[navn fjernet] Horsens Statsskole, 2.q Større skriftlig opgave Dansk
KOPI Solvej Balle, ”Ifølge Loven”
0
Solvej Balle
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ......................................................................................................................... 0
Indledning ....................................................................................................................................... 1
Analyse af §1 .................................................................................................................................. 1
Kort referat af § 1 .................................................................................................................... 1
Analyse af Nicholas S. og hans projekt .................................................................................. 2
Beretningens sprogbrug .......................................................................................................... 4
Analyse af §3 .................................................................................................................................. 5
Kort referat af § 3 .................................................................................................................... 5
Analyse af projektet / René G. ................................................................................................ 6
Beretningens sprogbrug .......................................................................................................... 7
Kort analyse af §4 og §2 ................................................................................................................. 8
Referat og analyse af §4 .......................................................................................................... 8
Referat og analyse af §2: ........................................................................................................ 9
Sammenfatning ............................................................................................................................. 10
Perspektivering ............................................................................................................................. 12
Litteraturliste ................................................................................................................................. 14
Primær litteratur .................................................................................................................... 14
Sekundær litteratur ................................................................................................................ 14
Bilag .............................................................................................................................................. 15
Bilag 1 ................................................................................................................................... 15
Bilag 2 ................................................................................................................................... 17
Bilag 3 ................................................................................................................................... 18
Bilag 4 ................................................................................................................................... 18
Bilag 5 ................................................................................................................................... 20
[navn fjernet] Horsens Statsskole, 2.q Større skriftlig opgave Dansk
KOPI Solvej Balle, ”Ifølge Loven”
1
Indledning
Bogen ”Ifølge Loven , fire beretninger om mennesket” er skrevet af Solvej Balle og blev udgivet
i 1993. ”Ifølge Loven” er Solvej Balles tredje værk, idet hun tidligere har udgivet romanen
Lyrefugl ( i 1986) og kortprosasamlingen ”&” ( i 1990), som i 1998 blev efterfulgt af ”Eller”.
I denne opgave vil jeg undersøge, hvordan Solvej Balle behandler temaet: ”Hvad gør et
menneske til et menneske”. Desuden vil jeg i forlængelse heraf belyse beretningernes
sprogbrug. Endelig vil jeg perspektivere bogen i relation til den tid, den er skrevet i og i relation
til Solvej Balles kortprosasamling ”Eller”.
Jeg har valgt, at strukturere min opgave således, at jeg især lægger vægt på at analysere
beretning §1 og §3. Desuden behandler jeg kort §2 og §4 med henblik på en sammenfatning og
perspektivering af bogens tema og sprogbrug.
Analyse af §1
Kort referat af § 1
Hovedpersonen i den første beretning af Solvej Balles ”Ifølge Loven” er Nicholas S.
Nicholas S. er biokemiker. Han forsøger at finde et signalstof i menneskets hjernebark, som han
mener er det stof, der gør, at mennesket kan gå oprejst. Efter at han i flyveren på vej hjem fra et
symposium har set verden i et større perspektiv, får han ideen til, hvordan han skal bevise
signalstoffets eksistens. En dag får han et opkald fra retsmedicinsk institut i Ville de Québec,
Canada, om at liget af en ung kvinde netop er kommet ind, og at denne kvinde har testamenteret
sin krop til videnskaben. Dette er hans chance. Han transporterer ligets hjerne med tilbage til sit
laboratorium, og med en speciel teknik skærer han den ud i tynde skiver og placerer skiverne
mellem to glas. Der fremkommer en karakteristisk grøn farve. Dette stof i hjernen er grunden til
”menneskets oprejste færden”.
Efter at have gjort sit livs videnskabelige opdagelse begiver Nicholas S. sig hjemad til sin
veninde. En indre uro overrasker ham. Han havde ellers forestillet sig en følelse som en vandring
henover et snedækket landskab, en rolig hvid flade, hvor tingene mistede deres gamle konturer
og faldt til rette i et nyt og ensartet landskab.
1
1
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 32, linie 1-4
[navn fjernet] Horsens Statsskole, 2.q Større skriftlig opgave Dansk
KOPI Solvej Balle, ”Ifølge Loven”
2
Hans veninde derhjemme bliver ikke særligt imponeret over hans epokegørende opdagelse. Hun
sover videre.
Analyse af Nicholas S. og hans projekt
Nicholas S. har struktur i sit liv, han er en anerkendt biokemiker, han deltager i internationale
symposier, hvor han diskuterer videnskabelige teorier. Hans ambition er at fremsætte
videnskabelige teorier, metoder og beviser. Privat bor han sammen med en veninde. Andet ved
vi ikke om ham som person, da fortælleren anvender en ydre synsvinkel.
Beretningen om Nicholas S. er en vekslen mellem ”før og nu”. Rent kronologisk begynder
beretningen ved et symposium i Stockholm 8 måneder tidligere, hvor Nicholas S. og andre
forskere viser, hvad de er nået frem til i deres undersøgelser.
Efter præcis 39 min. kommer en kollega hen og påpeger en fejl ved det signalstof som Nicholas
S. viser på sin planche. Nicholas er tydeligt påvirket af dette:
”Nicholas S. vidste straks, at kollegaen havde ret. Fejlen, der allerede var
publiceret i et tidsskrift, og som nu blev fremvist i stor størrelse og fire farver,
skyldtes ikke en videnskabelig vanskelighed, men blot en elementær fejltagelse og
derfor så meget mere pinligt”
2
Da han 3 dage senere sidder i flyet hjem, opdager Nicholas S. dog, at den selv samme fejl
i hans projekt er at finde i den anerkendte forsker, professor Kernics bog ” The human posture,
functions and basic mechanism”. I bogens efterskrift har den omtrent ukendte dr. Levit
beskrevet et stof, der skulle kunne påvise den fysiske forskel mellem mennesket og andre
væsener. Dette stof er det samme stof som Nicholas S. havde fremvist på symposiet og som var
blevet dømt ude.
På vej hjem i flyet viser en medpassager ham et enormt fodaftryk i sneen under dem. Da
medpassageren begynder at gøre sig filosofiske tanker om Guds storhed, beslutter Nicholas sig
for at beregne Guds størrelse. De beregner Guds højde til at være 211 kilometer.
Det er først efter han har funderet over begrebet ”Gud” med sine biokemiske viden, at han bliver
ledt på rette vej:
”Skulle et 211 kilometer højt væsen opretholde sin passage over isen, krævede det
assistance fra endnu højere magter.”
3
Derefter ved han pludselig, hvordan han skal bevise signalstoffets eksistens.
2
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 18, linie 22-26
3
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 26, linie 17-19
[navn fjernet] Horsens Statsskole, 2.q Større skriftlig opgave Dansk
KOPI Solvej Balle, ”Ifølge Loven”
3
Det er gået op for ham, at ved at se tingene i et større (guddommeligt) perspektiv kan det blive
lettere at finde løsninger på, hvad der gør et menneske til et menneske.
Nicholas S. modtager en opringning fra retsmedicinsk institut om, at der er kommet et lig ind,
som har testamenteret sin krop til videnskaben, og at Nicholas S. kan bruge hjernen til sit forsøg.
Efter en dag i laboratoriet viser det sig, at det ikke har været forgæves – signalstoffet har dannet
den klare grønne farve, som han havde håbet på at finde – nemlig det stof der adskiller
menneskene fra dyrene, evnen til at gå oprejst. Efter en lang gåtur hjem til sin kvinde/veninde,
hvor tankerne flyver rundt i hovedet på ham ender beretningen.
Når Nicholas S. søger årsagen til ”menneskets oprejste færden”, er det et symbolsk udtryk for
den vilje/kraft, der tillader mennesket at færdes i verden på trods af den modstand/modgang vi
møder. Den kraft, han søger, er kraften som giver mennesket en grund til at eksistere. En sådan
analyse virker naturlig, når Nicholas flere gange bevæger sig lidt væk fra en ren
naturvidenskabelig tankegang, som her:
”Det var forståeligt, mente Nicholas S., at mennesket, gang på gang så sine
velkendte artsfæller spadsere roligt i modvind, vente i stabile positurer ved
busstoppesteder eller balancere på høje stilladser, betragtede denne færden som et
omgængeligt faktum, …”
4
At spadsere i modvind skal ses som udholdenhed i svære tider, at vente ved et busstoppested kan
ses som værende tålmodighed og at balancere på høje stilladser, som de udfordringer, vi
mennesker søger igennem livet. Altså bliver hans søgen efter det biologiske stof, som holder
mennesket oprejst til en søgen efter ”meningen med livet” .
Nicholas S. går videnskabeligt til værks. Alt kan ses med videnskabelige øjne, selv Gud. Men
hans videnskabelige tilgang sætter ham også i tvivl om videnskaben kan give svar på alt:
”Skulle et 211 kilometer højt væsen opretholde sin passage over isen, krævede det
assistance fra endnu højere magter.”
5
Han finder svaret mellem det naturvidenskabelige og det religiøse.
De fleste mænd bruge den venstre hjernehalvdel mere end den højre. Lars J. Onslev mener også,
at det er et typisk træk for Nicholas S.:
”Til gengæld er han ikke opmærksom på, at han i sine bestræbelser på at finde det
egenartede ved mennesket udelukkende går stofligt til værks og dermed sætter
skarpt skel mellem det fysiske og det psykiske.”
6
4
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 26, linie 21-26
5
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 26, linie 17-19
[navn fjernet] Horsens Statsskole, 2.q Større skriftlig opgave Dansk
KOPI Solvej Balle, ”Ifølge Loven”
4
For kvinden er det derfor ikke ligeså epokegørende, at det er et stof der adskiller mennesket fra
dyrene. Da han kommer hjem og fortæller om sin store opdagelse, at menneskets oprejste færden
er et faktum
7
, virker veninden ikke særligt interesseret:
”Kvinden ved siden af ham bevægede sig i mørket. Hun lyttede ikke. Hun sov”
8
Opdagelsen havde ikke samme betydning for hende.
Beretningens sprogbrug
Hver gang Nicholas S. færdes i et videnskabeligt miljø understreger Solvej Balle miljøet ved at
anvende mange videnskabelige fagudtryk, så som:
”…havde man hverken inden for mikrobioptikken, den synaptiske neuroetologi,
strukturfysiologien, corticalkemigrafien, evolotionsaritmetikken eller
neurokinematikken været i stand til at forklare menneskets oprejste færden.”
9
Tider angives i beretningen meget præcist – aldrig i hele klokkeslæt. Skiftet mellem bogstaver
og tal fanger læserens opmærksomhed. De præcise tidsangivelser skærper sanserne. Solvej Balle
vil med dette understrege to ting. Dels bruges det, når der sker en væsentlig hændelse. Dels til at
angive hurtige skift mellem hændelser, som eks.:
”Nicholas S. satte sig på en komfortabel skammel midt i laboratoriet. Klokken var
22.39. Klokken 22.41 begyndte han at samle æskerne sammen, rengøre
instrumenter og rydde op i laboratoriet.”
10
Hændelsen sker umiddelbart efter at Nicholas S. har gjort sit livs opdagelse. Solvej Balle bruger
de præcise tidsangivelser til at vise, at han ikke bruger mere end to minutter på at reflektere over
dette.
Måden Solvej Balle navngiver sine personer på, har også stor effekt.
Hovedpersonen hedder Nicholas S. Vi er ikke på fornavn med ham, derfor er der altid en vis
distance til ham. Vi kender ikke hans efternavn og dermed ikke hans relationer, vi skal ikke
forstå hans familiemæssige baggrund, eller kunne finde ham på Krak! Venindens navn nævnes
ikke. Hun er som person ligegyldig for beretningen.
6
Onslev, Lars J. m.fl., Prosa fra 80’erne til 90’erne, Borgen, 1994, side 271, linie 1-4
7
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 37, linie 8-9
8
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 37, linie 16-17
9
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 16, linie 24-28
10
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 29, linie 1-4
[navn fjernet] Horsens Statsskole, 2.q Større skriftlig opgave Dansk
KOPI Solvej Balle, ”Ifølge Loven”
5
Solvej Balle kæler for detaljer i sproget, som når det signalstof, Nicholas S. søger, bærer navnet
phylodoxa-tri-phosphat. Phylos er græsk og betyder slægt
11
. Dette står i modsætning til at
hovedpersonens slægtsnavn er nævnt, som det ikke spiller nogen rolle.
Analyse af §3
Kort referat af § 3
René G. studerer matematik på Københavns Universitet. Han har siden han var barn interesseret
sig for matematikken. Som studerende interesserer han sig primært for den klassiske matematik,
men får besked på, at hvis han skal have en fremtid som matematiker, skal han både arbejde
mere med den nyere matematik og fremkalde mere opmærksomhed omkring sin person , f.eks.
via et udenlandsophold. Han rejser til Salt Lake City, USA.
Men René G. ønsker ikke opmærksomhed. René G. har nemlig et mål; han ønsker at komme så
tæt på det eksistentielle nulpunkt som muligt; han ønsker at være ingen. Eller i hvert fald så lidt
menneske som muligt.
Efter et kort ophold i Salt Lake City bliver René G. udsat for en folketælling. Men han ønsker
ikke at lade sig registrere, for han ønsker at være ingen. Samme aften beslutter René G. sig for
at flytte til Basel, Tyskland, da han føler, at det krænker ham, at en folketælling skal ødelægge
hans projekt.
I Basel starter René G. forfra med sit projekt: at blive ingen. Det hele går fint, han lever som
subsistensløs af ting han finder. Han slagter en due, spiser lidt brød fra en container, og køber
kun sjældent ind. En dag bliver han anmeldt for at have slagtet en due og stjålet fra en container.
Han bliver bragt til forhør, men anklagerne bliver hurtigt droppet, da det at stjæle brød fra en
container og slå en due ihjel ikke er ulovligt. Men episoden bliver afgørende for Rene G., fordi
politibetjenten påpeger, at han er optegnet i Interpols arkiver under forsvundne personer. Her
indser René G., at hans projekt ikke kan lykkes. Det er umuligt at leve som ingen.
På en bar møder han en kvinde. De ender med at elske. Da kvinden næste dag er gået, sidder
René G. og kigger på regnen.
11
Onslev, Lars J. m.fl., Prosa fra 80’erne til 90’erne, Borgen, 1994, side 270, linie 22
[navn fjernet] Horsens Statsskole, 2.q Større skriftlig opgave Dansk
KOPI Solvej Balle, ”Ifølge Loven”
6
Analyse af projektet / René G.
I modsætning til de andre 3 beretninger kan denne beretning sættes ind i et historisk
sammenhæng, udfra dette citat:
”I januar hørte han, at USA var i færd med at indlede en krig. I februar
bemærkede han, at krigen var startet. I marts at krigen var forbi. René G. undrede
sig ikke. For René G. var denne krig en følge af folketællingen.”
12
Denne krig må være Golfkrigen i 1991
13
.
Beretningen er delt op i to dele. Den første del omhandler René G.s barndom, hans fascination af
matematikken og hans måde at leve sit normale hverdagsliv på. Anden del er selve handlingen,
hvordan René G. og projektet bliver ét, hvor René G. vil være det eksistentielle nulpunkt. Skellet
mellem disse to er dog ikke særligt klart, men glidende.
Solvej Balle karakteriserer personen René G. ved at sætte ham i et historisk perspektiv. Var han
vokset op i et andet årtusinde, var han blevet kejserens fortrolige eller lærer for en aristokrats
sønner eller en hærførers varselstager, i et andet århundrede præst eller en statsmands rådgiver, i
et andet årti frihedskæmper eller revolutionær, ”men opvokset i den sidste del af det tyvende
århundrede blev René G. matematiker”.
14
Alt dette kunne han været blevet pga. hans venlige
væsen, intelligens og kønne ansigt.
Solvej Balle viser at René G. ikke er specielt individualistisk og hans lyst til at gå foran som
leder ligger på en lille sted. Han er god til at støtte op om ting/folk, men har ikke det
lederinstinkt og evnen til at skabe opmærksomhed omkring sin person, som er nødvendigt i den
sidste del af det tyvende århundrede. Han vil så vidt muligt undgå at tage stilling til moralske og
etiske problemer. Hermed viser Solvej Balle også det problematiske ved ikke at være
individualist i den sidste del af det tyvende århundrede.
René G. søger følelsen af harmoni. Han dyrker den ældre matematik og havde gerne tilbragt hele
sin tid med ligninger, hvis det havde været muligt for ham.
15
Dette skyldes den ligevægt der opstår på begge sider af et lighedstegn, når man har udregnet den.
Den ligevægt, der opstår på begge sider af lighedstegnet, er det René G. søger i sit liv.
René G. kan godt acceptere den del af livet som han kan sætte i en matematisk sammenhæng:
”Anklagede man René G. for at flygte fra sit ansvar som menneske eller undfly det
voksne liv og nostalgisk længes tilbage til tabte tidsaldre, ville han sige, at han
12
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 81, linie 7-10
13
http://www.leksikon.org/art.php?n=3106
14
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 71-72, linie 21- 4
15
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 73
[navn fjernet] Horsens Statsskole, 2.q Større skriftlig opgave Dansk
KOPI Solvej Balle, ”Ifølge Loven”
7
intet havde imod at leve det voksne liv, der naturligt fulgte efter fødsel, barndom og
ungdom.”
16
Han har intet imod det voksne liv, fordi han kan se noget matematisk korrekt i, at det kommer,
men han vil bare gerne:
”Udfylde den mindste plads, et menneske kunne udfylde på menneskehedens
landkort”
17
Da René G. bliver opfordret af sin vejleder til at ”interessere sig for mere nutidige spørgsmål,
skabe opmærksomhed om sin person, tage udenlands”
18
, sker skiftet, hvor René G. påtager sig
projektet. Fra at hans projekt før var lidt distanceret, bliver det en del af ham. Før dette skift
levede René G. et forholdsvis normalt liv:
”Han inviterede bekendte til middag …”
19
og ”Kan man sige, at René G.
handlede? Han gik igennem et supermarked, lagde varer i sin kurv og betalte ved
kassen.”
20
Efter han ”flygter” til Basel bliver hans projekt en del af ham:
” For hver dag tættere på at være ingen og inden længe måske så tæt på
nulværdien, et menneske kunne komme uden at ophøre med at være menneske.”
21
Da en politibetjent forklarer René G. at han er meldt savnet, går det op for ham at det, at nå
menneskets absolutte nulværdi er en umulighed i et moderne, teknologisk samfund.
Da René G. elsker med en stærk og handlekraftig kvinde – sin egen modsætning – går hans mål i
opfyldelse. Han ser sit samkvem med kvinden, som en stor matematisk operation
22
, hvor han
selv er på den ene side af lighedstegnet, og kvinden på den anden. Ved at de kan gå op i
hinanden, altså igennem elskoven, kan ligningen løses.
Beretningens sprogbrug
Som i den første beretning om Nicholas S., ønsker Solvej Balle med sin navngivning at give os
et distanceret forhold til hovedpersonen. Vi kommer ikke på fornavn med ham. Vi kender ikke
hans efternavn. Han kaldes René G. Men navnet René G. er ikke et tilfældigt valgt navn, for hvis
16
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 73, linie16-20
17
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 73, linie 23-25
18
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 75, linie 2-4
19
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 74, linie 12-13
20
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 73, linie 25-27
21
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 80-81, linie 28-1
22
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 87, linie 7-8
[navn fjernet] Horsens Statsskole, 2.q Større skriftlig opgave Dansk
KOPI Solvej Balle, ”Ifølge Loven”
8
man bytter om på bogstaverne kan man danne ordet ”regne”. Dette er endnu et eksempel på,
hvordan Solvej Balle leger med ordene.
René G. vil være ingen. Dette projekt lykkes til sidst og understreges i sproget ved to skift.
Først under elskoven, hvor forfatteren skifter skrivestil til at skrive i ”vi-form”:
”Vi forlader dem før de begynder at elske…...Vi forlader værelset, mens kroppene
endnu er hele for ikke at forstyrre den matematiske operation”
23
Her prøver fortælleren , at få en hvis tæthed med os som læsere. Fortælleren prøver igennem
sproget at genskabe den tæthed som René G. har med kvinden, mens de elsker.
Endnu et skift sker sidst i beretningen:
”Hvad der kan siges om dette menneske er sagt. Det hedder René G. Der bøjer sig
over bordet. Det retter sig og ser gennem ruder. Det regner.”
24
Hovedpersonen omtales som ”det”! Denne tingsliggørelse af René G. mener jeg skal betyde, at
han gennem samkvem med kvinden har nået sit mål, ikke igennem at isolere sig fra omverdenen
men ved at udlignes med sin modsætning.
Kort analyse af §4 og §2
Referat og analyse af §4
Beretningen handler om kunstneren Alette V. der former gipsskulpturer af betalende kunder.
Som en nomade rejser hun efter årstidernes skiften fra storby til storby for at forme og sælge
sine skulpturer. En dag kommer en kunde og bestiller en gipsskulptur. Efter en pludselig
indskydelse laver Alette V ikke skulpturen i den lette gips, men som en tung bronzefigur. Efter
denne oplevelse kan Alette V. ikke længere arbejde i gips. Hun søger metallets bastante form og
struktur og det ender med, at hun selv ønsker at blive en ting.
Alette V. udtænker en plan for, hvordan hun bliver en ting. Hun vil begå selvmord og
testamentere sin krop til videnskaben. Hun forventer, at hendes legeme vil blive balsameret og
derefter blive en genstand.
Selvmordet begår hun ved at drikke en flaske champagne af mærket Moët & Chandon, som hun
drikker på værelset, åbner vinduet i den kolde nat og ligger sig på sin seng.
Beretningen om Alette V. har øjensynligt en vis handlingsmæssig sammenhæng med
beretningen i §1 om Nicholas S. Dette vil jeg begrunde med at der i §1 står at:
23
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 87
24
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 87, linie 11-13
[navn fjernet] Horsens Statsskole, 2.q Større skriftlig opgave Dansk
KOPI Solvej Balle, ”Ifølge Loven”
9
”Legemet lå i et rum med en temperatur på minus to grader celsius.
Nattemperaturen havde været nede omkring minus femten grader. Man havde
fundet en næsten tom flaske Moët & Chandon samt et enkelt uvasket glas.”
25
Altså at den hjerne Nicholas S. bruger i sit forsøg er Alette V.’s.
Alette V. går igennem det samme som René G. I sin søgen efter at nå sit mål bliver hun mere og
mere isoleret fra omverdenen:
”Man hilste venligt på hende, man hun svarede ikke. Hun følte mindre fællesskab
med menneskene end med plankerne, som de håndterede med rutineret
voldsomhed”
26
Alette V. får ideen til sit selvmord da hun sidder i en cafe og en kølig vind kommer ind gennem
vinduet
27
. Alette V. beskriver det selv som værende skæbnen
28
. Man kan sige at hendes død skal
være som vinden: bemærkelsesværdig nok til at blive opdaget, men alligevel så svag at hun ikke
virker død, men som en ting. Det er også der, hun får ideen til at åbne vinduet, så frosten kan
tage livet af hende.
Hvis man læser §4 uden at læse resten af bogen, ville man tro, at Alette V. rent faktisk fik opnået
sit mål. Men når man kender fortsættelsen (§1), kan man se at Alette V.s søgen efter at blive en
genstand (i undervisning mm.), ikke går i opfyldelse.
Referat og analyse af §2:
Vi møder første gang juristen Tanja L. siddende i et tog med afgang fra Basel. Da hun vinker til
en ven på perronen, ser hun ham lave en bestemt bevægelse, et slags fald, som borer sig dybt ind
i hendes hjerne. Denne bevægelse tolker Tanja L. som en smerte, hun har påtvunget ham. Hun
beslutter sig derefter at finde smerten. Hun rejser over Paris til Barcelona. I Barcelona følger hun
efter forskellige personer og påtager sig deres bevægelser. Men hun søger efter at finde smerten.
Senere tager hun til Madrid og videre til Paris, hvor hun leder efter smerten i litteraturen,
kunsten og skuespillet, men uden held.
Tanja L. søger smerten. Hendes søgen er dog på ingen måde en tilfældighed. Vi hører:
”…, at Ondskaben bor i Torino, Viljen i Basel, Tomheden i Paris, Tilfældigheden i
København og Smerten i Barcelona”
29
25
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 12, linie 2-6
26
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 101, linie 6-9
27
Hermansson, Gunilla, Mellem det korte og det lange, Forlaget Spring, 2000, side 28, linie 13
28
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 101-102, linie 27-1
29
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 43-44, linie 27-2
[navn fjernet] Horsens Statsskole, 2.q Større skriftlig opgave Dansk
KOPI Solvej Balle, ”Ifølge Loven”
10
Derfor: I sin søgen efter smerten tager hun selvfølgelig til Barcelona. Med ordet ”tilfældighed”
mener jeg, at Tanja L. hele vejen gennem beretningen har en dedikation og en nærmest
professionalisme, hun er enormt fokuseret i sin søgen efter at finde smerten.
Hun prøver at finde smerten ved at ændre sig efter hvilke personer hun følger, altså hun
begynder at efterligne folks bevægelser
30
. Dette kan forstås som, at hun mister sig selv til fordel
for at” sætte sig ind i andre”. Dette er med til at bevirke, at hun aldrig møder smerten, men kun
skyggen af den, altså hun oplever den aldrig helt tæt på.
Denne beretning om Tanja L. hænger sammen med fortællingen om René G. Personen, hun
vinker farvel til på perronen, er René G. Dette kan ses ved følgende citat:
”Hvad Tanja L. kendte til … og lovene for legemers bevægelser i rum, skyldtes
den mand, der netop havde trukket sig ind i skyggen på Basels centrale
banegård”
31
”Lovene for legemers bevægelse i rum” er Galileis faldlov og den lov, som §3 starter med, ergo
må det være René G., hun vinker farvel til, og derved også René G. der starter Tanja L.’s søgen.
I forhold til de §1 og §3 er handlingen i denne beretning meget enstrenget. Der er ikke nogen
”fortid” eller præsentation af personen. Nej, her får vi bare historien fra ende til anden.
Til sidst i beretningen da Tanja L. bliver forfulgt af en mand, som hun først tror er personen fra
perronen, René G., bliver hun i tvivl om, hvad hun egentlig så på perronen. Altså hvad der
egentlig lå til grund for hendes søgen. Men under et spil skak går det pludselig op for Tanja L.,
hvad det var hun så på perronen; nemlig ”et menneskes reaktion på et uventet træk”
32
. Med
denne nye viden forlader Tanja L. bistroen med skakbrættet under armen, men efterlader sin
pose med ting. Dette er et symbol på, at hun har fundet svar på sin søgen, og med denne nye
viden (i form af skakbrættet) bevæger hun sig ud i verden og efterlader sin uvished (i form af
posen).
Sammenfatning
Jeg mener, at det gennemgående tema i bogens 4 paragraffer er menneskets søgen. Nicholas S.
søger det stof, der gør, at mennesket kan gå oprejst. René G. kan ikke leve op til tidens krav om
at gøre opmærksom på sig selv, så han søger at blive ingen. Alette V. søger metallets bastante
30
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 46, linie 13
31
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 41, linie 1-4
32
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 67, linie 4-5
[navn fjernet] Horsens Statsskole, 2.q Større skriftlig opgave Dansk
KOPI Solvej Balle, ”Ifølge Loven”
11
form og søger at blive en ting. Tanja L. søger smerten og at forstå menneskets reaktioner. Alle
søger de et holdepunkt, der giver mening med livet. Dette mener
”Ifølge loven” består af 4 paragraffer, som er 4 enkeltstående beretninger. Hver beretning
omhandler en person, som med baggrund i netop denne persons individualistiske kendetegn
søger en mening med livet. Derved bliver handlingen typisk for tiden, begyndelsen af 90’erne,
hvor individet kom i centrum, mens dets rolle i samfundet blev noget mere sekundært.
”Ifølge loven” handler om konflikterne mellem det, der er styret af regler og det
individualismen. Solvej Balle indleder hver af beretningerne med at citere en paragraf. Hun
bruger både paragraffer fra samfundets love ( §1), religionens love (§ 2) og naturens love (§ 3 og
4). Hun viser derved, at både samfundet, naturen og religionen kan være med til at skabe orden
og dermed give mennesket et holdepunkt. Love og regler giver normer og tryghed mellem
individer.
Denne tryghed forsvinder til dels, når individualismen kommer i centrum. Solvej Balle viser
individets frihed og manglende ståsted ved at lade beretningerne foregå i hurtige storbyer,
cafemiljøer, på rejse og ved et internationalt symposium.
Solvej Balle binder beretningerne sammen på to måder. Dels ved at lade hovedpersonen fra en
beretning være genganger i en anden beretning. Alette V. i §1 og René G. i §2. Dels ved at
anvende modsætninger. I §1 ønsker Nicholas S. at finde grunden til menneskets oprejste færden.
I §2 ønsker Tanja L. at finde smerten, som bliver beskrevet som er slags fald. I §3 ønsker Rene
G. at nå menneskets absolutte nulværdi, altså at blive ingenting. I §4 ønsker Alette V. at komme
til at tilhøre tingenes verden, altså at blive en ting. Modsætningerne er: stå ( §1) overfor fald (
§2) og ingenting ( §3) overfor ting (§4).
Skrivestilen i beretningerne giver en hvis distance til personerne. Vi kender f.eks. ikke deres
familienavn og vi kommer aldrig på fornavn med dem. Derfor kan vi identificere os med de
forskellige personer meget lettere end hvis vi kendte deres tanker. Solvej Balle giver os ingen
direkte konklusioner på, hvad der gør et menneske til et menneske, nej hun lader det stå frit til
hver enkelt person at søge efter, hvad den enkeltes mening med livet er. Denne søgen får Solvej
Balle givet forskellige tilgangsvinkler, nogle leder efter meningen med deres liv i form af
kunsten, skuespillet eller litteraturen, andre gennem videnskaben eller historien, andre gennem
religionen, samvær med andre mennesker eller det at rejse osv. Det er dette Solvej Balle vil frem
til; at meningen med livet ikke er ens for os alle, det er derfor den er udefinerbar. Men hun viser
[navn fjernet] Horsens Statsskole, 2.q Større skriftlig opgave Dansk
KOPI Solvej Balle, ”Ifølge Loven”
12
også, at jo mere der er op til den enkelte, jo sværere kan det være at finde det ståsted, der giver
meningen med livet.
Perspektivering
Solvej Balle har en fantastisk fornemmelse for at bruge sproget. Dette ses tydeligt i ”Ifølge
loven” men et andet godt eksempel er kortprosaen ”Eller” (1998).
”Eller” og ”Ifølge Loven” har nogle af de samme stiltræk. Et af disse er, at ”Eller” starter med et
citat af en ”lov” ligesom ”Ifølge Loven” starter med sine paragraffer. Et andet stiltræk, der går
igen, er modsætnings par:
”Han vil røre hende. Hun er urørlig. Han vil beskrive hende. Hun er ubeskrivelig.
Hun vil forandre ham. Han er uforanderlig…”
33
I ”Ifølge Loven” brugte Solvej Balle modsætnings par til, at binde de forskellige beretninger
sammen.
Solvej Balle leger med skrivestilen, mens man læser ”Eller” kan man ikke undgå, at betragte de
mange skift i stilen:
”Du vender dig. En hånd knaser over huden. Vi binder skobånd op eller lægger os
under hinanden”
34
Dette er der også enkelte eksempler på i ”Ifølge Loven” som i §3, hvor Solvej Balle pludselig
begynder at skrive i vi-form.
Et af de væsentligste fællestræk mellem ”Eller” og ”Ifølge Loven” er dog det typiske 90’er træk,
minimalisme (selvom man i tilfældet med ”Eller” kunne fristes til, at kalde skrivestilen
mirkomalistisk
35
).
Solvej Balle er 90’er forfatter. 90’erne er et informationssamfund, hvor man hver dag gennem
fjernsynet og internettet bliver bombarderet med informationer. I informationssamfundet dyrkes
individualismen hvilket medfører, at det bliver svært for den enkelte at finde et holdepunkt.
Før i tiden havde folk ikke så travlt med at søge efter deres identitet. Der var mere struktur på
samfundet og flere faste holdepunkter for det enkelte menneske.
Balle formår at vise konflikten mellem faste normer og individualismen. Den frihed, der ligger i
individualismen kan for nogen være for svær at håndtere.
33
Balle, Solvej, Eller, Lindhart og Ringhof, 1998, side 31, linie 5-11
34
Balle, Solvej, Eller, Lindhart og Ringhof, 1998, side 23, linie 5-8
35
http://www.statsbiblioteket.dk/standart/98-5/Eller.html
[navn fjernet] Horsens Statsskole, 2.q Større skriftlig opgave Dansk
KOPI Solvej Balle, ”Ifølge Loven”
13
Solvej Balle sætter spørgsmålstegn ved det, at religionen er undertrykt i dagens samfund. Flere
steder i romanen nævner Solvej Balle kristendommen, som eks. i §1 hvor Nicholas S. får
inspiration i religionen ved at se tingene i et større perspektiv, men også andre steder som eks.
her:
”En smerte, som hun kunne bære, som man ved påskeoptogene bar Jesu kors op ad
ethvert muligt Golgata?”
36
Grunden til at Solvej Balle flere gange fremhæver religionen er for at vise, at religionen kan
bruges som et holdepunkt også i 90’ernes hektiske liv.
Et andet typisk 90’er træk er at personerne tit har svært ved at tale med andre og ved at fortælle
om de tanker, de har. Måden hvorpå Solvej Balle skildrer sine personer er typisk 90’er præget.
De er uden fortid og de smelter ligesom sammen med de kulisser, der omgiver dem.
Virkeligheden vender tilbage i 90’erne og forfatterne siger ja til realisme. Spørgsmålet om
sammenhæng og værdier er igen kommet på dagsordenen.
37
36
Balle, Solvej, Ifølge Loven, Lindhart og Ringhof, 1993, side 53, linie 28-30
37
Corvu, Catharina m. fl., virkeligheden eksploderer, Alinea, 2001
[navn fjernet] Horsens Statsskole, 2.q Større skriftlig opgave Dansk
KOPI Solvej Balle, ”Ifølge Loven”
14
Litteraturliste
Primær litteratur
Balle, Solvej:
- ”Ifølge Loven”, Lindhardt og Ringhof, 1993 Balle,
Balle, Solvej:
-”Eller”, Lindhardt og Ringhof, 1998
Sekundær litteratur
Bøger
Corvu, Catharina m.fl.:
-“virkeligheden eksploderer”, Alinea, 2001
Hermansson, Gunilla:
- ”Mellem det korte og det lange”, Forlaget Spring, 2000
Huang, Marianne Ping m.fl.:
-”Perspektiver – i nyere dansk litteratur”, Forlaget Spring, 1997
Onslev, Lars J. m.fl.:
- ”Prosa fra 80’erne til 90’erne”, Borgen, 1994
Sandstrøm, Bjarne:
- ”Vandmærker”, Dansklærerforeningen, 1999
Internetadresser
http://www.statsbiblioteket.dk/standart/98-5/Eller.html (Bilag 1)
http://www.leksikon.org/art.php?n=3106 (Bilag 2)
http://skoda.emu.dk Infomedia ( Bilag 3-5)
--------------------------------------
Dato og underskrift
[navn fjernet] Horsens Statsskole, 2.q Større skriftlig opgave Dansk
KOPI Solvej Balle, ”Ifølge Loven”
15
Bilag
Bilag 1
http://www.statsbiblioteket.dk/standart/98-5/Eller.html
Mikromalisme
Ung dansk kortfattethedsprosa. Solvej Balle drejer
minimalismeskruen helt i bund
Anmeldt af
Bent Rasmussen
Solvej Balles værk omfatter nu fire bøger som kører i to serier. En langprosaistisk med
»Lyrefugl« og »Ifølge loven« og det kortfattethedsprosaistiske med »&« og den som her er til
anmeldelse, »Eller«. Fem afsnit deler sølle 18 trykte sider imellem sig, og så er der endda god
margen og rigelig med dobbelt linieafstand. Solvej Balles kortfattede forfatterskab, som hun til
dato altså har skrevet 36 sider på, er, med forlov, mikromalistisk.
Hvad gælder for mikromalisten? 1. Hun observerer ting og egenskaber ved ting som er så
irrelevante for vores umiddelbare eksistens, at vi ikke gider spilde vores vågne liv med at være
bevidste om dem. Kun mikromalisten og børnene synes de er interessante, fordi de har hang til
det irrationelle og dadaistiske: »De finder knogler og fjer. De bærer dem hen til de voksne, der
steger kød med kulørte marinader over kul. Sort og orange, der spejler sig i orange og sort.« 2.
Mikromalisten ønsker at gengive virkeligheden på en måde som er mere autentisk, end hvad vi
ellers kan tænke os frem til logisk. Derfor beskriver hun ikke menneskelig aktivitet som bevidste
handlinger, men som kroppe der sanser og gør ting: »Han river bladene sammen. På tørre dage
vander han fliserne, ... På kølige dage trækker han trøjer og frakker om kroppen.« 3.
Mikromalisten skriver ikke om fremmede eller eksotiske ting og handlinger, tværtimod
beskæftiger hun sig kun med det allermest banale, konventionelle og rituelle for hermed at
understrege at mikrovirkeligheden findes lige midt i hverdagen: »Vi gør de enkleste ting. Vi
skærer frugt eller brød. Vi reciterer velkendte retter på små gasblus. Koger makaroni, der
langsomt og uden megen poesi, skifter fra hårdt til blødt.« 4. Sproget er renset for indfølende
momenter; der skæres rent og koldt ind til sagen, for kun med ublandet distance fremstår tingene
operationslysklart (se 3).
Solvej Balles systematiske afvisning af enhver fortællermæssig hygge er vist efterhånden blevet
hendes varemærke, og den verbal-anorektiske stil hun lægger for dagen i »Eller« efterlader
ligesom i »&« ingen tvivl om, at hendes prosa ikke er for de bekræftelsessyge. Det meget vand,
den megen regn, de mange sten og visne blade, som er trukket med over fra »&« virker præcist
efterårsagtigt i denne læsers sind, og de mange frakker, trøjer og tæpper, som også »Eller«s
De’er og Vi’er trækker i og om sig giver fortsat ingen varme. Tekstens nedskrivning af livets,
[navn fjernet] Horsens Statsskole, 2.q Større skriftlig opgave Dansk
KOPI Solvej Balle, ”Ifølge Loven”
16
dødens og kærlighedens fænomener til rituel bedrøvelighed og menneskedyrenes zombie-agtige
gøren ting med deres dumme rekvisitter er ganske unheimlich.
Familierne taler om andre ting eller rækker tallerkner omkring med orange og sort. De vandrer
gennem skiferbruddet til stenene på den nærliggende kirkegård. De lægger blomster på gravene
eller samler navne til udøbte børn.
Den balleske uhygge er ellers ikke forceret, den følger nødvendigt med distanceretheden, og den
vægtes af mod de nørdede men ret underholdende sprogspil: »Han vil forstå hende. Hun er
uforståelig. Han vil tro hende. Hun er utrolig. Hun vil rykke ham. Han er forrykt ... Han beder
om løfter. Hun vil løfte ham. Han er ubærlig.«
Fornemmelsen for sprog og betydning er Balles fremmeste egenskab. De semantiske
ulovligheder er én ting, en anden et titlens forpligtende »Eller«. ’Eller’ er den grammatiske
disjunktion, der til forskel fra konjunktionen ’og’ betyder, at her er der en forskel, men vel at
mærke ikke en forskel, der gør en forskel. For det meste er det jo et fedt, om der står eller eller
og mellem tingene, og således også for børnene og de voksne hos Solvej Balle som gør det ene
og/eller det andet med lige stor betydningsløshed; »kaffe eller te« — whatever.
Det egentlig uhyggelige hos Balle er selvfølgelig, at vi kun modstræbende genkender verden i
den kortfattethed, som er forfatterens. Men det gør hun måske heller ikke selv. I hvert fald
forfalder hun hist og her til nogle meget lidt minimale statements, der larmer som en væltet
bagkulisse. Blandt andet og i særdeleshed med en deklamation, som optræder ganske uden
diskretion et par gange, »Vi lever af forskelle«. Sandt nok, men det er noget man skal sige til sig
selv, når man læser, og ikke noget man skal have stoppet ned i halsen. Når det alligevel sker, har
det noget at gøre med en minimalismens naturlov, som lyder, at jo mere teksten trækker sig
tilbage fra den traditionelle udfoldede prosa jo større bliver trangen hos forfatteren til at kaste
redningsbælter ud til læseren i form af små abstrakte epigrammer, der ligesom skal udfolde det
minimalistisk indfoldede. Solvej Balle har således mikroskoperet sin tekst så kraftigt at hun selv
er begyndt at tvivle på om den overhovedet giver mening. Det gør den imidlertid, skulle jeg hilse
og sige, og frem for at yde hjælp til forståelsen virker en sætning som »Vi lever af forskelle«
diskvalificerende på projektet.
Minimalismeskruen er en svær en at dreje, men Solvej Balle ved, hvordan det skal gøres. Hendes
prosa befinder sig helt dernede, hvor man skal bruge mikroskop, for at se hvordan det kribler og
krabler i de semantiske præparater. Det gælder bare om at insistere. Sandheden er dernede. Og
sandheden er blandt andet at flere ting end vi aner ’knaser’. Det knaste de underligste steder i
»&« og det knaser i »Eller«. Blade knaser, nuvel, men »En hånd knaser hen over huden.«: Det
bedste ved Balle er, når hun ’morfer’ ordene ud, så de fremstår i al deres fænomenale og
fonetiske herlighed, essentielt og universelt. Nu ved vi, hvordan ordet ’knaser’ knaser. Hvad
mere kan man ønske sig?
###
[navn fjernet] Horsens Statsskole, 2.q Større skriftlig opgave Dansk
KOPI Solvej Balle, ”Ifølge Loven”
17
Bilag 2
http://www.leksikon.org/art.php?n=3106
Golfkrigen
Efter at Iraq den 2. august 1990 havde invaderet nabolandet Kuwait og efterfølgende trods påbud
fra FN nægtede at trække sig ud, indledte USA den 17. januar 91 i spidsen for en 32 lande stor
militær alliance luftangreb på Iraq. Dette var optakten på Golfkrigen, der gav USA lejlighed til
at få afprøvet sine mest moderne våben, og slå fast, at supermagten var den eneste
tilbageværende supermagt efter sammenbruddene i Østeuropa året før. USA's daværende
præsident George Bush karakteriserede denne nye geopolitiske situation som «den nye
verdensorden».
Krigen var ovre i løbet af 1½ måned. Den havde da kostet 0 irakere livet. De fleste
civile. USA afstod i sidste ende fra at vælte Iraqs præsident, Saddam Hussein og støttede i stedet
oprør blandt kurderne i den nordlige del af landet og blandt shiiamuslimerne i den sydlige del af
landet. Men oprøret blev slået ned, og 1 million kurdere sendt på flugt.
Trods det enorme nordamerikanske militæropbud afslørede Golfkrigen dog samtidig, at
supermagtens økonomiske formåen var reduceret. USA måtte gå tiggergang til Tyskland, Japan
og de rige oliestater omkring golfen for at skaffe financiering af sin krigsførelse. Ydermere blev
der gennemført drastiske nedskæringer i supermagtens militærudgifter umiddelbart efter krigen.
FN har bevaret sanktionerne mod Iraq, der blev indført i august 1990. USA ønsker at anvende
sanktionerne til økonomisk og social destabilisering af Iraq for på den måde at vælte Saddam,
men denne har været i stand til at holde oppositionen splittet og hårdt undertrykt. USA har derfor
siden 1991 gennemført adskillige straffeekspeditioner mod Iraq, for bl..a at afprøve nye
våbensystemer - især kraftigere konventionelle bomber.
Krigen isolerede totalt Iraq i den arabiske verden. Eneste undtagelse var palæstinenserne, der i
Saddam så en arabisk magthaver, der turde sætte sig op mod USA - Israel største økonomiske
bidragsyder. Nederlaget ramte palæstinenserne hårdt. Mange hundrede tusinde palæstinensiske
gæstearbejdere måtte efterfølgende forlade golfstaterne, hvorfra de tidligere havde sendt store
beløb tilbage til deres familier i Palæstina.
Den politiske pris USA måtte betale for at få de arabiske lande med i alliancen mod Iraq var
løftet om gennemførelsen af en Mellemøsten Fredskonference. Den startede i efteråret 1991,
men gik efter et par år helt i stå. Fredsaftalen mellem Israel og Palæstina blev forhandlet
igennem udenfor rammerne af konferencen og uafhængigt af denne.
[navn fjernet] Horsens Statsskole, 2.q Større skriftlig opgave Dansk
KOPI Solvej Balle, ”Ifølge Loven”
18
Bilag 3
Ordknap og suveræn
Berlingske Tidende 15 august 2002, 1. SEKTION side 12
40 i morgen
Af Søren Kassebeer
Det sker engang imellem, at en forfatter bryder igennem med en stemme, der er både helt
sin egen og ført igennem med så stor kunstnerisk autoritet, at han eller hun fra den ene
dag til den anden står som en væsentlig og uomgængelig repræsentant for sin generation.
En sådan forfatter er Solvej Balle, der fylder 40 år i morgen. Gennembruddet - også
internationalt - kom i 1993 med »Ifølge loven«, og typisk for årtiets danske prosa var der
tale om en ganske lille bog. Den er svær at placere genremæssigt - ligger et sted mellem
videnskab og skønlitteratur - men inden for sin egen selvvalgte begrænsning rummer den
en raffineret sideordning af fire forskellige historier om fire forskellige personer.
De forsøger, inden for hvert deres videnskabsfelt, at forfølge en idé til dens yderste
konsekvens.
Før »Ifølge loven« havde Solvej Balle - helt tilbage i 1986 - udgivet romanen »Lyrefugl«.
Dette værk - der langtfra blev mødt med den opmærksomhed, den fortjener - er en
moderne Robinsonade om en ung kvinde, der strander på en øde ø. Men den er også en
filosofisk fortælling om forholdet mellem virkelighed, sprog og bevidsthed - komplet med
referencer til Inger Christensens digtsamling »Alfabet«, som vor heltinde har nået at redde i
land efter et flystyrt.
Ud over de to nævnte bøger har Solvej Balle udgivet »&« fra 1990 og »Eller«
1998, begge helt uden overflødigt ordfedt, men dansk 90er-minimalisme, når den er bedst.
Både radikalt tænkt og stærkt udført.
Solvej Balle er først og fremmest kunstner, men - som antydet - også en uhyre vidende
sådan, der både har studeret litteraturvidenskab og filosofi og været elev på
Forfatterskolen. Sidstnævnte institutions tendens til at fostre bevidst ordknappe forfattere
afspejler sig tydeligt i forholdet mellem »Lyrefugl« - skrevet før opholdet - og den langt
mere koncentrerede prosa, som Solvej Balle senere er blevet kendt for. Man kan kun
vente spændt på, hvilken retning fødselarens forfatterskab vil tage fremover.
Bilag 4
Under nul
Weekendavisen 30 oktober 1998, 3. sektion Bøger side 6
Wisecracks. Solvej Balle fryser teksten flere grader ned under det intetsigende.
Af LARS BUKDAHL
Solvej Balle: Eller. 37 sider, 98 kr. Lindhardt & Ringhof.
FIRE år efter sin kritikerroste debut, robinsonaden Lyrefugl, 1986, var Solvej Balle så fræk
at udsende den 18 tekstsider korte tekstsamling &, fuld af medrivende stykker som dette:
»Mennesker bærer på varme og kølige drikke.
De taber noget på gulvet og samler det op«, og venligt vidste folk ikke rigtigt, hvad de
skulle stille op, men nu gør hun det fandeme igen, fem år efter den voldsomme
kritikersucces Ifølge loven«, 1993, udsender hun den absolut ikke med længsel imødesete
efterfølger til &, en 18 tekstsider kort tekstsamling, kaldet Eller, og i nøjagtig samme
minimale udstyr i fem afsnit af nøjagtig samme længde, 3 + 3 + 3 + 6 + 3 sider, med et
[navn fjernet] Horsens Statsskole, 2.q Større skriftlig opgave Dansk
KOPI Solvej Balle, ”Ifølge Loven”
19
fjerde afsnit, der igen behandler kærlighed og et andet afsnit, der navngiver en flod (I &
Murray, i Eller Oder, som betyder eller, Murray betyder vist ikke og?) og et blad, der flyver,
i stedet for en gren, der flyder, og det er da suverænt cool og uforskammet gjort, men jeg
ved sgu ikke, om det er så fandens sjovt, når resultatet for anden gang bliver så
gudsjammerligt kedsommeligt.
Der sker meget lidt af en skid, og det er sprogligt og syntaktisk forsimplet lige til
smertegrænsen, man finder akkurat et par fikse vendinger og billeder (især i fjerde afsnit
rimeligt nok, det om kærligheden): »Stjernerne har været der længe. De hænger roligt på
himlen. Gullige noter om tid og sted«, som man egentlig hellere havde været fri for, for så
havde det dog i det mindste været konsekvent. Første stykke i første afsnit lægger ret
præcist stilen: »I efteråret er vendingen sket. Det blå løber ud af træernes blade.
De skifter til rødt eller gult. Vi har set det. En nabo er standset og ser gennem haven, forbi
træer i forandring, en veranda malet i gråt. Han går hen over græsset eller løfter en hånd
til hilsen«. Andre steder er det fremmedgjorte, let marsboagtige ved dette til ulidelighed
forenklende og naivistiske blik hårdere understreget: »De varmer vand til kaffe eller te. De
sænker små mængder sukker i skoldhede drikke«. Det er ikke rigtigt!
SIGENDE nok markerer de mange »eller'er«, der er spredt rundt om i teksten hverken
forvandling af identitet eller forskydning af skæbne, men helt ligegyldige handlingsmæssige
alternativer og uvisheder: »Familierne taler om andre ting eller rækker tallerkener
omkring«, »De samler papir eller tøj« etc.
Den kvarte skid, der sker, er følgende: I første afsnit betragter et 'vi' og et 'jeg', hvordan
en mand går rundt på kirkegården og hvordan senere nogle familier med børn kommer
forbi, understreget dybsindighed: »navnene bevæger sig, ét efter ét, fra dørskiltene til
kirkegården«. I andet afsnit har vi næsten en historie, en flod oversvømmer delvis nogle
huse, 'de' flytter ud, 'vi' flytter ind, vandet synker, 'vi' flytter ud, 'de' flytter ind,
understreget dybsindighed: »Vi lever af forskelle«. I tredje afsnit befinder 'de' og 'vi' sig på
en stenet slette og blander sig med hinanden, taler (om geometri naturligvis), spiser og
drikker og elsker og lægger sig til at sove under stjernerne, understreget dybsindighed: »I
geometrien er der ingen hjælp at hente. To parallelle linier skærer ikke hinanden. To linier,
der skærer hinanden, vil ikke mødes igen«. Fjerde afsnit er det om kærligheden, iagttaget
udefra i stedet for indefra som i fjerde afsnit af &, og det er som sagt ret postyrligt. Et 'vi'
følger et ungt elskende par i deres første erotiske møde, og derfra i flintrende hast videre
gennem de første år frem til det modne liv med børn og besvær: »skuffer med uventede
sokker«. De enkelte stykker begynder pludseligt at gøre et selvstændigt, prægnant,
sprogspillende, poetisk og på det nærmeste humoristisk væsen af sig, og læseren lyser op
for en seks sider kort bemærkning. Femte afsnit er mærkbart ramt af spilfægteriet, men
forsøger hårdnakket at lade som ingenting: posemænd og -damer ligger og sover,
fejemænd fejer, og vi går rundt i nattens gader, hvor - sindssyg suspense - et blad blæser
rundt, understreget dybsindighed: »Siden jeg hørte om tankens substans, har jeg haft
svært ved at finde vej for de mange genstande, der spærrer for tankens bevægelse.
Molekyler, ioner, atomer«.
[navn fjernet] Horsens Statsskole, 2.q Større skriftlig opgave Dansk
KOPI Solvej Balle, ”Ifølge Loven”
20
Bilag 5
Boganm: Solvej Balle: Eller
(Ny bog: Kærlighedens logik )
Information 26 oktober 1998, 1 . sektion side 7
Af Erik Skyum-Nielsen
Solvej Balle: Eller. Prosa. 37 s., 98 kr. Lindhardt og Ringhof. Udkommer i dag
Af Erik Skyum-Nielsen
Læseren må selv genre-placere Solvej Balles nye bog.
Mellem sin debutroman, robinsonaden Lyrefugl (1986), og sin højt berømmede, behørigt
antologiserede og tit analyserede fortællekreds Ifølge loven (1993) udsendte Solvej Balle
1990 en lillebitte prunkløs bog med den lakoniske titel &. Den får i dag logisk svar af
prosaværket Eller, et stramt disciplineret forsøg på at frembinge en på samme tid
fænomenologisk og systemisk skrift. Bogen fra 1990 gav hun med velberåd hu ikke
genrebetegnelse. Læseren måtte selv bestemme, om de 37 sider, underinddelt i fem
sektioner, skulle forstås som prosadigt eller punktroman eller noget besynderligt tredje.
Ejheller Eller præsenterer sig med andet
end titel, ja, dropper endda værkliste og forfatterfoto: 90 ernes minimalisme byder endnu
en gang sig selv og læseren glatpoleret stringens.
Men tro ikke, at der dermed lægges op til læsning uden bag- eller efter-tanke.
Om de 12 + 12 + 12 + 24 + 12 rektangulære tingester er først og fremmest at sige, at de
konkret og asketisk holder sig til, hvad der kan sanses. Et åbent vi bestående af en jeg og
en han indfinder sig i fremmede omgivelser og rendyrker en så godt som refleksionsforladt
fysisk eksistens. Som stedets andre beboere de voksne , levende , sovende gør de to
nyankomne eller besøgende blot, hvad mennesker ellers altid gør: spiser, elsker, sover, står
op og tager på udflugt. Omgivelserne forandres diskret, med rammeskiftene markeret af
bl.a. et skiferbrud og en stenet slette. Replikker undlades helt, forklaringer ligeså. Her leves
lige på huden.
BASTANT BOGSTAVELIGT
Som brud opleves derfor de filosofiske indslag. Man overvejer i rudimentære passager
spørgsmålet om tankens substans og universaliestriden :
Findes opskriften før kagen, i kagen eller i samtalen hen over bordet? Er Herren nominalist
eller realist, eller begge dele? Eller fortælleren tænker i et glimt på Sokrates, som bl.a.
hævdede ikke at vide synderlig meget.
Disse spredte referencer frister én til at læse bogen, ikke kun som en registrering eller en
smadret rejseberetning, men også som en særlig form for praktiseret filosofi.
Floden i afsnit to hedder 'Oder', bogen hedder Eller, og mennesket lever, står der i samme
afsnit, af forskelle, slet og ret. Vi skelner, deler op, kalder verdens fragmenter ved navne.
Vi hviler i tingene, som vi dog samtidig altid-allerede har betegnet. Nogle gange synes det
os, som om verden, kolossal, ligger givet forud for sproget. Andre gange skifter
grundstørrelserne plads, og det synes da, som om alle ting netop kun findes i kraft af deres
betegnelse. Følgende to afsnit leger med denne tanke:
'Han vil røre hende. Hun er urørlig. Han vil beskrive hende. Hun er ubeskrivelig. Hun vil
forandre ham. Han er uforanderlig. Hun vil trætte ham. Han er utrættelig. Hun vil tåle ham.
Han er utålelig. Han vil forstå hende. Hun er uforståelig. Han vil tro hende. Hun er utrolig.
Hun vil rykke ham. Han er forrykt.
[navn fjernet] Horsens Statsskole, 2.q Større skriftlig opgave Dansk
KOPI Solvej Balle, ”Ifølge Loven”
21
Han står på kanten. Han falder. Han beder om løfter. Hun vil løfte ham. Han er ubærlig.' At
tage livet bastant bogstaveligt og netop derved lære sig at bo dybt inde i sproget, dette er
måske hele det eksistentielle eller filosofiske projekt i denne lille, på én gang åbenhjertige
og hemmelighedsfulde bog.
Men det for alvor interessante ved den er, at fænomenologien i dens teknik og logikken i
dens tænkemåde mødes i dens blik på kærligheden. Som motto citeres Augustin, der (med
baggrund i Aristoteles) sagde, at som et legeme bæres af sted af vægten, bæres en sjæl af
kærligheden. Legemers kærlighed er vægtens bevægelse, 'hvad enten de stræber nedad på
grund af tyngden eller opad på grund af letheden.'
KÆRLIGHEDS VÆSEN
Overført på værket lægger dette op til en smuk definition af kærligheds væsen:
Den er konjugerende (og), men den udligner ikke forskellen mellem mig og dig, den virker
også disjunktivt (eller). Siger vi: en af os, betyder det enten dig eller mig. Dog, kærligheds
logiske formel bliver ikke en eksklusiv disjunktion (dvs. enten dig eller mig), men den
inklusive disjunktion: dig eller mig eller os begge.
At disse formale positioner tillige danner byggesten i al informationsteknologi, frister til
også at læse Solvej Balles bog i dialog med diverse videnskaber.
Men mere oplagt bliver det at gå ned i hvert af de 72 stykker for at spørge efter de kræfter,
der bevæger legemerne. Man vil da se, at bogen rummer en subtil viden om den ånd, der
løfter kærligheden, og som efter sigende er indeholdt i det russiske begreb savonost, om et
fællesskab, der opstår og lever i kraft af forskellen mellem sine dele. Prøv at læse
slutafsnittet med dette i baghovedet:
'Vi trækker frakker om kroppene og rejser os fra sten eller bænke. Vi går hen over pladsen.
Et blad er passeret. Det er blæsten, der har gjort det.' Læg mærke til, at første sætning
indeholder både og og eller. Samt at anden sætning spejler sig i den tredje, om bladet.
Læg dertil, at hele sekvensen viser tilbage til et filosofisk motto i bogen fra 1990, 'Things
pass through places', fra Strawsons bog Individuals om identitet og helhed, og man vil se,
at Solvej Balle tåler at blive læst langsomt og opmærksomt. Også denne gang, også i
Eller, denne forunderligt smukke lille bog. Som man vil vende tilbage til. Og forstå lidt
bedre.
Eller blot nyde igen, nu alene for dens sproglige klarhed og kunstneriske renfærdighed.