Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: Større skriftlig opgave (SSO) A, Kemi A
STX 3.g
STX 3.g
Klasse: 3.t
Dato: 22. december 2006
asse: 3.t
Dato: 22. december 2006
STX 3.g
STX 3.g
Klasse: 3.t
Dato: 22. december 2006
STX 3.g
STX 3.g
Klasse: 3.t
Dato: 22. december 2006
asse: 3.t
Dato: 22. december 2006
STX 3.g
STX 3.g
Klasse: 3.t
FARVESTOFFER
SIDE 2 AF 35
Indholdsfortegnelse
INDLEDNING ...................................................................................................................................................... 3
FARVESTOFFER .................................................................................................................................................. 3
AZOFARVER ....................................................................................................................................................... 4
TYNDLAGSCHROMATOGRAFI............................................................................................................................. 6
BRUG AF MINIKOLONNE .................................................................................................................................... 8
SPEKTROFOTOMETRI ......................................................................................................................................... 9
KEMIKALIESIKKERHED .................................................................................................................................... 10
KVALITATIV OG KVANTITATIV BESTEMMELSE AF FARVESTOFINDHOLDET I VINGUMMI ................................ 11
FARVESTOFINDHOLDET I VINGUMMIERNE ...................................................................................................... 15
DE FIRE RENE FARVESTOFFER ......................................................................................................................... 17
KONKLUSION ................................................................................................................................................... 19
LITTERATURLISTE ............................................................................................................................................ 20
BILAG 1– ABSORBANSKURVER ........................................................................................................................ 21
BILAG 2 – STANDARDKURVE OG UDREGNING AF FARVESTOFINDHOLDET ...................................................... 26
BILAG 3 ............................................................................................................................................................ 33
BILAG 4 ............................................................................................................................................................ 34
BILAG 5 ............................................................................................................................................................ 35
FARVESTOFFER
SIDE 3 AF 35
Indledning
Farvestoffer er noget vi indtager dagligt, det indgår i næsten alt vores kost både som drikkevarer og
madvarer. I denne opgave vil jeg komme ind på hvilke farvestoffer der findes, og hvad forskellen er
på dem. Jeg vil ud fra et forsøg komme ind i hvilke farvestoffer der er i de udleverede vingummier
og jeg vil regne lidt på hvor meget farvestof der er i dem. Jeg vil komme nærmere ind på hvad
azofarverne er, og hvad de sundhedsmæssige aspekter der ved at bruge azofarvestoffer i
levnedsmidler.
Farvestoffer
Der findes fire forskellige slags af farvestoffer, som er tilladt at tilsætte i vores fødevarer. Det er de
syntetiske farvestoffer, naturlige farvestoffer, naturidentiske farvestoffer og pigmenter. Forskellen
mellem farvestoffer og pigmenter er at farvestoffer er opløselige i vand og pigmenter er uopløselige
i vand, og derfor er det kun 3 af farvetyperne som man hyppigt anvender som
levnedsmiddelfarvestoffer. Den ene er de naturlige farvestoffer, disse farver stammer fra selve
naturen. Den anden gruppe er de naturidentiske farvestoffer, disse farvestoffer er syntetisk
fremstillet, dvs. de er en efterligning af de naturlige farvestoffer, og derfor minder også de meget
om de naturlige farvestoffer. Hvis der er et naturligt farvestof man er allergisk over for, er man ofte
også allergisk overfor det syntetisk fremstillet naturidentiske farvestof. Et eksempel på
naturidentiske farvestoffer er -caroten, den er en efterligning af gulerøddernes orange farve. Deres
molekyleformel er ofte opbygget på den måde, at der skiftevis skifter mellem enkelbindinger og
dobbeltbindinger, dette kaldes for konjugerede dobbeltbindinger. -carotens molekyleformel ser
således ud:
Som man kan se indeholder -caroten 11 konjugerede dobbeltbindinger. Hvilket er nok til at
absorbere det synlige lys, man har fundet ud af at der mindst skal være 8 konjugerede dobbelt-
bindinger. På figuren på øverste side 4 ses de bølgelængder, hvor molekylerne vil kunne absorbere
det synlige lys. Den tredje og sidste gruppe af farvestoffer i levnedsmidler er de syntetiske
FARVESTOFFER
SIDE 4 AF 35
farvestoffer. Disse farvestoffers molekyler er ofte meget store og de indeholder grupper med ioner
som fx
Na
+
og
3
SO
−
. Disse grupper med ioner gør de
syntetiske farvestoffer opløselige i vand,
hvilket er meget vigtigt da man ofte
tilsætter dem i mad- og drikkevarer.
1
Under syntetiske farvestoffer indgår azofarvestoffer, som jeg senere vil sige mere om og også
triarylmethanfarvestoffer, et eksempel på denne type farvestof er Green S. Man har fastsat en ADI-
værdi for syntetiske farvestoffer og nogle enkle naturidentiske farvestoffer. Værdien gælder på den
internationale plan, og man må absolut ikke overskride den, da den kan være farlig og give
sundhedsskader i for stor en mængde. ADI står for ”Acceptable Daily Intake”. Denne værdi angiver
hvor stor en mængde mg af stoffer man må indtage per kg. Der er nogle som ikke kan tåle disse
syntetiske farvestoffer, disse mennesker vil reagere kraftigt på stoffet, og dette kan komme i form
som fx allergi, astma og høfeber. Det er ikke alle syntetiske farvestoffer som er blevet godkendt,
men dem som er, har fået et E-nummer. ADI-værdi står ikke Positivlisten, da man helst skal kunne
ændre værdien, hvis det er nødvendigt. Positivlisten er en liste over de godkendte tilsætningsstoffer
i levnedsmidler, og de tilladte tilsætningsstoffer får et E-nummer. Fra 1984 måtte man ikke tilsætte
farvestoffer i basislevnedsmidler som mælkeprodukter, kød og fisk.
1
Azofarver
Azofarver er også kaldt for tjærefarvestoffer på dansk. Peter Griess var den første som fremstillede
azofarven, Anilingul, i året 1858. Peter Griess er en tysk kemiker, som levede fra 1829 til 1888.
Først efter 1863 man begyndte at bruge farven. Azofarver findes både som pigmenter og
farvestoffer, og de eksisterer i næsten alle farver.
Azofarvestoffer anvendes fx i medicin, kosmetik og
fødevarer og pigmenterne bruges fx i lak, maling og tekstil.
Alle azofarver indeholder gruppen,
=NN−−
, dette kaldes
for en azoforbindelse. Gruppen kobler to aromatiske ringe
1
Jf. http://www.sygeplejersken.dk/sygeplejersken/default.asp?intArticleID=7953 under forkortelser
Bogen: ”Bag den farvede virkelighed” (1986) af Henrik Parbo
FARVESTOFFER
SIDE 5 AF 35
sammen. Til venstre ses en azobenzen, som er et orangerødt stof. Denne azobenzen er den enkleste
azoforbindelse man kan få. Gruppen
=NN−−
fås ved en reaktion mellem primære aromatiske
aminer,
2
-R NH
og salpetersyrling,
. Disse to molekyler vil kobles sammen og det fraspalte
vand, der vil hermed blive dannet diazoniumioner. Se reaktionsskemaet:
22
- - - 2R NH H HO NO R N N H O
++
+ + → +
.
Da diazoniumioner er ustabile og hermed reaktionsdygtige, vil de reagere med phenoler eller
aromatiske aminer. Hvis diazoniumioner skal reagere med aromatiske aminer, skal det være i en
neutral eller svagt sur opløsning, og hvis de skal reagere med phenoler, skal det være i en svagt
basisk opløsning. Der vil blive dannet vand og en azoforbindelse mellem de to aromatiske ringe. Se
reaktionsskemaet:
1 2 1 2 2
- - = -R N N R OH OH R N N R H O
+−
+ + → +
.
Der findes to slags azofarvestoffer, den ene er de sure, som dannes fra phenoler, og den anden er de
basiske, som dannes fra aromatiske aminer. Men sådan fungerer det ikke altid på, for hvis en
azofarve fx indeholder en carboxylgruppe,
-COOH
, vil denne have en betydning.
2
For EU og Danmark findes der i dag i alt 11 tilladte azofarver, som må tilsættes i vores fødevarer.
Man er meget skeptiske overfor azofarvestoffer, da de alle viser at de kan give allergilignende
symptomer som høfeber, nældefeber og astma. Man har også fundet ud af at de også kan være
årsagen til diarré. Man har i England i året 2003 fundet ud af at nogle azofarvestoffer kan medføre
hyperaktivitet hos børn, de lavede forsøg med 277 3-årige børn i en hel måned. Forsøget gik ud på
at alle 277 børn i to uger i træk, dagligt fik frugtjuice som i alt indeholder 20 mg af de fire
azofarvestoffer. Azofarvestofferne er Tartrazin, Sunset Yellow, Azorubin og Ponceau. Efter de to
uger skulle børnene drikke den samme type og mængde af frugtjuice i to uger i træk, men denne
gang var juicen uden farve og tilsætningsstoffer. Børenes opførsel blev observeret af psykologer og
børnenes forældre, det viste sig at børnene var mere hyperaktive i den periode de fik azofarvestoffer
end i den periode de ikke fik farvestofferne. Så på grund af allergilignende symptomer og
hyperaktivitet har man anbefalet at undgå at indtage for stor en mængde af azofarvestoffer.
3
2
[navn fjernet]: ”Bag den farvede virkelighed” (1986) af Henrik Parbo
Bogen: ”Gads fagleksikon / Kemi” (1987) af Gads forlag
Bogen: ”Organiske farvestoffer” (1987) af Jørgen Anthonsen
3
Jf. http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/index.htm
http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/index.htm
FARVESTOFFER
SIDE 6 AF 35
Tyndlagschromatografi
Tyndlagschromatografi er en metode man kan bruge til at bestemme hvilke stoffer der er i en
blanding. Der anvendes en aluminium-, glas- eller en plastikplade. På denne plade vil der være et
lag af fx cellulose, det vil sidde på pladen som et fast stof der er gennemtrængt af små huller, laget
er også kaldt for den stationære fase. På pladen skal man tegne meget en startlinie, men det gøres
meget forsigtigt uden at det faste stof bliver beskadiget. Hvis det faste stof bliver beskadiget vil
have indflydelse når løbevæsken suges opad pladen. På startlinien tegner man et antal prikker, det
kommer an på hvor mange rene stoffer man har. De rene stoffer og blandinger sættes på prikkerne
vha. et smeltepunktsrør som er blevet udtrukket, og pletterne skal være så koncentreret som muligt,
derfor er det af og til nødvendigt at opkoncentrere de rene stoffer og blandinger. Man udtrækker et
smeltepunktsrør ved at opvarme smeltepunktsrøret i en
gasflamme. Når man kan se at smeltepunktsrøret er blevet blødt,
fjernes det fra flammen og røret trækkes ud. Det gør ikke noget
hvis den udtrukne rør er lidt buet, da man alligevel skal knække
lidt af spidsen af. Det udtrukne rør dyppes i den ønskede
opløsning, så den kan opsuge lidt af opløsningen op i røret. Herefter føres røret på prikkerne og
pletten med opløsningen må ikke blive større end få millimeter. Hvis man ønsker at påsætte mere af
en opløsning på prikken skal pletten først tørres, for ellers bliver
pletten bare større. Da det er meget lidt af opløsningen som
kommer på prikken, må man ikke anvende det samme rør til
flere blandinger, for det vil få en stor betydning for
bestemmelsen af hvilke stoffer der er i en blanding. Pladen
anbringes ned i et chromatografikar, man kan også anvende et bægerglas, som indeholder lidt
løbevæske, men så meget at løbevæsken ikke må nå op til pletterne. For at få det bedste resultat skal
luften i chromatografikarret være mættet, det gør man ved at anbringe noget filtrerpapir i væsken
lige efter løbevæsken kommer i chromatografikarret, så det kan
suge noget væske op og det vil af sig selv fordampe fra papiret,
og for at fordampningen ikke forsvinder, skal der derfor være et
låg på karret hele tiden. Når pladerne er sat ned i løbevæsken vil
http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/azo_fakta.htm
http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/azo_uk-survey.htm
FARVESTOFFER
SIDE 7 AF 35
det faste stof på pladen suge løbevæsken op, jo længere tid pladen
er i karret desto mere væske vil den suge op. Hvis opløsningen
man vil undersøge er letopløselig i løbevæsken og bindes dårligt til det faste
stof som er på pladen, vil pletten løbe langt op ad pladen. Men hvis opløsningen
man vil undersøge er tungtopløselig i løbevæsken og bindes let til det faste stof
som er på pladen, vil pletten løbe ikke så langt op ad pladen. Når væsken
næsten når helt op tages pladen op. Da opløsningen man vil undersøge muligvis
kan bestå af flere forskellige stoffer, vil der ikke bare være én plet op ad prikken
for den opløsning man vil undersøge, men flere. Hvis man sammenligner
pletterne, vil man kunne se hvad opløsningen man vil undersøge indeholder og
ikke indeholder.
4
Retentionsværdien er en værdi som siger noget om en plets placering på pladen, værdien udregnes
vha. formlen:
f
plettens afstand fra startlinien
R
væskefrontens afstand fra startlinien
=
, væskefronten er hvor langt væsken er
løbet op. Retentionsværdien fortæller noget om hvor langt pletterne er løbet op i forhold til
hinanden. Som man kan se på formlen har R
f
-værdien ikke en enhed. I nogle tilfælde kan pletterne
ikke ses på pladen, derfor kan man fremkalde pletterne så de bliver synlige ved at sprøjte pladen
med en letfordampelig væske. Denne væske vil gå ind og reagere med pletten og danne noget farve.
I nogle tyndlagsplader indeholder et stof, som kan fluorescere hvis den bliver bestrålet med UV-lys,
dvs. når tyndlagspladerne kommer ind under UV-lys vil man kunne se pletterne uden at pladen
bliver sprøjtet.
4
Udover aluminium-, glas- eller plastikplader findes der også papirchromatografi.
Papirchromatografi er en meget gammel metode, som man næsten ikke længere ser nu til dags.
Grunden til man i dag laver tyndlagschromatografi i stedet for papirchromatografi er fordi det er
hurtigere. I stedet for en plade med noget fast stof udføres papirchromatografi på noget specielt
filtrerpapir, det er det eneste anderledes, og det udføres nøjagtig på samme måde som på
aluminium-, glas- eller plastikplader.
4
4
[navn fjernet]: ”Kemi 2/3- øvelser” (1991) af [navn fjernet]
Bogen: ”Analyseteknik” (2003) af Flemming Simonsen
FARVESTOFFER
SIDE 8 AF 35
Brug af minikolonne
Det kan ske at stofferne i opløsningerne ofte er meget fortyndet, derfor er det nødvendigt at
opkoncentrere stofferne. Man opkoncentrerer en opløsning ved at overføre opløsningen i en
minikolonne med en pipette, herefter presses væsken
igennem
kolonnematerialet vha. en sprøjte. På denne måde er stoffet
opkoncentreret. En minikolonne kan indeholde forskellige stoffer
fx aminopropyl, som er bundet til siliciumatomer, figuren til
venstre er kun en lille del af polymerens strukturformel.
5
Aminogruppen i aminopropyl er grunden til at polymeren får baseegenskaber. Da den har
baseegenskaber, vil den blive omdannet til dens korresponderende syre når man presser en sur
opløsning igennem kolonnen, der vil ske følgende reaktion:
3 2
Si CH CH CH NH H O Si CH CH CH NH H O
++
− + − +
.
2 2 2 2
Si-CH CH CH NH
er baseformen, da den kan optage en proton.
+
2 2 2 3
Si-CH CH CH NH
er
syreformen, da den kan afgive en proton. I forsøget pressede jeg først eddikesyre,
3
CH COOH
,
igennem kolonnen, dette forårsager at kolonnen kommer på syreform,
2 2 2 2
Si-CH CH CH NH
, da der
vil ske den ovenstående reaktion hvor baseformen,
2 2 2 2
Si-CH CH CH NH
vil optage protonen fra
syren,
3
CH COOH
, og bliver til
+-
2 2 2 3 3
Si-CH CH CH NH CH COO
og komme ud af kolonnen i form
som vand,
2
HO
. Dernæst pressede jeg vingummiblandingen eller det rene farvestof gennem
kolonnen. Den negative ion som bidrager til farven i farvestoffet vil bytte plads med
acetationen,
-
3
CH COO
, dvs. den negative ion fra farvestoffet vil binde sig til
aminogruppen i kolonnen. Da mange neutrale molekyler i opløsningen, som
sukkermolekyler, bare vil trænge igennem kolonnen uden de bindes til aminogruppen i
kolonnen isoleres farvestoffets molekyler i kolonnen. Bindingen mellem aminogruppen
5
[navn fjernet]: ”Kemi 2/3- øvelser” (1991) af [navn fjernet]
FARVESTOFFER
SIDE 9 AF 35
og farvestoffets molekyler brydes ved at presse en basisk opløsning gennem kolonnen, da
aminogruppen skal smide dens positive ladning væk. Derfor skal basen være så stærk at kolonnen
kommer på baseformen,
2 2 2 2
Si-CH CH CH NH
. På denne måde opkoncentreres noget af en
opløsning.
5
Spektrofotometri
Spektrofotometri er en metode man kan bruge til at bestemme hvor stor en mængde af et stof der er
i en blanding. En opløsning som har en farve
indeholder molekyler eller ioner, som kan ab-
sorbere det synlige lys. Det synlige lys har en
bølgelængde ca. ved 380-780nm (se figuren til
højre). Og ved at måle absorptionen kan man
udregne molekylets/ionens koncentrationen.
6
Målingen af absorptionen sker i et spektrofotometer. I spektrofotometeret er der en lyskilde, som vil
udsende et lys gennem en monokromator. Denne monokromator sørger for at lyset får den
bølgelængde man ønsker at få sendt igennem en kuvette med en opløsning, dette lys bliver kaldt for
et monokromatisk lys. Man kommer to kuvetter ned i apparatet, den kuvette det monokromatiske
lys først vil passere er et rent opløsningsmiddel, dvs. demineraliseret vand, og den anden kuvette
indeholder selve opløsningen. Når det monokromatiske lys
har bevæget sig igennem kuvetten med det demineraliseret
vand måler en fotocelle lysets intensitet, I
0
. Herefter vil
endnu en fotocelle måle lyset intensitet, I, når lyset har
passeret kuvetten med opløsningen. Det er den samme
mængde af lys, der vil komme ind i kuvetterne, men ikke den samme mængde af lys, der vil komme
ud af kuvetterne. Ud fra disse to intensiteter fås absorbansen ved formlen:
0
log
I
A
I
=
, hvilket
måleinstrumentet gør for en, den viser selve absorbansen og ikke lyset intensitet. På nedenstående
figur ses hele processen for spektrofotometri:
6
[navn fjernet]: ”Kemi 2/3- øvelser” (1991) af [navn fjernet]
FARVESTOFFER
SIDE 10 AF 35
Hvis opløsningerne er meget fortyndet er absorbansen under en, da lyset intensitet vil være større,
hvilket også er meget logisk, da der vil komme mere lys
igennem en meget fortyndet opløsning end en koncentreret
opløsning. Lamberts-Beers lov gælder kun ved små
koncentrationer og den er givet ved:
A l B
=
, ifølge
loven vil linien gå gennem (0,0) og absorbansen er proportional med molekylets/ionens (som bliver
absorberet) koncentration,
B
. Som sagt er det en farvet opløsning, som kan absorbere det synlige
lys, hvilket farveløse stoffer ikke kan. Man kan måle farveløse stoffers absorbans ved at omdanne
det kvantitativt til et farvet, men man kan også måle farveløse stoffer i det ultraviolette område, her
skal man finde en passende bølgelængde hvor kun det stof man vil måle på, absorberer lyset.
6
Apparatur til forsøget
100mL bægerglas, centrifugeglas, stativ, dråbepipette, sugebold, spatel, trefod, trådnet,
bunselbrænder, tragte, filterpapir, målekolber, propper, tyndlagsplader (cellulose på
aluminiumsplader), 250mL bægerglas, glasplader, blød blyant, lineal, saks, smeltepunktsrør, 100mg
aminopropyl minikolonne, 10mL plastsprøjte, pipetter, sugebold, spektrofotometer og kuvetter.
Kemikalier til forsøget
Vingummi, Patent Blue, Sunset Yellow, Tartrazin, Pponceau 4R, 1M
3
CH COOH
og 1M
3
NH
Til eddikesyre-acetat-pufferopløsningen: iseddike og
32
CH COONa 3H O
Til løbevæske 1: 1M
3
NH
, 2-propanol og
3
CCl COOH
Til løbevæske 2: 1M
3
NH
, 2-butanol og ethanol
Kemikaliesikkerhed
Iseddike,
2 4 2
C H O
:
FARVESTOFFER
SIDE 11 AF 35
Den er brandfarlig, så derfor skal man helst undgå ild når man arbejder med den. Da der er alvorlig
ætsningsfare, bør man undgå at komme i berøring med stoffet. Iseddiken har en stærk lugt, så derfor
bør man undgå indånding af gas/røg/dampe/aerosoltåger. Hvis stoffet kommer i øjnene, skylles
straks grundigt med vand og lægen kontaktes. Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er
omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt.
7
Trichlorethansyre,
3
CCl COOH
:
Da der er alvorlig ætsningsfare, bør man undgå at komme i berøring med stoffet. Trichlorethansyren
har en stærk lugt, så derfor bør man undgå indånding af gas/røg/dampe/aerosoltåger. Hvis stoffet
kommer i øjnene, skylles straks grundigt med vand og lægen kontaktes. Ved ulykkestilfælde eller
ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt.
8
2-Butanol:
Den er brandfarlig, så derfor skal man helst undgå ild når man arbejder med den. Da der er alvorlig
ætsningsfare, bør man undgå at komme i berøring med stoffet. Emballagen skal holdes tæt lukket
og opbevares på et godt ventileret sted, og den må ikke opbevares sammen med nærings- og
nydelsesmidler samt foderstoffer.
9
Ethanol:
Den er brandfarlig, så derfor skal man helst undgå ild når man arbejder med den. Emballagen skal
holdes tæt lukket.
10
Kvalitativ og kvantitativ bestemmelse af farvestofindholdet i vingummi
I det følgende forsøg ville jeg lave en kvalitativ og kvantitativ bestemmelse af farvestofindholdet i
vingummi. Jeg ville i forsøget ved hjælp af tyndlagschromatografi undersøge hvilke farvestoffer der
er i, og ved hjælp af spektrofotometri finde ud af hvor meget farvestof de indeholder.
7
Fra: www.kiros.dk
8
Fra: Etiketten på flasken
9
Fra: Etiketten på flasken og www.kiros.dk
10
Fra: Etiketten på flasken og www.kiros.dk
FARVESTOFFER
SIDE 12 AF 35
Jeg startede med at afveje 8 gram hvid, rød, gul, lilla, grøn og orange vingummi på en vægt med
0,01 grams nøjagtighed.
Farve
Hvid
Rød
Gul
Lilla
Grøn
Orange
Massen
8,006g
8,002g
8,007g
8,003g
8,005g
8,006g
Jeg opløste herefter vingummierne i hvert deres 100mL bægerglas med 70mL
demineraliseret vand vha. en bunsenbrænder. Imens blandingen blev opvarmet rørte
jeg rundt i blandingen med en spatel, så vingummierne ikke brændte på. Når
vingummierne var opløst, titrerede jeg blandingerne mens de var varme med
filterpapir og tragt. Men titreringen gik i stå selvom blandingen var flyende, derfor skiftede jeg
filtrerpapir men det hjalp ikke. Jeg lavede derfor nye blandinger og titrerede dem igennem større
tragte og filterpapir, men titreringen gik også i stå, som følge deraf lod jeg
det stå natten over. Men da jeg kom dagen efter var det fuldstændig som jeg
havde efterladt, det var som om det var umuligt at titrere med tragte. Derfor
måtte jeg lave nye blandinger, denne gang anvendte jeg en kogeplade i ste-
det for en bunsenbrænder pga. vi havde problemer med gassen. Herefter
sugefiltrerede jeg dem i stedet. Ved
at sugefiltrere blandingerne ville
der blive dannet et stort tryk i kolben, og da den ville have
det samme tryk med omgivelserne pga. ligevægt, sugede
den vandet ned i kolben, og vha. filterpapiret i
Büchnertragten isoleres det uønskede i blandingen. Imens
blandingerne afkøles til stuetemperatur, laves eddikesyre-acetat-pufferopløsningen i et stinkskab
med handsker, da iseddike lugter meget grimt. Jeg vejede 3,00g iseddike på vandig form på en
vægt, og hældte det i en 100mL måleglas som har en lang hals. Herefter afvejes 6,80g
32
3CH COONa H O
på fast form på en vægt, og det hældes ned til iseddiken, og jeg fyldte
måleglasset op til stregen med demineraliseret vand. Jeg satte et låg på måleglasset, og rystede
pufferopløsningen omhyggelig indtil al
32
3CH COONa H O
var
opløst. Når vingummiblandingerne var nået ned til stuetemperatur
hældte jeg vingummiblandinger-ne i hver deres 100mL måleglas
og tilsatte 10mL eddikesyre-acetat-pufferopløsningen med en
FARVESTOFFER
SIDE 13 AF 35
pipette, herefter fyldes måleglasset op til stregen med demineraliseret vand og blandingen rystes.
11
Jeg kunne derefter lave en kvalitativ bestemmelse ved hjælp af tyndlagschromatografi, her fik jeg
udleveret 4 opløsninger af de rene farvestoffer, som har en koncentration på 500mg/L. De 4
opløsninger var patent blue, sunset yellow, tartrazin og ponceau. Jeg lavede de to løbevæsker i
stinkskab med handsker og briller. Til løbevæske 1 måles 37,0mL 2-propanol, 11mL
demineraliseret vand og 2mL 1M
3
NH
med måleglas, og jeg afvejede 2,5g flydende
3
CCl COOH
på
en vægt og blandte det hele sammen i et 250mL bægerglas. Til løbevæske 2 måles 25,0mL 2-
butanol, 10mL demineraliseret vand, 7,5mL 1M
3
NH
og 17,0mL ethanol med måleglas, og blandte
det hele sammen i et 250mL bægerglas. Jeg lagde et låg på bægerglassene for at mætte
løbevæskerne med væskedamp. Imens løbevæskerne mættes, opkoncentrerede jeg 1 portion
1M
3
CH COOH
, 4 portioner af vingummiblandingerne eller opløsninger af de rene farvestoffer, 1
portion demineraliseret vand, ½ portion 1M
3
NH
og til sidst 1 portion 1M
3
NH
på minikolone, men
da vingummiblandingerne var meget svære at presse igennem kolonnematerialet, kunne jeg kun
opkoncentrere 2 af de 6 vingummiblandinger. De to vingummiblandinger var grøn og lilla. Når den
½ portion af 1M
3
NH
presses igennem minikolonnen gøres det langsomt, for når der kom nogle
stærkt farvede dråber ud af minikolonnen opsamles de i et tørt centrifugeglas.
11
Jeg klippede 4 stk. celluloseplader og tegnede 5 prikker på hver plade. Prikkerne var til pletter af
opkoncentrerede af vingummiblandingerne, patentblue, sunset yellow, tartrazin og ponceau.
Herefter udtrak jeg 6 smeltepunktsrør, med dem satte jeg pletterne på prikkerne og plet
terne tørres. Når dette var gjort var de to løbevæsker parate. I de to løbevæsker placeres først
cellulosepladerne med den grønne opkoncentrerede vingummi-
blanding, når der var sket en tydelig adskillelse tages cellulose-
pladerne op og tørres. Pletterne skulle være over løbevæskerne.
Herefter placeres cellulosepladerne med den lilla opkoncentre-
rede vingummiblanding i de to løbevæsker, når der var sket en
11
[navn fjernet]: ”Kemi 2/3- øvelser” (1991) af [navn fjernet]
FARVESTOFFER
SIDE 14 AF 35
tydelig adskillelse tages cellulosepladerne op og tørres. Jeg kunne se hvilke farvestoffer
vingummierne indeholder. Jeg satte plet a til at være den grønne/lilla vingummiblanding, plet b:
patent blue, plet c: tartrazin, plet d: ponceau og plet e: sunset yellow. På cellulosepladerne kan vi op
ad plet a, se at var der 2 pletter for både grøn og lilla. For grøn vingummiblanding var pletterne blå
og gul, og de lå næsten på linie med Patent Blue V og Tartrazin. For lilla vingummiblanding var
pletterne blå og rød, og de lå næsten på linie med Patent Blue V og Ponceau 4R. Dette viste os at
den grønne vingummiblanding indeholder Patent Blue V og Tartrazin, og lilla vingummiblanding
indeholder Patent Blue V og Ponceau 4R. På cellulosepladerne ”Grøn, løb 2” og ”Lilla, løb 1” at
farverne er letopløselige, da de befinder sig så langt fra startlinien.
12
Se cellulosepladerne herunder:
Jeg kunne nu lave en kvantitativ bestemmelse ved hjælp af spektrofotometri. Jeg fortyndede
opløsninger af de rene farvestoffer fra en koncentration på 500mg/L til 50mg/L. Det gjorde jeg ved
at blande 27,0mL demineraliseret vand med 3,0mL farvestof med en koncentration på
500
mg
L
, på
denne måde fik jeg 30,0mL farvestof med en koncentration på
50
mg
L
. Jeg ville derefter lave en
standardkurve for de rene farvestoffer, det gøres ved at fortynde farvestofferne yderligere til
2,0mg/L, 4,0mg/L, 6,0mg/L, 8,0mg/L og 10mg/L med 5,0mL eddikesyre-acetat-pufferopløsningen
og demineraliseret vand. Herefter måles absorbansen. (se bilag). I stedet for at måle absorbansen for
alle 6 vingummiblandingerne og opløsninger af de rene farvestoffer med en koncentration på
10mg/L, ved de enkelte bølgelængder som [navn fjernet] gør i bogen ”Kemi 2/3 – øvelser”,
anvendte jeg programmet UNICO på computeren, den ville observere alle bølgelængder og tegne
spektrene for os (se bilag 1).
Jeg sammenlignede vingummiblandingernes spektre med de rene farvestoffers spektre, og så at
nogle toppe befandt sig ved den samme bølgelængde (på denne måde kunne jeg også se hvilke rene
12
[navn fjernet]: ”Kemi 2/3- øvelser” (1991) af [navn fjernet]
FARVESTOFFER
SIDE 15 AF 35
farvestoffer vingummier indeholder). På spektrene fandt jeg frem til at den gule vingummiblanding
indeholder Tartrazin, den grønne vingummiblanding indeholder tartrazin og Patent Blue V, den lilla
vingummiblanding indeholder Patent Blue V og Ponceau 4R, orange vingummiblanding indeholder
Sunset Yellow og den røde vingummiblanding indeholder Ponceau 4R. Da Spektret for den
hvide vingummiblanding ikke havde toppe, og hermed kunne jeg ikke måle absorbansen (se bilag).
Ved den/de bølgelængde toppene befandt sig ved, målte jeg absorbansen.
Vingummiblanding
Bølgelængde,
Absorbans, A
Lilla
510nm
0,416
640nm
0,399
Grøn
427nm
1,233
640nm
0,291
Gul
427nm
1,225
Orange
464nm
0,526
Rød
510nm
0,850
Hvid
-
-
Farvestofindholdet i vingummierne
Tartrazin-indholdet i den gule vingummiblanding:
Jeg tegner først standardkurven:
Tatrazin
Volumen af det
rene farvestof
(konc. på
50
mg
L
)
Eddikesyre-
acetat-
pufferopløsning
Vand
Koncentrationen
efter
Absorbans
(bølgelængde,
=427nm)
2,0mL
5,0mL
43,0mL
2,0mg/L
0,146
4,0mL
5,0mL
41,0mL
4,0 mg/L
0,224
6,0mL
5,0mL
39,0mL
6,0 mg/L
0,322
8,0mL
5,0mL
37,0mL
8,0 mg/L
0,355
10,0mL
5,0mL
35,0mL
10,0 mg/L
0,484
Disse data indtegnes i et koordinatsystem, hvor jeg har absorbansen op ad 2.aksen og koncentration
af tartrazin hen ad 1.aksen. Jeg så at punkterne med god tilnærmelse lå på en ret linje. Derfor valgte
jeg en lineær tendenslinje, og fandt en ligning for denne. Hvilket passer fint med Lamberts-Beers
lov, som er givet ved:
A l B
=
. Som jeg kan se er det dog ikke alle datasæt der ligger på
tendenslinjen. Dette ses ved at R
2
-værdien ikke er præcis 1. Men da R
2
ligger meget tæt på 1 ved vi
at, linien går næsten igennem alle punkter. Som jeg kan se på Lamberts-Beers lov bør konstanten, b,
være nul. Grunden til at konstanten ikke er nul, hvilket den vil være hvis tendenslinjen går igennem
FARVESTOFFER
SIDE 16 AF 35
punktet (0,0) og hvis ligningen hedder:
y ax=
, er fordi der er nogle stoffer i vingummiblandingen
som også absorberer lyst i spektrofotometret, hvilket er en fejlkilde.
Vha. standardkurven for tartrazin og Lamberts-Beers lov, udregnes først koncentrationen af
tartrazin i den gule vingummiblanding. Det fås at:
0,0404 [ ] 0,0641A Tartrazin= +
. Jeg ser bort fra
konstanten. Jeg målte absorbansen til at være,
1,225A =
, den indsætter jeg ind i stedet for A. Jeg
isolerer koncentrationen:
1,225
30,32
0,0404
mg
L
L
mg
Tartrazin ==
3
( ) 30,32 (100 10 ) 3,032
mg
L
L mL
m Tartrazin mL mg
−
= =
Jeg omregner massen om til mg per kg:
3
( ) 3,032
378,7
( ) 8,007 10
mg
kg
m Tartrazin mg
m vingummi kg
−
==
Hvis en person vejer 60kg må vedkommende indtage
7,5 60 450
mg mg
kg kg
=
tartrazin dagligt.
De
7,5
mg
kg
er ADI-værdien for tartrazin. For at sammenligne de to tal med hinanden anvendes
formlen:
-
100%
Ekperimentielle Tabel værdi
Tabel værdi
=
378,7 -450
100% 15,8%
450
mg mg
kg kg
mg
kg
= −
Som jeg kan se indeholder den gule vingummiblanding ca. 16 % mindre end det tilladte for en
person på 60kg må indtage af tartrazin.
- Indholdet af sunset yellow i den orange vingummiblanding og indeholdet af Ponceau i den røde
FARVESTOFFER
SIDE 17 AF 35
vingummiblanding, udregnes på samme måde (Se bilag 1). På absorbanskurven for den grønne
vingummiblanding kan jeg se at kurverne for Tartrazin- og Patent Blue ikke overlapper hinanden,
og derfor kan Tartrazin- og Patent Blue V indholdet udregnes hver for sig. Den kan derfor gøres
nøjagtig på samme måde som ved ”Tartrazin-indholdet i den gule vingummiblanding”, hvilket også
gælder for den lilla vingummiblanding (se bilagene) + skemaet:
Vingummiblanding
Farvestofindhold
I forhold til ADI-værdien
Lilla
Ponceau 4R -
168,9
mg
kg
29,2%
mindre end værdien
Patent Blue V-
104,3
mg
kg
88,4%
mindre end værdien
Grøn
Tartrazin -
322,24
mg
kg
28,4%
mindre end værdien
Patent Blue V -
76,05
mg
kg
91,6%
mindre end værdien
Gul
Tartrazin -
378,7
mg
kg
15,8%
mindre end værdien
Orange
Sunset Yellow -
129,84
mg
kg
13,4%
mindre end værdien
Rød
Ponceau 4R -
347,14
mg
kg
44,6%
mere end værdien
Hvid
-
-
Hvis de to forskellige farvestoffer og absorbanskurverne
overlapper hinanden som på figuren skal man udregne
massen på en anden måde. Her bruges følgende ligninger
for, at udregne koncentrationen når absorbanskurverne
overlapper hinanden:
1 1 1 2 2 2
( ) ( ) ( ) ( ) , ( ) ( ) ( ) ( )A k D c D k E c E A k D c D k E c E= + = +
Man finder
1
()kD
,
1
()kE
,
2
()kD
og
2
()kE
vha. standardkurver. I hver ligning har man to
ubekendte, og da de to ubekendte er den samme i hver ligning kan man nemt finde dem ved at
isolere koncentrationen.
De fire rene farvestoffer
Ponceau 4R
Ponceau 4R, også kaldt for cochenillerød A, har E-nummeret E124, og det er et syntetisk
azofarvestof. I år 1983 fastsatte WHO og FAO ADI-
værdien til at være 4mg/kg. Før år 1983 var værdien
mindre da man ikke havde oplysninger og data nok
om stoffet. Ponceau giver allergilignende symptomer
som fx astma og nældefeber og den kan medføre hy-
FARVESTOFFER
SIDE 18 AF 35
peraktivitet.
13
Sunset yellow
Sunset yellow har E-nummeret E110, som er et syntetisk azofarvestof. Farvestoffet er stadig under
kontrol da man kom frem til at det påvirkede testemuses
måde at være på, men inden man fandt ud af det fastsatte
WHO og FAO ADI-værdien i år 1983 den til at være på
2,5mg/kg. Da det påvirkede musene vil ADI-værdien
snart blive ændret. Sunset yellow giver allergilignende
symptomer som fx astma. Farvestoffet er mistænkt for
at øge risikoen for kræft og kan medføre hyperaktivitet.
14
Patent Blue V
Patentblåt har E-nummeret E131, som er et syntetisk farvestof. Allerede i 1982 ville WHO og FAO
finde en grænse for, hvor meget en person må indtage dagligt farvestoffet patentblåt, men da man
ikke havde nok oplysninger og data om stoffet kunne man ikke sætte ADI-værdien. I år 1983
fastsatte WHO og FAO ADI-værdien til at være 15mg/kg
selvom de ikke vidste meget mere end i året 1982. Grunden
til at WHO og FAO kunne fastsætte værdien var fordi alle de
forsøg og undersøgelser man lavede var positive, og de viste
at der ikke er nogen problemer med farvestoffet. Da det er
forbudt at tilsætte farvestoffer i mælkeprodukter og fordi
man ikke kan finde noget negativ ved dette stof vil man i
Danmark gerne have lov til at tilsætte lidt patentblåt i fetaost.
Grunden til man gerne vil tilsætte lidt patentblåt er fordi man i Danmark laver fetaost af komælk, og
derfor får osten en gullig farve, hvilket man ikke gør hvis man laver fetaosten af gedde- eller fåremælk. Da
fetaosten har den gullige farve anses den i Mellemøsten til at være af dårlig kvalitet, hvilket får den danske
eksport at være mindre end den kunne have været. Ved at tilsætte lidt patentblåt i den gullige farve, vil det
have en virkning af en optisk hvid farve. Men da andre lande var imod dette, må man i dag stadigvæk ikke
tilsætte patentblåt i fetaost. Da man ikke har fundet nogen sundhedsproblemer som patentblåt kan
forårsage har man ikke ændret ADI-værdien.
15
13
Jf. E-nummerbogen (2002) og http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/azo_fakta.htm
14
Jf. E-nummerbogen (2002) og http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/azo_fakta.htm
15
Jf. E-nummerbogen (2002)
FARVESTOFFER
SIDE 19 AF 35
Tartrazin
Tartrazin har E-nummeret E102, som er et syntetisk azofarvestof. Tartrazin er det farvestof man har
testet mest, da det i året 1916 viste sig at de folk som ikke kan tåle acetylsalicylsyre heller ikke kan
tåle tartrazin. Derfor undersøgte man
nærmere på stoffet, her fandt man ud af at
tartrazin giver allergilignende symptomer
som fx astma og høfeber og det
kan medføre hyperaktivitet. Dette farvestof
er de fleste mennesker overfølsomme
overfor, men udover dette har man ikke fundet andre sundhedsproblemer som tartrazin kan
forårsage. I år 1983 fastsatte WHO og FAO ADI-værdien til at være 7,5mg/kg. I stedet for at
anvende tartrazin har mange firmaer valgt at bruge andre gule farvestoffer, fx de naturidentiske.
16
Konklusion
Jeg fik formålet opfyldt da jeg fik bestemt hvilke farvestoffer der er i de udleverede vingummier og
jeg fik regne på hvor meget farvestof der er i dem. Ifølge mine udregninger er der for meget
farvestof i de røde vingummier, men de andre farver vingummier overholder ADI-værdien. Vi fik
brugt Lamberts-Beers lov, som er givet ved:
A l B
=
, til at udregne koncentrationen for
farvestofferne i vingummierne.
16
Jf. E-nummerbogen (2002) og http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/azo_fakta.htm
FARVESTOFFER
SIDE 20 AF 35
Litteraturliste
Bøger:
- Bag den farvede virkelighed (1986) af Henrik Parbo
- Organiske farvestoffer (1987) af Jørgen Anthonsen
- E-nummerbogen (2002)
- Analyseteknik (2003) af Flemming Simonsen
- Bogen: ”Kemi 2/3- øvelser” (1991) af [navn fjernet]
Internet:
- http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/azo_fakta.htm (Bilag 5)
- http://www.sygeplejersken.dk/sygeplejersken/default.asp?intArticleID=7953
- http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/index.htm (Bilag 4)
- http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/azo_uk-survey.htm (Bilag 3)
- www.kiros.dk
FARVESTOFFER
SIDE 21 AF 35
Bilag 1– absorbanskurver
Tatrazin
Sunset Yellow
FARVESTOFFER
SIDE 22 AF 35
Patent Blue V
Ponceau 4R
FARVESTOFFER
SIDE 23 AF 35
Lilla vingummiblanding
Grøn vingummiblanding
FARVESTOFFER
SIDE 24 AF 35
Hvid vingummiblanding
Rød vingummiblanding
FARVESTOFFER
SIDE 25 AF 35
Gul vingummiblanding
Orange vingummiblanding
FARVESTOFFER
SIDE 26 AF 35
Bilag 2 – standardkurve og udregning af farvestofindholdet
Sunset Yellow- indholdet i den orange vingummiblanding
Jeg tegner først standardkurven:
Sunset Yellow
Volumen af det
rene farvestof
(konc. på
50
mg
L
)
Eddikesyre-acetat-
pufferopløsning
Vand
Koncentrationen
efter
Absorbans
(bølgelængde,
=464nm)
2,0mL
5,0mL
43,0mL
2,0mg/L
0,113
4,0mL
5,0mL
41,0mL
4,0 mg/L
0,205
6,0mL
5,0mL
39,0mL
6,0 mg/L
0,318
8,0mL
5,0mL
37,0mL
8,0 mg/L
0,421
10,0mL
5,0mL
35,0mL
10,0 mg/L
0,511
Disse data indtegnes i et koordinatsystem, hvor jeg har absorbansen op ad 2.aksen og koncentration
af Sunset Yellow hen ad 1.aksen. Jeg så at punkterne med god tilnærmelse lå på en ret linje. Derfor
valgte jeg en lineær tendenslinje, og fandt en ligning for denne. Hvilket passer fint med Lamberts-
Beers lov, som er givet ved:
A l B
=
. Som jeg kan se er det dog ikke alle datasæt der ligger på
tendenslinjen. Dette ses ved at R
2
-værdien ikke er præcis 1. Men da R
2
ligger meget tæt på 1 ved vi
at, linien går næsten igennem alle punkter. Som jeg kan se på Lamberts-Beers lov bør konstanten, b,
være nul. Grunden til at konstanten ikke er nul, hvilket den vil være hvis tendenslinjen går igennem
punktet (0,0) og hvis ligningen hedder:
y ax=
, er fordi der er nogle stoffer i vingummiblandingen
som også absorberer lyst i spektrofotometret.
FARVESTOFFER
SIDE 27 AF 35
Vha. standardkurven for Sunset Yellow og Lamberts-Beers lov, udregnes først koncentrationen af
Sunset Yellow i den orange vingummiblanding. Det fås at:
0,0506 [ ] 0,01A Sunset Yellow= +
. Jeg
ser bort fra konstanten. Jeg målte absorbansen til at være,
0,526A =
, den indsætter jeg ind i stedet
for A. Jeg isolerer koncentrationen:
0,526
10,395
0,0506
mg
L
L
mg
Sunset Yellow ==
3
( ) 10,395 (100 10 ) 1,0395
mg
L
L mL
m Sunset Yellow mL mg
−
= =
Jeg omregner massen om til mg per kg:
3
( ) 1,0395
129,84
( ) 8,006 10
mg
kg
m Sunset Yellow mg
m vingummi kg
−
==
Hvis en person vejer 60kg må vedkommende indtage
2,5 60 150
mg mg
kg kg
=
Sunset Yellow
dagligt.
De
2,5
mg
kg
er ADI-værdien for
Sunset Yellow
. For at sammenligne de to tal med hinanden anvendes
formlen:
-
100%
Ekperimentielle Tabel værdi
Tabel værdi
=
129,84 -150
100% 13,4%
150
mg mg
kg kg
mg
kg
= −
Som jeg kan se indeholder den orange vingummiblanding ca. 13 % mindre end det tilladte for en
person på 60kg må indtage af Sunset Yellow.
Ponceau 4R indholdet i den røde vingummiblanding:
Jeg tegner først standardkurven:
Ponceau 4R
Volumen af det
rene farvestof
(konc. på
50
mg
L
)
Eddikesyre-acetat-
pufferopløsning
Vand
Koncentrationen
efter
Absorbans
(bølgelængde,
=510nm)
2,0mL
5,0mL
43,0mL
2,0mg/L
0,059
4,0mL
5,0mL
41,0mL
4,0 mg/L
0,076
6,0mL
5,0mL
39,0mL
6,0 mg/L
0,131
8,0mL
5,0mL
37,0mL
8,0 mg/L
0,208
10,0mL
5,0mL
35,0mL
10,0 mg/L
0,299
Disse data indtegnes i et koordinatsystem, hvor jeg har absorbansen op ad 2.aksen og koncentration
af Ponceau 4R hen ad 1.aksen. Jeg så at punkterne med god tilnærmelse lå på en ret linje. Derfor
FARVESTOFFER
SIDE 28 AF 35
valgte jeg en lineær tendenslinje, og fandt en ligning for denne. Hvilket passer fint med Lamberts-
Beers lov, som er givet ved:
A l B
=
. Som jeg kan se er det dog ikke alle datasæt der ligger på
tendenslinjen. Dette ses ved at R
2
-værdien ikke er præcis 1. Men da R
2
ligger meget tæt på 1 ved vi
at, linien går næsten igennem alle punkter. Som jeg kan se på Lamberts-Beers lov bør konstanten, b,
være nul. Grunden til at konstanten ikke er nul, hvilket den vil være hvis tendenslinjen går igennem
punktet (0,0) og hvis ligningen hedder:
y ax=
, er fordi der er nogle stoffer i vingummiblandingen
som også absorberer lyst i spektrofotometret.
Vha. standardkurven for Ponceau 4R og Lamberts-Beers lov, udregnes først koncentrationen af
Ponceau 4R i den røde vingummiblanding. Det fås at:
0,0306 [ 4 ] 0,029A Ponceau R= +
. Jeg ser
bort fra konstanten. Jeg målte absorbansen til at være,
0,850A =
, den indsætter jeg ind i stedet for
A. Jeg isolerer koncentrationen:
0,850
4 27,78
0,0306
mg
L
L
mg
Ponceau R ==
3
( 4 ) 27,78 (100 10 ) 2,778
mg
L
L mL
m Ponceau R mL mg
−
= =
Jeg omregner massen om til mg per kg:
3
( 4 ) 2,778
347,1
( ) 8,002 10
mg
kg
m Ponceau R mg
m vingummi kg
−
==
Hvis en person vejer 60kg må vedkommende indtage
4 60 150
mg mg
kg kg
=
Ponceau 4R dagligt.
De
4
mg
kg
er ADI-værdien for Ponceau 4R. For at sammenligne de to tal med hinanden anvendes
formlen:
-
100%
Ekperimentielle Tabel værdi
Tabel værdi
=
347,1 - 240
100% 44,64%
240
mg mg
kg kg
mg
kg
=
FARVESTOFFER
SIDE 29 AF 35
Som jeg kan se indeholder den gule vingummiblanding ca. 45 % mere end det tilladte for en person
på 60kg må indtage af Ponceau 4R.
Patent Blue V og Tartrazin indholdet i den grønne vingummiblanding:
Jeg tegner først standardkurven:
Patent Blue V
Volumen af det
rene farvestof
(konc. på
50
mg
L
)
Eddikesyre-acetat-
pufferopløsning
Vand
Koncentrationen
efter
Absorbans
(bølgelængde,
=640nm)
2,0mL
5,0mL
43,0mL
2,0mg/L
0,051
4,0mL
5,0mL
41,0mL
4,0 mg/L
0,102
6,0mL
5,0mL
39,0mL
6,0 mg/L
0,240
8,0mL
5,0mL
37,0mL
8,0 mg/L
0,316
10,0mL
5,0mL
35,0mL
10,0 mg/L
0,422
Disse data indtegnes i et koordinatsystem, hvor jeg har absorbansen op ad 2.aksen og koncentration
af Patent Blue V hen ad 1.aksen. Jeg så at punkterne med god tilnærmelse lå på en ret linje. Derfor
valgte jeg en lineær tendenslinje, og fandt en ligning for denne. Hvilket passer fint med Lamberts-
Beers lov, som er givet ved:
A l B
=
. Som jeg kan se er det dog ikke alle datasæt der ligger på
tendenslinjen. Dette ses ved at R
2
-værdien ikke er præcis 1. Men da R
2
ligger meget tæt på 1 ved vi
at, linien går næsten igennem alle punkter. Som jeg kan se på Lamberts-Beers lov bør konstanten, b,
være nul. Grunden til at konstanten ikke er nul, hvilket den vil være hvis tendenslinjen går igennem
punktet (0,0) og hvis ligningen hedder:
y ax=
, er fordi der er nogle stoffer i vingummiblandingen
som også absorberer lyst i spektrofotometret.
FARVESTOFFER
SIDE 30 AF 35
Vha. standardkurven for Patent Blue V og Lamberts-Beers lov, udregnes først koncentrationen af
Patent Blue Vi den grønne vingummiblanding. Det fås at:
0,0478 [ ] 0,0606A Patent Blue V= +
.
Jeg ser bort fra konstanten. Jeg målte absorbansen til at være,
0,291A =
, den indsætter jeg ind i
stedet for A. Jeg isolerer koncentrationen:
0,291
6,088
0,0478
mg
L
L
mg
Patent Blue V ==
3
( ) 6,088 (100 10 ) 0,6088
mg
L
L mL
m Patent Blue V mL mg
−
= =
Jeg omregner massen om til mg per kg:
3
( ) 0,6088
76,05
( ) 8,005 10
mg
kg
m Patent Blue V mg
m vingummi kg
−
==
Hvis en person vejer 60kg må vedkommende indtage
7,5 60 450
mg mg
kg kg
=
tartrazin dagligt.
De
7,5
mg
kg
er ADI-værdien for tartrazin. For at sammenligne de to tal med hinanden anvendes
formlen:
-
100%
Ekperimentielle Tabel værdi
Tabel værdi
=
76,05 -900
100% 91,6%
900
mg mg
kg kg
mg
kg
= −
Som jeg kan se indeholder den grønne vingummiblanding ca. 92 % mindre end det tilladte for en
person på 60kg må indtage af Patent Blue V.
Vha. standardkurven for tartrazin og Lamberts-Beers lov, udregnes først koncentrationen af
tartrazin i den gule vingummiblanding. Det fås at:
0,0404 [ ] 0,0641A Tartrazin= +
. Jeg ser bort fra
konstanten. Jeg målte absorbansen til at være,
1,233A =
, den indsætter jeg ind i stedet for A. Jeg
isolerer koncentrationen:
1,233
25,79
0,0404
mg
L
L
mg
Tartrazin ==
3
( ) 25,79 (100 10 ) 2,579
mg
L
L mL
m Tartrazin mL mg
−
= =
Jeg omregner massen om til mg per kg:
3
( ) 2,579
322,2
( ) 8,005 10
mg
kg
m Tartrazin mg
m vingummi kg
−
==
FARVESTOFFER
SIDE 31 AF 35
Hvis en person vejer 60kg må vedkommende indtage
7,5 60 450
mg mg
kg kg
=
tartrazin dagligt.
De
7,5
mg
kg
er ADI-værdien for tartrazin. For at sammenligne de to tal med hinanden anvendes
formlen:
-
100%
Ekperimentielle Tabel værdi
Tabel værdi
=
322,24 -450
100% 28,4%
450
mg mg
kg kg
mg
kg
= −
Som jeg kan se indeholder den grønne vingummiblanding ca. 29 % mindre end det tilladte for en
person på 60kg må indtage af tartrazin.
Patent Blue V og Ponceau indholdet i den lilla vingummiblanding:
Vha. standardkurven for Patent Blue V og Lamberts-Beers lov, udregnes først koncentrationen af
Patent Blue Vi den lilla vingummiblanding. Det fås at:
0,0478 [ ] 0,0606A Patent Blue V= +
. Jeg
ser bort fra konstanten. Jeg målte absorbansen til at være,
0,399A =
, den indsætter jeg ind i stedet
for A. Jeg isolerer koncentrationen:
0,399
8,347
0,0478
mg
L
L
mg
Patent Blue V ==
3
( ) 8,347 (100 10 ) 0,8347
mg
L
L mL
m Patent Blue V mL mg
−
= =
Jeg omregner massen om til mg per kg:
3
( ) 0,8347
104,3
( ) 8,003 10
mg
kg
m Patent Blue V mg
m vingummi kg
−
==
Hvis en person vejer 60kg må vedkommende indtage
7,5 60 450
mg mg
kg kg
=
tartrazin dagligt.
De
7,5
mg
kg
er ADI-værdien for tartrazin. For at sammenligne de to tal med hinanden anvendes
formlen:
-
100%
Ekperimentielle Tabel værdi
Tabel værdi
=
104,3 -900
100% 88,4%
900
mg mg
kg kg
mg
kg
= −
Som jeg kan se indeholder den grønne vingummiblanding ca. 88 % mindre end det tilladte for en
person på 60kg må indtage af Patent Blue V.
FARVESTOFFER
SIDE 32 AF 35
Vha. standardkurven for Ponceau 4R og Lamberts-Beers lov, udregnes først koncentrationen af
Ponceau 4R i den røde vingummiblanding. Det fås at:
0,0306 [ 4 ] 0,029A Ponceau R= +
. Jeg ser
bort fra konstanten. Jeg målte absorbansen til at være,
0,416A =
, den indsætter jeg ind i stedet for
A. Jeg isolerer koncentrationen:
0,416
4 13,59
0,0306
mg
L
L
mg
Ponceau R ==
3
( 4 ) 13,59 (100 10 ) 1,359
mg
L
L mL
m Ponceau R mL mg
−
= =
Jeg omregner massen om til mg per kg:
3
( 4 ) 1,359
168,9
( ) 8,003 10
mg
kg
m Ponceau R mg
m vingummi kg
−
==
Hvis en person vejer 60kg må vedkommende indtage
4 60 150
mg mg
kg kg
=
Ponceau 4R dagligt.
De
4
mg
kg
er ADI-værdien for Ponceau 4R. For at sammenligne de to tal med hinanden anvendes
formlen:
-
100%
Ekperimentielle Tabel værdi
Tabel værdi
=
168,9 -240
100% 29,2%
240
mg mg
kg kg
mg
kg
= −
Som jeg kan se indeholder den gule vingummiblanding ca. 29 % mindre end det tilladte for en
person på 60kg må indtage af Ponceau 4R.
FARVESTOFFER
SIDE 33 AF 35
Bilag 3
(http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/azo_uk-survey.htm)
Azo-farvestoffer og hyperaktivitet
Den engelsk undersøgelse "Do food additives cause hyperactivity and behaviour problems in a geographically defined
population of 3 years olds?" konkluderer, at 4 azo-farvestoffer, der bruges i fødevarer, kan medføre hyperaktivitet hos
børn.
På baggrund af undersøgelsen har det engelske Food Standard Agency nedsat en arbejdsgruppe, som skal undersøge
problemet nærmere.
De fire undersøgte stoffer er: Tartrazin (E102), Sunset Yellow (E110), Azorubin (E122) og Ponceau 4R (E124).
Undersøgelsen er bestilt og finansieret af den engelske regering og foretaget af det anerkendte David Hide Asthma and
Allergy Research Center.
Undersøgelsen
Til at undersøge farvestofferne fik forskere 277 tre-årige børn på Isle of Wight til at medvirke i et forsøg af en måneds
varighed.
I to uger drak børnene dagligt frugtjuice med i alt 20 mg af de fire azo-farvestoffer E 102, E 110, E122 og E 124.
De følgende to uger drak børnene identisk frugtjuice uden farve og tilsætningsstoffer.
Børenes adfærd blev dels observeret af psykologer, dels af børnenes forældre, der udfyldte spørgeskemaer om
børnenes adfærd.
Undersøgelsen er endnu ikke blevet publiceret i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift, men den er blev vurderet af den
engelske Committe on Toxicity of Chemicals in Food, Consumer Products and the Environment (COT), som anbefalede
yderligere undersøgelser for at belyse problemet.
Opdateret:
FARVESTOFFER
SIDE 34 AF 35
Bilag 4
(http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/index.htm)
Azo-farvestoffer
Azo-farvestoffer i fødevarer
Der findes i alt 11 tilladte Azo-farver, som hovedsageligt benyttes i slik, sodavand og saftevand, fx. M&Ms og Harbos
Hindbærbrus. Alle azo-farvestoffer har vist sig at kunne give allergi-lignende symptomer såsom høfeber, nældefeber og
astma.
Azo-farvestoffer og hyperaktivitet
En engelsk undersøgelse konkluderer, at 4 azo-farvestoffer, der bruges til fødevarer, kan medføre hyperaktivitet hos
børn.
De fire undersøgte stoffer er: Tartrazin (E102), Sunset Yellow (E110), Azorubin (E122) og Ponceau 4R (E124).
Undersøgelsen er bestilt og finansieret af den engelske regering og foretaget af det anerkendte David Hide Asthma and
Allergy Research Center. På baggrund af undersøgelsen har det engelske Food Standard Agency nedsat en
arbejdsgruppe som skal undersøge problemet nærmere.
- Den engelske undersøgelse bekræfter, at der er reel grund til bekymring omkring brugen af azo-farvestoffer i
fødevareindustrien. Myndighederne bør straks iværksætte mere forskning for at få klarlagt, hvor problematiske disse
farvestoffer er. DAF opfordrer kraftigt de danske fødevareproducenter til at droppe azo-farverne.. Der findes adskillige
alternative farvestoffer, som uden problemer kan bruges som erstatning, siger Klaus Melvin Jensen kampagneleder i
Danmark Aktive forbrugere.
Virksomheder dropper azofarver
Danmarks Aktive Forbrugere kørte i 1999 og 2000 en kampagne mod azo-farvestoffer i fødevarer. Efter en konstruktiv
dialog med DAF droppede bl.a. slikproducenterne Haribo og BonBon brugen af Azo-farver i deres produkter.
Opdateret:
FARVESTOFFER
SIDE 35 AF 35
Bilag 5
(http://www.aktiveforbrugere.dk/azo/azo_fakta.htm)
Fakta om azo-farvestoffer
11 forskellige azo-farvestoffer er tilladt i levnedsmidler i EU og Danmark. De findes i adskillige forskellige fødevarer men
hovedsageligt i slik, sodavand og saftevand, kaviar og osteskorpe.
Alle azo-farvestoffer har vist sig at kunne give allergi-lignende symptomer såsom høfeber, nældefeber og astma. De kan
desuden være årsag til diarré.
E 102 er det tilsætningsstof, som flest mennesker er rapporteret overfølsomme overfor.
E110 og E123 er desuden mistænkt for at øge risikoen for kræft.
E102, E110, E122 og E124 har i en ny engelsk undersøgelse vist sig at kunne medføre hyperaktivitet.
Selv om man ikke skal overdrive sundhedsfaren ved indtagelse af azo-farvestoffer, er det bedst at undgå dem. Især børn
og allergikere bør være forsigtige.
De 11 azo-farvestoffer og deres e-numre:
• Tatrazin (E102)
• Sunset Yellow FCF (E110)
• Azorubin (E122)
• Amaranth (E123)
• Ponceau 4R (E124)
• Red 2G (E128)
• Allura Red AC (E129)
• Black PN (E151)
• Brown FK (E154)
• Brown HT (E155)
• Rubinpigment (E180).
Læs mere om farve- og tilsætningsstoffer i E-nummerbogen af Orla Zink og på Internet E-nummerguiden: www.e-
nummer.dk
Opdateret: