Kirchoffs 1 . lov - Knudepunktsligningen
Denne ligning, der også kaldes ”strømloven”, gælder for samlinger i elektriske kredsløb og lyder således:
I en samling i et elektrisk kredsløb, er summen af strømmene til samlingen lig med summen af strømmene,
der løber væk fra samlingen.
Med andre ord:
I et kredsløb med konstante strømstyrker, er den samlede strømstyrke ind mod et knudepunkt lig med
den samlede strømstyrke væk fra knudepunktet.
Siden strøm er når elektroner løber gennem en leder, vil den altså ikke kunne lades op i et knudepunkt.
Strømmen bliver derfor bevaret. Det vil altså sige at i et knudepunkt i et elektrisk kredsløb løber der lige så
meget strøm ind i knudepunktet som væk fra knudepunktet. Det kan illustreres på denne måde:
I dette knudepunkt løber der to strømme ind - i2 og i3, og to strømme ud - i1 og i4. Ifølge Kirchhoffs 1. lov
må sammenhængen kunne skrives sådan:
i2+i3 = i1+i4
Når man tegninger pilene i sit knudepunkt, er det sådan set ligegyldigt hvilken retning de har. Har
strømmen den samme retning som pilen, vil strømmen nemlig blive positiv. Løber strømmen modsat
retning af pilen, vil den blive negativ.
Kirchhoffs 2. lov - Maskeligningen
Denne ligning, der også bliver kaldt spændingsligningen, og lyder sådan:
Summen af spændingsforskellene rundt (med eller mod uret) regnet med fortegn i forhold til den
selvvalgte retning rundt i masken er nul.