Studiekompasset.dkKlasse: STX 1.g · Fag: Dansk A
Kilimanjaro og København
Katrine Marie Guldager
STX 1.g
19/04 2012
Dansk-Historie opgave 1.g
STX 1.g
Vejleder:
19 April 2012
1
Indhold
Problemformulering ............................................................................................................................. 2
Indledning ............................................................................................................................................ 2
Katrine Marie Guldager ....................................................................................................................... 2
Kilimanjaro .......................................................................................................................................... 3
Dreng i Dar es Salaam ...................................................................................................................... 3
Sammenligning med København ......................................................................................................... 5
Temaer ................................................................................................................................................. 7
konklusion ............................................................................................................................................ 8
Litteraturliste ........................................................................................................................................ 9
19 April 2012
2
Problemformulering
Hvad er de overordnede temaer for novellerne i novellesamlingen Kilimanjaro? Og hvordan
adskiller de sig fra temaerne i novellesamlingen København?
Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de to novellesamlingers indhold og struktur?
Indledning
Jeg vil i denne opgave analysere Katrine Marie Guldagers novellesamling ”Kilimanjaro” og
perspektivere den til hendes første novellesamling ”København”.
Jeg vil starte med kort at præsentere Guldager og hendes skriveteknik, for at give et overblik over
hendes forfatterskab og se hvordan hendes liv har præget hendes litteratur. Derefter vil jeg tage
udgangspunkt i novellen Dreng i Dar es Salaam, og analysere den i forhold til relationer mellem
personer og hvordan de lever i forskellige verdner, selvom de er sammen. Med udgangspunkt i
denne novelle vil jeg beskrive hovedtemaer i novellesamlingen.
Vi har læst og analyseret novellesamlingen København i danskundervisningen, og jeg vil til sidst
komme ind på, hvad den har tilfælles med novellesamlingen Kilimanjaro.
Novellerne i Kilimanjaro har forskellige handlinger, men jeg vil gennem min analyse og fortolkning
vise, at de har meget tilfælles i deres grundelementer og tematikker. Disse fællestræk vil jeg senere
bruge til at svare på problemformuleringen.
Katrine Marie Guldager
Katrine Marie Guldager er en dansk forfatter. Hendes første udgivelse er digtsamlingen Dagene
skifter hænder fra 1994, som fik rigtig gode anmeldelser.
Hun er født i Danmark, men da hun var tre år flyttede hun til Afrika med sine forældre. De flyttede
hjem igen, da hun var fyldt seks.
1
Dette har præget hendes bøger, da en del af dem omhandler
Afrika bl.a. novellesamlingen Kilimanjaro.
Guldager mistede sin far i en meget ung alder, hvilket også præger forfatterskabet. Den første
novelle Hjemkomst handler om en, der lige har mistet sin far. De fleste af hendes tekster omhandler
helt almindelige hverdagssituationer, og mange af dem er lidt triste. Guldager er en af de mest
eksperimenterende forfattere i sin generation, hun har skrevet lyrik, romaner og børnebøger.
Derudover har hun skrevet tre novellesamlinger. Den første novellesamling i rækken er København,
1
http://da.wikipedia.org/wiki/Katrine_Marie_Guldager
19 April 2012
3
den anden er Kilimanjaro og den tredje hedder Nu er vi så her. De tre novellesamlinger minder i
form meget om hinanden, en lille sort bog med et lille billede på forsiden. De består alle af meget
korte noveller på omkring ti sider, der kredser om et fælles tema.
Kilimanjaro
Jeg vil i dette afsnit forklare om hovedtrækkene i novellesamlingen Kilimanjaro.
Kilimanjaro er en novellesamling, som består af 11 korte noveller, med parallelle handlinger og
gennemgående personer.
Alle novellerne i Kilimanjaro foregår enten i Danmark, i Tanzania eller på et fly mellem de to
destinationer.
Alle novellerne, bortset fra den sidste novelle, omhandler eller relaterer til en hvid person der
arbejder eller har arbejdet i Tanzania. Den sidste novelle Et kompliceret regnestykke skiller sig
meget ud fra de andre, da den ikke umiddelbart har nogen relation til hverken Afrika eller til nogen
af de andre noveller.
Selvom Kilimanjaro er en novellesamling, og novellerne kan læses som separate fortællinger, bliver
de nærmest bundet sammen til en roman og fremstår som kapitler i ét samlet værk. Bl.a. fordi
mange af personerne går igen i flere af novellerne.
Sprogbruget er minimalistisk. Der er ikke nogen detaljer, der ikke er relevante for handlingen, og
den kommer ikke ud på nogen sidespor.
Man kan sammenligne den med kortprosa, da alle novellerne starter midt i handlingen ”in medias
res”. Desuden har de en meget åben slutning, personernes ”problem” bliver ikke løst til sidst, så
man må selv gætte sig til hvad der sker.
2
Kilimanjaro handler om mennesker, der lever af og mellem hinanden uden at leve med hinanden.
Det vil jeg beskrive nærmere i afsnittet Dreng i Dar es Salaam.
Dreng i Dar es Salaam
I dette afsnit vil jeg starte med et kort handlingsreferat af novellen Dreng i Dar es Salaam, derefter
vil jeg analysere den og forholde den til nogle andre noveller i novellesamlingen.
Dreng i Dar es Salaam er den anden novelle i novellesamlingen Kilimanjaro. I starten møder vi et
engelsk par, der bor i Dar es Salaam, via dem møder vi deres tjenestepige Bee, som er tekstens
2
Williams, Katrine Phil. s. 16
19 April 2012
4
hovedperson. Bees eksmand har taget deres søn, selvom han er ligeglad med ham. Bee vil flygte
tilbage til sine forældre, men de vil ikke tage imod hende, da de ikke accepterer, at hun dengang
forlod sin mand. Hun lader sig udnytte seksuelt af sin ekssvoger, fordi han lover at hjælpe hende
med at få sønnen igen. Det gør han bare ikke.
Et tema i denne novelle er forholdet mellem individer og virkeligheder. Bee tænkte ikke på noget
tidspunkt på at spørge sine velhavende hvide arbejdsgivere om hjælp. Hun mener, at de lever i en
helt anden virkelighed, end hun selv gør.
Den hvide overklassekvinde, som Bee arbejder for, kan godt mærke på Bee, at der er sket noget,
men kvinden tænker kun på det middagsselskab, som de snart skal holde. ”Bee kiggede ned og
havde ikke nogen mening om middagsselskabet, hun havde faktisk sjældent nogen mening, og det
irriterede den hvide kvinde voldsomt. Det var det, hun kaldte: at hun ikke kunne trænge igennem til
Bee”.
3
Her stilles to vidt forskellige virkeligheder op imod hinanden, og den hvide familie har nok i deres
egne problemer, der fremstår små sammenlignet med Bees. Kvinden har en manglende indføling og
engagement, som også går igen i nogen af de andre noveller. Hun er meget fraværende i den verden,
der omgiver hende. Denne selvoptagethed er karakteristisk Guldager. Der er fremmedgørelse og
isolation mellem menneskene, men de er alligevel forbundne
4
Til sidst i novellen spørger kvinden dog Bee, om hun har set sin søn for nylig. Bee ryster bare på
hovedet og siger, at det har hun ikke. Så Bee vil slet ikke involverer kvinden, i den situation hun er
i. De lever op og ned af hinanden hver dag uden at leve med hinanden. De kender hinanden rigtig
godt, og så alligevel kender de ikke hinanden, for der er meget langt mellem dem.
Bee kan ikke se, at selvom hun er sort, og de er hvide, hun er fattig, og de er rige, så lever de i den
samme verden. Det ville være oplagt, hvis hun spurgte det europæiske par om hjælp.
5
Manden og Kvinden fra Dreng i Dar es Salaam optræder også i nogle af de andre noveller. Bl.a. er
de hovedpersoner i titelnovellen Kilimanjaro. ”En mand og en kvinde har forenet deres bane for
sammen at bestige Kilimanjaro; i takt med at de stiger op ad bjerget, føler han sig nærmere og
nærmere både hende og Afrika, mens hun bliver fjernere og fjernere og får kvalme.”
6
Mandens mål
er at komme på toppen af Kilimanjaro, men kvinden tænker kun på at blive gravid. Kvinden har
3
Citat fra Kilimanjaro. Guldager, Katrine Marie. 2005, s. 38.
4
Mai Misfeldt, 2005, s. 1
5
Inspiration fra Lauge Larsens anmeldelse af Kilimanjaro.
6
Lilian Munk Rössing. 2005, s. 2
19 April 2012
5
længe ønsket at blive gravid, og i novellen Dreng i Dar es Salaam, hører man om dengang Bee blev
ansat hos dem. En af grundene til at hun fik jobbet var, at kvinden ikke hørte, hvad Bee sagde, fordi
hun var så betaget af Bees søn. Dette viser igen afstanden mellem individerne og deres svære
kommunikation.
Novellen Trafikulykke handler også om det engelske par. De kører lidt for stærkt i bilen på vej hjem
og rammer en kvinde, der er ved at krydse vejen. Kvinden har en lille bylt på maven, der måske
indeholder et barn. Skaden er sket, og den lille bylt ligger under bilen. Manden hører nogen råbe, at
barnet er dræbt. Der er mange mennesker, så manden beslutter sig for at køre hjem. Da de kommer
hjem, taler de om, hvad de skal gøre, Bee er der, men de opdager hende ikke. De overvejer meget at
ringe til politiet, men kvinden taler ham fra det, og de vælger ikke at gøre noget.
Sammenligning med København
Jeg vil i dette afsnit beskrive forskelle og ligheder mellem Kilimanjaro og København.
Allerede ved første øjekast minder de to novellesamlinger meget om hinanden. De har begge titler
der starter med K, og begge bøger har samme design og format. To små sorte bøger, med et lille
billede på forsiden der beskriver titlen. De er bygget op på samme måde med 11 korte noveller. I
begge bøger hænger alle novellerne sammen, og vi møder de samme personer i flere af novellerne.
I København foregår alle novellerne i København. Det foregår på gader, steder og pladser, som
næsten alle danskere kan relatere til. Hvorimod navnet Kilimanjaro har en eksotisk virkning på
læseren. Det er navnet på et højt bjerg, der ligger langt fra Danmark. Novellerne fra Kilimanjaro
foregår både i Tanzania og i Danmark.
7
Selvom novellerne i Kilimanjaro strækker sig over meget af verden, har den i virkeligheden et mere
begrænset miljø end København, da den mest omhandler de hvides overklassemiljø i Afrika.
Når man læser Kilimanjaro, kan man tydeligt mærke, at Guldager selv har et lokalkendskab til Dar
es Salaam, da hun beskriver miljøet og lokaliteterne rigtig godt. Fx kører manden i novellen
trafikulykke på Chole Road, som ligger i det område, hvor mange udenlandske og danske expats
bor. Man kan fornemme samme kendskab til de omgivelser, hvor hendes fortællinger finder sted, i
novellesamlingen København, hvor hun beskriver alle områderne meget detaljeret fx Nørreport
station, som nævnes i flere af novellerne.
7
Fransiska Wenzel. S. 6
19 April 2012
6
København handler om vidt forskellige personer, der alle lever i storbyen. Den handler om, hvordan
mennesker passerer hinanden, uden rigtig at lægge mærke til det. Folk mødes, men mødes alligevel
ikke rigtigt. Det er den samme mangel på relationer, som man kan se i Kilimanjaro. F.eks. i
forholdet mellem Bee og kvinden.
Begge novellesamlinger er præget af Postmodernismen. I postmodernismen har man fokus på
individet. Byrummet har en betydning i postmodernismen, individet kan fremstå anonymt i
mængden, og det passer især godt på København, men også på Kilimanjaro. Der er som sagt mange
overfladiske bekendtskaber i Dreng i Dar es Salaam. Individer der lever mellem hinanden og ikke
med hinanden. Det fremstår også i novellen Nørreport.
8
Novellerne er fragmentariske, de starter midt i en begivenhed og slutter før begivenheden er
overstået. Byen kan også ses fragmentarisk, ved at mennesket har svært ved at finde en plads. Dette
ses tydeligt i København, men også i Kilimanjaro, hvor flere af novellerne handler om, hvordan
individer prøver at ”realisere” sig selv. Det gælder f.eks. i titelnovellen, hvor kvinden bestiger
Kilimanjaro, samtidig med at hun er mest optaget af om hun kan blive gravid.
I Kilimanjaro bliver byrummet opsplittet, og novellerne bliver sat i verdensrum. Begge bøger
belyser og kritiserer vores moderne overfladiske samfund.
9
Individerne i begge novellesamlinger kan virke meget isolerede, men er tilsyneladende forbundet
med andre isolerede personer i bogen.
10
En anden ting de også har tilfælles, er nogle konkrete situationer i nogle af novellerne. For
eksempel novellen Sammenstødet i novellesamlingen København, og novellen trafikulykke i
Kilimanjaro. I begge noveller sker et trafikuheld, hvor chaufføren ender med bare at køre videre,
fordi han er usikker på hvad han skal gøre. Selvom begivenheden er den samme, er handlingen i de
to noveller forskellig, da trafikuheldet udfolder sig i forskellige situationer og omgivelser.
”De to novellesamlinger har forskellig stemning. København er mere
rytmisk og elegant forbundet via bevægelsen rundt i byen, og Kilimanjaro er
mere tung, tvivlende på hvad mennesker kan med og gør ved
hinanden”.
11
8
LitteraturDK. s. 125
9
Fransiska Wenzel. S. 2
10
Lauge Larsen, 2005
11
Mai Misfeldt, 2005
19 April 2012
7
Temaer
Et af de temaer der går igen i novellerne i Kilimanjaro er nærhed, distance og svære relationer.
Individer der lever mellem hinanden uden at leve med hinanden. For eksempel i novellen Dreng i
Dar es Salaam. I andre noveller er det distancen mellem nære familiemedlemmer der belyses. Det
gælder f.eks. i En adskilt person, hvor Jørgen skal ordne dødsboet efter sin bror, som det aldrig
lykkedes ham at få et godt forhold til. Der er ikke nogen personer i novellesamlingen, der gentlig
bryder sig om deres rigtige familie.
Denne dobbelthed, den konkrete nærhed og den mentale distance mellem mennesker, går igen i
hele bogen. I en desillusioneret tone fortælles om personer, der irriteres, når de mindes om, at de
faktisk har en familie, eller om kærestepar der har ganske vanskeligt ved at få naturlighed og
forståelse frem i forholdet. Individerne kan virke uafhængige, men indgår altså alligevel i
sammenhænge med andre tilsyneladende isolerede individer.”
12
I begge novellesamlinger ser man, hvor svært personerne har det med at leve med hinanden. De
fremstår som isolerede, selvom de lever og er sammen. Familien er ikke en stabil relation, men
relationerne skaber irritation. Disse temaer behandles også i den tredje novellesamling ”Nu er vi så
her”, der især handler om de nære familierelationer.
I København er det overordnede tema tilfældige sammenstød. Det spejler sig også lidt i
novellesamlingen Kilimanjaro, men her er det ikke helt ligeså vigtigt for handlingen.
Et af de centrale temaer i begge novellesamlinger er forholdet mellem samfund og individ. I en
anmeldelse i Information skriver Peter Due Jensen: ”… det handler om, hvordan vi forener ønsket
om den personlige frihed med nødvendigheden af at indgå i det forpligtende fællesskab, som
samfundet er. I byrummet såvel som i det rum, som familien udgør, kan det være svært at finde ud
af, hvordan man skal gebærde sig.”
13
Dette kan vi se i novellen Nørreport i København. En dame er mere optaget af en fjer på hendes
støvle end af at hjælpe en tiggerdreng, der leder efter sin tabte tand. Damen er altså mere optaget af
sig selv end hun er af samfundet.
12
Citat af Lauge Larsen, 2005
13
Citat af Jensen, Peter Due. Information, 2008
19 April 2012
8
konklusion
Jeg kan ud fra min analyse konkludere, at de overordnede temaer i Kilimanjaro er forbundet til
relationer mellem individer. Folk lever med hinanden, men alligevel i forskellige virkeligheder, som
der står i Dreng i Dar es Salaam. I København er relationerne mere tilfældige.
Strukturen er stort set helt ens i de to novellesamlinger, der er sat op på samme måde.
De primære forskelle mellem de to novellesamlinger er, at Kilimanjaro geografisk omhandler et
større miljø, og relaterer sig mere til den store verden, hvorimod byrummet er vigtigere i
København.
Underskrift: ________________________
19 April 2012
9
Litteraturliste
Andreasen, Brian., m.fl. LitteraturDK. L&R Uddannelse, København. 2011
Guldager, Katrine Marie. Kilimanjaro. Gyldendal, 2005
Guldager, Katrine Marie. København. Gyldendal, 2004
Guldager, Katrine Marie. Nu er vi så her. Gyldendal, 2009
Guldager. http://da.wikipedia.org/wiki/Guldager.
Jensen, Peter Due. ”En Plads i familien.” Information. 2008.
http://www.information.dk/160659
Larsen, Lauge. Anmeldelse af Kilimanjaro. Konkret nærhed og mental distanse. 2005
Misfeldt, Mai. ”Det indre hvide bjerg” Berlingske Tidende 15. september 2005, i. sektion: 2
sektion.
Rössing, Lilian Munk. ”Nye noveller: Når virkeligheden krydser hinanden” Information 15
september 2005
Wenzel, Fransiska. ”København” og ”Kilimanjaro” – enhed og splittelse i Katrine Marie
Guldagers novellekrans. GRIN verlag, 2007
Williams, Katrine Phil. Sammenstød I en Fragmenteret Verden. Analyse af København.
Roskilde universitetscenter, 2007.
Hjemmesider
http://da.wikipedia.org/wiki/Guldager.