1
Indholdsfortegnelse
Indledning ........................................................................................................................................ 3
1. Præsentation af problemstilling ................................................................................................... 3
2. Analyse ........................................................................................................................................ 4
2.1 Beskrivelse af virksomheden .................................................................................................... 4
2.2 Analyse af IT-behov (problemanalyse) ..................................................................................... 4
2.3 Analyse af forretnings- og IT-strategi ....................................................................................... 4
2.3.1 Informationsarkitektur .................................................................................................... 5
2.3.2 Teknologiarkitektur ........................................................................................................ 5
2.4 Målgruppeanalyse ..................................................................................................................... 6
2.4.1 Brugerorienterede mål .................................................................................................... 6
2.4.2 Virksomhedsmæssige mål .............................................................................................. 6
2.5 Mål for brugervenlighed ............................................................................................................ 7
2.6 Kravsliste ................................................................................................................................... 8
3. Design af webside ....................................................................................................................... 9
3.1 Informationsdesign .................................................................................................................... 9
3.2 Interaktionsdesign ................................................................................................................... 10
3.3 Præsentationsdesign ................................................................................................................ 10
3.3.1 Gestaltlove .................................................................................................................... 11
4. Design af database ..................................................................................................................... 13
4.1 E/R diagram ............................................................................................................................. 14
4.1.1 En-til-mange relation (1-N) .......................................................................................... 14
4.1.2 Mange-til-mange relation (M-N) ................................................................................. 15
4.2 Normalisering .......................................................................................................................... 15
4.2.1 Første normalform ........................................................................................................ 15
4.2.2 Anden normalform ....................................................................................................... 16
4.2.3 Tredje normalform ....................................................................................................... 16
4.3 Relationsskema ........................................................................................................................ 16
5. Test ............................................................................................................................................ 17
5.1. Tænke-højt metoden ............................................................................................................... 17
5.2 Systemtest ................................................................................................................................ 17
2
5.3 Test af hjemmeside .................................................................................................................. 18
5.4 Test af database ....................................................................................................................... 18
5.5 Afsluttende brugervenlighedstest ............................................................................................ 18
Konklusion .................................................................................................................................... 19
Litteraturliste ................................................................................................................................. 20
3
Indledning
Jeg har valgt at beskæftige mig med Brønshøj dyreklinik i Brønshøj, da jeg synes det kunne være
spændende at arbejde med. Min opgave er at udarbejde en hjemmeside og database for
virksomheden. Jeg vil indledningsvis komme med en beskrivelse af Brønshøj kliniks
eksisterende IT-anvendelse, og udfra det vil jeg lave en problemanalyse af deres eksisterende
hjemmeside. Efterfølgende vil jeg kort analysere mig frem til kravene til informations- og
teknologiarkitektur. Derefter vil jeg definere målgruppen, hjmmesiden skal henvende sig til.
I designfasen af hjemmesiden vil jeg analysere og vurdere, hvordan jeg formidler min viden og
informationer bedst, samt hvad der skaber præference og interesse hos målgruppen. Det er
vigtigt at hjemmesiden opfylder målgruppens behov og samtidig virker professionel,
brugervenlig og seriøs.
I designfasen af databasen, vil jeg komme med mit bedste bud på elektronisk dyrejournal. Jeg vil
analysere mig frem til hvad sådan en databasen bør indeholde og relationerne mellem data, hvor
jeg vil komme ind på normalisering.
Til slut vil jeg gennemføre en test af webstedet og databasen, for at sikre mig en sidste gang, at
det hele fungere optimalt.
1. Præsentation af problemstilling
Brønshøj Dyrekliniks nuværende hjemmeside virker ikke særlig velstruktureret og hjemmesiden
afspejler ikke helt virksomhedens identitet. Dette er meget dårligt for virksomheden, da en
moderne hjemmeside i dag ikke længere kun er et sted hvor man bare kan finde informationer.
Det er med tiden blevet en meget vigtig brik i mange virksomheders markedsføringsstrategi.
Mit overordnede mål med projektet er at udarbejde en ny hjemmeside for Brønshøj dyreklinik,
der er overskuelig, brugervenlig og let at gå til. Hjemmesiden skal på samme tid opfylde
målgruppens behov og de virksomhedsmæssige behov.
På nuværende tidspunkt har dyreklinikken ikke elektroniske dyrejournaler, kun journaler i
papirform og dette er meget tidskrævende. I databasen er det vigtigt at der er overskuelige
oversigter over patienterne, behandlingerne og ejerne mm. Jeg vil i min rapport komme med et
forslag til hvordan en intern elektronisk dyrejournal kan komme til at se ud, ved hjælp af
Microsoft Access. Databasen skal indeholde tabeller som kan arbejde sammen via relationer.
4
2. Analyse
2.1 Beskrivelse af virksomheden
Brønshøj Dyreklinik er en specialiseret smådyrs klinik, som behandler hunde, katte, kaniner,
marsvin, fugle og andre små dyr. Klinikken lægger vægt på, at kunne tilbyde en personlig og
professionel behandling på et højt fagligt niveau. Det er vigtigt at både dyr og mennesker føler
det rart og trygt at komme hos klinikken og at dyrene behandles med respekt og omsorg.
Klinikken består af 2 dyrlæger og to klinikassistenter.
Klinikken har 2 computere. Der står en computer i deres konsulent værelse. Samt der står en
computer ude ved receptionen.
2.2 Analyse af IT-behov (problemanalyse)
Klinikkens eksisterende hjemmeside virker meget tom og uoverskuelig. Den fanger ikke
brugerens opmærksomhed helt. Overskriften ”Brønshøj dyreklinik” overser man en smule, da
baggrundsfarven er en lys farve og samtidig står overskriften i hvid. Generelt er hjemmesiden
ikke særlig organiseret, da hjemmesiden er meget uoverskuelig, man ved ikke rigtig hvor man
skal starte og man flakker nærmest rundt på hjemmesiden, dette forvirre og irritere brugeren. Der
bliver også brugt mange lyse farver på deres hjemmeside, samtidig med at hver underoverskrift
er skrevet i en lys farve, dette gør at brugeren skal bruge mere tid på at koncentrere sig om at
læse overskriften og tid på hvor brugeren egentlig befinder sig.
Der er brugt en animation på hjemmesiden oppe ved overskriften ”Brønshøj dyreklinik”, dette
tager det meste af fokusen fra resten af de relevante informationer på hjemmesiden. Dette virker
ikke særlig velovervejet og det får hjemmesiden til at virke lidt pjattet, der er heller ikke noget
formål med animationen, den virker bare som ”støj”. Hjemmesiden vækker ikke brugerens
interesse og nygerrighed, fordi hjemmesiden virker så kedelig med hensyn til farver, design og
opstilling.
2.3 Analyse af forretnings- og IT-strategi
Da Brønshøj dyreklinik ikke er en arbejdsplads, hvor systemarkitektur/IT platform er i højsædet,
har jeg fundet det nødvendigt ikke at gå specielt meget i dybden med hverken
5
informationsarkitektur elle teknologiarkitektur. Jeg vil dog komme ind på de arkitekturer, som
jeg har fundet relevante.
Dyreklinikken har ikke et stort netværk. De har 2 computere der står stationært på klinikken,
Begge er koblet til internettet. Computerne bliver anvendt dagligt, primært til at gå på internettet
med, tjekke mail og diverse ting. Dyreklinikken ønsker i fremtiden at få deres database og
hjemmeside koblet sammen, så deres klienter hjemmefra kan gå på nettet og se deres egen
personlige journal, som indeholder oplysninger over deres kæledyrs tidligere undersøgelser og
behandlinger, dyrets vægt ved hvert besøg, sundhedseftersyn og vaccinationer mv. Dette kan
både spare tid for de ansatte på dyreklinikken og for klienterne. De ansatte får måske reduceret
de daglige opkald fra klienterne. Klienterne kan spare tid ved at selv gå ind på hjemmesiden og
se hvornår f.eks. deres kæledyr sidst har haft et tjek eller vaccination, og på den måde slippe for
at ringe dyreklinikken op og spørge om det, men kunderne kan i stedet selv finde ud af det
hjemmefra. I min opgave vil jeg dog kun fokuserer på databasen, som kun klinikken internt kan
anvende.
2.3.1 Informationsarkitektur
Som sagt har virksomheden ingen IT-strategi som sådan, men klinikken skal dog alligevel have
lidt med IT at gøre. Jeg vil nemlig oprette en database, over dyrejournaler. I disse dyrejournaler
bliver der opbevaret data om patienterne (dyrene), ejerne og hvilke behandlinger patienten har
haft osv.
Klinikken har kun adgang til deres i database på klinikken. Der skal ikke stilles særlige store
krav til de computere der står på klinikken, da der ikke er tale om et større system. Computerne
skal blot have Windows-pakken, med diverse værktøjsprogrammer dvs. tekstbehandling, data –
og regnearksprogrammer, herunder Access når det drejer sig om databasen.
2.3.2 Teknologiarkitektur
Da der forventes, at de ansatte anvender flere applikationer, skal funktionerne betjenes ens og det
skal ikke være nødvendigt at foretage et nyt login til hvert delsystem, så brugeren får en
fornemmelse af sammenhæng mellem systemerne, bl.a. en fælles håndtering af brugeradgang og
sikkerhed.
Computerne skal være koblet til internettet, så brugeren kan gå på nettet og søge efter diverse
ting, såsom sygdomme, tjekke sin mail og selvfølgelig kunne tjekke deres hjemmeside hvis det
6
er nødvendigt. Derefter skal computerne opfylde de formelle krav, om at fungere fornuftigt, så
det ikke tager en evighed at benytte dem. Computerne skal også være koblet sammen, så når man
laver ændringer i dyrejournalerne, så er de opdateret begge to og på den måde undgår redundans,
dvs. at de samme data ikke lagres flere steder.
Data og programmel kræver bruger ID og password, så der ikke gives adgang til uautoriseret
brug. Dette er en sikkerhed for klinikkens klienter, dvs. man beskytter de personlige data om
klienten. Klinikken skal også beskytte sig ved hjælp af anti-virus programmer og firewall mod
hackere. Da Brønshøj dyreklinik er en lille virksomhed er det bedst, at virksomheden vælger at
have deres hjemmeside på et webhotel, i stedet for på en server der står tændt 24 timer i døgnet
på dyreklinikken. Det er derfor nemmere for klinikken, hvis de køber et domæne hos et
webhotel, der kan publicere klinikkens hjemmeside på internettet.
2.4 Målgruppeanalyse
Det er vigtigt for målgruppen føler sig sikker med hjemmesiden, hvilket vil sige at de skal have
de rigtige informationer og hjemmesiden skal være professionel. Der skal stå hvilke
behandlinger klinikken kan tilbyde målgruppen.
2.4.1 Brugerorienterede mål
Hjemmesiden skal henvende sig til kæledyrsejere. Hjemmesiden henvender sig mest til de folk
med kæledyr, der bor i Brønshøj og omegn, i alderen 18-55. Målgruppen skal have internet
adgang, da det er på Internettet, man kan finde informationer om klinikken.
Brugeren skal kunne finde de oplysninger de søger efter, ønsker brugeren at finde oplysninger
om klinikkens beliggenhed eller kontaktmuligheder, er det derfor vigtigt at de oplysninger er let
tilgængelige. Brugeren af hjemmesiden skal kunne finde informationer om de behandlinger
dyreklinikken foretager og derfor skal hjemmesiden prøve at opfylde de forventninger brugeren
har påtænkt sig ved deres søgning inden for dette område.
2.4.2 Virksomhedsmæssige mål
Dyreklinikken lægger vægt på, at kunne tilbyde en personlig og professionel behandling på et
højt fagligt niveau. Det er vigtigt at både dyr og mennesker føler det rart og trygt at komme hos
dem og at dyrene behandles med respekt og omsorg. Hjemmesiden skal give et godt indtryk af
7
dyrekliniken og virke troværdig for over for brugeren. Hjemmesiden skal fungere som
kundeservicering, samt samtidig markedsføre klinikken, da de udover behandler dyr, sælger
foder og andre produkter.
Hjemmesiden skal kunne give klare budskaber om hvad klinikken kan tilbyde, ved hjælp af
f.eks. seriøse informationer der er lette tilgængelige for brugeren og som ikke virker rodet og
uprofessionelt. Hjemmesiden skal også give et klart udtryk for de forskellige behandlinger, foder
og nyttige links og samtidig afspejle troværdighed og tillid.
2.5 Mål for brugervenlighed
Brugervenlighed er en meget vigtig faktor, man bør og skal opnå. Det skal være en
kvalitetsegenskab ved de nyudviklede systemer.
Indlæringstid, den tid som det tager brugeren at lære at løse bestemte opgaver ved hjælp af
systemet.
Genindlæringstiden, den tid som det tager brugere, der har været væk fra systemet et stykke tid
eller som sjældent anvender systemet, at løse bestemte opgaver ved hjælp af systemet.
Effektivtiviten, indebærer bl.a. svartider, fejlhyppighed, samt hastighed. Det drejer sig om hvor
hurtigt de enkelte opgaver kan løses, samt hvor mange fejlmeddelelser brugeren bliver stillet
over for.
Subjektiv tilfredshed, den tilfredshed med systemet, som brugere oplever, når de anvender
systemet til løsning af en opgave.
1
1
IT- informationsteknologi, niveau A, side 11
8
Forudsætningen for ønsket om opnåelse af brugervenlighed, skal systemet derudover være
pålideligt, så brugeren får tillid til systemet. Hvis systemet mister brugerens data ofte eller
melder om fejl, får brugeren ikke opbygget denne tillid, da det er til stor irritation for brugeren at
skulle gøre sit arbejde om. Systemet skal ydermere være sikkert, så brugeren med sikkerhed kan
gemme sine data. Systemet skal også være anvendeligt for brugeren, det vil sige, at det skal
kunne løse netop den opgave, som brugeren forlanger af systemet. Til sidst skal det også nævnes,
at systemet skal være tilgængeligt for brugeren, når denne person har brug for det, dvs. det skal
være køreklart og webstedet skal være tilgængeligt for brugerne i stort set alle døgnets 24 timer.
2.6 Kravsliste
• Afspejler organisationens identitet.
• Opfylder målgruppens behov og forventninger.
• Gør det let for brugeren at søge information og betjene funktionaliteten.
Hjemmesiden skal kunne afspejle virksomhedens identitet. Det er vigtigt, at brugeren ved at det
er en hjemmeside for en dyreklinik. Derfor skal overskriften være tydelig gjort og fremhævet
tydeligt.
Desuden skal hjemmesiden samtidig opfylde målgruppens forventninger og behov. Dette kan
opnås hvis hjemmesiden er overskuelig og let at gå til, så brugeren ikke skal bruge ekstra tid på
at lede efter en bestemt ting. Oplysningerne skal derfor ikke være svære at finde. Dette hænger
sammen med at det skal være brugervenligt, det skal være let at søge informationer og betjene de
knapper og links mv. der findes på hjemmesiden. Funktioner på hjemmesiden skal virke korrekt,
f.eks. når man klikker på et hyperlink så skal systemet kunne henvise til hyperlinket, da det er
noget brugeren forventer af systemet. Effektiviteten skal også opfyldes, da brugeren ønsker at få
løst deres opgave hurtigt og korrekt uden for lang ventetid.
9
3. Design af webside
3.1 Informationsdesign
Hjemmesiden skal være let og enkelt og gå til. Informationerne skal være fordelt på en logisk of
meningsfyldt måde og hænge sammen på en måde, som brugeren kan overskue og forstå. Min
hjemmeside er bygget meget simpelt op og brugeren er ikke i tvivl om hvor han/hun er.
Webstedet består kun af 3 niveauer, da det er vigtigt at lave en så flad navigationsstruktur som
muligt, da det skaber et mere overskueligt websted. Jeg har anvendt et hierarkisk struktur. Ideen
er, at man grupperer informationer i nogle hovedgrupper. Hver gruppe kan opdeles i
undergrupper. Min hjemmeside starter med en forside, som derefter forgrener sig efter den logik,
som siderne er struktureret efter. Med hjælp af en menu som følger med på alle siderne, er det
ikke nødvendigt at tage til startsiden for at vælge et nyt punkt.
Jeg har fordelt informationerne på den mest logiske og meningsfuldt måde. Så brugeren let kan
overskue og forstå vores hjemmeside.
Navigationsdiagram vist i Frontpage
10
3.2 Interaktionsdesign
Startsiden, (kaldet velkommen på webstedet), er den overordnede side og den som brugeren
møder ved første øjekast på siden. Det er altid muligt at komme direkte til forsiden ved enten at
klikke på knappen ”Velkommen” i menuen eller klikke på logoet ”Brønshøj dyreklinik” i toppen
af webstedet. Fra forsiden kan der navigeres videre via links som befinder sig i menuen i
venstreside.
Som det kan ses af navigationsdiagrammet, er startsiden forbundet med 7 undersider. Uanset
hvor man befinder sig, kan man komme til hver af siderne, da kun indholdsdelen ændre sig.
Menuen er en del af skabelonen og er altid tilgængelig. Der er dog nogle undtagelser, fordi det 3.
niveau der er tale om her, er hyperlinks og krak, disse links ligger allerede ude på nettet i
forvejen, og dvs. derfra kan man kun komme tilbage til hjemmesiden ved hjælp af tilbage-
knappen inde på Internet Explorer. Da det ikke noget jeg har helt forstand på, har jeg lavet det
sådan. Det jeg ville gøre hvis jeg kunne det, var at disse links skulle åbnes i et seperat vindue, så
brugeren stadig har hjemmesiden i et vindue og hyperlinkene i et nyt vindue.
Hjemmesiden har en scroll-funktion ude i højreside, på den måde behøver brugeren ikke at rulle
hele siden ned, men at det kun er teksten der ruller nedad. Dette er til for at gøre hjemmesiden
mere overskueligt og brugervenligt.
Jeg har ikke valgt at der skulle være frem og tilbage knapper, da man ved hjælp af
underoverskrifterne ikke er i tvivl hvor man er og menuen er en del af skabelonen og er altid
tilgængelig. Jeg har gjort betjeningen så let og intuitiv som muligt. Jeg har opdelt siderne i
tydelige afsnit med klare overskrifter, der understøtter at brugeren scanner siden.
3.3 Præsentationsdesign
Jeg har valgt den havblå farve, fordi det giver et meget roligt look. Hjemmesidens blå farve
signalerer at vi er en klinik der er imødekommende og tager sig godt af alle slags dyr og farven
får brugeren til at slappe af. Jeg har valgt, at på forsiden, skal der være en præsentation af
klinikken, der fortæller om klinikkens speciale, om deres eksistens, og hvad de kan tilbyde deres
patienter, fordi det er forsiden som først og fremmest fanger brugeren og dem evt. mere
nysgerrige efter at se hjemmesiden nærmere.
11
Billeder og skrift passer godt sammen, det giver en god helhed og gør hjemmesiden simpel og
ikke for kedelig. I bund og grund har jeg valgt dette design, fordi det passer godt til branchen og
deres målgruppe og designet gør hjemmesiden simpel uden at virke for kedelig.
3.3.1 Gestaltlove
Loven om nærhed:
Ifølge loven om nærhed, opfattes symboler tæt på hinanden som sammenhørende
2
.
Det vil sige,
at brugeren opdeler skærmbilledet i felter, og system udvikleren skal derfor være opmærksom
på, at opdelingen af skærmbilledet er tydeligt, så der ikke opstår misforståelser. For eksempel
opfylder menu- knapperne i venstre side loven om nærhed, da de står tæt på hinanden og derfor
opfattes som en enhed. Jeg har valgt de samme menuknapper på alle sider. Også åbningstiderne
som findes på alle sider i venstre side på hjemmesiden opleves som en enhed.
Loven om lukkethed:
Loven om lukkethed er en måde til at gøre brugergrænsefladen mere brugervenlig. Loven siger,
at symboler i samme ramme opfattes som hørende sammen, det er med til at mindske
misforståelser. De billeder jeg har brugt på min hjemmeside opleves som en lukket enhed.
Brugen af loven om lukkethed og om nærhed, er også brugt nederst på hjemmesiden, hvor der
står informationer om klinikkens adresse og telefonnummer, fordi elementerne står tæt på
hinanden.
Loven om lighed:
Loven om lighed siger, at brugeren ofte ordner figurer på en flade efter, hvor meget de ligner
hinanden. For at give et eksempel, kan man se på ikonerne her, at loven kun virker, hvis ikonerne
2
NOTER til Brugergrænsefladedesign - set i et webperspektiv, udleveret af Flemming Sørensen
12
står ved siden af hinanden. Stod de blandet er det ikke sikkert, at brugeren kunne finde
sammenhængen mellem knapperne.
Ydermere er der en regel kaldet ”loven om den gode linie” som siger, at alt skal så vidt muligt,
flugte med eller være visuelt knyttet til noget andet på billedet. Herunder kan i se at jeg har brugt
loven om den gode linje, dvs. grænsen mellem den blå farve og den hvide farve, der drejer af,
dette virker sammenhængende.
13
4. Design af database
Jeg har valgt at lave en relations databasesystem. Fordelene ved et relations database er at det er
nemt at
3
:
• Gemme data
• Finde data
• Sortere data
• Kombinere data (på forskellige måder)
• Ændre opbygningen af registre
Alle dataene er samlet i et registre og det gør det nemt og man undgår forskellige problemer
såsom redundans dvs. man skal undgå at data lagres flere steder, og inkonsistens dvs. når der
opstår data, der skulle være ens, ikke er det. For eksempel kan der ske fejl, når en oplysning
(f.eks. en kundens adresse) skal rettes og der ikke bliver rettet alle steder, hvor kundeadressen
optræder.
Det er derfor meget vigtigt, at man laver sin database korrekt så man undgår disse fejl, fordi
udvikling og vedligeholdelse af programmet bliver mere omfattende og dermed også
tidskrævende.
Min opgave er at komme med forslag til, hvordan en elektronisk dyrejournal kan komme til at se
ud. Brønshøj dyreklinik bruger på nuværende tidspunkt kun dyrejournaler i papirform. Alle
ansatte skal have adgang til de elektroniske dyrejournaler, ved hjælp af en fælles password og
brugernavn.
Målet med databasen er, at virksomheden sparer en masse tid. I stedet for at notere oplysninger
ned på papir, kan de ansatte gøre det meget hurtigere over computeren, og når de ansatte skal
finde de gemte oplysninger igen på et senere tidspunkt, kan de gøre det meget hurtigere.
Dyrejournalerne skal indeholder vigtige oplysninger om patienternes tidligere undersøgelser og
behandlinger mm., samt oplysninger om ejeren og hvilken læge dyret er blevet undersøgt af.
3
IT- informationsteknologi, niveau A, side 129
14
4.1 E/R diagram
I min database har jeg valgt kun at lave et udsnit af en kommende dyrejournal, da min database
kommer til at fylde meget og jeg har derfor valgt ikke at koncentrere mig om alle tabellerne, men
i stedet for valgt at ligge vægt på ejer, patient og læge tabellerne.
Nedenfor kan i se hvordan min fulde database skal se ud:
4.1.1 En-til-mange relation (1-N)
En ejer kan have mere end et dyr og et kæledyr kan kun have en ejer.
Ejer-tabellen indeholder en primærnøgle jeg har valgt at kalde ejernr. Dette er en oplagt nøgle,
da alle ejere har forskellige numre. Patient-tabellen indeholder en primærnøgle kaldet patientnr.
For at tabellerne kan hænge sammen, har jeg lavet en relation mellem dem. Derfor optræder den
relaterede tabel, dvs. ejernr. som en fremmednøgle i patient-tabellen, dvs. den fremmednøgle
skaber forbindelse mellem de to tabeller. (Det er nøglen fra 1-siden der optræder i tabellen på
Mange-siden).
15
4.1.2 Mange-til-mange relation (M-N)
Et dyr kan behandles af flere læger og en læge kan behandle flere dyr. Da en relationsdatabase
ikke kan håndtere en mange-til-mange relation, er jeg derfor nød til at oprette en ny tabel mellem
læge og patient, som jeg har kaldt Læge/Patient-tabel. Relationstabellen indeholder kun nøglerne
fra de to andre tabeller, dvs. Lægenr og patientnr. Da begge felter er nøgle felter kan de ikke
splittes yderligere op.
4.2 Normalisering
Nu hvor de nødvendige data er konstateret, skal det sikres at data er konsistente. Til dete formål
anvendes normalisering. Man kan normalisere op til 5. Normalform, men det er mest anvendt
kun at normalisere til og med 3. normalform.
4
Årsagen til at man anvender normalisering er for
at undgå redundans. Redundans er data som går igen flere gange i databasen.
4.2.1 Første normalform
For at det er muligt at bringe tabellen i 1. normalform skal tabellen have en primærnøgle. Og
man sikre sig, at der ikke er linjer i tabellen, som indeholder samme primærnøgle værdi, og felter
der indeholder gentagne data på disse linjer.
5
Ud fra tabellerne i databasen ses det, at der i min
tabel ikke er nogle linjer, som indeholder samme gentagne data.
4
IT- informationsteknologi, niv. A, side 151
5
IT- informationsteknologi, niv. A, side 151
16
4.2.2 Anden normalform
Forudsætningen for at jeg kan arbejde med 2. normalform er, at tabellen opfylder 1. normalform.
Betingelsen for at opfylde 2. normalform er, hvis der er felter i en af tabellerne med en
sammensat nøgle der er direkte afhængig af en del af primærnøglen, skal disse felter flyttes over
i en anden tabel sammen med en kopi af delprimærnøglen, dvs. Alle redundante data fjernes fra
tabellerne.
6
I ejer-, patient- og lægetabellen er kun ét nøglefelt, så tabellerne opfylder 2. normalform.
4.2.3 Tredje normalform
For at jeg kan normalisere en tabel i 3. normalform, er betingelsen, at tabellen opfylder 1.- og 2.
normalform. Tredje normalform lyder, at hvis der er felter i tabellen, som direkte er afhængige af
felt, som ikke indgår i primærnøglen, skal disse felter splittes ud i en anden tabel sammen med
en kopi af feltet.
7
4.3 Relationsskema
Her kan i se det endelige resultat af relationerne
mellem patient, ejer og læge. Patient-tabellen
indeholder en primærnøgle kaldet patientnr. For
at tabellerne kan hænge sammen, har jeg lavet
en relation mellem patient og ejer. Derfor
optræder ejernr, som en fremmednøgle i patient-
tabellen.
Da en relationsdatabase ikke kan håndtere en mange-til-mange relation, kan i se at jeg har
oprettet en ny tabel mellem læge og patient, nemlig Læge/Patient-tabellen. Relationstabellen
indeholder kun nøglerne lægenr og patientnr.
6
IT- informationsteknologi, niv. A, side 153
7
IT- informationsteknologi, niv. A, side 159
17
5. Test
Test af hjemmeside: formålet med en brugertest er at teste funktionaliteten på webstedet, for
selvfølgelig skal systemet virke rent teknisk. Målet for hjemmesidens brugervenlighed er, at
kunne sikre målgruppe kan finde ud af systemet, derfor er det nødvendigt med en brugertest.
Definitionen af brugervenlighed er: let at lære, effektivt, let at huske, pålideligt og
tilfredsstillende.
8
5.1. Tænke-højt metoden
I gennem hele udviklingsforløbet af hjemmesiden har jeg løbende, indraget forskellige brugere
til at teste systemet, for at få konstruktiv kritik, eller andre ideer og tips.
Af kvalitative metoder, har jeg valgt at benytte mig af en tænke-højt-test der foregår ved, at
brugeren løser en række opgaver i brugen af systemet, i mens vedkommende tænker højt, dvs.
siger hvad, der nu falder ham/hende ind.
Det første man skal gøre, når man starter tænke højt metoden, er at fastlægge brugerens faglige
og tekniske kompentance, før den endelige evaluering til sidst bliver ordentlig. Under
afprøvningen er det meningen, at brugeren fortæller, hvad han tænker på, hvad han er i tvivl om,
hvad han tror systemet gør osv. Formålet med denne test er at finde eventuelle katastrofer, og
fastslå om systemet gør de ting, som brugeren forventer det gør. Men når man skal lave disse
tester, er det en meget god idé, at få brugeren til at teste disse prototyper i nogle omgivelser, som
de er vant til, det kunne for eksempel være på deres arbejdsplads eller hjemme hos dem selv.
Fordelen ved denne metode er at man kan gøre brug af testen i starten og i slutningen af
udviklingsforløbet af hjemmesiden, dvs. man kan gøre brug af testen løbende, allerede når de
første (papir-) skitser er klar.
5.2 Systemtest
Det er afgørende vigtigt, at hjemmsiden og databasen er grundigt testede og evalueres, før de
frigives til brug. På den måde kan kan opnå det optimale resultat. Systemtest er en derfor en
teknisk test af om edb-systemet fungere, som planlagt.
8
IT- informationsteknologi, niv. A, side 11
18
5.3 Test af hjemmeside
Helt grundlæggende blev knapper og andre links afprøvet, for at sikre hjemmesidens teknisk del.
Da der umiddelbart ikke blev fundet nogen fejl i hjemmesiden og funktionaliteten i hjemmesiden
var i orden, fik 3 testpersoner til opgave afprøve den. For at opnå et alsidigt resultat fik en
erfaren bruger og to uerfaren bruger til opgave at teste hjemmesiden og give en objektiv mening.
I denne fase af testen blev der ikke fundet nogen fejl i hjemmesiden.
5.4 Test af database
Ligesom der i overstående afsnit blev gennemført en test af hjemmsiden skal der også indgå en
test af databasen i systemtasten. Databasens tekninske del skal naturligvis være i orden, derfor
blev der gennemført en afprøvning af indata og uddata.
Efter denne afprøvning, var der staidg ikke fundet nogen fejl i hverken hjemmesiden eller
databasen.
5.5 Afsluttende brugervenlighedstest
Lige fra start af var det særdeles vigtigt at hjemmesiden skulle fremstå som brugervenlig for den
uerfarende såvel som den erfarne bruger. Som en naturlig del af processen, er der fundet småfejl
i løbet af hele udarbejdelsen af hjemmesiden og databasen. Det vil sige at mange småfejl allerede
er opdaget i denne afsluttende fase. De 3 testpersoner fra testen af hjemmesiden, fik derfor til
opgave at vurdere brugervenligheden i denne fase. Alle 3 testpersoner, var enige om at
brugergrænsefladen var meget lige til og let forståelig for folk i alle aldre og med alle pc-
færdigheder. Jeg stillede testpersonerne nogle forskellige opgaver de skulle løse og de synes alle
at det var lige til at gå til. De synes alle, at websiten giver den nødvendige vejledning og hjælp.
Hjemmesiden er forståelig, sproget er til at forstå, og generelt synes de hjemmesiden er
overskuelig. Gode navigationsknapper der er tydelige, funktionerne er meget brugevenlige.
Svartiderne var acceptable, rimelige hurtige.
19
Konklusion
Mit overordnede mål var at skabe et brugervenligt websted, som alle kan benytte. Når man
udvikler en hjemmeside er det yderst vigtig at huske på virksomhedens målgruppe. Det er vigtigt
at udvikle den pågældende hjemmeside på baggrund af virksomhedens målgruppe. Dernæst
kommer brugervenligheden overfor klienten. Det er vigtigt, at hjemmesiden er flot og
imødekommende og signalere seriøsitet, fordi det signalerer dyreklinikkens image og hvad de
står for. Dette synes jeg selv, at jeg har formået at gøre. Jeg har lavet en hjemmeside jeg synes er
meget enkel og samtidig overskuelig. Jeg har prøvet at gøre min hjemmeside så troværdig som
muligt. Hjemmesiden virker fangende, og frisk. Desuden har jeg brugt massere af gestaltlove,
som f.eks. nærhedsloven, som holder hjemmesiden sammen og gør at hjemmesiden ikke virker
løs.
Der blev ikke fundet nogle fejl under testningen af min hjemmeside og de opgaver der blev
stillet til de 3 testpersoner fandt systemet optimalt og nem at gå til.
Med hensyn til databasen har det fra start af, været mit helt klare mål, at skabe overskuelige og
gode tabeller over for de ansatte i Brønshøj dyreklinik.
For at forstå sammenhængen mellem databasen indbyrdes sammmenhæng har jeg lavet et E/R
diagram. Derefter blev de tre normalformer gennemgået for at sikre mine tabeller i databasen.
Her blev der ikke fundet nogle problemer, da mine tabeller stemte overens med normaliseringen.
