Hooliganisme i England

Eksamensprojekt - Hooliganisme

Indholdsfortegnelse

Problemformulering .......................................................................................................................................... 2

Hooliganismens historie ................................................................................................................................... 2

Forklarings teorier: ............................................................................................................................................ 4

Green Street Hooligans analyse ........................................................................................................................ 5

Perspektivering til det senmoderne samfund ................................................................................................... 5

De engelske myndigheders tiltag mod hooligans (public order act) ................................................................. 6

De danske myndigheders tiltag mod hooligans ................................................................................................ 6

Konklussion ................................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Litteraturliste ..................................................................................................................................................... 7

Eksamensprojekt - Hooliganisme

Problemformulering

Hvorfor indlemmer folk sig i hooligan miljøet?

Først vil vi redegøre for hvordan hooliganismen startede, og hvordan fankulturen har udviklet sig igennem

tiden.

Derefter vil vi komme med en analyse af filmen Green Street Hooligan, hvor vi lægger vægt på forholdet

mellem hooliganisme og arv & miljø.

Vi vil til sidst perspektivere det engelske fanmiljø med det danske, se på forholdet mellem disse og på

forskellige metoder imod hooliganisme.

Hooliganismens historie

60’erne

Hooliganismen som begreb startede efter verdensmesterskabet i 1966, bl.a. grundet:

 Øget mobilitet

 Gratis entre på tribunerne bag mål

 Ændret tilskuerprofil  Alder og indkomst

 Stærkere identifikation med holdet

 Medierne fokuserer voldsomt på volden blandt tilskuerne

Mange unge begynder i 60’erne at se hooliganfænomenet som en livsstil, og mange slutter sig til.

Især i Manchester og Liverpool opstod disse grupperinger.

70’erne

Ny ungdomsbevægelse: Skinheads  ”de nye” hooligans  Arbejderklassen

De skilte sig ud fra andre hooligans ved bl.a.

 Ikke at bære klubtrøjer og halstørklæder

 At bære uniformer

 At være kronraget

 Territoriebevidste

 Meget højreorienterede  ny trend i 70’erne

Antallet af optøjer i forbindelse med fodboldkampe steg markant i denne periode, dog mest uden for

stadion

Joern, 2006, s. 98

Eksamensprojekt - Hooliganisme

80’erne

Eskalerende vold i England  Verden bemærker hooliganisme.

Yderligere i 80’erne:

 Heysel-katastrofen i 1985

 39 døde. 376 såret.

 Engelske klubber udelukket i 5 år fra europæisk regi.

 Strikse regler fra den engelske regering

 Ingen alkohol på stadions.

 Millwall fans stormer banen gentagne gange i en kamp imod Luton Town i 1985

 15-årig dreng bliver dræbt, samt 129 politifolk såret i en kamp mellem Birmingham og

Leeds. 1985

 Tribune brændt ned i Bradford, 57 mistede livet. 1985

God økonomi i England  Ny ungdomsfænomen/hooligan gruppe: Casuals (stadig dominerende).

De udmærkede sig ved at:

 Gå i dyrt mærketøj

 Udekampe i udlandet

 Grundlagde såkaldte Firms

 Venner i fritiden  unormalt for andre hooligan-grupperinger.

 Strengt hierarki.

90’erne

Strikse regler  markant faldende voldshændelser.

Alkoholforbud  katastrofen på Hillsborough, grundet alkoholforbud mødte alle op lige før

kampstart  97 døde - blev mast ihjel.

Katastrofen på Hillsborough førte til nye skærpelser fra myndighederne:

 Ingen hegn på stadion

 Ingen ståpladser

Sæsonen 89/90: 5945 anholdte

Sæsonen 94/95: 3840 anholdte

Hooligan fænomenet spredte sig til mindre klubber grundet mindre overvågning

Eksamensprojekt - Hooliganisme

Forklarings teorier:

Mange forskellige – De mest brugte:

 Katharsismodellen

o Ophav: Sigmund Freuds psykoanalytiske driftslære og Konrad Lorenz’ driftsmodel

o To drifter: Sexual (eros) og destrukion (thanatos)

o Energi bruges til katharsiseffekten i stedet for destruktion, skaber renselse, dog også

aggressioner.

o Taler imod: trods aggressions niveauet burde stige efter længere tid, ophobes aggressioner

ikke på samme måde hooligans.

 Frustrations-aggressionshypotesen

o Hypotese: Frustration, fra f.eks. fiaskooplevelser, skaber aggressioner

o Aggressionerne optræder, ifølge Leonard Berkowitz, ved provokationer

o Taler imod: Ofte slås hooligans grupper indbyrdes inden kampe, hvilket udelukker

frustration over resultatet af kampen.

 Den behavioristiske læringsteori

o To tilgange

1. Læring gennem succes (bekræftelseslæringen) – Ved positivt udfald af handling

gentages denne.

2. Læring gennem model (iagttagelseslæring) – Forsøg på at imponere et forbillede,

f.eks. en leder af ”firmet”

o Yderligere del af teorien er at tilskuernes adfærd skabes af adfærden på banen – Voldeligt

på banen, voldeligt på tribunen

o Taler imod: Fodbold er en blød sportsgren stillet op imod bl.a. boksning og ishockey, hvor

man ikke ser samme tendenser til hooliganisme.

o Taler for: Læring gennem model  nye medlemmer af gruppen vil imponere sig til respekt

vha. fysiske færdigheder.

 Professionaliseringstesen

o 1970’erne = Mere professionelt fodbold = stigende priser på stadion

o Dette skabte en kløft mellem klubber og hovedparten af daværende tilskuere,

arbejderklassen.

o Skabte grupperinger ved siden af klubberne som udtrykte sig på egne måder.

o Taler imod: Stigende forskelle på engelske samfundsklasser, men ikke stigende vold og

hærværk, med syn på hooliganisme. Desuden eksisterer samme typer samfundsklasser ikke

i Danmark, men hooliganisme bliver stadig mere udbredt.

Joern, 2006, s. 108

Joern, 2006, s. 110

Joern, 2006, s. 112

Joern, 2006, s. 116

Humphries, 1981, s. 174

Eksamensprojekt - Hooliganisme

Green Street Hooligans analyse

Sammenhængen mellem samfundslag og hooliganisme

 Overvejende antal af laverestående samfundsklassetilfælde iblandt medlemmer af diverse

firms.

 Relativt fattigt kvarter.

 Dårligt uddannede/Dårligt betalte jobs.

Matt Buckners udvikling

 Fra højerestående amerikansk studerende til en del af den engelske fankultur.

 Bunder udviklingen i social arv? Er hans personlige udvikling et resultat af for lidt

opmærksomhed som yngre? – Anden opvækst, anden holdning til hooligan miljøet?

Perspektivering til det senmoderne samfund

Adskillelse mellem tid og rum

 Nemmere organisering mellem firms – mobiltelefoner/e-mail osv.

 Nemmere transport- tog/bus

Refleksivitet

 Normer og værdier udlejres, og man stiller spørgsmålstegn til sin identitet

 Flere valgmuligheder skaber usikkerhed/tvivl

 Stigende pres

 Aftraditionalisering  opløsning af normer

 Søgen mod alternative fællesskaber

Bundsgaard, 2009, s. 23

Christoffersen, 2008, s. 76

Joern, 2006, s. 28

Eksamensprojekt - Hooliganisme

De engelske myndigheders tiltag mod hooligans (public order act)

 Riot: menneske mængde på mindst 12 personer, voldelig adfærd frihedsberøvelse op til

10 år.

 Violent disorder: samme som riot, bare med minimum tre personer frihedsberøvelse op

til 5 år

 Affray: trusler/vold af enkelt personfrihedsberøvelse op til 1 år

 Fear of procation of violence: truende eller fornærmende adfærd, der skaber frygt eller kan

fremprovokere vold.

 Harrasment, alarm or disstres: ligner foregåene, men ikke for at true

De to sidste var direkte mod bekæmpelse af hooliganisme. Det gjorde det muligt at udelukke folk

fra fodboldkampe i 3 måneder

 Der udover et alkohol forbud på stadion

 Inddragelse af pas

 Ulovligt at videresende sin billet

 Præventive anholdelser

De danske myndigheders tiltag mod hooligans

 Overvågning af stadions

 Hooliganregister

 Karantæne ved bestemte sportsbegivenheder

 Karantæne for både landholdsfodbold og klubfodbold; Superliga, 1. Og 2. Division

og internationale UEFA kampe der spilles i Danmark.

 Uddannede kontrollører

 Forøget politiopbud ved risikokampe.

 AWAY-kort og fingeraftrykssystem ved billetkøb.

FCK’s AWAY-kort systems effekt

 Mindre vold og hærværk til kampene

 Så god effekt at DBU overvejer at gøre det obligatorisk

Joern, 2006, 104

Bundsgaard, 2009, 51

Internetadresse 1

Eksamensprojekt - Hooliganisme

Brøndby IF’s fingeraftrykssystems effekt

 I brug 1 gang, stor udeblivelse fra kampen grundet dette tiltag.

 Ingen mulighed for at se effektivitet grundet udeblivelse fra kampen.

Er det gået for vidt?

Sammenlignet med England, så er den danske hooliganisme et mindre problem, dette kan skyldes

flere ting, bl.a.

Klasseforskelle, fodboldens betydning gennem længere tid eller det store industrielle befolkningslag

i England.

Konklusion

Der kan være mange grunde til man indlemmer sig i hooligan grupper. Et enkelt direkte svar er umuligt at

give, da det er forskelligt fra person til person. Grundene kan være træng til at blive en del af en gruppe,

træng til at komme ud med aggressioner, fascination af sammenholdet i diverse hooligangrupperinger eller

man kan være opvokset i hooligan miljøet. Én forklaring er ikke bedre end en anden.

Litteraturliste

Bundsgaard, Richard: Hooligan – I’m fuckin’ lovin’ it!, Forlaget Columbus, 1. Udgave, 2. Oplag 2009

Christoffersen, Mogens Nygaard: Ungdomssociologi, Forlaget Columbus, 2. Udgave, 2. Oplag 2008

Humpries, Stephen: Hooligans or Rebels?, Basil Blackwell – Oxford, 1981

Joern, Lise: Homo Fanaticus, Forlaget Bavnebanke, 1. Udgave, 1. Oplag 2006

Internetadresse 1: http://onside.dk/nyheder/superligaen/dbu-fck-away-har-hjulpet

Internetadresse 2: http://www.fck.dk/index.php?pageid=2838&msa=summary

Internetadresse 3: http://politiken.dk/sport/fodbold/superligaen/ECE1223562/fingeraftryk-koster-

broendby-opbakning-mod-fck/

Internetadresse 2

Internetadresse 3