1
Indholdsfortegnelse
Indledning ............................................................................................................................................. 2
Englands industrialisering til ca. 1850 ..................................................................................................... 2
Industrialiseringen og den teknologiske udvikling ........................................................................................ 2
Byens sociale elendighed .............................................................................................................................. 5
Friedrich Engels’ ”The Condition of The Working-Class in England” .......................................................... 7
Engels ............................................................................................................................................................. 9
Den alternative udvikling ............................................................................................................................... 9
Synet på de sociale forhold ......................................................................................................................... 11
Charles Dickens’ ”Oliver Twist” ............................................................................................................. 12
Oliver Twist og de forældreløse .................................................................................................................. 13
Børnearbejde ............................................................................................................................................... 14
De sociale myndigheder og samfundet ....................................................................................................... 16
Charles Dickens’ skrivestil .................................................................................................................... 19
Konklusion ........................................................................................................................................... 21
Litteraturliste ....................................................................................................................................... 23
Bilag 1 .................................................................................................................................................. 23
Figur 1 .......................................................................................................................................................... 24
Figur 2 .......................................................................................................................................................... 24
Bilag 2 .................................................................................................................................................. 24
Figur 3 .......................................................................................................................................................... 24
2
Den industrielle revolution og ”Oliver Twist”
Indledning
Den første store historiske begivenhed, som førte frem til vor tids høje velstand og velfærd, fandt sted i
England i slutningen af 1700-tallet. Her er der tale om den 1. industrielle revolution, som ændrede det
engelske samfund og ledte landet frem til en væsentlig stigning i produktivitet og rigdom. Det centrale
omdrejningspunkt i udviklingen af produktionen var overgangen fra håndværksmæssig fremstilling til
industriel massefremstilling af varer. Det karakteristiske var indførelsen af maskinteknik i en ganske anden
målestok, end der tidligere var set. Af disse, samt andre faktorer, opstod den moderne fabrik. Men sammen
med den industrielle udvikling oplevede England også en befolkningsstigning og en ændring af
samfundsstrukturen. Størstedelen af befolkningen søgte mod byerne, hvor de nye job blev skabt. Dermed
opstod også de sociale problemer.
1
Men hvordan udviklede det industrielle samfund sig? Hvordan så samfundsforholdene ud? Og hvem tilfaldt
de nye goder? Dette vil blive diskuteret i følgende opgave, som foretager en historisk gennemgang af
industriens og byens udvikling. Dette tjener til en forståelse af industrialiseringens betydning for
størstedelen af befolkningen samt til en forståelse af ændringerne i Englands sociale forhold.
I det følgende vil industrialiseringens indflydelse på de sociale forhold i industribyerne blive undersøgt vha.
en redegørelse for Englands industrielle udvikling frem til ca. 1850 og for de sociale forhold i
industribyerne, der udviklede sig som resultat heraf. Herefter vil opgaven fokusere på Friedrich Engels’ ”The
Condition of The Working-Class in England”(1845), som kilde til en nærmere beskrivelse af arbejderklassens
forhold og de bagvedliggende årsager. Desuden vil opgaven analysere og fortolke de sociale
omstændigheder, der herskede i det industrielle England. Det vil blive gjort gennem Charles Dickens’ roman
”Oliver Twist” med særlig henblik på Dickens’ kritik af samfundet. Her vil også blive inddraget en kort
vurdering af Dickens skrivestil, og hvilken indflydelse den har på bogens budskab. Slutteligt vil der blive
konkluderet på, i hvilket omfang den industrielle revolution førte til en særlig social struktur i England samt
hvilke midler, der spillede ind her. Dette vil gøres med en vurdering af overstående arbejde, med Engels
som hovedkilde og Dickens som litterært værk.
Englands industrialisering til ca. 1850
Industrialiseringen og den teknologiske udvikling
Den moderne storby voksede frem i England under den industrielle revolution: Ved folketællingen i 1851
viste det sig, at for første gang levede en større del af befolkningen i byer end på landet – den samlede
1
Grimberg, Carl: Verdens Historie, bind 14. Politikkens forlag 1976, s. 10-11
3
landbefolkning var faldet fra ca. 70 % i 1801 til ca. 44 % i 1851.
2
Byernes vækst var utrolig og i Nord- og
Midtengland blev byer, der tidligere var ubetydelige, pludselig til større byer med væsentlig handel og
produktion.
3
Den største af de nye industribyer var dog London i Sydengland, hvis samlede befolkning på
dette tidspunkt var 2.685,000 personer. Det var en stigning på 20 % i løbet af blot et årti
4
og London var på
det tidspunkt den største by i den vestlige verden.
5
Omdrejningspunktet om den industrielle udvikling var implementeringen af ny teknologi. Man begyndte at
udnytte energi og andre produktionsfaktorer på helt nye måder, hvilket resulterede i store
produktivitetsstigninger.
6
Fra omkring 1750 begyndte englænderne således at udnytte teknologiske
innovationer, der øgede produktionskapaciteten og sænkede omkostningerne. Man kunne altså producere
mere til lavere enhedsomkostninger. Gennem den stærkt stigende produktivitet og gennem udnyttelsen af
nye råvarer, teknologi og energikilder, blev varerne således billigere. Det skabte mulighed for en større
produktion, mere efterspørgsel og højere proft.
7
Der opstod konstant nye teknologiske muligheder, som
sammen med en stræben efter endnu større profit, gennemtvang nye stimulerende forandringer. En stadig
vekselvirkning af denne type satte en selvforstærkende proces af teknologiske ændringer og økonomisk
vækst i gang. Den industrielle revolution blev hermed skabt.
8
Revolutionen medførte i bund og grund et helt nyt forhold mellem menneske og natur.
9
Bortset fra vind og
vand brugte men før i tiden kun mennesker og dyr som trækkraft, samt hovedsagligt træ og andre
organiske materialer som kilde til varme. Adgangen til energi var dermed begrænset – pga. jordarealerne
der samtidig skulle brødføde befolkningen.
10
Med industrialiseringen blev en ny ebergikilde taget i
anvendelse, nemlig kul. Denne energikilde blev særligt brugt til at drive dampmaskinen i forbindelse med
jern- og tekstilindustrien.
11
Dampmaskinen blev udviklet i 1700-tallet og løste i første omgang det problem, som var opstået i
kulminerne: man havde gravet så dybt i minerne, at grundvandet hindrede en yderligere udnyttelse af
kulforekomsterne. Før dampmaskinen kom til, var det almindeligt at der blev sat 500 heste til forskellige
anordninger og derved blev vandet holdt ude ved et mineanlæg. Dampmaskinen var selv drevet af kul, og
kunne dermed erstatte trækenergien fra hestene og fjerne den gamle begrænsede adgang til
2
Illustration kan ses på bilag 1 figur 1
3
Discovering Dickens,
4
Best, Geoffrey: Mid-Victorian Britain 1851-75. Cow & Wyman Ltd, s. 6-7
5
Best, Geoffrey: Mid-Victorian Britain 1851-75. Cow & Wyman Ltd, s. 9
6
http://www.leksikon.org/art.php?n=1194
7
Illustration kan ses på bilag 1 figur 2
8
http://www.leksikon.org/art.php?n=1194
9
Andersen, Torben: Danmark og Europa. Gyldendal 1993, s. 25
10
http://www.leksikon.org/art.php?n=1194
11
http://www.leksikon.org/art.php?n=1194
4
bevægelsesenergi. De enorme forekomster af varmeenergi, som maskinen gjorde det muligt at udvinde,
kunne også blive omformet til drivkraft af den, og dermed var grænserne, som de gamle energikilder havde
sat, opløst.
12
Tøjfremstilling var en produktionsproces, som englænderne havde specialiseret sig i og man kunne
fremstille store mængder klæder. I 1700-tallet steg efterspørgslen efter klædetøj kraftigt med stigningen i
befolkningsantallet.
13
Dette anstrengte kapaciteten i det decentraliserede produktionssystem til det
yderste. Spinding og vævning var i stort omfang spredt ud over landsbyerne, hvor erhververne fandtes i
håndværkernes hjem.
14
Det industrielle gennembrud fandt først sted i fremstillingen af bomuldstøj, da
denne fiber egnede sig bedst til maskinel bearbejdning. Samtidig var udbuddet af råvarer og efterspørgslen
efter færdige produkter mest elastisk her
15
- dvs. at der til en lavere pris kunne sælges betydeligt mere. De
hidtidige opfindelser i tekstilindustrien under industrialiseringens første år: ”Spinning Jenny,”
16
”Water
Frame”
17
og ”Mulen,”
18
led alle af energibegrænsninger, da de anvendte trækkraft og vandkraft.
19
Da
dampmaskinen
20
kom frem, kunne de erstattes af dampmaskindrevne spindemaskiner, og også
vævemaskinen blev erstattet af dampvævemaskinen.
21
Dette resulterede i at produktionen steg ufatteligt
stærkt, samtidig med at kvaliteten blev voldsomt forbedredet.
22
Industrialiseringen sænkede
transportomkostningerne i tekstilindustrien, øgede produktionsvolumen og muliggjorde en førhen
manglende kontrol af arbejderne – da arbejdet blev centraliseret på store fabrikker. Tekstilarbejderne, som
passede maskinerne, fik en højere dagløn – men langt mindre selvstændighed og frihed – end de tidligere
spinde- og vævefamilier havde haft.
23
Men dampmaskinerne, som skulle drive minepumperne og det nye produktionsudstyr krævede meget
jern.
24
I 1780’erne fandt man ud af at benytte stenkul til både udsmeltning og forædling af råjern til
smedejern og denne anvendelse fik jernproduktionen til at stige kraftigt.
25
Jern blev meget billigere og
12
http://www.leksikon.org/art.php?n=1194
13
Illustration kan ses på bilag 2 figur 3
14
http://www.leksikon.org/art.php?n=1194
15
http://www.leksikon.org/art.php?n=1194
16
Konstrueret af James Hargeave: Grimberg, Carl: Verdens Historie, bind 14. Politikkens forlag 1976, s. 14
17
Konstrueret af Richard Arwright: Grimberg, Carl: Verdens Historie, bind 14. Politikkens forlag 1976, s. 14
18
Konstrueret af Samuel Crompton (forening af de to forrige): Grimberg Verdens Historie, bind 14, s. 15
19
Grimberg, Carl: Verdens Historie, bind 14. Politikkens forlag 1976, s. 14-15
20
Konstrueret af James Watt: Grimberg, Carl: Verdens Historie, bind 14. Politikkens forlag 1976 s. 18
21
http://www.leksikon.org/art.php?n=1194
22
Grimberg, Carl: Verdens Historie, bind 14. Politikkens forlag 1976, s. 14-15
23
http://www.leksikon.org/art.php?n=1194
24
http://www.leksikon.org/art.php?n=1194
25
Grimberg, Carl: Verdens Historie, bind 14. Politikkens forlag 1976, s. 16
5
kunne fremstilles i tidligere ukendte mængder. Fra blev den engelske produktion af råjern
således øget fra 40.000 til 2 millioner tons pr. år – en stigning på 5.000 %.
26
Centraliseringen af produktionen blev flyttet indtil byerne, da dampmaskinen ikke var afhængig af
energiforekomster i et bestemt område, men kun af kul, - og i byerne var kullet billigt da store mængder
således kun skulle transporteres til centrale områder.
27
Der blev lagt kanaler mellem byerne og senere
overtog damplokomotivet transportforbindelserne. Derved opstod der nye store synergieffekter.
28
Damplokomotivet betød nemlig, at varer og materialer lettere kunne tranporteres rundt i landet. Dermed
kunne produktionen stige i de centrale industribyer, hvortil også befolkningen søgte. Man måtte finde nye
arbejdsmuligheder, da de tidligere ikke længere eksisterede i samme omfang. Det var fra den tidligere
landbefolkning, at fabrikkerne fik deres arbejdskraft. Tidligere småbønder og landarbejder blev anbragt ved
maskinerne og industribyerne voksede
29
. Men sammen med denne vækst voksede også de en række
sociale problemer frem.
Byens sociale elendighed
Utallige lavkvalitetshuse dukkede op overalt omkring fabrikkerne, og slumkvarterer bredte sig derfor i de
store byer, da arbejderne på fabrikkerne var nødsaget til at bo i gåafstand til fabrikkerne.
30
Arbejdernes
boliger og huse var meget beskedne, og på intet tidspunkt i løbet af århundredet kunne boligopførelsen
holde trit med væksten i indbyggertallet. Under alle omstændigheder var arbejdernes indkomst
utilstrækkelig til at anskaffe en boligstandard, der blot ligner den mest beskedne, som vi kender i dag.
31
Det
var ikke ualmindeligt, at to familier delte værelse eller bolig i denne tid
32
og dette indskrænkede privatlivet
betydeligt. Druk og fuldskab var ikke ualmindeligt blandt arbejderklassen, bl.a. på grund af det manglende
privatliv i hjemmet, som fik arbejderne til at søge ud i gadernes værtshuse.
33
Udover manglende privatliv, havde den store fattige bybefolkning heller ikke meget fritid: 14-timers og 10-
timers arbejdsdage var et almindeligt fænomen.
34
Et karakteristikum for den industrielle revolution i
England var et socialt system, hvor de to produktionsfaktorer – arbejde og kapital – i det store hele blev
skilt fra hinanden. I byerne eksisterede der en stor lønarbejderklasse, som var henvist til at sælge sin
arbejdskraft og købe de nødvendige forbrugsvarer for lønnen. Dermed var arbejdskraften blevet væsentligt
26
http://www.leksikon.org/art.php?n=1194
27
Grimberg, Carl: Verdens Historie, bind 14. Politikkens forlag 1976, bind 14, s. 18
28
Best, Geoffrey: Mid-Victorian Britain 1851-75. Cow & Wyman 1971, s. 92
29
Grimberg, Carl: Verdens Historie, bind 14. Politikkens forlag 1976, s. 21
30
Seaman, L.C.B.: Victorian England. Cow & Wyman 1973, s. 46
31
Altick, Richard D.: The English Common Reader, Chicago 1963, s. 88
32
Andersen, Torben: Danmark og Europa. Gyldendal 1993, s. 32
33
Seaman, L.C.B.: Victorian England. Cow & Wyman Ltd. 1973, s. 47
34
Grimberg, Carl: Verdens Historie, bind 14. Politikkens forlag 1976, s. 26
6
mere bevægelig end tidligere og den kunne lettere styres med økonomiske midler. Den gav også grundlag
for et massemarked – man gik altså fra subsistensøkonomi til et forbrugersamfund med pengeøkonomi.
Samtidig herskede der en klasse af kapitalejere og forretningsmænd, som relativt frit kunne disponere over
store dele af samfundets produktionsressourcer. De havde magt til at sætte deres vilje igennem.
35
Deres
interesse lå i at opnå størst mulig profit. Det, og den manglende kontrol og regulering fra myndighederne
side, gjorde at arbejderklassen kom til at leve under elendige arbejdsforhold. Miljøet var ofte mørkt, usundt
og trangt, så arbejderne næsten konstant var i fare for ulykker og var udsat for farlige miljøpåvirkninger.
36
Arbejderne ejede ikke meget andet end deres egen arbejdskraft og var stærkt afhængige af deres løn for at
kunne betale for mad og bolig.
37
Lønnen var så lav, at det ikke kun var manden i familien, der måtte
arbejde, men også kone og børn.
38
Når børnene sluttede sig til arbejdsmarkedet – ofte i en alder af 9 eller
10 – blev de set på som voksne. Før Ashley’s Act
39
i 1842 var der næsten ingen regler, som beskyttede børn
mod hårdt fysisk arbejde. Børn, der voksede op på fattiggårde eller var forældreløse blev set som statens
ejendom. De blev solgt til arbejdsgiverne af myndighederne og deres liv bestod næsten udelukkende af
arbejde og afstraffelse.
40
For alle medlemmer af arbejderflokken var der samtidig ingen sikkerhed i forhold
til arbejdsløshed. En arbejder kunne gå på arbejde den ene dag og den næste dag stå uden, og ingen
sikrede ham overlevelse i denne situation. Dét faktum, sammenlagt med det hårde arbejdsmiljø gjorde, at
kriminalitet og prostitution blev almindelige fænomener i industribyerne.
41
Befolkningstætheden tog til i byerne – forårsaget af tilflytningen fra landet. Tætheden fremmede en
konkurrence i byerne, hvor alle kæmpede indædt for at overleve og komme frem.
42
Egoisme blev en stor
del af bysamfundet, som Benjamin Disraeli beskrev i sin novelle ”The Two Nations” (1845):
”There is no community in England; there is aggregation, but aggregation under circumstances which make it rather
a dissociating than a uniting principle … in cities that condition is aggravated. A density of population implies a
severe struggle for existence … in great cities men are brought together by the desire of gain. They are not in a state
of cooperation, but of isolation, as to making of fortunes; and for all the rest they are careless of neighbours.
Christianity teaches us to love our neighbours as ourself; modern society acknowledges no neigbours.
43
35
http://www.leksikon.org/art.php?n=1194
36
Grimberg, Carl: Verdens Historie, bind 14. Politikkens forlag 1976, s. 26
37
Seaman, L.C.B.: Victorian England. Cow & Wyman Ltd. 1973, s. 46
38
Best, Geoffrey: Mid-Victorian Britain 1851-75. Cow & Wyman Ltd. 1971, s. 92
39
Ashley’s Act (1842): Forbød børn under 10 år at arbejde i kulminer: Grimberg Verdens Historie, bind 14, s. 26
40
Grimberg, Carl: Verdens Historie, bind 14. Politikkens forlag 1976, s. 26
41
Discovering Dickens,
42
Andersen, Torben: Danmark og Europa, Gyldendal 1993, s. 29
43
Seaman, L.C.B: Victorian England. Cow & Wyman 1973, s. 41
7
Friedrich Engels’ ”The Condition of The Working-Class in England”
Friedrich Engels beskriver sine indtryk af arbejdernes tilværelse i industrialiseringens England i bogen ”The
Condition of The Working-Class in England” (1845), hvor han fortæller om den grådighed, egoisme og
klasseforskel, som han så i Englands industribyer. Engels sætter sig i beskuerens sted i starten, hvor han
beskriver, hvordan London vil tage sig ud for en person, som ankommer uden at vide noget om den
elendighed, der hersker i Londons gader. For denne person vil der ikke være et mere imponerende syn, end
det man kunne se, når man kom sejlende ned af Themsen mod London: at skue ud over vandet med alle
dets fartøjer og over til London Bridge.
44
Formålet med Engels tekst er imidlertid at gå bag om den
umiddelbare storhed og se på: ”The sacrifices which all this has cost …”
45
Han beskriver borgerskabets
ligegyldighed over for arbejderklassens lidelser:
”Every great city has one or more slums, where the working-class is crowded together. True, poverty often dwells in
hidden alleys close to the palace of the rich; but in general separate territory has been assigned to it, where
removed from the sight of the happier classes, it may struggle along as it can.
46
Hans beskrivelser stemmer overens med denne opgaves foregående redegørelse. Han fortæller om sin
oplevelse af gaderne, der går gennem slumkvarterene, som den rene uhumskhed. De er tilsølet med skidt
og affald og uden rendestene eller kloaksystemer. Han kommer med et eksempel på slumkvarternes miljø,
ved beskrivelse af det værste slumkvarter i London: området ved St. Giles. Her bor de fattigste af de
fattigste – de dårligst betalte arbejdere samt tyve og prostituerede. De, der her endnu ikke er sunket ned i
malstrømmen af moralsk ødelæggelse, trækkes uvægerligt langsomt ned, dag for dag, af den
omkringværende indflydelse.
47
Der kan, i den beskrivelse, ikke drages tvivl om, at Engels er stærkt
indigneret over det, han ser i relation til de eksisterende forhold for arbejderklassen. Udover at Engels
mener, at de dårlige bolig- og miljøforhold, som arbejderklassen lider under, er direkte uacceptable, mener
han også, at borgerskabet vender ryggen til dem og ignorerer de tilstedeværende store sociale problemer –
endda selvom de bor klods op af dem. Han fortæller om den splittelse, der er sket i samfundet:
”The war of each against all, is here openly declared, Just as in Stirner’s recent book, people regard each other only
as useful objects; each exploits the other, and the end of it all is, that the stronger treads the weaker under foot,
and that the powerful few, the poor, scarcely a bare existence remains.”
48
Her beskriver han det, han kalder den sociale krig. Han hævder, at den er en af følgevirkningerne af den
sammenpresning og centralisering af befolkningen, der sker her. Det nævner han også som årsagen til, at
han, i teksten, vælger at fokusere på London og den herskende tilstand dér: ”it is nowhere so shamelessly
44
Engels, Friedrich: The Condition of The Working-Class in England, s. 126-127 l. 33-7
45
Engels, Friedrich: The Condition of The Working-Class in England, s. 127 l. 8
46
Engels, Friedrich: The Condition of The Working-Class in England, s. 129 l. 10-14
47
Engels, Friedrich: The Condition of The Working-Class in England, s. 130 l. 14-20
48
Engels, Friedrich: The Condition of The Working-Class in England, s. 127 38-41
8
barefaced, so self-conscious as just here in the crowding of the great city.”
49
Den sociale krig skabes ved, at
kapitalen ejer produktionsapparatet og hyrer arbejdskraften. Dermed har den direkte og indirekte magt
over folkets levevilkår og produktionen. Når det er tilfældet, vil alle ulemper tilfalde de fattige.
50
Således
bliver kapitalen, ifølge Engels, et effektivt våben i den sociale krigsførelse. Indirekte siger Engels således
også, at arbejderklassen står uden våben, som de kan sætte ind overfor kapitalisterne. Den sociale krig
næres og forstærkes af grådighed og egoisme, som får frit spil, som forholdene er i London på denne tid.
Engels beskriver arbejdernes manglende muligheder i forhold til arbejdsforholdene:
”… but what security has the working-man that it may not be his turn tomorrow? Who assure him employment,
who vouches for it that, if for any reason or no reason his lord and master discharges him tomorrow, he can struggle
along with those dependent upon him, until he may find some other one else to obtain work, that uprightness,
industry, thrift, and the rest of the virtues recommended by the bourgeoisie, are really his road to happiness? No
one.”
51
Der findes intet sikkerhedsnet for arbejderen – f.eks. ingen love, som giver ham en støtte hvis han bliver
arbejdsløs. Kapitalisterne – det bestemmende borgerskab – er ligeglade med de usikre forhold, som
arbejderen lever under. Arbejderne ejer intet og det eneste, der afgør, om de lever eller dør, er, om de kan
sælge deres arbejdskraft til en pris – altså løn – der kan sikre dem overlevelse. Samfundet er egoistisk, og
de besiddende gør sig ikke den ulejlighed at bekymre sig for dem, der intet ejer, men lader dem i stedet
kæmpe hårdt for deres liv. Derfor er selv den bedste arbejder i konstant frygt for at blive afskediget fra sit
job – med sult og i værste tilfælde sultedød tilfølge.
52
Man kan sige, at Engels’ tekst er et snapshort af 1845 i London. Hvor en teknologisk udvikling gjorde, at
man over en bred front udnyttede naturgrundlaget og produktionsfaktorerne på nye måder, og som
resulterede i en betydelig produktivitetsstigning. Men det Engels ser, er ikke denne produktivitetsstigning,
men først og fremmest den ulige fordeling af gevinsterne og opsplitningen af mennesker og arbejde, hvor
hver enkelt udfører en bestem funktion og forfølger sine egne snævre interesser. Her er der igen tale om
fremmedgørelse og egoisme, som er en del af den sociale krig:”The dissolution of mankind into monads
which each one has a separate purpose, the world of atoms, is here carried out to its utmost extreme.”
53
Industrialiseringen skabte en stor fremgang indenfor kul-, jern- og tekstilindustrien, og dampmaskinen
åbnede for effektiv anvendelse af nye energiformer. Transportforbindelserne mellem byerne blev forbedret
og billigere transport af produkter blev gjort mulig. Således blev de store industrifabrikker i byerne skabt
tillige med de hastigt voksende byer, hvor den nødvendige arbejdskraft boede og levede. Ud af dette
49
Engels, Friedrich: The Condition of The Working-Class in England, s. 127 l. 31-33
50
Engels, Friedrich: The Condition of The Working-Class in England, s. 128 l. 8-10
51
Engels, Friedrich: The Condition of The Working-Class in England, s. 128-129 l. 31-3
52
Engels, Friedrich: The Condition of The Working-Class in England, s. 130 l. 24-31
53
Engels, Friedrich: The Condition of The Working-Class in England, s. 127 l. 33.35
9
voksede borgerskabet og den forarmede arbejderklasse frem – de sociale problemer var skabt: Den sociale
krig.
Engels
Men hvorfor interesserede Engels sig overhovedet for de forhold, arbejderklassen i England levede under?
Engels var tysker og søn af en velhavene bomuldsspinder. Han skrev bogen ”The Condition of The Working-
Class in England” – hvorfra denne tekst er et lille uddrag – under et toårigt ophold i England i 1845. Det var
først i 1870, at han bosatte sig i London.
54
Så hvorfor forholder han sig overhovedet til den sociale tilstand i
et land, der ikke var hans eget? I indledningen til selve bogen skriver han:
“And while the conditions of existence of Germany’s people proletariat have not assumed the classical form that
they have in England, we nevertheless have, at bottom, the same social order, which sooner or later must
necessarily reach the same degree of acuteness as it has already attained across the North Sea, unless the
intelligence of the nation brings about in time the adoption of measures that will provide a new basis for the whole
social system. The root-causes Germany and in the long run must engender the same results.”
55
Tyskland har det samme grundlæggende sociale system som England – England er bare et par skridt foran
Tyskland og derved bliver landet til et eksempel for den fremtidige tyske samfundsstruktur. Engels prøver
her at oplyse om Englands sociale problemer, for at hindre at de samme skal opstå i Tyskland.
Den alternative udvikling
Men noget Engels ikke tager fat i, i denne tekst, er alternativet til det industrielle samfund og livet i byerne.
Det er interessant at overveje, hvad der ville være sket, hvis den industrielle udvikling ikke havde fundet
sted og for derigennem at belyse den industrielle revolutions effekter. I det førindustrielle samfund var den
gennemsnitlige levealder sjældent over 30 år, hvor den i industrisamfundet hurtigt steg til det dobbelte.
Denne stigning må trodsalt henføres til generelt bedre leveforhold.
56
Så selvom Engels beskriver den
realistiske fare for sultedøden blandt arbejderklassen, samt lave lønninger, som oftest kun kunne række til
de livsnødvendige behov i form af mad og en nødtørftig bolig, så steg den samlede levestandard ikke desto
mindre i det industrielle samfund sammenlignet med tidligere. Samfundet blev således som sådan rigere.
Så var det nu bedre eller dårligere end den alternative udvikling? Jeg vil mene, at en øget levealder isoleret
betragtet er en positiv faktor i et lands udvikling, ligesom en øget rigdom er.
54
Engels, Friedrich: The Condition of The Working-Class in England, s. 126
55
Engels, Friedrich: The Condition of the Working-Class in England. London 1998, indledning
56
http://www.leksikon.org/art.php?n=1194
10
England oplevede fra midten af 1700-tallet en kraftig befolkningstilvækst, som accelererede fra omkring år
1800. Fra 1800 til 1850 oplevede Storbritannien en befolkningstilvækst på ca. 10 millioner.
57
Det er yderst
tvivlsomt, om Englands landbrugssamfund ville kunne have skabt den samme tilvækst i befolkningen – et
landbrugssamfund uden industrialisering ville ikke kunne have produceret livsgrundlaget for en så kraftig
stigning i befolkningen.
Går man frem til industrialiseringen, så var der også på den tid klasseforskel i landbrugssamfundet –
nogenlunde den samme som Engels beskriver for byerne. I 1700-tallet vedtog Parlamentet den ene
indhegningslov efter den anden. Dermed blev jorden udskiftet og indhegnet – altså eksproprieret og fordelt
på en ny måde. For jordejerne betød det en vældig gevinst, men for de små bønder var det oftest en
katastrofe. Medlemmerne af de kommissioner, som skulle gennemføre reformen, blev udpeget af
herremændene – således at de mægtige fik de bedste bidder. Dermed stod småbønderne pludselig overfor
hårde betalingskrav, dels som bidrag til de store omkostninger ved reformens gennemførelse, dels til
indhegning af den jord man tvangsmæssigt havde tildelt dem i stedet for den, de havde ejet tidligere.
58
Landbrugsarbejderne arbejdede fra tidlig morgen til sen aften i industrialiseringen – deres arbejdstimer
lignede i højeste grad dem, man så inde i byerne. Samtidig rakte pengene heller ikke her til gode boliger,
men kun til usle rønner. Selvom de ikke levede ligeså sammenpressede som i byernes slumkvarterer, var
boligforholdene på landet ligeså ringe som i byerne.
59
Så alternativet til bylivet under industrialiseringen var
ikke bedre på landet. Men hvis man ser på befolkningstilvæksten, var industrialiseringen så ikke til alles
bedste? Historikeren T.S. Ashtons hovedargument er, at en industriel revolution er den eneste måde et
samfund kan imødegå en kraftig befolkningsstigning, uden at den lider velfærdstab, sult og overdødelighed.
Han påpeger også, at gennem indhegning af jordarealerne i landbrugssamfundet, blev der frigivet
arbejdskraft – arbejdskraft som kunne bruges til at producere mere:
"Some writers who have dwelt at length on the fate of those who were forced to leave the land have tended to
overlook the constructive activities that were being carried on inside the fences. The essential fact about enclosure
is that it brought about an increase in the productivity of the soil. There has been much discussion as to whether it
led to a decline in the number of cultivators, and some who hold that it did write as though this were a consequence
to be deplored. It is a truism, however, that the standard of life of a nation is raised when fewer people are needed
to provide the means of subsistence. Many of those who were divorced from the soil (as the stereotyped phrase
goes) were free to devote themselves to other activities: it was precisely because enclosure released (or drove) men
from the land that it is to be counted among the processes that led to the industrial revolution, with the higher
standards of consumption this brought with it."
60
57
Se bilag 1 figur 2
58
Grimberg, Carl: Verdens Historie, bind 14. Politikkens forlag 1976, s. 24
59
Altick, Richard D.: The English Common Reader, Chicago 1963, s. 88
60
Ashton, T.S.: The industrial Revolution , Oxford 1997, s. 20-21
11
I og med at jordens produktivitet steg – at man kunne få mere ud af hver hektar – så skulle der færre
mennesker til at producere samme mængde afgrøder. Dermed argumenterer han her for at indhegningen
af jordarealerne var en af faktorerne som muliggjorde den industrielle revolution – og de derigennem
øgede forbrugsmuligheder. Det ændrer dog ikke ved synspunktet, at nok steg forbrugsmulighederne, men
man kan i høj grad diskutere, om den stigning kom alle til gode. Som Engels beskriver det, var der absolut
ikke en lige fordeling af velstanden. Det skal understreges, at Engels ikke var mod fremgangen i samfundet,
men mod den omtalte fordeling af goderne. Det kan illustreres ved et hypotetisk eksempel: Mens de få
velstående i samfundet blev måske 10 % rigere pr. år, blev arbejderklassen måske kun 2 % rigere – dermed
blev de jo relativt set fattigere, hvis man sammenligner med de velstående.
Synet på de sociale forhold
Den skotske filosof og økonom, Adam Smith, lagde i 1776 idegrundlage for liberalismen, som vi kender den
i dag, med bogen Wealth of Nations.
61
Hans tanke var, at individet selv bedst kunne varetage sine egne
interesser og at den personlige stræben for hvert enkelt menneske, ville betyde en samlet fremgang for
samfundet som helhed. Samtidig mente han, at størst mulig udenrigshandel, arbejdsdeling gennem et frit
marked samt fri konkurrence frem for offentlig regulering var vejen til velfungerende økonomi. Ifølge Smith
medførte den tidligere økonomiske orden en blokering for vejen til velfungerende økonomi – på grund af
offentlige ordninger såsom statsstøtte, fæstevæsen og told.
62
Smith har hvertfald ret i, at der skete en
samlet fremgang i økonomien som helhed,
63
men var det ikke blot en lille gruppe borgere, som fik del i de
nye muligheder? Og hvilke omkostninger bragte udviklingen med sig for flertallet af befolkningen? Det er
lige præcis denne problemstilling, som Engels beskriver:
”… there is one bourgeois for two workers, often for three, here and there for four …”
Som det således fremgår af Engels, så er det jo størstedelen af befolkningen i byerne, som lever under de
elendige forhold. Og som beskrevet tidligere, så var forholdene for bønderne ikke bedre. Derved er det
altså størstedelen af samfundet som fik lidt eller intet ud af den store fremgang i samfundet. Men blev de
overladt til sig selv? Skete der ingen fremgang? Engels’ tekst kan som sagt opfattes som et snapshot af de
sociale forhold i Englands industribyer i 1845 – de forhold, som han nødig ville se i Tyskland. Men han
fortæller ikke om udviklingen i de sociale forhold – om de var forværrede eller forbedrede sammenlignet
med tidligere. Den økonomiske historiker John Clapham argumenterer således for, at der blev skabt en øget
velstand blandt befolkningen i løbet af den industrielle revolution. Grundlaget for hans argument er et
statistisk materiale, der belyser løn- og prisniveauet i det 19. århundrede og han drager via disse den
61
Kühle, Ebbe: Danmark Historie og samfundsfag. Gyldendal 1994, s. 107
62
Kühle, Ebbe: Danmark Historie og samfundsfag. Gyldendal 1994, s. 107
63
Se bilag 1 figur 3
12
konklusion, at den engelske arbejders købekraft både på land og i by steg væsentligt mellem
64
Ud fra hans synspunkt blev proletariatets forhold således forbedret og deres købekraft øget. Selvom han
måske kan have ret i, at forholdene blev forbedret, modsiger hans argument omkring arbejdernes
købekraft meget Engels beskrivelse af lønningernes omfang: ”… wages, which usually go from hand to
mouth.”
65
Men i forhold til den købekraft, der var i landbrugssamfundet, har Clapham ret i, at den blev
forbedret. Så hvis man tager et overordnet blik på England som helhed, blev forholdene forbedrede. Der
skete en økonomisk fremgang og der blev plads og ressourcer til den øgede befolkning.
Engels nævner godernes meget ulige fordeling i samfundets tre klasser i hans indledning til bogen ”The
Condition of The Working-Class in England”: 1) Aristokraterne, som sidder på den politiske magt og den
arvede velstand. 2) Borgerskabet som ejer kapitalapparatet og derved sidder inde med våbnet i den sociale
krig, da de har den økonomiske magt. Og 3) proletariatet – arbejderklassen – som intet ejer.
66
Men nok fik
en stor del af befolkningen ikke meget del i fremgangen i købekraften – men muligheden var der i form af
et samlet set rigere samfund. Altså var forbrugsmulighederne steget, og i forhold til den alternative
udvikling er det bedre. Imidlertid drog proletariatet i England, som beskrevet ovenfor, kun en lille fordel
heraf, og de måtte arbejde hårdt for den samlede fremgang. Forholdene var blevet bedre, men det ændrer
jo ikke ved gyldigheden af Engels beskrivelse af arbejdernes forhold, som givetvis er ringe og dermed kan
det siges, at selvom et samfund må yde ofre på fremskridtets vej, så er alle individer stadig levende væsner,
som skal behandles derefter. Og Engels sætter i sit arbejde netop spørgsmålstegn ved industrialiseringens
og liberalismens evne til at efterleve et sådan menneskesyn. Industrialiseringen skabte et stort proletariat
uden magt, så selvom forbrugsmulighederne og velstanden steg, så var der en stor del af befolkningen, som
ikke fik del i det, men i stedet arbejdede hårdt for den samlet set øgede rigdom og selv levede under
elendige forhold.
Charles Dickens’ ”Oliver Twist”
Men Engels var ikke den eneste, som så kritisk på Englands sociale forhold. Når der sker en markant
ændring i et samfunds opbygning, reagerer mennesket. Det ses tit i litteraturen, hvor forfatterne tager
stilling til omstillingen. Charles Dickens udgav i 1838 romanen Oliver Twist, om en forældreløs dreng og
hans oplevelser af tilværelsen i datidens engelske samfund.
67
Bogen er én stor kritik af samfundet og de
forhold, som de fattige lever under.
64
Floto, Inga: Historie – en videnskabelig undersøgelse. Museum Tusculanums forlag 1996, s. 103
65
Engels, Friedrich: The Condition of The Working-Class in England, s. 123 l. 25-26
66
Engels, Friedrich: The Condition of the Working-Class in England. London 1998, indledning
67
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981
13
Oliver Twist og de forældreløse
Oliver begynder sit liv på hård og brutal vis, på fattiggårdens børneafdeling.
68
Hans liv begynder som en
forældreløs og rodløs dreng, som slet intet kender til sin oprindelse eller til den rigdom han egentlig har
krav på.
69
Oliver er en følsom og naiv dreng, som bevarer den barnlige uskyld gennem hele romanen
70
–
dermed sættes han i modsætning til det egoistiske og hårde miljø, han bliver født ind i. Det første rigtige
møde med samfundets egoisme er fattiggårdens børneafdeling, hvor han vokser op. Den eneste
moderrolle, som han vokser op med, er Mrs. Mann – den selvviske og grådige leder af fattiggårdens
vuggestue og børnehave. Hun tager alle de forsorgspenge, som myndighederne betaler hende for børnene,
til sig selv, og lader dem ellers leve på eksistensminimum.
71
På Olivers 9-års fødselsdag kan man se
resultatet af hans tilværelse på børnehjemmet: Han er blevet en bleg og mager dreng. Men samtidig, ikke
at forglemme, er han født med en fantastisk modstandsdygtighed – som kommer ham til hjælp senere
hen.
72
Han holder ved sin barnlige uskyld, selv da han pludselig bliver fanget i kriminalitetens ubarmhjertige
jerngreb – et miljø, hvor så mange andre børn har mistet deres uskyld på brutal vis. Han er naiv og
godtroende overfor Fagin og hans slæng, da de præsenterer ham for erhvervet,
73
og han forstår overhoved
ikke sammenhængen mellem at blive en stor mand og tage en anden herres lommetørklæde.
74
Det er først
da de andre drenge – i gruppen af lommetyve – tager ham med på ”arbejde,” at han forstår den situation
han er havnet i. Han stivner af skræk over det forfærdelige, der er sket ham.
75
Men Oliver er heller ikke som
de andre drenge. Ligegyldigt hvad Fagin gør, udvikler Oliver sig ikke til en gemen lille lommetyv.
76
Oliver vil
på ingen måde stjæle og bevarer på den måde sin rene uskyld. Og samtidig med, at han ikke vil stjæle, eller
udøve nogen form for handling, som kan skade andre, ønsker han så inderligt at blive elsket og elske
tilbage. Da forbrydertøsen Nancy forsvarer hans liv, binder han sig på en vis måde til hende og stoler
ihærdig på hende: han spørger hende omsorgsfuldt, om der er noget i vejen og tager lydigt hendes hånd,
da hun beder ham om det.
77
Han har aldrig mødt kærlighed i sit liv, før han møder Mr. Brownlow og denne
uopfyldte længsel efter kærlighed, han har oplevet i alle sine unge år, har påvirket hans sjæl:
”The boy stirred, and smiled in his sleep, as though these marks of pity and compassion had awakened some
pleasant dream of a love and affection he had never known.”
68
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 4
69
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 403-407
70
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 27
71
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 4
72
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 5
73
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 64
74
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 66
75
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 67
76
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, 197
77
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 151
14
De fattige børns tilværelse er hård på alle måder, så hård, at håbet om døden bliver en normalitet i deres
liv. De er overbeviste om, at døden kun kan være det bedre. Olive Twist er overbevist om, at lykken findes i
sådan en grad i himlen, at dem, der er der, ikke har tid til at komme ned på jorden for at sidde ved en
stakkels lille dreng.
78
På et tidspunkt, hvor hans liv ikke består af andet end elendighed og mørke, ønsker
han kun så inderligt døden – for dér vil han kunne finde trøst og fred.
79
Men ikke alle er så heldige som
Oliver Twist; han finder faktisk en glæde i livet, da han bliver reddet fra sin elendighed.
80
Hans
barndomsven, lille Dick, tror på, at først efter døden vil han blive lykkelig. Han ønsker at dø som barn,
81
så
han kan blive forenet med sin søster i himlen og de så sammen kan dele barndommens glæder dér for
evigt.
82
Men den måde, hvorpå Dickens beskriver de forældreløse og fattigbørnenes liv, gør heller ikke
deres ønske om at dø overraskende.
Børnearbejde
I løbet af bogen når Dickens at præsentere mange af de usle jobs, som børnene bliver udsat for. Oliver
Twist er her én af de heldige, som slipper fri fra nogle af de værste. Det første job, som han netop
undslipper på et hængende hår, er arbejdet som skorstensfejer, der beskrives som ”spjældet i skorstenen.
83
Mange drenge bliver kvalt i skorstenene, og det er kun de mest udsultede og magre børn, som får jobbet –
da de skal være så spinkle som muligt for at kunne passere ned gennem i skorstenen.
84
Et andet job, som
Oliver måske er mere heldig at have undsluppet, er jobbet som skibsknægt. Det er skik og brug i
mangebørns-familierne, samt blandt de umulige unge, at når de er ved at blive voksne og ikke har noget at
leve af, bliver de sendt til søs. Det betyder, at alle, som ikke har nogen form for fast ejendom, forventet arv
fra tante eller onkel, en luns af familieformuen eller protektion, må tage til takke med en deprimerende
fremtid til søs. Livet som skibsknægt er nemlig ikke en rar tilværelse. Sandsynligvis vil skipperen på et eller
andet tidspunkt blive ramt af kedsomhed, og som tidsfordriv står skibsknægten for skud. Skipperen kan
finde på at piske ham ihjel eller måske slå skallen ud på ham med en jernstang.
85
Men næsten lige meget hvilket job barnet bliver henvist til, venter der ingen form for glæde i det. Når en
arbejdsgiver tager et barn til sig som sin lærling, skal barnet først gennem en periode, som bliver kaldt ”job
på prøve.” Her kan arbejdsgiveren så vurdere, om barnet lever op til arbejdskravene – uden at han skal
proppes med for meget mad. Hvis han består denne prøve, kan arbejdsgiveren beholde ham i et bestemt
78
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 80
79
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 31
80
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 420-24
81
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 52
82
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 127
83
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 16
84
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 17
85
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 23-24
15
antal år, og i disse år bruge barnet til hvad der nu ellers behager ham.
86
Der er ingen form for menneskelige
følelser overfor barnet, det hele handler om at få den maksimale profit ud af ham. Endnu engang kommer
egoismen i samfundet op til overfladen.
Men ét brutalt og nådesløst erhverv, som Oliver Twist ikke er så heldig at undgå, er det førnævnte
kriminelle erhverv. Her er der ingen, som stoler på hinanden og mistænkte stikkere bliver, uden
barmhjertighed, stukket i ryggen og hængt i galgen på byens torv.
87
Medfølelse er et ukendt begreb i disse
kredse, da alle må bruge al deres energi på at holde deres eget hoved oven vande.
88
De lovbrydende
voksne, som lokker børnene ud på den kriminelle sti, presser børnene til det yderste. Det gør f.eks. Fagin:
Hvis de ikke har udbytte med hjem, får de prygl i særklasse – eller må gå sultne i seng.
89
Fagin fører børnene
ud i kriminalitet ved leg. Hjemme i deres skurkebolig uddanner han dem til førsteklasses tyveknægte, ved at
han tager bind for øjnene og lade dem stjæle genstande, han har på sig.
90
På den måde uddanner han dem
gennem leg til et livstruende erhverv, og sørger hele tiden for at rose dem for deres ”gode” evner.
Kriminaliteten vælger oftest børnene som sine ofre, da de er de mest medgørlige individer, som Dr.
Losbernes beskriver det:
“… crime, like death, is not confined to the old and withered alone. The youngest and fairest are too often its chosen
victims.”
91
Her kommer Dickens også ind på den dødelighed, som rammer børnene. De socialt udsatte børn og unge
mennesker får, i en uhyggelig grad, deres ønske om døden opfyldt. Som f.eks. på fattiggården, hvor kun de
stærkeste og mest hårdføre børn overlever. Selv hvis et barn magter at klare sig på den tyndest mulige
kost, er dets liv stadig i fare for sygdom forårsaget af sult eller kulde.
92
Nancy, som er en del af Fagins skurkeslæng, er Dickens beskrivelse af et individs indre ødelæggelse,
gennem en opvækst blandt egoistiske og tyvagtige kumpaner. Forbryderlivet har slettet næsten alle
kvindelige følelser i hende.
93
Hun har dog en svaghed for børnene, så længe de stadig har deres barnlige
uskyld – derefter ser hun dem blot, ligesom hun ser alle de andre i miljøet.
94
Nancy er led og ked af sit eget liv og det gør ondt på hende at se andre børn få ødelagt deres uskyld og
barndom:
86
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. s. 27
87
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 62
88
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 195
89
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 67
90
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 64-65
91
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 221
92
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 5
93
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 308
94
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 121
16
“It is my living; and those cold, wet, dirty streets are my home; and you’re the wretch that drove me to them long
ago, and that’ll keep me there, day and night, day and night, till I die!”
Derfor har hun et blødt punkt for Oliver Twist og det er af den grund, at hun stikker sine egne i ryggen ved
at gå til Rose,
95
som senere hen viser sig at være Olivers moster.
96
På den måde går Nancy sin egen død i
møde.
97
Nancys liv har bestået af kulde og sult – slagsmål og drukkenskab samt det der er værre siden
barnsben af. Baggaden og rendestenen var hendes vugge og de vil også blive hendes dødsleje.
98
Der er intet
håb at finde i den kvindelige forbryder – for hende er livet håbløst og døden synes realistisk:
“Look at that dark water. How many times do you read of such as I who spring into the tide, and leave no living
thing, to care for, or bewail them. It may be years hence, or it may be only months, but I shall come to that at
last.”
99
Nancy er blot én ud af mange, hvis liv og sind er blevet fuldstændig ødelagt at kriminaliteten og dens
forbrydelser. Der er intet trygt tag at søge ly under – undtagen under låget på sin egen kiste.
100
Her kommer
igen ønsket om døden ind i billedet. Både selvmord og håbet om et bedre efterliv var en normalitet blandt
de mindre bemidlede i det daværende engelske samfund, som Dickens beskriver.
De sociale myndigheder og samfundet
På børnehjemmet, hvor Oliver Twist bor til han er ni, sender de sociale myndigheder altid
kommunalbetjenten af sted dagen før for at advare om deres besøg. Når de så selv ankommer, er børnene
rene og pæne.
101
Ligesom det skuespil, de her opstiller på fattiggårdens børnehjem - for at undgå at se
sandheden omkring de sociale forhold i samfundets laveste klasser i øjnene – ser de sig også blinde på
andre kritisable forhold, der eksisterer ud over dem på børnehjemmet. Dickens kommenterer selv på dette:
“I wish some well-fed philosopher, whose meat and drink turn to gall within him; whose blood is ice, whoce heart is
iron; could have seen Oliver Twist clutching at the dainty viands that the dog had neglected. I wish he could have
witnessed the horrible avidity with which Oliver tore the bits asunder with all the ferocity of famine. There is only
one thing I should like better; and that would be to see the Philosopher making the same sort of meal himself; with
the same relish.”
102
De sociale myndigheder har intet tilovers for de lavt stillede. Hvis det er op til myndighederne at forsørge
individet, er det på det lavest tænkelige niveau, hvorpå et menneske kan overleve. Samtidig bliver de udsat
for et kedsommeligt og ensartet arbejde, som skal udføres for at gengælde den ”omsorg”,
95
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 308-310
96
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 422
97
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 370
98
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 309
99
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 362
100
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 313
101
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 5
102
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 29
17
sociallovgivningen giver dem.
103
Myndighederne er samtidig sikre på, at fattiggården er et
forlystelsesetablissement for de fattige – da der jo gives tre gode måltider dagligt, samt et godt sted at
sove. Derfor reformerer de fattiggården, så bl.a. maden året rundt består af tynd vælling. Her lader
sociallovgivningen de fattige få to valgmuligheder: enten at dø langsomt på fattiggården, eller få det
overstået hurtigt udenfor. Til at starte med betød reformen en midlertidig stigning af fattiggårdens
udgifter; da budgettet til bedemanden røg i vejret og al tøjet til beboerne skulle sys ind. Men efterhånden
kom der resultater af deres beslutning og udgifterne faldt.
104
Samfundet ser ikke de fattige som rigtige og
levende mennesker, men kun som en belastning for samfundet. Politiet er heller ingen hjælp. De er ligeså
egoistiske som alle andre og ved tyverier er det som regel dem, som dukker op sidst.
105
Der er heller ingen
velfungerende ret og orden i samfundet; hver eneste nat bliver mænd og kvinder anholdt på mistanke og
spærret inde i snavsede og ækle celler på politistationen.
106
Mr. Bumble er et pragteksemplar af en statsansat betjent. Han mener at, udover at de sociale tilfælde er en
belastning, er de utaknemmelige og uarbejdsvillige. I en samtale mellem Mrs. Corney og ham selv, ser man
tydeligt hans holdning:
“Why here’s one man that, in consideration of his wife and large family, has a quartem loaf and a good pound of
cheese, full weight. Is he grateful, ma’am? Is he grateful? Not a copper farthing’s worth of it! What does he do,
ma’am, but ask for a few coals; if it’s only a pocket handkerchief full, he says! Coals! What would he do with coals?
Toast his cheese with ‘em and then come back for more. That’s the way with these people, ma’am; give ‘em an
apron full of coals to-day, and they’ll come back for another, the day after to-morrow, as brazen as alabaster “
…“He went away; and he DID die in the streets. There’s an obstinate pauper for you!”
107
Mr. Bumble er samtidig også et af Dickens eksempler på samfundets grådighed og egoisme. Han har kun sig
selv i hovedet og interesserer sig kun for de materielle goder – som kan tilfalde ham selv: Da han frier til
Mrs. Corney er det kun af grådighed. Det ser man ved den måde, hvorpå han gennemroder hendes hus for
at sikre sig, at hendes økonomiske situation er god.
108
Men da Mr. Bumble selv føler modgang, ser han
pludselig fattiglovgivningen med helt andre øjne – måske var den alligevel for hård.
109
Men udover de sociale tilfælde, som myndighederne må forsørge, belyser Dickens også de resterende
dårligt stillede individer i samfundet, og de forhold som de lever under. På en tur med sin første
arbejdsgiver, bedemanden hr. Sowerberry, går Oliver Twist gennem én af de usle og elendige smøger i hans
fødeby, hvor de fattigste af de fattigste lever og bor:
103
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 10-11
104
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 11-12
105
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 71
106
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 72
107
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 170-171
108
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 176
109
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 277
18
“Some houses which had become insecure from age and decay, were prevented from falling into the street, by huge
beams of wood reared against the walls, and firmly planted in the road; but even these crazy dens seemed to have
been selected as the nightly haunts of some houseless wretches, for many of the rough boards which supplied the
place of door and window, were wrenched from their position, to afford an aperture wide enough for the passage
og human body. The kennel was stagnant and filthy. The very rats, which here and there lay putrefying in its
rottenness, were hideous with famine.”
110
Men det er ikke kun miljøet her der er elendigt: Oliver Twist sammenligner udseendet på smøgens beboer
med de døde rotter på gaden.
111
Senere hen, på hans vej mod London, beskrives der dog en endnu værre
tilstand af bylivets underklasses boligforhold. Det er da den unge Oliver Twist kommer til Islington og ser de
snævre, sølede gader dér, hvor luften er tyk af ækle lugte. Han har aldrig set et så snavset og elendigt sted,
hvor overdækkede passager og gårde afslører små klynger huse, hvor fulde mænd og kvinder bogstaveligt
vælter sig i sølet.
112
Dickens bekriver den opsplitningen af samfundet, som også er beskrevet tidligere.
Storbyerne består af små samfund, som lever i hver deres miljø.
113
Men samtidig får Dickens også sat denne
samfundssplittelse til eftertanke, ved at beskrive noget de alle har tilfælles og deler:
”Midnight has come upon the crowded city. The palace, the night-cellar, the jail, the madhouse: the chambers of
birth and death, of health and sickness, the ridig face of the corpse and the calm sleep of the child: midnight was
upon them all.”
114
Paladset, Crystal Palace – stoltheden og fremgangen, de raske mennesker og trygge børn – de bedre
bemidlede – de syge, de døde, sovekamre hvor liv bliver født og liv går bort. Alt er det en del af Londons liv
og eksistens og midnat kommer til alle. Via denne vinkel får Dickens sat et spørgsmålstegn til opsplitningen
af den tætpakkede befolkning.
Dickens får også sat denne adskillelse op, ved at lade Oliver Twist være en forældreløs dreng, som i sidste
ende viser sig at være fra en velhavende familie.
115
Han lader historien om Oliver Twist bevæge sig gennem
de forskellige klasser og dermed sætter han modsætningerne op overfor hinanden. Og ved at lade Oliver
beholde sin barnlige uskyld, sættes egoismen og grådigheden stærkt i fokus hele bogen igennem – som da
Oliver bliver fanget af tyvepagten, efter at han har været i forsørgelse hos Mr. Brownlow. Her bønfalder
han på sine grædende knæ, om de ikke nok vil levere bøgerne tilbage – de må gøre alt hvad de vil med ham
– bare de vil aflevere dem til Mr. Brownlow. Men tyvepagten har ingen medmenneskelige følelser, og
110
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 36
111
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 37
112
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 58
113
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 389
114
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 355
115
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 403-407
19
selvfølgelig gør de ikke det. Oliver tænker på andre end sig selv, han tænker på dem som holder af ham og
omvendt, mens tyvene kun har deres eget udbytte i hovedet.
116
Charles Dickens’ skrivestil
Dickens benytter mange forskellige greb, for at fremme sin kritiske holdning til samfundet i England. Mest
af alt bruger han ironi. Bogen er fyldt med ironiske vendinger, som netop gennem ironien latterliggør
myndighederne i England og den fremherskende egoisme. Som da Dickens beskriver de sociale
myndigheders beslutning om at sende Oliver over på fattiggårdens børneafdeling – hvor han kun vil opleve
en elendig tilværelse – som ”storsindet humant.”
117
Et andet eksempel er, da han beskriver situationen,
hvor Mrs. Mann tager forsorgspengene fra de forældreløse børn til sig selv, ved at begrunde handlingen fra
hendes synsvinkel – med stærk ironi, som betoner hendes måde at retfærdiggøre sin handling på:
”Sevenpence-halfpenny’s worth per week is a good diet for a child; a great deal may be got for sevenpence-
halfpenny, quite enough to overload its stomach, and make it uncomfortable.”
118
Dickens bruger meget ironien omkring egoismen i det kriminelle miljø, bl.a. ved den måde Fagin omtaler
alle som sin kæreste ven – selvom ingen af dem kan lide hinanden og deres kammeratskab går kun ud på
egen vinding.
119
Ved brug af ironi, får Dickens tydeliggjort sin holdning til den absurde måde, de sociale tilfælde bliver
behandlet på. Som f.eks. da Oliver bliver spærret inde i kælderen på børnehjemmet, sammen med to andre
drenge, da de havde tilladt sig noget så ”uhørt forbryderisk” som at være sultne.
120
Eller her ved Olivers
møde med socialudvalget, hvor Dickens burger ironi i form af et spørgsmål:
”What are you crying for? inquired the gentleman in the white waistcoat. And to be sure it was very extraordinary.
What COULD the boy be crying for?
121
Også myndighedernes manglende forståelse for de fattiges tilstand ses gennem ironi, bl.a. i helt samme
scene, som den ovenstående. Hvor de behandler Oliver Twist som en direkte idiot – som efter Dickens
beskrivelse jo var en storartet måde at sætte mod i drengen og få ham til at føle sig helt fri og godt tilpas.
122
Også i sine egne sætninger – hvor han springer ud af historien og bruger sin egen ”stemme” direkte til at
belyse kritikken: ”What a novel illustration of the tender laws of England! They let the paupers go to
sleep!”
123
116
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 118
117
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 4
118
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 4
119
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 195
120
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 5
121
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 10
122
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 10
123
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 11
20
Men samtidig med sin ironi benytter Dickens sig også af humor, for på den måde også at latterliggøre
autoriteterne. Som da han først beskriver en mand, som er blevet dømt en måneds fængsel for at drive den
af og spille fløjte. For derefter at beskrive en anden mand, som er blevet arresteret for ikke at spille på
fløjte, da han tiggede og på den måde ikke ydede noget for de penge, han fik.
124
Et middel han også bruger til at beskrive samfundet, og som er et meget udbredt virkemiddel blandt
engelske forfattere, er ”understatement.” Det er at underdrive sin udsagn på en faktuel måde:
”Unfortunately for, the experimenal philosophy of the female to whose protecting care Oliver Twist was delivered
over, a similar result usually attended the operation of HER system; for at the very moment when the child had
contrived to exist upon the smallest possible portion of the weakest possible food, it did perversely happen in eight
and a half cases out of ten, either that it sickened from want and cold, or fell into the fire from neglect, or got halft-
smothered by accident…”
125
124
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 94
125
Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981, s. 4
21
Konklusion
Ud fra overstående arbejde, kan det konkluderes at de sociale forhold var forbundet med den industrielle
udvikling. Den industrielle revolution var af teknologisk art og bestod i at man over en bred front udnyttede
naturgrundlaget, samt andre produktionsfaktorer på helt nye måder. Som resultat af dette skete der en
produktivitetsstigning, som fremmede Englands økonomi væsentlig. De centrale faktorer, i vekselvirkningen
og fremgangen for industrialiseringen, var kul-, jern- og tekstindustrien, samt at opfindelsen af
dampmaskinen gjorde det muligt at bruge nye energiformer. Industrialiseringen omformede
samfundsstrukturen og gjorde det en større del af befolkningen til lønmodtagere. Magten lå hos et lille
antal mennesker, der kontrollerede kapitalen og produktionsapparatet. Der blev etableret fabrikker, som
centraliserede produktionen og arbejderne i de store industribyer og det skabte en hård konkurrence
blandt byens befolkning. Konkurrencen medførte egoisme, fremmedgørelse og grådighed i byerne og en
social krig opstod.
Friedrich Engels er en stor kritiker af denne egoisme, fremmedgørelse og den sociale elendighed, som han
ser i Englands industribyer i 1845. Den arbejdende klasse – proletariatet – levede under usle forhold, pga.
den store befolkningsmasse, der søgte til byerne og på grund af kapitalens indirekte og direkte magt over
levevilkårene og produktionen. Dette betød lave lønninger til arbejderklassen, som knap dækkede de mest
basale behov. Men selvom Engels beskriver proletariatets forhold som værende elendige, må man sige, at
industrialiseringen bragte en vækst til England som ellers ikke ville have været forekommet. Så selvom
leveforholdende for arbejderne under industrialiseringen var ringe, ville de fleste ikke have været bedre
uden: Den gennemsnitlige levealder steg betydeligt og forbrugsmulighederne blev øget for landet som
heldhed.
Forbrugsmulighederne, som industrialiseringen fremmede, gjorde det muligt for en større del af
befolkningen at overleve, end landbrugssamfundet ville have kunne sikre. Forholdene var i bund og grund
blevet bedre for England. Engels konkluderer dog, at de øgede forbrugsmuligheder ikke kom størstedelen
af befolkningen til gode. Arbejderklassen betalte for fremgangen gennem hårdt arbejde, et liv på
eksistensminimum under elendige forhold og en total mangel på indflydelse på deres eget liv. Samfundet
var således blevet rigere, men den sociale orden gjorde, at disse muligheder ikke kunne udnyttes af alle.
Dickens beskriver også den sociale elendighed gennem sin roman ”Oliver Twist”, hvor han kritiserer
samfundets egoisme og grådighed samt borgerskabets ignorans overfor de mindre bemidlede i samfundet.
Han benytter drengen Oliver Twist og hans barnlige uskyld til at belyse samfundets mørke sider: egoisme,
grådighed og ingorans. Han beskriver de forskellige klasser i samfundet og hvilke miljøer de forskellige
omgås i. Samtidig beskriver han også de fattige børns tilværelse i de store industribyer, hvor døden bliver
beskrevet som mere tiltrækkende end livet for dem. Han giver et billede af de fattiges boliger, hvor kun
22
negative vendinger bliver brugt. Og beboerne i disse boliger bliver sammenlignet med døde rotter.
Myndighederne og deres syn på de sociale tilfælde, bliver kritiseret af Dickens: de er kun en belastning for
samfundet. Dickens’ skrivestil er med til kraftigt at understrege hans kritik. Han bruger ironi til at fremme
det direkte uacceptable ved samfundets grådighed og egoisme. Humor anvendes til at illustrere det
absurde ved hele den autoritære elite og understatement til at fremhæve de fattiges elendighed.
På alle fronter var den industrielle revolution en dør til større rigdom og produktivitet for England. Med de
forbrugsmuligheder, som var et resultat af udviklingen, var dog ikke tilgængelige for store dele af
befolkningen. Arbejderklassens tilværelse beskriver egoisme, grådighed og fremmedgørelse – den sociale
krig – samt borgerskabets ignorans overfor de mindre bemidledes forhold. Arbejderklassen led under
elendige forhold, forårsaget af industrialiseringen, men deres alternativ var ikke bedre og som sagt
fremmede industrialiseringen Englands rigdom i helhed.
23
Litteraturliste
Bøger:
- Altick, Richard D.: The English Common Reader. Chicago 1963
- Andersen, Torben: Danmark og Europa. Gyldendal 1993
- Ashton, T.S.: The industrial Revolution Oxford 1997
- Best, Geoffrey: Mid-Victorian Britain, Cow & Wyman 1971
- Christensen, Riber: Life and Literature. Gyldendal 1991
- Dickens, Charles: Oliver Twist. Hernovs Forlag 1981
- Engels, Friedrich: The Condition of the Working-Class in England. Omskrevet af Tim Delaney.
London 1998
- Floto, Inga: Historie, En videnskabshistorisk undersøgelse. Museum Tusculanums forlag 1996
- Grimberg, Carl: Verdens Historie bind 14: Reaktion og Revolution, på dansk ved Kai Petersen.
Politikens forlag 1976
- Kühle, Ebbe: Danmark, historie og samfundsfag. Gyldendal 1994
- Seaman, L.C.B.: Victorian England, Aspects of English and Imperial History Cox &
Wyman Ltd 1973
Vedlagte kilder:
- Engels, Friedrich: The Condition of The Working-Class in England 1845
- Discovering Dickens. Gyldendal 1995
Internet:
Lange, Even: Den industrielle Revolution, 1982: http://www.leksikon.org/art.php?n=1194
Bilag 1
24
Figur 1
Kilde: Christensen, Riber: Life and Literature, Gyldendal 1991
Figur 2
Kilde: Christensen, Riber: Life and Literature, Gyldendal 1991
Bilag 2
Figur 3
Kilde: Christensen, Riber: Life and Literature, Gyldendal 1991