Kønshormoner, fertilitet, prævention og kunstig befrugtning

Side 1 af 22

Hormoner

- Kønshormoner, fertilitet og prævention

STX 3.g

Indholdsfortegnelse

De overordnede kønshormoner ............................................................................................................ 3

Hormoner ......................................................................................................................................... 3

Overordnede kønshormoner ............................................................................................................. 3

Kvindens menstruationscyklus ............................................................................................................ 4

Vækstfasen ....................................................................................................................................... 5

Ægløsningen..................................................................................................................................... 5

Sekretionsfasen ................................................................................................................................ 6

Menstruationen................................................................................................................................. 6

Sædcelledannelse hos mænd ................................................................................................................ 6

Befrugtning og fosterudvikling ............................................................................................................ 8

Normal befrugtning: ......................................................................................................................... 8

Fertilitet – infertilitet og metoder der hjælper… ................................................................................ 10

Infertilitet hos kvinder .................................................................................................................... 10

Alderen ....................................................................................................................................... 10

Manglede ægløsning .................................................................................................................. 11

Side 2 af 22

Kromosomdefekter..................................................................................................................... 11

Infertilitet hos mænd ...................................................................................................................... 11

Sædforstyrrelser ......................................................................................................................... 11

Behandling mod infertilitet ............................................................................................................ 11

In vitro fertilisation .................................................................................................................... 12

Intracytoplasmatisk sperminjektion ........................................................................................... 12

Clomifencitrat ............................................................................................................................ 12

”Reagensglasbefrugtning af koæg” ................................................................................................ 13

”Mikroskopi af ornesæd” ............................................................................................................... 13

Hensigtsmæssig prævention ............................................................................................................... 14

Kondom .......................................................................................................................................... 14

Sterilisation .................................................................................................................................... 14

P-piller ............................................................................................................................................ 15

Minipiller ....................................................................................................................................... 15

Hormonspiral ................................................................................................................................. 15

Pessar ............................................................................................................................................. 16

P-stave og p-sprøjter ...................................................................................................................... 16

a) En på ca. 25 år, der lever i fast forhold uden børn .................................................................. 17

b) En kvinde ca. 40 år med to børn og mand i fast forhold ..................................................... 17

c) En enlig kvinde på ca. 35 år med et barn ................................................................................ 17

d) En gymnasieelev på ca. 19 år .............................................................................................. 18

Kilder ................................................................................................................................................. 19

Bilag 1, Generelt princip .................................................................................................................... 20

Bilag 2, Steroidhormoner ................................................................................................................... 20

Bilag 3, Positiv og negativ feedback .................................................................................................. 20

Side 3 af 22

Afsnit 1: Hormoner

Du skal ud fra fysiologibogen beskrive de overordnede kønshormoner, kvindens menstruations-

cyklus med hovedvægten på de kvindelige kønshormoner, samt den hormonelle betydning for

dannelsen af sædceller hos en mand.

De overordnede kønshormoner

Jeg vil i følgende afsnit kort beskrive de overordnede kønshormoner, hvis funktioner henholdsvis

uddybes under kvindes menstruationscyklus med hovedvægten på de kvindelige kønshormoner,

samt den hormonelle betydning for dannelsen af sædceller hos en mand. Først vil jeg dog kort

redegøre for, hvad hormoner egentlig er:

Hormoner er budbringere: et sted i kroppens celler dannes stoffet hormon, hvor det afgives til

blodet og transporteres senere til målceller et andet sted i kroppen. Her vil hormonet udøve en

bestemt biokemisk virkning. Disse hormoner er langtrækkende i deres virkning som følge af blodets

funktion, der selv sørger for at hormonerne transporteres overalt i kroppen. Disse hormoner

udskilles altså i blodet (endokrin). (Se deres generelle princip på bilag 1)

Overordnede kønshormoner

Kønshormonerne, hormoner, der styrer forplantningen og påvirker kønsudviklingen, inddeles i

overordnede kønshormoner: kvindelige- og mandlige kønshormoner. Kemisk set er der ikke stor

forskel på opbygning af de dem (de hører begge under steroidhormoner (se bilag 2)).

Udskillelsen af de overordnede kønshormoner finder sted i hypofyseforlappen, adenohypofysen.

Dette forekommer ved at CNS (centrale nervesystem) stimulere hypothalamus til at danne GnRH

(Gonadotropin Realising Hormone). Med udskillelsen af GnRH dannes de overordnede

Kilde [1] side 130 – 131

Kilde [2] side 35, 37, 39, 42 – 43

Kilde [3] side 600

Kilde [4], Kilde [5]

Side 4 af 22

kønshormoner LH og FSH (beskrives senere) som følge af stimulering af hypofyse. Denne

udskillelse vil påvirke de primære kønskirtler, hvor det hos hankønnet er testiklerne og

æggestokkene hos hunkønnet. Puberteten (i alderen 12 – 14) sættes i gang når der produceres

overordnede kønshormoner og ved produktionen af dem vil der være en færdiggørelse af

udviklingen af de primære kønskirtler. FSH produktion stimuleres af FSH-releasing hormon og LH

produktion stimuleres af LH releasing hormon.

Både FSH og LH er begge overordnede hormoner som begge køn har.

FSH er en forkortelse af Follikel stimulerende hormon, der udskilles fra hypofysenforlappen og

fremmer/stimulere hos kvinden follikelvækst i ovariet (æggestokkene) og østrogensekretion, mens

det hos manden stimulere det sædcelleproducerende ephitel i tetstis (testiklerne).

LH er forkortelse af Luteiniserende hormon. Dette hormon udskilles også sted fra

hypofysenforlappen og ved udskillelsen vil det hos kvinden stimulere/fremkalde follikelmodning,

østrogensekretion, ovulation (ægløsning), dannelse af corpus luteum (det gule legeme) og sekretion

af progesteron. Hos hankønnet vil LH stimulere testosteron produktionen – hormonet vil hos

manden stimulere de interstitielle Leydigske celler i testis til produktion af androgent hormon.

Kvindens menstruationscyklus

Som et tydeligt tegn på puberteten

hos pigerne, sættes menstruationen i gang. Gennemsnitsalderen

for påbegyndt menstruation i Danmark kan vi ca. sætte til 13 år. Den første menstruation finder sted

sted i mellem 11 – 15 års alderen

og kan egentlig forsætte helt op til ca. 55 års alderen (her vil

æggestokkene reaktion med kønshormoner fra hypofysen ophører!).

Menstruationscyklussen eller blødning varer i almindelighed 28 dage, hvor der sker en hormonel

påvirkning på æggestokkene såvel som livmoderslimhinden. Cyklussen kan deles i følgende faser:

menstruation, vækstfase og sekretion set fra livsmoderen og videre i to faser, follikelfasen og

lutealfasen – dette dog set fra ud fra det der sker i æggestokkene. Hormonudskillelsen er styret af

positiv feedback i den første halvdel og især lige inden ægløsning og i den anden halvdel er det

naturligvis styret af negativ feedback. (Feedback-mekanismen er forklaret i bilag 3). Jeg vil nu

gennemgå menstruationscyklussen med udgangspunkt i figur 135 i kilde [1].

Kilde [1] side 132 – 133

Defineres som overgang fra barn til voksen, hvor kønsorganerne færdigmodnes, og kvindelige kønskarakterer udvikles

– alt dette er hormonelt styret!

Kilde [1] figur 134 side 131

Kilde [7]

Side 5 af 22

Vækstfasen

1. Menstruationen igangsættes ved at hypothalamus sender hormonet (signal stoffet) Gn-RH

(gonadetropin, frigivende faktor) til hypofysen, hvor der skal produceres FSH. Og netop i

hypothalamus vil koncentrationen af FSH-udskillede stige og påvirke ægcelleanlægget til at

vokse og modne. Dette finder sted efter dannelsen af en lille væskefyldt blære indeholdt,

follikel, i ægcellen på æggestokkens overflade.

2. Follikelcellerne danner 2 slags celler, hvor af den producerer ægcellens næring, den anden

producerer kønshormonet østrogen. Folliklen

bliver fyldt med østrogenholdig væske og

cellerne påvirker at folliklen vokser sig større. En del af østrogenet vil sive ud i blodet, da

folliklen stadig ikke er helt tæt.

3. Østrogen får da livmoderslimhinden til at vokse og blive kraftigere samt får den til at danne nye

blodkar. Livmoderslimhinden bliver nu mere/bedre modtagelig overfor et eventuelt befrugtet

æg. Endvidere vil kirtelvævet udvikles og der vil foregå follikelmodning.

4. Den høje koncentration af østrogen (positiv feedback) påvirker hypothalamus på den måde at

den sender signal, Gn-RH, til hypofysen om at danne en stor mængde af det Luteiniserende

hormon, LH.

Ægløsningen

Ægløsningen finder sted midt i cyklussen, dvs. ca. 14 dage efter menstruationens første dag

5. Den store mængde LH medfører at den modne follikel brister, og de sker en ægløsning.

Ved ægløsningen vil de modne æg føres via æggeledertragten ind i æggelederen – i denne fase

siges ægget er befrugtningsdygtigt. I ca. 5-6 dage vil det modne være til at finde i æggelederen,

dog er den kun befrugtningsdygtigt i 24-36 timer. Efter den begrænset periode ændrer

cellelaget sig så meget, at den ikke længere er befrugtningsdygtig. (se mere om befrugtning

under afsnit 2: fertilitet).

Desuden får ægløsningen kvindens temperatur til at stige en halv grad.

Folliklen kan få æggene til at modne og samtidig kan den med påvirkning af FSH modne æggene

Side 6 af 22

Sekretionsfasen

6. I det at folliklen brister vil indholdet sive ud, hvor vi har en tømt follikel. Den tømte follikel

omdannes til en hormonproducerende struktur, kaldet Det Gule Legeme (også kaldt corpus

leteum).

7. Ved stimulering af LH begynder det gule legeme at producere det andet kvindelige

kønshormon, progesteron (samt en lille mængde østrogen til slimhindens fortsatte celledeling).

8. Progesteron påvirker livmoderslimhinden der bliver svampet og danner mere slim, så den kan

modtage et befrugtet æg. Der foregår en videreudvikling af kirtelvæv. Kirtlerne udskiller sekret

til næring af det eventuelle tidlige foster.

Menstruationen

9. Hvis vi det hænder, at der ikke sker en befrugtning vil det gule legeme hurtigt gå til grunde.

Forandring ses på det gule legeme, da den er tilstedet når der produceres LH i hypofysen.

Progesteron derimod vil netop have den effekt, at den ved negativ feedback påvirke

hypothalamus i hjernen til at signalere til hypofysen om nedsættelse af produktionen af LH.

Ved en lav LH-niveau vil det gule legeme gå til grunde, da hverken progesteron og østrogen vil

kunne blive produceret – der vil således komme et ar på æggestokkens overflade. Livmoderen

er afhængig af de 2 kønshormoner og da de ikke længere produceres, kan livmoderen ikke

bevares og den afstødes. Når niveauet af de 2 kønshormoner i blodet falder, påvirker det også

hypothalamus til at sende signal (Gn-RH) til hypofysen om at producere FSH igen og

menstruationscyklussen kan starte forfra.

Sædcelledannelse hos mænd

En mand har to testikler som kaldes de primære kønsorganer og endvidere kønskirtler, da det netop

er testiklerne der producere sædcellerne sat de mandlige kønshormoner. Testosteron produceres af

leydigcellerne, der sidder mellem sædrørene. Disse leydigceller modner sædcellerne (spermatoz)

ved stimulering af udviklingen af stamceller i sædrørene. Hos manden producere der ca. 1000

sædceller pr. sekund.

Først når træskoene er stillet stoppes sædcelleproduktionen som er startet omkring puberteten.

Årsagen til at sædcelleproduktion finders sted omkring puberteten er, at der netop omkring

Kilde [1] side 138 – 141

Kilde [7]

Side 7 af 22

pubertetsalderen vil være en stigning af FSH- og LHudskillelsen (forklares senere). I udkanten af

sædrørerne i testiklerne, hvor sædcellerne dannes, er der stamceller som danner sædcellerne. Yderst

ved basalmembranen ligger stamcellerne og når disse deller sig (meiose), dannes spermatocytter,

der også er sædcelleforstadie. I mellem stamcellerne og de modne sædceller ligger sertolicellerne,

som er forbundet med hinanden via nogle små åbninger, også kaldt tight junction. På den måde er

sædcellerne omgivet af sertolicellerne, hvor den fungere et sikkerhedsfilter (kaldt blod-tetis-

barrieren), idet alt næringsstof som sædcellerne sal have først må passere sertolicellerne. Ved at

sertolicellerne er placeret som de nu er, kan de få næring til sig selv og stamcellerne og sædcellerne

fra blodkarrene udenfor basalmembranen. Næringsstofferne kommer frem til stam. Og sædceller

igennem diffusion fra blodkarrene over i Sertolicellerne – således er det Sertolicellerne, der regulere

modning af sædcellerne. Det tager sædcellerne ca. 2 måneder for at mode, hvorefter de frigøres fra

Sertolicellerne og bliver transporteret til bitestiklerne via sædkanalerne. Ligesom testiklerne består

af sædkanaler, ligeledes gør bitestiklerne og det et lige her, at sædcellerne lagres og får deres

fysiske modning i ca.13-14 uger inden en udløsning.

Testosteronbindende proteiner som vækstfaktor og inhibin bliver nemlig dannet ved at

Sertolicellerne stimuleres af FSH. Herefter vil det dannede vækstfaktor stimulere testiklernes

leydigceller og hypofysen bliver udsat for negativ feedback af inhibin. LH stimulerer de leydiske

celler, så de begynder at producere kønshormet testosteron. FSH hormonet stimulerer Sertoliske

celler således, at de begynder at producerer receptorprotein for testosteron, som i sidste ende

stimulerer sædcelledannelsen i stamcellerne. Testosteron vil udføre negativ feedback på både

Sædcelleproduktion er en ret så fænomenal proces, hvor

der er et sammenspil mellem kønsorganer, hormoner og

nervesystem. Det er endnu ikke påvist, hvad der præcis

sker, når manden producere sædceller. Det er dog påvist, at

der ved pubertitsalderen registreres et signal fra

hypothalamus. I puberteten udskiller hjernen gennem

hypothalamus neurohormonet Gn-RH, som påvirker at

hypofysen udskiller de overordnede kønshormoner: FSH og

LH (som sætter kønsmodningen i gang). Efter udskillelsen

af FSH og LH sker der en række ”kædereaktioner” (figur

148 kilde [1], se billedet til venstre):

Side 8 af 22

hypothalamus og hypofysen, hvor inhibin vil lave negativ feedback på hypofysen hvor det samlede

resultat bliver, at testosteronniveauet er rimelig konstant. Det hele er en cyklus som kører rundt i en

naturlig balance ved hjælp af hormonreguleringen!

Afsnit 2: Fertilitet

Ved inddragelse af øvelserne ”reagensglasbefrugtning af koæg” og ”mikroskopi af ornesæd” skal

du beskrive en normal befrugtning. Derefter skal du diskutere, hvilke faktorer der kan have

indflydelse på fertiliteten, samt hvilke metoder man kan benytte for at hjælpe ufrivilligt barnløse.

Befrugtning og fosterudvikling

Normal befrugtning:

I den øverste del af æggelederen tæt ved æggestokken kan befrugtning ske lige efter ægløsningen,

hvor der sker en sammensmeltning af en æg- og en sædcelle.

Det kræver at være en stærk sædcelle for at blive optaget i æggelederen, hvor befrugtningen finder

sted. Dette skal ses i sammenhæng med, at sædcellen har en lang svømmetur samt, at

livmodersekreterne som den skal forbi vil, virke som et filter, der frasortere de uegnede (svage)

sædceller. Dertil er der endnu en udfordring – ægget er omgivet et lag kaldt zona pellucida, som er

en effektiv barriere. Sædcellernes endelig modning sker gennem vandring fra bitestiklerne og til

ægget og ved den naturlige befrugtning er det den bedst egnede, fuldmodne sædcelle, der kan

trænge ind i ægget.

I tilfælde af, at der ved fejl slipper to sædceller ind i ægget vil der være risiko for, at der dannes

moderkagevæv og intet foster eller også vil der kunne blive et foster med 69 kromosomer i cellerne,

23 kromosomer fra hver kønscelle. I sådanne tilfælde vil fosteret enten dø eller også vil det sjældne

fødte ikke være levedygtig. Ved kunstig sammensmeltning af to æg, vil der kunne blive dannet et

foster med ikke nogen moderkage, hvilket betyder at fosteret ikke overlever. Af følgende kan vi

slutte os til, at en normal befrugtning fungere optimal ved sammensmeltningen mellem æg- og

Kilde [1] side 135 – 138

Kilde [8]

Side 9 af 22

sædcelle, også kaldt konception, hvor man kan få et normalt fungerende foster og normal

moderkageudvikling.

Sædcellerne må binde sig til receptorer på zona pellucida for at kunne trænge ind i ægget, herefter

sker der e udskillelse af nogle enzymer fra sædcelle, der gør zona pellucida gennemtrængelig for

sædcellehovedet. Sædcellens kerne tømmes i ægget ved sammensmeltning af sædcelle- og

ægmembran, hvor sædcellereceptorerne efterfølgende bliver inaktive. Når det er sagt, så skal det

også siges, at man nu kan undgå befrugtning af flere sædceller. Når zygoten er dannet (efter

sammensmeltning af to kerner), vil der påbegynde en mitotiske deling i ægget, hvor det befrugtede

æg vil dele sig til mange celler. Herefter går ægget ned igennem æggelederen og fosteranlægget

begynder at danne HCG, som opretholder det gule legeme og livmoderslimhinden. Efter 3-4 dage

danner fosteret en væskefyldt kugle, hvor stadiet kaldes blærestadiet (blastocysten). Celler begynder

så at vandre ind i kuglen og bliver til fostret. Cellerne på overfladen bliver til fosterhinder (chorion)

eller er med til at danne moderkagen (placenta). Så bliver livmoderslimhinden opløst af nogle

enzymer som blastocysen afgiver. Dette sker så fosteret kan synke ned i slimhinden og sætte sig fast

(implantationen). Celler fra fosteret og livmoderslimhinden danner så moderkagen.

Graviditeten er hormonelt styret, hvor det hele sættes i gang når en del af fostercellerne igangsætter

en produktion af graviditetshormonet HCG (Humant Chorion Gonadotropin). Dette hormon

producere i moderkagen, hvor den ved stimulering af det gule legeme i æggestokkene får dannet

kønshormonerne progesteron og østrogen i starten af graviditeten.

Ser vi på ovenstående figur ser vi, at HCG produktion nærmest er eksplosiv i starten af graviditeten,

hvorimod kønshormonerne progesteron og østrogen stiger meget lineært gennem hele graviditeten.

Med de funktioner som kønshormoner har, er det meget forståeligt at deres tilstedeværelse er

stigende gennem graviditeten. Østrogenerne som produceres i æggestokkene, moderkagen og i

fostrets binyrer og lever er tilstedet som et mellemled til fostrets enzymer og moderkagens

hormoner. Når barnet fødes skal det forsynes med mælk og østrogenerne søger for at udvikle

velfungerende mælkekirtler i kvindes bryster. Samtidig skal kroppen sørge for ikke at danne

overflødig mælk under graviditeten. Dette søger progesteron for ved negativ feedback på prolaktin,

der dannes i hypofysen og stimulere udviklingen af mælkekirtler og mælk. Dertil ved vi også at

fostret vokser gennem graviditet, hvorfor det må være nødvendigt, at musklerne og vævene får en

Side 10 af 22

afslappende virkning således kvindes krop kan udvides i takt med fostrets vækst. Progesteron, som

dannes i det gule legeme og moderkagen, sørger også for at der ikke dannes yderligere follikler ved

at lave negativ feedback på FSH. Det med negativ feedback er et ret egenskab som progesteron har,

for med det undgår kvinden af få for tidlige veer – mere præcis udføres der negativ feedback på det

vestimulerende hormon oxytocin.

 Det store foster udspiller livmodervæggen hvilket stimulerer til udskillelse af nogle

lokalhormoner, prostaglandiner

 Prostaglandiner stimulere livmodermuskulaturen til sammentrækninger (veer)

 Et højt østrogenniveau virker stimulerende og fremmer udskillelsen af hormonet oxytocin

 Oxytocin laver positiv feedback på østrogen og virker ve-stimulerende

Fertilitet – infertilitet og metoder der hjælper…

Ufrugtbarheden kan begrundes i utrolig mange ting, hvor jeg kort vil redegøre for de væsentligste

problemer. Ufrugtbarhed kan skyldes både problemer med kvinder som mænd, vi ser her først på

ufrugtbarheden os kvinder.

Infertilitet hos kvinder

Alderen

Når kvinden er ca. 35 år kan skillelinjen sættes, for herefter vil forplantningsfunktionen

uigenkaldelig nedsættes. I det 10. til det 15. år før menopausen (50-årss-alderen) sker der en gradvis

acceleration af tabet af follikler, der hænger sammen med en stigning i koncentrationen af

follikelstimulerende hormon (FSH). Denne stigning finder sted eftersom østrogenniveauet bliver

Kilde [9], kilde [10], kilde [11]

Vender vi fokusset på moderkagen må det siges at spille en

utrolig vigtig rolle eftersom det netop er moderkagen, der

virker som et filter og sørger for udveksling af næringsstoffer,

affaldstoffer og en lang række andre forbindelser. Efter ca. 38

uger og 4 dage (270 dage) høres skriget, fødslen starter! Endnu

ved man ikke, hvad der starte fødslen men man er sikker på at

følgende faktor spiller ind (kilde [1] side 138):

Side 11 af 22

meget lav som følge af, at der ikke længere dannes follikler. Pga. en kortere follikulær fase vil der

også ske ændringer med menstruationen – den vil ikke kunne ”køre” mere.

Manglede ægløsning

Den hyppigste årsag til, at kvinden ikke bliver gravid er manglende ægløsning! Årsdagen til at der

er en manglende ægløsning kan skyldes hormonelle problemer, defekte æggestokke, eller også har

kvinden ingen æg - hvilket dog forekommer yderst sjældent.

Som tidligere omtalt, vil hormonerne sørge for at ægcellerne vokser og udvikler sig under

menstruationscyklussen. Hos de infertile kvinder kan problemet være enten for mange eller for få af

disse hormoner, hvilket kan bevirke, at æggene enten ikke frigives eller ikke modnes tilstrækkeligt

til at kunne befrugtes.

Kromosomdefekter

Infertilitet kan også skyldes et abnormt antal kønskromosomer! I klassen snakkede drøftede vi de

såkaldte Turner-kvinder, som har et manglende X-kromosom – som navnet antyder Turner syndrom

kun noget som kan rammer kvinder. Ikke mange er født med denne sygdom, men de ca. én ud af

hver 3.000 piger der er født med dette syndrom, skiller sig ud fra andre ved at have kort statur og

manglende eller meget forsinket udvikling af sekundære kønskarakterer. De ligner selvfølgelig

”almindelige” kvinder af udseende og identitet, selvom de fulde kvindelige kønskarakterer aldrig

udvikles. En menstruation er også muligt for dem vha. østrogenmidler, men Turner-patienter

vedbliver med at være infertile!

Infertilitet hos mænd

Sædforstyrrelser

Den vigtigste årsag til infertilitet hos manden er manglende evne til at producere nok sunde

sædceller. Azoospermi (komplet mangel på sædceller i sæden) og oligospermi (produktion af for få

sædceller) forårsager begge infertilitet. Hér er det vigtigt at bemærke, at selvom der kun kræves én

sædcelle til befrugtning, er det nødvendigt med enzymerne fra mange sædceller for at nedbryde det

beskyttende væv omkring ægget, så den befrugtende sædcelle kan trænge ind i æggets cytoplasma

Behandling mod infertilitet

Jeg vil nu kort redegøre for de mest anvendte metoder til behandling af ufrivillige barnløse.

Side 12 af 22

In vitro fertilisation

In vitro fertilisation (IVF) var den første ART-procedure (assisteret reproduktion), og det er stadig

den mest anvendte. Ved denne behandling udtager man æg- og sædceller, hvorefter de placeres

sammen i en Petriskål, hvor befrugtningen finder sted. Til stimulering af udviklingen af æg

anvender man hyppigt hormonmedicin således man får produceret så mange æg som muligt. Lykkes

det med befrugtningen af æggene i laboratoriet, overføres max. 3 embryoer til kvindens livmoder.

Ideelt set vil ét af de befrugtede æg indlejre sig i livmoderslimhinden, hvorefter det udvikler sig

som ved en normal graviditet.

Intracytoplasmatisk sperminjektion

og derfor er indikationen udvidet til at omfatte næsten alle mænd med alvorlig infertilitet. Hvis det

antages at sædcellerne er levedygtige, kan man sagtens anvende teknikken ved funktionsfejl i

sæden. Ved obstruktiv azoospermi er behandling også mulig ved at udtage sædceller direkte fra

testiklerne.

Clomifencitrat

Viser det sig at en kvinde har ægløsningsproblemer, vil det mest sandsynlige behandling være

hormonbehandling, hvor behandlinger indleder med et clomifencitratmiddel. Clomifencitrat

ordineres til kvinder med ovulatoriske funktionsfejl, hvis mandlige partnere er fertile – det er en

vigtig forudsætning! Hypothalamus vil hos en normaltfungerende cyklus udskille et hormon et

GnRH i begyndelsen af den follikulære fase, men ved udskillelse af for meget eller for lidt hormon,

kan den normale follikeludvikling ikke finde sted og dermed vil der ikke ske en ægløsning. Så er

det at vi er glade for Clomifencitrat eksistens, da den stimulerer udskillelsen af GnRH, som igen får

hypofysekirtlen til at udskille mere FSH og LH, der stimulerer follikelvæksten i ovarierne.

Der er selvfølgelig også mulighed for rugemødre og donorsæd/ægdonation!

Intracytoplasmatisk sperminjektion (ICSI) er en

mikromanipulationsteknik. Her vil befrugtningen finde

sted ved indsprøjtning af en enkelt sædcelle i et

ubefrugtet æg, en oocyt. Det æg man benytter til ICSI

er udtaget efter ægløsningsstimulation som ved IVF.

ICSI er en ret så genial behandling, der blot kræver én

sædcelle for hvert æg,

Side 13 af 22

”Reagensglasbefrugtning af koæg”

Fra æggestokkene udtager man oocytter, hvor de derefter dyrkes i en eller anden dyrkningsmedier,

således ar væksten kommer i gang så de modnes. De modne æg vil blive befrugtet med sædceller,

hvor de på ny dyrkes i dyrkningsmedier. Efter 7-8 dage (som msk.) kan man transplantere

befrugtningen til en rugemoder eller også kan man nedfryses dem til senere brug.

Metoden for ovenstående ses på figuren til højre:

”Mikroskopi af ornesæd”

Måske er spørgsmålet lidt malplaceret, da den egentlig burde have været en forlængelse af

forklaring af sædcelledannelse hos mænd?

I dette forsøg lavede vi først et et vådepræparat hvor vi vha. en pipette anbragte en dråbe ornesæd

på et objektglas og lagde et dækglas over. Herefter skulle vi iagttage sædcellerne for at se på deres

struktur (om de måske var abnormale) og på deres kvalitet (bevægede de sig – om de var levende).

Herefter var det meningen af vi skulle påsmøre et tyndt lag sæddræbende creme på objektglas og

put en dråbe sæd på for at beskrive effekten. Så langt nåede vi dog ikke, da det viste sig, at ikke

mange af de undersøgte sædceller var levedygtige.

Ved vores forsøg observerede vi, at aktiviteten og bevægelighed var meget beskedent.

Afsnit 3: Prævention

Diskuter hvad der kan være hensigtsmæssig prævention, hvor du inddrager fordele og ulemper.

Vurder hvilke præventionsmetoder der er bedst til:

a) En på ca. 25 år, der lever i fast forhold uden børn

b) En på ca. 25 år, der lever i fast forhold uden børn

c) En kvinde ca. 40 år med to børn og mand i fast forhold

Reagensglasbefrugtning, IVF, som jeg sådan set næsten lige beskrevet

har været brugt siden 1980erne og med frysning siden 1990erne.

Metoden for reagensglasbefrugtning af koæg er på samme vis som for

mennesker, dog er det ko-arvematerialer man anvender:

Uden at have påført sæddræbende creme på, må vi af vores logik slutte os

til, at det sæddræbende creme nok ville have slået næsten alle de levende

sædceller ihjel.

Side 14 af 22

d) En gymnasieelev på ca. 19 år

Hensigtsmæssig prævention

Udviklingen på det industrielle marked har afspejles klart med hensyn til præventionsmetoder – der

findes et hav af dem. Specielt har man utrolig mange præventionsmidler til kvinden. For at besvare

min opgave omkring, hvad der kan være hensigtsmæssig prævention, vil jeg sætte fokus på de mest

anvendte præventionsmidler (ikke sat i rækkefølge), hvor jeg kort redegøre for dem efterfulgt af

fordele og ulemper.

Kondom

Et kondom er lavet af meget tynd gummi- eller latexfilm, som er utrolig stærk. Væsker kan hermed

ikke trænge igennem kondomet, hvorfor det også forhindrer sædcellerne i at trænge ud af kondomet

og ind i skeden.

Fordele:

Ulemper:

 Beskyttende overfor seksuelt overførte

sygdomme samt AIDS!

 Ikke særlig svært at anvende.

 kan bruges én enkelt gang og kan i

øvrigt for mange virke forstyrrende ved

samleje.

 kan gå i stykker og risikoen for

graviditet øges!

Sterilisation

Ved sterilisation af mænd foretages et mindre indgreb på sædlederen, hvor der skæres et lille styk af

den, således der ikke følger sædceller med en udløsning!

Fordele:

Ulemper:

 En sterilisation har ingen indflydelse på

potensen. Ved orgasme kommer der

lige så meget væske som hidtil, bare

uden sædceller.

 Det er en billig form for indgreb – den

fås gratis gennem sygesikringen.

 Sikkerhed er på hele 99 %

 kan ikke ophæves!

 Beskytter ikke imod seksuelt overførte

sygdomme.

Kilde [12], kilde[1] side 145, kilde [13], kilde [14]

Side 15 af 22

P-piller

Ved indtagelse af P-piller vil der ikke ske en stigning af østrogenkoncentrationen, det vil medfører,

at der ikke dannes LH og derved vil en ægløsning ikke være mulig. Stoffet i p-pillen indeholder

østrogen – og progesteronlignende. P-pillernes hormoner laver negativ feedback på de overordnede

hormoner FSH og LH, så der hverken sker ægmodning eller ægløsning! (kilde [1] side 143)

Fordele:

Ulemper:

 Næsten 100 % sikker mod graviditet

 Gør menstruationen mere regelmæssig

og mindre.

 Har ingen indflydelse på evnen til at få

børn. Når man holder op med p-

pillerne, har man samme mulighed for

at blive gravid, som før man begyndte

på p-pillerne

 Skal indtages hverdag!

 Beskytter ikke imod seksuelt overførte

sygdomme

 Kan give bivirkninger de første par

måneder. F.eks. kvalme, brystspænding,

hovedpine, pletblødning og

humørsvingninger

 Risiko for blodpropper

Minipiller

Minipiller indeholder kun hormonet gestagen. Minipillen sørger for at slimen livmoderhalsen bliver

sej og dermed uigennemtrængelig for sædcellerne. I det at slimhinden i både livmoderhalsen og i

livmoderen bliver pårvikert, kan sædcellerne ikke trænge igennem og det befrugtede vil ikke kunne

sætte sig fast – ægløsningen hæmmes!

Fordele:

Ulemper:

 Beskytter ca. 98 % imod at blive gravid

 indeholder ingen østrogen. Pga. det

lave hormonindhold kan selv kvinder,

der ammer, bruge dem. og kvinder, der

har bivirkninger ved almindelige p-

piller kan også indtage det.

 Man skal tage den regelmæssigt og helst

på samme tidspunkt hver dag ellers

risikere man, at det ikke virker!

 Beskytter ikke imod seksuelt overførte

sygdomme

 Kan give pletblødninger eller meget

uregelmæssige menstruationer. Hvis det

er tilfældet, skal man forsøge andre

former for prævention.

Hormonspiral

En hormonspiral er en T-formet indretning, som anbringes i livmoderen og langsomt afgiver

gestagen (den kunstigt fremstillede form af progesteron). Det bevirker, at livmoderslimhinden

Side 16 af 22

bliver meget tynd og ikke kan tage imod et befrugtet æg. Gestagenet påvirker sekretet i

livmoderhalsen på den måde, at det bliver meget svært for sædcellerne at trænge igennem.

Fordele:

Ulemper:

 Beskytter ca. 100 % imod at blive

gravid og det virker i fem år, så

derfor skal man ikke tænke på

prævention i det daglige.

 Gør at menstruationen bliver svagere

hos de fleste. Derfor er en

hormonspiral velegnet til kvinder,

der har kraftige menstruationer.

 Er i det lange løb den billigste

præventionsform

 Kan give uregelmæssige blødninger.

 Kan få menstruationen til at holde op.

 Kan i starten give brystspænding,

hovedpine og uren hud.

 Kan gøre en smule ondt at få sat op og

give blødning i nogle dage efter.

 Beskytter ikke mod kønssygdomm

Pessar

Et pessar sættes op i skeden og danner en barriere mod sædcellerne. Der sidder det som en mur

(hvis det er sat rigtigt op) foran livmoderen og forhindrer sædcellerne i at komme ind i livmoderen.

Før pessaret sættes op, skal det smøres med sæddræbende creme. Efter sex skal pessaret blive

siddende i ca. 8 timer. Pessaret må dog ikke blive siddende i mere end 24 timer.

Fordele:

Ulemper:

 Ved god vedligeholdelse kan det

bruges i flere år = billig løsning.

 skal fjernes efter maks 24 timer. Hvis

man skal have et nyt samleje, skal der en

ny portion sæddræbende creme på det.

P-stave og p-sprøjter

P-sprøjter og p-stave (små plastrør, som indopereres under huden på indersiden af overarmen) er

hormonale præventionsmidler med langtidsvirkning.

P-sprøjter og p-stave sender gestagen ud i kroppen. P-stave og p-sprøjter virker omtrent som p-

piller, for så vidt som de forhindrer (eller hæmmer) ægløsning, men med p-stave sker det ikke i

samme omfang som med p-piller. De bevirker også, at livmoderslimhinden ikke er modtagelig for

et befrugtet æg. Gestagenet påvirker sekretet i livmoderhalsen på den måde, at det bliver meget

svært for sædcellerne at trænge igennem.

Fordele:

Ulemper:

 Disse metoder er meget pålidelige, og

der er ikke noget, du skal gøre

regelmæssigt, for at de virker.

 Det er vigtigt, at man ikke glemmer,

hvornår man skal have en ny

 Uregelmæssigheder ved deres

menstruation: det kan vare i hele

præventionsmidlets virkningsperiode (9

eller 12 uger for p-sprøjter og 3 år for p-

stave).

Side 17 af 22

indsprøjtning eller have staven

udskiftet.

 De har ingen virkning på dine seksuelle

aktiviteter.

 Hvis man ikke kan tage p-piller (for

eksempel fordi du er over 35, ryger

eller ammer), kan du måske bruge p-

sprøjte eller p-stav i stedet.

 humørsvingninger, vægtændringer,

ømme bryster, hovedpine, oppustethed

og akne.

 Ingen af disse metoder giver dig nogen

beskyttelse mod seksuelt overførte

sygdomme.

 P-stave kan være svære at fjerne.

 Når man har fået en p-sprøjte, kan

virkningerne ikke afbrydes, før sprøjten

er ”brugt op”, og det vil sige efter 8 eller

12 ugers forløb..

For nu at vurdere hvilke præventionsmetoder der er bedst passer til a, b, c og d, skal vi tage

hensyn til alder, seksualpartnerstatus, børn:

a) En på ca. 25 år, der lever i fast forhold uden børn

Her ved vi ikke om personen er en kvinde eller mand. For begge gælder dog, at risikoen for

kønssygdomme er nedsat idet de lever i et fast forhold, hvor vi antager at de ikke har flere

sexpartnere. Antager vi at den 25-årig er en mand, kan han med fordel bruge kondom. Er den 25-

årig en kvinde, kan hun sådan anvende alle de nævnte præventionsmetoder, hvor det mest oplagte

nok er p-pillen.

b) En kvinde ca. 40 år med to børn og mand i fast forhold

Når en kvinde er omkring 10 år fra menopausen vil forplantningsfunktionen nedsættes

uigenkaldelig. Kvinden lever i fast forhold og bør efter min mening gør brug af hormonspiral, dels

fordi det er billigere i længden og dels fordi hormonspiralen passer bedst til kvinder på de ca. 25år

og derover, og endelig fordi jeg antager at de lever i gensidigt monogamt forhold. En kvinde på 40

år ønsker som regel ikke flere børn og kan vælge at lade sig sterilisere, hvor hun ved en

kikkertoperation vil få klemt/svejset æggelederne sammen, eller også skåret over. Når det er gjort,

ægcellerne ikke længere komme ind i livmoderen.

c) En enlig kvinde på ca. 35 år med et barn

For en enlig kvinde på de ca. 35 år vil mit råd være P-piller og mini piller, hvis det barn hun har,

skal ammes. Nu ved jeg ikke hvor sexaktiv kvinden er, men så længe hun ikke er det, vil

hormonspiral f.eks. være en dårlig ide, da hun måske vil have flere partnere.

Side 18 af 22

d) En gymnasieelev på ca. 19 år

Er det en dreng eller pige, fast forhold eller ej? I den alder er stor fare for at blive smittet med

sygdomme, idet mange unge på de. 19. år er meget sexaktive. Den bedste præventionsmetode af

den grund vil være kondomet, både med hensyn til nedsættelsen af risikoen for en graviditet og mht.

til beskyttelse for overførte sexsygdomme (klamaydia, hiv/aids osv.). For en dreng i på 19 år ville

sterilisation nok være en ret så dum ide, så kondomet ville være min bedste vurdering. Jeg er

overbevist om, at de fleste piger i denne aldersgruppe mest indtager p-piller og det er vel nok også

den bedste præventionsmetode for dem.

Konklusion

I denne opgave har jeg behandlet områderne kønshormoner, fertilitet/infertilitet samt prævention

meget detaljeret. De to første afsnit er beskrevet med fokus på den hormonelle betydning for

kvindens menstruationscyklus og for sædcelledannelse hos mænd, hvor der selvfølgelig først

forklares hvad de forskellige hormoner egentlig er. Efterfølgende er området prævention blevet

behandlet med brug af forskellige pjecer til at danne overblik over fordele og ulemper ved de

udvalgte præventionsmetoder(/midler). Endelig har jeg vurderet, hvordan nogle udvalgte personer

skal beskytte sig.

Arbejdet med denne opgave har uden tvivl givet mig en stor forståelse for behandlede områder.

Side 19 af 22

Kilder

Kilde [1] Blem Bodil, Fysiologibogen – den levende krop, 1. Udg. 2.opl. 2007, Nucleus forlag

Kilde [2] Falkenberg, Henrik: ”Fysiologi – fra molekyle til individ”, s. 35, 37, 39, 42 – 43

Kilde [3] Generse, Finn:”Histologi – på molekylærbiologisk grundlag”, s. 600

Kilde [4] http://www.kennmadsen.dk/hormoner.htm

Kilde [5] http://www.turboweb.dk/bio/ordbog/seksologi/sexalfa.htm

Kilde [6] http://da.wikipedia.org/wiki/Menstruation

Kilde [7] http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%A6dcelle

Kilde [8] Forsker-for-en-dag powerpoint præsentation + notater fra Foulum

Kilde [9] http://www.babyornot.dk/artikel_frugtbarhed_fertilitet.htm

Kilde [10] http://www.fertility.nu/denmark/concern/Infertility_in_Females/Impact_of_Age.jsp

Kilde [11] http://www.fertility.nu/denmark/treatment/index.jsp

Kilde [12] http://www.beskyt-dig.dk/Default.aspx?ID=213

Kilde [13] http://www.sst.dk/upload/forebyggelse/cff/etniske%20minoriteter/pjece%20dansk2.pdf

Kilde [14] http://www.clearblue.info/dk/Praeventionsmetoder2.cfm

Side 20 af 22

Bilag 1, Generelt princip

Det generelle princip af hormonpåvirkning kan ”opstilles” på følgende måde:

Først vil der ved kommunikation mellem celler vha. af hormoner ske en påvirkning af de endokrine

celler, hvor de derved aktiveres. Ved aktivering af de endokrine celler vil hormonerne både

produceres og udskilles i blodet, hvor hormonerne på den måde kan transporteres med blodet. Vha.

denne transport kan hormonerne nå frem til målceller, hvor deres receptorer påvirke. På de måde

kan målcellerne siges at blive ”vækket” og de svarer igen, hvorved aktivering af endokrine celler

ophører, som medfører, at hormonudskillelse ophører, hvor påvirkning af målceller endeligt også

ophører.

Bilag 2, Steroidhormoner

Steroidhormoner produceres enten i binyrebarken eller mandlige og kvindelige kønskirtler

og dannes ud fra fedtstoffet kolesterol. Navnet skyldes fælles grundstruktur steroidskelettet,

bestående af kulstofringe: 3 seksledede og én 5 leddet med tilhørende sidekæder.

Steroid hormoner er ligesom cholesterol fedtopløselige og derfor opløselige i cellemembranen.

Steroider bevæger sig gennem celle membranen og ind i cytoplasmaet → i cytoplasmaet reagerer de

med en specifik protein receptor → det nu aktive receptor-hormon kompleks bevæger sig ind i

nucleus og fremkalder her en transskription af specifikke gener → de proteiner, der produceres af

de transskriberede gener er så responset på hormonet.

Bilag 3, Positiv og negativ feedback

Positiv feedback er, når øget produktion/udskillelse af et hormon A, medfører øget udskillelse af

hormon B, som yderligere stimulere udskillelsen af hormon A.

Negativ feedback kan siges at være det modsatte af positiv feedback. Her vil en udskillelse af et

hormon A medfører en nedsat produktion af et andet hormon B, hvor der endeligt opnås en mere

konstant koncentration af begge hormoner.

Kilde [1] side 131