Studiekompasset.dkKlasse: EUD (og HG) 2. år · Fag: Andet
Læring
Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 1
Indholdsfortegnelse
Indledning: ......................................................................................................................................................... 2
Problemformulering: ......................................................................................................................................... 2
Hvordan kan vi bruge Howard Gardners teori om de mange intelligenser og flow modellen i vores arbejde
som Pæd,ass? .................................................................................................................................................... 3
Den ”frie” leg: .................................................................................................................................................... 7
Hvordan kan vi arbejde motiverende i forhold til læring? . .............................................................................. 8
Inklusion/Eksklusion: ....................................................................................................................................... 10
Motivation: ...................................................................................................................................................... 10
Hvordan kan vi anerkende, motivere og Inkludere børn i deres læring: ........................................................ 11
Børnemiljø: ...................................................................................................................................................... 13
Forældresamarbejde i forhold til børns læring: ............................................................................................ 16
Konklusion: ...................................................................................................................................................... 17
Forløbbeskrivelse: ........................................................................................................................................... 18
Begrebsdefinitionsliste: ................................................................................................................................... 19
Litteraturliste: .................................................................................................................................................. 22
Læring
Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 2
Indledning:
Vi har valgt emnet læring i et bredt perspektiv, fordi vi gerne vil blive klogere på hvilke elementer
der er relevant for en læringsproces. Læring er et stort område, så derfor har vi valgt at se på flere
aspekter som vi synes er vigtige i forhold til hvordan vi som Pæd, ass. kan højne SFO børns læring,
og hvilke elementer der kan sænke den. Jo flere metoder vi som pædagogiske assistenter kender
til, jo mere rustet er vi til at formidle den viden i praksis. Samt at tilrettelægge aktiviteter til det
enkelte barn, så vi derud fra kan sammensætte en optimal læringsproces.
Problemformulering:
Hvilke elementer kan højne eller sænke børns læring i alderen 6-10 år ?
Hvordan kan vi bruge Howard Gardners teori om de mange intelligenser og flow
modellen i vores arbejde som Pæd,ass?
Hvordan kan vi arbejde motiverende i forhold til læring?
Hvordan kan vi anerkende, motivere og Inkludere børn i deres læring?
Hvilken rolle har forældrene i forhold til børns læring?
Læring
Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 3
Hvordan kan vi bruge Howard Gardners teori om de mange intelligenser og flow
modellen i vores arbejde som Pæd,ass?
Følgende afsnit er inspireret af: Gardner (2007), Hansen (2003) Noter fra undervisning.
Den amerikanske psykologi professor Howard Gardners (1943) teori om de mange intelligenser
udviklede sig i 1981, da han mener at vores samfund er i konstant forandring og at vi som
mennesker skal kunne begå sig både socialt og fagligt, i en multikulturel verden.
Teorien er et modstykke til mensa’s intelligens måling, hvor der udelukkende bliver lagt vægt på
en logisk-matematisk intelligens. Gardner har så at sige udvidet kvoten for hvordan og hvornår
man lære. Han mener at intelligens ikke kun er en høj IQ, men at vi alle hver især har en medfødt
forudsætning for at lærer inden for et eller flere områder. Gardners mange intelligenser har hver
især deres retningslinjer. Han mener at menneskets kognitive processer hviler på følelser,
opmærksomhed og aktivitet, og at vores udfoldelse og læring sker i et socialt fællesskab med det
enkelte menneskes bevidsthed, indre forestillinger og vilje. Det er vigtigt at slå fast at
de ”medfødte” intelligenser er under udvikling hele livet men, at de lige så godt kan blive hæmmet
alt efter hvordan barnet bliver stimuleret af miljø og omgivelser. Derudover skal man vurdere om
udviklingen er relevant i forhold til det samfund og den religion barnet vokser op i.
Intelligenserne: Som Pæd,ass kan du arbejde
med :
Sproglig intelligens: Evnen til at bruge og lytte til sproget
på en lydhør og hensigtsmæssig måde,
at opbygge grammatiske sætninger.
Logisk-matematisk intelligens:, Evnen til at gennemskue
og løse problemer
Spatial/ visuel og rumlig intelligens:
Evnen til at forholde sig til afstande og rumlige forhold
Højtlæsning, huske- vende spil,
picktogrammer og andre sprogspil.
Børnenes sproglige kompetencer
udvikles og styrkes i samspillet med
andre børn igennem leg og daglige
aktiviteter.
Regning, tegning, puslespil, tal spil
som yatzy og kalaha. Være spørgende
og undersøgende.
Arbejde med farver, billeder og
medier. Se for at skabe. Have
kendskab til former og figure.
Læring
Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 4
Kropskinæstetisk intelligens
Evnen til at koordinere kroppens reaktioner
Musisk intelligens:
Evnen til at skelne mellem toner, melodier og rytmer
Social intelligens, Interpersonel intelligens:
Evnen til at iagttage forskelligheder og til at
indgå i socialt samspil
Personlig intelligens, Intrapersonal intelligens:
Selv refleksion, evnen til at skelne mellem
forskellige følelser
Naturalistisk intelligens (ny):
Skelne mellem arter, have kendskab til
forskellig natur fænomener, klima og landskaber
Bevidstheden og eksistens intelligens (ny):
At opfatter, iagttage og forarbejde selvet.
Skelne mellem følelser, intentioner,
adfærd og stemninger.
Arbejd Idræt og bevægelse ind i
hverdagen. Lav stafetter, sanse lege,
kontakt sport, balance lege og
konkurrence. Have kendskab til taktik,
teknik, regler og værdier. At udvikle
eget kropsbillede.
Rytmik, sang, dans og skabe egen
musik ved brug af instrumenter og ting
i hverdagen fx stomp.
Hjælpe med at skabe lege relationer på
kryds og tværs af kulturer og
interesser. Læren om empati, respekt,
konfliktløsning, mangfoldighed og
solidaritet At forstå, accepterer og
vurdere regler og normer. At indgå og
tilpasse sig forskellige roller.
At give plads og rum til barnets
selvfordybelse og individuel leg. Lære
dem om rammer og struktur. Give dem
ansvar til at tage initiativ.
Naturen ind i institutionen, lære
børnene om sammenhænge mellem
natur og liv. Have kendskab til planter
og dyr, natur fænomener og klima
forandring. Mærk miljøet.
Arbejde med egne følelser, ansigts
udtryk og kropssprog, fx ved brug af
spejle eller to og to. Læren om jordens
opbygning, evolution eller gud? Ens
plads i samfundet og dertil læren om
moral, etik, normer og værdiger.
Læring
Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 5
(de to sidste intelligensers udformning er meget kulturelt bestemt, altså der er forskel på de ting vi
lære om natur og fænomener i Afrika og de ting vi lære om i den vestlige verden.)
Vi mener at, vi som Pæd, ass kan arbejde med teorien om Howard Gardners mange intelligenser
ind i vores planlægning af aktiviteter og lege. Vi vil illustrere dette ved et eksempel med en skovtur
med SFO’en:
Intelligens:
- Kropskinæstetisk: Vi går to og to ud til skoven fra SFO’en. Der er fri leg i skoven og rig
mulighed for udfoldelse som at klatre i træer, på stubbe og løbe op og ned at eventuelle
bakker. Man kan derud over igangsætte lege som dåseskjul.
- Naturalistisk: Når man er i skoven er det jo oplagt at tale om de forskellige ting man finder i
skovbunden, de nye dufte og skiftende farver. Vi kan lære og vise børnene
sammenhængen mellem planter og liv.
- Eksistens og bevidsthed: denne intelligens Kan man med fordel sætte sammen med den
foregående intelligens i forhold til en skovtur, det giver mulighed for at lære børnene om
liv, planter, dyr og måden vores jord er opstået.
- Logisk - matematisk: Ved fx at klatre i træer eller på stubbe, kan vi lære børnene fx om
tyngdekræft, hastighed og vinkler/grader.
- Musiske: Kan vi højne ved fx at lytte efter fuglenes fløjt. Vi kan igangsætte lege hvor man
skal lytte sig frem til hinanden med bind for øjnene.
- Sproglige: Vi skal sætte ord på alle de ting vi finder, vi kan eventuelt tage tingene med hjem
i SFO’en og lave plancher og lave en fanisering med alle de fine ting.
- Interpersonel: Ud over de aktiviteter vi sætter i gang skal der selvfølgelig være plads til
individuelle lege, skoven i sig selv sætter en god ramme for leg og giver mulighed for nye
relationer.
- Intrapersonel: Selvom skoven giver grobund for fælles lege, er der også rig mulighed for at
fordybe sig og fantasere/ dagdrømme. Som Pæd, ass kan vi fx tage tæpper med og lade
børnene ligger og slappe af og eventuelt fortælle historier imens de fx massere hinanden.
På denne skov tur, er der som vist ovenover, lagt vægt på at vi som Pæd, ass skal tænke på
at dette kan højne muligheden for læring hos SFO børnene. Vi ved at jo flere intelligenser vi
tænker ind i planlægningen, gør at vi kan ramme børnene der hvor de er, og kan få flere til
at deltage og på den måde højner vi børnenes lyst til at lære. Derudover har vi i SFO’en en
større mulighed for at lægge vægt på intelligensernes udvikling i forhold til i folkeskolen.
Læring
Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 6
Flow:
Vi mener at når man som pæd, ass. planlægger
aktiviteter, er det vigtigt at man dels ser på børnenes
relationer, men også ser på det/de enkelte barns
udviklingstrin. Man skal tage højde for det enkelte
barns stærke sider og svagheder og derud fra
tilrettelægge legen/aktiviteten. Man kan altid have
Mihaly Csikszentmihalai’s (Mr. Miyagi) flow model i
tankerne. Modellen flow er en betegnelse for en
positiv tilstand hvor der er balance mellem barnets
færdigheder og den udfordring der skal løses. Når et
barn er i flow kan det visse sig ved bla. mangel på
tidsfornemmelse, man glemmer tid og sted fordi
koncentrationen og opmærksomheden er fuldstændig i nuet, samtidig højnes barnets motivation
for at løse problemet/udfordringen og oplever man ofte at barnet bliver ved og ved. Til det
forhåbentlig munder ud i en succes oplevelse. Samtidig, hvis udfordringen ikke er tilpasset barnets
færdigheder, kan barnet opleve en følelse af kedsomhed, som hurtigt visser sig ved koncentrations
besvær eller manglende lyst til at deltage. Hvis aktiviteten derimod er for svær, indtræder en
følelse af utilpashed og måske angst. Man skal som Pæd. ass være opmærksom på
sværhedsgraden af det igangsatte aktiviteter så vi rammer børnene hvor de er, så vi kan optimere
mulighederne for læring.
For at illustrere teorien om flow i praksis har vi valgt at inddrage et eksempel fra en af vore
tidligere arbejdspladser:
Cykel-projekt i SFO’en der strækker sig over 14 dage, 5 timer om ugen.
Målet for projektet:
Børnene skal have viden om færdselsreglerne, kendskab til skilte og signaler. Læren om faren ved
fart. Derud over håber vi på at vække børnenes interesse for bevægelse og ny udfoldning.
Desuden vil vi med projektet skabe et fælles tredje mellem børnene og eventuelle nye og andre
relationer.
Redskaber:
Børnene skal have egen cykel og hjelm med. Vi har arrangeret én politi mand til at tjekke alle
børnenes cykler og sørge for eventuelle mangler. Vi vil sørge for refleksveste, skilte til legepladsen,
ekstra reflekser, sandwich, frugt, saftevand og diplomer.
Læring
Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 7
Uge 1:
I den første uge vil vi blive i SFO’en og male vej skilte til legepladsen, lave simple øvelser som at
række hånden op og ud til siden. Derud over vil vi gå ture i mere trafikerede områder for at lære
signalerne.
Uge 2:
Vi starter ugen med besøg fra politi manden, Får tjekket cyklerne også Er det tid til at komme op
på cyklerne og ud i trafikken.
Vi har planlagt en tur i nærområdet og ud til skoven hvor projektet bliver afsluttet med medbragte
sandwich, frugt, saftevand og ikke mindst diplomer til børnene.
Vi vil i den følgende uge evaluere projektet sammen med børnene, så vi kan lave eventuelle
forandringer til næste gang.
Vi oplevede at børnene fik en rigtig god oplevelse, og at udfordringen hverken var for svær eller
for nem, men at det var svarende til SFO børnenes pågældende udviklingstrin. Vi mener projektet
var vellykket fordi børnene var i flow.
Den ”frie” leg:
Inspireret af Samuelsson & Sheridan (2002)
Den ”frie” leg er meget vigtig at holde fast i, da børnene går i skole hele dagen, og at de selv har
ret til deres ”fri” rum i selvvalgt leg. Det er også igennem legen at barnet får selvstyre og udvikler
kreativiteten, samt at legen afspejler sig hverdagslivet og giver et klart billede af, hvilken rolle og
plads i hierarkiet det enkelte har i gruppen. ved at man observerer legen gør at vi får større
forståelse for barnets sociale identitet. I den frie leg kan fantasien blomstre og er samtidig godt for
både sundhed, velvære og læring.
Igennem leg får vi aktivitet og bevægelse i hverdagen.
Legen afspejler den kultur, de vokser op i.
Igennem den frie leg udvikler børnene deres handlekompetencer:
Alt i livet handler om vores handlekompetencer, hvordan vi reagere i de forskellige sammenhænge
i forhold til miljø, mennesker og forskellige situationer som er med til at udvikle os.
Vi syntes det er vigtig at holde fast i den frie leg i SFO’en, fordi børnene lærer af hinanden i det frie
rum. Børnene har brug for at, få lov til at tage ansvar for dem selv og sætte lege i gang..
Læring
Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 8
Vi kan se at børn opnår erfaringer, de udforsker, afprøver og anvender deres fantasi på en sådan
måde at de lærer sig selv at kende og udvikler selvtillid og selvværd. De lærer at klare udfordringer
og udvikler færdigheder i at kommunikere. Derudover socialiseres de gennem legen, de lære at
skabe og vedligeholde venskaber. Læren at afstemme egne behov og idéer i forhold til andre. De
lærer om regler og normer for socialadfærd.
Der til skal det siges at ikke alle børn har samme mulighed for at kunne indgå i den frie leg med frie
rammer, derfor kan det være en nødvendighed at man som Pæd, ass er en støtte for netop disse
børn, så alle har de samme forudsætninger for at indgå i den frie leg.
Hvordan kan vi arbejde motiverende i forhold til læring? .
Ifølge Hans Henrik Knoops (lektor pæd. Universitet) har det meget at sige hvordan man har det, jo
bedre man har det, jo bedre lærer man og jo mere kreativ er man oftest.
Der findes ifølge Hans Henrik Knoops 3 forskellige slags lykke, som han har delt op på følgende
måde:
1. ”Det rare liv” som er kropsligt velvære, musik og visuel æstetik. Gode oplevelser der giver
tryghed og hygge, og det er ikke sikkert at læringen og dette fremmer meget, men man
lære at være tryg som er en vigtig forudsætning for læring.
2. ”Det engagerede liv”
Det kan være hvis børnene er opslugt af at spille fodbold eller lege som gør at de helt
glemmer tid og sted som også er gode rammer for børnenes udfoldelse.
- Det er det børn oplever, når de er inde i legen der gør legen læring
3. ”Det meningsfulde liv”, det er en fornemmelse af at være en del af et større projekt og en
del af et socialt fællesskab.
Når man arbejder med børnekultur vil det være bedst at både børn og voksne oplever alle 3
former for lykke.
Børn har brug for at vi voksne sætter rammerne for dem. For børn der oplever at de voksne
ikke sætter rammer, for indirekte signaler om at de ikke kan være trygge ved hvad der foregår,
og at de er ligegyldige, og vil børnene selv etablere deres egne regler og ske danne
subkulturer og klikker pga. den manglende orden.
Læring
Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 9
for at vi kan arbejde motiverende i forhold til læring i SFO’en mener vi at det kræver at vi
som Pæd. ass:
- Forbereder
- Selv ”brænder” for det så børnene kan mærke det
- Tør tænke ud af boksen som fx at øve sprogstimulering ved at lave et stort tastertur de
skal hoppe ord på. Altså at man prøver at få kreativiteten und så det rammer flere børn,
ved at gøre det på anderledes måder
- At skabe rum, så trygheden og venskaber kan vokse
- Give succes oplevelser, de bliver udfordret, og får en følelse af at høre til
fællesskabet
- Være anerkendende, støttende og reflekterende
Vi er meget enige i det overnævnte.
Camilla og Nicklas har begge haft en succes oplevelse i et 2 ugers projekt der omhandlede
indianere og deres kultur.
Projektet var planlagt fra start til slut og aktiviteterne havde børnene været med til at vælge. Vi
havde tilpasset alle aktiviteter ud fra dagens historie, fx vi lærte dem om totem pælen og derefter
fik de lov til at bygge deres egen, så der kom en rød tråd igennem projektet. Alle børnene fik deres
egen indianer navn og der blev lavet mad over bål hver dag, og vi tilbragte næsten alle dage
udendørs. Der var planlagt manddoms prøver og jagt for drengene og indianer dans for pigerne.
Alle de ovennævnte punkter blev i dette projekt blev prioteret, og det betød at der var et kæmpe
engagement både blandt børn og voksende. Indlevelses evnen var enorm og alle have lyst til at
deltage. Vi mærkede at børnenes nysgerrighed var tændt og at de alle havde lyst til at deltage
også selvom det var helt nye udfordringer og aktiviteter.
Læring
Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 10
Inklusion/Eksklusion:
Inklusion: betyder at man bliver regnet med ind, altså at man indgår i fællesskabet.
Hvorimod
Eksklusion: har 2 betydninger, en positiv og en negativ. Den negative betyder at der er tale om at
udelukke, eller at holde nogen ude. Hvor at den positive måde at ekskludere på, er at man tager
det pågældende barn ud af det store fællesskab, og sætter det i et mindre fællesskab, da man på
denne måde kan styrke barnets kompetencer, til at kunne indgå i det større fællesskab, senere
hen, eller på længere sigt.
Så man kan sige at man kan blive nød til at ekskludere for senere hen at inkludere.
En grundlæggende forudsætning for læring er social deltagelse. Og for at kunne deltage socialt
kræver det at børnene har de sociale kompetencer der skal il for at indgå i fællesskabet, da vi ved
at det spiller en stor rolle i forhold til indlæring og læring.
Så de pædagogiske opgaver er at sørge for at inkludere børnene i aktiviteterne på bedst gavnlige
måde for barnet og gruppen. Så hvis man fx har et barn med vanskeligheder kan det være en ide
ikke ar tage i hallen med en stor flok børn, men at tage højde for at barnet bedre kan begå sig i en
mindre gruppe, så barnet kan blive trygt der og senere hen få de færdigheder til at indgå med
resten af gruppen.
Motivation:
Vi mener at det er vigtigt, at vi arbejder ud fra at motivere børnene til læring, man kan fx tage i
skoven og fortælle om de forskellige årstider, dyrene i skoven og sammenhængen mellem planter
og liv i stedet for bare gå en tur i skoven. Vi har ansvaret for at give dem noget med i deres bagage
og udfordre deres nysgerrighed. Man kan også lave forskellige tema uger hvor man har fokus på
nogen valgte emner som er relevante for deres udviklingstrin. Det også vigtigt at pædagogerne går
ind til tingene med interesse og en gejst som motiverer børnene og invitere dem til læring, og man
viser man har styr på hvad der skal foregå og være forberedt. Vi skal sørge for børnene deltager i
det vi sætter i gang, guide dem og anerkende det de udretter i de givne situationer. Vi skal huske
at evaluere, gerne med børnene efter aktiviteten, spørge ind til hvad de fik ud ad det vi lavede, om
de har haft det sjovt og om de vil lave lignende ting igen, eller om der noget der skal laves om. At
Læring
Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 11
få børnene til at sætte ord og følelser gør de får en større refleksion/læring af hvad de har fortaget
sig.
Hvordan kan vi anerkende, motivere og Inkludere børn i deres læring:
I vores arbejde med børn oplevede jeg en situation som gav grund til eftertanke, bliver
børnegruppen inkluderet optimalt? Er der læring for børnene på SFO’en for den her børnegruppe?
Jeg arbejdede på det tidspunkt i et stueopdelt hus hvor der var ca. 25 børn på hver stue. På grund
af besparelser og manglende lokaler blev det besluttet at vi skulle modtage 7 nye børn med
særlige vanskeligheder som ADHD, spastiske lammelser og tale besvær. De skulle indgå i huset
med deres egne støtte pædagoger og gå på deres egen stue. Dette var en svær situation som
medarbejder for vi fik af vide vi ikke skulle passe dem, men alligevel var de i huset, og efter kl.
16.00 gik støttepædagogerne. Så skulle de passes af os og vi havde ikke det store kendskab til dem,
da de ikke rigtigt kom med til fælles aktiviteterne, og vi fik ikke den store information fra
støttepædagogerne hvilke vanskeligheder og behov børnene havde. Efter noget tid blev der holdt
nogle møder med støtte pædagogerne omkring at få dem inkluderet i resten af huset, og vi
prøvede også nogle forskellige metoder og tiltag i at få dem inkluderet i aktiviteter, bl.a. fordi de
mest sad inde på stuen og sjældent kom ud fra stuen i hverdagene fik ikke dannet relationer med
de andre børn i huset, og blev aldrig rigtigt en integreret del af huset.
Konklusionen på dette synes vi er at disse børn burde slet ikke være endt på denne her SFO på
grund af deres særlige vanskeligheder, men det gjorde de fordi der skulle spares i kommunen. Nu
når de så var der, virkede det som om at pædagogerne hellere ville arbejde koncentreret med den
lille gruppe børn for sig selv måske fordi at når de prøvede inkludere dem i resten af huset gik det
ofte galt fordi de var udadreagerende over for de andre børn, og de havde virkelig meget at se til
med den børnegruppe. Men alligevel burde de have gjort mere for at få dem inkluderet i huset
end de gjorde.
Inklusion er en vedvarende proces der retter sig mod alle institutionens børn, ikke kun dem, der er
i farezonen for eksklusion. For at være inkluderet skal de tre grundlæggende inklusionskriterier
være opfyldt, før at man kan kaldes for ”inkluderet”.
Læring
Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 12
Er man inkluderet, når man som barn med ADHD er del, af en lille adskilt gruppe i institutionen. fx
en specialenhed, hvor barnet udadtil har det godt. Svaret er nej. Man kan have det nok så godt og
få nok så meget ud af dagligdagen i institutionens specielenhed, men i det store hele er man ikke
inkluderet, idet man ikke er tilstede i alle institutions arenaer, men mere bliver holdt inde på stuen
med specielpædagogerne og de andre ADHD børn. Men der kan godt være tale om inklusion inden
for rammerne af specialenheden. Inden for disse rammer kan det enkelte barn have gode
muligheder for tilstedeværelse, deltagelse og læring og i øvrigt have et godt liv efter
omstændighederne. Men der ikke tale om inklusion i det store billede. Barnet vil jo ikke komme i
kontakt med de andre af husets børn, barnets sociale kompetencer vil ikke blive stimuleret på
samme måde som hvis det indgik på samme præmisser som resten af husets brugere. Barnet vil
måske endda mere føle/lære at de er specielle og anderledes fordi de ikke bliver inkluderet i
resten af børnegrupperne, og når de så i nogen situationer bliver inkluderet fx i større aktiviteter
vil de ikke være trænet nok i at være sammen med de andre børn, og højst sandsynligt blive
udstødt på grund af deres manglende læring i at være sammen med andre børn. Børn aflæser
hinanden lynhurtigt og de vil hurtigt mærke de er anderledes, så om det børn med vanskeligheder
eller ej, eller begge ting er det vigtigt man arbejder ud fra at inkludere alle i institutionen, for alle
børnenes skyld.
Tilstedeværelse
Deltagelse
Læring
Læring
Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 13
Børnemiljø:
Følgende afsnit er inspireret af Sheridan & Samuelsson(…)
Børnene påvirker omgivelserne og omvendt, så derfor kan man sige, at børnemiljøet skabes af den
gensidige påvirkning, børnene og omgivelserne imellem.
De fysiske, psykiske og æstetiske forhold skaber børnemiljøet.
Børnemiljøet handler om, hvordan børnene trives med hinanden, de voksne og de rammer
børnene færdes i både inde og ude. Børnemiljøet skal være udformet sådan så at børnenes læring,
trivsel og udvikling støttes, stimuleres og udfordres. Børnemiljøet bør være udformet
børnenes udvikling styrkes gennem læring, leg kreativitet og fantasi.
Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø er ofte sammenhængende og har en stor indflydelse
på hinanden. Eksempelvis har dårlige faciliteter og inventar en negativ påvirkning på både det
æstetiske og psykiske miljø.
Det fysiske børnemiljø:
Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs og herunder
sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. Det drejer sig blandt andet om sundhed, ergonomi,
pladsforhold, faciliteter, materialevalg, inventar, indretning, indeklima, hygiejne, udearealer,
lysforhold, ventilation og kemiske påvirkninger fra eksempelvis materialer og rengøringsmidler.
Det æstetiske børnemiljø:
Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan omgivelserne påvirker børnene i dagligdagen. Det
har betydning for, om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted at være, og om børnene
inspireres og får lyst til at udfolde sig. Et motiverende æstetisk miljø giver børnene positive og
udfordrende sanseoplevelser.
Det psykiske børnemiljø:
Det psykiske børnemiljø drejer sig om, hvordan børnene trives med hinanden og med de voksne,
og det handler om dynamik og sociale kompetencer i børnegruppen. I et godt psykisk børnemiljø
Læring
Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 14
bidrager fællesskab, venskaber, tryghed, tillid, omsorg, medbestemmelse, rummelighed og
udfordringer til en positiv hverdag.
Trivsel:
Trivsel er et udtryk for følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved at være sammen
med andre. Begrebet bruges meget i forbindelse med vurderinger af børns udvikling. I nyere
børneforskning bliver trivselsbegrebet brugt i forhold til barnet egen vurdering af:
sine sociale tilhørsforhold til fx sit forhold til kammeraterne og sit netværk (også digitale)
om det har nogle at betro sig til (fortrolighed med andre)
om det er omgivet af ansvarlige voksne, der viser omsorg, holder aftaler og ikke svigter
går i en institution, hvor der er godt at være.
Vi mener det er meget relevant det Samuelsson & Sheridan skriver omkring det æstetiske miljø. Vi
bliver alle påvirket af farve valget, belysningen, rummets opbygning. Vi syntes det er vigtigt at man
kan føle sig hjemme og godt tilpas. Rummet skal indbyde til forskellige aktiviteter, lege og
selvfølgelig give plads til fordybelse. Materiale valget påvirker børnene til at finde deres niche og
skabe evt. nye lege relationer.
Dagtilbudsloven 2007.
Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel,
sundhed, udvikling og læring.
Det vil sige, at danske børn lovgivningsmæssigt er sikret ret til at gå i dagtilbud, hvor de voksne i
den pædagogiske praksis sigter mod at skabe og fremme betingelserne for et børnemiljø, der har
høj kvalitet for de nærmeste brugere, nemlig børnene.
Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en
kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøet skal vurderes
Læring
Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 15
i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages alt efter børnenes alder og
modenhed.
Dagtilbuddets leder skal inddrage forældrebestyrelsen i arbejdet med børnemiljøvurderingen.
Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre børnemiljøvurderingen.
Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at børnemiljøvurderingen revideres minimum hvert tredje
år, og når der sker ændringer, der har betydning for børnemiljøet.
Børneperspektivet:
I Dagtilbudsloven er det slået fast, at danske børn har ret til ytringsfrihed, medbestemmelse og
indflydelse på deres hverdag i det dagtilbud, de går i.
- Når man forsøger at se og tolke børnemiljøet i et børneperspektiv, så kan børnemiljøvurderingen
blive et redskab til udvikling af den pædagogiske praksis i dagtilbuddet ud fra de nærmeste
brugeres oplevelser og opfattelser af den pædagogiske kvalitet. Dette giver mulighed for at få øje
på nye udviklingsmuligheder i den pædagogiske praksis. Med forskellige metoder og med en
indstilling, der fokuserer på børneperspektivet, vil det være muligt at inddrage alle børns også
små børns egne oplevelser og lade dem udtrykke deres mening, siger Inger Nielsen.
I forhold til børns indlæring i deres miljø og æstetik i institutionerne er det vigtigt pædagogerne
sætter fokus på følgende ting, for at børnene bliver stimuleret på områderne.
Det skal være for børn
Det skal være funktionelt (hvert rum har sin funktion og skal signalere det)
Der skal være smukke steder
Der skal være magiske forundringssteder, der pirrer børnenes nysgerrighed
Det skal signalere hygge og hjemmelighed
Der skal være foranderlighed
Der skal være sanseudfordringer
Der skal være mange små legerum i de store rum
Der skal være plads til ro og fordybelse
Der skal være forskel på inde rum og ude rum og brugen af disse.
Læring
Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 16
Aktiviteterne skal afspejles i rum og på vægge
Børn skal have indflydelse på brugen af rummene/fylde dem ud på deres måde
Det er nogen af de ydre rammer som er gode for børns udvikling. Pædagogens opgave er at
børnene får et varieret institutions liv.
Forældresamarbejde i forhold til børns læring:
Følgende afsnit Inspireret af Wistoft (2012)
Det er vigtigt i forhold til læring at rammerne er i orden. Fx sådan noget som søvn og kost spiller
en stor rolle, hvis barnet kun lever af lyst brød og søde sager vil energi niveauet falde sigt, og
hvis man ikke får den rigtige søvn ca. 8 timer dagligt vil barnet blive træt, uoplagt og
indlæringsevnen vil ikke være det samme som hvis disse ting var i orden. Derfor er det vigtigt at
forældrene også er banen i forhold til deres børn og kunnen. Anerkendelse, forståelse og
selvværd er også en forudsætning for barnets læring. Udseende og vægt har stor betydning for de
børn der er overvægtige, og spiller dermed også en afgørende rolle for deres selvværd og trivsel i
hverdagen, samt deres mentale sundhed. I mange familier som har en travl hverdag, spiller
følelserne omkring maden en stor rolle. Nogen forældre betaler sig fra tidsmæssige problemer og
manglende opmærksomhed ordentlig mad og gode måltider, og nogen har ikke tid til at
tilberede mad eller spise med børnene så ansvaret for mad og måltider overlades til børnene selv.
Andre undersøgelser (Samuelsson & Sheridan 2002) viser at forældre der insistere at børnene
spiser under måltidet sikre dem daglig adgang til frugt og grønt, tænker på at reducere fedt osv.
ved at styrke børns mentale sundhed og deres holdning til dem selv og deres krop kan der
frigives resurser, så de lære at tage hånd om de problemstillinger der knytter sig til overvægten og
til at leve et sundere liv, samtidig vil deres evner og kompetencer i forhold til at kunne forandre
ting, have betydning for deres vægt, selvværd, kammeratskaber og familieliv. når det psykiske
er på plads vil barnet have meget nemmere ved at modtage læring.
Vi mener at vores pædagogiske opgave er at skabe strukturerede og sundhedsfremmende rammer,
socialt samvær, nærvær, tid til at lave rammerne for børnemiljøet.
Vi går ind for et godt forældre samarbejde, da vi har brug for at de støtter op om børnenes læring,
udfoldelse og aktiviteter i hverdagen.
Læring
Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 17
Konklusion:
Læring sker hele tiden Så vi kan aldrig helt få styr på og vide hvilken viden børnene tilegner sig. Der
kan godt være situationer, hvor vi vil formidler en læring, men børnene samler en sekundær
læring af det vi ville. Børn lærer her og nu og på deres egen måde, to børn kan lære noget
forskelligt af samme situation.
Howard Gardners teori om de mange intelligenser underbygger, at der skal mange vinkler til for at
ramme alle, og at verden skal præsenteres gennem forskellige indgangsvinkler. De skal lære med
alle sanser. De skal bruge hele kroppen. De skal bombarderes med en bred vifte af udtryksformer.
Rum og vægge der taler til os.
Betydningen for børns indlæring i miljø og æstetik er at de igennem de arenaer får erfaringer i
hvad de er gode til, bruger kroppen og fantasien, lære at navigere i de forskellige arenaer og lære
blive klog på noget man måske ikke var interesseret i før det blev præsenteret. Børnene lære at de
ikke er perfekte til alting, ofte laver man det, man er god til fx spille fodbold dagen lang. Men når
pædagogerne arbejder ud fra at børnene skal inkluderes i alle husets aktiviteter vil barnet blive
stimuleret på mange flere områder.
I dette projekt har vi lært, at der er mange faktorer der spiller ind i forhold til børns læring. Hvis vi
skal lave et optimalt læringsmiljø for SFO børn, er det vigtigt at de basale behov som mad, nok
søvn og engageret forældre da det spiller en kæmpe rolle. Hvis disse behov ikke er opfyldt vil
barnets mulighed for læring blive sænket. Derimod hvis de basale behov, fysiske og psykiske
rammer er tilstrækkelige vil barnets motivation og lyst til læring blive højnet. Dertil skal det siges
at vi som Pæd. Ass. også har en stor betydning i børns læring, engagement og socialisering. Det er
os der skal lave en ramme der er struktureret og velovervejet, da det ellers giver utryghed blandt
børnene
Læring
Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 18
Forløbbeskrivelse:
Man:
Vi blev hurtigt enige om at finde frem til vores emne læring.
Vi startede med at lave en brainstorm over alle vores tanker og refleksioner. Vi blev hurtigt enige om hvad
vi ville skrive om.
problemformuleringen og underpunkterne fik vi godkendt af vores lærer Erik.
Vi aftalte at vi skulle arbejde på Helsingør bibliotek de efterfølgende dage.
Tirs:
vi gik igang med vores opgave på biblioteket (i Helsingør (Værftet i Helsingør))
Vi lånte 7 bøger og uddelegeret opgaverne imellem os.
Vi tilegnede os en masse konkret ny viden om emnet og havde en masse gode dialoger.
Vi var fælles om de forskellige opgaver og arbejdede som en helhed.
Ons:
-||-
Tors:
Skærtorsdag.
Fre:
Langfredag.
Man:
2. påskedag.
Tirs:
Vi kom tilbage på skolen og arbejdede videre og fik vejledning af Eva.
Ons:
Vi var i gang med en skrive fase og redigering af opgaven.
Læring
Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 19
Tors:
Vi rettede det sidste på opgaven og planlagde film fremlæggelse. Desværre gik vores computer i ged så vi
kom til at aflevere den forkerte opgave. (vi har den rigtige opgave, som lærer kan få hvis de vil have det)
Fre:
Optagelse af film.
Lør:
Redigering af film.
Søn:
-||-
Begrebsdefinitionsliste:
Anerkendelse:
I moralsk forstand ikke blot at anerkende et menneske for en særlig indsats, det har gjort, men
grundlæggende at anerkende det som en person. Det vil sige at betragte forholdet til det andet
menneske som et gensidigt forhold mellem ligeberettigede parter.
Selvværd:
Selvværdsfølelse, følelse og oplevelse af at være værdsat som den man er og at have ret til at
være den man er. begrebet angår relationen til andre mennesker og udvikles derfor gennem
andres ubetingede værdsættelse af personen, således som denne er. Grundlægges i barndommen,
men kan svækkes eller styrkes hele livet.
Stimulering/ stimuli:
Påvirkning med henblik på at udvikle sanser, sprog, fysik osv.
Kognitive processer:
De kognitive processer beskriver, hvad der sker i vores hjerne, når vi: sanser. Opfatter, husker,
tænker, løser problemer, lærer og beslutter. Det vi gør i en dagligdags situation.
Færdigheder:
Praktisk kunnen fx at svømme kører bil eller læse. Kan sjældent forklares i ord og kaldes derfor
også tavs viden til forskel fra viden i form af kundskaber og metoder, som oftest kan forklares med
Læring
Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 20
ord. Læres gennem en række faser fra at forstå opgaven og målet over en lang træningsfase til
beherskelse.
Multikulturel:
(lat. multi- + kulturel), som er sammensat af el. vedrører adskillige kulturer.
Refleksion:
Ordet refleksion kommer af det latinske ”reflexio”. Det betyder at bøje tilbage. Normalt bruges
ordet primært om at tilbagekaste lyd eller lys som sendes mod en skærm eller en genstand.
Skærmen reflekterer lyset siger man. I denne sammenhæng benytter vi ordet i betydningen at
kaste ”erfaringens eller bevidsthedens lys”. Refleksionen modvirker, at man blot bevidstløs kører
derudad uden at se sine handlinger, holdninger og fordomme efter i sømmene.
Mental sundhed:
(lat. mentalis, af mens sind), sjælelig; vedr. tankerne og sindet. sundhed er en positiv tilstand, der
findes hos levende væsener, og som har betydning for vitale funktioner
Kompetencer:
Holdninger, viden, kundskab, færdighed. Evnen til at udføre en opgave.
Sundhedsfremmende:
Hvordan man fremmer sundheden både psykisk og fysisk
Motiverende:
I en bred pædagogisk betydning tænkes på barnets interesse og energi.
Intentioner:
Bestræbelse på at gennemføre en bestemt handling
Æstetik:
Bruges også om alt, hvad der knytter sig til "det æstetiske" og dermed til vores naturlige
tilbøjelighed til at glæde os over den måde, som fænomenerne i vores omverden fremtræder på,
deres former, farver, udtryksfuldhed osv.
Læringsstil/metoder (læringsprocesser):
Læring
Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 21
Personens foretrukne måde at lære på i forhold til bestemte opgaver. Der er nogen som lærer
bedst af at lytte, hvor andre skal sidde med tingene i hånden, derfor er der forskellige måder at
håndtere det på.
Relation:
Forholdet mellem mennesker.
Subkultur:
En mindre opstået kultur i et samfund, med egne regler og normer.
Optimere:
Dannet af latin; optimus: at udvikle bedst muligt.
Intelligenser:
Evnen til at forstå og lære, løse opgaver eller skabe noget nyt.
Læring:
Er en forandrings proces, der eksempelvis fører til ny viden, nye færdigheder eller nye værdiger.
Læren består af individuelle kognitive processer, der udvikles i samspil med omgivelserne.
Rollefleksibilitet:
At indgå og tilpasse sig til forskellige roller.
Solidaritet:
At føle sig som en del at et fællesskab og vise respekt for andre.
Empati:
At sætte sig i andres sted
Etik:
En vision om det gode liv både for sig og for andre mennesker. Ens etik er grundstenen for
moralen.
Moral:
Normer for hvad er rigtigt og forkert. Ansvar for aftaler og forpligtelse.
Læring
Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 22
Flow:
Betegnelse for en positiv mental tilstand, der er præget af koncentration, engagement og
fordybelse
Litteraturliste:
Grobund for læring af
Ingrid Pramling Pamuelsson og Sonja Sheridan
2002 Nordisk forlag A/S
Fem tanker for fremtiden af
Howard Gardner
2007 Børsens forlag
SFO- og fritidspædagog før, nu og i fremtiden af
Trine ankerstjerne
2010 Dafolo
Intelligens og tænkning en bog om kognitiv psykologi 2 udgave af
Mogens Hansen
2003 åløkke a/s
Psykologisk pædagogisk ordbog af
Mogens Hansen
2006 Hans Reitzels