Studiekompasset.dkKlasse: EUD (og HG) 1. år · Fag: Andet
21/02/2011
Grundforløbsprojekt
Indholdsfortegnelse
Forord .................................................................................................... Error! Bookmark not defined.
Problemformulering .............................................................................. Error! Bookmark not defined.
Tidsplan ................................................................................................. Error! Bookmark not defined.
Skitse over installation .......................................................................... Error! Bookmark not defined.
Tilslutning til forsyningsnettet .............................................................. Error! Bookmark not defined.
Netsystemer ....................................................................................................................................... 15
Kabelskab ........................................................................................................................................... 19
Belastningsplan .................................................................................................................................. 20
Stikledning .......................................................................................................................................... 21
Dimensionering af bolig ..................................................................................................................... 23
Gruppe-tavle ......................................................................................... Error! Bookmark not defined.
Kapslingsklasser ................................................................................................................................. 30
Laus .................................................................................................................................................... 34
El-måler ................................................................................................. Error! Bookmark not defined.
Tændingssystemer ............................................................................................................................. 40
Relæ-teknik ........................................................................................... Error! Bookmark not defined.
Dimensionering af jordingsanlæg ...................................................................................................... 51
Teledata.............................................................................................................................................. 56
EUD (og HG) 1. år
Arbejdsmiljø ....................................................................................................................................... 61
Plantegning af boligen .......................................................................... Error! Bookmark not defined.
Billeder af standen ................................................................................ Error! Bookmark not defined.
Nøgle og hovedstrøms skema ............................................................... Error! Bookmark not defined.
Slutkontrol ved mindre installationer ................................................................................................ 68
Materialeliste ........................................................................................ Error! Bookmark not defined.
Konklusion og underskrift ..................................................................... Error! Bookmark not defined.
Bilag ....................................................................................................... Error! Bookmark not defined.
Litteraturliste/Kildeangivelser .............................................................. Error! Bookmark not defined.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 2
Forord.
Det her projekt viser hvad jeg har lært på grundforløbet SSI.
vi har fået til opgave at udstyre et parcel hus med de forskellige armaturer, og
derefter skrive en rapport omkring det.
Problemformulering
Man skal i dette projekt udfører en række installationer, der præsenter det,
du har lært i grundforløbet. Grundforløbsprojektet skal efter
stærkstrømsbekendgørelsen 2005 indeholde følgende:
• Installation og montage arbejde
• Tilslutte 1 og 3 fasede brugsgenstande
• Tilslutning til forsygningsnettet
• Arbejdstilrettelæggelse og kundeservice
• Grundlæggende el-lære
• Afprøvning og idriftsættelse
• Relevant dokomentation og diagram forståelse
• Rapport.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 3
Tidsplan
uge 1
Lektioner
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
1
Tegning
Tegning
Tegning
Pc scemati
Pc scemati
2
Tegning
Tegning
Materiale
Pc scemati
Pc scemati
3
Tegning
Tegning
Materiale
Pc scemati
Pc scemati
4
Tegning
Tegning
Materiale
Pc scemati
Pc scemati
5
Tegning
Tegning
Materiale
Pc scemati
6
Tegning
Tegning
Materiale
Pc scemati
7
Tegning
Tegning
Materiale
8
Uge 2
Lektioner
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
1
Fjerne ting fra stand
Fjerne ting fra stand
stand
stand
stand
2
Fjerne ting fra stand
Fjerne ting fra stand
stand
stand
stand
3
Fjerne ting fra stand
stand
stand
stand
stand
4
Fjerne ting fra stand
stand
stand
stand
stand
5
Fjerne ting fra stand
stand
stand
stand
6
Fjerne ting fra stand
stand
stand
7
Fjerne ting fra stand
stand
stand
8
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 4
uge 3
Lektioner
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
1
stand
stand
Stand
Stand
Stand
2
stand
stand
Stand
Stand
Stand
3
stand
stand
Stand
Stand
Stand
4
stand
stand
Stand
Stand
Stand
5
stand
stand
Stand
Stand
6
stand
stand
Stand
7
stand
stand
Stand
8
Lektioner
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
1
Stand
Stand
Stand
Stand
Stand
2
Stand
Stand
Stand
Stand
Stand
3
Stand
Stand
Stand
Stand
Stand
4
Stand
Stand
Stand
Stand
Stand
5
Stand
Stand
Stand
Stand
6
Stand
Stand
Stand
7
Stand
Stand
Stand
8
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 5
Lektioner
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
1
Stand
Stand
Stand
Stand
Stand
2
Stand
Stand
Stand
Stand
Stand
3
Stand
Stand
Stand
Stand
Stand
4
Stand
Stand
Stand
Stand
Stand
5
Stand
Stand
Stand
Stand
6
Stand
Stand
Stand
Stand
7
Stand
Stand
Stand
Stand
8
Lektioner
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
1
2
3
4
5
6
7
8
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 6
Lektioner
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
1
2
3
4
5
6
7
8
Lektioner
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
1
2
3
4
5
6
7
8
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 7
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 8
Skitse over installationen
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 9
Tændingsystemer
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 10
Tilslutning til forsygningsnettet
Tegning over Elforsyning og fordeling til forbruger :
Kræftværkstyper:
Af det offentlige kraftværker består 96 % af Dampdrevne anlæg, og gasturbine og dieselanlæg.
Kraftværket er sådan set meget enkelt, Først brænder man noget kul, som så får noget vand til at koge,
dampet for vandet kommer så op i en turbine og turbinen bliver aktiveret,Så begynder turbinen et dreje og
trækker sp en store generator som så producere en masse strøm. Det er det vi bruger mest i Danmark,
men problemet er at det brændte kul afgir CO2, som er et stort problem.
Men det problem har man så løst ved hjælp af et atomkraftværk. Atomkraftværket funger meget ligesom
kulkræftværket, man bruger bare en anden form for ”energi” til at varme vandet med.
men der er også problemer med et atomkraftværk, fordi at de uran stænger man bruger er radio aktive, og
det er farligt. Når uran stængerne så er brugt på kræftværket skal de smides væk, men problemet er at det
eneste sted at gøre af dem, men så ligger de nede i jorden og er farlige, og det vil de gøre i ca. 4,45 mia. år,
før at de ikke er farlige mere.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 11
Alternativ el-produktion:
På grund af de store miljømæssige problemer er man her de sidste 30 år begyndt at forske i
alternativ energi. Grunden til dette er at man snart vil løbe tør for olie og kul, og at de gamle
kræftværker forurener en hel del.
Vindmølle: en vindmølle er meget simpel. Luften presser ind på vingerne så de begynder og dreje, og i
det de drejer aktivere de en generator som begynder at generere strøm. Problemet er bare at man ikke
kan lagre energien, så om natten når de står og kører går der en del energi tabt.
Solceller: man kan også bruge solceller. De er enkle men meget dyre, de fungere ved at solen skinner
ind på dem og der sker en proces som gør at der bliver produceret strøm.
Høj og lavspændingsnettet:
Fra 400 kV og ned til 400/230 V betegnes det som Højspændingsnettet Fra 400/230 V og ud til
forbrugerne betegnes det som lavspændingsnettet.
Transmissionsnettet:
Transmissionsnettet består af 400/132 kV og 60/30 kV luftledning og kabel med transformer.
Formålet ved transmissionsnettet er at de forskellige kraftværker kan deles om Strømmen.
Danmarks transmissionsnet er delt op i to dele , Sjælland og Jylland(Fyn), der er ikke nogen
forbindelse over Store bælt.
Udvekslingen af El mellem Jylland(Fyn) og Tyskland fåregår via et luftledningsnet, mens at
udvekslingen mellem Jylland og Sverige og Norge sker vi kabler som ligger under vandet. Da det
medfører store problemer at føre vekselstrøm gennem så lange kabler, fungere det så ledes at man
i Danmark omformer vekselstrømmen til jævnstrøm og sender det igennem kablerne, og så kan
man i Sverige formere det tilbage til vekselstrøm, og omvendt. Altså fra Sverige til Danmark. Ved at
anvende jævnstrøm undgår man også problemet mellem de forskellige Frekvenser(hertz) af
vekselstrømmen som er i henholdsvis Danmark og Sverige og resten af Europa.
Udvekslingen af strøm mellem Sjælland og Sverige, føres gennem kabler, da afstanden er så lille
føres der vekselstrøm igennem det.
Distributionsnettet:
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 12
Distributionsnettet består af 20'000/10'000 V og 400/230 V luftledning og kabel med
transformator. Det har til formål at forsyne forbrugerne med Strøm.
Tilslutning hos forbruger:
Tilslutning til forsyningsnettet sker gennem en stikledning
Hvis det er kabelnet, føres stikledningen som jordkabel gennem jorden og ud til kabelskabet, der
som regel er placeret på fortovet lige ude foran boligen.
Hvis det er luftledningsnet så føres stikledningen som luftledning, hængekabel eller Jordkabel til
den nærmeste elmast.
Danmarks energiforbrug:
PRODUKTION I DANMARK 2009
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 13
EKSPORT OG INPORT. 2009
Elektricitetens vej fra kraftværk til forbruger:
r
Da der ikke er et kraftværk
i hver en by er der behov
for at kunne transportere
strømmen fra
kraftværkerne og ud til
folket. Til at transportere
strømmen bruger vi
transmissions- og
distributionsnettet.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 14
Tegning af elektricitetens vej fra kraftværk ttil forbruger. Undervejs transformeres spændingen nedad fra 400.000 V til
220 V
Forsyningssikkerhed:
I det morderne samfund som vi lever i, har vi brug for en stabil el forsygning. Og det må siges at
være opfyldt i Danmark, da der i i gennemsnit for hele landet kun er en times strømsvigt pr. bolig
pr. år. Det krav er opfyldt Pga. følgende:
• At lave prognoser over elforbruget, så man i tide kan udbygge sit forsyningsnet.
• Nødvendige reserver på kraftværkerne.
• At transformerne kan forsynes fra forskellige sider.
hele tiden kontrol og eftersyn af forsyningsnettet.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 15
Netsystemer
TN-System : TN- systemer har et punkt forbundet direkte til jord, og de udsatte dele i installationen er
forbundet til dette punkt med beskyttelsesledere. Der findes tre typer TN – systemer afhængig af
fremføringen af nul – og beskyttelsesleder.
TN-S: (nulling) system hvor der er brugt en separat beskyttelsesleder i hele systemet.
TN-C-S : (nulling) system hvor nul – og beskyttelsesfunktionerne er kombineret i en enkelt leder i en del af
systemet.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 16
TN - C –C (nulling) system hvor nul – og beskyttelsesfunktionerne er kombineret i en enkelt leder i
hele systemet.
TT : TT – system har et punkt forbundet direkte til jord, og de udsatte dele i installationen er
forbundet til jordelektroder, der er elektrisk uafhængige af forsyningssystemets jordelektroder.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 17
IT :
I for Isolated. Det findes fx på skibe, men også i virksomheder, hvor et pludseligt stop i produktionen pga en
elektrisk fejl vurderes uhensigtsmæssig. I et IT-system
kan én fejl opstå uden at det får nogen konsekvenser. Først ved
fejl nummer to går det galt. Overvågningsudstyr synliggør, fx optisk eller akustisk, hvis der opstår en fejl, der således
kan afhjælpes uden et pludseligt og måske kostbart nedbrud.
IT – systemet har alle spændings førende dele isoleret fra jord, eller et punkt jordforbundet
gennem en impedans, og de udsatte dele i installationen er enten:
• Jordforbundet enkeltvis, eller
• Jordforbundet samlet, eller
• Samlet forbundet til forsyningssystemets jordforbindelse.
Systemet kan være isoleret fra jord.
Nullederen kan være fremført eller udeladt.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 18
Hvad betyder bogstaverne ?
T = direkte jordforbindelse af et punkt i forsyningssystemet.
I = alle spændingsførende dele isoleret fra jord, eller et punkt jordforbundet gennem en impedans.
Andet bogstav angiver, hvordan de udsatte dele i installationen er jordforbundet:
T = direkte jordforbindelse af udsatte dele uafhængigt af forsyningssystemets eventuelle
jordforbindelse.
N = direkte forbindelse af udsatte dele til forsyningssystemets jordforbundne punkt
(i vekselstrømsnet er det jordforbundne punkt normalt nulpunktet, eller hvis der ikke findes et
nulpunkt, en faseleder).
Eventuelle følgende bogstaver angiver, hvordan nulleder og beskyttelsesleder er fremført:
S = beskyttelsesfunktionen varetages af en leder, som er adskilt fra nullederen eller fra den
jordforbundne
spændingsførende leder (ved vekselstrøm, en jordforbundet faseleder)
C = nul- og beskyttelsesfunktionerne er kombineret i en enkelt leder (PEN-leder).
symbolerne (N) (PE) (PEN) ?
N = Nul-leder (Også kaldt neutral-leder) – Farve: Blå.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 19
PE = Jordleder (Protective Earth) eller beskyttelsesleder. Farve : grøn/gul
PEN= er en blanding af de to andre (N og PE) Farve : Blå med et : grøn/gult Snip.
Anvendelse af de forskellige jordingstyper:
IT-system Det findes fx på skibe, men også i virksomheder, hvor et pludseligt stop i produktionen
pga. en elektrisk fejl vurderes uhensigtsmæssig.
TT-system Den typiske systemjording i et parcelhus.
TN-system En installation, der er nullet, en metode, der i Danmark blev tilladt i 1958, gør brug af
TN-systemet. I en TN-systemjording er installationens jording opnået gennem nullederen og
jordforbindelsen er på denne måde fælles med forsyningssystemets jordforbindelse.
Kabelskab
Hvad er et kabel skab ?
Et kabelskab er den ”boks” som ofte står ud til vejen foran din husstand. Den bruges til at forsyne
din bolig med elektricitet, som den ved hjælp at stikledningen kan fører fra Kabel skabet til
boligen.
Hvordan bliver et kabelskab forsynet ?
Et kabelskab bliver forsynet ved hjælp af kabler fra Lavspæningsnettet.
Hvad er der i et kabelskab.
Ledninger og Sikringer
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 20
Tilslutning i kabelskab.
I Kabelskabe der ikke har egnede klemmer for Al-ledere, skal tilslutning foretages med Cu-ledere.
De samles med Al-lederne i overgangmuffer som isoleres med krympeflex.
Overgangsmuffer skal anbringes i rummer under sikringsholderne.
Belastningsplan
Belastninger i
El tavlen
L1
L2
L3
Komfur
16 A
16 A
16 A
3 faset motor styring
6 A
6A
6A
Tørretumbler
13 A
Opvasker
13 A
Vaskemaskine
13 A
Lys gruppe 1
13 A
Lys gruppe 2
13 A
Lys gruppe 3
13 A
48 A
48 A
48 A
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 21
Komfur : I = P/U = 10000/ 3 * 400 = 10000/ 692,8 = 14, 4 A = 16 A sikring.
Tørretumbler = I = P/U = 2530/230 = 11 A = 13 A sikring.
vaskemaskine = I = P/U = 2200/230 = 9,6 A = 13 A sikring
Opvasker = I = P/U = 1840/230 = 8 A = 13 A sikring
Stikledning
Beregning af endelige IB
IB * SF * UF = 48 * 0,5 * 1,2 = 28,8 = 29 = 35 A
Valg af sikring
IN = 29 A = 35 A DO2
Valg af kabel
Note : tabel 801A
Stikledningen = 10mm kobber største mærkestrøm 50 A
4 * 10mm NOIK
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 22
spændingsfald :
Δu = IB*cosq*RL*A/1000 = 29*1*1,83*15/1000 = 0,8 V
0,8 * 1000 / 230 = 0,35 %
Vælg af fejlstrømsafbryder
Ie > IB = Ie > 19 = Servodan Gruppeafbryder
61-04 - 3-pol + N og 3 stk. Servodan SIKA sikringsskuffer____61-916
Nedgravning af stikledning love og regler.
522.8.2 Kabler i jord.
Kabler skal lægges i mindst 0,35 m dybde under færdigt terræn.
Note Elleverandøren kan dog stille særlige krav vedrørende tracé og nedlægningsdybde for
ledninger, der fører umålt strøm.
Kabler i mindre end 0,7 m dybde under færdigt terræn skal beskyttes med rør, U-profiler eller
plader.
Kabler i mindst 0,7 m dybde under færdigt terræn kan lægges uden kabelbeskyttelse, når der ca.
0,2 m over hvert kabel anbringes et markeringsbånd.
Ved opføring fra jord til det fri skal kabler i fornøden udstrækning beskyttes mod mekanisk
beskadigelse såvel
Over som under jordoverfladen.
Note Til beskyttelse af kabler ved opføring fra jord til det fri kan anvendes forzinkede jernrør,
stålrør, kabeljern eller plastvandrør af polyætylen
efter DS 2119 for et arbejdstryk på mindst 0,6 MPa (6 kp/cm2). Almindelige installationsrør har
derimod ikke den fornødne styrke.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 23
kortslutningbeskyttlse
Er godkendt.
Kortslutningsbeskyttelsen er opfyldt jf. 433, 434
og 435, da overbelastningsbeskyttelsen er udført
med smeltesikringer.
Overbelastningsbeskyttelse
Er godkendt.
Jf. 801.433 A er bestemmelserne for overbelastningsbeskyttelse
i 433.2 og om temperatur og
strømværdier i 523 opfyldt.
Dimensionering af bolig
Lysgruppe
13 A
Beregn IB
IB * SF * UF = 13 * 0,5 * 1,2 = 7,8 = 9 = 13 A
Vælg sikring
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 24
IN = 9 A = 13 A DO1
Vælg kabel
Note : tabel 801A
Jf. Tabel 801 A vælges 1,5 mm2
(3G1,5 NOIK) (max sikring 13 A).
Tabel 801 A
Vælg gruppeafbryder
Ie > IB = Ie > 13 = Servodan
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 25
Gruppeafbryder 61-012 - 1-pol + N
Spændingsfaldsberegning
Δu = IB*cosq*RL*A*2/1000 = 13*1*12.1*20*2/1000 = 6.3 V
6.3 V * 100 / 230 = 2,74 %
Samlet spændingsfald for boligen
Un % = Un % stikledning + Un % el-installation = 0,35 + 2,74 = 3,09 %
Spændingsfaldet er i orden, da det er mindre end de
anbefalede 4 % i henhold til 525.
Love og regler for Spændingsfald i procent
Love og regler er under overvejelse.
Men dog anbefales det, at spændingsfaldet mellem installationens forsyningspunkt og
materiellet i praksis ikke overstiger 4 % af installationens nominelle spænding.
Kraftgruppe
Beregn IB
14,4
Vælg sikring
In > 14,4 A = 16 A D01
Vælg kabel
Tabel 801 A vælges 2,5 mm2
(5G2,5 NOIK) (max sikring 20 A)
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 26
Tabel 801 A
Vælg gruppeafbryder
Ie > IB = Ie = 14,43 = Servodan Gruppeafbryder
61-014 - 3-pol + N.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 27
Gruppe-tavle
IP klasse til gruppe-tavle.
814.3.1 Alle ydre overflader på tavler, der installeres på steder, hvor lægmand har adgang til at
betjene dem, skal mindst
have kapslingsklasse IP2XC (eller IP3X).
Hvilken krav er der til gruppe-tavlen.
- krav vedrørende gruppeantal i forhold til boligareal,
- krav vedrørende antal stikkontakter i forhold til
rumtype og areal,
- krav til beskyttelse mod indirekte berøring,
- krav til tæthed og afstand i badelokaliteter,
- krav til tæthed (IP regler),
- overskuelig opbygning, hvor rør/kabel/dåser placeres
så hensigtsmæssig som mulig,
- overskuelig betjening, således at grupper kan
udvides, repareres, betjenes med sikkerhed om,
at "der nu er afbrudt". Det er praktisk at fordele
stikkontakter og lamper i ét rum på mindst to
grupper eller sikringer. Stikkontakter i boligens
køkken skal fordeles på mindst to grupper,
- at installationen gøres så udvidelsesvenlig som
mulig, evt. ved at anvende andet installationsprincip
(f.eks. ved at anvende synlig i stedet for
skjult installation).
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 28
Fejlstrømsafbryder
FX HPFI (Højfølsom fejlstrømsafbryder for vekselstrøm og pulserende jævnstrøm,
mærkeudløsestrøm højst 30 mA) en fejlstrømsafbryder beskytter Mennesker og dyr imod
fejlstrøm.
Typer fejlstrømsafbrydere.
FI: Fejlstømsafbryder for vekselstrøm, mærkeudløsestrøm større end 30mA.
HFI: Højfølsom fejlstrømsafbryder for vekselstrøm, mærkeudløsestrøm højst 30mA.
PFI: Fejlstømsafbryder for vekselstrøm og pulserende jævnstrøm, mærkeudløsestrøm større end 30mA.
HPFI: Højfølsom fejlstrømsafbryder for vekselstrøm og pulserende jævnstrøm, mærkeudløsestrøm højst
30mA.
HPFI betyder.
Det betyder : Højfølsom fejlstrømsafbryder for vekselstrøm og pulserende jævnstrøm
Max udkoblingstid
HPFI-afbryderen udløser ved en fejlstrøm på maks. 0,03 ampere (30 mA), og der skal være helt
afbrudt inden for maks. 0,3 sekunder.
Testknappen.
Testknappen (T) på HFI-/HPFI-afbryderen bør aktiveres hvert halve år for at sikre at den virker
korrekt, for den kan rent faktisk godt sætte sig, og så hvis uheldet er ude, får man stød.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 29
HPFI-ræle opbygning/funktion.
De ledninger der fremfører elektriciteten er ført igennem HPFI-afbryder. Styrken af den elektriske
strøm der løber ind i installationen skal være lige så stor som den der løber ud igen (ifølge
Kirchhoffs strømlov). Er der forskel, har noget af strømmen nødvendigvis fundet en "smutvej"
forbi HPFI-afbryderen. Denne situation kan blandt andet opstå, når en uheldig person pådrager sig
et elektrisk stød, dvs. når strømmen (fejlstrømmen) løber gennem personen og ned i jorden.
Max mille/ampere for fejlstrøm.
HFI-afbryderen udløser ved en fejlstrøm på maks. 0,03 ampere (30 mA)
Overgangsmodstanden til jord (jordingssystem TT).
Max berørings spænding bolig/gård.
Max berørings spænding er 50 V.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 30
Kapslingsklasser
De forskellige kapslingsklasser, første, anden og
tredje ciffer.
Første ciffer angiver altid graden af beskyttelse mod, at fremmedlegemer kan trænge ind i
materiellet, men samtidigt giver det en vis mindste grad af beskyttelse af personer mod berøring
med farlige dele.
Andet ciffer angiver graden af beskyttelse mod, at vand kan trænge ind i materiellet.
Det eventuelle bogstav på tredie plads angiver graden af beskyttelse af personer mod berøring af
farlige dele, men det benyttes kun i følgende to tilfælde:
- Hvis graden af berøringsbeskyttelse er højere end angivet ved første ciffer.
-Hvis der kun er behov for at angive graden af berøringsbeskyttelse, mens graden af beskyttelse
mod, at fremmedlegemer kan trænge ind i materiellet, er uden betydning
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 31
Tabel for kapslingsklasser
1. ciffer
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 32
2. ciffer
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 33
3. ciffer
IP til inde/udendørs stikkontakt.
i henhold til tabel 802 skal kontakten beskyttes med IPX4
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 34
Laus
L-aus.
Hvad betyder L-aus.
Arbejde på spændingsførende dele,
Hvem må arbejde med L-aus.
Arbejdet skal altid udføres af en ”sagkyndig person”,
det vil sige ”en person med relevant uddannelse og erfaring,
som sætter vedkommende i stand til at bemærke risici og
at undgå farer, som elektricitet kan medføre”. Den sagkyndige
skal mindst én gang årligt instrueres i L-AUS bestemmelserne.
Hvilken krav, er der til værktøj, udstyr og materiel.
Disse krav kan opfyldes ved at anvende følgende værktøj og
udrustning:
Isolerende håndværktøj i overensstemmelse med EN 60900.
Isolerende handsker
Isolerende handsker i overensstemmelse med EN 60903.
Note: Isolerende handsker i overensstemmelse med tidligere
accepterede standarder som f.eks. IEC 903, SEN 21 50 01,
VDE 0680 og BS 697 kan fortsat anvendes.
Isolerende ærmer
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 35
Isolerende ærmer i overensstemmelse med EN 60984.
Beskyttelseshandsker
Anvendes supplerende handsker til beskyttelse af de isolerende
handsker, skal disse beskyttelseshandsker være udformet
på en sådan måde, at de ikke under brugen kan beskadige de
isolerende handsker. Manchetten på beskyttelseshandskerne
skal være kortere end manchetten på de isolerende handsker.
Sikkerhedshjelm
Isolerende sikkerhedshjelme.
Ansigtsskærm
Ansigtsskærme i overensstemmelse med VDE 0680.
Afskærmninger
- Isolerende skærmduge med en isolationstykkelse på mindst
0,5 mm.
- Isolerende rørformede afdækninger eller formstøbte afdækninger
med en isolationstykkelse på mindst 1,0 mm.
- Isolerende beskyttelsesmåtter med en isolationstykkelse på
20 Udstyr
mindst 2,5 mm. Måtterne bør ikke være mindre end 1 x 1
meter og bør være skridsikre på begge sider.
Tilslutning af tilledning i lampeudtag.
Grundlag
Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, Elektriske installationer,
kapitel 63.
Risikovurdering
Det forudsættes, at montøren gennem aftale om delegering, er
den ansvarlige person for arbejdet.
Montøren vurderer den elektriske risiko som grundlag for valg
af arbejdsmetode og planlægning af udførelse. Lokalet er et
almindeligt tørt lokale med trægulv og installationen forsynes
gennem HPFI- afbryder.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 36
Montøren vælger af foretage tilslutningen som arbejde under
spænding (L-AUS).
Planlægning
Montøren gennemtænker de enkelte trin i opgaven og afgør:
- Hvilken afskærmning, der skal anvendes, og hvordan den
skal anbringes
- Hvilket værktøj, der skal anvendes
- Hvilken personlig beskyttelsesudrustning, der er påkrævet
Instruktion
Instruktion udgøres i dette tilfælde af montørens risikovurdering
og planlægning.
56 Eksempler på arbejdsopgaver
Personale
Antal: 1 person.
Kvalifikationer
Den, der udfører opgaven, skal være en sagkyndig person
med kendskab til og erfaring i de arbejdsoperationer, der skal
udføres. Endvidere skal personen inden for det sidste år have
modtaget geninstruktion i L-AUS bestemmelserne.
Personen kan – gennem aftale om delegering – være den
ansvarlige person for arbejdet.
Hvis montøren arbejder alene, skal han være i stand til at tage
hensyn til og beherske alle risikomomenter, der kan forekomme.
Værktøj og udrustning
Personligt L-AUS værktøj
- Skruetrækker (brugsisoleret)
- Spidstang (håndtagsisoleret)
- 2-polet spændingsviser
Personlig beskyttelsesudrustning
- Isolerende handsker
- Beskyttelsesbriller
Fælles beskyttelsesudrustning
- Afskærmningstape
Udførelse
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 37
1. Der afbrydes på betjeningsafbryderen i den faste
installation.
2. Dækslet over lampeudtaget aftages.
3. Der foretages spændingsmåling mellem N- og øvrige
klemmer.
4. Faseklemmen og eventuelle andre spændingsførende
klemmer dækkes med afskærmningstape.
5. Tilledningen afisoleres og føres gennem hullet i det løse
dæksel.
6. Tilledningen fastgøres under aflastningsbøjlen.
7. Lederne monteres i N-, M- (og evt. PE) klemmerne.
8. Afskærmningstapen fjernes.
9. Dækslet over lampeudtaget påsættes.
Hvordan vil du yde førstehjælp ved en EL- ulykke?
Ved el-ulykker følges samme fremgangsmåde som ved andre
ulykker:
1. stands ulykken
2. giv livreddende førstehjælp
3. tilkald hjælp
4. giv almindelig førstehjælp
Det vigtigste umiddelbart er at få standset ulykken. Det skal
ske således:
Såfremt den tilskadekomne er i berøring med spændingsførende
ledning eller genstand:
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 38
Afbryd eller kortslut.
Kan dette ikke ske hurtigt:
Frigør den tilskadekomne.
Dette skal ske ved, at man enten fjerner den pågældende
ledning eller genstand ved hjælp af et redskab med træskaft,
tørt træ, gummihandsker, tørre handsker eller anden isolerende
materiale, eller flytter den tilskadekomne, mens man
enten isolerer sig fra denne ved hjælp af gummihandsker tørre
handsker, tørt tøj eller isolerer sig fra jord ved at stå på tørt
træ, tørt tøj el-lign.
Sørg for ikke at berøre hans hud eller ledningen med de bare
hænder.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 39
El-måler
krav til en el-måler
En el-måler skal være Tilgængeligt for både kunde og udbyder.
El måleren må kun være aflåst hvis kunde og udbyder har en aftale omkring det,
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 40
Tændingssystemer
1-polet tænding.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 41
Kronetænding.
En kroneafbryder har 3 tilslutningsklemmer og virker
som 2 stk. 1-polede afbrydere, blot er afbryderne her
sammenbygget og har fælles faseklemme, som ofte er
mærket "P".
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 42
Korrespondancetænding A, B og C.
Korrespondanceafbryderen har tre tilslutningsklemmer,
hvoraf den ene har en skinneforbindelse til et
andet kontaktpunkt. Skinneforbindelsens tilslutningsklemme
er mærket "P".
A
B
c
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 43
Krydsningsafbryder.
Krydsningsafbryderen har fire tilslutningsklemmer,
som regel tydeligt mærket. Den virker som 2-polet
omskifter og danner forbindelse mellem klemmerne
parvist som vist på diagrammerne.
Ledelys.
Hvis installationen er anbragt i et rum, hvor det er en
fordel at kunne lokalisere afbryderen med det samme,
når man kommer ind, kan der anbringes en glimlampe
som ledelys, enten indbygget i afbryderen eller anbragt
umiddelbart ved den
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 44
Kontrollys.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 45
Trappeautomat.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 46
Kiprelæ.
230 V
Farve til ledninger i en bolig.
Fase = brun
PE = Grøn/GUL
Nul = blå
Resten er op til en selv
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 47
Antal stikkontakter i en bolig.
De angivne 250 V stikkontakter i køkkener skal fordeles på mindst 2 lysgrupper.
Stikkontakter, der er placeret højere end 2 m over gulv, samt stikkontakter, der er beregnet for
tilslutning af stationære
brugsgenstande, er ikke inkluderet i kravene i ovennævnte tabel.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 48
RELÆ-TEKNIK
Termo og motorværn
For at beskytte en motor imod overbelastning fremstilles
nogle beskyttelsesanordninger, som har fællesbetegnelsen
motorværn. Ordet overbelastning skal i denne
forbindelse forstås bredt. Hvis en motor mangler en
fase, eller den udsættes for egentlig overbelastning,
regnes her generelt for overbelastning.
Motorværn er udført således, at en motors faseledninger
løber gennem motorværnet. Normalt gennemløber
fasestrømmen i et motorværn nogle varmelegemer.
Disse varmelegemer er placeret, med en god termisk
forbindelse, til hver sit bimetal. Ved strømmens gennemløb
af varmelegemet opvarmes bimetallet.
Bimetallet er to sammenvalsede metalblade, som har
hver sin temperaturudvidelseskoefficient. Herved opnås,
at bimetallet bøjer ud til den ene side og kan således
påvirke en kontakt eller en mekanisk udløsemekanisme.
Da funktionen er baseret på en temperaturændring,
kaldes den også for en termisk udløser.
Kontaktor
En kontaktor er et elektromagnetisk relæ, hvis opgave
er at virke som afbryder. Desuden kan kontaktoren
betragtes som et forstærkerelement. Ved hjælp af en
relativt lille styrestrøm er det muligt at tilkoble en
mange gange større arbejdsstrøm.
Alle kontaktorer består af to jernkerner, en fast kerne
og en bevægelig kerne.
Til den bevægelige kerne er der fastgjort en eller flere
kontakter, som er elektrisk isoleret fra kernen og hinanden.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 49
Kendetal
Hjælperelæer og kontaktorer kan være forsynet med et
kendetal, som angiver antallet af hjælpekontakter og
deres type.
Tilsluttes af en 3 faset kortslutningsmotor
Den almindelige reverseringsenhed er opbygget af et
termorelæ og to kontaktorer.
Ved indkobling af kontaktor K1 får motoren rigtig fasefølge,
ved indkobling af kontaktor K2 byttes der to
faser, og motoren kører dermed den anden vej.
Det skal sikres mekanisk eller elektrisk, at de to kontaktorer
ikke kan koble samtidig Hvis det sker, bliver
faserne L1 og L3 kortsluttet.
Der benyttes kun et termorelæ, da motoren har samme
fuldlaststrøm uanset omløbsretning.
Omløbsretning på en motor
Styres ved hjælp af faser.
Overbelastnings beskyttelse på en motor
Overbelastnings beskyttelse sker ved hjælp af termo og motorværn.
Motorværn indstilling
Motoren med dahlandervikling optager, ligesom motoren
med adskilte viklinger, forskellige strømme ved
høj og lav hastighed. Derfor er det nødvendigt, at omkobleren
forsynes med to termorelæer, der indstilles
på hver sin strømværdi, svarende til motorens påstemplede
værdier.
Det er endvidere vigtigt, at den strøm der løber til
stjerne-relæet K2, ikke kommer til at løbe gennem termorelæet
F4, da denne strøm kan være større end F4's
indstillede værdi.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 50
Nøgleskema og Hovedstrømskema er vedlagt.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 51
Dimensionering af jordingsanlæg
Beskyttelsesledere i en bolig
Følgende forbindelser er at betragte som beskyttelsesledere:
• Jordleder mellem jordelektroden og hovedjordskinnen
• Beskyttelsesledere i installationen
• Hovedbeskyttelsesleder mellem hovedjordskinnen
og PE-klemmen
• Hovedudligningsforbindelser
• Supplerende udligningsforbindelser
Jordelektroden
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 52
Tabel 54 F
Jordleder mellem jordelektroden og
hovedjordskinnen
Jordelektroden udføres med materiale som nævnt i
542.2.1. Typisk vil en stangelektrode blive benyttet.
Ledningen mellem jordelektroden og hovedjordskinnen
er 2,5 mm2 PVIKJ. Da lederen er oplagt separat
skal 543.1.3 overholdes med hensyn til kvadrat: minimum
2,5 mm2, hvis lederen er mekanisk beskyttet og
minimum 4 mm2, hvis lederen ikke er beskyttet mekanisk.
Beskyttelsesledere anses for at være mekanisk
beskyttet, hvis de f.eks. fremføres som enlederkabler
eller hvis de beskyttes ved hjælp af stålrør, jernrør,
kraftige plastrør eller lignende.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 53
Udligningsforbindelser
Ifølge 413.1.2.1 skal der i enhver bygning udføres en
hovedudligningsforbindelse. Der skal desuden udføres
lokale, supplerende udligningsforbindelser i badeområder
(kap.701), ved svømmebassiner og andre bassiner
(kap. 702).
Formålet med disse udligningsforbindelser er at formindske
de berøringsspændinger, der kan opstå ved
en fejl i installationen
Hovedudligningsforbindelser
Ifølge 413.1.2.1 skal hovedbeskyttelseslederen,
hovedjordlederen, hovedjordklemmen og følgende
fremmede, ledende dele forbindes til hovedudligningsforbindelsen:
• Metalliske rørledninger, fx for gas og vand
• Centralvarme- og ventilationssystemer
• Jordingsanlæg for lynbeskyttelse
Desuden anbefales det, at metalliske konstruktionsdele
og metallisk hovedarmering i betonkonstruktioner
forbindes til hovedudligningsforbindelsen.
Ledere til hovedudligningsforbindelserne i boligen
skal have en ledningsevne, som mindst svarer til halvdelen
af tværsnittet for den største beskyttelsesleder i
installationen. Der kræves dog ikke større tværsnit end
25 mm2 for kobberledere. Af mekaniske grunde skal
ledertværsnittet mindst være 6 mm2, uanset ledermateriale.
I boligen skal hovedudligningsforbindelserne til eksempelvis
ventilation og rørledninger af metal være
minimum halvdelen af tværsnittet for den største beskyttelsesleder
i vores installation, som er 2,5 mm2.
Men tværsnittet skal minimum være 6 mm2, af mekaniske
årsager.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 54
Supplerende udligningsforbindelser
I badeområder og i områder med svømmebassiner og
andre bassiner er de ledende dele, der skal tilsluttes
den lokale supplerende udligningsforbindelse, begrænset
til metalliske gas-, vand-, varme- og afløbsrør
samt ventilationskanaler og metalindlæg (armering/
rio-net) i ikke-isolerende gulve. (se
og ).
Specielt for badeområder i enfamiliehuse gælder dog,
at den lokale, supplerende udligningsforbindelse kan
udgøres af husets hovedudligningsforbindelse, forudsat
denne omfatter de ledende dele i badeområdet,
der er anført i , herunder metalindlæg i
ikke-isolerende gulve.
Udligningsforbindelserne skal normalt udføres i eller
umiddelbart ved det pågældende område, og de skal
forbindes til beskyttelseslederne for alt elektrisk materiel
i området, herunder også til beskyttelsesledere til
stikkontakter.
For de lokale, supplerende udligningsforbindelser i
boligens badeområder gælder følgende:
- Mellem metalindlægget og vandrør i metal skal
tværsnittet være mindst 2,5 mm2 i henhold til
543.1.3
- Mellem metalindlægget og nærmeste beskyttelsesleder
i installationen i badeområdet skal
tværsnittet være mindst 2,5 mm2 i henhold til
543.1.3.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 55
Tegning over beskyttelsesledere i boligen
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 56
Teledata
LAN
Et local area net work, dvs. et lokalnetværk, er et netværk af computere, der er i umiddelbar
nærhed af hinanden, f.eks. i en virksomhed, bygning eller på et universitetsområde. Lokalnetværk
ejes normalt af den virksomhed eller organisation som bruger det.
Som følge af den korte afstand computerne imellem har lokalnetværk ofte en højbåndbredde og
dermed en "høj" transmissionshastighed. Typiske hastigheder i lokalnetværk er 10 og 100 Mbps.
Lokalnetværk er normalt homogene, hvilket betyder at de teknisk set er relativt enkelt opbyggede,
med ensartede komponenter og computere, samme protokol osv. Normalt er der en enkelt
høvding (netværksadministrator)som træffer beslutninger om netværket arkitektur og topologier.
Parsnoede kabler til digital transmission
Det er blevet mere og mere populært at se fjernsyn via dit internet.
Almindelige antenneanlæg med antenner på taget vil
også bruges i fremtiden. Men signalerne vil blive digitale
frem for, som de er i dag analoge.
På de forskellige frekvenser vil der også kunne modtages
flere programmer fra samme sender.
Vi kan se, at det består af 4 parsnoede sæt ledere. Snoningsfrekvensen
bestemmer, hvor stor båndbredde
kablet kan klare. CAT5E kabler klarer 1000 Mbit.
RJ-45 stik
Den faste installation afsluttes normalt i en RJ-45 konnektor. Der er flere forskellige udbydere,
men alle er nemme at montere.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 57
Antenne kabel
I fællesantenneanlæg anvendes der udelukkende koaksialkabler.
Koaksialkablet består af:
- Inderleder
- Isolation
- Skærm
- Kappe
Inderleder
Inderlederen består af cirkulær kobbertråd, der
kan være fortinnet eller forsølvet.
Inderlederens tværsnitsareal er forskellig fra type
til type.
Inderlederen kan være udført som flertrådet kobber
for at opnå større bevægelighed.
Isolation
Omkring inderlederen er der smeltet et isolerende
materiale af f.eks. polyætylen, skum eller teflon.
Denne isolations tykkelse og dielektriske egenskaber
er bestemmende for kablets elektriske
egenskaber.
Skærm
Uden om isolationslaget er der en skærm, som er
udført af flettet kobbertråd eller kobberfolie.
Skærmen fungerer som kablets ene leder, men
har også til hensigt at skærme af for højfrekvent
udstråling fra kablet, samt at hindre støj udefra i
at nå ind til kablets inderleder.
En del kabler er forsynet med såvel flet- som folieskærm,
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 58
hvilket kan give mindre tilladelig bøjningsradius
og samtidig bevare folieskærmens
gode egenskaber med hensyn til HF-tæthed.
Der fremstilles koaksialkabler med skærm af
svejset aluminiumsrør. Disse kabler har fine mekaniske
og elektriske egenskaber, men er forholdsmæssigt
dyre i anskaffelse.
Uden om skærmen er der lagt en vejrbestandig
kappe af PE polyætylen.
Kappe
Til fællesantenneanlæg forlanges det, at alle
kabler der nedlægges i jord og oplægges i det
frie, skal have kappe af sort materiale p.g.a. UV
bestråling fra solen.
Kabeldæmpning
Kabeldæmpningen er afhængig af kablets dimension
og det overførte signals frekvens. Dæmpningen
stiger med frekvensen og falder ved større
fysisk dimension.Kabeldæmpningen angives i
dB/100 m.
De kabler, der normalt anvendes til indvendig
installation, kaldes montagekabler. Kablerne har
hvid eller grå kappe med udvendig diameter på
ca. 7-9 mm. Skærmen er udformet som fletskærm
af kobbertråd, og inderlederen er som regel forsølvet.
Kablerne leveres med massiv isolationeller med isolation af PE-skum.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 59
Afprøvning og idriftsættelse
Gennemgående elektriske forbindelse
Verifikation af betingelserne for beskyttelse ved automatisk
afbrydelse af forsyningen.
Effektiviteten af foranstaltningerne til beskyttelse mod
indirekte berøring ved automatisk afbrydelse af forsyningen
skal verificeres som angivet i det følgende.
1. Måling af impedansen i fejlsløjfen.
Målingen er ikke nødvendig, når der foreligger
beregninger af fejlsløjfeimpedansen eller modstanden
i beskyttelseslederne, altså når længde
og tværsnit kan verificeres. I disse tilfælde er det
tilstrækkeligt at kontrollere den gennemgående
elektriske forbindelse i beskyttelseslederne
(612.2).
2. Verifikation af det tilhørende beskyttelsesudstyrs
karakteristikker (dvs. ved eftersyn af de indstillede
udløsestrømme for maksimalafbrydere og
mærkestrømme for sikringer og også ved afprøvning
af fejlstrømsafbrydere).
1. Måling af overgangsmodstanden for jordelektroden
til de udsatte dele i installationen (612.6.2).
2. Verifikation af det tilhørende beskyttelsesudstyrs
karakteristikker. Denne verifikation skal udføres:
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 60
- for fejlstrømsafbrydere; ved eftersyn og afprøvning.
- for overstrømsbeskyttelsesudstyr; ved eftersyn
( indstillede udløsestrømme for maksimalafbrydere
og mærkestrømme for sikringer):
- for beskyttelsesledere; ved kontrol af deres
gennemgående, elektriske forbindelse.
- For fejlspændingsafbrydere er der ikke anført
særlige metoder (se skitser).
Installationens isolationsmodstand
Polaritetsprøve
Kontrol af polaritet udføres for at kontrollere, at afbryderen
er placeret i faselederen.
Spændingsprøve
Spændingsprøve skal udføres på ikke-typeprøvet materiel,
der er fremstillet på stedet. Dette gælder fx materiel
af klasse I, der i forbindelse med installeringen
har fået en beskyttende isolering - og dermed kommer
til at svarer til klasse II materiel (SB 413.2.1.2)
Funktionsprøver
Skal sikre, at sammenbygninger (tavler), motorer, styringer
og tvangskoblinger er rigtigt monteret, indstillet
og installeret i overensstemmelse med installationsbestemmelserne.
Beskyttelsesudstyr skal kun funktionsprøves, hvis det
er nødvendigt for at kontrollere korrekt indstilling og
installering.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 61
Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø lovens generelle bestemmelser.
Trivsel og samarbejde på byggepladsen er vigtig både for de ansattes psykiske arbejdsmiljø, for
sikkerheden og for produktiviteten.
Er man opmærksom på signalerne er det muligt både at gøre det gode arbejdsmiljø bedre og
sætte ind overfor eventuelle problemer inden de vokser sig store.
Omvendt betyder dårligt samarbejde typisk både overskridelse af tidsplanerne, dårligere kvalitet
og flere konflikter.
For den enkelte kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. vise sig ved manglende energi, hovedpine,
søvnbesvær, angst og lavt selvværd. Varer belastningerne over længere tid, kan det føre til stress,
depression, mavesår samt hjerte- og karlidelser.
Korrekt brug og vedligeholdelse af stiger.
Arbejde på stiger giver risiko for at falde ned og for belastende arbejdsstillinger.
Derfor bør I undgå at arbejde på stiger, når det er muligt. Brug i stedet rullestilladser
eller personlifte. Man bør ikke arbejde på stiger i mere end 30 min. ad gangen, og
stigearbejdet må aldrig overskride en tredjedel af arbejdsdagen.
Stigens højde må normalt ikke overstige 5 meter – målt fra underlaget til det trin,
man står på. Ved elementmontage kan højden dog overskrides, men kun hvis der er
fodmand, eller hvis stigen er gjort fast for oven.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 62
Man må kun bære lette og håndterlige byrder på stigen. Værktøj skal være let og
kunne betjenes med én hånd. Brug stiger med brede trin – det giver bedre
arbejdsstillinger og bedre blodomløb. Der må kun arbejde én person på stigen ad
gangen (på wienerstiger dog én person på hver side).
Korrekt brug og vedligeholdelse af EL værktøj.
Både arbejdsgiveren, arbejdslederen og de ansatte, som bruger maskinerne, har
pligt til at sikre sig, at maskiner og tekniske hjælpemidler altid opfylder
sikkerhedskravene, og at man bruger dem på en sikker og forsvarlig måde. Fejl ved
maskinen eller dens sikkerhedsudstyr skal straks meldes til den ansvarlige. Vær
opmærksom på, at unge under 18 år normalt ikke må bruge rundsave, klippe- og
skæremaskiner, fræsemaskiner, sømpistoler og lignende.
Opstilling, eftersyn og vedligeholdelse
Maskiner skal stilles op, så man kan arbejde sikkert og bekvemt ved dem. Det er
arbejdsgiverens og brugernes pligt at efterse maskinerne, som angivet i
brugsanvisningen. Fejl skal rettes straks, og maskinen skal i det hele taget være
ordentligt vedligeholdt. For nogle maskiner findes der særlige regler og krav om
godkendelse. Check på Arbejdstilsynets hjemmeside (www.at.dk).
Beskyttelse, afskærmning og nødstop
Beskyttelsesanordninger på maskiner som fx skærme og rækværk skal være lavet så
solidt, at de kan holde til uheld og dagligt slid. Tandhjul, savklinger, roterende aksler
osv. skal være skærmet af, så man ikke kan komme til skade. Betjeningsknapper,
nødstop og bremser skal være udformet, så man ikke kan starte maskinen ved et
uheld og let kan stoppe den i tilfælde af fejl eller ulykker.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 63
Korrekt brug og vedligeholdelse af håndværktøj.
Rigtig løfte teknik.
Det er umuligt at give et klart svar på, om man på en sikker og forsvarlig måde kan
løfte en bestemt byrde. Det afhænger bl.a. af byrdens vægt, rækkeafstanden, om
man er i god fysisk form, om underlaget er fast eller fedtet, temperaturen og meget
mere.
Generelle råd
Derfor er der to generelle råd om løft:
Undgå at løfte og bære mere end højest nødvendigt. Brug kraner, lifte, kærrer og
andre hjælpemidler i stedet.
Hvis du er i tvivl, om du kan magte en byrde, så løft den ikke. Inden du løfter, bør du
altid vurdere byrdens vægt, om du kan få ordentligt fat med begge hænder, og om
du kan løfte i en god arbejdsstilling.
Vurdering af løft
Der er flere forhold, påvirker, hvor meget ryggen bliver belastet ved løft og bæring.
Hvorvidt et løft betragtes som tungt og dermed sundhedsskadeligt, afhænger i
første omgang af en vurdering af byrdens vægt og rækkeafstanden.
Vurderingsmodellen (løfteskemaet) viser vægtgrænser for 2 forskellige
rækkeafstande.
Løft tæt på kroppen er i praksis sjældent muligt, medmindre der fx anvendes
bæreseler, og derfor indgår dette ikke i vurderingsskemaet.
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 64
Billeder af stand (Næsten Færdig)
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 65
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 66
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 67
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 68
Materiale liste
Katalog
Vare-nummer
Varebetegnelse
Farve
Antal
LK
93
Gruppetavle UG150-12
Grå
1
LK
31
4-pol 40A HPFI
Grå
1
LK
58
3-pol + N 16A GA-1
Grå
2
LK
16
1-pol + N 13A GA-1
Grå
3
LK
43
DIN bæreskinne
2
LK
79
Afgrænsningsklæmme
Hvid
1
LK
38
sløjfeledning lille
Blå
2
LK
41
sløjfeledning Stor
Blå
2
LK
02
sløjfeledning lille
Sort
2
LK
02
sløfjeledning Stor
sort
2
solar
3
Trappeautomat
Grå
1
solar
1
Kiprelæ
Grå
1
solar
9
Sikring D 01 6A
Hvid
3
solar
0
sikring D 01 13A
Hvid
3
solar
7
sikring D 01 16A
Hvid
3
solar
7
4* 10 kvadrat (sløjfekable)
Grå
1m
LK
27
sikrings skuffe 6A
3
LK
69
sikrings skuffe 13A
3
LK
43
sikrings skuffe 16A
3
solar
40watt pære
hvid
1
solar
5
60watt pære
Hvid
6
solar
5
E27 fatning
Hvid
6
LK
Plast kuble A 75
Hvid
1
LK
45
Loftdåsse
Orange
6
LK
91
Lampe udtag
Hvid
6
LK
60
Uni dåsebund
Grå
1
LK
50
Bærejern pl dåse
grå
6
LK
57
2M forfra dåse
Hvid
5
LK
18
1-pol afbryder
hvid
3
LK
83
Korspondanceafbryder
grå
2
LK
60
Kroneafbryder
grå
1
LK
48
2-pol stikkontakt opus 66 m. jord
Grå
4
LK
02
2-pol m. jord stikkontakt
hvid
2
LK
88
STP/UTP T3 2
Hvid
2
LK
99
Nætværk grøn mont ramme
grøn
2
LK
09
Nætværk rød mont ramme
rød
2
LK
35
UTP konnektor
4
LK
29
Tele udtag
Hvid
1
LK
34
TV dåsse TD 260
Hvid
1
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 69
LK
45
Membrandåsse U9
Grå
1
LK
61
2-pol stikknotakt m. afbryder
Grå
1
LK
51
Fuga underlag
grå
1
LK
89
2 Modul fuga ramme 63
Grå
5
LK
10
1,5 modul fuga ramme
grå
1
LK
55
1 modul kanal dåse
Hvid
6
LK
87
1 modul kanal ramme
Hvid
6
solar
8
Installations kanal
Hvid
1,5m
solar
4
låg til installations kanal
hvid
1m
solar
7
låg udsnit 2 modul opus
Hvid
3
solar
6
Endestykke til installations kanal
Hvid
1
LK
95
opus 74 underlag 2 modul
grå
1
LK
91
stikkontakt opus 74
grå
1
LK
17
1-pol afbryder opus 74
grå
1
Solar
9
jordspyd kronisk
metal
1
solar
XCKP2110P16
Microswitch
3
solar
0
Jorddåse
grå
1
solar
1
vægstikdåse 16A cee
rød/grå
1
Solar
82
Nødstop
1
Solar
10¤ Noik stikledning
grå
5m
Solar
5x1,5¤ kabel
grå
20m
Solar
7x1,5¤ kabel
grå
2m
Solar
5x2,5¤ kabel
grå
5m
Solar
1x2,5¤ kabel
grå
6m
Solar
1x6¤ kabel
grå
5m
Solar
3x1,5¤ kabel
grå
5m
Solar
35
Start stop kontakt
2
Skruer
mange
Solar
1
Kabel bøjle med 1 lap
Grå
Mange
Solar
9
Kabel bøjle med 2 lap
Grå
mange
Solar
3
installations ledning 1*1,5
kvadrat
sort
Solar
6
installations ledning 1*1,5
kvadrat
Rød
Solar
9
installations ledning 1*1,5
kvadrat
lyse blå
Solar
5
installations ledning 1*1,5
kvadrat
brun
Solar
8
installations ledning 1*1,5
kvadrat
Grå
Solar
1
installations ledning 1*1,5
kvadrat
Grøn/gul
Solar
4
installations ledning 1*1,5
kvadrat
Orange
Solar
5
installations ledning 1*2,5
kvadrat
Grøn/gul
Solar
77
Relækasse 380x280x100
1
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 70
Solar
62
Dæksel for Relækasse
1
Solar
48
Mont. Plade 338x238x1,5
1
Solar
16
DIN-skinne
2
Solar
59
CI9 kontaktor
2
Solar
19
Hjælperelæ NO
2
Solar
22
Hjælperelæ NC
2
Solar
80
Thermo relæ
1
Solar
03
Timer
1
Solar
06
Sikringsholder for DIN
1
Solar
94
PE klemmer
6
Solar
71
Tyller
2
Solar
38
Klemmer for DIN
20
Solar
35
skilde plade
3
Thomas
Hauballe
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 71
Konklusion
I dette projekt kan jeg konkludere at jeg har udført monteringen af de forskellige
installationer sådan at de er blevet pæne og de er udført efter
Stærkstrømsbekendgørelsen afsnit 6 love og regler.
For ar sikre at de forskellige installationer er i orden og at jeg har brugt de rigtige
kabler til arbejdet, har jeg gennemført en dimensionering af sikringer,
så installationerne og kablerne ikke tager skade ved en Evt. kortslutning.
Som beskyttelse af fejlstrømme har jeg brugt et HPFI-relæ
Som er jordbeskyttet via et TT-system.
_________________________________ D. 21/02/2011
THOMAS HAUBALLE SLAIKJÆR HANSEN
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 72
Slutkontrol ved mindre installationer
Installationsoplysninger
installationens adresse, indehaver mv.
Ja
Nej
Ikke
aktuelt
Generelt:
Er der taget hensyn til områder og kapslingsklasser?
Er der brandtætnet ved gennemføringer?
Er installationen isolationsprøvet (NB! Pas på elektronik) ________________MΩ
Er SELV og PELV kredse kontrolleret?
Er spændingen kontrolleret? Evt. spændingsmåling ved tavle
__________/__________V
Er der foretaget funktionsprøve?
Er nødvendig dokumentation udleveret til ejer/bruger?
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 73
Er ejer/bruger informeret om funktion og betjening?
Tavler:
Er overstrømsbeskyttelsesudstyr korrekt valgt og indstillet?
Er mærkning med tilhørsforhold og max. mærke-/indstillingsstrøm foretaget?
Er mærkning med oplysninger om tavlen foretaget?
Er afdækning og dækplader monteret?
Er huller ved indføringer tilpasset/tætnet?
Installation:
Er afbrydere, stikkontakter m.m. monteret i henhold til gældende regler?
Er kabler/ledninger forskriftsmæssigt oplagt og afsluttet?
Er kabler beskyttet mod mekanisk overlast ved opføring fra gulv/jord?
Er tilledninger aflastet for træk og vridning?
Er alle dæksler og afdækninger monteret, så der ikke er berøringsfare?
Er alle samlinger let tilgængelige?
Lavvoltsbelysning:
Er lavvoltmateriel valgt og installeret efter gældende regler?
Er lavvoltmateriel monteret i henhold til fabrikantens anvisninger?
Er ledere valgt efter strømværdi og spændingsfald?
Er ledere i lavvoltskredse korrekt overstrømsbeskyttede?
Er dokumentation for placering af transformere og overstrømsbeskyttelse
udarbejdet?
Beskyttelsesledere og udligningsforbindelser:
Er beskyttelsesledere anbragt i separate klemmer?
Er beskyttelsesledere identificerbare ved klemmeforbindelser i tavle?
Er hovedudligningsforbindelse etableret?
Er supplerende udligningsforbindelse(r) etableret?
21/02/2011
Thomas Hauballe Hansen Side 74
Er kontinuitet i beskyttelsesledere og udligningsforbindelser kontrolleret?
Er overgangsmodstand for jordelektrode kontrolleret? _______________Ω
Beskyttelse mod indirekte berøring:
Er beskyttelsesmetode korrekt valgt i forhold til installationstype og systemjording?
Er fejlstrømsafbrydere kontrolleret og testet?
_____________ms/_____________mA
Er beskyttelsesledere forbundet i tilslutningssteder (dåse eller stikkontakt)?