Studiekompasset.dkKlasse: HTX 2. år · Fag: Teknologi B
Jalla pizza & Cocktail
Skole og ungdom
[SKRIV FIRMAETS NAVN]
[navn fjernet] & [navn fjernet]
Teknologi B KoldCollege HTX
Denne rapport omhandler forskellige ting indenfor områderne sund og
usund kost. Vi har valgt at beskæftige os med at lave en sund madret med
cocktail, hvor vi efterfølgende ud fra vores beregninger og undersøgelse
vil prøve at videreudvikle vores produkt således, at de unge hellere
fortrækker vores produkt end den anden usunde mad. Derefter har vi
lavet miljøvurdering af produktet samt en teknologianalyse.
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
2
Indhold
Abstract ............................................................................................................................................................. 4
Forord ................................................................................................................................................................ 4
Indledning .......................................................................................................................................................... 4
Projektbeskrivelse ............................................................................................................................................. 4
Projektoplæg ...................................................................................................................................................... 4
Brainstorm ......................................................................................................................................................... 5
Mindmap ........................................................................................................................................................... 7
Problemanalyse.................................................................................................................................................. 8
Problemtræ - Projekt afgrænsning ................................................................................................................... 10
Problemformulering ........................................................................................................................................ 11
Idé til produkt .................................................................................................................................................. 11
Materiale liste .................................................................................................................................................. 12
Indkøbsliste til d.
Indkøbsliste til d.
Tidsplan ........................................................................................................................................................... 14
Teori ................................................................................................................................................................. 16
Mad og motion ............................................................................................................................................ 17
De 8 kostråd ..................................................................................................................................................... 18
Spis frugt og grønt – 6 om dagen: ............................................................................................................... 18
Spis fisk/fiske pålæg: ................................................................................................................................... 18
Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag: ............................................................................... 18
Spar på sukker: ............................................................................................................................................ 18
Spar på fedtet: .............................................................................................................................................. 19
Spis varieret og bevar normalvægten: ......................................................................................................... 19
Sluk tørsten i vand: ...................................................................................................................................... 19
Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen: ....................................................................................... 19
Produktkrav til færdigret ................................................................................................................................. 20
Hårde krav: .................................................................................................................................................. 21
Bløde krav: ................................................................................................................................................... 21
Målegruppeanalyse ......................................................................................................................................... 21
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
3
Spørgeskemaundersøgelse: ............................................................................................................................. 22
Teori ............................................................................................................................................................ 22
Konklusion .................................................................................................................................................. 22
Spørgeskemaundersøgelse: ......................................................................................................................... 22
Produkt ........................................................................................................................................................ 22
Energiberegning af produkt ............................................................................................................................. 25
Materialer .................................................................................................................................................... 25
Resultater .................................................................................................................................................... 25
Arabisk Cocktail ............................................................................................................................................... 25
Materialer .................................................................................................................................................... 25
Resultater .................................................................................................................................................... 25
Diskussion .................................................................................................................................................... 26
Billeder af produkt/produkter ..................................................................................................................... 28
Madret ......................................................................................................................................................... 28
Cocktail ....................................................................................................................................................... 33
Flowdiagram .................................................................................................................................................... 34
Flowdiagram (Jalla pizza) ........................................................................................................................... 34
Flowdiagram (cocktail) ............................................................................................................................... 35
Teknologi analyse ............................................................................................................................................ 36
Viden ............................................................................................................................................................ 36
Teknik .......................................................................................................................................................... 36
Organisation ................................................................................................................................................ 36
Mekka skema (Jalla Pizza) ............................................................................................................................ 37
Mekka skema (cocktail) ............................................................................................................................... 38
Miljøvurdering ................................................................................................................................................. 39
Samfundsmæssige konsekvenser af vores produkt ........................................................................................ 39
Pris beregning på produkt ............................................................................................................................... 40
Perspektivering ................................................................................................................................................ 41
Konklusion ....................................................................................................................................................... 42
Evaluering ........................................................................................................................................................ 43
Kildeangivelse .................................................................................................................................................. 43
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
4
Abstract
This technology report about the product that we have developed a dish and cocktail. As we have
tried and develop on, using a spider- diagram investigation. So we have made various studies and
reviews of the product, a technology assessment and technology assessment. Our project consists of
a dish with something cocktail. Then we have made some demands on the product, our end we are
looking at on our final product meets our requirements.
Forord
I denne teknologi rapport vil jeg gerne have lov, til at takke vores teknologi lærer Lars Johansen, for
hans gode præsentationer af emnet og hans uudtømmelige viden, omkring det at lave en
problemanalyse. Han skal også have tak for gode råd og vejledning. Til sidst og ikke mindst vil jeg
gerne takke Maj Britt Buch Güllich. Hun hjalp mig rigtig meget med at komme med brainstorm og
mindmap.
Rigtig god fornøjelse.
Indledning
I vores projekt eksamen skulle man tage et udgangspunkt fra projektoplægget, som vi fik udleveret
om det ungdommelige liv. Mange unge spiser usund. De drikke og spiser meget usundt. Mange
dropper den sunde madpakke frem for fastfood. Hvordan kan man ændre på det? her i rapporten
her, har vi prøvet at finde en løsning på det problem. Vi vil fremstille en færdigret med drikkelse,
som skal løse problemet med dårlig kost i hverdagen og skolen.
Projektbeskrivelse
Projektoplæg
Vi har fået et oplæg hvor det overordnede emne er ”Ungdom”. Der er i alt fire oplæg.
1. Bolig og ungdom
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
5
2. Skole og ungdom
3. Job og ungdom
4. fritid og ungdom
Brainstorm
Der var to emner, som med det samme fangede vores interesse. De første to emner fangede os ikke
rigtig, og interesserede os heller ikke. Vi valgte derfor at lave brainstorming over de to andre emner,
hvis overskrift er:
Skole og ungdom
Fritid og ungdom
Vores brainstorming som kan ses her. Brainstorming viser hvad vi tænkte på, og hvilken retning vi
gik i.
Skole og ungdom
Fritid og ungdom
- Behovet for at sove (tab af tid til lektier)
- Koncentrationsbesvær/tab af overblik
- Man kan ikke se fra bagerste række
- Klam kantinemad
- Tunge skoletasker
- Balance mellem skole og fritid/job
- Dårlig planlægning af skoleskema
- Dårlige stole/ondt i ryggen
- Dårlig kost
- Dårlige møbler, belastning af kroppen
- Dårligt indeklima
- Uinspirerende studiemiljø
- Mangel på naturlig belysning
- Meget papirmateriale: mangel på orden i
noter + papirer
- Transportmuligheder
- Mangel på fritid/tid til at lave andet end
lektier, arbejde mv.
- Det er dyrt at være ung – vi har ingen
penge, alt er dyrt
- For meget ansvar
- Skader/vabler
- At man skal barbere sig hver dag
- Unge har for stort alkoholforbrug
- Overfald og røveri
- For lidt tid til sine dyr
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
6
- Kedsommelige lærere/timer
- For lidt motion
- Vanskelige forhold for rengøring
Vi blev enige med os selv om, at vi ville arbejde videre med usund kost. Grunden til det er, at der
ved usund kost, er mange flere interessante underemner at arbejde videre med, og der var mange
gode ideer i projektoplægget. Vi synes ikke at der var, så meget kød på de andre emner. Da vi havde
besluttet os for hvilket emne det skulle være, begyndte vi med at lave en mindmap over naturens
energi, hvor vi gik ind og fandt nogle underrammer, som vi måske kunne arbejde videre med.
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
7
Mindmap
Skole &
ungdom
Mad
Fritid
Energi/kalorier
/kulhydrater
Sygdomme
Viden (voksne
& børn)
Fedme
overvægt
Sund mad
Usund mad
Fastfood/fedt
fattigt
Drikkelse
Offentlig
transport
Cykeltræning
Motivation
Transports
problemer
Svagt immunforsvar
Sukkersyg/Astma/Allergi
Blodtryk
Energi behov
Vegetar
Ernæring
Vaner
hjemmefra/
udefra
Sund
madret
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
8
Problemanalyse
Inden for emnet skole og ungdom er der mange problemer, f.eks. dårlig indeklima, hvor
indeklimaproblemer forstærkes ofte af samspil mellem forskellige faktorer. Blandt andet viser nyere
undersøgelser, at mange brugere af bygninger lider af gener eller sygdomme, der skyldes dårligt
indeklima. Dårligt indeklima påfører hvert år det danske samfund meget betydelige tab.
1
Det kan
skyldes manglende udluftning, husstøvmider der findes i støv. Men de mest almindelige årsager til
et dårligt indeklima er høje eller svingende temperaturer og træk, dårlig luftkvalitet på grund af fx
støv og afgasning, fugt og mikroorganismer samt dårlige lys- og lydforhold.
2
Dårligt indeklima i
folkeskolerne går ud over børnenes indlæring. Hvis indeklimaet blev forbedret, kunne børnene lære
næsten 20 procent mere. Dette afslører DR1’s undersøgende program Testen i aften. Programmet
tester i samarbejde med forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvordan dårlig luft i
klasselokalerne på de danske folkeskoler går ud over børnenes præstationsevne.
3
Et andet problem er at unge dyrker for lidt motion. Dette problem er godt beskrevet i Fyns
Stiftstidendes artikel ”Børn, fedme og leg”
4
, hvor der bliver skrevet at mange unge, har problemer
med vægten, og at de ikke bevæger sig nok i forhold til andre generationer. Unge vil hellere spille
Computer eller feste med vennerne, end at lege med deres venner eller dyrke motion. Ekstra Bladets
sundhedsundersøgelse, som Odense Kommune har foretaget blandt cirka 2000 unge på byens
ungdomsuddannelser, undersøgelsen viser, at cirka hver femte af de unge i Odense er overvægtig,
hver anden dyrker for lidt motion, der fortælles blandt at årsagen, er druk i weekenden, fastfood til
hverdag og alt for lidt motion uden for skoletiden. Sådan ser livet som teenager og elever i
gymnasiet.
5
Det virkning for lidt motion har for samfundet er simpelt hen, at man får flere og flere
overvægtig.
Vi har valget at se nærmere på dårlig kost, Da det er vigtigt at man får det rigtige kosttilskud man
bør have om dagen. Men også fordi skolen har værksteder og redskaber, som vi kan brug til at
fremstille et produkt, der måske vil kun løse problemet.
1
http://www.sbi.dk/indeklima/generelt/anvisning-indeklimahandbogen/det-krever-tverfaglige-losninger-at-
forebygge-darligt-indeklima/
2
http://www.at.dk/REGLER/At-vejledninger-mv/Arbejdsstedets-indretning/At-vejledninger-om-arbejdsstedets-
indret/A1-Faste-arbejdssteder/WIT-A12-Indeklima.aspx?sc_lang=da
3
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/05/13/100110.htm
4
http://www.mip.sdu.dk.dk/press/gr/Fyens.190306.pdf
5
http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1142541.ece
6
http://jp.dk/indland/article1844957.ece
7
http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=3935/sprog=1/grp=9/menu=13/
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
9
Det er et problem at unge får dårlig kost. Dette kan betyde at man hurtigt bliver træt, og derved yder
mindre i sin skole eller sport. En undersøgelse fra Fødevarestyrelsen og Danmarks Tekniske
Universitet (DTU), viser at 68 pct. af drengene og 62 pct. af pigerne, der spiser skolens mad, får
hverken grønt eller energi nok ud af måltidet
6
. Det går ikke kun over unge, men det går også ud
over deres indlæring, da unge ikke får noget godt kost med en masse energi. Det kan skyldes unge
forskrækker fastfood og den usunde mad, frem for det sunde man ved ikke kan det er smagen, eller
om unge bare spiser den usunde fordi deres kammerater gør det. Det kan også skyldes unges
forældre hvis de laver usunde mad til deres børn, vil det blive deres kostvane lige så snart de
vænner sig til det. Men mest almindelig årsag er at dem som server maden i skolerne, eller
kantinerne i de forskellige gymnasier ikke følger ikke kosttilskuddet. Men man vil jo heller ikke
følge kosttilskuddet, hvis man ikke får solgt maden, eller hvis de unge ikke gider spise det. Hvis
man ikke får løst problemet vil man få flere og flere overvægtige og usunde børn og unge. Mange
undersøgelser viser at dårlig kost giver aggressive børn. Barndommen forårsager, at de kære små
som teenagere transformeres til de rene bøller. Børn som får en ringe kost, er således mere
tilbøjelige til at blive aggressive og antisociale.
7
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
10
Problemtræ - Projekt afgrænsning
Virkninger
Problem
Årsager
Afgrænsning: Vi har markeret vores afgræsning med en grøn, og ud fra disse årsager og virkninger
vil vi fremstille et produkt. Den grønne markering symboliser min indkredsning = Afgræsning.
Dårlig kost
Lærerne er ligeglade
For lidt viden om
sund kost.
Forældre lave usund
mad til deres børn
Usund mad (på grund af
dårlige vaner).
For lidt motion.
For lidt søvn.
Dårlige børnehaver
Sund mad er blevet for dyr.
Overvægt/undervægt (evt.
med mobning til følge).
Stress.
Alvorlige sygdomme.
Dovenskab (energitab).
Dårlig
koncentration.
Vanskeligere ved indlæring.
Død
Arv og miljø
Unge
Børn
Forældrenes påvirkning.
Forkert energi.
Børn
Nedsat selvværd.
For ringe motions
muligheder + dyr pris.
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
11
Problemformulering
Ud fra vores problem analyse og vores nøgleproblem, har vi stillet os selv nogle spørgsmål, vi vil
forsøge at svare på igennem rapporten:
Hvordan kan skolemaden gøres sundere?
Hvad får de unge til at spise den usunde mad?
Hvorfor får de unge dårlig kost i skolen og gymnasiet?
Hvilke konsekvenser har dårlig kost for de unge?
Vi vil gerne undersøge, hvad der får de unge til at spise usunde mad?
Er det madens udseende?
Er det madens smag?
Er det madens lugt? Eller er unge bare van til at spise usunde mad?
Hvordan kan man producere produktet mest miljøvenligt?
Hvilke krav skal der være til vores produkt?
Hvordan man kan vurdere om produktet lever op til vores krav?
Idé til produkt
Vi har nogle ideer, omkring løsningen af problemet med dårlig kost. Det skal både være en nem og
smart måde, som samtidig unge vil benytte. Baseret på dette har jeg fået følgende ideer:
1. Lave en madpakke så man kan holde maden dejlig varmet i pakken. Det skal være en madpakke
som kan holde på varmen i lang tid, så maden ikke hurtigt bliver kold. Det kan jo godt være at de
unge kun vil spise noget som er varme.
2. Man kan for eksempel også lave reklame, film, video, banner eller en hjemmeside. Der har til få
mål at forhindre sort dårlig kost i skolerne.
3. Vi har tænkt os at lave en sund ret, som de unge fortrækker at spise i stede for den usunde mad, de
får i skolerne og kantinerne i de forskellige gymnasier. Produktet eller retten vil både indeholde
proteiner, kulhydrater, fedt og kalk, smat en masse vitaminer og mineraler, som man ifølge
kosttilskuddet skal indtage. Retten vil både være fast og flyende. Men vi vil lægge mest vægt på,
selv at fremstille en ret som de unge kan spise i skolerne, men som også kan fås i kantinen i de
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
12
forskellige gymnasier. Derudover vil vi prøve at fremstille noget sund, som man kan drikke imens
man spiser retten altså sammen med retten. Hvis vi kan produktudvikle så, vil vi altid prøve at
produktudvikle så meget som muligt.
Retten skal give de unge den rette mængde af energi og væske, så man kan klare undervisning uden
at føle sig træt og hurtigt mister koncentrationen.
Vi vil undersøge forskellige varer for, hvor meget proteiner, kulhydrater, fedt de indeholder. Ud fra
teori altså kosttilskuddet vil vi lave et sund ret som indeholder den rette mængde af ernæring for de
unge. Vi vil udover vores teoretiske undersøgelser, også prøve vha. målinger på de unge, finde ud af
hvor meget energi der bliver brugt når man er i skole. Ud fra disse målinger vil vi sørger for, at man
får den rette mængde energi tilbage, igennem ernæring. Vi vil i vores produkt selv fremstille et sund
ret, med noget sundt drikkelse. Hvor vi mest lægger vægt på retten. Derfor vil vi også videreudvikle
det vha. smagsprøver og andre bedømmelsesmetoder.
Materiale liste
Da vi endnu ikke ved hvad retten skal indeholde af produkter, er det meget svært at fastlægge et
materiale liste. Produkter bliver fastslået vha. forsøg, målinger og bedømmelser. Derfor har vi her
lavet et forslag over hvad vi vil få brug for:
Proteinholdige produkter
Kulhydratholdige produkter
Fedtholdige produkter
Væske (med evt. vitaminer og kalk)
Frugt
Vitaminer
Mineraler
Efter egne erfaringer, ved vi at de på skoler eller kantiner typisk er fastlagt et beløb på omring 30-
50 kroner til mad, dette beløb vil vi forsøge at holde os indenfor, da vi gerne vil have et så
prisvenligt produkt som overhovedet muligt.
Indkøbsliste til d. 5-5-2010
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
13
- Letmælk 3 liter ca. 15 kr.
- Bananer 20 stk. ca. 20 kr.
- Jordbær frosset 500g ca. 20 kr.
- Honning 450g ca. 30 kr.
I alt ca. 85 kr.
Indkøbsliste til d. 5-5-2010
- Hvedemel 1500 g ca. 25 kr.
- Gær 75 g ca. 2 kr.
- Olivenolie (5 spsk.) ca. 20 kr.
- Sukker 1 spsk. Ca. 6 kr.
- Salt og peber 1 spsk. Ca. 5 kr.
- Royal Greeland røget laks 400g ca. 50 kr.
- Tomat pure 210 ca. 10 kr.
- Hakkede tomater 400g ca. 22 kr.
- Majs i dåser 340 g ca. 8 kr.
- Rejser 900 g ca. 50 kr.
I alt ca. 198 kr.
Alt i alt Ca. 283 kr.
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
14
Tidsplan
Uge
dato
Antal
timer
Aktiviteter
Hvem gør hvad
Hvor langt nåede vi
14
6.4
2
Projektoplæg udleveres af LAJ
Læses og brainstorm udføres
Hele skolen finder brainstorm
Færdig med brainstorm
og grupper
15
13.4
4
- Lave projektbeskrivelse
Tarek og Mustafa
Næsten færdig med
projektbeskrivelse
mangler: Materialeliste
samt prisoverslag for
produkt og Tidsplan
17
26.4
4
- Lave projektbeskrivelse
Tarek og Mustafa
Færdig
17
27.4
6
- Rettede
projektbeskrivelse
Projektbeskrivelse afleveres
Tarek og Mustafa
Projektbeskrivelse er
færdig rettet og blevet
afleveret
18
3.5
4
- Finde teori om kost,
ernæring og
energiforbrug
Mustafa: kost og ernæring
Tarek: energiforbrug
Vi blev ikke helt
færdige med teorien.
19
10.5
6
- Lave praktiske
undersøgelser og
beregne målinger af
kalorie forbrændingen
Mustafa og Tarek
Vi lavede
undersøgelse/målinger
og vi lavede jalla pizza.
19
11.5
2
- Finde teori om kost
Mustafa og Tarek
Skrive vider på teori.
19
12.5
4
- Ud fra undersøgelser
bestemme hvad retten
skal indeholde
Mustafa og Tarek
Her lavede vi
teori/beregninger +
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
15
cocktailen.
20
17.5
6
- Lave produkt Evt. flere
undersøgelser.
Værkstedstimer i
køkkenet. Finde
køkkenudstyr
Mustafa og Tarek
Vi blev færdige med
køkkenet og
hovedberegningerne.
20
18.5
6
- Lave produkt Evt. flere
undersøgelser.
Værkstedstimer i
køkkenet. Finde
køkkenudstyr
Mustafa og Tarek
Spørgeskema
undersøgelse og
vurderinger samt
beregningerne.
20
19.5
6
- Færdiggøre rapport
Mustafa og Tarek
Færdiggjorde
rapporten dvs.
retterapporten, forside,
indholdsfortegnelse,
konklusion,
kildeangivelse og
evaluering.
20
20.5
4
- Kl.11.40 aflevering af
3 rapporter og
produkt + elektronisk
udgave af rapporten
Rapporten afleveres
I alt 54 lektioner
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
16
Teori
Protein: Protein kommer fra nødder, mandler, frø, bælgfrugter, kød, fjerkræ, fisk, æg og
mejeriprodukter. Protein er meget vigtigt, da dine muskler, din hud, dine knogler, negle, celler, væv
hormoner, antistoffer og enzymer er opbygget af protein. Protein er opbygget af aminosyrer. Der
findes 20 almindelige aminosyrer og mennesker skal have otte tilført igennem kosten. Protein
adskiller sig fra kulhydrat ved at det ikke oplagres, aminosyrerne vil i stedet blive forbrændt.
Protein indeholder 17 kJ pr. gram protein
2
.
Kulhydrat: Kulhydrat er sukkerstoffer, der består af kemiske forbindelser, som indeholder store
mængder kulstof plus ilt og brint. Kulhydrater har stor betydning for kosten. De er påkrævede for,
at kroppens stofskifte kan fungere ideelt og bruge kostens indhold af fedtstoffer og proteiner.
Kulhydrater findes i forskellige slags og inddeles ofte efter deres størrelse i monosakkarider,
disakkarider og polysakkarider. Det er sukkerarter, som indeholder et eller flere sukkermolekyler.
Kulhydrater der er Di-sakkarider og poly-sakkarider skal spaltes til mono-sakkarider, før de optages
gennem tarmen. Jo mere simpelt et kulhydrat er bygget op jo hurtigere bliver det nedbrudt og
optaget i kroppen
Kulhydrat indeholder 17 kJ. Pr. gram
2
.
Fedt: Fedt består primært af triglycerider, der er opbygget af glycerol og tre fedtsyrer: Mættede
fedtsyrer, Enkeltumættede (monoumættede) fedtsyrer og Flerumættede (polyumættede) fedtsyrer.
Fedtsyrerne har forskellig indvirkning på blodets indhold af kolesterol. Det fedt der ikke bliver
optaget kommer i stedet i fedtdepoterne, som så kan bruges senere. Fedt er vigtigt at få igennem sin
kost, da fedt er med til at beskytte nervebanerne og isolere kroppen. Men for meget fedt øger
risikoen for hjerte-kar-sygdomme og blodpropper, derfor anbefales det at en kost højest indeholder
30 % fedt, men for at sikre et forsvarligt højt indhold af livsnødvendige fedtsyrer og af
fedtopløselige vitaminer, bør fedtindholdet i kosten dog ikke være mindre end 20- 25 % af energien.
Fedt indeholder 38 kJ. Pr. gram
3
.
2
http://www.svinegodt.dk/smcms/Svinegodt/Ernaering/Krop_og_ernaering/Protein/Index.htm?ID=2155
2
http://www.svinegodt.dk/smcms/Svinegodt/Ernaering/Krop_og_ernaering/Kulhydrater/Index.htm?ID=2156
3
http://www.svinegodt.dk/smcms/Svinegodt/Ernaering/Krop_og_ernaering/Fedt/Index.htm?ID=2154
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
17
Mad og motion
Mad og motion er en stor del af vores hverdag. Nogen tænker mere på hvad de spiser og hvordan deres krop
er end andre. Hvis man tænker på vores hverdag, så er der faktisk en masse fokus på mad og motion hele
tiden og næsten overalt f.eks. Reklamer, hjemmesider, sundhedsstyrelsen osv. Grunden til at der er mange
overvægtige er måske af de sunde reklamer som påvirker dem. Mange teenagere som flytter hjemmefra når
de er 18 kan ikke lave mad, derfor er der mange som køber fastfood og andet usundt. I nogle tilfælde kan
overvægtet være arveligt som hvis ens far er overvægtig, kan sønnen blive født overvægtig. Motion er noget
af det vigtigste i ens hverdag. Motion er overvægtens dræber.
Mange medier fokuserer på den usunde kost i hverdage. Både i skole, gymnasier og på jobs.
I Danmark betegnes som hver femte danske som overvægtig. At være overvægtig øger risikoen for
sygdomme som kan være farlig for ens krop. Disse sygdomme kan være livstruende for eksempel som hjerte
karsygdom. Det er forskelligt fra person til person efter hvordan enhver personens energi balance er. Energi
balancen afgør, om vi tager på i vægt. Hvis vi indtager energi end vi forbruger det, vil den energi overskydes
til fedtlag i kroppen.
Mange virksomheder og fabrikker tænker meget over hvad kundernes ønske er. Hvis et virksomhed fjerner
alt det fedt i deres produkter, vil de risikere miste kunder, derfor har mange virksomheder lavet slanke mad
som er fedtfattige i antal procent del. Derfor har mange virksomheder blevet en så stor forretning for
producenterne at fremstille fedtfattige, færdigpakkede madvarer, at det ofte er svært at finde ægte, naturlige
råvarer i mange af butikkerne i dag. Disse madvarer vil få folk (unge) til at spise det i stedet for at spise
fastfood. Disse madvarer er kontrolleret kampagne som er specialiseret i at producere fedtfattigt mad i
samarbejde med regeringen.
Undervægten kan være farligere end overvægten. I disse år fokuserer man meget på danskernes fedme.
Mange mener og efter undersøgelse
3
er danskerne nogen af verdens mest fede folk. Overvægten kan
forårsage til livstruende sygdomme. Fede kan også give et dårligt liv da folk vil få svært ved at bevæge sig.
Det tynde vil finde sig mere bevægelige og frie en overvægtige. Udover den dårlige liv kan fedmen fører til
mobninger i skolerne og på arbejdspladserne. Undervægten som sagt før kan være farligere i nogle tilfælde.
Undervægten forekommer typisk hos de ældre og de gamle, og i sjældent tilfælde kan det være hos teenager
og børn. Hos unge er det mest spiseforstyrrelsen som påvirker kroppen (anoreksi, bulimi). Spiseforstyrrelsen
kan være livstruende og ses hyppigst hos unge kvinder.
3
http://www.ugebreveta4.dk/2009/200910/Baggrundoganalyse/Hver_femte_dansker_er_for_fed.aspx
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
18
De 8 kostråd
De 8 kostråd er et vigtigt huskeråd, og som vil medfører til et bedre og sundt hverdagsliv. Lever man efter de
8 kostråd, vil kroppen få tildækket behovet for vitaminer, mineraler og de vigtige næringsstoffer.
Spis frugt og grønt – 6 om dagen:
Fødevarebestyrelsen anbefaler at man spise frugt og grønt 6 gange om dagen. Det svarer til 600 gram
frugt/grønt om dagen. Det er bedst hvis man spiser af de forskellige slags. Grunden til at man skal gør det er
at frugte indeholder vitaminer, mineraler og andre stoffer i frugt og grønt, der har en forebyggende effekt.
Nogen vil tænker over at hvis man indtager for meget energi eller vitaminer, kan det påvirke kroppen.
Kostrådet hedder at spise frugt og GRØNT, da grønt indeholder ikke meget energi som anden frugt dvs. man
kan spise frugt og grønt uden til man kommer til at veje for meget.
Spis fisk/fiske pålæg:
Spis fisk to gange om ugen eller flere. Man skal spise fisk til varme måltider. Man skal variere mellem
forskellige fisk for eksempel laks, torsk sild og makrel. Fisk indeholder fiskeolier, D-vitamin, jod og selen.
Disse stoffer findes kun i fisk og ikke i andre mad. På en uge skal man have 200-300 gram fisk.
Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag:
Man skal spise brød eller fuldkorns produkter hver dag for eksempel rugbrød, havregryn og man skal spare
på hvid brød som toast osv. Man kan spise ris/kartofler/pasta til hverdagen hvor man kan skelne mellem
dem. Disse produkter indeholder mange kostfibre, C-vitamin og B-vitaminerne, thiamin og niacin.
Spar på sukker:
Man skal spare på sukker. Det er typisk sodavand, chokolade og slik der man skal spare på. Man anbefaler at
drikke sodavand KUN en gang om ugen
4
. Man skal sparer på at spise slik i hverdagen. Søde sager indeholder
mange kalorier og kun få vitaminer, mineraler og andre sunde stoffer. Søde sager kan forhindre lysten til at
spise sund mad. Man kan risikere at blive afhængig og overvigtig. Sukker indeholder kun kalorier og ingen
vitaminer eller mineraler. Derfor hedder søde sager for den tomme kalorie. Anbefalingen af
sukkerindtagelsen er 10 % (maximalt). Muligheden for at blive overvægtig vil være smallere hvis man sparer
på sukker.
4
http://www.altomkost.dk/Viden_om/De_8_kostraad/Spar_paa_sukker/forside.htm
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
19
Spar på fedtet:
Man kan spare på fedtet ved at spise eller drikke produkter som er mindre fedtfattige end andre produkter for
eksempel kan man drikke skummetmælk end at drikke sød - eller letmælk. Man kan købe kød med mindre
fedt. Undlad eller skrab smørret fra brødet, og man skal stege fedtet af. Enhver menneske har brug for fedt,
men man skal ikke have for meget fedt. Man kan bruge fedt fra planter i stedet for dyr. Fedt i maden bidrager
til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer.
Spis varieret og bevar normalvægten:
Man skal blande varieret mad dvs. spis fisk med andre kostråd produkter. Ris med fedtfattigt sauce, fisk og
grønsager. Man skal sørge for at spise frugt og grønt, fisk, brød, gryn, kartofler, ris og pasta, kød og æg,
mælk og ost. Sodavand, slik, kager, snacks og is er ikke omfattet af rådet om variation, da der ikke er nogen
ernæringsmæssige fordele ved at spise disse produkter. Ved at spise lidt af hver, kan man dække kroppens
behov for hverdagen.
Sluk tørsten i vand:
Man skal drikke vand flere gange om dagen. Kroppen har brug for 1-1½ liter mælk om dagen. Vand slukker
ens tørst og indeholder ingen kalorier. Det danske vand fra vandhanen er rent og det indeholder mineralerne
kalcium, jod og magnesium hvilket kroppen har brug for.
Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen:
Man skal bevæge sig hele tiden. Dyrk sport i fritiden. Man skal bevæge sig når det er pause tiderne på
skolen. En normal væg bevarer ens sundhed. Fysiske aktiviteter styrker hjerte, lunger, muskler, sener, led og
knogler og dermed ens fysiske form.
(fra: http://www.altomkost.dk/Viden_om/De_8_kostraad/forside.htm12.maj)
De 7 kostråd fra biologi bogen
1. Spis meget brød og gryn.
2. Spis frugt og mange grøntsager hver dag.
3. Spis kartofler, ris eller pasta hver dag.
4. Spis ofte fisk og fiskepålæg- vælg forskellige slags.
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
20
5. Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold.
6. Vælg kød og pålæg med lavtfedtindhold.
7. Brug kun lidt smør, margarine og olie og spar i øvrigt på sukker og fedt.
(http://www.altomkost.dk/Viden_om/Energi/forside.htm 12. maj)
Produktkrav til færdigret
Inden vi gik i gang med vores produkt, satte vi nogle krav både hårde og bløde, som vi mere eller mindre
skal opnå da vi fremstillede vores produkt. Disse krav skal være med til at sikre et seriøst arbejde og et
seriøst produkt. Hvis disse krav holdes så vil vores produkt være mere i toppen. Vi har i vores produkt valgt
at tænke mere på virkningen af produktet, i stedet for at tænke meget på konsistent, men vil har stadigvæk
tænkt os over konsistent i vores produkt, da det skal smage godt og være indbydende at spise, end den
usunde mad fra f.eks. MCdonlads som de fleste unge spiser i stede for det sunde kost.
Anbefalet energifordeling i kost
Kulhydrat 60 %
Fedt 30 %
Protein 10%
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
21
Hårde krav:
Den følge energitilskuddet (12 000 KJ)
Den skal være billig
Den skal være nærende
Bløde krav:
Færdigretten skal smag godt
Den skal være varierende
Den skal se indbydende ud.
Målegruppeanalyse
Vores målgruppe er unge folk mellem 15-23 år, som enden går i skole eller gymnasiet, som samtidig får
dårlig mad fra kantinen, eller hvor der bliver servet dårlig frokost. Grunden til at vi har valgt dette
målegruppe er, fordi det er mest de unge der får dårlig kost, og bliver overvægtig. Man skal kunne bruge
vores produkt i skolerne, gymnasiet og skole kantinerne uden, at være afhængig af den usunde kost som de
plejer og spise.
Vi vil med vores produkt få flere personer til at spise noget sund mad, hvor de får den passende mængde kalk
i knoglerne, og koncentrer i undervisning så det ikke går ude over deres indlæring. Vi tror at der er flere, som
vil have vores produkt, hvis de vil have problemer med for lidt kalk i knoglerne, eller koncentrationsbesvær i
undervisning. Det er der mange, som undværer i dag, men med vores produkt kan vi gøre det muligt.
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
22
Spørgeskemaundersøgelse:
Teori
For undersøgelse
Spørgelseskema
Analyse
Konklusion
Spørgeskemaundersøgelse:
Vi har valget at lave en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi først startede med, at formulere hvilke viden (data
og informationer), der skal indhentes via spørgeskemaundersøgelsen. Derefter udarbejdede vi vores
spørgeskema. Vi lavede mange ”lukkede” spørgsmål med foruddefinerede svarmuligheder, så det bliver
nemmere at fremstille statistik. Til sidst begrænsede vi antallet af spørgsmål.
Så valgte vi at spørge 40 tilfældige personer, fra alderen 15-23 år, både drenge og piger, og alle sammen gik
enden i skole eller gymnasiet. Dernæst fik vi beregnet, hvad de havde svaret i procent, og her kan man se det
første spørgsmål:
Forundersøgelse
Spørgeskema
Analyse
Produkt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
23
Ud fra vores spørgeskema, fandt vi ud af at vores færdigrets udseende ikke var tilfredsstillende, da de
adspurgte gennemsnittet kun gav 3,3 point, selvom de før smagsprøven gav 5,6 point til udsende, det
sammen med konsistensen som ikke var helt i toppen. Dette edderkoppediagram og disse tal kan vi selvfølge
bruge til noget, da der er noget at videreudvikle på, men mere om dette i afsnittet produktudvikling.
0
2
4
6
8
10
Udsende
smag
lugt
konsistent
1. På en skala fra 1-10, Hvad får dig til at spise den
usunde mad? (1 er mindst og 10 er mest)
Før smagsprøven
Efter Smagsprøven
2%
98%
3. Kunne du godt spise vores produkt til frokost?
Nej
Ja
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
24
Men selvom vores færdigrets udsende og konsistensen ikke var som det forventede. Så kan vi ud fra det
andet spørgsmål se, at langt de fleste af de adspurgte svarede ja, til at kunne spise vores produkt til frokost,
det viser jo så at de flest gerne vil have vores produkt.
Ud fra det tredje spørgsmål kan vi konkludere, at lidt over halvdelen fortrækker vores produkt i stede, for at
tage til MCdonalds og spise noget usund kost fra det tilsvarende sted. Det viser dermed at hvis det eventuelt
blev tilbud i gymnasiet skole eller kantinen vil blive solgt, og folk vil ikke tage til MCdonalds i stede for og
spise den usunde mad.
56%
44%
2. Hvad fortrækker du?
Vores produkt
MCdonalds
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
25
Energiberegning af produkt
Jalla Pizza
Materialer
Stk
Madvare
Gram
1
Dej
210,6
1
Røget laks
150
1
Tomat pure
56
1
Hakkede tomater
160
1
Majs i dåser
66
1
Rejer
180
Resultater
Mad 1
Varedeklaratio
n
Varedeklarati
on
Varedeklaration
Beregninger
Beregning
er
Beregning
er
Råvarer
Gram
afvejet
Kulhydrat
gram/100 gram
Protein
gram/100
gram
Fedt gram/100
gram
Kulhydrat
gram
beregnet
Protein
gram
beregnet
Fedt gram
beregnet
Drej
210,6
76g
13g
2g
160,06
27,38
4,21
Røget laks
150
23g
80g
15g
34,5
120
22,5
Tomat pure
56
1g
0-1g
0g
0,56
0,56
0
Hakkede
tomater
160
3g
1g
0-1g
4,8
1,6
0
Majs i dåser
66
13g
3g
1,5g
8,58
1,98
0,99
Rejer
180
0g
14g
0g
0
25,2
0
I alt
822,6
116g
111g
19,5g
208,496
176,718
27,702
Formel til beregning
af total kJ
X∙17kJ/g
X∙17kJ/g
X∙38kJ/g
Total kJ
3544,43
3004,21
1052,67
Sum total kJ
7601,31
Energi fordeling %
46,63 %
39,52 %
13,85 %
Arabisk Cocktail
Materialer
Stk
Madvare
Gram
1
Mælk
1000g
1
Banan
262g
1
Jordbær
400g
1
Honning
82g
Resultater
Mad 1
Varedeklaratio
n
Varedeklarati
on
Varedeklaration
Beregninger
Beregning
er
Beregning
er
Råvarer
Gram
afvejet
Kulhydrat
gram/100 gram
Protein
gram/100
gram
Fedt gram/100
gram
Kulhydrat
gram
beregnet
Protein
gram
beregnet
Fedt gram
beregnet
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
26
Mælk
1000
4,7g
3,4g
1,5g
47
34
15
Banan
262
23g
4g
0,5g
60,26
10,48
1,31
Jordbær
400
6,5g
2g
1g
26
8
4
Honning
80
83g
1g
0g
66,4
0,8
0
I alt
1742
117,2g
10,4g
3g
204,16
181,17
52,26
Formel til beregning
af total kJ
X∙17kJ/g
X∙17kJ/g
X∙38kJ/g
Total kJ
3470,72
3079,89
1985,88
Sum total kJ
8536,49
Energi fordeling %
40,66 %
36,08 %
23,26 %
Færdigretten og Cocktailen giver i alt 16137,8 kJ
Næringsstoffer
Proteiner
Kulhydrater
Fedt
I alt
6084,1
7015,1570
3038,55
Procent
37,71
43,47 %
18,82
Energifordelingen i vores færdigret og cocktail
Diskussion
De vores færdigret og cocktails samlede energi på 16137,8 kJ ville udgøre 4137,8 KJ mere end det
energi en ung dreng skal have dagligt (12 000 kJ)
1
. Det vil sige at denne frokost giver mere end de
anbefalede 30 % af den daglige energi. Det anbefales at man ens kost består af ca. 60 % kulhydrat,
højest 30 % fedt og mindst 10 % protein. Men vores produkt havde en anden fordeling, nemlig %
43,47 % kulhydrat, 18,82 % fedt og 37,71 % protein(se to nedenstående figurer). Så der er en sund
fordeling i madder da den har et godt indhold af protein og et rimeligt lavt indhold af fedt, men en
lav indhold af kulhydrater.
Brødet og honningen var klart de råvarer der gav mest kulhydrat, mens rejer og den røgede laks gav
mest protein. Røgede laks var den råvare der indehold mest fedt.
Energifordeling i vores produkt
Protein 37,71 %
Kulhydrat 43,47%
Fedt 18,82%
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
27
Fejlkilder
Der kan være sket fejl under vejningen af de forskellige råvarer eller tastefejl ved udregningen af de
forskellige resultater. Jeg blev dog overrasket over, at der var så meget kilojoule i vores færdigret
og cocktail.
Anbefalet energifordeling i kost
Kulhydrat
60 %
Fedt 30 %
Protein
10%
Energifordeling i
vores produkt
Protein
37,71 %
Kulhydrat
43,47%
Fedt 18,82%
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
28
Billeder af produkt/produkter
Madret
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
29
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
30
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
31
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
32
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
33
Cocktail
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
34
Flowdiagram
Flowdiagram (Jalla pizza)
Indkøb i Netto
Rengør og gør de
forskellige
materialer klar
Hakkede tomater og
Tomat pure blendes
sammen til pizza sauce
10 dl (30° C) vand blandes
sammen med 1000 g hvedemel
Dejen sættes på bordplade så
det deles i to lige stort stykke
Dejen æltes
Efter en halv time sættes
den æltede dej på
bordpladen, hvorefter det
rulles til en pizza flad dej
Flad pizza dej
Rejer Laks mej
Pizza dejen rulles og
sættes i ovnen i ca. en 20
minutters tid
Pizza dejen kommer ud og
skæres over i stykker
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
35
Flowdiagram (cocktail)
Indkøb i Netto
Rengør og gør de
forskellige
materialer klar
Jordbær
Bananer
Honning
Letmælk
Blendes
Cocktailen er
klar
Nydes
koldt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
36
Teknologi analyse
Viden
For at fremstille dette produkt, skal man have viden om madlavningen, og det forskellige materiale
redskaber. Her har vi brugt viden fra hjemmet hvor man har lært det via. Forældrene eller fra
folkeskolen (hjemmekundskab).
I hjemmekundskab handler det meget om hygiejne. Man skal også have viden om sundheden og om
det dårlige og gode mad. I vores projekt har lagt mest vægt på maden og ikke så meget om
hygiejnen. Opskrifterne har vi hentet via. Nettet og videre udviklet på til sund madret.
Teknik
For at lave en madret, skal man bruge håndmiks, ovn og håndmateriale processer.
Organisation
Hvis man skal have en forretning, hvor man leverer den sunde mad til de unge for eksempel på
ungdoms uddannelses organisationerne, skal man have et personale som kan hjælpe os. I køkkenet
skal man have kokke og køkkenassistenter som har forstand eller taget hygiejne kursus og er
uddannet i det. Man skal også have en revisor som skal have styr på alle regnskaberne, og så skal
der være nogle folk der levere maden. Noget af det vigtigste i en forretning er opvasker, som vasker
op efter betjeningen.
Man kan ikke fører en forretningen ude i den blå luft, derfor skal man have lokaler til at have
forretningen i. Man skal have flere forskellige afdelinger, personale, indkøb og økonomi.
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
37
Mekka skema (Jalla Pizza)
Kilde til
miljøproblem
Materialefase
Produktionsfase
Brugsfase
Bortskaffelsesfase
Transports fase
Materialer
Blender,
gryde,
håndmiks,
teske,
spiseske, vand,
hvedemel,
salt, sukker,
hakkede
tomater,
tomatpure,
rejser, laks,
majs,
olivenolie og
(kamera).
Håndmiks,
bagepapir, ske,
bager ovnen,
tomat sauce,
vand, hvedemel,
salt, sukker,
hakkede
tomater,
tomatpure,
rejser, laks,
majs, olivenolie,
(Kamera).
Tallerken,
(evt.) gaffel,
kniv, ske og
(kamera).
skraldespand
Cykel/bil/scooter
til at fragt det.
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
38
Mekka skema (cocktail)
Kilde til
miljøkilde
Materialefase
Produktionsfase
Brugsfase
Bortskaffelses
fase
Transportsfase
Materiale
Blender, gryde,
jordbær
(frosset),
Bananer,
honning,
letmælk, ske
og (kamera).
Kop
(smagsprøve),
jordbær
(frosset),
Bananer,
honning,
letmælk og
(kamera).
Kop, ske og
(kamera).
skraldespanden
Cykel/bil/scooter
til at fragt det.
Energi
Benzin hvis
bilen/scooter
skal fragte det
forskellige
Elektricitet (i
køkkenet).
Håndkraft.
Benzin og
muskel kraft til
skraldemanden
og rengørings
Muskler og
benzin.
Energi
Benzin hvis
bilen/scooter
skal fragte det
forskellige
vare. Muskel
energi til at
cykle/gå.
Elektricitet (i
køkkenet).
Håndkraft.
Benzin og muskel
kraft til
skraldemanden og
rengørings
kvinde/manden.
Elektricitet til
maskiner der
afskaffer affaldet.
Muskler og
benzin.
Kemikalier
Rengørings
midler til
klargøring
(muligvis at
rens bord
pladen).
(Benzin)
Andet
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
39
vare. Muskel
energi til at
cykle/gå.
kvinde/manden.
Elektricitet til
maskiner der
afskaffer
affaldet.
kemikalier
Rengørings
midler til
klargøring
(muligvis at
rens bord
pladen).
Benzin.
Andet
Miljøvurdering
Det er vigtigt man tænker over flere ting når man laver et produkt. Når man laver et produkt er det
vigtigt, man tænker over hvilket materialer og maskiner man bruger. Man skal tænke over hvilket
konsekvenser produktet har for miljøet det vil sige og det forurener når det skal bortskaffes. Det
skal produceres miljøvenlig det vil sige at det ikke skal forurene når det produceres. Nogen
produktioner kan være miljøskadelige og det ikke godt for naturen. Produkter som kan være
miljøskadelige kan være som blender der er lavet af plastik. Det er vigtigt man smider den rigtigt ud
hvor den hør til.
Samfundsmæssige konsekvenser af vores produkt
For at vurdere om vores produkt har skabet noget godt for befolkning, eller er godt for samfundet så
kigger man på produktets konsekvenser. Som så mange andre ting, så har vores produkt mange
konsekvenser, både positive, men også mange negative. Blandt de negative konsekvenser som
vægter mest er, at hvis man får for meget af vores produkt uden motion så bliver man overvægtig.
Dette sker på grund af alle det næring man får ikke bliver forbrugt rigtig, derfor bliver det mest af
det beholdt i kroppen. Man har derfor ikke den erfaring om de negative konsekvenser.
Ligesom der er nogle negative konsekvenser af vores produkt, så er der også mange positive
konsekvenser som vores produkt medfører. Blandt disse kan man ikke undgå de det sunde kost man
får der medfører, det passende mængden af kalk eller D-vitamin, så man ikke får lave kalk indhold i
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
40
knoglerne, det er andet er at man ikke får koncentrationsbesvær, så man kan følge med i
undervisning og kan koncentrer sig i undervisning, og man ville helt sikkert få en sunder liv. Og
specielt disse to ting er med til at gøre vores produkt så attraktivt for så mange. Alt i alt kan man
sige at vores løsning af vores beskriv problemstilling i problem analyse, er meget godt da vores
spørgeskemaundersøgelse viser at de fleste forstrækker vores produkt i stede, for noget andet
fastfood og det er faktisk meget imponere, da vores produkt er en fastfood med noget cocktail.
Pris beregning på produkt
For at kunne fastsætte en pris over vores produkt skal der først indsamles nogle informationer om
de varer vi fik brugt til fremstilling af vores endelig produkt, for at derefter beregne prisen for
cocktailen og færdigretten.
Cocktail:
For at kunne beregne hvor meget det kommer til at koste burger jeg følgende pris= antal * prisen
for hele antal / hele antal dvs.
x
antal prisen
heleantal

- Letmælk 1 liter 8 kr. vi brugte i vores cocktail 3,33 dl dette svarer til en pris til 2,66 kr.
- Bananer 10 stk. 10 kr. vi brugte i vores cocktail 1½ stk. dette svarer til en pris til 1,5 kr.
- Jordbær frosset 500g 20 kr. vi brugte i vores cocktail 50g dette svarer til en pris til 2 kr.
- Honning 450g 25 kr. Vi brugte i vores cocktail 8g dette svarer til pris til 0,44 kr.
o Dette varer i alt til en pris til 6,6 kr.
Jalla pizza:
For at kunne beregne hvor meget det kommer til at koste burger jeg følgende pris= antal * prisen
for hele antal / hele antal dvs.
x
antal prisen
heleantal

- Hvedemel 1000 g 25 kr. vi brugte i vores færdigret 150g dette svarer til en pris til 3 kr.
- Gær 25 g ca. 0,5 kr. vi brugte i vores færdigret 5g dette svarer til en pris til ca. 0,1 kr.
- Olivenolie 2 dl 5 kr. vi brugte i vores færdigret 0,5 dl dette svarer til en pris til 1,25 kr.
- Sukker 200g 6 kr. vi brugte i vores færdigret 5g dette svarer til en pris til 0,12 kr.
- Salt 100g 5 kr. vi brugte i vores færdigret 5g dette svarer til en pris til 0,25 kr.
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
41
- Royal røget laks 200g 30 kr. vi brugte i vores færdigret 50g dette svarer til en pris til 7,5 kr.
- Tomat pure 210g 8 kr. vi brugte i vores færdigret 25g dette svarer til en pris til 0,95 kr.
- Hakkede tomater 100g 6 kr. vi brugte i vores færdigret 10g dette svarer til en pris til 0,6 kr.
- Majs i dåser 300 g 8 kr. vi brugte i vores færdigret 100g dette svarer til en pris til 2,66 kr.
- Rejser 200 g ca. 20 kr. vi brugte i vores færdigret 75g dette svarer til en pris til 7,5 kr.
o Sammenlagt svarer dette i alt til en pris til 23,93kr.
Så sammenlagt kommer vores produkt i alt til at koste 6,6 kr. + 23, 93kr.= 30,53 kr.
Perspektivering
Ud fra vores spørgeskema undersøgelse og via folk mening om vores produkt, kan man
perspektivere om flere ting på vores produkt. Man skal tænke på hvad folk interesse er når de
tænker på mad. Nogen tænker på udseendet mens andre tænker på smagen.
Jalla pizza: ud fra spørgeskema undersøgelse og folks mening, kom vi frem til at vores pizza
smagte godt. Den havde en sød smag af rejer og majs. Vi lavede to forsøg, således første forsøg var
en prøve forsøg, mens forsøg to var en videre eller en bedre udvikling på det første forsøg. For
meget laks gav pizzaen en lidt dårligere smag, derfor tilsatte vi mindre laks i dej nummer to. Vi
rullede dejet bedre i forsøg to. Vores resultater var således, en bedre smag og bedre udseende. For at
vores forsøg tiltrække folk til sig, skal pizza se bedre ud. Udseende får folk til at tænke ’’ jamen den
her ser god ud ’’. havde vi længere tid vil vi lægge vægt på:
Udseendet: udseende skal være tiltrækkende. Man kan muligvis tilsætte noget i selve dejet, således
det ser bedre ud. Man skal også tænke på hvordan formen ser ud dvs. den skal ikke være krøllet,
men mere lasagne formet.
Lugten: Vores madret skal lugte godt, og ikke for meget fisk eller laks. Det skal lugte som
almindelig pizza gør dvs. det skal lugte af kød og tomatsauce.
Kvaliteten: Det er vigtigt at dejen ikke er for fugtig. Det vil sige både det indre og det ydre skal
være klar.
Produktet skal ud over det være billigt. Folk gider ikke købe mad der er dyrt. Det skal være sundt
og billigt. Det skal være godt indpakket således hvis den nu kommer ud på markedet.
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
42
Cocktail: Cocktailen var ved siden af madretten, og det skulle forstille en sund drikkelse med jalla
pizza. Altså en ’’menu ret ’’. Cocktailen indeholder frugt. Efter flere undersøgelser og smagsprøver
kom vi frem til at: den smagte godt, men for meget banan smag. Med længere tid skal produktet se
således ud:
Frugt smag skal være varieret dvs. smagen skal være af en frugt blanding og ikke kun af banan
smag.
Lugten: den skal lugte godt og sødt.
Kvaliteten: den skal være lyserød farve ’’ jordbær milkshake farve’’. Det skal ikke skumme og må
ikke give bundfald.
Markedet: hvis den kommer ud på markedet skal den være godt indpakket og den skal nyde koldt.
Konklusion
Vi synes at vi har fået fremstillet en god madret og cocktail som lever op til de fleste af de krav vi
fremsatte inden produktionen. Vi har gjort skolemaden eller maden i gymnasium kantinerne, sunder
på en smart måde, vi har udskiftet det usunde fastfood, men noget sund dvs. vores produkt altså er
en sund fastfood. Ifølge vores spørgeskemaundersøgelse så viser det sig, at de fleste af de unge
adspurgte vægter mest smagen når det handler om mad, nu til dags så er det unge der bestemmer
hvad de skal spise, så hvis det ikke smager og er udbydende ud, så nægter de simpelthen og spise
det. Derfor ser man noget det dårligt kost som man får i nogle skoler og gymnasier, for at endelig
få solgt noget og tjene penge. Dette har jo selvfølge nogle konsekvenser, som koncentrationsbesvær
og for lidt kalk altså D-vitamin i knoglerne. Desuden kan jeg konkludere at vores produkt kommer
til at koste 30,53 kr. Så overordnet set er jeg meget tilfreds med mit endelige produkt.
Hvordan kan man producere produktet mest miljøvenligt?
Det er vigtigt man tænker over flere ting når man laver et produkt. Når man laver et produkt er det
vigtigt, man tænker over hvilket materialer og maskiner man bruger. Man skal tænke over hvilket
konsekvenser produktet har for miljøet det vil sige og det forurener når det skal bortskaffes. Det
skal produceres miljøvenlig det vil sige at det ikke skal forurene når det produceres. Nogen
produktioner kan være miljøskadelige og det ikke godt for naturen. Produkter som kan være
miljøskadelige kan være som blender der er lavet af plastik. Det er vigtigt man smider den rigtigt ud
hvor den hør til.
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
43
Evaluering
Vi valgte at være 2 sammen i vores gruppe. Det gjorde vi fordi vi kendte hinanden på hvordan vi
tænker og arbejder. Vi fik udnyttet hinandens kom ideer og kompetencer og kommet med flere
forslag. Vi har arbejdet godt sammen, hvor vi gav hinanden en hjælpende hånd dvs. vi fik uddelt
de forskellige arbejder mellem hinanden og aftalt hvad der skulle arbejdes hjemme og i skole.
Dette gjorde vi fordi, at vi mente det ville blive bedre på denne måde. Vi havde ikke problemer
med noget som helst, og vi gav aldrig hinanden skylden for noget ’’ one team ’’. Vi har arbejdet lig,
og vi kan ikke sige at den ene har slæbt mere end den anden. Selve ideen med at arbejde med den
usunde unge liv var god, da det er noget der interessere os, og det er noget man opleve i
hverdagen. Det er anden gang vi arbejde med madlavning, og første gang om det unge liv.
Kildeangivelse
http://www.sbi.dk/indeklima/generelt/anvisning-indeklimahandbogen/det-krever-tverfaglige-
losninger-at-forebygge-darligt-indeklima/
http://www.at.dk/REGLER/At-vejledninger-mv/Arbejdsstedets-indretning/At-vejledninger-om-
arbejdsstedets-indret/A1-Faste-arbejdssteder/WIT-A12-Indeklima.aspx?sc_lang=da
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/05/13/100110.htm
http://www.mip.sdu.dk.dk/press/gr/Fyens.190306.pdf
http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1142541.ece
http://jp.dk/indland/article1844957.ece
http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=3935/sprog=1/grp=9/menu=13/
http://www.svinegodt.dk/smcms/Svinegodt/Ernaering/Krop_og_ernaering/Protein/Index.htm?ID
=2155
http://www.svinegodt.dk/smcms/Svinegodt/Ernaering/Krop_og_ernaering/Kulhydrater/Index.ht
m?ID=2156
http://www.svinegodt.dk/smcms/Svinegodt/Ernaering/Krop_og_ernaering/Fedt/Index.htm?ID=21
54
http://www.ugebreveta4.dk/2009/200910/Baggrundoganalyse/Hver_femte_dansker_er_for_fed.
aspx
http://www.altomkost.dk/Viden_om/De_8_kostraad/Spar_paa_sukker/forside.htm
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Teknologi B
Eksamensprojekt
44
http://www.sygeplejersken.dk/sygeplejersken/?intArticleID=16552
http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/msk_t_usunde_unge.pdf
Antal anslag
Med mellemrum 45.235
Uden mellemrum 38.312
38.312/1300 = 29.47 anslag
Underskrift
_________________________ __________________________
[navn fjernet] [navn fjernet]