Studiekompasset.dkKlasse: STX 2.g · Fag: Historie A
1
Indholdsfortegnelse
Side 3: Indledning
- Formål
- Kilder
- Problemformulering
- Problemstillinger
Side 4: Redegørelse
- Hekseforfølgelse i Europa
- Tre teorier
- Bekendelser
Side 5: Undersøgelse
- Maren Splids
- Køge Huskors
- Statistik
Side 7: Vurdering
- En stormagt og en stormagt alene
- Djævlens formåen
Side 8
- Den Katolske Kirke
- Norman Cohn (Løgn og Latin)
Side 9
- Usandsynlige teorier.
- Årsagsforklaring
- Det vi ikke forstår, frygter vi
Side 10: Konklusion
Side 11: Litteraturliste
- Bøger
- Internettet
2
Indledning:
Jeg har valgt at skrive denne opgave om hekse og trolddom fordi jeg syntes at det er et godt og
bredt emne – udover det så er det interessant. Det er et emne der er spændende at gå i dybden med.
En ting emnet virkelig belyser, er forskellen i samfundet – dengang og nu. Mit formål er derfor at
undersøge hvad der skulle til, for at blive stemplet som heks. Jeg vil gerne gå i dybden med den
generelle tankegang som den var i det gældende tidsrum og jeg vil gerne finde frem til hvordan
heksebrændinger blev retfærdiggjort, og hvorfor folket så dem og andre hekse- afstraffelsesmetoder
som en nødvendighed. For at komme frem til alt dette vil jeg arbejde med diverse kilder, analysere
dem, og se på historien bag det hele.
En anden ting jeg også vil kigge på er resten af samfundet. Hvordan var den generelle tankegang
osv.. Jeg har også kigget på selve hekseproceshistorien i Europa og så snævret den ind til Danmark.
I Danmark blev den første heks brændt på bålet i 1571, og den sidste legale heksebrænding fandt
sted i 1693.
1
I Europa så det lidt anderledes ud. I 1562 blev der i England lavet det nødvendige
lovgrundlag for at kunne forfølge hekse, i Tyskland derimod blev processerne først almindelige
efter 1570. Generelt så lå højdepunktet for heksebrændinger i perioden 1570 til 1650, her er der så
tale om det meste af Vesteuropa
2
. Hekseforfølgelsen bredte sig også til de europæiske kolonier i
Amerika. Det mest kendte episode der, er masseprocessen i Salem, i 1692 blev der hængt 31 mænd
og kvinder. I det katolske Polen kulminerede forfølgelserne dog først i begyndelsen af 1700-tallet.
Hvor mange mennesker der blev henrettet under den europæiske hekseforfølgelse er svært at sætte
tal på. Tidligere gæt var på 8-20 millioner, i dag ved vi at det er en overdrivelse. Tallet ligger
nærmere på de 50.000 hekse.
Problemformulering:
Hvad kan have resulteret i at man blev stemplet som heks?
Problemstillinger:
1) Hvilke gerninger kunne man blive dømt som heks for?
2) Hvad siger kilder om de hekse der blev dømt?
3) Hvorfor var man i datiden så bange for hekse, hvorfor var hekseprocesser en
nødvendighed?
1
Gustav Henningsen – Fra heksejagt til heksekult , skrevet og udgivet af Gyldendal i 1984, side 32 midt på.
2
Gustav Henningsen – Fra heksejagt til heksekult , skrevet og udgivet af Gyldendal i 1984, side 28 øverst.
3
• Redegørelse:
Hekseforfølgelsen begyndte med renæssancen i 1400-tallet, den kulminerede under reformations
tiden omkring år 1600, og ophørte så endeligt omkring oplysningstiden omkring år 1700.
3
det var
dog kun i de mere intellektuelle kredse at heksetroen sådan rigtig gik af moden. Hekseprocesser
fortsatte med at være en nødvendighed længere op igennem tiden hos folket. Derfor tog de loven i
deres egne hænder. I Danmark brændte nogle bønder en heks i Grønning i 1722. Men vi kan
komme endnu tættere på nutiden. I 1976 blev en 55-årig mand skudt af to unge mænd. Under
retssagen kom det frem at motivet var, at den 55-årige mand skulle have kastet en forbandelse på
drengenes familie, og det havde resulteret i en masse uheld. Dette tilfælde skete i Nordfrankrig.
4
Dette er en typisk hændelse, der før i tiden ville kunne lede til en hekseafbrænding. Hvis noget
overnaturligt eller uventet skete, så blev der fundet en syndebuk som skulle tage ansvar for
hændelserne. Man kunne altså blive beskyldt for alt, lige fra nogens død, til hvorfor kornet på
marken ikke voksede.
Når man snakker hekseprocesser så tænker de fleste på kvindelige hekse, og det var også mest
kvinder der blev brændt på bålet. Der er tre teorier vedrørende hvorfor størstedelen af de anklagede
hekse var kvinder. De ene går ud på at kvinder grundet deres svagere økonomiske og sociale
stilling bare var lette ofre, de var måske mere sårbare overfor heksebeskyldninger. De anden teori
bygger på det huslige, det var mere naturligt for kvinder at stå i køkkenet, det var altså dem der
havde de ”magiske” kure og husråd. Hvad andre så som magi og besværgelser har måske bare været
en god forkølelsessuppe bygget på nogle gode, men ukendte urter. Den tredje teori omhandler
kvinders fysiske underlegenhed. Da kvinder hverken var stærke eller veltrænede så var deres bedste
våben i kamp ofte at råbe forbandelser og love ulykke, en ulykke som desværre senere hen måske er
indtruffet. Mænd i denne her situation ville bare have kastet sig ud i en åben slåskamp.
Når man en gang for alle havde slået fast at en person ikke var noget menneske men en heks, så var
der slet ingen grænser, for hvor langt man var villig til at gå, for at få en tilståelse.
5
Før i tiden
mente man at der var tale om tortur når en heks tilstod. Men sådanne ting blev ikke altid brugt i
fængslet. Oftest var det faktisk heksenes egne naboer og slægtninge der chikanerede dem, inden at
de blev leveret til myndighederne. En anden faktor der spillede ind var hjernevaskelse. Hvis man
isolerer et menneske fra dets nærmeste og dag ud og dag ind fortæller hende at hun er en anden, så
3
Gustav Henningsen – Fra heksejagt til heksekult , skrevet og udgivet af Gyldendal i 1984, side 7 øverst.
4
Gustav Henningsen – Fra heksejagt til heksekult , skrevet og udgivet af Gyldendal i 1984, side 30 øverst.
5
Gustav Henningsen – Fra heksejagt til heksekult , skrevet og udgivet af Gyldendal i 1984, side 22 øverst.
4
vil hun til sidst blive i tvivl om sit eget jeg, og måske endda tilstå noget hun ikke har gjort.
6
Disse
tanker kommer af undren over hvorfor man i det hele taget fik nogle tilståelser, når det de tilstod
enten er umuligt, eller kan forklares naturligt, uden indblanden af det overnaturlige. Alligevel var
det umulige handlinger som heksene blev straffet for.
• Undersøgelse:
I Europa finder man før år 1400 kun processer imod person der har praktiseret voodoo. (Voodoo er
en 6000 år gammel. Magi (både sort og hvid) indgår i troen, man kan blandt andet forhekse en
person, ved at lave en dukke der repræsentere ofret, og så stikke nåle i den eksempelvis). Egentlige
heksesager dukker først rigtigt op i starten af den følgende århundrede.
7
I 1420 brænder inkvisitionen i Rom for at have – med djævlens hjælp – forvandlet sig til en kat, og
derefter dræbt adskillige børn.
I 1428 brændes en kvinde i Norditalien, hun tilstår at have smurt sig ind i en heksesalve –
fremstillet af barnefedt – og fløjet til og deltaget i et heksemøde på Benavente (Det Italienske
Bloksbjerg).
Jeanne d’Arc, (billedet til venstre) er en fransk helgeninde, og hærfører, blev brændt på bålet for
kætteri (i form af hekseri) i 1431. Dengang var hun en kætter, men i 1456 så blev hun rehabiliteret
og erklæret en helgen
8
. Dette viser hvor lidt erfaring domstolen egentlig havde med hekseprocesser.
(billedet er taget fra: http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Jeanne_d%27Arc.jpg kl. 11:01, den 5/2 – 10)
I Danmark er der to meget kendte sager, den første er sagen om Maren Splids. Hun var gift med
Laurids Splids. Han var skrædder og havde et værtshus i Ribe. De var venlige og flittige mennesker,
men Maren Splids var ikke typen der fandt sig i noget, og hun havde derfor en meget skarp tunge.
En dag i 1624 kom hun op og skændes med en mand ved navn Didrik Skrædder, og i arrigskab
lovede hun ham ulykke. I 1636 bliver Didrik Skrædder syg. Her er der altså tale om noget der sker
13 år efter hændelsen, alligevel vendes alle øjne imod Maren Splids da sygdommen konstateres
unaturlig. Didrik Skrædder valgte derfor at anklage Maren Splids som heks. Maren og hendes mand
prøvede i forsøg på at redde hendes liv, at samle vidner der kunne vidne om Marens godhed, selv
Marens præst trådte frem og talte for Marens side af sagen. Men forgæves. Processen begyndte den
10. marts 1640, og Didrik havde imellem tiden hentet hjælp hos venner, der hver især også var
6
Gustav Henningsen – Fra heksejagt til heksekult , skrevet og udgivet af Gyldendal i 1984, side 38 midt på.
7
Gustav Henningsen – Fra heksejagt til heksekult , skrevet og udgivet af Gyldendal i 1984, side 35 øverst.
8
http://da.wikipedia.org/wiki/Jeanne_d%27Arc
5
blevet forhekset af Maren Splids. Maren Splids blev dømt til pinebænken, hvorefter hun tilstod.
Den 10, november 1641 blev Maren Splids brændt på bålet i Ribe.
9
Den anden mest kendte sag i Danmark er den der går under navnet ”Køge Huskors”. En aften i
1608 i et hjem tilhørende Anna og Hans Bartskærs fornemmede man det ondes tilstedeværelse. De
spurgte deres naboer hvad de skulle gøre ved sagen, og de foreslog at der nok var en hugorm i deres
seng. Det var der ikke. Aftenen efter gik Anna Bartskærs ude i gården, der så hun en kæmpe tudse
der gik på høje smalle ben. Derefter gik det galt i familien. Datteren blev syg samme nat, og råbte
og skreg, og påstod en mand besøgte hende om natten - djævlen. Så blev sønnen besat af djævlen.
Til sidst så spredte ondskaben sig. En skyldig måtte findes, og man tog fat i en gammel kone som
før havde været beskyldt for trolddom
10
.
Men så nemt som det var at blive beskyldt for hekseri, ligeså nemt var det at blive frikendt.
Frifindelse var nemlig ligeså hyppig som domfældelse. En undersøgelse af Viborg landsting
dombøger fra viser at ud af 255 anklagede personer, blev 114 frifundet, altså lidt under
halvdelen
11
.
Hekseforfølgelsen var ikke rettet specifikt imod kvindekønnet, i de 25 år der er kigget på i Viborg
landstings dombøger var 10 % af sagerne imod mænd. Fordelingen viste også at 2/3 af heksene var
gamle (dengang svarede det til 50 år), og lidt uden 1/3 var mellem 50 og 25, det var altså kun en
lille del af mængden var under 25 år. 59 % var gift, 8 % var enker og kun 6 % var ugifte. 27 % hvis
ægteskabelige stilling ikke var oplyst. Andre steder i verdenen var procenten af mænd højere, i
Paris var 52 % af de anklagede mænd, i Essex (England) var det derimod kun 5 % der var mænd.
Gennemsnittet for hele Europa var ca. 80 % kvinder og 20 % mænd. Derfor virker forestilligen om
heksebrændinger som en kamp imellem kønnene ikke som den rigtige ide.
12
Efter 1650 ebbede forfølgelserne ud i Europa, nogle steder blev de direkte afskaffet med lov,
eksempelvis i Frankrig i 1682, Preussen i 1714 og England i 1736. den sidste brænding i Danmark
fandt sted i 1693
13
.
• Vurdering:
Men hvorfor var det at hekseprocesser var så nødvendige?
Processerne som der forekom verdenen over var et resultat af en forskruet teologi og et korrupt
retsvæsen, som sammen resulterede i myten om en sammensværgelse imod kristendommen.
14
9
Milton Meltzer – Hekse og Heksejagt – i fortid og nutid. 1999, på dansk i 2001 ved forlaget agertoft. Side 124-128.
10
Milton Meltzer – Hekse og Heksejagt – i fortid og nutid. 1999, på dansk i 2001 ved forlaget agertoft. Side 128-130.
11
Gustav Henningsen – Fra heksejagt til heksekult , skrevet og udgivet af Gyldendal i 1984, side 32 nederst.
12
Gustav Henningsen – Fra heksejagt til heksekult , skrevet og udgivet af Gyldendal i 1984, side 33 midt på.
13
Gustav Henningsen – Fra heksejagt til heksekult , skrevet og udgivet af Gyldendal i 1984, side 29 nederst.
6
Propaganda spillede også en tydelig rolle i det hele. Under processerne opstod der en lang række
litteratur og diverse teologiske og juridiske værker, der alle havde til formål at afklare for
omverdenen, hvordan heksenes bekendelser af skyld i det hele taget kunne være mulige
15
.
Inkvisitorer, munke og dommere offentliggjorde det ene lærde værk efter det andet. I disse
skriverier blev heksenes udtalelser og indrømmelser af skyld grundigt analyseret, og omtolket så de
gav teologisk mening. Det var nødvendigt fordi det var i teologien at frygten bundede. Hekse var
overnaturlige væsner hvis kræfter kom fra djævlen. I teologien kristendom der er der kun en gud og
en almægtig gud alene. ”Du må ikke have andre guder”
16
. Sådan lyder det første af de ti bud, som
er en meget central del af kristendommen. Der er kun en stormagt og det er Gud. Hvor kommer
disse væsner med guddommelig magt så fra? Væsner der – sigende - besad evner til at skade bare
ved at kaste et blik på sit offer, væsner der kunne forvandle sig til dyr, sågar endda malke naboens
køer igennem et par strikkepinde. Disse oplysninger stikker direkte imod den teologiske tradition.
17
De prøvede derfor at forklare baggrunden bag heksens mystiske kræfter – til egen fordel.
Der er to grundsætninger i dæmonologien – eller djævlelære som det også hedder – disse
grundsætninger sætter seriøse grænser for djævlens færd.
1: ”Djævlen er altid underordnet Gud og kan intet foretage sig uden hans tilladelse”
2: ”Djævlen kan intet skabe”
18
De lærde skrev derfor om hvordan Djævlen ej hjalp heksen med at ændre sin egen skikkelse til en
katteskikkelse, men hvordan djævlen ved hjalp af illustrationer og andet gøgleri narrede heksen til
at tro at hun havde forvandlet sig til en kat.
Specielt den katolske kirke fordømte i middelalderen heksetroen som en hedensk overtro.
Hedenskab er betegnelsen for en person der har en hedensk overbevisning, det vil sige en der altså
(Billedet forestiller et kalkmaleri, to djævle er i færd med at tæske løs på en heks, hun bliver slået
med en kølle af den ene, og den anden slår hende med ris i den bare end, heksen kaster op
19
.)
ikke er kristen, muslim eller jøde. Ordet er derfor meget nedladende, et ligeså passende ord i denne
sammenhæng er ordet vantro.Et eksempel på den katolske kirkes ideer kan ses for eksempel i at
14
Gustav Henningsen – Fra heksejagt til heksekult , skrevet og udgivet af Gyldendal i 1984, side 12 øverst.
15
Gustav Henningsen – Fra heksejagt til heksekult , skrevet og udgivet af Gyldendal i 1984, side 25 nederst.
16
http://www.kristendom.dk/artikel/267014:Kristne-grundtekster--De-ti-bud
17
Gustav Henningsen – Fra heksejagt til heksekult , skrevet og udgivet af Gyldendal i 1984, side 26 øverst.
18
Gustav Henningsen – Fra heksejagt til heksekult , skrevet og udgivet af Gyldendal i 1984, side 26 midt på.
19
http://www.roskildehistorie.dk/1500/billeder/bystyre/hekseprocesser/hekse.htm
7
pave Gregor den 7. i året 1080 skrev til Kong Harald Hén af Danmark og beklagede danskernes
barbariske skik med at forfølge folket. Det var forkert at man gav hekse skylden og gjorde dem
ansvarlige for al ulykke, som for eksempel storme, sygdomme og andre ulykker. Disse ting havde
intet at gøre med djævlen og hans hekse. Nej disse hændelser var Guds straffe til menneskeheden.
Det var ikke det danske folk – eller nogen andres – ret at blande sig i sådanne ting, og at straffe
uskyldige mennesker ville ikke resultere i andet end Guds vrede
20
.
I løbet af 1400-tallet skiftede kirken alligevel side. Det vides ikke helt hvad der skete, men hurtigt lå
kirken i spidsen som hekseforfølgelsens forkæmper. Den engelske historiker Norman Cohn har sat
tidslinjen til dette tidspunkt – selvom man før i tiden havde sat den til begyndelsen af 1200-tallet –
grundet hans forskning på området. Cohn har researchet vidnesbyrd vedrørende inkvisitionens
heksebrændinger, og har erklæret beretningerne enten meget mangelfulde eller direkte falske. Cohn
forklarer sin sag ved at romanforfatteren baron de Lamothe-Langon krydrede lidt på historierne, så
historier så som historien om heksen Angelé de la Barthe som sigende skulle have været blevet
brændt på bålet for at have spist små børn og utallige andre historier viste sig altså at være usande.
21
Den amerikanske historiker Richard Kieckhefer bakker - efter at have foretaget en systematisk
gennemgang af hekseprocesser – Cohns teori op.
22
Når man stiller spørgsmålet hvorfor frygtede man hekse? Så kommer det hele ned til et spørgsmål
om tro. E.E. Evans Pritchard (pioner inden for moderne sociologisk etnologi) udtalte for mere end
halvtreds år siden at grunden til der var skrevet så meget vrøvl om hekse, er at der aldrig blev
skildret klart mellem hekse. Hekseri bestod i at udøve trolddom, flyve på kosteskaft og dræbe små
børn og kæmpe køer, bare ved at se på dem med deres ”onde øjne”. Disse ting er jo fysisk umulige
og kaldes derfor indbildte forbrydelser.
23
Derfor kan befolkningens frygt for hekse bunde i manglen på forståelse og manglen på kontrol.
Man var vant til at man selv og Gud havde kontrollen, men pludselig så er der noget der går galt, en
rask kone bliver syg, en ko dør af tilsyneladende ingen grund, og den rare mand på den anden side
af gaden brækker benet. Sådanne hændelser kan da ikke komme på grund af Gud, ergo må der være
andre kræfter i spil, og der kommer man så i tanke om den gamle kone man hørte forbande den
uheldige til skadekommende i sidste uge. Her kan jeg referere til den tredje af de tre teorier der blev
nævnt i redegørelsen.
20
Gustav Henningsen – Fra heksejagt til heksekult , skrevet og udgivet af Gyldendal i 1984, side 23 nederst
til side 24 øverst.
21
Gustav Henningsen – Fra heksejagt til heksekult , skrevet og udgivet af Gyldendal i 1984, side 24 midt på.
22
Gustav Henningsen – Fra heksejagt til heksekult , skrevet og udgivet af Gyldendal i 1984, side 25 øverst.
23
Gustav Henningsen – Fra heksejagt til heksekult , skrevet og udgivet af Gyldendal i 1984, side 19 midt på.
8
Der er mange skøre teorier om hvorfor hekseprocesser var en nødvendighed. Den ene – skrevet af
amerikanerne Barbara Ehrenreich og Diedre English – påstår at heksene var kloge koner, som blev
brændt, fordi at de var en trussel imod mandsamfundets universitetsdannede læger.
24
Den teori må
de længere ud på landet med, som tidligere nævnt, så er statistikken simpelthen ikke ensartet nok, til
at man kan konkludere at heksebrændingerne havde noget som helst at gøre med kamp imellem
kønnene. Den anden teori er om noget endnu skørere. Tyskerne Gunnar Heinsohn og Otto Steiger
påstod – ud fra en enkelt proces – at hekseprocesser var til for at udrydde alle kloge koner og
jordmødre. Disse kvinder skulle af vejen fordi at de havde kendskab til avancerede metoder, så som
fosterfordrivelse og havde svangerskabsforebyggende midler (beskyttelse imod graviditet). Dette
skulle sigende være et problem fordi at staten i renæssancen havde behov for en større
”menneskeproduktion”.
25
Igen kan det nævnes det med kønsfordelingen, så allerede her er teorien
pustet ud af vinduet, desuden har disse to tyskere kun baseret deres teori på en enkelt sag, og derfor
kan deres resultater ikke bruges til at give noget overblik.
Heksetroen blev brugt som en årsagsforklaring. Den var simpelthen bare belejlig. Hvis mærkelige
uheld og sære sammentræf fandt sted så blev det straks sat i forbindelse med hekseri , og i
situationer hvor man ikke havde
(Billedet forestiller tre kvinder i færd med at blive brændt på bålet i Sverige i 1670)
26
tilstrækkelig nok viden til at forstå hændelse, eller grundet mangel på teknik, så vidste folk ikke
hvad de skulle gøre. Det kunne for eksempel være når mælken i kærnen ikke blev til smør, eller
hvis brygningen af øl mislykkedes. Førnævnte er ting vi i dag ved skyldes bakterie effekter.
27
Folk
var bange og i en tid uden særlige mirakler. Der var simpelthen ikke andet at gøre end at skyde
skylden på heksen. Med tiden blev det en tradition. Det vi ikke forstår, det frygter vi.
Hvad der endelig stoppede processerne vides ikke helt. Et godt gæt ville være den videnskabelige
revolution i midten af 1600-tallet, og/eller oplysningstidens gennembrud omkring 1700. Den danske
historiker Jens Chr. V. Johansen mener at det også kan have haft noget at gøre med en anden slags
udvikling, en mentalitetsændring
28
. Vi som mennesker blev klogere, vi lærte at forstå flere ting, og
dermed havde vi mindre at frygte. Dette er dog kun en hypotese.
24
Gustav Henningsen – Fra heksejagt til heksekult , skrevet og udgivet af Gyldendal i 1984, side 18 nederst.
25
Gustav Henningsen – Fra heksejagt til heksekult , skrevet og udgivet af Gyldendal i 1984, side 19 øverst.
26
www.middelfart-museum.dk/.../pages/hekse.html
27
Gustav Henningsen – Fra heksejagt til heksekult , skrevet og udgivet af Gyldendal i 1984, side 20 midt på.
28
Gustav Henningsen – Fra heksejagt til heksekult , skrevet og udgivet af Gyldendal i 1984, side 36 nederst.
9
• Konklusion:
Kort og godt så kunne alt resultere i at du blev stemplet som heks. Hekseprocesperioden foregik i en
så uoplyst tid, at de simpleste ting var uforståede og ledte til frygt. Mistede et ægtepar et barn, så
skulle en skyldig findes og straffes, for forældrene forstod måske ikke en dødelig sygdom, nej der
var en forbandelse kastet over familien, dengang gav intet andet mening. Det bekræftes af det at
processerne langsomt stoppede med tiden. Folket stoppede med at tro på hekse og trolddom.
Frygten for hekse bundede i frygten for djævlen. Diverse landes regeringer havde ikke andet valg
end at følge folkets frygt, folk krævede at synderne blev fundet og så blev der fundet syndebukke.
Heksetroen var overdrevet og blev tillagt alle mulige umulige tildelinger, så som heksenes evne til
at flyve og forvandle sig til dyr, alle ting der er umulige. Som tidligere nævnt så var sådanne ting
ikke mere mulige dengang, og derfor måtte de lærde mennesker fikse nogle realistiske forklaringer
op, for at befolkningen ikke gik totalt i panik. Lidt masse hysteri skinner alligevel igennem hele
ideen med hekseprocesser. Det skal jo så også lige nævnes at det var et helt andet samfund dengang,
en anden tankegang, det afspejles også tydeligt i folks reaktioner og tilsvarende handlinger. For
eksempel i historien om Maren Splids, manden hun sigende ”forbande” bliver først syg 13 år efter,
alligevel bliver Maren straffet.. Samfundet var anderledes dengang. Der var andre normer og andre
regler – andre konsekvenser. Skiltede man sig bare en lille smule ud, så blev der lagt mærke til en.
Det var et samfund uden tilfælde, begrebet kunne slet ikke forstås. Derfor var hekseprocesser en
nødvendighed, for at berolige folket når noget uforklarligt hændende.
10
Litteraturliste
Alle bøger refereret fra i denne opgave er lånt på greve bibliotek.
• Fra Heksejagt til heksekult (Skrevet af Gustav Henningsen i 1984, udgivet af
Gyldendal samme år)
• Hekse og heksejagt – i fortid og nutid (Skrevet af Milton Meltzer i 1999, oversat til dansk og
udgivet ved Agertoft forlag i 2001)
Jeg har derudover også hentet viden fra forskellige sider på Internettet, følgende en linkene dertil.
• Forsiden: http://videnskab.dk/PictureBase/Images/2009/10/19/5e532998-f28e-44e6-8a29-
01597e6ff379.jpg
(klokken var 17:36 på datoen 02.02.10)
• http://www.kristendom.dk/artikel/267014:Kristne-grundtekster--De-ti-bud .
(Klokken var 12:43 på datoen 04.02.10.)
• http://www.roskildehistorie.dk/1500/billeder/bystyre/hekseprocesser/hekse.htm .
(Klokken var 18:47 på datoen 04:02:10)
• www.middelfart-museum.dk/.../pages/hekse.html
(Klokken var 23:45 på datoen 04:02:10)
• http://da.wikipedia.org/wiki/Jeanne_d%27Arc
(Klokken var 10:56 på datoen 05:02:10)