1
Analysemodel til fabel
ET FORSLAG IKKE EN ENDEGYLDIG OPSKRIFT .............. 2
KORT OM FABLEN ...................................................... 2
ANALYSEN .................................................................. 2
PERSONKARAKTERISTIK .................................................... 2
SYNSVINKEL OG FORTÆLLER .............................................. 3
MILJØ OG TID ................................................................ 4
KOMPOSITION - PROSA .................................................... 4
KOMPOSITION - LYRIK ..................................................... 5
SPROGET - PROSA ........................................................... 5
SPROGET- LYRIK ............................................................. 6
Billedsprog/metaforer ............................................ 6
Rim og rytme .......................................................... 6
TEMA/BUDSKAB ............................................................. 7
2
Et forslag ikke en endegyldig opskrift
Følgende model kan læses som et forslag til, hvordan du går frem, men
på ingen måde en endegyldig opskrift. At lave en god analyse og
fortolkning af en fabel, handler om at kunne vurdere både tekst og
relevante analysebegreber, samt få det hele til at virke som en samlet
fortolkning og ikke bare en besvarelse af spørgsmålene under de
forskellige punkter herunder. Det er teksten, der er med til at styre,
hvilke punkter, der skal være mere eller mindre fokus på, og derudfra
sammensætter du en analyse, der passer til din opgave.
De punkter, vi vil komme ind på, er:
Analyse/fortolkning:
Genre
Personer og fortæller
Miljø og tid
Komposition (struktur)
Sprog og stil
Overordnet fortolkning:
Tema/budskab
Kort om fablen
Fablen er ikke lige så let genkendelig ud fra sin form som et digt eller
en novelle. Den kan være både på vers og prosa, men er ofte kort og
fortællende. Derfor er det snarere på dens indhold end dens form, at
man kan karakterisere fabelgenren. Fablen handler om dyr med
menneskelige egenskaber og har ofte en belærende, bestemt morale.
Moralen er ofte mere kritisk end opbyggelig.
Analysen
Personkarakteristik
Det er altid en god idé at starte ud med at kigge på personerne i
teksterne. Enhver analyse og fortolkning skal indeholde en
karakteristik af de væsentligste personer, og du kommer derfor ikke
uden om dette punkt. Personkarakteristik beskæftiger sig med
personers handlinger, deres forhold til hinanden og måske især deres
udvikling. Du skal her tænke over følgende ting i din analyse:
1. Hvad siger/gør personerne/dyrene?
2. Hvorfor siger de de ting, de siger, og gør de ting, de gør? Hvilke
motivationer/grunde ligger bag?
3. Er personen/dyret beskrevet direkte (forfatteren fortæller os
om ham/hende), eller får vi et billede af ham/hende indirekte
3
(altså gennem personens/dyrets tanker, handlinger og
udtalelser)?
4. Forbliver personen/dyret den samme igennem hele fablen,
eller gennemgår personen/dyret en udvikling? (Det
sidstnævnte er ofte tilfældet).
5. Hvorfor sker denne udvikling? Hvilke
ting/hændelser/personer/dyr ligger til grund for udviklingen?
Tips:
Afhold dig fra at erklære dig enig/uenig med nogle af
personerne/dyrene. Dette vil hæmme din fortolkning af
teksten.
En personkarakteristik er forskellig fra en personbeskrivelse
(beskrivelse = facts om personen/dyret, hårfarve, højde, alder osv.,
personkarakteristik = hvordan personen/dyret er.)
Synsvinkel og fortæller
Hvem der fortæller historien, og igennem hvis øjne vi ser handlingen
udspille sig kan også være vigtig for forståelsen af fablen. Ofte
bestemmer synsvinklen og fortælleren, hvordan vi som læsere opfatter
temaet i historien. En alvidende tredjepersons fortæller giver læseren
en følelse af autoritet og stabilitet, mens en førstepersons fortæller
derimod giver læseren tvivl om, hvorvidt fortællingen er sand eller
farvet af personens oplevelse af den. Synsvinkel og fortæller er derfor
meget vigtig at have styr på. Her skal du fokusere på:
1. Er det en førstepersons- eller en tredjepersons-fortæller?
Førsteperson = historien er fortalt via en jeg-fortæller = "Jeg
var meget ked af det efter skilsmissen." Jeg fortælleren giver
os mulighed for at se historien i et andet perspektiv. Med jeg-
fortællere skal vi altid huske på at vi kun for en side af dagen,
og fortælleren kan være en utroværdig eller upålidelig
fortæller. Samtidig identificerer vi os også lettere med en jeg-
fortæller, da vi er helt tæt på og er med i tanker og handlinger.
Tredjepersons = han/hun = "han/hun var meget ked af det
efter skilsmissen."
2. Er fortælleren alvidende eller begrænset?
Alvidende = han har viden om alle personerne og kan
springe imellem dem, og hvad de tænker, som han lyster,
og han ved alt om nutid, datid og fremtid.
Begrænset = han ved kun, hvad én af personerne tænker
og har ikke indsigt i de andres tanker.
3. Er fortælleren skjult (implicit) eller åbenlys (eksplicit). Skjult =
deltager ikke i historien, og han afholder fra at kommentere
den. Han fungerer som en flue på væggen. Åbenlys = deltager
selv i handlingen fx som en jeg-fortæller. Vi kan som læsere se
fortælleren og hans måde at fortælle historien på.
4
4. Synsvinkel. Hvorfra får vi fortalt historien? Fra forfatteren,
hovedpersonen, fra flere karakterer på samme tid (kombineret
synsvinkel) eller et helt fjerde sted?
5. Fortælleteknik: Panoramisk: Historien er fortalt i bagudsyn
hvilket er angivet ved ”engang” og anvendelsen af datid.
Historien bliver fortalt af en skjult fortæller, der fortæller
historien oversigtsagtigt og med få detaljer. Fortælletiden er
meget kortere end den tid historien i virkeligheden spænder
over. Fortælletempoet betegnes derfor som højt (at gøre en
lang historie kort). Scenisk: Flere detaljer end den
panoramiske fortælleteknik. Her er både replikker og
beskrivelser og fortælletempoet er moderat. Fortælleren er
skjult og vi må som læsere selv analysere personernes tanker
og bevæggrunde ud fra handlingen.
6. Hvilke informationer prøver forfatteren at give os ud fra den
metode, denne har valgt?
Hvordan forholder fortælleren sig til andre karakterer? (Husk, at
fortæller og hovedperson ikke behøver være den samme).
Miljø og tid
Det er næsten altid en god idé at komme ind på omgivelserne, tiden,
miljøet og atmosfæren i teksterne. Disse ting indeholder ofte ”nøgler”
til at forstå noget vigtigt om karaktererne og temaet i historien. Her
skal du i din analyse fokusere på:
1. Hvor foregår teksten og hvilken betydning har dette?
Socialt miljø – er vi i overklassen, øvre middelklasse, nedre
middelklasse, hos nogen virkeligt forarmede sjæle eller noget
helt femte?
2. Fysisk miljø. Hvor foregår handlingen? Har tiden betydning for
handlingen? Fx hvis en tekst er skrevet i nær tilknytning til 11.
september 2001 og omhandler religiøs fanatisme, er det
måske vigtigt at bemærke og kommentere på.
3. Foregår handlingen flere steder eller kun et sted?
4. Er det i en virkelig verden, vi er, eller er der overnaturlige
elementer? Genre: eventyr, fantasy, fabel mm.
5. Er miljøet beskrevet i detaljer eller blot indikeret? Hvilken
betydning kunne dette have?
6. Skaber miljøet en speciel atmosfære for historien? (Fx. Hvis vi
er på et mørkt slot ved midnatstid, og der er lagner over alle
møblerne – hvilken atmosfære er så skabt?)
7. Er miljøet med til at beskrive karaktererne på nogen måde?
8. Hvor lang tid strækker handlingen sig over?
9. Er tiden kronologisk, eller springer den i tid?
Komposition - Prosa
Nogle fabler er skrevet på prosaform, og du kan i den forbindelse
tage følgende kompositionsmodel til hjælp:
5
Forfatterens opbygning af historien kan give vigtige ledetråde til en
bedre fortolkning og er en god idé altid at behandle. Komposition kan
dække over mange ting: titlen, slutningen, tiden, spændingskurven
mm. Husk kun at inddrage de dele af kompositionen, der hænger
sammen med din analyse og fortolkning. Under komposition kigger du
på:
1. Titel: Denne er ofte en vigtig nøgle til at forstå teksten.
Hvordan hænger titlen sammen med handlingsforløbet? Hvilke
forventninger til historien giver den? Titler er ofte
dobbelttydige og har udover en konkret betydning ofte en
symbolsk betydning, der er relateret til tekstens tema.
2. In medias res/introduktion: Hvordan starter historien? Bliver vi
kastet lige ind i handlingen uden indtroduktion (in medias res),
eller bliver vi introduceret til, hvad der skal ske?
3. Tid: Er der flashbacks (hop baglæns i tid), eller er det en lineær
fortælling fra a-b-c (begyndelse-midte-slutning)?
4. Stream of consciousness: gengivelse af personers tanker og
associationer uden filter.
5. Beskrivelse af de forskellige stadier i fortællingen: Hvad sker
der først, hvad følger efter og hvordan ender det?
6. Spændingskurve: Hvor er point of no return? Altså der hvor
historien ikke kan gå tilbage fra – mordet på kvinden,
afsløringen af løgnen osv. Er der et klimaks i fortællingen?
Altså et højdepunkt – det sted hvorefter spændingskurven
begynder at dale igen.
7. Slutningen: Diskuter hvordan historien slutter og hvilken effekt
dette har på forståelsen af historien.
Komposition - Lyrik
Nogle fabler er skrevet som lyrik, og du kan i den forbindelse tage
følgende kompositionsmodel til hjælp:
Ydre komposition = form
Hvor mange strofer har fablen? Er stroferne ensartede eller
uensartede?
Hvor mange vers er der i de enkelte strofer?
Hvilket grafisk præg har fablen? Underbygger det fablen –
hvorfor/hvorfor ikke?
Indre komposition = forløb og opbygning
Hvordan er begyndelsen? Hvad er gået forud?
Kan fablen inddeles i afsnit?
Hvordan er forløbet i fablen? Lineært, flashback, cyklisk?
Sproget - prosa
Tekster er jo sammensat af sætninger og ord, og disse kan have stor
betydning for din fortolkning af en historie. Derfor har sproget tit en
bestemt funktion i teksten, og det er denne, du skal finde frem til. I dit
6
arbejde med at finde ud af sprogets funktion, kan du kigge på meget
konkrete metaforer, forskellige dele af sproget mm. Udvælg hvilke
dele, der er relevante at fokusere på i din analyse og fortolkning.
Når du arbejder med sproget i historien, kigger du på:
1. Simpelt eller komplekst sprog? Er det korte, simple sætninger,
eller er det svære, komplekse sætninger? Hvilken betydning
har det for historien/karaktererne?
2. Positive/negative ord.
3. Symbolik/metaforer/sammenligninger: Er der symbolik,
metaforer og sammenligninger i historien, der kunne give en
ekstra dimension til forståelsen?
4. Billedsprog: Ting bliver beskrevet vha. af billeder mere end
vha. ord. ”Hun var høj som et hus.” ”Han løb som vinden.”
5. Er der dialekt/sociolekt/slang? Viser sproget noget om, hvor vi
befinder os?
6. Hvilken effekt har sproget på læseren?
Sproget- lyrik
Hvis fablen er skrevet som lyrik kan du også gøre brug af følgende
virkemidler i din analyse af sproget:
Leger fablen med sproget?
Hvilken tid står udsagnsordene i?
Hvilke typer ord bruger fablen? Fremmedord, slang,
positive/negative ord, tillægsord mm. Læg især mærke til
tillægsord.
Hvad kan du konkludere om de anvendte ord generelt?
Hvilken stil har fablen? Højtidelig, gammeldags, almindelig,
talesprog, lav/vulgær. Og hvad betyder det for
fremstillingsformen (beretning, replik, udbrud, refleksion,
opremsning etc.)?
Hvordan er sætningsopbygningen?
NB! Fordi der er så få ord i en fabel, er det vigtigt at gennemgå sproget
grundigt og analytisk for at kunne fortolke tema og budskab. Meget
lidt er overladt til tilfældighederne i en fabel!
Billedsprog/metaforer
Anvendes der sproglige virkemidler i fablen?
Sammenligning (Du har ryggrad som en kop kakaomælk)
Metaforer (Hun er en fri fugl)
Besjæling (Søger med lygternes øjne)
Personificering (Lovens lange arm)
Symboler (kors, hjerter, rosenkrans etc.)
Rim og rytme
OBS! Hvis fablen er et prosafabel vil punkter omkring rim og
rytme ikke være relevante!
7
Hvilke rim består fablen af?
- Parrim (linjerne rimer lige efter hinanden)
- Krydsrim (når to linjer rimer, men der er en linje imellem)
- Omsluttende rim (første og sidste linje rimer)
- Bogstavrim (når mere end to ord i en strofe begynder med
det samme bogstav)
- Ørerim (fremkommer i udtalen)
- Øjerim (findes i stavningen)
Hvilken rytme har fablen? Fri rytme, metrisk rytme (ens
gennem fablen), pauser. Markér trykstærke (_) og tryksvage
(U) stavelser i fablen for at bestemme rytmen.
Tema/budskab
Her kommer den overordnede fortolkning ind i billedet: Hvad får du ud
af den analyse og fortolkning af enkeltdelene, som du har lavet? Med
andre ord: hvad peger underfortolkningerne, du har lavet under alle de
andre punkter, hen imod? Her hæver du dig op over teksten og knytter
de ting, du har analyseret og fortolket dig frem til, sammen. Uanset
hvad skal du altid vise, hvad temaet og budskabet i historien er.
1. Hvilke(t) tema(er) peger historien hen imod? Hvad har været
den centrale problemstilling, eller med andre ord: hvilke
problemer behandles igennem historien? Fx kærlighed,
fordomme, ensomhed, drømme osv.
2. Giv eksempler på hvorfor du mener, det netop er dette
tema/disse problemstillinger, teksten peger i retning af. En
tekst kan sagtens have flere temaer/problemstillinger, men
der er oftest et/en, som har fyldt mest i historien. Vis hvor du
har beskæftiget dig med temaet/problemstillingen i din
analyse.
3. Hensigt: En tekst/forfatter har altid en hensigt, noget den/han
vil – hvad? Det kunne være at give os et indblik i et miljø, vi
ikke kender, at få os til at tænke på noget specielt, advare os
imod en bestemt udvikling eller måske noget helt fjerde.
Tip til at finde frem til tekstens hensigt: Et spørgsmål, du kan
stille teksten for at finde frem til hensigten, er at spørge, hvilke
værdier teksten fokuserer på.
4. Budskab: Måske har teksten et budskab, men ikke
nødvendigvis. En tekst kan fx bare beskrive/lade os få et
indblik i en mere eller mindre vigtig hændelse i en persons liv,
uden der nødvendigvis er et budskab. Et budskab kan forstås
som det, teksten eller forfatteren prøver at fortælle os. Fx har
eventyr altid budskaber eller moraler, hvor vi direkte bliver
8
fortalt, hvad der er godt, og hvad der er skidt; hvordan vi
burde opføre os, og hvordan vi ikke burde opføre os.
Tip til at finde frem til fablens budskab:
For at finde budskabet spørger du, hvorfor teksten netop behandler de
værdier, du fandt frem til under hensigten. Hvad gør dem særlige eller
specielt vigtige at fokusere på?