
Fosterdiagnostik og det perfekte barn Side 20 af 27
Selvom parret her siger: ,,nej tak” til fremtidens fosterdiagnostik, vil de gøre alt for ikke at få
et barn med Down syndrom, af egoistiske årsager. Da Martin Lunds arbejder består i at tage sig
af handicappede børn, og han dermed har set hvor meget det kræver af forældrene, ønsker han
sig ikke et barn med Down Syndrom. Denne nakkefoldsskanning er deres billet til at glæde sig
over det kommende barn, da det før har været en bekymret tid, hvor Malene har været bange for
at tabe barnet. Efter at have set resultatet af scanningen, hvor de har fået minimeret risikoen for
at få et barn med Down syndrom og har set barnet visuelt, er de nu klar til at fortælle hele
familien om deres kommende barn, og kan for alvor glæde sig til barnet kommer til verden.
Den anden artikel på siden, er den samme artikel, som jeg startede med at kommentere
,,Politikerne skal tøjle fosterdiagnostikken”, er mere konkret information, i forhold til de to
andre artikler i Politiken. Denne artikel handler, om hvordan et flertal i Det Etiske Råd ønsker, at
politikerne sætter en grænse for hvilke undersøgelser, der skal tilbydes til de gravide. Hvor andre
mener, at det er en læge, som skal tage denne beslutning. Der er ti ud af sytten medlemmer af
Det Etiske Råd, som mener, at politikerne skal gå ind og forhindre, at fremtidens
fosterdiagnostik bliver et tilbud til alle. Disse tilbud skal kun gives til kvinden efter en læges
anvisning. Teknologien vil, hvis ikke politikerne gør noget, snige sig ind og ende med at blive et
tilbud til alle kvinder, ligesom det gjorde med det tilbud vi har i dag. De sidste syv medlemmer
af Det Etiske Råd er ikke afvisende overfor, at fremtidens fosterdiagnostiske tilbud vil blive
tilbudt til alle gravide kvinder. Dette mener Gunna Christensen, da hun endvidere siger, at hun
ikke frygter, at antallet af aborter vil stige drastisk, da hun ikke mener, at kvinder vil vælge et
barn fra pga. kønnet. Temaet i denne artikel er, ligesom i den forrige artikel: ,,Hvem har retten til
viden om det ufødte barn?”, eksistentielle tema, som forholder sig til forholdet mellem liv og
død.
I denne artikel er afsenderen neutral og objektiv, man kan ikke se Kirsten Nilssons egen
holdning. Artiklen debatterer, vurdere og diskuterer i høj grad fremtidens fosterdiagnostik i alle 3
artikler og de dækker emnet godt. De både bruger hverdags mennesker, som kan beskrive
hvordan de ser på denne information, og samtidig benytter autoriteter til at vurdere Det Etiske
Råds rapport om fremtidens fosterdiagnostik: ,,Gunna Christensen tror ikke, at nye teknologier
vil få kvinder i stort tal til at abortere for små skavanker” (s.1) Dette mener hun, derfor tror
modtagerne også mere på det, og det giver mere troværdighed til artiklen, når det er en person,
med en længerevarende uddannelse, der kommer sine meninger og begrundelser. I dette tilfælde
Gunna Christensen, som er læge og professor.