0
Indholdsfortegnelse
Indledning .......................................................................................................................................................... 1
Problemformulering .......................................................................................................................................... 1
Den økonomiske udvikling i Kina fik fart på ................................................................................................... 2-3
Et-barnspolitikken .......................................................................................................................................... 3-4
Landbruget og industrien ............................................................................................................................... 4-5
Den åbne dørs politik ..................................................................................................................................... 5-6
Kinas optagelse i WTO ....................................................................................................................................... 6
Kinas BNP ........................................................................................................................................................ 7-8
Arbejdsløsheden i Kina ................................................................................................................................... 8-9
Betalingsbalancen ......................................................................................................................................... 9-10
Inflationen .................................................................................................................................................. 10-12
Eksport og Import ....................................................................................................................................... 12-14
Lønindkomstfordeling ................................................................................................................................ 14-15
Kinas fremtid? ............................................................................................................................................. 15-18
Konklusion .................................................................................................................................................. 18-19
Litteraturliste .............................................................................................................................................. 20-21
Bilag ............................................................................................................................................................ 22-27
1
Indledning
Kina er et af de lande man i dag kan kalde for en stormagt, men det har ikke altid været således.
Siden oprettelsen af Folkerepublikken Kina i 1949, er der sket markante forandringer, specielt på
det økonomiske område. Man har i Kina oplevet en massiv vækst de sidste 60 år, og især efter Mao
Zedongs død i 1976, som skulle vise sig at være et springbræt for den økonomiske udvikling i Kina.
Deng Xiaoping var manden der satte gang i de mange økonomiske reformer der er blevet indført,
som har skabt en eksplosiv vækst i den Kinesiske økonomi. I opgaven vil jeg beskrive de reformer
der førte til Kinas beslutning om at indføre markedsøkonomi, hvorefter jeg vil analysere Kinas
aktuelle økonomiske status og baggrundene herfor, til sidst vil jeg give en vurdering af Kinas
fremtidige rolle i den internationale økonomi. Dette vil jeg gøre på baggrund af historiske bøger,
aktuelle artikler og figurer fundet på internettet til at foretage min analyse.
Problemformulering
Beskriv de reformer der førte til Kinas beslutning om at indføre markedsøkonomi.
Analyser Kinas økonomiske status og baggrundene herfor.
Giv en vurdering af Kina’s fremtidige rolle i den internationale økonomi.
2
Beskriv de reformer der førte til Kinas beslutning om at indføre markedsøkonomi.
Den økonomiske udvikling i Kina fik fart på
Efter Mao Zedongs død i 1976, blev Hua Guefeng udnævnt til premierminister, og selvsamme år
overtog han formandsposten i KKP, Kinas Kommunistiske Parti. Hua Guefeng bliver udråbt som
”den strålerne leder” i de Kinesiske medier, men i realiteten havde han ikke største magtbasis, og
han kunne heller ikke forhindre fortsatte rehabiliteringer af Kulturrevolutions ofre. I 1977 blev
Deng Xiaoping genoptaget i KKP, og dette medførte yderligere nedbrydning af Hua Guefengs magt
i 1978. Deng og hans tilhængere overtog for alvor det politiske initiativ i december 1978, da de på
skelsættende tredje centralkomitéplenum fik vedtaget en omlægning af Kinas Kommunistiske Partis
kurs. Dette betød at man i stedet for at fortsætte den maoistiske klassekamp, ville lægge vægt på
den økonomiske udvikling fremover. Bønnernes vilkår blev med øjeblikkelig virkning forbedret, og
det førte til en større frihed til den private produktion ved siden af den kollektive. En blanding af
politik, administration og økonomisk ledelse blev erkendt som et problem. På mange måder kom
det tredje plenum til at sætte dagsordenen for Dengs ”reform og åben dør” politik, og mødet har
derefter fået status som et vendepunkt i Kinas moderne historie i de kinesiske medier. Herefter
fungerede Deng, om end uformelt, som Kinas øverste leder.
1
Deng balancerede mellem de reformivrige og de mere rettroende medlemmer i den øverste ledelse,
og vigtige reformer blev afprøvet i provinser, kontrolleret af Dengs folk. På denne måde blev
”ansvarssystemet” afprøvet i provinserne Sichaun og Anhui, som gik ud på at bønderne i realiteten
fik privat råderet over deres jord. Systemet var en succes, og blev gjort landsdækkende i starten af
1980’erne.
2
Deng introducerede en ny økonomisk model, for at komme stagnationen til livs. Denne model lagde
mindre vægt på statens rolle og mere vægt på det private initiativ. Med andre ord skulle økonomien
omformes til en slags blandingsøkonomi. Dog var der den afgørende forskel på denne form for
blandingsøkonomi og den form vi kender fra Danmark, altså nu skulle den traditionelle
1
http://www.denstoredanske.dk/Rejser%2c_geografi_og_historie/Kina_og_Mongoliet/Kinas_historie/Kina_%28Histori
e%29
2
http://www.denstoredanske.dk/Rejser%2c_geografi_og_historie/Kina_og_Mongoliet/Kinas_historie/Kina_%28Histori
e%29
3
planøkonomi suppleres med markedsøkonomiske virkemidler. Virkemidlerne Deng ville gøre brug
af var decentralisering privat ejendomsret og markedsregulering. Altså at gøre sig uafhængig af et
centrum
3
, hvilket i dette tilfælde betød at de økonomiske beslutninger skulle flyttes fra staten ud til
de lokale myndigheder og den enkelte virksomhed, med en markedsregulering forstås det at man
skulle gennemføre en prisreform, så flere varer kom til at blive prisfastlagt efter udbud og
efterspørgsel og den private ejendomsret skulle give kineserne lyst til at arbejde mere, idet de fik
muligheden for en højere levestandard.
4
Deng lagde op til en mere eller mindre forandring af den kinesiske økonomi, men han var godt klar
over dette ikke ville ske fra den ene dag til den anden. For Deng var det vigtigt, at den
planøkonomiske model langsomt skulle ændres til en markedsøkonomisk model. Deng har
forklaret sin økonomiske filosofi i to meget kendte citater: ”det er lige meget om katten er sort eller
hvid, bare den fanger mus”
5
, med dette ordsprog mente han, at det var lige meget om man brugte
kapitalistiske eller socialistiske virkemidler i økonomien, så længe det gav vækst og en højere
levestandard for den kinesiske befolkning, og ”man skal føle med fødderne, hvor stenene ligger, for
at komme over åen”, med dette mente han at den nye økonomiske model ikke nødvendigvis var
100 % klar fra starten af, men skulle formes af de erfaringer man gjorde sig undervejs.
6
Et-barnspolitikken
Den seneste befolkningskampagne startede i slutningen af 1970’erne ved en relancering af
kampagnen fra 1971 under sloganet; ”senere, færre, bedre”
7
. Det der mentes med bedre var, at
færre børn skulle give befolkningen en bedre livskvalitet og sundhedstilstand. Kampagnen blev i
1982 afløst af den
nuværende et-
barnspolitik. Den gik i
ud på, at ægteskaber
skulle indgås senere.
Ægteskabsalderen blev
hermed hævedes fra 18
3
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Offentlig_forvaltning/decentralisering
4
Jens-Peter Fage Madsen, Ansigt til ansigt med kineserne, Religion – Historie – Samfund, s. 112-113
5
http://www.information.dk/250108
6
Jens-Peter Fage Madsen, Ansigt til ansigt med kineserne, Religion – Historie – Samfund, s. 113
7
Jens-Peter Fage Madsen, Ansigt til ansigt med kineserne, Religion – Historie – Samfund, s. 21-23
År
1955
1960
1970
1980
1990
2000
2015
2050
Årlig
befolkningstilvækst
i procent.
1.87
1.53
2.61
1.48
1.53
0.88
0.56
-0.35
År
1955
1960
1970
1980
1990
2000
2000+
Gns. Antal børn pr.
kvinde.
6.22
5.59
6.06
3.32
2.46
1.83
1.7
4
til 20 år for kvinder, og fra 20 til 22 år for mænd, og forud at man kunne gifte sig, skulle brud og
brudgom have deres arbejdsgiveres tilladelse. Derudover, måtte hver familie kun få et barn. Man
indførte økonomiske belønninger for at tilskynde familierne til kun at få et barn, dette var f.eks.
tilskud til skolegang og børnetilskud, men man kunne derimod også straffe de familier, der fik to
eller flere børn. Der blev brugt forskellige former for straffe. En bøde, var den lempeligste straf man
kunne give, og selvom bøderne kunne svare helt op til en årsløn eller mere, virkede de ikke altid.
Kvinderne blev presset til at vælge en abort, blandt de hårdere metoder og hvis de ikke gik med til
denne ’aftale’, blev de tvunget til en abort og en efterfølgende sterilisation. Hvis man kigger på
situationen i dag, er det de lokale embedsmænd der har ansvaret for børneafgrænsningen, som
stadigvæk bruger meget hårde metoder som f.eks. tvangsaborter, til at holde fødselstallene nede.
Det gør de af den grund at deres karrieremuligheder og løn bliver kædet sammen med om de kan
sikre at et-barnspolitikken bliver overholdt. Det skal dog siges at der er regionale forskelle på, hvor
konsekvent et-barnspolitikken håndhæves. I specielle tilfælde af at den førstefødte har en alvorlig
sygdom eller er født med et handicap, tillades det at få barn nummer to, ligesom der er grupper i det
kinesiske samfund der har tilladelse til at få flere børn.
8
Denne politiske reform har siden den trådte i kraft, selvfølgelig haft store konsekvenser for den
kinesiske befolkningstilvækst og det antal børn der bliver født pr. kvinde. På den ovenstående tabel
jeg har fundet kan man danne sig et overblik over dette, og herefter kan man stille sig selv
spørgsmålet om et-barnspolitikken har været en succes? Og ja det han den, hvis man udelukkende
kigger på befolkningstilvæksten, men for det kinesiske samfund har den også skabt utilsigtede
virkninger. Såsom, balancen mellem mænd og kvinder, men også ’drenge-overskudde’, er vokset
gradvist.
9
Landbruget og industrien
I 1984 blev tempoet med hensyn til de økonomiske reformer atter sat op, mens man i 1979-84
havde lavet reformer i landbruget, hvor bøndernes levestandard i snit var blevet fordoblet, var det
nu industrien man havde i fokus. 1984 var også det år, Storbritannien indgik en aftale med Kina om
overtagelsen af Hongkong i 1997.
10
8
Jens-Peter Fage Madsen, Ansigt til ansigt med kineserne, Religion – Historie – Samfund, s. 21-23
9
Jens-Peter Fage Madsen, Ansigt til ansigt med kineserne, Religion – Historie – Samfund, s. 21-23
10
http://www.denstoredanske.dk/Rejser%2c_geografi_og_historie/Kina_og_Mongoliet/Kinas_historie/Kina_%28Histo
rie%29
5
Netop landbruget og industrien havde en meget høj prioritet for Deng Xiaoping i det samlede
reformprogram. Da Deng så bøndernes støtte som en afgørende faktor indenfor det samlede
reformprograms succes, som skulle ske ved at give den enkelte bonde mere frihed til at dyrke sin
jord. Fra reformernes start indførte man derfor det såkaldte kontraktsystem. Med dette nye system,
gav det den enkelte bonde muligheden for at leje folkekommunes jord på kontrakter. Bønderne tog
forsigtigt imod det nye kontraktsystem, og lejede jord i to eller tre år af gangen, men sidenhen blev
det til langtidskontrakter op imod en periode på 50 år. Hertil kom det, at man kunne lade
lejekontrakter gå i arv, eller vælge og købe eller sælge dem. Så der skete det at man i praksis
udlejede folkekommunens jord til de bønder, der var villig til at betale den højeste leje.
Efterfølgende blev husdyr og landbrugsredskaber ejet af folkekommunen, solgt på aktioner og dette
betød at folkekommunen mistede sin betydning. Det havde den konsekvens at de fleste
folkekommuner blev opløst. Det betød en dramatisk ændring for den enkelte bonde, der nu var
blevet hans egen ejer, dvs. at han nu kunne producere det han selv havde lyst til. Dog skulle de
afsætte en lille del af høsten til staten til statsfastsatte priser, men den resterede del af høsten kunne
de beholde til eget forbrug, eller sælge det på et af de mange private markeder der opstod over alt i
Kina. På disse markeder blev prisen bestemt efter markedspriser, altså udbud og efterspørgsel.
11
Den åbne dørs politik
Det første skridt Kina tog i retning af en åbning mod omverdenen kom i forbindelse med
kulturrevolutionens afslutning. Her forbedrede Kina sit forhold specielt til USA, men også en række
andre lande. Åbningen førte til at man blev optaget i FN og der skete en vækst i samhandlen med
udlandet.
12
Et væsentligt element heri, var oprettelse af de særlige økonomiske zoner. Altså økonomiske
områder/zoner hvor det skulle være specielt attraktivt for udenlandske virksomheder og
enkeltpersoner at investere. Der var to store hovedmål med oprettelsen af de økonomiske zoner,
dertil skulle de dels virke som magneter for udenlandske investorer. For det første skulle Kina på
den måde få glæde af udenlandsk teknologi og kapital og for det andet skulle de økonomiske
områder/zoner som en slags økonomiske laboratorier, hvor man skulle lære den kapitalistiske
produktionsmåde at kende. For at gøre det attraktivt for de udenlandske investorer og enkelte
personer at investere i de økonomiske zoner, gav man ikke række fordele i form af lavere skatter og
fritagelse for importtold og for at sikre investorerne de lave lønudgifter, forbød man etableringer af
11
Jens-Peter Fage Madsen, Ansigt til ansigt med kineserne, Religion – Historie – Samfund, s. 114-115
12
Jens-Peter Fage Madsen, Ansigt til ansigt med kineserne, Religion – Historie – Samfund, s. 118
6
fagforeninger og indførte strejkeforbud.
Der blev også indgået en række samarbejdsformer; kinesiske firmaer som underleverandører, her
fik de vestlige firmaer færdiggjort produkter på kinesiske ejede virksomheder. De vestlige firmaers
største bidrag ved dette var halvfabrikata og teknologi, hvor de kinesiske firmaers var billig
arbejdskraft. Hel-ejede vestlige firmaer, på fordelagtige vilkår etablerede vestlige virksomheder
egne datterselskaber i Kina. Joint Ventures, var den mest vidtgående samarbejdsform af dem. Her
byggede man i fællesskab med den vestlige part en virksomhed. Fra den vestlige side af leverede
man teknologi, kapital og know-how, hvor man fra kinesisk side af leverede bygninger og
arbejdskraft. Der var dog den hage at den kinesiske andel skulle være 51 % eller derover, derved
sikrede kineserne nemlig at de bevarede kontrollen over virksomheden. Denne form for samarbejde
var klart den form kineserne var mest interesseret i, da Kina fik kapitaltilskud og teknologitilskud.
Den åbne dørs politik tiltrak yderst hurtigt store investeringer af udenlandske virksomheder der så
chancen i at gøre nogle gode forretninger.
13
Kinas optagelse i WTO
USA udnævnte i 2000 Kina til en privilegeret handelspartner, hvilket havde den betydning for de
kinesiske virksomheder at de undgik forhøjede toldsatser ved salg til USA. Efter denne aftale rasede
kritikere på Bill Clinton, som mente at han hermed havde opgivet at påvirke Kina på
menneskerettighederne. Clinton reagerede på denne kritik ved at sige: ”jeg tror, at vi vil komme til
at se, at Amerika har større indflydelse i Kina ved hjælp af en udstrakt hånd end ved en knyttet
14
næve”. Det politik skifte Clinton foretog sig, førte Kina tættere mod WTO
15
i form af en aftale
mellem USA og Kina om en optagelse i organisationen. Med denne aftale skrev kineserne under på
de ville gøre sig klar til et medlemskab i WTO, i form af de skulle udføre en række toldnedsættelser
på en lang række varer og tjenesteydelser (landbrugsvarer, telefoni og forsikring), så det ville være
lettere at operere på det kinesiske marked for udenlandske investorer. Efter disse ændringer
manglede Kina blot den formelle optagelse i WTO. Den kom den 11. december 2001 hvor Kina
endeligt var en del af den verdensomspændte organisation.
16
13
Jens-Peter Fage Madsen, Ansigt til ansigt med kineserne, Religion – Historie – Samfund, s. 118-119
14
Jens-Peter Fage Madsen, Ansigt til ansigt med kineserne, Religion – Historie – Samfund, s. 176
15
WTO er en forkortelse af World Trade Organisation
16
Jens-Peter Fage Madsen, Ansigt til ansigt med kineserne, Religion – Historie – Samfund, s 176-179
7
Analyser Kinas aktuelle økonomiske situation og baggrundene herfor.
Kinas BNP
Kina har i de seneste 10 år haft utrolig store vækstrater på mellem 7 % og hele 13 %, det vil altså
sige en gennemsnitlig vækst på over 9 % i den nævnte periode, og væksten har i de seneste 5 år
ligget over 10 % i snit. På verdensplan i den selvsamme periode har vækstraten indenfor
bruttonationalprodukt (BNP) ligget på en 3-4 %, også BNP per indbygger er under en konstant
vækst.
17
. Dog er det primært byerne og kystområderne den store vækst kommer til gode, som nævnt
tidligere i opgaven. I det første kvartal af 2010 er Kinas BNP vokset med hele 11,9 %. På trods af
disse flotte tal, er stigningen ikke så imponerende som det ellers lige giver udtryk for, da man
sammenligner med tallene fra året før hvor man kommer fra den økonomiske krise og derfor ikke
havde været imponerende,
ifølge Jyske Banks leder af
makroanalysen Mette
Hørdum Larsen, men hun
tilføjer også at der ingen tvivl
er om at der er en kraftig
fremgang i Kina og at de har
været utrolig dygtige på det
økonomiske område.
18
Kilde: http://www.jyskebank.dk/_jb/commoninc/bin.asp?id=225365&src=aktuel.pdf
Kina er i øjeblikket verdens tredje største økonomi. Dertil kan det tilføjes at Kina har verdens
hurtigste voksende økonomi, selvom de er i stor konkurrence med USA og Japan der også er under
økonomisk vækst. Siden Deng Xiaoping indførte hans markedsreformer, til fordel for den førhen
benhårde kommunistpolitik ført af blandt andre Mao Zedong, i 1978, er vokset med en årlig procent
på 9,9. USA er stadigvæk det land der har verdens største økonomi, efterfulgt af den japanske. Men
hvis man i Kina kan formå fortsat at få de samme vækstrater de har haft de sidste 20 år, i de næste
20 år vil de overtage pladsen som verdens største økonomi. "Der er ingen tvivl om, at det vil ske.
17
Jens-Peter Fage Madsen, Ansigt til ansigt med kineserne, Religion – Historie – Samfund, s. 170-171
18
http://jyskebank.tv/9391994/10-i-9---kinesisk-bnp-op-med-119-
8
Det er bare et spørgsmål om tid" siger en økonom til det amerikanske nyheds- og
markedsdatabureau Bloomberg.
19
Kina er i dag verdens 5 største modtager af fremmede investeringer, hvilket belyser deres
økonomiske betydning.
20
Arbejdsløsheden i Kina
Arbejdsløsheden er i Kina steget fra 4,0 % i marts måned 2008 til 4,2 % i marts måned 2010,
udvikling i denne periode kan ses på Bilag 1
21
. Den kinesiske arbejdsløshed ligger altså lige over
hvad man betragter som godt, hvad angår fuld beskæftigelse, da de ligger på den 4,2 % og man er
derfor lige hoppet lidt over grænsen for at have fuld beskæftigelse der skal ligge mellem de 3-4.
Men da man i Kina har verdens største befolkningstal på 1,3 milliarder (juli 2010)
22
, er der tale
omkrig 50 millioner kinesere der står uden noget arbejde. Det vil altså sige at arbejdsløsheden i
Kina, er omkring 9 gange så stor som hele Danmarks befolkning. Man kan ikke lade vær med at
tænkte på hvad dette tal ikke havde udviklet sig til hvis Deng Xiaoping ikke havde indført et-
barnspolitikken tilbage i 1982.
Det kinesiske arbejdsmarked har været under stort pres, på grund af en stor arbejdsløshed blandt
indbyggerne i millionbyerne. I takt med dette, kom en masse kinesere fra landdistrikterne til
millionbyerne, i håb om at kunne få et arbejde og komme ud af deres fattigdom. Kinas
arbejdsminister Tian Chenping sagde i 2007, at 12 millioner mennesker det år ville være uden
arbejde i byerne, og der i løbet af selvsamme år ville melde sig yderligere 24 millioner som
arbejdsløssøgere. Arbejdsløsheden i byerne lå omkring 4,6 % på dette tidspunkt, hvilket betød at
der ikke var tale om fuld beskæftigelse i byerne. Staten skulle skabe omkring 9 millioner
arbejdspladser det år, dog ville der også blive 3 millioner ledige job pga. folk der går på pension.
Men mangel på job var der stadigvæk, og dertil skal det også siges, at regeringen var i gang med at
prøve og finde job til 5 millioner mennesker der var fyret.
23
19
http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/148804/kinas_oekonomi_nu_verdens_tredje_stoerste.html
20
Jens-Peter Fage Madsen, Ansigt til ansigt med kineserne, Religion – Historie – Samfund, s 172
21
http://www.tradingeconomics.com/economics/unemployment-rate.aspx?symbol=cny
22
https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ch.html
23
http://politiken.dk/udland/ECE262213/kina-slaas-med-stor-arbejdsloeshed/
9
Finanskrisen satte også sit præg på arbejdsløsheden i Kina, selvom Kina ellers kom pænt ud af
krisen taget i betragtning af hvor galt det er gået for en række andre lande. Dette gik især ud over
millioner af migrantarbejdere, der mistede deres job på grund af den økonomiske nedgang.
Omkring 15,3 % af migrantarbejderne i Kina, som svarede til ca. 20 millioner mennesker, kom til at
stå uden noget arbejde og måtte derfor hjemvende til de landeområder de oprindeligt kom fra.
24
I takt med Kinas økonomiske udvikling, stiger tallene også af kinesiske studerende. For 12 år siden
var der kun 3,6 millioner studerende på de kinesiske universiteter, et tal der er vokset til 21,5
millioner i 2008, altså en stigning på godt og vel 600 %. Men på grund af den knap så høje vækst i
2009, står 6,1 millioner kinesiske kandidater i år uden noget arbejde, sammen med de 1,5 millioner
kandidater fra 2009 der stadig leder efter et job. Det er ikke de færdiguddannede kandidater der ikke
er kvalificeret nok til at få et job, men derimod den ikke så høje stigning i den økonomiske vækst i
2009, der ”kun” var omkring de 9 %. Mogens Henze, institutdirektør og professor ved Danmarks
Tekniske Universitet Miljø, mener at niveauet på de kinesiske kandidater er stærk stigende i disse
år, og det er altså ikke på grund af manglende kvalifikationer kandidaterne ikke kan få arbejde.
Dette skyldes at man i det kinesiske styre, vil være på mindst samme niveau som man er i de
vestlige lande.
25
Betalingsbalancen
Kina har i de seneste 30 år været i stand til at fastholde et stort overskud på deres betalingsbalance,
hvilket de formegentligt også vil gøre i de kommende år. På baggrund af man har haft en stigende
samhandel med omverdenen, og de mange investeringer udenlandske virksomheder har dette sikret
et stort overskud på den kinesiske betalingsbalance. Dette giver et klart indblik i hvor hurtigt Kinas
økonomi er blevet integreret i verdensøkonomien. En stor del af Kinas økonomi er bygget på
eksport, hvor de handler med kæmpe store virksomheder som den succesrige amerikanske
virksomhed Apple Inc. hvis økonomi også er vokset helt eksplosivt siden lanceringen af iPod’en
tilbage i 2001, men en også stor del af den kinesiske økonomi er finansieret ved opsparing, da Kina
er et udviklingsland der har behov for investeringer i infrastrukturen.
Den kinesiske betalingsbalance lå i 2009 på 284 milliarder dollar, og den ventes at vokse til 304
milliarder dollar i år, hvilket svarer til en vækst på ca. 7 procent hvilket er tæt på målet der for 2010
24
http://politiken.dk/udland/ECE640429/millioner-af-migrantarbejdere-kastet-ud-i-arbejdsloeshed/
25
http://www.business.dk/industri/kinesiske-studerende-uddannes-til-arbejdsloeshed
10
var en vækst på 8 procent. Derudover venter man i 2011 at overskuddet på den kinesiske
betalingsbalance vil være steget til yderligere 304 milliarder dollar
26
. Blandt lande der finansierer
USA’s kæmpe underskud på betalingsbalancen på 109 milliarder dollar
27
, er Japan, Storbritannien
og i opadgående kurve er Kina især også et af disse.
28
Kinas betalingsbalance ser rigtigt godt ud, men der er også en lille hage. Man har i Kina for første
gang i seks år, importeret for mere end man har eksporteret. Da man har importeret en uventet stor
import af biler, olie og råvarer, og dette har altså resulteret i et underskud på den kinesiske
handelsbalance på 7,2 milliarder dollar (ca. 40 milliarder danske kroner.)
29
. Det er en procentvis
stigning af importen i forhold til 2009 på 66 %.
Men i Kina ser man ikke så tungt på underskuddet, da man forventer at der igen vil være overskud
på handelsbalance i løbet af 2010. Det skyldes at Kina er en stor producent af forbrugervarer, og
derfor har de behov for at importere råvarer til deres produktion, så dermed har man i Kina ingen
tvivl om at eksporten nok skal komme til at stige igen. Det ovennævnte underskud var i marts
måned 2010, men man forventede allerede igen at have overskud på handelsbalancen umiddelbart
efter april måned 2010
30
, hvilket man også kan se på bilag 1.
Den kinesiske voksende middelklasse har f.eks. fået en så umættelig appetit på udenlandske biler,
der altså førte til at importen af biler blev firedoblet i forhold til antallet i 2009.
På bilag 2 kan Kinas handelsbalance, som viser regnskabet for vareeksporten og vareimporten, fra
januar 2009 til oktober 2010 ses. Som figuren udtrykker, er der for Kina ’tradition’ for at have et
stort overskud på handelsbalancen. Dette skyldes at man har haft en kraftig stigning på eksporten.
Inflationen
Kina har i november måned i år en inflation der ligger på 4,4 %, hvilket mange økonomer mener, er
det vigtigste nøgletal i et lands økonomi, da høje prisstigninger er skadeligt for et lands
konkurrenceevne. Kinas inflation fra januar 2007 til november 2010 kan ses på figuren i bilag 3.
26
http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/178985/verdensbanken_opfordrer_kina_til_nedkoeling.html
27
http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/185492/usas_betalingsbalance_viser_gode_takter.html
28
http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Globale_ubalancer__en_trussel_mod_opsvinget/$file/glo
bale_ubalancer.pdf
29
http://www.business.dk/oekonomi/kina-overrasker-med-underskud-paa-handelsbalancen
30
http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/180488/historisk_underskud_paa_kinas_handelsbalance.html
11
Her kan det også ses, at Kina har haft en forholdsvis høj inflation de seneste år, men har også haft
nogle nedsvingninger. Den høje inflation, giver udtryk for den meget høje BNP-vækst Kina har haft
over et længere stykke tid. En høj inflation er meget karakteristisk for et land som Kina, der har
været under en stor økonomisk udvikling over en længere periode
31
. I januar 2007 begyndte
inflation at stige ekstremt til omkring 8,7 % i marts-april måned 2008, hvor den derefter begyndte at
falde gevaldigt igen, helt ned på omkring -2 % i august måned 2009. Men den er altså steget igen til
de 4,4 % i november måned i år.
I 2005 valgte Kina at sætte sin møntfod, renminbi, hvilket betyder folkets penge. I daglig tale kaldes
den yuan. Man satte den efter Kinas vigtigste samhandels-partnere som henholdsvis er: den
amerikanske dollar, den japanske yen, euroen og den sydkoreanske won
32
. På denne baggrund steg
den kinesiske møntfod og gjorde derved import for Kina billigere. Når det i et land bliver billigere
at importerer, øges konkurrencen på det hjemlige marked, som derefter fører til en formindsket
inflation. Man kan derved konkludere at hvis man i Kina er i stand til at holde inflationen nede,
samtidig med at man udvikler sig som de har gjort i en lang årrække efterhånden, vil dette betyde at
den kinesiske befolkning vil få en højere levestandard. Den kinesiske regering har dog valgt at
fastholde en stram finanspolitik, der har ført til at man de seneste år har haft en inflation stigning i
Kina. Det var forbrugervarer som svinekød, korn og andre fødevarer der var hårdt ramt af denne
stigning i 2008
33
. Kina skruede i 2003 renten op med 250%, men det havde ikke den effekt på
inflationen som man havde håbet på.
34
Der har på Kinas vegne, ikke været succes med at få renten til at balancere med inflationen. I 2008
havde man ikke hævet renten tilstrækkeligt i forhold til inflationsraten, hvilket resulterede i at man
havde en rente på -1 %. Så den kineser der i 2008 sparede 100 yuan op, ville altså endte med kun at
have 99 yuan ved årets afslutning, pga. renten var for lav og inflationen relativt højere.
35
Ved en stigende inflationen, vil det have en større konsekvens for det kinesiske folk end det ville for
f.eks. Danmark, og de andre nordiske lande, da man ikke vil blive ramt på samme måde af
31
Henrik Kureer, International Økonomi A-niveau 2. udgave del. 1, s. 405
32
Jens-Peter Fage Madsen, Ansigt til ansigt med kineserne, Religion – Historie – Samfund, s. 173
33
http://dk.radio86.com/nyheder/7481/bank-kinas-inflation-topper-i-2009
34
http://www.business.dk/oekonomi/hoejeste-kinesiske-inflation-i-11-aar
35
http://www.information.dk/160996
12
stigninger på fødevarer på grund af landene i norden ikke bruger ligeså meget af deres indkomst på
fødevarer som kineserne gør.
36
Eksport og Import
Eksport
Kina har en utrolig høj eksport til de øvrige lande i verdenen. I den seneste opgørelse i november
måned fra 2010, har de eksporteret for 153,3 milliarder dollar, det er hidtil det største beløb
nogensinde. Som det kan ses på bilag 4, er Kinas eksport fløjet i en opadgående kurve i de seneste
10 år. Dog tog Kinas eksport sig et dyk 2009, på grund af den verdensomfattende finanskrise der
slog hårdt på den internationale økonomi
37
. Men det varede ikke længe før Kinas eksport igen var i
en opadgående kurve.
Den ekstreme vækst i Kinas eksport, er blandt andre godt for det danske rederi A.P. Møller –
Mærsk, men flere økonomer er begyndt at blive bekymrede for at den Kinesiske økonomi og
eksport, stiger for kraftigt og for hurtigt. ”Den hastige stigning i eksporten vil give endnu mere
inflationspres, og styrke argumenterne for politiske stramninger" sagde, Deutsche Banks
cheføkonom i Hong Kong, Ma Jun
38
. Det kan han også have ret i, da man kan se en stigende
råvareimport.
Et andet eksempel på en virksomhed der er skyld i Kina har stor avance på deres eksport, er det igen
muligt at fremhæve Apple Inc., som har valgt at outsource produktion af, iPod’s, iPhone’s, iPad’
osv. På grund af de lave lønninger i Kina. Kina importere såvel også idet der bliver sendt en række
dele der skal bruges, til at samle disse teknologiske vidundere. At rige industrilande som f.eks. USA
outsourcer produktion til lavtlønsland som Kina, har nogle konsekvenser for verdenshandlen. Hver
gang der f.eks. bliver eksporteret en iPhone fra Schenzen i Kina til f.eks. Danmark, gør dette at der
kommer ydereligere eksport med fra en række lande der producerer dele til Apples iPhone, disse
lande er primært, Taiwan, Japan og USA. Produktionen af iPhonen har derfor kraftige afledte
36
http://www.indblik.nu/Velkommen-til-Indblik-Nu/Oversigt/Artikel/2009/06/30/Kina-efter-30-%C3%A5rs-reformer--
Behold-buret--udskift-fuglen
37
http://www.tradingeconomics.com/economics/exports.aspx?symbol=cny
38
http://www.business.dk/oekonomi/kinesisk-eksport-tordner-i-vejret
13
virkninger på verdenshandlen, og der er bl.a. derfor den stiger så kraftigt når verdensøkonomien er i
optur.
39
Figuren på bilag 5, kan der ses en top 10 over de varer Kina har eksporteret mest i 2009. De
produkter der topper listen på Kinas eksport er, elektriske maskiner og udstyr, stærk efterfulgt af el-
produktionsudstyr.
Import
Kinas har importeret for 130,4 milliarder dollars, i den seneste måned af 2010. I takt med at
eksporten stiger i en opadgående kurve, har importen naturligvis også været ikke bare stigende, men
meget stigende gennem de sidste 10 år. Hvis man kigger på bilag 6, her kan man se, hvordan Kinas
import afspejler finanskrisen, men mere interessant, hvordan de har formået at opretholde det
samme gennemsnitlige niveau over hele analyseperioden. Ja, de har en høj import, men de har ikke
haft betydelige udsving udover i kriseperioden, og det tyder på, at deres forbrug er i en massiv
vækst.
40
Hvis man kigger på stormagten USA’s import gennem de sidste 10 år, er dette langt fra samme tal
og kurve der er tilfældet. USA har importeret for lige under 200 millioner dollars, imod Kinas 130
milliarder dollars. USA har heller ikke formodet at være lige så stabile i deres vækst i de seneste år,
hvor Kina har haft en aldeles stabil vækst.
Hvordan ser Kinas import niveau ud i forhold til BRIK landenes (Brasilien, Rusland, Indien og
Kina)? Hvis man ser på bilag 8, bilag 9 og bilag 10¸ kan man se udviklingen indenfor import i
henholdsvis Indien, Rusland og Brasilien. Indien har senest importeret for 27 mia. dollars, Rusland
for lige under 24 mia. dollars og Brasilien for lige under 12 mia. dollars. Det vil altså sige at Kina
har importeret for over dobbelt så meget som de øvrige lande i BRIK har importeret til sammen.
Hverken Indien, Rusland eller Brasilien har heller ikke været i ligeså stabile i deres imports
udvikling, gennem de sidste 10 år som Kina har. Konsekvenserne for at importen i Kina stiger så
meget, vil jeg komme ind på i min vurdering.
En af grundene til at Kina har en så høj import, er på grund af det er et meget konkurrencedygtigt
land der kan tilbyde nogle billige priser, en god infrastruktur og ikke mindst billig arbejdskraft.
Selvom de kinesiske lønninger er steget de sidste 10 år, er de stadigvæk betydeligt lavere end
39
Henrik Kureer, International Økonomi A-niveau 2. udgave del.2, s. 54-55
40
http://www.tradingeconomics.com/economics/imports.aspx?symbol=cny
14
mange af Europalandene. Man har i Kina heller ikke en fast laveste løn, den varierer mellem byerne
alt efter hvor høje eller lave leveomkostningerne er. I Kina er der kæmpe forskelle mellem land og
by. Udviklingen sker i byerne, som derfor tiltrækker masser af folk fra landet, hvor
gennemsnitslønnen er helt nede på 210 kroner om måneden
41
. Det er noget af en forskel hvis man
tager og sammenligner med de danske lønninger.
Den kinesiske import tal er altså steget kraftigt de seneste år, på grund af import af biler, olie og
råvarer.
42
På tabellen i bilag 11, kan man se at eksporten om importen er steget markant i løbet af de seneste 9
år. På nær lige hvor vi havde den verdensomfattende finanskrise. Grunden til at tallene
er steget så markant de seneste år, ikke blot for Kina men også en række andre lande, er at øge
import og eksport så det var muligt at opnå en bedre indtjening.
På bilag 12, kan man se en liste over de varer Kina har importeret mest af i 2009
43
, og som det var
med eksporten er det også elektriske maskiner og udstyr der topper listen suverænt. Herefter
kommer mineralsk brændstof og olie side om side med el-produktionsudstyr.
Lønindkomstfordeling
Rigtig mange ting kører rigtigt godt for Kina, men når det kommer til fordeling af løn er ikke alt
som det burde være, når man ser på det med danske briller. Der er stor en stor del af befolkningen
der modtager en høj løn hver måned og så er der desværre også en anden del der får en meget ringe
løn. Den store forskel i fordeling af løn, er der mange årsager til og dem hører vi om i medierne
blandt andet i Danmark. Mange af os ser kineserne som rige forretningsmænd i habitter, der er
rejser verden rundt og forhandler med store internationale virksomheder. Bagsiden af medaljen er
de arbejdere, som ofte er børn under den arbejdsgyldige alder. Disse arbejdere der slider sig selv op
på gamle fabrikker under elendige arbejdsforhold, her sidder de og fremstiller forbrugervarer for at
få en dagløn til at forsørge dem selv og familie, som en dansk medarbejder ville kunne tjene på
ingen tid, eller sidder i slumkvarterne fordi de slet ikke har noget arbejde og derved har svært ved at
41
http://viden.jp.dk/undervisning/sites/altomglobalisering/indsigt/temaartikler/default.asp?cid=10190
42
http://www.demetra.dk/mandagsoverblikket/maj-2010/de-kinesiske-import-tal-stiger-kraftigt-paa-grund-af-
import-af-raavarer.aspx
43
http://www.uschina.org/statistics/tradetable.html
15
forsørge sig selv og familie. Her kommer det til eksempel hvor en dårlig indkomstfordeling de har i
Kina, og såvel hvor dårlige arbejdsforhold de har.
Så kan man spørge sig selv hvad grunden til at man i Kina har så dårlige arbejdsforhold og en så
varieret indkomstfordeling? Generelt skyldes det Kinas system, der har gjort at dem der har mange
penge har magten i samfundet, og så må resten bare indordne sig. Derudover har man som
overklasse kineser bare betragtet den lavtlønnede arbejdsklasse som en slags tjenere der bare er til
for at udarbejde deres store projekter.
En anden mulig årsag til dette, kunne være at man har valt at centralisere industrien i Kinas
hovedstad Beijing, i stedet for at prøve og forbedre de arbejdsforhold der er på de fabrikker de
lavtlønnede arbejder under. Man bygger bare flere fabrikker uden at tænke synderligt over hvordan
arbejdsforholdene skal være for medarbejderne.
44
Giv en vurdering af Kina’s fremtidige rolle i den internationale økonomi.
Kinas fremtid?
Kina er verdens tredje største økonomi, og er det land der har verdens hurtigste voksende økonomi.
Kina har i de seneste 10 år haft utrolig store vækstrater på mellem 7 % og hele 13 %, det vil altså
sige en gennemsnitlig vækst på over 9 % i den nævnte periode. Væksten har i de seneste 5 år ligget
på et imponerede højt snit der hedder, er over de 10 %, hvor man på verdensplan i den selvsamme
periode har haft en vækstrate indenfor bruttonationalproduktet liggende på en ca. 3,5 % procent.
Der sker altså voldsomme stigninger i den Kinesiske økonomi og hvis man kan være i stand til at
bibeholde denne økonomiske vækst, vil Kina i fremtiden overhæle både Japan og USA på det
økonomiske område. Efter en undersøgelse baseret på landenes fremskrivninger af deres BNP, vil
Kina i 2050 være det land der har den største økonomi i hele verden. Vestlige økonomier vil hermed
tabe andele i den globale handel, til Kina som vil forøge deres. Dette vil betyde at europæiske
arbejdspladser vil begynde at outsource deres produktion til Kina der har en befolkning på 1,3
milliarder mennesker der er klar til at arbejde til en betydeligt lavere pris end i vesten.
44
http://www.information.dk/145098
16
USA vil derimod ifølge prognoser, stadigvæk BNP pr. indbygger, blandt andet fordi der er så stor
forskel på levestandarden i Kina, have en stor indflydelse på den internationale økonomi.
45
En forhindring der kan være for denne høje økonomiske vækst, kan være Kinas demografiske
udvikling. Kina indførte et-barnspolitikken i 1982 for at få den også store befolkningsvækst sat i ro,
denne reform er gået hen og har skabt et flaskehalsproblem for kineserne. Dette skyldes at der i
fremtiden vil være færre af den yngre generation, til at forsørge den voksende ældre del af
befolkningen. Man simpelthen komme til at opleve, at der er en stor del af den kinesiske befolkning
der ikke vil være i en arbejdsdygtig alder længere.
Kina kæmper blandt andet også med mangel af ressourcer, som er en meget vigtig faktor når man
har en så stor industriproduktion som man har i Kina. Ressourcerne til den store produktion Kina
har, er naturligvis ikke omkostningsfri, man har et energiforbrug der udgør 10 %, af hele verdens
samlede forbrug
46
. Derfor som nævnt tidligere, har det ført til en forøget import af blandt andet olie.
Mange fabrikker der producerer en kraftig mængde varer hver dag har også en konsekvens, da man
forurener utroligt meget i så stort land som Kina, det forværret miljøet har den kinesiske befolkning
taget en stor skade af. Ifølge af bortcensureret rapport fra Verdensbanken, viser tal at hele at
750.000 kinesere dør hvert år, som følge af forurening.
47
Kinas bybefolkning er fra 29 % i 1995 steget til 39 % i 2002, og man forventer at helt op imod 300
millioner kinesere flytter fra landet til byerne, hvor man har betydeligt bedre faciliteter, en bedre
infrastruktur og en bedre økonomi, frem imod år 2030
48
. Dette vil komme til at sætte
uddannelsessystemerne og i velfærdssystemerne i de kinesiske byer under et stort præs, da man
pludselig skal finde plads til en ny stor menneskemængde.
Kina er også en af verdens største eksportører. Men hvad sker der når deres import stiger så
voldsomt som det kan ses på bilag 6? Stiger eksporten ligeså voldsomt, eller vil de på sigt
eksportere mindre end de importerer? Hvis man tager og kigger på hvor meget Kinas eksport og
imports procentvise stigning her i 2010, er eksporten steget fra 90 milliarder dollar til 153 milliarder
dollar
49
, altså en procentvis stigning på 79%, men hvis man kigger på importen er den steget fra 51
45
Jens-Peter Fage Madsen, Ansigt til ansigt med kineserne, Religion – Historie – Samfund, s. 172
46
http://www.vestas.com/da/moderne-energi/politiske-initiativer/markedsinformation/kina.aspx
47
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/256015:Udland--Kinas-miljoe-ved-at-bryde-sammen
48
http://www.diis.dk/graphics/Publications/Briefs2006/nra_kina_stormagt.pdf
49
http://www.tradingeconomics.com/economics/exports.aspx?symbol=cny
17
milliarder dollar til 154 milliarder dollar
50
, det vil sige en procentvis stigning på hele 154 %. Det
bliver interessant at følge om denne udvikling vil blive ved i de kommende år i Kina, da det kan
komme til at betyde en ændring af der rolle i en fremtidige internationale økonomi.
Men hvad er konsekvenserne af denne udvikling? Hvad sker der når importen stiger så meget,
udover nationalproduktionen stiger? Jeg har lavet en samlet efterspørgsel og samlet efterspørgsel
model også kaldet SE-SU modellen, for at illustrerer konsekvensen af at importen stiger så meget.
Her kan man se, at det samlede udbud (SU) og den samlede efterspørgsel (SE) tilsammen danner
prisen og Y (BNP). Det er i ligevægten
( -felterne) at prisen (P) og det
nationale produkt (Y) kan udledes.
Altså, når den samlede efterspørgsel
stiger (f.eks. grundet vækst i det private
forbrug) så parallelforskydes SE-
kurven opad på SU-kurven. Dette
medfører en højere BNP (Y) men
samtidig presser det priserne op.
Man kan bruge som eksempel, at man
som forbruger efterspørger en ny bil. Så skal bilsælgeren skaffe dig en bil. Han skal bruge
arbejdskraft, men den er dyr, for alle andre vil også have biler, så alle andre bilsælgere skal også
skaffe biler.
Hvad gør han så? Jo han ansætter en mand der kan bygge en bil, så han kan sælge den til dig. Men
han er nødt til at give en højere løn til manden, ellers kunne manden jo bare blive i sit tidligere job.
Byggemandens højere løn gør, at han få flere penge. Men samtidig gør det, at du skal betale mere
for din bil, for den koster jo mere at bygge, nu hvor bilsælgeren giver byggemanden højere løn.
Konklusionen på dette er, at den stigende import eller f.eks. et stigende privatforbrug, skaber en
stigende efterspørgsel og derfor bliver priserne højere som det vises i SE-SU modellen.
Men hvad betyder det for Kina? Er det guld og grønne skove, liv og glade dage? Ja, men på kort
sigt. Men hvad nu når deres priser stiger? Så kan de jo ikke eksportere ligeså meget, fordi deres
50
http://www.tradingeconomics.com/economics/imports.aspx?symbol=cny
18
varer bliver dyrere? Så vil man da hellere købe et tv der er produceret i Indien, for der er lønnen
lavere? Og det er netop derfor man i Kina skal passe på. De stigende priser kaldes inflation, men
ikke bare inflation da de skabt på baggrund af en stigende efterspørgsel. Dette kaldes ’demand-pull
inflation’ (efterspørgselstræk). Som tidligere sagt vil den store efterspørgsel på varer, skabe en øget
efterspørgsel på arbejdskraft, som derfor kommer det til at presse lønningerne op. Dette vil øge
omkostningerne for produktionen af varer og dermed også priserne på dem, som jeg har illustreret i
min SE-SU model jeg har lavet.
51
Konklusion
Deng Xiaoping var manden der kickstartede den økonomiske udvikling og vækst i Kina. Dette
gjorde han ved at igangsætte en række reformer, der skulle være grundlaget for at man begyndte at
arbejde sig væk fra den traditionelle planøkonomi med nye markedsøkonomiske virkemidler. Altså
gøre sig uafhængig af et centrum, hvilket betød at de økonomiske beslutninger skulle flyttes fra
staten ud til de lokale myndigheder og den enkelte virksomhed, man udførte en markedsregulering,
så flere varer kom til at blive prisfastlagt efter udbud og efterspørgsel og den private ejendomsret
skulle give kineserne lyst til at arbejde mere, idet de fik muligheden for en højere levestandard.
Det var ikke kun Kinas økonomi der var under stor vækst, men også den kinesiske befolkning.
Deng og hans folk satte en stopper for denne befolkningsvækst, ved at indføre et-barnspolitikken i
1982. Som følge af denne politiske reform, har siden den trådte i kraft selvfølgelig haft store
konsekvenser for den kinesiske befolkningstilvækst. Et-barnspolitikken har været en succes når man
kigger på befolkningstilvæksten, men for det kinesiske samfund har den også skabt en negativ
balance mellem mænd og kvinder, da drenge overskuddet er vokset gradvist. Kina indførte et-
barnspolitikken som har fået Kinas demografiske udvikling til at skabe et flaskehalsproblem for
kineserne.
Efter kulturrevolutionen, gik Kina i et retning af en åbning mod omverdenen, hvor de forbedrede
deres forhold til øvrige lande, specielt USA. Åbningen førte til at man blev optaget i FN og der
skete en vækst i samhandlen med udlandet.
51
Henrik Kureer, International Økonomi A-niveau 2. udgave del.1, s. 351-352
19
Den 11. december 2001, blev Kina en del af den verdensomspændte organisation WTO. USA havde
året før udnævnt Kina til en privilegeret handelspartner, hvilket havde den betydning for de
kinesiske virksomheder at de undgik forhøjede toldsatser ved salg til USA.
Kina er i øjeblikket verdens tredje største økonomi. Dertil kan det tilføjes at Kina har verdens
hurtigste voksende økonomi når man kigger på landenes BNP, selvom de er i stor konkurrence med
USA og Japan der også er under økonomisk vækst. Siden Deng Xiaoping indførte hans
markedsreformer, til fordel for den førhen benhårde kommunistpolitik ført af blandt andre Mao
Zedong, i 1978, er vokset med en årlig procent på 9,9. USA er stadigvæk det land der har verdens
største økonomi, efterfulgt af den japanske. Hvis man i Kina kan formå fortsat at få de samme
vækstrater de har haft de sidste 20 år, i de næste 20 år vil de overtage pladsen som verdens største
økonomi.
20
Litteraturliste
Bøger:
Kureer, Henrik: International Økonomi A-niveau 2. udgave Del 1 Nationaløkonomi,
Systime, 2010
Kureer, Henrik: International Økonomi A-niveau 2. udgave Del 2 Global økonomi, Systime
2010
Madsen, Jens-Peter Fage: Ansigt til ansigt med kineserne Religion – Historie – Samfund,
Pantheon, 2010
Østergaard, Clemens Stubbe: Kinas eksperimenter – Reformer og stormagtsstatus?,
Columbus, 2004
Udsendelser:
http://jyskebank.tv/9391994/10-i-9---kinesisk-bnp-op-med-119-
Internetsider:
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Kina_og_Mongoliet/Kina_generelt/Ki
na_%28Landeartikel%29
http://www.jyskebank.dk/_jb/commoninc/bin.asp?id=225365&src=aktuel.pdf
http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/148804/kinas_oekonomi_nu_verdens_tredje_stoerste.h
tml
http://www.tradingeconomics.com/economics/unemployment-rate.aspx?symbol=cny
https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ch.html
http://politiken.dk/udland/ECE262213/kina-slaas-med-stor-arbejdsloeshed/
http://politiken.dk/udland/ECE640429/millioner-af-migrantarbejdere-kastet-ud-i-arbejdsloeshed/
http://www.business.dk/industri/kinesiske-studerende-uddannes-til-arbejdsloeshed
http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/178985/verdensbanken_opfordrer_kina_til_nedkoeling
.html
http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/185492/usas_betalingsbalance_viser_gode_takter.html
http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Globale_ubalancer__en_trussel_mod_ops
vinget/$file/globale_ubalancer.pdf
21
http://www.business.dk/oekonomi/kina-overrasker-med-underskud-paa-handelsbalancen
http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/180488/historisk_underskud_paa_kinas_handelsbalanc
e.html
http://dk.radio86.com/nyheder/7481/bank-kinas-inflation-topper-i-2009
http://www.business.dk/oekonomi/hoejeste-kinesiske-inflation-i-11-aar
http://www.information.dk/160996
http://www.indblik.nu/Velkommen-til-Indblik-Nu/Oversigt/Artikel/2009/06/30/Kina-efter-30-
%C3%A5rs-reformer--Behold-buret--udskift-fuglen
http://www.tradingeconomics.com/economics/exports.aspx?symbol=cny
http://www.business.dk/oekonomi/kinesisk-eksport-tordner-i-vejret
http://www.tradingeconomics.com/economics/imports.aspx?symbol=cny
http://viden.jp.dk/undervisning/sites/altomglobalisering/indsigt/temaartikler/default.asp?cid=10190
http://www.demetra.dk/mandagsoverblikket/maj-2010/de-kinesiske-import-tal-stiger-kraftigt-paa-
grund-af-import-af-raavarer.aspx
http://www.uschina.org/statistics/tradetable.html
http://www.information.dk/145098
http://www.vestas.com/da/moderne-energi/politiske-initiativer/markedsinformation/kina.aspx
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/256015:Udland--Kinas-miljoe-ved-at-bryde-sammen
http://www.diis.dk/graphics/Publications/Briefs2006/nra_kina_stormagt.pdf
http://www.tradingeconomics.com/economics/exports.aspx?symbol=cny
http://www.tradingeconomics.com/economics/imports.aspx?symbol=cny
23
Bilag 3, Kinas inflation rate fra, januar 2007 til november 2010.
Kilde: http://www.tradingeconomics.com/economics/inflation-cpi.aspx?symbol=cny
Bilag 4, eksport fra januar 2000 til december 2010, i milliarder amerikanske dollars.
Kilde: http://www.tradingeconomics.com/economics/exports.aspx?symbol=cny
25
Bilag 7, USA's import fra januar 2000 til december 2010, i millioner amerikanske dollars.
Kilde: http://www.tradingeconomics.com/economics/imports.aspx?symbol=usd
Bilag 8, Indiens import fra januar 2000 til december 2010, i millioner amerikanske dollars.
Kilde: http://www.tradingeconomics.com/economics/imports.aspx?symbol=inr
26
Bilag 9, Ruslands import fra januar 2000 til december 2010, i milliarder amerikanske dollars.
Kilde: http://www.tradingeconomics.com/economics/imports.aspx?symbol=rub
Bilag 10, Brasiliens import fra januar 2000 til december 2010, i millioner dollars.
Kilde: http://www.tradingeconomics.com/economics/imports.aspx?symbol=brl
