R a s m u s , N i k o l a j & M a r t i n 3 . Y
Side 1
HTX
Hus til en ven
Byggeri og Energi A , 3Y
R a s m u s , N i k o l a j & M a r t i n 3 . Y
Side 2
Indholdsfortegnelse
Formål ...............................................................................................................................3
Byggekrav .........................................................................................................................3
Målgruppe .........................................................................................................................3
Placering ...........................................................................................................................3
Lokalplan og bygningsreglement .....................................................................................4
Dimensionering.................................................................................................................5
U-værdier ..........................................................................................................................6
Transmissionstab ........................................................................................................... 10
Ventilationstab ............................................................................................................... 12
Radiatorer ....................................................................................................................... 12
Brugsvand ....................................................................................................................... 13
Kloakering....................................................................................................................... 17
Prisregning ..................................................................................................................... 18
Møder med bygherre ....................................................................................................... 19
Tegningsliste ................................................................................................................... 19
Kildeliste ......................................................................................................................... 20
R a s m u s , N i k o l a j & M a r t i n 3 . Y
Side 3
Formål
Formålet med ”Hus til en Ven”-projektet er, at lære at konstruere et hus ud fra andres
ønsker end ens egne. Vi skal desuden strukturere og planlægge selve husets
udformning og indretning. Yderligere skal vi overveje mulige systemer for bortskaffelse
af spildevand samt dimensionering af radiator og brugsvandsledningernes placering.
Byggekrav
Der er stillet byggekrav op fra bygherren. Huset skal opføres som et tungbyggeri, der
gerne skal opføres som et vinkelhus, hvor længerne skal have samme bredde. Huset
skal have en terrasse med udsigt over Øresund, og et køkken/alrum skal placeres så det
ligeledes har udsigt, samt har godt lysindfald så meget af dagen som muligt.
Målgruppe
Målgruppen for vores hus til en ven projekt er en familie på to voksne, samt med plads
til et eventuelt kommende barn. Familiens økonomi må betegnes som værende god, i og
med kvarteret er dyrt, og generelt beboet af den mere velhavende klasse. Det er
tiltænkt at familien på de to voksne kan modtage en sovende gæst da rum 4 angivet på
plantegningen kan bruges som kombineret sove/arbejdsrum/børneværelse. Fremtidigt
kan der eventuelt bygges et gæsteskur i haven, da lokalplanen tillader dette. Vores hus
er opbygget og kan møbleres efter SBI-anvisningerne, for at give kørestolsbrugere
adgang til alle rum. Det vil derfor med et minimum af besvær være brugbart for
besøgende kørestolsbrugere såvel som kørestolsbrugende ejere.
Placering
Huset er placeret på baggrund af bygherrens ønsker. Bygherren har ønsket at huset
skal opføres i Søllerød kommune beliggende i et villaområde i den sydlige del af
Vedbæk. Bygherrens valg er faldet på matrikel nr. 2D, beliggende på Vedbæk strandvej
336. Grunden er den yderst bebyggede grund i forhold til havet, og ligger således første
parket med udsyn til Øresund. Grundarealet er på ca.
, og kan bebygges med
op til
1
. Dette areal er ikke opgivet i lokalplan, og er derfor et skøn ud fra vores
egne målinger. Arealet kan derfor afvige fra det faktiske areal.
Huset på grunden er placeret centralt på grunden dels for at overholde
bygningsreglement (beskrevet i overholdelsesafsnittet), og for ikke at placere huset på
den skrå hældning imod vandet (se beliggenhedsplanen)
Vi har desuden valgt at placere huset på grunden efter hvordan solens vandring vil
gavne beboerne bedst. Solens vandring starter i øst og slutter i vest, og da terrassen er
placeret på østsiden vil denne naturligt få glæde af morgensolen. Midt på dagen når
solen står højst, vil husets sydside desuden få gavn af dagslyset, og da vi også har
vinduer placeret på det sydvendte køkken/opholdsrum, vil dette også få gavn af lyset.
1
(Søllerød Komunne , 1986)
R a s m u s , N i k o l a j & M a r t i n 3 . Y
Side 4
Lokalplan og bygningsreglement
Bygningsreglement
Bygningsreglementet sætter denne begrænsning på mængden af vinduer i vores hus:
"det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder ovenlysvinduer og ovenlyskupler,
glasvægge og lemme mod det fri højst udgør 22 pct. af det opvarmede etageareal i
tilbygningen." - BR10 7.3.2 stk. 2
2
Lokalplanen
En lokalplan er en plan hvori det lokale byråd kan fastsætte regler og bestemmelser for
bebyggelse i et område, f.eks. et villaområde. I lokalplanen står der bl.a. hvilke regler
man skal følge under et byggeri, som f.eks. hvilke materialevalg man skal bruge, eller
hvor stort et byggeri man må opfører. I vores lokalplan 70 over Søllerød kommune er
der udarbejdet et regelsæt der vedrører bebyggelsesprocenten. Det er sådan, at vores
matrikel, grund nr. 2D er fastsat, at der maximalt må bygges 15 % af grundarealet.
Hensigten med dette er bl.a. at sikre fortsat tilstedeværelse af passende, grønne arealer
mellem de enkelte huse. Generelt siger lokalplanen at bebyggelsesprocenten på 22 % er
fastsat, mens huse langs Strandvejen som i vores tilfælde højst må bebygges op til 15 %
af grundarealet. Lokalplanen stiller desuden også krav til grunden størrelse, hvor der
vest for Strandvejen ikke må være grunde mindre end
, mens de øst for
Strandvejen ikke må være mindre end
. I oplægget der er givet af vores
bygherre beskrives det at grunden højst må være
stor, men der er givet
dispensation fra vores bygherre, således at vi kan overholde lokalplanen og vores
grundareal på mindst
. Vores hus ligger på en grund med et areal på ca.
langs strandvejen, og må derfor maksimalt have en bebyggelsesprocent på 15 %,
hvilket er svarende til et byggeri op til
. Desuden må ingen bolig i lokalplanen
ikke være mindre end
og dette areal er desuden eksklusiv carporte, udhuse
m.m.(se lokalplan s. 12) Dette har vi under afsnittet ”Dimensionering” sørget for at vi
følger
3
.
Lokalplanen tillader ikke at der bygges nærmere end 1 meter fra kystskrænten, og
dette overholder vi også da huset er placeret mindst 8 meter fra skrænten.
Slutteligt stilles der også krav til bebyggelsens ydre fremtræden, hvor facader skal
fremtræde hvide eller lysegrå. Derudover stilles der også krav til taghældningen der
mindst skal hælde med , dette overholdes fuldt ud da vores taghældning er på
SBI
Statens Byggeforskningsinstitut har udgivet retningslinjer for krævet betjeningsplads
til diverse inventar, og til friarealer der tillader kørestolsbrugere at manøvrere
ubesværet. Disse er overholdt bortset fra friarealet omkring hoveddøren. Friarealet har
den fornødne størrelse, men er forskudt 10 cm mod vest. Dette burde ikke forhindre, at
døren benyttes af kørestolsbrugere.
2
(byggestyrelsen, 2010)
3
(Søllerød Komunne , 1986)
R a s m u s , N i k o l a j & M a r t i n 3 . Y
Side 5
Dermed kan hele huset altså benyttes af kørestolsbrugere.
Dimensionering
Overvejelser om vinduer og døre
Vi har placeret et enkelt vindue i badeværelset og soveværelset i den eneste væg til
rådighed. Det østvendte værelse er tænkt som arbejdsværelse og potentielt
børneværelse. Derfor har vi i dette værelse placeret to vinduer for at overholde BR10-
kravet om belysning i arbejdsværelser.
I køkken/spisestuen har vi placeret så mange vinduer som det var praktisk muligt.
Dette er gjort for at maksimere lyset i dette rum, som er det primære opholdsrum, og
fordi dette var et ønske fra bygherren.
Vi har valgt at opdele vinduerne med en sprosse i midten. Dette har vi gjort fordi de
valgte vinduer nogle steder er ret brede (op til 1,8 meter), og de vil derfor være svære at
åbne hvis de åbnes som én ubrudt flade. Desuden har det den fordel, at vinduerne ud
til terrassens åbningsbane ikke er lige så stor, og terrassen derfor er mere brugbar nær
muren end den ellers ville have været
Mål af vinduer og døre
Vi bruger to forskellige døre og tre forskellige vinduer. De to døre har dog samme
størrelse. De tre vinduer er ens bortset fra bredden af vinduet. Størrelserne er angivet
for rammer, ikke murhuller.
Objekt
Højde
Bredde
Hoveddør
Terrassedør
Velfac i200 V1
Velfac i200 V2
Velfac i200 V3
Vinduestyperne er på plantegningen markeret som V1, V2 og V3.
Vindues- og dørareal
Vi har brugt 4 V1-vinduer, 3 V2-vinduer og 2 V3-vinduer. Det samlede areal er:
Objekt
Højde
Bredde
Antal
Areal
Hoveddør
1
Terrassedør
1
Velfac i200 V1
4
Velfac i200 V2
3
Velfac i200 V3
2
I alt
Bruttoarealet af huset er
. Vi har derfor ifølge BR10 et tilladt vinduesareal på
R a s m u s , N i k o l a j & M a r t i n 3 . Y
Side 6
Vi overholder dermed dette krav.
Bebbyggelsesprocent
Grunden er
. Bebyggelsesprocenten er derfor:
Lokalplanen sætter krav om, at bebyggelsesprocenten maksimalt må være 15 %. Dette
er derfor overholdt, og der er rig mulighed for senere eventuelt at tilbygge.
U-værdier
U-værdier angiver den varmemængde, måles i Wh, der går gennem materialet på en
time, ved en størrelse på
, hvis temperatur forskellen på den indvendige side og den
udvendige side er .
Der er specifikke krav til U-værdier i hele huset; ydervægge, terrændæk, tag og
skillevægge.
I BR10 afsnit 7.3.2 kan vi se kravene til U-værdierne for bygninger med en konstant
temperatur over , samt for bygninger med en temperatur mellem og.
4
Da huset er et helårshus, må vi gå ud fra at det er opvarmet til en temperatur over
konstant.
BR10-kravene er:
Del af bygningen
U-værdi (
Ydervægge og kældervægge mod jord.
0,15
Skillevægge og etageadskillelser mod rum der er
uopvarmede.
0,40
Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelse
over det fri, eller ventilerede kryberum
0,10
Loft- og tagkonstruktioner, herunder skinkvægge samt
flade tage.
0,10
Vinduer, yderdøre, ovenlysvinduer og ovenlyskupler
mod det fri, eller rum der er uopvarmede.
1,40
4
(byggestyrelsen, 2010)
R a s m u s , N i k o l a j & M a r t i n 3 . Y
Side 7
Udregning af U-værdier
En U-værdi udregnes manuelt med formlen
d er dimensionen af materialet. Altså hvor tykt det er i meter. er varmelednings
evnen for materialet, og R, er u-værdien for det enkelte materiale. Men da der er flere
materialer i en f.eks. ydermur eller tagkonstruktion, skal der bruges en formel mere.
Når man har fundet R for alle lagene, skal man ligge dem sammen, og så kan man
regne videre.
Hvis man udregner U-værdien for en ydervæg skal man også tage hensyn til to værdier
mere. Værdierne er overgangsisolans mellem indvendig og udvendig luft.
For indvendig luft er værdien 0,13 og for udvendig er værdien 0,04 ifølge Rockwool
Energy Designer.
Disse skal lægges til. Derefter kan man så udregne U-værdien. Dette gøres med denne
formel.
er alle R-værdierne for de forskellige dele af hvad man regner U-værdi på lagt
sammen.
Når dette er gjort, så kender man sine U-værdier for huset.
Da dette er meget besværligt, og nemt sker tastefejl. Derfor bruger vi programmet
Rockwool Energy Designer til at udregne U-værdier for tagkonstruktioner, terrændæk
og ydervægge.
R a s m u s , N i k o l a j & M a r t i n 3 . Y
Side 8
Terrændækket:
5
Er bestående af:
1. Parketgulv 20 mm.
2. Ikke ventileret luftlag, med lægter af 50 mm med afstand 600 mm c-c.
3. Polyethylen film 0,25mm
4. Beton
5. Rockwool terrænbatts 300 mm.
6. Kapilarbrydende lag 150 mm.
7. Sandsten 20 mm.
Dette giver os en U-værdi på
.
Da BR10 siger at vi maksimalt må have en U-værdi på
overholder vores
terrændæk BR10.
6
Tag:
Taget er belagt med RT840 tegl
7
8
Er bestående af:
1. Rockwool rullebatts 195 mm
2. Rockwool rullebatts 195 mm
3. Rockwool rullebatts 120 mm
4. Rockwool flexibatts, inhomogent, 45 mm.
5. Gipsplade 13 mm
Dette giver os en U-værdi på
.
I BR10 står det skrevet, at man maksimalt må have en U-værdi for tage på
.
9
5
(Rockwool Energy Designer)
6
(byggestyrelsen, 2010)
7
(A/S Randers Tegl)
8
(Rockwool Energy Designer)
9
(byggestyrelsen, 2010)
R a s m u s , N i k o l a j & M a r t i n 3 . Y
Side 9
Ydervægge:
10
Er bestående af:
1. Teglsten 108 mm
2. Ikke ventileret hulrum 10 mm
3. Rockwool murbatts 100 mm
4. Rockwool murbatts 100 mm
5. Rockwool murbatts 100 mm
6. Rockwool murbatts 100 mm
7. Beton 2200
120 mm
8. Gipsplade 13 mm
Dette giver os en U-værdi på
Ifølge BR10 må man have en U-værdi for ydervægge på
. Altså overholder
vores ydervægge også u-værdierne.
11
Opsummering U-værdier:
For at gøre det nemmere, laver vi lige en opsummering af vores U-værdier, så man
nemt kan se dem.
Vores U-værdi
BR10-krav
Terrændæk
0,09
0,10
Tag
0,07
0,10
Ydervægge
0,11
0,15
Altså overholder huset alle BR10s U-værdier.
12
Vinduer og døre
U-værdierne for vinduer og døre er udregnet med Velfac Energiberegner
13
Vi bruger tre forskellige størrelser vinduer af samme type.
Disse er vinduer af typen Velfac i200 med 4-16-4 ENERGY/ENERGY ruder med argon.
De to yderdøre er af typen Velfac 600 pladedør med en 4-24-4 CLEAR/ENERGY rude
med argon.
U-værdierne og arealerne for disse er:
Type
Dimensioner
Areal
U-værdi
Velfac i200 V1
1000 mm x 1200 mm
1,2 m
2
1,60
Velfac i200 V2
1000 mm x 1500 mm
1,5 m
2
1,54
Velfac i200 V3
1000 mm x 1800 mm
1,8 m
2
1,50
10
(Rockwool Energy Designer)
11
(byggestyrelsen, 2010)
12
(byggestyrelsen, 2010)
13
(Velfac)
R a s m u s , N i k o l a j & M a r t i n 3 . Y
Side 10
Velfac 600 pladedør
900 mm x 2200 mm
1,98 m
2
1,49
Transmissionstab
Transmissionstabet er en del af varmetabet. Varmetabet beskriver den mængde
varmeenergi som undslipper det opvarmede hus, og dermed den mængde energi der
skal tilføres for at opretholde en temperatur.
Transmissionstabet er den mængde energi som forlader huset ved passiv overførsel af
energi gennem vægge, tag osv. Det er afhængigt af forskellen i ude- og indetemperatur,
overfladeareal af transmissionsområdet samt U-værdien af materialet energien skal
igennem. Det udtrykkes i formlen:
Følgende konstanter er sat:
Indetemperaturen
er sat til 20 grader.
Udetemperaturen
er sat til -12 grader for at kunne modstå dansk vinter.
U-værdien regnes i Kelvin, og inde- ude temperaturen regnes i celsius. Dette er i dette
tilfælde ikke et problem, da vi regner med en temperatur forskel i celsius.
Transmission vinduer-døre
Vinduerne udregnes nemmest separat, da de har forskellige U-værdier.
Jeg modificerer formlen en smule:
Her er n antallet af det pågældende vindue eller dør.
Jeg udregner nu vinduernes og dørenes transmissionstab idet jeg bruger værdierne fra
afsnittet om U-værdier
Tilsammen:
R a s m u s , N i k o l a j & M a r t i n 3 . Y
Side 11
Transmissionstab ydervægge
Højden af ydervæggene er 2,5 meter. Arealet af ydervæggene er derfor:
Jeg trækker nu arealet af døre og vinduer fra:
Jeg bruger nu den tidligere fundne U-værdi, og udregner transmissionstabet for
ydervæggene:
Terrændæk
Nettoarealet af huset er
Tag
Da væggene ikke skråner, er loftsarealet det samme som nettoarealet.
Linjetab
Transmissionstabet er større omkring samlingslinjerne. Længden af vores mure er
tilsammen 42,2 meter. Jeg udregner her linjetabet ved randfundamentet:
U-værdien er her aflæst fra det udleverede materiale.
Samlede transmissionstab
Det samlede transmissionstab er summen af de individuelle transmissionstab.
Objekt
Transmissionstab (Watt)
Vinduer
829,13
Ydervægge
312,01
Terrændæk
267,55
Tag
208,10
Linjetab
175,55
I alt
1792,30
R a s m u s , N i k o l a j & M a r t i n 3 . Y
Side 12
Ventilationstab
Ventilationstabet er det tab af varmeenergi der opstår når ventilationen i et rum
fjerner den opvarmede luft fra rummet, og erstatter den med kold luft, som skal
opvarmes.
Værdierne for inde- og udetemperaturerne er de samme som i tidligere udregninger.
V er voluminet af værelserne, og n er hvor mange timer der går før al luft er udskiftet.
Rum 3 og 4 er normale værelser, og n sættes til 0,5.
Rum 2 er et badeværelse, og der skal derfor være en udskiftning på
. Da
voluminet af badeværelset er :
Må n blive:
Rum 1 er både køkken, gang og stue. Jeg sætter n for dette rum til 1, idet jeg ikke ved
hvordan jeg udregner det.
Jeg udregner nu ventilationstabet for rummene:
Radiatorer
Varmetab i rum
Rummene har forskellige varmetab, og de skal derfor opvarmes forskelligt. Vi kender
ventilationstabet for de individuelle rum. Transmissionstabet er rimelig konstant, og
udregnes derfor efter arealet af rummene. Transmissionstabet pr. kvadratmeter er:
R a s m u s , N i k o l a j & M a r t i n 3 . Y
Side 13
Vi bruger en sikkerhedsmargen på 20 %, og ganger derfor alle tal med 1,20. Vi bruger
formlen:
Valg af radiatorer
Vi bruger Thor radiatorer. Da vores vinduer sidder godt 0,9 meter over gulvet, vælger
vi høje radiatorer med en højde på 600 mm. Vi vælger Thor C type 22 for at få en
balance mellem størrelsen af radiatorerne og det store varmetab i huset. Bredden af
radiatorerne kan varieres mellem rummene for at opnå en varmetilførsel så tæt på den
ønskede som muligt.
I rum 1 placeres tre radiatorer under vinduerne. De placeres i samme bredde som
sidevinduerne, 1500 mm, for at passe ind. Dette giver en varmetilførsel på
Dette passer perfekt til rummets varmetab.
I rum 2 placeres én radiator med bredden 1000 mm for en varmetilførsel på 942 W.
Dette er den mindste radiator som kan modvirke varmetabet, men er lidt for stort.
I rum 3 placeres én radiator med bredden 1000 mm for en varmetilførsel på 1047 W.
Denne overholder varmetabet tæt.
I rum 4 placeres én radiator med bredden 1100 mm for en varmetilførsel på 1152 W.
Denne yder lidt over varmetabet.
Brugsvand
Alle data fra denne kilde
14
På nedenstående billede, ses en skitsering over hvordan rørene skal ligges.
Alle tal med ’ f.eks. 2’ er rør med varmt vand, hvor tal uden er rør med koldt vand.
14
(Dokumenter om brugsvand udleveret af Lotte)
R a s m u s , N i k o l a j & M a r t i n 3 . Y
Side 14
For at finde ud af vandmængden,
[liter/sekund] har vi lavet disse skemaer, som
indeholder hvor meget hver del i systemet skal bruge af vand, samt hvor meget vand
der i alt skal bruges til systemet.
Det varme vand
Strækning
Forudsat -
[Liter/sekund]
Sum -
[Liter/sekund]
4’ Køkkenvask
0,2
3’ Badekar
0,3
2’ Håndvask
0,1
Strækning 3’ - 2’
0,4
Samlingspunkt 1’
0,6
I alt og afrunding
1,0 0,8
Det kolde vand
Strækning
Forudsat -
[Liter/sekund]
Sum -
[Liter/sekund]
8 -
Opvaskemaskine
0,2
7 - Køkkenvask
0,2
Strækning 7 - 8
0,4
6 - Badekar
0,3
5 - WC
0,1
4 - Håndvask
0,2
Strækning 6-4
0,6
3 Vaskemaskine
0,2
2 Samlingspunkt
1,2
Afrundet
0,8
1
Varmvandsbeholder
0,6
I alt
1,4
Bestemme
R a s m u s , N i k o l a j & M a r t i n 3 . Y
Side 15
For at finde
skal vi bruge denne formel.
Vores forsyningstryk,
, skal vi bruge, for at kunne finde det laveste tryk over
terrænet, hvilket skulle være 300 kPa. Hvilket gør at det bliver 30 mvs.
Udover dette, skal vi bruge denne formel.
er forsyningspunktets dybde fra terræn.
Dette er udregnes ved at trække kote til forsyningspunkt fra terrænkote til
forsyningspunkt.
Så kender vi de ting der skal bruges for at udregne
Så skal den næste værdi,
findes. For at finde den skal vi bruge oplysningen, at vi
skal anvende armaturer i trykgruppen 150 kPa. Derfor må vi konkludere at
.
Derefter skal vi bruge H. Dette er forskellen mellem det farligste punkt og
forsyningspunktet.
Vi ved at koten til det farligste punkt er 27 m, samt at forsyningspunktets kote er 23,6
m.
Til sidst skal vi finde den sidste værdi vi mangler, som er L.
L er afstanden fra forsyningspunktet, og til det farligste punkt.
Vi har disse oplysninger.
Længden af stikledningen er 14,5m.
Samt at længden af fordelingsledningen til det farligste punkt er 22,5 m.
Dermed får vi:
R a s m u s , N i k o l a j & M a r t i n 3 . Y
Side 16
Nå vi så kender alt dette, så kan vi bestemme det disponible tryk,
Når vi nu kender det disponible vandtryk,
, kan vi dimensionere rørene.
Hvis vi starter fra en ende af med fordelingsledningerne.
De varme fordelingsledninger
Strækning
Vandstrøm [l/s]
Rørdimension [mm]
3’-1’
0,4
22x3,0
4’-1’
0,2
18x2,5
1’-VVB
0,6
22x3,0
De kolde fordelingsledninger
Strækning
Vandstrøm [l/s]
Rørdimension [mm]
8-7
0,4
22x3,0
6-4
0,6
22x3,0
3-2
0,2
18x2,5
2-1
0,8
22x3,0
1-VVB
1,4
22x3,0
1-0
1,4
22x3,0
Så kan vi tage og dimensionere koblingsledningerne.
De varme fordelingsledninger
Strækning
Vandstrøm [l/s]
Rørdimension [mm]
HV - 4’
0,2
15x2,5
BK - 3’
0,3
15x2,5
HV - 2’
0,1
10x1,8
De kolde fordelingslednigner
Strækning
Vandstrøm [l/s]
Rørdimension [mm]
OM - 8
0,2
15x2,5
HV - 7
0,2
15x2,5
BK - 6
0,3
15x2,5
WC - 5
0,1
10x1,8
HV - 4
0,2
15x2,5
VMA - 3
0,2
15x2,5
R a s m u s , N i k o l a j & M a r t i n 3 . Y
Side 17
Kloakering
Udregning af koter
Længden af ledningerne:
1-2
2-3
4-5
5-6
7-8
9-10
4,0
3,1
1,0
1,1
4,1
1,7
Alle længder i meter
Alle ledninger lægges hvis muligt med minimusfaldet 20 ‰. Desuden skal koten hvor
ledningsstykke passerer randfundamentet være -0,75 m. i fht. Jordoverfladen.
Ledningsstykket passerer randfundamentet i punkterne 1, 4 og 9. Jeg sætter derfor
disse koter:
Alle ledningerne ender i samme brønd. For at finde koten til denne, starter jeg med at
give den længste ledning, 1-3, minimumsfaldet 20 ‰, da den længste ledning har brug
for det største samlede fald. Koterne til 2 og 3 kan udregnes med formlen:
æ
Ledning 2-3 og 7-8 mødes i samme brønd. Derfor må punkt 3 og 8 have samme kote.
Ledning 4-8 er den næstlængste. Jeg kan bruge samme formel igen til at finde
hældningen på denne, men nu gøre hældningen til den ukendte:
æ
Den samlede længde af ledning 4-8 er:
Faldet over ledningen er i alt:
Da jeg også kender faldet på denne ledning, kan jeg nu udregne alle andre koter på
samme måde som jeg gjorde med 1-3, idet jeg går ud fra, at punkt 10 har samme kote
som punkt 6.
Punkt
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Kote
-0,75
-0,83
-0,89
-0,75
-0,77
-0,80
-0,82
-0,85
-0,75
-0,85
Alle koter i meter under jordoverfladen.
R a s m u s , N i k o l a j & M a r t i n 3 . Y
Side 18
Udregning af fald
Jeg mangler nu kun at finde faldet på ledning 9-10. Det finder jeg ved igen at bruge
formlen:
Prisregning
Prisberegningen i dette projekt bygger på 7 kategorier, og er nærmere beskrevet og
beregnet herunder:
Bygningsbasis
(
)
Klargøring af terræn, fundamenter,
terrændæk.
Primære bygningsdele
(
)
Bl.a. ydervægge, indervægge, skillevægge,
trapper, altaner, tage m.fl.
Komplettering
(
)
Døre, porte, vinduer, sålbænke, loftlemme,
kviste, tagrender m.fl.
Overflader
(
)
Beklædning af veje og stier, puds, tapet,
malerarbejde, tagsten, tagplader, tagpap
m.fl.
VVS-Anlæg
(
)
Brønde, vandledninger, gasledninger
afløbsledninger, håndvaske, toiletter,
badekar kedelanlæg m.fl.
El- og mekaniske anlæg
(
)
Vejbelysning, dørtelefon, elevatorer m.fl.
Inventar
(
)
Vejtavler, skilte, køkkenelementer, hvidevare
m.fl.
Vi har et bruttoetageareal på
, og kravet er at vi skal holde os til en
kvadratmeterpris på mellem 15 000 – 20 000. Vi har brugt regneark (633.06) til at
regne overslaget.
Bygningsbasis
Primære bygningsdele
Komplettering
Overflader
R a s m u s , N i k o l a j & M a r t i n 3 . Y
Side 19
VVS-Anlæg
El- og mekaniske anlæg
Inventar
I alt
Overslaget er på i alt , og dette dividere vi så med vores bruttoetageareal for
at få kvadratmeterprisen:
Vi har altså en kvadratmeterpris på
godt 9500 kr. og vi overholder således ikke kravet til en kvadratmeterpris mellem
15.000 – 20.000 kr. som er sat af vores bygherre.
Vi har desuden fundet vores grundværdi på skats hjemmeside, og den lyder på
9.369.800. mio. kr. Hvis man lægger grundværdien sammen med husnværdien fås
ejendomsværdien. På skats hjemmeside er ejendomsværdien for vores matrikel sat til
kr. Vores beregnede ejendomsværdi er på , hvilket er en
afvigelse på eller fordi,
Møder med bygherre
Vi har ikke haft nogen møder med bygherren, idet bygherren havde travlt med andre
ting, og de udstukne krav i øvrigt var præcise nok til, at møder ikke var nødvendigt.
Tegningsliste
Tegning
Titel
Målestokforhold
Tegner
Dato
# 1
Plantegning med mål
1:100
Hele gruppen
24/02-2011
# 2
Indretningsplan
1:100
Hele gruppen
24/02-2011
# 3
Afløbsplan
1:100
Rasmus Klett
24/02-2011
# 4
Rumtegning
1:100
Rasmus Klett
24/02-2011
# 5
Tværsnit
1:50
Martin Laursen
24/02-2011
# 6
Vindue- og tag detalje
1:20
Martin Laursen
24/02-2011
# 7
Fundamentsdetalje
1:20
Martin Laursen
24/02-2011
# 8
Facade Nord
1:50
Rasmus Klett
24/02-2011
# 9
Facade Syd
1:50
Rasmus Klett
24/02-2011
# 10
Facade Øst
1:100
Rasmus Klett
24/02-2011
# 11
Facade Vest
1:100
Rasmus Klett
24/02-2011
# 12
3D sydøst
-
Rasmus Klett
24/02-2011
# 13
3D nordvest
-
Rasmus Klett
24/02-2011
# 14
3D ovenfra
-
Rasmus Klett
24/02-2011
# 15
Beliggenhedsplan
1:500
Nikolaj Schultz
24/02-2011
# 16
Radiatorer
1:100
Rasmus Klett
24/02-2011
R a s m u s , N i k o l a j & M a r t i n 3 . Y
Side 20
Kildeliste
A/S Randers Tegl. (u.d.).
RT 840 Sort Engroberet Højslev Vingetegl Lille Dansk
Format
. Hentede 23. Februar 2011 fra Randers Tegl:
http://www.randerstegl.dk/produkter/tegltagsten/vis-
tagsten/roof/840/?cHash=3f7ab03ccfce77da2d15fa49
byggestyrelsen, E. o. (2010).
Bygningsreglement 2010.
Dokumenter om brugsvand udleveret af Lotte. (u.d.).
Rockwool Energy Designer. (u.d.).
Søllerød Komunne . (1986). Søllerød.
Velfac. (u.d.).
Velfac energiberegner - beregn de energimæssige egenskaber for ethvert
VELFAC vindue
. Hentede 24. Februar 2011 fra Velfac - Viduer for livet:
http://www.velfac.dk/Global/Energiberegner_