydeligt, at Aicha nu har fundet troen på sig selv.
Aicha viser i sin tredje drøm en nyudviklet målrettethed og selvstændighed. Kampen ender
dog med, at Aicha igen sparkes ned og overvindes af den sorte skikkelse. Aicha lander denne
gang på nakken efter et voldsomt højt fald, som igen er lavet ved hjælp af de filmiske
virkemidler, slowmotion og specialeffekter. Dette dramatiske fald kan tolkes som et udtryk
for, de store konsekvenser det giver, at Aicha nu udviser sine frustrationer over det
kultursammenstød, hun befinder sig i.
Aichas fjerde og sidste drøm opstår, da Aicha kæmper i den store kung fu-konkurrence.
(1:25:28) Hun er i finalen, og er lige sparket i gulvet af den tyrkiske dreng, Omar. Derfor ligger
24
”Fokus – en grundbog i film, tv og video” af Per B. Kratz og Henrik Poulsen – side 28
Side 15 af 25
Aicha i drømmens start på jorden og ømmer sig. Publikums råben og skrigen stopper med ét,
og der er nu helt stille. Kameraet zoomer ind på Aichas ansigt til nært hold, hvorefter
kameraet laver en krydsklipning, og filmer Aicha fra supertotal position i et normalt
perspektiv. En brummende lyd opstartes, så stemningen bliver dyster. Aicha befinder sig
alene i et rum, hvor lyssætningen er meget mørkt, og kun gulvet er oplyst. Aicha rejser sig, og
et håndholdt kamera drejer omkring hende, hvilket skaber en uvished for tilskueren. Herfra
laves en parallelklipning, hvor den sorte skikkelse igen stiller sig foran Aicha. Kameraets
position er nu i nakkeskud fra den side, hvor den sorte skikkelse befinder sig. Den tyrkiske
musik fra de tidligere drømme går i gang. Aicha stiller sig klar til kamp, mens kameraet
zoomer ind på hendes øjne. Herfra sker en krydsklipning til et ultranært billede af øjnene på
skikkelsen, som for første gang afsløres. Øjnene bevidner, at skikkelsen er en kvinde. Fire
gange sker nu en krydsklipning, som skiftevis viser karakterernes øjne fra ultranær position.
Klipperrytmen er denne gang noget langsommere, hvilket tidsforlænger øjeblikket i
særdeleshed. Der foretages en parallelklipning, og kameraets synsvinkel er nu i
normalperspektiv i total position. Kampen starter denne gang ved, at Aicha går til angreb.
Under kampen er kameraets position meget skiftende mellem total, halvnær og nær, hvilket
sker ved en meget hurtig klipperrytme, så kampen derved bliver ekstra spændende. Aicha
vinder kampen ved at sparke den sortklædte kvinde helt ud fra kameraets synsvinkel, hvilket
sker i slowmotion. Der lyder et skrig, og den tyrkiske musik stopper. Der foretages herfra en
last-minute-resscue, og drømmen ender.
For at kunne fortolke Aichas drømme, er det nødvendigt at identificere den sortklædte kvinde.
Hver gang kvinden optræder i drømmenes gang, lyder opstarten af den tyrkiske musik.
Dermed kunne tanken om, at kvinden skulle udtrykke Aichas tyrkiske baggrund opstå. At
Aicha ville kæmpe imod denne kunne skyldes, at den tyrkiske baggrund er skyld i det
anstrengte forhold hun indimellem har til Emil, samt de store familiekonflikter, hun oplever
på grund af dyrkelsen af kampsporten. Men idet kvinden er klædt med et tørklæde omkring
sig, har brune øjne og er mørk i huden, kan det også fortolkes således, at kvinden skal
forestille Aicha selv. Dermed kan det siges, at Aicha i de tilbagevendende drømme i
virkeligheden har kæmpet mod sig selv. Altså kunne drømmene afspejle den indre konflikt,
som Aicha oplever på grund af kultursammenstødet mellem forældrenes oprindelseskultur og
den danske kultur.
Side 16 af 25
Aichas konflikt i krydsfeltet mellem de to kulturer gør, at hun gennemlever denne personlige
udvikling. Hun går fra at være både svag og skrøbelig, til at blive en selvstændig og
ansvarsbevidst pige, der i virkeligheden er en fighter til det yderste.
3. Undersøgelse af, hvilke integrationsstrategier indvandrer generelt
vælger, og diskussion af deres relevans i forhold til vellykket
integration.
Aicha går som tidligere nævnt i gymnasiet, men er ikke faglig dygtig. Faktisk viser Aicha ingen
interesse for undervisningen, men befinder sig kun på skolen, idet hendes forældrenes har en
forventning om, at hun får en god uddannelse, så hun senere kan læse medicin. Dermed kan
det siges, at Aicha benytter uddannelsesstrategien som brydning mellem de to kulturer, og
herunder kan betegnes som den lektietyngede elev.
På Tabel 1 ses tilgangen af elever, som får en gymnasial uddannelse, fordelt på køn og
herkomst.
25
Tabellen rækker over årene fra Denne angiver en tendens til, at langt
flere indvandrepiger end drenge får en gymnasial uddannelse. I 2008 var forskellen
herimellem absolut på sit højeste. I dette år var tilgangen af indvandrepiger næsten 80 %
større end tilgangen af indvandredrenge. Dog viser Tabel 1 at også 57 % flere piger end
drenge med dansk oprindelse fik en gymnasial uddannelse. Dermed er denne tendens også i
mindre grad gennemgående for de danske unge. Det kan dog bemærkes ud fra Tabel 2, som
viser tilgangen af elever, der får en erhvervsfaglig uddannelse, fordelt på alder og køn, at langt
flere drenge end piger med dansk oprindelse får denne form for uddannelse. I år 2009 var
tilgangen af drenge næsten 11 % større end tilgangen af piger. Dette billede er dog langt fra
identisk med de etniske minoriteter. Her er tilgangen af indvandredrenge stadig mindre end
tilgangen af piger, dog er forskellen noget mindre end ved den gymnasiale uddannelse. I 2008
var tilgangen af indvandrepiger 17 % større end tilgangen af drenge. Denne procentvise
forskel faldt dog markant i år 2009, hvor forskellen kun var 2 %. Alligevel kan det ud fra de to
tabeller konstateres, at langt flere etniske minoritetspiger benytter uddannelsesstrategien
end drengene.
25
Både Tabel 1 og 2 findes på de vedlagte bilag.
Side 17 af 25
Denne tendens kan begrundes ved, at flere piger og unge kvinder, ligesom Aicha bliver
bevidste om, hvilke muligheder, der ligger i uddannelsesstrategien. Herigennem kan de unge
piger, udover at øge familiens sociale og økonomiske status, også opnå øgede muligheder for
at råde over sit eget liv. Uddannelsen kan derfor fungere som en motiverende drivkraft for
forandring og statusforøgelse både for forældrene og eleven selv. Pigerne kan ligeledes
benytte uddannelsen, som en begrundelse for udskydelse af ægteskab. Derudover har de
etniske minoritetspiger rig mulighed for at udforske det senmoderne ungdomsliv, hvis de
befinder sig på en ungdomsuddannelse.
26
Dermed indebærer udannelsesstrategien mange
fordele for pigerne, men dog hersker også en række ulemper.
Når etniske minoritetsunge påbegynder en ungdomsuddannelse, skal de tilegne sig en kultur,
som er domineret af middelklassenormer og idealer. Dermed har de unge ofte ikke de
nødvendige kulturelle ressourcer, som skal til for at kunne glide naturligt ind i
uddannelseskulturen. Derudover kommer hovedparten af de etniske minoritetsunge fra hjem,
hvor forældrene har en meget ringe skolebaggrund. Dette betyder, at den unge indtræder i en
ganske ny verden, når den bevæger sig ind i det danske uddannelsessystem. De unge skal
indgå i en uddannelseskultur, som er komplet ukendt for forældrene. Dermed bliver den
etniske minoritetselev mønsterbryder, hvilket aldrig kan ses som værende nogen let opgave.
Dette ses eksempelvis i filmen ”Fighter”, hvor Aicha oplever en række konflikter, idet hun
forsøger at bryde de mønstre, som hersker i familien. Derudover kan det tilføjes, at
forældrene sjældent besidder hverken sproglige eller faglige kompetencer til at kunne hjælpe
den unge. Dermed står de etniske minoritetsunge ganske alene i forsøget på
udannelsesmæssig mobilitet, når familien går fra analfabet til student på én og samme
generation – og tilmed i et nyt og fremmed land.
De unge oplever flere former for barriere, som de må kæmpe med, når de ønsker en
uddannelse. Eksempelvis er det ofte vanskeligt at finde ro til lektier, idet det anses for snobbet
i de etniske minoritetsfamilier, hvis man går i enerum for et læse. Derudover bor familierne
som oftest i små lejligheder, hvor der vil opstå pladsmangel til at kunne tage kammerater med
hjem. Desuden bryder de etniske minoritetsforældre sig ofte ikke om, at deres døtre er
hjemme hos danske kammerater i frygt for, at de påvirkes i en mere fri retning. Dermed kan
26
”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 237-238
Side 18 af 25
eksempelvis gruppearbejde udenfor undervisningen være besværligt for etniske
minoritetspiger i det danske udannelsessystem.
27
Selvom det i langt de fleste tilfælde er etniske minoritetspiger, som benytter sig af
uddannelsesstrategien, viser både Tabel 1 og 2, at drenge også gør det. Generelt set har de
etniske minoritetsdrenge større råderum til at udforske det senmoderne ungdomsliv end
pigerne. Dette indebærer, at drenge ofte oplever adskillige fristelser, som kan lokke dem væk
fra lektierne. Dermed kommer drengene som oftest til at fungere som den sociale – eller
umotiverede elev. Pigernes restriktive regelsæt kan derimod give en uddannelsesmæssig
fordel, idet de har langt mere tid til skolearbejdet, selvom de samtidig må passe de huslige
pligter.
Uddannelsesstrategien er en ganske vellykket integrationsstrategi set fra en samfundsmæssig
synsvinkel, idet Danmark er et videnssamfund, hvis udvikling er dybt afhængig af en
veluddannet befolkning. Strategiformen medfører mange fordele for de etniske
minoritetspiger, men kan alligevel ikke anses som vejen til den komplette vellykkede
integration. Uddannelsen gør nemlig, at de etniske minoritetsunge bevæger sig i to vidt
forskellige verdner, idet de oplever en stor kontrast mellem familielivet og
uddannelsessystemet. Denne splittelse vil forstørres jo længere den unge er i
uddannelsessystemet, og kan være ekstrem svær at nedbryde, hvilket også afspejles i Aichas
tilfælde.
En anden strategiform, som oftest benyttes af de etniske minoritetspiger, er den traditionelle
strategiform. Disse piger og unge kvinder er af forældrene begrænset i deres kontakt med det
danske samfund. Etniske minoritetspiger, som indgår i den traditionelle strategi, forlader ofte
skolen tidligt uden nogen eksamen, idet hun skal giftes i en ung alder, oftest med en ægtefælle
fra forældrenes oprindelsesland.
28
Dermed kan det siges, at pigerne ikke har nogen mulighed
for at udvikle selvstændighed og derved tage del i det senmoderne samfund. De etniske
minoritetspiger befinder sig generelt kun i familien, og lever et isoleret liv fra den danske
kultur. Ofte tillades pigerne ikke at have kontinuerlige kontakter uden for familien. Dette
medfører, at de etniske minoritetspiger befinder sig i en situation, hvor de har meget svært
27
”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 239-241
28
”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 246
Side 19 af 25
ved at blive integreret i det danske samfund. Derfor er der stor fare for, at pigerne ikke får
udviklet deres kulturelle – og sproglige kvalifikationer, hvilket gør det vanskeligt for dem at
klare sig socialt såvel som uddannelses – og samfundsmæssigt. Af denne grund kommer
pigerne ofte i konfliktfyldte situationer, når de bliver ældre, og skal klare sig uden familien. Tit
fordi de har urealistiske forestillinger om, hvordan det danske samfund fungerer.
29
Ligeledes
vil det være meget usikkert, hvorvidt de etniske minoritetspiger vil blive accepteret i det
danske samfund, idet de har så stor en loyalitetsfølelse overfor familien, hvilket i øvrigt
lægger et voldsomt pres på den unges skuldre, og trods benyttelsen af integrationsstrategien
fører til et kultursammenstød for den unge.
Således kan den traditionelle strategiform fra en samfundsmæssig synsvinkel ikke anses som
vejen til en vellykket integration, idet pigerne ikke får nogen indsigt i det senmoderne
samfund overhovedet. Dog vil pigerne herved ikke opleve et kultursammenstød i samme grad
som mange andre etniske minoritetsunge, idet de i så høj grad begrænses fra den danske
kultur. Derudover vil pigerne i mindre grad opleve dette anspændte forhold til forældrene, da
de etniske minoritetspiger følger forældregenerationens normer og værdier. Dermed kan
integrationsstrategien på den ene side anses som vellykket i forhold til den unge. På den
anden side kan der stilles spørgsmålstegn ved om pigerne overhovedet opnår nogen
integration herved, idet de på ingen måder tager del i det senmoderne samfund. Samtidig kan
pigerne senere i livet opleve voldsomme konflikter netop på grund af den manglende
integration.
Den religiøse integrationsstrategi er ligesom de foregående strategiformer domineret af de
etniske minoritetspiger. Der ses en stigende tendens til, at pigerne vælger denne, idet de ser
en mulighed for at bekæmpe faste traditioner, som forældregenerationen mener stammer fra
Islam. Mange etniske minoritetsforældre har ikke kunnet læse Koranen på grund af deres
ringe skolegang, men det kan den unge. Denne lære kan bruges i kampen mod en række
traditioner fra forældrenes oprindelseskultur. Eksempelvis kan de unge piger påpege, at der
står skrevet i Koranen, at kvinder skal søge viden. Dog ønsker langt de fleste forældre, at
pigerne får en uddannelse, idet denne kan øge familiens status.
30
Men der findes dog stadig
forældre, som forbyder de etniske minoritetspiger at uddanne sig, idet de hellere skal tjene
29
”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 247
30
”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 243
Side 20 af 25
penge inden giftermålet ved eksempelvis rengøringsjobs.
31
Derudover kan de etniske
minoritetspiger pege på, at Koranen beskriver, at begge parter skal samtykke i et ægteskab.
Dermed kan etniske minoritetskvinder ved hjælp af den religiøse strategi forhindre, at hun
udsættes for tvangsægteskaber. Dermed kan den religiøse strategiform siges, at fungere som
vejen til en vellykket integration, idet den unge ved at følge religionen kan bekæmpe
traditionelle normer, som ikke hører hjemme i det senmoderne samfund, og derved kan
kultursammenstødet formindskes for den unge. Dog kan det diskuteres, hvorvidt forældrene
vælger at lytte til pigerne, idet de principielt ikke har nogen indflydelse på de valg, familien
træffer. Ligeledes kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt den religiøse strategiform er et
valg den unge selv træffer, eller om det er tvang fra forældrenes side. Dette er vanskeligt at
afgøre og kan sammenlignes med, at det ofte er svært at skelne mellem tvangsægteskaber og
arrangerede ægteskaber. Hvis pigerne i så fald tvinges til integrationsstrategien, kan denne
ikke siges at formindske kultursammenstødet, men virker i stedet modsatrettet og
komplicerer i højere grad de etniske minoritetspigers liv. I denne forbindelse vil
strategiformen ikke kunne anses for vellykket integration for pigerne. Derudover kan der
argumenteres for, om pigerne i højere grad sætter en barriere op for sig selv i det danske
samfund ved eksempelvis at bære tørklæde. Dog kan den religiøse strategi for unge, der er
kommet på den kriminelle løbebane, fungere som en vej ud af kriminaliteten, og kan dermed
være velfungerende til at fremme integrationen.
32
Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, om
denne strategiform er brugbar på længere sigt i det senmoderne samfund. Set i et
samfundsmæssig perspektiv, kan det siges, at pigerne i langt mindre grad opnår en vellykket
integration, hvis de i så høj grad lægger vægt på det religiøse, idet den medfører normer og
værdier, som ligger langt fra det senmoderne samfund.
Den kollektive strategiform benyttes både af etniske minoritetsdrenge og piger. Gennem
foreningerne dannes varige venskaber og netværker med andre unge, som også oplever den
splittede tilstand mellem forældrenes oprindelsessamfund og det danske samfund, hvilket
kan ses som en god hjælp til den unge i forhold til en vellykket integration. Ligeledes kan
denne integrationsstrategi gøre det nemmere for den unge at leve som bindestregsdansker,
idet foreningerne gør op med forældregenerations faste normer, så oplevelsen af
31
”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 241
32
”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 245
Side 21 af 25
kultursammenstødet derved formindskes.
33
Dog kan strategiformen have store konsekvenser
for den unge, idet det kan medføre et meget anspændt forhold til forældrene og de andre
etniske minoriteter, på grund af deres manglende forståelse for den danske kultur. Dermed
kan heller ikke denne strategiform anses som vejen til komplet vellykket integration for den
unge, da der er stor mulighed for at komme i konflikt med forældregenerationen, idet man
drager dets faste normer og værdier til debat. Dog kan det ud fra et samfundsmæssigt
perspektiv på den ene side siges at være ganske vellykket, idet de unge har langt bedre
muligheder for vellykket integration, hvis de gør op med det traditionelle samfunds normer
og værdier, så de i mindre grad påvirkes af kultursammenstødet. På den anden side består
foreningerne kun af etniske minoriteter, og der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved, i hvor
høj en grad de unge i virkeligheden integreres i det senmoderne samfund?
Den kriminelle strategiform er i høj grad domineret af etniske minoritetsdrenge og unge
mænd. Disse unge mænd dropper som oftest tidligt ud af skolen, og kommer sjælden i gang
med nogen form for uddannelse.
34
Dermed kan det pointeres, at strategiformen ikke kan
anses som vellykket integration for den unge set i et samfundsmæssigt perspektiv.
Strategiformen benyttes ofte fordi, de unge føler sig mere hjemme i Danmark end i
forældrenes oprindelsesland, mens de samtidig føler en manglende anerkendelse fra
danskerne. Derudover oplever de unge en dobbelthed i familien, idet de etniske
minoritetsfamilier har et tæt familiesammenhold, samtidig med at der udvikles værdi – og
normforskelle mellem generationerne. Dermed kan det siges, at strategiformen kunne være
begyndelsen til en vellykket integration, i hvert fald i et samfundsmæssigt perspektiv. Dog
udgør dobbeltheden, at de etniske minoritetsdrenge ikke længere passer ind i familien, idet de
er for integrerede i det danske samfund, og på samme tid hører de ikke til blandt de danske
unge, idet drengene ikke er tilstrækkeligt integreret. Derfor danner de unge drenge
vennegrupper eller bander, som giver denne bekræftelse, som for de unge er mangelfulde i
begge kulturer. Det stærke gruppesammenhold giver tryghed, samt en følelse af fællesskab.
Dermed kan den kriminelle strategi give den unge et frirum fra både forældrenes og
danskernes nedladende blikke og forventninger.
35
Dette vil i højere grad mindske
kultursammenstødet for drengene, idet de befinder sig i grupper, hvor de alle mere eller
33
”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 241-242
34
”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 249
35
”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 250
Side 22 af 25
mindre har det på samme måde. For drengene selv vil det derfor for en periode på den ene
side kunne siges at være en vellykket integrationsstrategi. På den anden side vil drengene
aldrig via kriminalitet opnå den integration, som de i virkeligheden ønsker, idet det i høj grad
kan blive vanskeligt for den unge at komme ud af den kriminelle løbebane igen. Dog kan
drengene via frygt opnå en vis form for respekt i samfundet, men denne vil aldrig kunne måle
sig med den ønskede accept fra danskernes eller forældrenes side. Set fra en samfundsmæssig
synsvinkel, vil den kriminelle strategiform ikke kunne anses for vejen til en komplet vellykket
integration for den unge. Selvom drengene på den ene side i forvejen føler sig mere hjemme i
Danmark end i forældrenes oprindelsesland, vil problematikken og omkostningerne ved
kriminaliteten overskygge en vellykket integration.
Dermed kan det påpeges, at integrationsstrategierne som de etniske minoritetsunge har til
rådighed, ikke alene kan bane vejen for en vellykket integration. Ingen af strategiformerne vil
være komplet velfungerende for den unge, idet kultursammenstødet vil virke som en stadig
truende faktor. Derudover hænger den vellykkede integration for den enkelte ikke sammen
med, hvad der i et samfundsmæssigt perspektiv kan betegnes som værende vellykket
integration. Trods dette, kan det konkluderes, at integrationsstrategierne i højere grad kan
være en hjælp til at mindske de unges komplekse liv, og derved fungere som en brydning
mellem de to kulturer. Integrationsstrategierne vil i perioder kunne medføre, at de unge
oplever en sammenhæng i deres liv, men på længere sigt vil disse ikke alene være en reel
løsning for de etniske minoritetsunge. Dermed kan strategiformene ikke anses som midlet til
den komplette integration, idet de etniske minoritetsforældre i mere eller mindre grad
nødvendigvis må få indsigt i det senmoderne samfund, hvis kultursammenstødet for alvor
skal nedbrydes for de unge.
Konklusion:
Etniske minoritetsunge erfarer en kompliceret tilværelse, når de integreres i Danmark, idet de
oplever en splittelsestilstand mellem traditionelle og senmoderne værdier. De unge er
nødsaget til, at tilpasse sig de to modsætningsverdner og samtidig leve op til de normsæt, som
gives fra familiens oprindelseskultur og fra den danske kultur. Problematikken ligger i, at
disse roller er så vidt forskellige, at de etniske minoritetsunge ofte ikke kan finde
sammenhæng mellem dem, og derfor kommer ud for en rollekonflikt.
Side 23 af 25
I filmen ”Fighter” oplever hovedpersonen, Aicha, en indre konflikt, idet hun ikke føler sig til
rette i nogen af de roller, som er givet hende. Hendes frustration kommer til udtryk ved
forældrenes mangelfulde indsigt i det danske samfund, mens hun fra Emil og Sofie oplever en
manglende forståelse for de normer og værdier, hun lever efter. Aicha kæmper dermed en
indre kamp for at gøre op med det kultursammenstød, som hviler over hende. Denne udløser,
at Aicha gennemgår en personlig udvikling ved hjælp af det fighterinstinkt, som hun besidder.
Udviklingsprocessen resulterer i en selvstændighed og ansvarsbevidsthed, som er
karakteristisk i det senmoderne samfund. Aicha benytter ligesom mange andre etniske
minoritetsunge en integrationsstrategi, som brydning af splittelsestilstanden. Dog kan disse
integrationsstrategier ikke alene anvendes som midlet til vellykket integration, da de alle
bærer ulemper med sig, ikke bare for den unge selv, men også for hele samfundet.
Strategiformerne kan derfor kun i perioder medføre en sammenhæng i de unges
komplicerede tilværelse. Dermed kan integrationsstrategierne ikke siges, at bane vejen for
den komplet vellykkede integration i sig selv.
Litteraturliste:
- ”Film i Dansk” af Helga S. Mikkelsen og Hans Oluf Schou – Systime, 1. udgave, 1.
oplag 2004
- ”Fokus – en grundbog i film, tv og video” af Per B. Kratz og Henrik Poulsen -
Gyldendal, 2. udgave, 3. oplag 2006
- ”Socialpsykologi” af Rolf Kuschel og Per Schultz Jørgensen – Frydenlund, 1.
udgave, 1 oplag 2002
Side 25 af 25
Bilag:
Tabel 1:
Tabel 2:
Tilgang til erhvervsfaglige uddannelser efter national oprindelse, herkomst, køn og tid
2007
2008
2009
Indvandrere
Mænd
584
574
680
Kvinder
649
674
692
Tilgang til gymnasiale uddannelser efter national oprindelse, herkomst, køn og tid
2007
2008
2009
Indvandrere
Gymnasiet
Mænd
131
99
114
Kvinder
171
178
158
Tilgang til gymnasiale uddannelser efter national oprindelse, herkomst, køn og tid
2007
2008
2009
Personer med dansk oprindelse
Gymnasiet
Mænd
9 110
9 436
9 968
Kvinder
14 064
14 826
15 390
Tilgang til erhvervsfaglige uddannelser efter national oprindelse, herkomst, køn og tid
2007
2008
2009
Personer med dansk oprindelse
Mænd
30 757
31 206
32 492
Kvinder
28 728
29 226
29 348