
[navn fjernet] Levnedsmiddel A Afleveret
[navn fjernet] Bordbomberapport 18.12.09
Det forhindrede bordbomben i at vælte, men til gengæld ligner bordbomben ikke én der kan købes i
butikkerne. Den er grim og det er heller ikke praktisk med en plastikfod, der smeltes af luntens
flamme. Til gengæld spredtes konfettien meget jævnt i en radius på ca. 50cm. Vi gentog forsøget,
men opdagede, at konfettien blev spredt skævt. Det kan være træk i lokalet eller trykket fra
bordbomben, men ved nærmere eftertanke kan det også skyldes støttefoden, der gav et lille bug
netop som lunten var tændt. Vi fandt derfor på at sætte end metalskive i bunden i stedet. Til den
sorte bordbombe fandt vi en perfekt metalring med et hul til lunten. Begge løsninger kunne bruges.
Det gav en udseendesmæssig forbedring, mens bordbomben ikke væltede pga. metalskivernes vægt.
Vi eksperimenterede med cellulosenitratmængder fra 0,05g til 0,25g. Som sådan gjorde det ikke den
store forskel, men vi vurderede alligevel, at det var hensigtsmæssigt at anvende 0,25g. Det er dog
muligt, at noget af det blot brænder efter eksplosionen. Vi ville dog sikre os, at konfettien blev
spredt flot og jævnt og valgte derfor at fremstille bordbomberne med 0,25g nitrovat. Trykket ved
denne mængde er beregnet (se bilag 2) til 4,4atm’s overtryk ved den blå bordbombe og 4,27atm ved
den sorte bordbombe (da vægten af nitrovattet varierer en smule). Det tryk, der faktisk når at blive
dannet inden bomben eksploderer, er højest sandsynligt noget mindre. Vi er dog ikke i stand til at
beregne præcis det tryk, der vil få bordbomben til at sprænge. Det ville kræve en længere
forsøgsrække med mindre intervaller i mængden af nitrovat end den vi har udarbejdet. Vi prøvede
også at sætte et lille stykke klart tape på låget for at opnå større tryk inden låget sprængte af, men
det syntes vi dog ikke var en succes. Undervejs fik vi problemer med, at konfettien ikke blev spredt
ordentligt, men lå i konfettiholderen efter sprængning. Vi satte derfor konfettiholderen længere ned,
hvilket hjalp. Konfettien blev spredt jævnt inden for en radius af 40cm. Vi var dog stadig lidt
utilfredse med lyden. Det var en meget flad lyd. Vi prøvede med mere sprængstof, men der skete
ikke nogen markant forbedring (dog en forbedring fra forsøg 7 til forsøg 8). Jeg vil vurdere, at det
kan skyldes flere gentagne sprængninger, der kan have gjort, at låget ikke sidder så tæt som det
gjorde i de første forsøg, hvor lydstyrken var udmærket. Vi prøvede derfor også en rekonstruktion
af forsøg tre men det ændrede ikke lydstyrken. Til sidst nåede vi frem til en brugbar
sammensætning for den blå bordbombe: ca. 0,25g cellulosenitrat, ca. 0,5g konfetti, metalbund,
konfettiholder halvvejs nede i bordbomben. Resultatet var, at konfettien spredtes inden for en halv
meters radius. Ikke helt jævnt, stadig mere i den ene side. Det må nok vurderes, at paprøret er savet
skævt, da det var et problem, der var til stede i hele eksperimentrækken. Lyden var tilpas og lågets
højde var under 2m. Bordbomben opfyldte dermed vores krav.