Forbyd heste og g-streng

Guldnotat til ”Forbyd heste og g-streng”

EN HJÆLPENDE HÅND .............................................................. 1

NOTEPAPIRET ................................................................................. 1

TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................................... 1

OPGAVEFORMULERINGEN ....................................................... 2

PUNKTERNE ................................................................................... 2

ARBEJDSFORMERNE, DER SKAL ANVENDES ............................................ 2

Analyse ................................................................................... 2

Vurdering ............................................................................... 2

Kommentar ............................................................................ 3

OPBYGNING AF OPGAVEN ....................................................... 3

TEKSTEN: FORBYD HESTE OG G-STRENG ................................... 4

RESUME ........................................................................................ 4

ANALYSE ................................................................................. 5

TEKSTENS TEMA, BUDSKAB OG FORMÅL ............................................... 5

TEKSTENS ARGUMENTATION OG APPELFORMER ..................................... 6

Subjektive argumenter .......................................................... 6

Etos-appeller .......................................................................... 7

Humor og overdrivelser ......................................................... 7

Ironi ........................................................................................ 8

TEKSTENS SPROGLIGE VIRKEMIDLER ..................................................... 8

Ordvalg i teksten .................................................................... 8

VURDERING ............................................................................ 9

MÅLGRUPPE OG MEDIE .................................................................. 10

ARGUMENTATION OG APPELFORMER ................................................ 10

HUMOR OG IRONI ......................................................................... 10

KOMMENTAR (BLOGINDLÆG)................................................ 11

GODE RÅD TIL AT SKRIVE ET BLOGINDLÆG ........................................... 11

INSPIRATIONSMATERIALET.................................................... 12

Brug af inspirationsmaterialet ............................................. 12

Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på

overskriften i indholdsfortegnelsen.

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige

præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt

andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi,

som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har

fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer,

som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at

lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre:

straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har

et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe

dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere

sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af

citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt

også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde

hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du

er enig.

NB: Vi vil bruge ordet ”vi” igennem notepapiret til at huske dig

på, at der altså er tale om vores subjektive fortolkning af

synspunkter og citater.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de synspunkter,

argumentation, elementer, citater vi finder, det kunne være

relevant at komme ind på i en analyse af teksten/teksterne. Du

kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din opgave, og

dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og

citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave

og til at pege dig i retning af netop din analyse.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave

analysen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor

selv at prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du

anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud

af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin

vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på

analysen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter,

hent vejledningen til analyse og kommentering her og

analysemodel til sagprosa her.

Opgaveformuleringen

Opgaveformuleringen skal du forstå som den overordnede

ramme for din besvarelse. Den indeholder de punkter, som du

skal komme ind på i din opgave. Hvis du læser og forstår

opgaveformuleringen rigtigt, tilbyder den dig endda en struktur,

som du med fordel kan bygge din opgave op om. Vi vil her vise,

hvordan du skal forstå og bruge opgaveformuleringen i din

analyse af kommentaren ”Forbyd heste og g-streng”.

Punkterne

Opgaveformuleringen indeholder to separate opgaver.

Opgave 1 indeholder to punkter, som du skal komme ind på i din

besvarelse:

 En analyse af kommentaren ”Forbyd heste og g-streng”

 En vurdering af kommunikationsformen

Opgave 2 er en kommentar til René Fredensborgs tekst, skrevet

som et blogindlæg på www.information.dk.

Du kan med fordel strukturere din opgave ud fra punkterne. Vi

har her understreget de arbejdsformer, som du skal bruge til at

skrive de forskellige dele af opgaven.

Arbejdsformerne, der skal anvendes

Analyse

I din analyse skiller du teksten ad for at se på dens enkeltdele, og

hvordan de er skruet sammen. Her vil det fx være relevant at se

på:

 Tekstens budskab

 Argumentationsform og appelformer

 Sproglige virkemidler

Du analyserer delene hver for sig, men hele tiden med fokus på,

hvordan teksten samlet set fungerer i kommunikationen af sit

budskab.

Vurdering

Analysen af teksten fører dig ganske naturligt over i din egen

vurdering af tekstens kommunikationsform. Under vurderingen

kan du arbejde med spørgsmål som:

 Fungerer argumentationen i teksten overbevisende?

- Hvorfor/hvorfor ikke?

 Formår afsender at komme igennem med sit budskab til

modtager?

I vurderingen må du gerne komme med din egen mening, når

bare du kan begrunde den ud fra de pointer, du er nået frem til i

din analyse.

Dokumentér, dokumentér, dokumentér

Det er meget vigtigt, at du hele tiden dokumenterer dine

påstande i opgaven. Det gør du ved at stille dig selv spørgsmålet

”hvorfor?”, hver gang du påstår noget i din analyse og vurdering.

Med en besvarelse af dette ”hvorfor?” bliver din argumentation

tydelig for læseren, enten ved at du henviser til teksten med et

relevant citat, eller ved at du tydeligt henviser til din øvrige

danskfaglige viden.

Kommentar

Når du er færdig med arbejdet med hovedteksten, skal du skrive

dit eget indlæg til bloggen på Informations hjemmeside. Her skal

du kommentere René Fredensborgs tekst. I din kommentar kan

du fx:

 Argumentere for eller imod hans artikel.

 Hvor er du enig? Hvor er du uenig?

 Inddrage dine egne eksempler på, hvordan du oplever,

at forbud bliver brugt i vores samfund.

Opbygning af opgaven

Det er en god idé at have en klar struktur på din opgave, for på

den måde bliver den lettere for dig at skrive og mere flydende at

læse. Vi viser her, hvordan du med fordel kan opbygge din

analyse, sådan at den får en logisk og sammenhængende

struktur.

1. Indledning:

Det er vigtigt, at du skriver en kort indledning, hvor du

præsenterer, hvad din opgave vil handle om, og hvor du fanger

dine læseres opmærksomhed. Det kan du gøre ved at starte ud

med en teaser, der både slår temaet an og griber læseren.

2. Præsentation af tekstens kommunikationssituation:

Som udgangspunkt for analysen er det en rigtig god idé, at du

kort forklarer, hvilken kommunikationssituationen teksten indgår

i. Det gør du ved at forklare, hvem der er tekstens afsender og

modtager, samt hvor og hvornår den er skrevet.

3. Analyse:

Her bygger du videre på din redegørelse for tekstens

kommunikationssituation ved at se på, hvilke enkeltdele teksten

består af. Her ser du fx på, hvad tekstens budskab er, og hvilke

virkemidler teksten gør brug af for at overbevise sin modtager.

Analysedelen skal danne grundlag for din vurdering af teksten.

4. Vurdering:

Fra analysen går du naturligt over til en vurdering af, om

tekstens kommunikationsform er hensigtsmæssig i forhold til at

overbevise modtager. Din vurdering kan med fordel være

opgavens klimaks, hvor du samler op på de pointer, du har gjort

dig i analysen ved at vurdere, om de virker overbevisende.

5. Afslutning

Som afslutning på din opgave kan det være flot, hvis du kan

opsummere din opgave, så den får en lukket cirkelstruktur. Dette

kan du gøre ved at vende tilbage til din indledning og samle op

på det, som du indledte med, i din afslutning.

6. Kommentar

Her skal du skrive dit eget blogindlæg som svar på René

Fredensborgs kommentar.

Omfang

Der er ikke nogen specifikke krav til, hvor lang din opgave skal

være, men den må ikke være kortere end 800 ord. På den anden

side må den heller ikke være alt for lang. En god

tommelfingerregel kan være at skrive opgaven på mellem 1200

og 2400 ord.

Teksten: Forbyd heste og G-streng

Tekstgenre: Kommentar

Medie: Trykt i dagbladet Information

Afsender: René Fredensborg

Modtagere: Læsere af dagbladet Information

Udgivelsestidspunkt: Trykt den 20. august 2009

Resume

Teksten handler om de mange forslag om forbud, som bliver

fremsat i dansk politik i dag. Der laves regler om alt lige fra

solarier til skudsikre veste, fra købesex til kamphunde, og René

Fredensborgs argument er, at mange af disse forbud er

meningsløse og ulogiske. For eksempel forbyder vi bestemte

hunderacer, selvom det i virkeligheden er hundeejerne, den er

gal med. De mange forbud går imod menneskets egen fri vilje, og

vil ifølge Fredensborg i sidste ende medføre, at vi slet ikke kan

finde ud af at tænke selv. Ved hjælp af ironi og overdrivelser får

Fredensborg klargjort sit budskab om, at de mange forbud og

regler er ufornuftige og uklare.

Analyse

Når du har styr på, hvilken kommunikationssituation, teksten

indgår i, er du klar til at gå i gang med den egentlige analyse. I

din analyse skal du undersøge, hvordan teksten rent teknisk er

skruet sammen for at overbevise sit publikum. Her vil det være

relevant at se på:

 Tekstens tema, budskab og formål

 Tekstens argumentation og appelformer

 Tekstens sproglige virkemidler

Tekstens tema, budskab og formål

Inden du for alvor går i gang med analysen, er det nyttigt at gøre

sig helt klart, hvad det overordnede tema og synspunkt i teksten

synes at være. Hvad er det egentlig, at afsender gerne vil sige og

opnå med sin tekst?

Hovedtema

Hovedtemaet i teksten er de mange forbud og regler, som fra

politisk side bliver fremsat i det danske samfund i dag:

”Det ene forbudsforslag afløser det andet i disse tider. Lige nu

skal det være slut med burkaer, kamphunde, skudsikre veste

og glødepærer (…)”

Hovedsynspunkt (budskab)

René Fredensborgs hovedsynspunkt i kommentaren er, at der er

alt for mange forbud og regler i vores samfund. Ved hjælp af de

stilistiske virkemidler ironi og overdrivelser, som vi vil gennemgå

senere i analysen, får René Fredensborg gjort klart, at han finder

det tåbeligt, at regeringen med forbud forsøger at lovgive sig ud

af samfundets problemer i stedet for reelt at gøre noget ved

dem:

”Jeg tror, det er på sin plads at gøre alting forbudt, inden det

er for sent. Hellere forebygge end helbrede…”

Formålet med teksten

Med sin kommentar ønsker afsender for det første at fremsætte

sin personlige mening om sagen og sætte den til debat. Dette

formål understøttes af, at René Fredensborg giver udtryk for sit

synspunkt i en kommentar, der oftest bliver trykt på

debatsiderne i en avis. For det andet ønsker Fredensborg at

vinde opbakning til sit synspunkt. Det gør han ved at

offentliggøre sin kommentar i Information. Orienterer vi os i

opgavens inspirationsmateriale, så ser vi, at læsere af

Information ofte er venstreorienterede (SF, Enhedslisten og

Socialdemokraterne), der som udgangspunkt vil være imod den

nuværende regerings politik (Venstre og Konservative), og som

altså med stor sandsynlighed vil være enige i Fredensborgs kritik

af regeringen og deres forbudspolitik. Denne viden om tekstens

modtagergruppe har stor betydning, når vi i de næste afsnit

gennemgår Fredensborgs måde at argumentere og udtrykke sig

på.

Tekstens argumentation og appelformer

I dette punkt af analysen skal du undersøge, hvordan afsender

argumenterer for sit synspunkt for at overbevise modtager om,

at han har ret. Når vi argumenterer, så bruger vi forskellige typer

af argumenter og appelformer alt efter, hvem vi taler til, og hvad

vi forsøger at overbevise om. I dette tilfælde vil det være

relevant at se på:

 Hvordan Fredensborg (afsender) bruger sine egne

erfaringer til at argumentere ud fra

 Hvordan Fredensborg forsøger at styrke sin

argumentation ved at etablere en høj grad af etos

 Hvordan der gøres brug af humor og ironi

Subjektive argumenter

I sin kommentar bruger René Fredensborg i høj grad sine egne

erfaringer til at argumentere ud fra. Det bliver tydeligt ved, at

han bruger mange personlige stedord som ”jeg”, ”mit” og ”mig”.

Afsender ønsker altså at vise, hvordan han oplever verden:

”I mit verdensbillede…”

”Derfor foreslår jeg et forbud mod at råbe i kor…”

Denne form for argumentation findes typisk i debatterende

tekster som fx læserbreve og kommentarer, hvor det for

afsender gælder om at udtrykke sin personlige mening og

samtidig overbevise modtager om, at man har ret.

Etos-appeller

Når en afsender argumenterer ud fra sine egne holdninger, og

ikke ud fra fx tal, statistikker og logos, er det vigtigt, at han virker

troværdig og tillidsvækkende på læseren. Overbevisningskraften

ligger altså i det indtryk, som afsender skaber hos modtager –

der er her tale om den appelform, vi kalder etos. Afsender må

gennem sin artikel skabe en høj grad af etos, da vi som læsere

dermed har lettere ved at acceptere og være enige i hans

budskab. I dette tilfælde har vi ingen baggrundsviden om René

Fredensborg – vi kender fx ikke hans uddannelse, beskæftigelse

eller erfaring inden for emnet – så i stedet forsøger Fredensborg

at vise, at han er et menneske med gode værdier og høj moral.

Det gør han fx ved at tale om, at han personligt støtter asyl til

flygtninge, som kommer fra krigshærgede lande, i stedet for at

sende dem hjem:

”Det tænkte jeg også, da jeg tirsdag aften klappede i takt til

støttekoncerten på Rådhuspladsen. Vi krævede asyl til alle

irakere(…)”

Humor og overdrivelser

I politiske debatter er diskussionen som regel præget af faglige

og saglige argumenter, som bliver fremsat i en alvorlig tone. I sin

kommentar bryder Rene Fredensborg med denne norm, da han i

høj grad gør brug af humor i sin argumentation. Fx siger

afsender, at han vil forbyde g-strenge på offentlige strande:

”Det er ikke alene top-usexet, at andre på den måde ofte

bliver ufrivilligt vidne til blæverballer, appelsinhud og kiksede

røv-tatoveringer.”

Det humoristiske præg i teksten bliver ligeledes skabt gennem de

mange overdrivelser, som afsender gør brug af. Fx:

”Vi burde tage skridtet fuldt ud og forbyde alt.”

”Jeg siger: Forbyd heste! Slå hele nationens krikke-besætning

ned. Lad os lave hele lortet til hesteburgere og spise fritter og

remoulade til.”

Med sine brug af humor og overdrivelser tager Fredensborg

tingene helt ud i det absurde, så det skal stå klart for læseren,

hvor meningsløse alle de mange forbud i vores samfund er.

Ironi

I sin tekst gør afsender i høj grad brug af ironi. Ironi er en form

for retorisk virkemiddel, hvor man siger ét, men i virkeligheden

tydeligvis mener det modsatte. Fx skriver Fredensborg:

”Der kommer altid et tidspunkt, hvor den eneste mulighed er

et godt, gammeldags forbud.”

I sig selv kunne dette sagtens stå som et gyldigt argument, men

når vi kender konteksten, så ved vi, at afsender mener nøjagtig

det modsatte af, hvad han skriver.

Med sin brug af ironi, humor og mange overdrivelser skaber

afsender en let og levende tone i sin tekst, som er beregnet på at

få publikum til at trække på smilebåndet. Men som også med

sine overdrevne og til tider absurde påstande skal få læseren til

at tænke sig om en ekstra gang.

Tekstens sproglige virkemidler

I dette punkt af din analyse skal du undersøge, hvilke sproglige

virkemidler Fredensborg gør brug af i sin tekst for at overbevise

modtager. I den forbindelse er det vigtigt at holde sig for øje, at

det aldrig er tilfældigt, hvordan afsender vælger at udtrykke sig.

Valg af ord, stilleje og billedsprog er alt sammen med til at

afspejle og understrege afsenders budskab. I forhold til sproget i

denne tekst kan du overveje:

 Hvilke ord bruger afsender til at udtrykke sig?

Se fx efter brug af værdiladede ord og slang

 Er der gjort brug af billedsprog?

 Hvilken stil er teksten holdt i?

Neutral, ung eller højtidelig?

Ordvalg i teksten

I teksten er der gjort brug af en helt bestemt type af ord. Det

drejer sig om:

Slang

Slang er udtryk, som vi benytter i stedet for vores normalsprog,

fx for at gøre en tekst mere levende og frisk. I teksten skriver

René Fredensborg fx

 ”statsmedister” i stedet for statsminister,

 Naser Khader beskrives som ”præmieperker”, og

 kvinder i burkaer er ”omvandrende postkasser”

Afsenders valg af sprog viser, at han forsøger at gøre debatten

mere levende og humoristisk, idet han anvender nogle

usædvanlige udtryk, som fanger publikum og får dem til at smile.

Selvopfundne ord

I sin tekst konstruerer afsender ligeledes sine egne ord, som fx

 ”gåtelt” (burka) og

 ”savle-dyr” (kamphund).

Disse ordsammenstillinger bruges i høj grad til at skabe billeder i

hovedet på publikum, hvilket ofte er et effektivt

overtalelsesmiddel, når man skal overbevise et publikum.

Rim og rytme

I sin tekst gør afsender brug af mange bogstavrim. Det gælder

både allitterationer (brug af samme konsonanter), fx

 ”tandtråds-tynd snor”

 ”hjernelamme hundeejere”.

Og assonans (vokalrim), fx

 ”hvis et anus kunne anke”.

Ved brug af bogstavrim skaber afsender et flow i teksten, der for

det første gør den lettere og mere læsevenlig, og for det andet

kan få pointerne til at hænge bedre fast hos læseren.

Stilleje

Brugen af slang og selvopfundne ord gør, at stillejet i teksten får

et uhøjtideligt og humoristisk præg. I den forbindelse er det

nyttigt at huske på, at der altid ligger en bestemt hensigt bag en

afsenders brug af ord og sprog. Her kan vi konkludere, at

afsenders valg af sproglige virkemidler skaber en let og morsom

tone, som dog dækker over et alvorligt indlæg i en seriøs debat

om, hvorvidt forbud er et holdbart middel til at løse

problemerne i vores samfund.

Vurdering

I dette punkt af din opgave skal du foretage en vurdering af, om

tekstens kommunikationsform er hensigtsmæssig i forhold til at

overbevise modtager. I din vurdering samler du således op på de

pointer, du har gjort dig undervejs i analysen ved her at forholde

dig til, om de fungerer med henblik på at overtale læserne. En

vurdering må gerne indeholde din egen mening, så længe du kan

underbygge den i forhold til de konklusioner, du har draget i

analysen. I en vurdering kan det være nyttigt at stille sig selv

følgende spørgsmål:

 Fungerer argumentationen i teksten, så den formår at

overbevise modtager?

Hvorfor/hvorfor ikke?

 Virker argumentationen hensigtsmæssigt i forhold til

kommunikationssituationen, dvs. målgruppe og medie?

 Er brugen af appelformer og sprogbrug med til at

overbevise modtager?

Målgruppe og medie

René Fredensborg har valgt at lade sin kommentar trykke i

Information, der som tidligere nævnt er en avis med mange

venstreorienterede læsere. Da Fredensborgs ærinde er at

kritisere den førte politik under den nuværende regering, er der

stor sandsynlighed for, at læsere af Information vil være enige

med ham i hans kritik.

Argumentation og appelformer

Da afsender taler til et publikum, som er tilbøjeligt til at være

enigt med ham, kan han også vælge en form for argumentation,

der ikke traditionelt bliver brugt i politiske debatter. Fredensborg

gør i høj grad brug af subjektive argumenter og etos-appeller,

og det kan kun lade sig gøre, fordi hans publikum på forhånd er

velvilligt indstillet over for ham. Var afsenders kommentar i

stedet blevet trykt i Berlingske eller Børsen, der er mere liberalt

og konservativt orienterede aviser, så ville hans argumentation

have set helt anderledes ud. Så ville Fredensborg sandsynligvis

have gjort brug af mange logos-appeller, da man ofte vil have

brug for tal, statistikker og andre objektivt målelige resultater,

hvis man skal overbevise et skeptisk publikum.

Humor og ironi

En i udgangspunktet velvillig målgruppe gør også, at Fredensborg

kan benytte sig af masser af ironi og humor i sin kommentar.

Stort set hele teksten er opbygget, så afsender siger ét, men

mener noget andet, og denne form for argumentation kan kun

lade sig gøre, fordi han ved, at publikum på forhånd er tilbøjelige

til at være enige med ham. Ved at bruge humor og overdrivelser

påviser Fredensborg, hvor absurd det er med de mange forbud i

vores samfund i dag. Ligesom han får skabt en let og læsevenlig

tekst, der nok kan få læseren til at trække på smilebåndet, men

forhåbentlig også tænke nærmere over problematikken. Dermed

kommer indlægget til at stå som et frisk og humoristisk pust i en

ellers hård debat.

Kommentar (blogindlæg)

Når du har afsluttet din analyse og vurdering af teksten, skal du

komme med din egen kommentar til René Fredensborgs tekst,

der skal være skrevet som et blogindlæg på Informations

hjemmeside. I din kommentar kan du fx:

 Argumentere for eller imod Fredensborgs holdninger

 Hvor er du enig med ham, og hvor er du uenig med

ham?

 Inddrage dine egne eksempler på, hvordan du oplever,

at forbud bliver brugt i vores samfund i dag

Gode råd til at skrive et blogindlæg

Når du skal skrive et blogindlæg, er der en række gode råd, du

kan følge:

Skriv kort og præcist

Blogindlæg er i sin form hyperkorte tekster (her ca. 300 ord), og

derfor gælder det om at fatte sig i korthed. Du skal altså ikke

starte med at forklare dit ærinde fra Adam og Eva, men gå lige

på og hårdt. Hvad mener du? Og hvorfor mener du det? Fx:

”Flere forbud er ikke fis. Vi har brug for regler og forbud for at

forhindre, at vores samfund bryder sammen.”

Catchy overskrift

Det gælder om at fange publikum med det samme. Der findes

tusindvis af blogs, og kampen for at fange læsernes interesse er

enorm, så du er nødt til at få dine læsere på krogen med det

samme. René Fredensborg har en fængende overskrift, der

vækker publikums interesse og giver dem lyst til at læse videre

for at finde ud af, hvad han mener:

”Forbyd heste og g-streng.”

Din overskrift skal gøre nogenlunde det samme som

Fredensborgs fx:

”Flere forbud skulle forbydes!”

Skriv personligt og interessant

Når du skriver et blogindlæg, må du gerne have en personlig stil,

så du skiller dig ud, og som gør netop din kommentar relevant og

interessant at læse. Brug et varieret og spændende sprog, der

skaber flow i teksten, fx med bogstavrim og nye ord-

sammensætninger:

”Fri os for flere forbud! Regler og love hjælper os ikke til at

skabe et bedre samfund. Ja, faktisk burde de være forbudt.”

Du skal dog passe på med, at de smarte formuleringer ikke tager

overhånd. Du har ikke meget plads at gøre godt med, og det

vigtigste er, at dit budskab kommer klart og tydeligt igennem.

En sober og saglig tone

Når du skriver et blogindlæg, er det din egen mening, du giver

udtryk for i personlige vendinger. Men pas på, at du ikke kammer

over. Hold dit indlæg i en sober og saglig tone, selvom du er

uenig i, hvad andre skriver. Bliver tonen skinger og ubehagelig, er

der mindre chance for, at du fanger publikum og overbeviser

dem om, at du har ret i dine synspunkter.

Inspirationsmaterialet

Med til opgaven hører et inspirationsmateriale. Det er beregnet

på at give dig en kort baggrundsinformation om emnet, som kan

hjælpe dig i din analyse.

I dette tilfælde består materialet dels af et uddrag af bloggen på

www.information.dk, dels forskellige fakta om dagbladet

Information.

Brug af inspirationsmaterialet

For det første kan du bruge uddraget af bloggen til at lade dig

inspirere af, hvordan andre skriver deres kommentarer. Hvad

virker, og hvad virker ikke? Hvilke tricks gør andre brug af for at

fange læsernes opmærksomhed, og hvordan argumenterer de

for deres sag?

For det andet kan du bruge informationerne om dagbladet

Information til at blive klogere på:

 Avisens politiske ståsted

 Avisens læsersammensætning ift. alder, uddannelse,

vaner, job osv.

I analysen har vi fx brugt disse informationer til at sige noget om,

hvilket medie Fredensborgs kommentar er trykt i, og hvilken

målgruppe teksten dermed sigter imod. Her så vi bl.a., at læsere

af Information i høj grad er venstreorienterede (SF, Enhedslisten

og Socialdemokraterne), der vil være tilbøjelige til at erklære sig

enige i Fredensborgs kritik af regeringens forbudspolitik.