SOP: Finanskrisen i Danmark i IØ og Historie

HHX 3. år

Studieretningsprojekt

Abstract

This paper examines the reasons for the financial crisis we have today here in Denmark. I have looked at

why the crises have hit us so piercingly, this is roughly because of the government’s way to interact with

the economics, with a too gentle finance politic. The crisis has its roots from the US where it all began with

too risky loans to the real estate market, to people who could not afford such loans, this was because the

prices in the houses ended up failing in price. Denmark has had these problems too, with houses growing

extremely high in prices. The bubble did burst in the end, and this affect the whole economy, Denmark

have tried to solve these problem in many ways, which I explain further in the report. Furthermore I have

analyzed in which ways the crises today, and the crises back in the 1930

looked alike, concerning causes

and consequences. This builds on my report of the crises today. The crises do look alike in some ways, but

the major point is that today we are in a time of recession and in the 1930

they were in a deep

depression. Additionally I have tried to demonstrate, which political initiatives there has to be done, to get

us out of this crisis we are experiencing. And examined if there is a need for economical interference, this I

have done, by taking theories from the Keynesian and the monetary school. They have completely different

meanings concerning this matter, but I have concluded that there has to be some kind of interference in

the economics to stimulate the economical market.

Studieretningsprojekt

Indholdsfortegnelse

Indledning .......................................................................................................................................................... 3

Redegørelse ....................................................................................................................................................... 4

Den kom fra USA ........................................................................................................................................... 4

Hvorfor så også lige lille Danmark? ............................................................................................................... 5

Hjælpepakkerne ............................................................................................................................................ 6

bankTrellebrog og Roskilde Bank .................................................................................................................. 6

Dansk bolig boble .......................................................................................................................................... 7

Aktiernes gang ............................................................................................................................................... 9

Analyse ............................................................................................................................................................ 10

Baggrunden og eftervirkninger for krisen i 1930erne ................................................................................. 10

Danmark i 1930erne .................................................................................................................................... 12

Ligheder og uligheder .................................................................................................................................. 13

Vurdering ......................................................................................................................................................... 15

Danmarks måde at løse krisen på ............................................................................................................... 15

Finansloven og offentlige investeringer ...................................................................................................... 16

Pengepolitik en måde at styre efterspørgslen ............................................................................................ 17

Keynes og krisen i dag ................................................................................................................................. 18

Monetarisme et andet syn på krisen ........................................................................................................... 19

Hvad burde vi så egentlig gøre? .................................................................................................................. 21

Konklusion ....................................................................................................................................................... 22

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 23

Studieretningsprojekt

Indledning

Året er 2009 krisen er over os alle, men hvorfor kom krisen og hvorfor går alle og snakker om denne, og

hvorfor sammenligner man den i medierne med krisen i 1930erne. Dette er blandt andet noget af det jeg vil

komme ind på i min rapport. Krisen har været på vej siden år 2000 hvor it-boblen spræng, der har været

ført en alt for lempelig politik verden over, med urealistiske lån, til folk der ingen chance ville have for, at

betale dem tilbage. Investeringsfirmaer der har satset alt, blindt i boligmarkedet i håb om en god

fortjeneste. Krisen har ramt os, ligesom den gjorde det i 1930erne. Jeg vil sætte de 2 kriser op mod

hinanden og se om det er nogle sammentræf og hvor ulighederne egentlig er. For at kunne dette, har jeg

været inde og gør rede for årsagerne til finanskrisen i dag, specielt med henblik på Danmark, og set på om

VK regeringen har haft en form for indflydelse for krisen omfang. Herefter har jeg været inde og forsøge, at

finde lighederne mellem krisen i 1930erne og i dag og kigget på om årsagerne til kriserne har mindet om

hinanden. Bagefter har jeg kigget på konsekvenserne for kriserne, er det opstået arbejdsløshed? Er

samhandlen faldet? Osv.

Et af de store spørgsmål i dag er, hvordan vi skal komme ud af krisen. Hvilke politiske initiativer skal vi have

fadt på, hvilke politikker og hvilken lærdom er bedst? Dette vil blive forsøgt svaret i denne rapport. For at

kunne dette skal vi ind og kigge på den keynesianske skole og den monetaristiske tankegang. Disse

økonomiske skoler, og den viden vi har i dag, er blevet brugt til at vurdere om det egentlig er nødvendigt

med økonomiske indgreb for at løse krisen i dag.

På bag grund af det ovenstående skal vi et smut forbi, hvor kriserne oprindeligt stammer fra, hvor de

egentlig er opstået. Danmarks måde ind til nu at løse problemer på, de danske banker bankTrelleborg og

Roskilde bank, den danske boligboble og hvordan aktierne er blevet påvirket af krisen.

Hvor er det lighederne befinder sig med krisen i dag og dengang? Det har jeg prøvet at belyse ved at kig på

arbejdsløsheden, aktier, samhandlen, hvor hårdt vi nu engang er blevet ramt, i dag såvel som dengang.

Af materialer har jeg brugt bøger som en af de vigtigste informationskilder, mens internettet også har

været en stor hjælp til research.

Studieretningsprojekt

Redegørelse

Den kom fra USA

Der ligger mange årsager bag at vi i Danmark har oplevet en så kraftig form for finanskrise, der har haft så

stor indflydelse på så ufattelige mange mennesker. Finanskrisen stammer dog ikke bare fra Danmark af, vi

skal et stykke længere tilbage i tiden, krisen opstod i USA og ramte senere hen Danmark.

Tilbage i år 2000 blev verden ramt af en IT Krise, ” IT boblens sammenbrud ”. Dette resulterede i at den

amerikanske centralbank var nødsaget til at sænke diskontoen/udlånsrenten, altså den rente de låner ud til

banker, fra 6,5 % til 3,5 %. I 2001 blev USA så ramt af Terror angrebet på World Trade Center, for at hele

deres handelssystem ikke skulle kollapse, sank centralbanken renten yderligere, dette forsatte de med ind

til 2003 hvor renten var helt nede på 1 %

Pga. denne meget billige udlånsrente skete der en voldsom stigning i køb af fast ejendom i USA, da pengene

var så billige at låne af. Dette fik ejendomspriserne til at stige kraftigt, dette medførte at man som husejer

kunne låne penge til hus, også betale renter til banken af de penge huset stiger i værdi, hver gang man

omlægger sit lån. Dette kunne selvfølgelig ikke varer ved og til sidst spræng boblen. Fra 2000 til 2005 steg

husene således i værdi med mere end 50 %, og i den første fjerdel af 2006 udgjorde lån i friværdien hele 10

% af den disponible indkomst for amerikanske borgere

. Grundet det at man kunne tjene penge ved, at låne

penge og købe et hus, blev der købt huse som ikke blev brugt til beboelse, dette viser bare hvor meget der

egentlig var galt med systemet. Man lånte penge til folk der havde fået en dårlig kreditvurdering idet man

vidste huspriserne ville stige, disse lån blev kaldt for sup prime lån.

Da husene stoppede med at stige i værdi, kunne husejerne pludselig ikke betale renter mere, idet de ikke

havde nogen indtjening på huset, dette resulterede i at mange måtte gå fra hus og hjem. De bliver altså

insolvente idet deres gæld er større end hvad boligen og deres ejendele er værd

I 2007 blev krisen rigtigt alvor, da USA´s centralbankchef Ben Bernanke sagde at der kunne blive tab på sub

prime markedet på op mod 100 milliarder dollar

De mange investeringsforeninger og realkreditinstitutter der havde finansieret disse billige lån, mistede lige

pludselig store summer penge og dette smittede af på det amerikanske aktie marked, og gjorde det meget

ustabilt. Denne krise ramte også interbankmarkedet, som er det marked hvor banker låner penge til

George Soros “Finanskrisen ” , S. 18-19

George Soros “Finanskrisen ”, S. 19

http://www.videnskab.dk/content/dk/sporg_videnskaben/hvorfor_har_vi_okonomisk_krise

Søren Ellemose ”Finanskrisen”, S. 22

Studieretningsprojekt

hinanden og sikre likviditet til hinanden, dette marked gik helt i stå, og skabte grund for at mange banker

gik konkurs.

Vi snakker her altså om en strukturel krise idet krisen kommer fra boligmarkedet og ikke ud af at

virksomhederne ikke kan komme af med deres varer

Hvorfor så også lige lille Danmark?

Da USA er verdens største økonomi vil det påvirke os alle før eller siden. I Danmark kommer halvdelen af

vores BNP fra eksport og cirka det samme importerer vi. Derfor påvirker det altså også os, hvis det går

dårligt for andre, idet vi handler med dem. Sup Prime lånene har også smittet af på Europa, idet de

amerikanske banker har solgt sup prime lånene videre til europæiske banker, og da låntagerne ikke

længere kunne betale gik det jo som sagt galt og ikke kun i USA kan vi her konkludere

Udlånsvæksten har i Danmark også været meget stor, siden 2000 for mindre og mellemstore

pengeinstitutter. Væksten har været så høj, at den har overgået væksten i indskud, det var det der gjorde

banker mere og mere afhænge af interbankmarked for at skaffe likviditet, det som kollapsede i USA

. Man

troede lige så vel i Danmark, som overalt i verden at økonomien kun gik en vej og det var fremad

. Efter

Sup Prime lånets boble brist, turde bankerne i Danmark ikke mere låne til hinanden, idet de var bange for

ikke at få deres penge tilbage. Der bredte sig altså en stor mistillid verden over bankerne i mellem, idet

ingen vidste hvem der havde penge. Frygten for at andre banker ville gå ned, var blevet alt for stor, eller

frygten for ikke selv at kunne skaffe penge ved at låne af andre banker

Hvis vi ligger bolig krisen og kreditkrisen sammen (problemet med bankerne). Får vi altså finanskrisen, alle

er blevet mere forsigtige efter denne omgang, hvilket sænker vores samlede forbrug. Bankerne holder nu

øje med hvem de låner til, og forbrugerne har færre penge mellem hænderne. Pga. det lavere forbrug skal

virksomhederne ud og fyrre folk og aktiekurserne falder. Folk vil i det hele taget have en større tildens til at

spare op i sådanne tider hvilket igen skader efterspørgslen

http://www.videnskab.dk/content/dk/sporg_videnskaben/hvorfor_har_vi_okonomisk_krise

Finn Østrup ”Finansielle kriser”, S. 107-108

Søren Ellemose ”Finanskrisen”, S. 23

Søren Ellemose ”Finanskrisen”, S. 22

Søren Ellemose ”Finanskrisen”, S. 24

Studieretningsprojekt

Hjælpepakkerne

For at sikrer finanskrisen ikke skulle gå ind og ødelægge hele det finansielle system, oprettede regeringen

og centralbanken flere forskellige hjælpepakker til bankerne. Dette skulle give dem lettere adgang til

likviditet, og skabe mere sikkerhed og rejse garantier til bankerne. Uden hjælpepakkerne ville vi se flere

banker krakke, hvilket ville skabe frygt blandt andre banker og øge usikkerheden. Ikke nok med det ville

selv virksomheder og den almindelige forbruger blive ramt, idet bankerne ikke længere har kapital til at

udlåne. Den første danske bankepakke blev præsenteret søndag d. 5. oktober 2008. Med denne pakke kom

oprettelsen af Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet A/S. Det var en aftale mellem den

finansielle sektor og den danske stat, den danske stat ville gå ind og stille 100 % sikkerhed for at dem der

indskyder penge i banker vil kunne få dem tilbage igen. Denne sikkerhed var ment til at skabe tryghed igen

mellem banker og indskydere, så der igen ville komme gang i det finansielle system. Pengeinstitutter landet

over indskød 35 milliarder kroner for, at være med i gruppen, hvilket fungere som en slags forsikring hvis en

bank skulle gå hen og æklere sig konkurs. Den almindelige borger var nu 100 % sikret sine penge tilbage

hvis banken skulle gå konkurs. Denne ordning lavet af den danske stat, skal forsætte frem til 30. september

2010

Det var imidlertid ikke nok kun med denne pakke, derfor har man oprettet bankpakke 2. Den skal hjælpe

sunde banker, ved at tilfører dem ekstra kapital at låne ud med. Pengene skal dog udlånes til sunde

virksomheder og ikke risikable investeringer. Idet mange banker har forsøgt at gøre deres indlån og udlån

balanceret har de ikke mange penge til overs at udlåne, hvilket går ud over de sunde virksomheder og de

privatpersoner der har økonomien i orden men gerne vil låne penge. Derfor kom bankpakke 2 altså for at

sikre der er nok kapital til virksomheder og private. Pakken lød på 75 milliarder til bankerne og 25 milliarder

til realkreditinstitutterne

bankTrellebrog og Roskilde Bank

Bankernes tillid til hinanden er altafgørende som beskrevet tidligere, derfor nytter det ikke noget når

banker vælger, at lade være med, at låne til hinanden idet de så selv fjerne deres mulighed for at låne

penge af andre. Bank Trelleborg var den første bank der måtte bukke under for finanskrisen. Dette skyldes,

at der har været meget mere aktivitet i deres udlån end indlån. Udlånene er netop det der skaber hurtigst

vækst for bankerne, men også det klart mest risikable. Bank Trelleborg fik hurtigt finansielle problemer og

Søren Ellemose ”Finanskrisen”, S. 26-27

Søren Ellemose ”Finanskrisen”, S. 27

Studieretningsprojekt

blev taget i at lave en ulovlig pantsætning på 900 millioner kroner

, banken endte med at blive overtaget

af Sydbank.

Fra bankTrellebog skal vi over til Roskilde Bank, en gammel bank der har sine rødder helt tilbage i 1884,

banken havde 600 medarbejdere og havde haft en overordentlig god indtjening hvert år. Kursen på

Roskilde Bank´s aktier var gode, og de opfordrede endda deres egne kunder til at låne penge også køber

deres aktier. Boligmarkedet fik dog vendt den positive stemning i banken, grundet store udlån til

byggemarkedet, byggemarkedet havde ikke penge til at betale banken tilbage efter krisen på

boligmarkedet. D. 10. juli 2008 måtte banken så meddele, at de var nødsaget til at fortage store

nedskrivninger. Nationalbanken blev nød til, at overtage banken sammen med et beredskab for nødlidende

banker som blev oprettet af Finansrådet. Man var bange for at denne indgriben ville skabe utryghed, hvis

man altså lod banken gå konkurs og indskyderne i banken derved ikke ville få deres penge igen. Det endte

med at banken måtte give op og stoppe driften

Dansk bolig boble

I Danmark har vi som i mange andre lande oplevet en form for boble, der er blevet større og større og så

bristet, boligboblen. I Danmark er den blevet forstærket, idet regeringen har ført et skattestop, hvor

ejendomsskatten er blevet fastfrosset i kroner

. Pga. den lave ejendomsskat blev der handlet på kryds og

tværs med dyre boliger, til helt hen i vejret ejendomspriser. Dem der spekulerede i ejendommene lokkede

små banker til at låne dem penge, og da priserne endeligt faldt, trak spekulanterne bankerne med ned i

faldet

. Bag den danske boligboble har der været flere svindlere som har snydt skattevæsnet ved at lave

ulovlige handler og trække penge ud af disse, deres selskaber er dog alle endt konkurs, blandt andet

Kenneth Schwarts Thomsen som skylder 925 millioner til Roskilde Bank

Set bort fra de professionelle investorer, var tabene faktisk endnu større på det private boligmarked.

Mange investerede i meget dyre boliger, da de regnede med prisen ville stige, andre brugte penge i

friværdien af deres hus på nyt køkken osv. Ikke nok med det gik VK regeringen ind og tilbød meget billige

lånemuligheder til folket, af penge de ikke havde. Boligpriserne er vendt nu, og danskerne der har brugt

friværdien på at fixe huse rammes rigtigt hårdt

Søren Ellemose ”Finanskrisen”, S. 42

Søren Ellemose ”Finanskrisen”, S. 45-50

http://www.dors.dk/sw7100.asp

Søren Ellemose ”Finanskrisen”, S. 73

Søren Ellemose ”Finanskrisen”, S. 75

Søren Ellemose ”Finanskrisen”, S. 85

Studieretningsprojekt

Udviklingen for antal udbudte Parcel og række huse, ejerlejligheder og fritidshuse

Boligboblen ses tydeligt gennem hvor mange boliger der er til salg, fra at være kun 16.375 boliger til salg i

januar 2006, til at være 39.741 i januar 2009, tyder det på at der var noget helt galt. Udbuddet af boliger

var for lille til, at imødegå de vilde investeringskrav, alle ville investere, pga. den store fortjeneste man

kunne opnå på dette, hvilket pressede priserne urealistisk højt

Bolig boblen blev forstærket kraftigt af den lave rente og de nye lånetyper flekslån og afdragsfrihed, som

blev indført i VK regeringens lånereformer 2002

. Problemet ved afdragsfrihed, er at man ikke betaler

afdrag på huset men derimod kun renter, så derved får man ingen opsparing i boligen, og når huspriserne

falder, er det så det går helt galt. Ikke nok med det, blev der i Danmark ført en meget lempelig økonomisk

politik, som gjorde forbruget steg endnu mere, hvilket var med til at øge huspriserne i Danmark. I Danmark

var vi alle sammen også med til at gejle hinanden op. Alle snakkede om de stigende priser og, hvorfor man

ikke bare hoppede med på vognen og investerede. Jo længere tid man venter jo mere går man jo bare glip

af, endnu et karaktertræk på en krise nærmer sig, nemlig grådigheden der var opstået mellem danskerne

At kunne tjene penge, uden at tilføre samfundet nogen værdi, man kunne næsten spørge sig selv om det

kunne ende i andet end krise? Friværdien i boliger var helt oppe på 1700 milliarder kroner, og er faldet med

over 400 milliarder kroner igen, hvilket viser hvor mange penge, forbrugere i Danmark, landet over har

http://stat.realkreditraadet.dk/statistikken/tni/result.php?format=tabel1

http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Krise.Pdf

Søren Ellemose ”Finanskrisen”, S. 87-88

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

45.000

jan-04

jul-04

jan-05

jul-05

jan-06

jul-06

jan-07

jul-07

jan-08

jul-08

jan-09

Parcel- og rækkehuse

Hele landet

Ejerlejligheder Hele

landet

Fritidshuse Hele landet

Studieretningsprojekt

mistet. De stigende renter og det faldende salg, med for mange udbudte boliger har været en dårlig

sammensætning for dem der prøver at sælge

Aktiernes gang

Inden finanskrisen så man positive stigninger på aktiemarkedet og den samlede beholdning af aktier var

nået helt op på 1680 milliarder kroner, indenfor små 18 måneder til 1. januar 2009 var tallet dog faldet 800

milliarder kroner. De store fald var grundet den finansielle krise vi var kommet i, blandt andet pga.

boligkrisen. Store firmaer melder alle om tårnhøje tab i 2007 og frem, flere og flere kollapser. I USA faldt

Dow Jones indekset d. 15. september 2008 med over 500 point efter en bank, der havde for mange penge i

Sup prime lån gik konkurs. Senere d. 29. september 2008 sker det største fald på aktiemarked Dow Jones

med et fald på 778 point, hvilket svarer til næsten 7 %. I Danmark har vi ligeledes set meget store fald i

aktierne, d. 6. oktober 2008 faldt OMXC 20 indekset med 11,06 %, og dette er altså aktier for 115 milliarder

kroner, der forsvinder ud i luften. Dette skete selvom den førnævnte bankpakke kom dagen før. Samtidigt

ser man stadig store fald i USA hvor Dow Jones endte under 10.000 point i januar 2009, og dette er altså

ikke sket i 5 år

Fra mandag d. 6. oktober til fredag d. 10. oktober, så man et fald på 1874 point på Dow Jones indekset et

fald på 18 %, det største ugentlige fald set til dags dato. På samme måde oplevede vi i Danmark et enormt

ugentligt fald i denne periode på 20,1 procent. D. 30. december 2008 blev det gjort op at der i starten af

året var en samlet aktieformue på 1417 milliarder og denne er faldet til 728 milliarder på bare et år.

Næsten alle danske aktier bliver berørt af krisen og falder bortset fra nogle få stykker

. I USA led man lige

så hårdt, hvor tabet nåede 34 procent af hele aktiebeholdningen, her skal vi helt tilbage til 1931 hvor faldet

på 53 % dog overgår dette

Kreditkrisen, boligkrisen og alt for mange folk der gerne ville tjene lette penge og den danske stats

lempelige politik, har altså medført en krise af uanede højder, som ikke er set i meget lang tid. Krisen har

ramt boligmarkedet hårdt i USA såvel som Danmark. Med bankpakkerne som er blevet introduceret ikke

kun i Danmark har man formået at tilføre en kapital der har været stærk mangel på. Vi har set banker

krakke, på grund af letsindige investeringer og store amerikanske virksomheder krakke på grund af samme

letsindigheder med for stor tiltro til Sup prime markedet. Aktierne er blevet påvirket stort af dette, og

faldet i en højere grad end nogen ville kunne have forudset.

Søren Ellemose ”Finanskrisen”, S. 91

Søren Ellemose ”Finanskrisen”, S. 10-13

Søren Ellemose ”Finanskrisen”, S. 13-15

Søren Ellemose ”Finanskrisen”, S. 16

Studieretningsprojekt

Analyse

Baggrunden og eftervirkninger for krisen i 1930erne

Krisen i dag og krisen dengang har overraskende mange ligheder, der er dog også nogle ting der intet med

hinanden har at gøre, jeg vil starter med at fortælle lidt om krisen i 30erne og baggrunden for denne for så

herefter at komme ind på sammenligninger.

For at forklarer den gamle krise skal vi langt tilbage i tiden, helt tilbage før krisen. Landene havde god

vækst, der var en god handel mellem landegrænser, og Storbritanniens mønt var den førende på

verdensmarkedet hver pund der røg ud på markedet kunne veksles tilbage til guld i Bank of England. USA

var blevet verdens rigeste land og havde alt for der skulle til for at blive ved i vækst

Da første verdenskrig var i gang, blev hundredvis af skibe sunket og handelsruter blev ødelagt som en del af

krigsførelsen den gang. Den frie handel forsvandt og der blev opsat toldsatser og restriktioner. Mange

lande ville gerne beskytte deres egen produktion og gik derfor væk fra frihandel

. På verdensplan steg

produktionen faktisk grundet krigen, pga. mangel på skibe og stål osv. Man havde desværre bare ikke i

tankerne om, denne store produktion kunne benyttes efter krigen. USA tjente store summer penge på at

låne til kriseramte Europa og da England opgav pundets binding til guldet steg dollaren yderligere

Økonomien var plaget af høj inflation og handels-begrænsninger, og var ikke klar på at blive omstillet efter

krigstiden. Pga. den store overproduktion der var efter krigen kunne man ikke få afsat sine varer og

priserne faldt meget. Tiderne skiftede fra høj og lav konjunktur hurtigere end nogen sinde, og dette skabte

en form for nervøsitet på markedet

Under krigen var der kontrol på produktion og distribution i USA, efter krigen tiltrådte republikanske

regeringer der var meget liberalistiske som kun ønskede at hjælpe erhvervslivet. Der blev oprettet

kommissioner fra regeringens side til at formidle samarbejde mellem de store virksomheder

Krakket i 1929 burde være forudset idet der var mange tegn på dette, der var en usikkerhed på aktie

markedet, lønningerne var steget meget, forbrugere med middel indkomst havde mange lån pga.

iøjefaldende reklamer. Fabrikkerne forsatte imidlertid med at producere og bankerne ydede stadig lån

trods advarselslamperne. Regeringen havde heller ingen intentioner i at blande sig i økonomien, idet

borgere og firmaer selv regulerede økonomien tilbage før krigen, man kendte ikke til Keynes teori på dette

Stewart Ross ”Krak Og Depression”, S. 11-12

Stewart Ross ”Krak Og Depression”, S. 21

Stewart Ross ”Krak Og Depression”, S. 13-15

Stewart Ross ”Krak Og Depression”, S. 16-17

Stewart Ross ”Krak Og Depression”, S. 28-29

Studieretningsprojekt

tidspunkt

. Uden statslige indgriben ville den amerikanske økonomi være ude af kontrol, kurserne på aktier

steg med 38 % i 1928 og forsatte og køberne var vilde efter at få en bid af kagen ved at investere. Aktierne

steg så meget, at den virkelige værdi på aktierne ikke nærmere sig den handlede kurs, aktiernes stigning var

grundet den gode vækst i den amerikanske produktion som desværre senere hen skulle vise at vende sig.

Aktier blev valgt i stedet for sikre investeringer, dette havde en selvforstærkende effekt idet flere og flere

investorer anså markedet som risikofrit idet aktierne blev ved med at stige

. Aktierne steg fra 27 milliarder

i værdi på den amerikanske fondsbørs, til en værdi på 90 milliarder i 1929. Dow Jones indekset som nævnt

tidligere i opgaven steg fra 106 point i 1922 til 245 i 1927, der var altså utrolig høje stigninger inden for

aktie markedet

. De goder tider stoppede dog og på Sorte torsdag skiftede 12,9 millioner aktier hænder.

Selv bankerne havde investeret store summer i aktier og nu da aktie kurserne faldt, forsvandt alle pengene.

Banker blev nød til at opsige lån pga. manglende kredit efter tab på aktier. Folk blev nød til at sælge hus

eller virksomhed og da der var så mange der var nødsaget til at gøre dette, faldt priserne og bankerne

kunne ikke få sine penge tilbage. Mellem 1930 og 1933 gik cirka 9000 banker fallit

. Dette medførte en

stigning i arbejdsløsheden, i 1933 var 30 % af befolkningen i USA arbejdsløse. Derved faldt efterspørgslen

som videre førte til flere fyringer, det var en stor ond cirkel.

Staten skiftede imidlertid holdning til, at man ikke skulle interferer i erhvervslivet da lavkonjunkturen i USA

forsatte, så i 1932 oprettede den daværende præsident, Selskabet til Finansiel Genopretning. Der blev

udlånt 1,5 milliarder dollar til private virksomheder for at hjælpe dem. Desuden overtalte præsidenten

større selskaber ikke til at fyrre deres medarbejdere

. Krisen medførte desværre landet over en form for

protektionistisk tankegang, i 1930 blev Hawley-Smoot loven indført der skulle beskytte amerikansk industri

hvilket fik tolden på import vare op på 50 %, dette fik så andre regeringer verden over til at sætte højere

told hvilket skadede den globale handel. Denne told mur gjorde det sværere for udenlandske

virksomheder at tjene amerikanske dollar, og dollaren var meget vigtigt idet mange lande havde store lån

fra USA der skulle tilbagebetales

. Derfor ramte krisen altså også Europa.

Som før beskrevet var landenes valuta bygget op om guldet, USA afskrev sig fra guldet 1933, selvom mange

ledere mente det var en dum idé. Nu stod landenes valuta adskilt fra hinanden og flere lande blev delt op i

blogge, nogen tilhørte guldet, andre pundet og nogle den amerikanske dollar, dette var med til at skabe et

Stewart Ross ”Krak Og Depression”, S. 31

Søren Ellemose ”Finanskrisen”, S. 108

Søren Ellemose ”Finanskrisen”, S. 107

Stewart Ross ”Krak Og Depression”, S. 33-34

Stewart Ross ”Krak Og Depression”, S. 36

Stewart Ross ”Krak Og Depression”, S. 37 - 38

Studieretningsprojekt

meget ustabilt valutamarked og var med til at ødelægge samhandlen mellem landene

. Mellem 1929 og

1933 faldt hele verdens handlen med 66 % og industriproduktion var faldet med 40 % i slutningen af 1933.

USA´s svar på en løsning i 1930erne var The New Deal, sat i gang af Franklin D. Roosevelts. The new deal var

en hjælp til bankerne, en støtte til bankerne og en meget ekspansiv økonomisk politik. Der skulle skabes

vækst med store offentlige investeringer og en ny og mordene social og arbejdsmarkedspolitik

. Keynes

teorier var byggegrund for the new deal, hvor der ifølge ham var en afsætningskrise i gang. Pga. en

faldende efterspørgsel fra arbejdsløsheden, som satte produktionen i stå. Staten skulle gå ind og benytte

sig af store offentlige investeringer også selvom dette kunne betyde underskud på de offentlige budgetter

noget som man ikke så godt på før keynes teorier

Danmark i 1930erne

Danmark slap heller ikke for krisen, de blev ramt som så mange andre lande gjorde. Den danske regering

havde også forskellige tiltag til, at komme ud af krisen, ligesom vi har i dag med bankpakkerne og SP

ordningen. De første krise tegn kom i sommeren og efteråret i 30erne hvor priserne på smør og flæsk faldt,

dette var en vigtigt del af den danske eksport og vi blev derfor berørt kraftigt af dette prisfald.

Landmændene kunne ikke leve af den nye pris og vi så derfor mange tvangsauktioner. Desuden havde vi

også en kraftig stigning i arbejdsløshed med 43,5 % ledige i 1933, de brugte dog en anden måde at opgøre

ledighed på så, hvis vi kigger på tilsvarende metoder der bruges i dag var ledigheden ca. 12 %

. Der blev

oprettet en valutacentral der holdte øje med hvor mange penge der blev brugt på udenlandske varer, og de

penge der var tilbage skulle helts bruges på manglende råstoffer. Danmark gik også ind og førte

valutapolitik og devaluerede på kronen for at få bedre konkurrence til Storbritannien. Med

kanslergadeforliget gik man ind og hjalp arbejdsløse og fik gennemført devalueringen af kronen på 10 % for

at hjælpe landmændene, hvilket medfører de har lettere ved at afsætte deres varer på eksportmarkedet da

det er billigere for udlandet at erhverve sig varer fra Danmark. Der kom flere forskellige tiltag i dette forlig

for at hjælpe den danske befolkning ud af krisen

I 1930erne mener Niels Arne Sørensen en professor i historie på Syddansk Universitet, at måden man kom

ud af krisen på dengang var oprustning til krig, det første land der var ude af krisen dengang var nazi

Tyskland der var i gang med at opruste og var ligeglad med hvordan deres finanser så ud, det kunne de altid

få styr på bagefter. Da de andre europæiske lande også så sig nødsaget til at opruste pga. af nazi Tyskland

Stewart Ross ”Krak Og Depression”, S. 40

Peter Schroeder ”Det 20. århundredes Danmarkshistorie”, S. 71

Peter Schroeder ”Det 20. århundredes Danmarkshistorie”, S. 72

Peter Schroeder ”Det 20. århundredes Danmarkshistorie”, S. 73-74

Studieretningsprojekt

kom der gang i produktionen og arbejdsløsheden forsvandt, ikke mindst pga. de mange soldater der også

skulle til, krisen blev altså opløst af denne store krig. Dette kommer vi heldigvis ikke til at se i dag da vi har

gode stærke demokratier

Ligheder og uligheder

Ifølge P1´s udsendelse ”Den store depression i 1930erne” er der en stor lighed mellem krisens begyndelse

som den i dag, det er grundet den kapitalistiske verden vi lever i, hvor udbud og efterspørgsel ikke altid

nødvendigvis kommer til at mødes. Hvor vi i begge kriser altså har set en ufattelig stor nedgang i

efterspørgselen. Gennem medier har vi har også gang på gang hørt at krisen i dag er den værste lige siden

den i 30erne. At det gik så galt dengang kommer imidlertid ikke til at ske i dag, da politikerne har et andet

syn i dag på, hvordan økonomien hænger sammen. Som jeg har beskrevet det var politikerne stærkt enige

om, at indblanding i erhvervslivet og økonomien, kun var til skade og man helts skulle lade den flyde så

meget som muligt, hvilket bygger på Adams Smiths tanke gang. I dag er vi gået meget mere over til Keynes

økonomiske filosofi, som de også endte med at gøre den gang, bare for sent. I dag har vi som sagt været

inde og interferer i økonomien for at se om vi kan ændre på noget til det bedre, så der ikke sker så store

konsekvenser som dengang i 1930erne. Som nævnt tidligere var det heller ikke velset at staten førte

underskud for at komme ud af krisen, det er det den amerikanske stat gør i dag, de laver et kæmpe

budgetunderskud for, at kunne hjælpe de amerikanske borgere med understøttelse og bankpakker osv. For

at komme igennem krisen. I dag har vi altså lært af 1930erne, at det er muligt, at gå ind og gøre noget ved

problemet og derfor gør vi det. En af de største forskelle på krisen i dag og dengang, er altså at politikerne

verden over er mere villige til, at handle og ikke bare stå og kigge, også håbe på den ”usynlige hånd” går ind

og retter det økonomiske system til, vil ske.

Dernæst må man forstå, at krisen ikke har ramt os så kraftigt som dengang. I 1930erne gik folk og sultede i

dag har vi en velfærdsstat til at løse dette, og landmænd var vitterligt nødsaget til at lade deres afgrøder stå

på markerne, idet det ikke kunne betale sig at fragte dem ind til byerne og sælge dem, sådanne situationer

har vi heldigvis ikke set i dag

En af hovedgrundene bag krisen i dag og dengang var folk der gerne ville tjene penge på at lave ingenting

og gerne ville tjene dem hurtigt, og den grådighed og risikotagen vi har set i dag af folk der ville have mere

og mere, optrådte også dengang. I dag så vi det gennem bankerne der lånte penge til flere og flere uanset

risikoen, fordi de mente der var en klækkelig sum penge i det. Vi så det med investorerne der blindt

investerede alle deres penge i dyre i huser i forhåbninger om høje prisstigninger, og private der spenderede

http://www.dr.dk/P1/P1Business/Udsendelser/2009/04/htm

Studieretningsprojekt

hele deres friværdi i nye dyre køkkenet. Dette kan også spores tilbage i krisen i 1930erne, som beskrevet

havde banker, investorer og det private investerede store summer penge i aktier i håbet om de ville stige

for at tjene nogle lette penge, dette varede også ved et stykke tid indtil boblen desværre spræng til sidst

ligesom vi så i dag med boligboblen.

Et anden lighedspunkt med krisen dengang og i dag er måden vi går ind og prøver at beskytte os selv på.

Altså statens indblanding for at rede virksomheder, vi så det dengang med Hawley Smoot loven og i dag ser

vi det med USA´s nye Buy American klausul som skal hjælpe nationale stålproducenter. EU har indført

eksportstøtte til mejeriprodukter og Kina indført en direkte støtte til industrieksport. Defensivt har EU

indført en ny antidumping told på Kinas varer og Indien har lukket for importen af kinesisk legetøj. Verden

over, møder vi altså i dag disse handelsbegrænsende tiltag for verdenshandlen, dette er et skridt til bage

for globaliseringen, og for et lille land som Danmark der er meget afhængig af eksport kan det godt give

problemer. Der er altså en vis lighed mellem den protektionistiske politik man førte dengang og i dag.

Eksportmæssigt er Danmarks eksport ligeledes faldet som den gjorde det dengang, i 2008 faldt eksporten

med 11 milliarder cirka 7 % af vores eksport. Den store forskel frihandelsmæssigt på i dag og dengang er

dog, at vi i dag har EU og verdenshandelsorganisationen WTO til at holde høje med at verdenshandlen sker

på de rigtige vilkår

En anden lighed på krisen i dag og dengang er den store arbejdsløshed krisen medbragte pga. af faldene

aktivitet i efterspørgslen. I Danmark toppede vi i 1933 med 12 % ledige, en så høj ledighed procent kommer

vi imidlertid ikke til at møde, men ledigheden er høj i dag og forventes højere, den har allerede passeret

100.000 ledige og forventes blandt andet af OECD at stige til over 200.000 i løbet af 2010 hvilket svarer til

7 %

Krisen i dag og dengang minder altså på mange måder om hinanden, i dag har vi bare fået krisen i en meget

mildere form. Dengang brød hele det økonomiske system sammen og folk gik og sultede og verden over gik

flere millioner arbejdsløse. Vi har heldigvis i dag, ikke set så store konsekvenser som krisen gav den gang,

men kun fremtiden kan vise hvad der mere vil ramme os. I dag har vi været hurtigere til at handle hvor

problemerne har været, men vi har stadig ikke formået helt at tage ved lære af vores fejl. Med USA The

New Deal optrådte man med en løsning som vi gør i dag, med store offentlige investeringer det skal sætte

skub i økonomien, det samme snakker vi om i Danmark. Grådigheden vil nu engang altid eksistere, som den

gjorde det dengang gjorde det os i dag. Det at vi vil have mere og mere, og ikke selv yder nok til at få dette,

har i begge kriser været med til at kickstarte dem, hvor krisen så videre har spredt sig ud i økonomien og

http://www.um.dk/da/menu/OmOs/Udenrigsministeren/Artikler/KronikFrihandelHoldNuGodtFast.htm

http://www.business.dk/oekonomi/oecd-hoej-ledighed-truer-danmark

Studieretningsprojekt

skadet mere end man nogensinde har kunnet forstille sig. De store formuer tabt i dag i friværdi og aktier

skete også i 1930erne og må have påvirket det private forbrug i en negativ retning. Den største forskel fra i

dag og dengang, er at vi i dag befinder os i en recession og dengang var man nede i en egentlig depression.

En recession er hvor et land har fald i produktion 2 kvartaler i træk, hvor en depression er et mere dybt fald

i produktionen og beskæftigelse som også varer ved længere tid

Vurdering

Danmarks måde at løse krisen på

Til og med i dag har Danmark indført flere forskellige tiltag for at begrænse krisen omfang, vi har set det

med bankpakkerne, som jeg har beskrevet i min redegørelse der blev til på det grundlag, at vi skulle have

sikkerheden tilbage i det danske bankvæsen og pga. en stærk mangel på likviditet bankerne i blandt.

Bankpakkerne var af højeste nødvendighed idet hele det danske bankmarked var ved at bryde sammen,

ingen gad som fortalt at låne penge til hinanden mere, idet de var bange for ikke at få dem tilbage igen.

Bankpakkerne har formået, at få en form for sikkerhed tilbage da staten går ind og stiller 100 % sikkerhed

for penge indskudt i banker. Dette gør bankerne mere villige til, at låne penge og sætter gang i erhvervslivet

igen. Bankpakkerne var altså med til, at få tilliden tilbage der så fælt manglede på det tidspunkt efter man

havde set Trelleborg Bank og Roskilde Bank bryde sammen.

I Danmark har man som arbejdende betalt ind til en ordning, SP ordningen Særlig pensionsopsparing med

1 % af sin løn siden 1998, for at få flere penge ud til forbrug har staten besluttet, at disse skal kunne blive

udbetalt, dette har været for, at få et boost i gang i dansk økonomi, da der er rigtigt mange der har valgt at

få udbetalt deres SP, har regeringen valgt at lukke denne konto fra D. 30. april 2010. Hensigten med

ordningen var til, at starte med, at begrænse forbruget, i dag har vi dog et meget stort behov for at

forbruge for netop at komme ud af krisen

Staten har også været inde og ændre på moms betalinger og skattebetalinger for private virksomheder for,

at gøre det lettere for virksomhederne i krisen. Med denne lov har man valgt at give dem lov til at udskyde

deres betalinger af moms og skat for at undgå unødvendige konkurser. Staten har også kørt en

underfinansieret skattereform ved at investere stort i offentlige projekter og infrastruktur

Offentlige investeringer har altid været en god løsning på at skabe vækst, dette sætter gang i

byggesektoren der har været hårdt ramt og får folk ud i erhvervslivet. Generelt kan vi se med de tiltag

http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2008/11/htm

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2009/03/02/062317.htm

http://www.danskerhverv.dk/Politik/Kom-igennem-krisen/Documents/Vaekstinitiativer.pdf

Studieretningsprojekt

staten har gjort sig, at de har valgt at kører en meget lempelig finanspolitik. Dette burde i teorien, i

længden få vores BNP til at stige som har været i nedgang, få beskæftigelsen op og importen op og

medfører nogle prisstigninger

Regeringen har flere finanspolitiske indtægts- og udgiftsinstrumenter der lyder som følgende

Indtægter

- Indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag

- Moms

- Giftskatter

- Energi- og miljøafgifter

Udgifter

- Indkomstoverførsler

- Offentlige investeringer

- Offentlige varekøb

- Offentlige ansatte

Det er blandt andet disse forskellige ting staten skal gå ind og ændre på for at komme ud af krisen, i

1930erne var dette ikke løsningen på problemerne ifølge politikerne, men i dag, hvor vi tror på keynes

lærdom er det korrekt altså blevet korrekt at interferer i det økonomiske marked. I 1930erne så vi en

ændring i Valutapolitikken, hvor man valgte at devaluere kronen med 10 %, så stor en ændring kommer vi

ikke til at se i dag, og Danmark har også sat det som et valutapolitisk mål siden 1982 ikke, at gå ind og

ændrer på krones værdi

Finansloven og offentlige investeringer

De offentlige investeringer vi har set i dag, er en direkte påvirkning af efterspørgslen i Danmark og vi vil

altså derfor få en stor effekt af dette. Hvorimod en ændring af skatter har knapt så stor virkning på

efterspørgslen og det er altså denne vi skal ind og have ændret på da den har været i kraftigt fald.

Det økonomiske råd har imidlertid fastslået, at den nye finanslov der er lavet for 2010 er alt for lille og ikke

stor nok til, at lave de store ændringer i vores samfund. Dette er grundet staten er for bange for alt for

store underskud, regeringen burde dog satse højere. Det bliver blandt andet forslået af det økonomiske råd

Henrik Kureer & Svend Erik Lundgren ”International økonomi A Bind 1”, S. 183

Henrik Kureer & Svend Erik Lundgren ”International økonomi A Bind 1”, S. 185

Henrik Kureer & Svend Erik Lundgren ”International økonomi A Bind 1”, S. 290

Studieretningsprojekt

at offentlige investeringer skal rykkes frem for 10 milliarder i 2010, en direkte investering i efterspørgslen

der vil sætte skub i erhvervslivet. Pga. af en meget høj arbejdsløshed er statens udgifter steget da flere skal

på kontanthjælp og deres indtægter er forsvundet grundet den mistede skatte indtægt, dette burde dog

alligevel ikke fjerne grundlag for, at satse stort og få fremrykket investeringer. Der skal altså ske en form

for lempelse på dansk økonomi, ind til vi når ind i en god konjunktur igen, hvor vi så herefter kan stramme

op om økonomien igen

Hernæst kommer der et stort behov for reformer nu såvel som senere i fremtiden, vi lider i Danmark såvel

som verden af det gennemskærende problem, at der kommer flere og flere ældre til og færre unge til at

finansiere dette. Vi har altså et strukturelt problem på arbejdsmarkedet vi skal have løst, på kort sigt er det

nok ikke det der får os ud af krisen, men dette er en meget vigtigt ting vi skal have i baghovedet på længere

sigt. Pga. staten har kørt en meget lempelig finanspolitik med skattestoppet og skattenedsættelser og

udbetalingen af SP penge, skal staten altså snart til at ændre sin kurs for ikke, at få et alt for stort

underskud på statskassen. Der er stor politiks enighed om, at det skal undgås at skatten skal stige og, at

lønninger, velfærdsydelser og overførselsindkomster skal stige i samme takt dette kan dog ikke lade sig

gøre hvis vi mister folk på arbejdsmarkedet

Poul Erik Skov Christensen formand i 3F, adm. dir. i Dansk Erhverv Jens Klarskov, og adm. dir. i Saxo

Bank Lars Sejer Christensen. Har klarer meninger om hvad der bør gøres, som de fortæller om i et interview

med DR P1 business. Som de økonomiske vismænd også mener det, skal der ske nogle strukturelle

ændringer, dette kan blandt andet ske ved at fjerne efterlønnen. En anden vigtig ting er at få styr på

husprisernes fald, ved at få styr på huspriserne vil forbrugere havde en mere sikker økonomi og vil have en

større forbrugerløst heraf. Dette øger altså forbruget, og gavner den danske økonomi. En anden vigtig ting

er uddannelse, der skal flere penge til uddannelse og omskoling af arbejdere så de er mere kvalificerede til

det danske arbejdsmarked. Herved undgår vi flere arbejdsløse pga. for ringe kvalifikationer. Samtidig går de

også ind for en fremrykning af de offentlige investeringer for at stimulere byggeriet

Pengepolitik en måde at styre efterspørgslen

Pengepolitik er et middel der bliver styret af den danske nationalbank, den bruges blandt andet til at holde

os inden for ERM-2 gitteret over for Euroen. Ved kriser kan den benyttes til, at gøre det lettere for

erhvervslivet, at låne penge idet nationalbanken kan gå ind og sænke rente. Dette vil øge efterspørgslen og

http://www.dors.dk/sw7160.asp

http://www.dors.dk/sw7114.asp

http://www.dr.dk/P1/P1Business/Udsendelser/2009/08/htm

Studieretningsprojekt

kaldes også at føre lempelig pengepolitik

. Reelt set sker det ved, at nationalbanken ændrer på sin

udlånsrente over for pengeinstitutterne og realkreditinstitutterne. Nationalbanken har altså derved

muligheden for, at tilfører bankmarkedet billig likviditet og derved sætte gang i økonomien igen.

Keynes og krisen i dag

Efter krisen i 1930erne har vi lært meget, og en af de vigtigste ting er nødvendigheden i, at interferer når

markedet er ved, at bryde sammen. Det nytter ikke noget bare, at stå ude på sidelinjen og lade det hele

falde sammen, når vi i dag kender til redskaberne der kan få os lettere igennem en økonomisk krise. Keynes

påstår, at samfundsøkonomien ikke nødvendigvis finder sin helt egen balance, hvilket vi jo i dag har set

med denne krise, balancen var ikke tilstede og pludselig bristede boblen. Han mener, at økonomien altså

ikke altid vil være der for en til, at skabe en lav arbejdsløshed og en stabil økonomisk vækst. Vi har set

arbejdsløsheden stige i dag såvel, som vi så det dengang. Hans idé bygger grundlæggende på

efterspørgslen, den lave arbejdsløshed må komme fra en faldende efterspørgsel. I dag er efterspørgslen

faldet kraftigt pga. den manglende likviditet verden over. Dette har så skabt grundlag for en stor

arbejdsløshed. Virksomhederne har simpelthen ikke nok produktion i gang pga. den lave efterspørgsel til, at

kunne ansætte flere mennesker. Han mener altså produktionen ikke altid behøver være lig med den

mængde varer der er efterspurgt det er derfor vi ser skævheder og derfor vi bliver nød til at gå ind og

interferer på det økonomiske marked. Marked har altså ingen mekanisme til at regulere på sig selv på.

Den lave efterspørgsel kan komme frem af mange ting, en for høj rente, eller udsigten til dårlige tider. I dag

så vi det, hvor huspriserne begyndte at falde, hvilket fjernede likviditet fra forbrugerne og mindskende

efterspørgslen. Hvilket bevirkede produktionen som resulterer i fyringer. De arbejdsløse vil have færre

penge, hvilket i sidste ende vil få dem til, at efterspørge mindre. De mange arbejdsløse giver dårlige

forventninger og folk vil blive mere påpasselige og begynde, at sparre op hvilket igen skader efterspørgslen.

En anden vigtigt pointe i Keynes økonomiske filosofi er virksomheders investeringer, disse har vi også set

falde pga. manglende muligheder for at låne på markedet, dette har skabt en lavere efterspørgsel og

resulteret i flere fyringer. Den sidste ting er eksporten, og med disse tre ting får vi så den

samfundsøkonomiske morter.

Henrik Kureer & Svend Erik Lundgren ”International økonomi A Bind 1”, S. 265

Studieretningsprojekt

Økonomisk krise

Lempelig

finaspolitik /

Lempelig

pengepolitik

Efterspørgslen

stiger

Produktioen

stiger

Arbejdsløsheden

falder

Ud fra Keynes tankegang er der et behov for at gå ind og ændre i økonomien idet den ikke selv gør det.

Måden den skal reguleres på er gennem efterspørgslen, ved at føre en lempelig finanspolitik eller lempelig

pengepolitik som før beskrevet

Monetarisme et andet syn på krisen

Milton Friedman er bag denne idé og bygger på et helt andet grundlag end Keynes. Med monetarismen tror

man på, at samfundsøkonomien er selvregulerende. Det vil sige, at samfundsøkonomien skal sørge for, at vi

kommer ud af denne krise uden statslig indblanding. Man bygger her på den frie konkurrence, den private

ejendomsret og markedsmekanismen. Markedsmekanismen eller den ”usynlige hånd” kreeret af Adam

Smith bygger på, at der altid vil være et marked for varer og med den frie konkurrence, der sikre den rigtige

pris og den private ejendomsret der tilskynder dem der vil tjene penge, vil markedet selv være regulerende.

Ineffektive producenter vil blive nød til, at give op grundet virksomheder der er mere effektive. Udbuddet

vil formindskes og markedet rammer en balance igen

. De centrale punkter ligger i pengemængden og

inflationen. De mener, at de fleste op og nedture i hvor økonomi kommer af ændring i pengemængden

Krisen i 1930erne var således kommet af at centralbankerne ikke havde udført deres arbejde ordentligt. I

dag passer vores krise også meget godt til dette synspunkt. Pengemængden blev netop forøget kraftigt især

i USA og Danmark grundet gode lånemuligheder. En forøgelse af pengemængden får nemlig renten til at

falde. Hvilket gør det fordelagtigt, at investere og bruge penge på forbrug. Dette øger efterspørgslen hvilket

hæver priserne, vi får altså inflation. Monetarister påstår, at på længere sigt vil produktionen falde igen, da

den er afhængig af teknologisk udvikling og arbejdsmarkedets struktur. Så en forøget pengemængde vil

altså øge inflationen. Hvilket føre os videre til inflationen, inflationen påvirker markedsmekanismen i en så

negativ grad, at den ikke kan fungere korrekt, da den får virksomheder og forbrugere til at agere

anderledes. Ved en lav inflation derimod kan virksomheder og forbrugere lettere tilrettelægge deres

økonomi og man får et mere stabilt forhold til fremtiden

Henrik Kureer & Svend Erik Lundgren ”International økonomi A Bind 1”, S. 358-362

Henrik Kureer & Svend Erik Lundgren ”International økonomi A Bind 1”, S. 354-356 + 363

Henrik Kureer & Svend Erik Lundgren ”International økonomi A Bind 1”, S. 364

Henrik Kureer & Svend Erik Lundgren ”International økonomi A Bind 1”, S. 365

Studieretningsprojekt

Statistik over stigning i gennemsnitlig årlig inflation i Danmark

I Danmark var der således en inflation på 3,4 %, økonomer mener en stabil stigning skal ligge på 1-3 %,

hvor vi herved kan se vi ligger en smule over det stabile. Stigningen har været på 1,7 % siden 2007, hvilket

må anses som en forholdsvis stor stigning i Danmark, dette er et problem da det medfører et tab i

pengebeholdninger, og gør det som sagt mere usikkert at drive en forretning. Ifølge monetarister vil der

også altid være en form for naturlig arbejdsløshed, denne kommer af, at lønninger er blevet for høje pga.

inflation og, at folk måske ikke gider arbejde pga. en høj dagpengesats. I Danmark lige nu oplever vi dog

udhængsmæssigt mange fyringer og en rigtigt høj arbejdsløshed. Da monetaristerne går ind for, at styrke

markedsmekanismen så vidt muligt er indblanding fra statens side altså ikke en mulighed, en stor offentlig

sektor er lig med, at nogle samfundsområder ikke er i fri konkurrence og strenge miljøregler giver

virksomheder høje omkostninger hvilket svækker deres konkurrenceevne

. En lempelig økonomisk politik

fx, øge de offentlige udgifter, vil blot ende med at skabe inflation. Ved en økonomisk krise er og bliver det

altså markedskræfterne der skal tage over og få samfundsøkonomien i balance igen. De er mest kritiske når

det gælder brugen af finanspolitik. Dette er grundet det er for svært for økonomer, at forudse hvordan

økonomien vil dreje og vende sig og, hvis man vælger at lempe finanspolitikken vil det tage lang tid før der

vil ske nogen ændring, og det kan sågar ske at den lempelige finanspolitik har skadet systemet, da det har

nået at vende sig inden virkningen indtræffer. Det mest hængsigtmæssige er at statens budget balancerer,

ingen underfinansieret finanslov osv. Pengepolitik er for monetaristerne kun en måde at ændre

efterspørgslen på, men mener det vil skade inflationen senere hen, derfor skal national banken ifølge dem

kun sørge for en tilpas pengetilstrømning da det er en forudsætning for en stabil økonomi

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/Graphics/MakeGraph.asp?menu=y&pxfile=50800PRI

S9.px&gr_type=1&PLanguage=0

Henrik Kureer & Svend Erik Lundgren ”International økonomi A Bind 1”, S. 365

Henrik Kureer & Svend Erik Lundgren ”International økonomi A Bind 1”, S. 366-367

Studieretningsprojekt

Hvad burde vi så egentlig gøre?

Ifølge et Keynesiansk synspunkt ville løsningen klart være at gå ind og interferer på markedet, få fremrykket

offentlige investeringer og evt. sætte en lavere rente ved hjælp af penge politik. Dette vil ifølge denne tro,

få sat noget efterspørgsel i gang, ved offentlige investeringer får vi sat byggesektoren i gang, og ved en

lavere rente er det mere fordelagtigt at investere. En monetarist ville derimod modsige dette, da så lidt

intervention er det bedste for markedet. Med tiden vil alle ineffektive virksomheder være sorteret ud og

markedet vil komme i balance med hjælp fra den ”usynlige hånd”. Jeg tror vi skal holde med Keynes tro, om

at lidt intervention nu engang altså er nødvendig. Vi lærte som sagt af krisen i 1930erne, at man skal gøre

noget, for ellers ender det måske med, at udvikle sig til en depression i stedet for en recession som vi i dag

befinder os i.

Studieretningsprojekt

Konklusion

Finanskrisen Anno 2009 har ramt os i høj grad, og har kørt på os de sidste par år, årsagerne er mange.

Krisen kom fra USA, udsprang så småt tilbage i 2000 hvor USA valgte at sænke renten. Med flere

rentesænkninger opstod fænomenet Sup Prime lån, hvilket lå til grund for nogle meget usikre udlåninger og

usikre investeringer i boligmarkedet. Til slut bristede denne boble på det amerikanske bolig markedet, og

dette berørte bankerne. Bankerne herhjemme i Danmark havde på samme vis, lånt store summer penge til

private såvel som virksomheder, tilskyndet af en ny lånereform fra regeringens side der gjorde det muligt at

låne meget billige penge. Dette øgede usikre investeringer i Danmark og der var massere af penge i det

men, som det skete I USA kunne dette eventyr heller ikke varer ved. Boblen bristede, grådigheden der var

taget over ramte en mur og virksomheder og bankerne bankTrelleborg og Roskilde Bank var nødsaget til at

melde stop. Aktierne i krisetiden blev også ramt hårdt, både i USA og Danmark, og vi så et fald på 800

milliarder kroner i dansker aktiers værdi indenfor kun 18 måneder. Krisen i Danmark var forstærket af den

lempelige politik der var blevet kørt fra regeringens side.

Krisen i dag og krisen i 1930erne ligner på mange måder hinanden, men har også sine spidsfindigheder hver

især. Den store forskel ligger i, at vi i dag er inde i en recession og dengang var inde i en egentlig

depression. Af sammenligneligheder kan nævnes den stigende arbejdsløshed, og måden lande har en

tendens til at søge ind ad når krisen rammer, vi bliver ramt af en form for protektionisme. Tilbage i

1930erne var statens indblanding minimal i starten, hvor vi i dag har været hurtigt inde og regulere på

samfundsøkonomien, da vi har lært af vores forfædres fejl. I dag er det politiks korrekt, at kører et

underfinansieret budget på statskassen så længe det gavner landet, dette har været en nødvendighed for

at sætte skub i efterspørgslen. Idet det er en recession vi ser i dag, må vi altså konkludere, at vi er ramt på

en meget mildere måde, vi kan sågar kalde det en luksuskrise.

Danmark har i dag valgt, at løse krisen med bankpakker og øgede offentlige udgifter, i det hele taget bare

prøvet på, at få sat gang i forbruget og efterspørgslen, forsøgt at give økonomien et skub i den rigtige

retning. Om dette er det rette at gøre har den keynesianske og den monetaristiske skole dybt forskellige

holdninger om. Ifølge Keynes skal vi regulere på efterspørgslen for at komme ud af denne krise, dette sker

ved en lempelig finanspolitik og lempelig pengepolitik. Ifølge monetaristerne derimod, er så lidt

indblanding i økonomien så muligt vejen frem. Vi skal lade markedskræfterne gøre arbejdet, og til sidst vil

vi se at markedet rammer en balance igen. Efter min opfattelse, og blandt andet også det økonomiske råd

er og bliver det forøget offentlige udgifter der er vejen frem, vi skal simpelthen have kickstartet dansk

økonomi.

Studieretningsprojekt

Litteraturliste

Bøger

Soros, George. Finanskrisen Overs. Af Arne Keller. Højbjerg: Hovedland, 2008.

Ellemose, Søren. Finanskrisen. Hellerup: Documentas, 2009.

Østrup, Finn. Finansielle Kriser. København: Thomson A/S, 2008.

Ross, Stewart. KRAK OG DEPRISSION. Overs. Af Eva B. Hansen. Horsens: Åløkke a/s, 1998.

Schroeder, Peter. Det 20. Århundredes Danmarks Historie. København : Columbus, 2007.

Kureer, Henrik og Svend Erik Lundgren. International Økonomi A-niveau Bind 1. Køge: Kurlund, 2006.

Internetmateriale, alle links tjekket (D. 15 i 12 2009)

http://www.videnskab.dk/content/dk/sporg_videnskaben/hvorfor_har_vi_okonomisk_krise

http://www.dors.dk/sw7100.asp

http://stat.realkreditraadet.dk/statistikken/tni/result.php?format=tabel1

http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Krise.Pdf

http://www.dr.dk/P1/P1Business/Udsendelser/2009/04/htm

http://www.um.dk/da/menu/OmOs/Udenrigsministeren/Artikler/KronikFrihandelHoldNuGodtFast.htm

http://www.business.dk/oekonomi/oecd-hoej-ledighed-truer-danmark

http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2008/11/htm

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2009/03/02/062317.htm

http://www.danskerhverv.dk/Politik/Kom-igennem-krisen/Documents/Vaekstinitiativer.pdf

http://www.dors.dk/sw7160.asp

http://www.dors.dk/sw7114.asp

http://www.dr.dk/P1/P1Business/Udsendelser/2009/08/htm

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/Graphics/MakeGraph.asp?menu=y&pxfile=

50800PRIS9.px&gr_type=1&PLanguage=0