SRP om koloniseringen af Congo i Engelsk A og Historie A

Indholdsfortegnelse

0. ABSTRACT ............................................................................................................... 2

1. INDLEDNING ............................................................................................................. 3

2. REDEGØRELSE - CONGOS KOLONISERING ........................................................ 3

3. ANALYSE AF KOLONISMEKRITIKKEN I HEART OF DARKNESS ........................ 4

3.1.Conrads brug af stilistiske virkemidler ..................................................................................................................... 8

4. ANALYSE AF HEART OF DARKNESS’ KILDEVÆRDI ........................................... 9

5. DET IDEOLOGISKE FUNDAMENT FOR KOLONIALISME: .................................. 13

5.1. Definition og perspektivering til Rudyard Kiplings digt: ...................................................................................... 13

White Man’s Burden .................................................................................................................................................... 13

5.2. White Man’s Burden ............................................................................................................................................. 14

6. DISKUSSION AF DATIDENS IMPERIALISTISKE MENNESKESYN ..................... 16

6.1. Conrads indflydelse på eftertiden .......................................................................................................................... 18

7. KONKLUSION ......................................................................................................... 18

8. BIBLIOGRAFI .......................................................................................................... 20

0. Abstract

This project examines the issue of imperialism and colonialism in the 19th and 20th centuries in

Congo in Africa. Based on a short historical review the project states, analyses and debates whether

the book “Heart of Darkness” by Joseph Conrad may be considered to be a reliable historical

source. The project also includes a comparison to other more factual sources from the 19

and 20

century. By examining various facts and using historical source criticism and literature as first and

second hand sources the validity of the main source will be concluded in a present perspective by

putting into perspective Kipling’s poem The White Man’s Burden it is shown that although

colonialism was widely accepted in the Western societies there were still different views on

colonialism and imperialism. The project indicates that to a point the novella is a usable source but

if you want specific knowledge on the topic you need “real and factual sources”. Based on these

points the paper concludes that Conrad was against the colonization of Congo but in general he

supported imperialism and that Heart of Darkness played an important role in changing the public

opinion about imperialism in general and the situation in Congo in particular.

1. Indledning

I slutning af det 19. århundrede foregik en intens kamp mellem de europæiske kolonimagter om

magten over Afrika og ikke mindst dets resurser. Dette resulterede i, at man i afholdte

den såkaldte Berliner-Konference,

hvor man fordelte Afrika mellem sig, og gav Kong Leopold II

af Belgien Fristaten Congo som privat og personlig ejendom. Hermed startede den formentlig mest

blodige og brutale periode i Afrikas historie. Koloniseringen af Congo var så blodig og brutal, at der

efterhånden i visse kredse gradvis opstod et spørgsmål om, hvorvidt det nu også kunne være rigtigt,

at man behandlede de ”sorte” på den måde. I Joseph Conrads Heart of Darkness, der udkom i 1899,

skildres problematikken ved kolonialisme, og der sættes fokus på de overgreb på de indfødte, som

finder sted i imperialismens navn.

Efter en kort redegørelse for Congos kolonisering redegøres i det følgende for de aspekter, der kan

fortolkes som kolonialismekritik i Joseph Conrads Heart of Darkness, dernæst sammenholdes dette

med andre samtidige kilder for at vurdere bogens værdi som historisk kilde til Congos tidlige

kolonialtid. På baggrund heraf diskuteres det ideologiske fundament for kolonialismen, herunder

perspektiveres til blandt andet et digt af Rudyard Kipling, og endelig diskuteres datidens

imperialistiske menneskesyn og Conrads indflydelse på eftertiden.

2. Redegørelse - Congos kolonisering

Congo blev opdaget af portugisere i 1482

og blev hurtigt centrum for slavehandel og omfattende

udbytning, ikke mindst af portugisiske og hollandske slavehandlere.

Kong Leopold II var blevet konge af Belgien i 1865. Han var meget internationalt orienteret og

interesserede sig især for, hvad der foregik i Afrika. Han fulgte nøje med i Henry Morton Stanleys

beskrivelser af sine opdagelsesrejser i Centralafrika og besluttede at kontakte Stanley for at forhøre

sig om muligheden for at få del i koloniseringen af Afrika.

Efter lange forhandlinger og med lidt

smørelse lykkedes det i al hemmelighed at få Stanley med på ideen, og Stanley blev ansat af

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Afrika/Afrika_generelt/Berlinkonferencen

Den store danske Encyklopædi, bind 20, side 433, Gyldendal

Kong Leopolds arv, Adam Hochschild, side 78ff, Lindhardt og Ringhof

Leopold til at drage af sted til Congo for at gøre krav på landet i Leopolds navn. I 1885 blev

området anerkendt som Kong Leopolds personlige ejendom under navnet Congo Fristaten.

Erhvervelsen af Congo forløb ikke uden brug af hårdhændede metoder, og der er ingen tvivl om at

Stanley gjorde brug af nærmest barbariske metoder for at nå sit mål. Han og hans folk veg ikke

tilbage for mord, tortur, henrettelser og lænkning af mennesker som ikke behagede dem.

I det hele

taget var koloniseringen af Congo uhyre blodig og grusom, og der var ingen ende på massedrab,

slavearbejde og udnyttelse af lokalbefolkningen

. For Leopold selv betød Congo at han blev

styrtende rig.

Administrationen af området blev varetaget af hvide mænd, der som regel ikke var gift. Tingene

foregik på bedste beskub, og lokalt bøjede man reglerne, som man fandt det bedst. Der kunne være

længe imellem, man fik besøg af floddamperen, og praksis var ofte bagud i forhold til teorien.

Congo var utroligt rigt på mineraler og naturrigdomme, såsom kobber og gummi, og Leopold

udnyttede disse resurser til egen vinding. Blandt andet fik han overdraget jord fra de lokale

høvdinge ved hjælp af tricks og numre. Man lod de sorte tro, at hvide var i besiddelse af

overnaturlige kræfter ved at montere elektriske batterier under frakken, som gav stød, når man gav

hånd, og ved at bruge forstørrelsesglas til at tænde ild med.

Leopolds måde at forvalte Congo på skabte efterhånden en europæisk opinionsstorm.

Hans

åbenbare udnyttelse af Congos befolkning og resurser, og blandt andet hans rovdrift på elfenben og

gummi samt private handelskompagniers utilfredshed med statsmonopolet gjorde, at kong Leopold

II blev internationalt fordømt, og i 1908 overtog den Belgiske stat Congo, og Leopolds tid som

eneejer af Congo var forbi. Desværre for Congo ændrede forholdene sig ikke meget efterfølgende

3. Analyse af kolonismekritikken i Heart of Darkness

Den store danske Encyklopædi bind 20, side 433, Gyldendal

Kong Leopolds arv, Adam Hochschild, side 13ff, Lindhardt og Ringhof

Politikens Afrika Historie, Jarle Simensen, side 202, Politikens forlag

Kong Leopolds arv, Adam Hochschild, side 141, Lindhardt og Ringhof

Politikens Afrika Historie, Jarle Simensen, side 203, Politikens forlag

Heart of Darkness er en såkaldt novella, en mellemting mellem en novelle og en roman. Den er

udgivet i 1899 som en del af en serie i Blackwood’s Edinburgh Magazine

og er Joseph Conrads

mest kendte bog og en sand klassiker.

Historien fortælles af en britisk gentleman til andre britiske gentlemen, nemlig sømanden Marlow,

der fortæller en historie til sine venner - eller om man vil - Conrad der fortæller en historie til sine

ligesindede i den vestlige verden. Det er en såkaldt ”tale within the tale” historie, det vil sige at en

fortæller introducerer en anden fortæller, en teknik der var meget anvendt i 1890erne

Allerede titlen Heart of Darkness antyder det paradoks, der går i gennem hele bogen, og som

Conrad bruger til at vise, hvad han mener, der er den sande imperialismes ansigt. Eksperter har

gennem årene diskuteret dobbelttydigheden i titlen, og de fleste er enige om, at der både hentydes

til, at historien foregår i det dybeste sorte Afrika, der endnu ikke var kortlagt, men også at der

hentydes til den korruption, som Kurtz var eksponent for. Bogens indledning antyder også, at

Conrad ser London som et ”Heart of Darkness”, idet den er centrum i et imperium, hvor solen

aldrig går ned.

Bogens første scene foregår på skibet Nellie, der ligger og venter på højvande ved Themsens

munding. Marlow fortæller om sin tur til Fristaten Congo, og allerede i denne første scene ses det

første eksempel på Conrads kritik af kolonialisme:

”I was thinking of very old times, when the Romans first came here, nineteen hundred years ago

- the other day . . . Light came out of this river since - you say Knights? Yes; but it is like a

running blaze on a plain, like a flash of lightning in the clouds. We live in the flicker - may it

last as long ass the old earth keeps rolling! But darkness was here yesterday. Imagine the

feelings of a commander of a fine - what d’ye call ’em? - trireme in the Mediterranean, ordered

suddenly to the north; run overland across the Gauls in a hurry; put in charge of one of these

craft the legionaries - a wonderful lot of handy men they must have been, too - used to build,

apparently by the hundred, in a month or two, if we may believe what we read. Imagine him

here - the very end of the world, a sea the colour of lead, a sky the colour of smoke, a kind of

ship about as rigid as a concertina - and going up this river with stores, or orders, or what you

The Cambridge Companion to Joseph Conrad, ed. by J.H. Stape, side 45, Cambridge University Press

The Cambridge Companion to Joseph Conrad, ed. by J.H. Stape, side 46, Cambridge University Press

The Cambridge Companion to Joseph Conrad, ed. by J.H. Stape, side 58, Cambridge University Press

like. Sand-banks, marshes, forests, savages - precious little to eat fit for a civilized man, nothing

but Thames water to drink. No Falernian wine here, no going ashore. Here and there a military

camp lost in the wilderness, like a needle in a bundle of hay - cold, fog, tempests, disease, exile,

and death

.”

Denne henvisning til romernes invasion var meget populær i 1890erne, hvor man sammenlignede

romernes invasion af Britannia i det 1. århundrede med den engelske imperialisme. Marlow

fortæller sin historie til tre venner, ”Revisoren”, ”Advokaten” og ”Direktøren”. På den måde

udtrykker Conrad, at kolonialismen er blevet en forretning, og ikke længere er det idealistiske og

religiøse forehavende, som man ellers foregav var baggrunden for kolonialismen.

På side 7 i Heart of Darkness udtrykker Conrad i et enkelt afsnit, hvad han mener om

imperialismen:

"They were conquerors and for that you want only brute force – nothing to boast of, when you

have it, since your strength is just an accident arising from the weakness of others. They

grabbed what they could get for the sake of what was to be got. It was just robbery with

violence, aggravated murder on a scale, and men going at it blind – as is very proper for those

who tackle a darkness. The conquest of the earth, which mostly means the taking it away from

those who have a different complexion or slightly flatter noses than ourselves, is not a pretty

thing when you look into it too much."

I 1890erne, hvor Heart of Darkness er skrevet, var det en udbredt opfattelse, at man skulle bringe

civilisation til de mørke kontinenter. Det ”noble” formål med koloniseringen af den ukendte verden

var at sprede kristendommen ud og samtidig civilisere ”de vilde” og så naturligvis tjene penge på

handel. I Conrads øjne var der langt fra det noble formål til virkelighedens verden, hvor man med

overdreven brutalitet udnytter andres svaghed til at tilegne sig store værdier og undertrykker folk,

der er anderledes.

På rejsen op af Congofloden har Marlow engageret en besætning, der består af kannibaler, og

ombord er der også en gruppe hvide, som Conrad kalder ”pilgrims”. Disse ”pilgrims” er meget

Heart of Darkness, Joseph Conrad, a Norton critical ed. 4

ed. 2006, side 5, Norton & Co. Inc.

Reading Fiction, Opening the Text, Peter Childs, side 82, Palgrave

Heart of Darkness, Joseph Conrad, a Norton critical ed. 4

ed. 2006, side 7, Norton & Co. Inc.

nervøse og bange for det ukendte, så ved enhver anledning og episode skyder de vildt omkring sig.

Kannibalerne derimod udviser en meget civiliseret og disciplineret opførsel, og det kan være svært

at se hvem der er ”de vilde” og hvem der er ”de civiliserede” ud fra Conrads beskrivelse. Det er

tydeligt, at Conrad mener, at kannibalerne udviser mere civiliseret adfærd end de hvide, og han

hylder den tilbageholdenhed, de udviser, blandt andet ved at de passer deres arbejde til hans fulde

tilfredshed, og at de spiser ikke de andre ombord, til trods for at de kun har noget råddent

flodhestekød at spise. Dette er i modsætning til den grådighed, Conrad mener, kolonimagterne

udøver.

På Marlows rejse op ad floden møder han flere eksempler på de mere eller mindre uduelige folk,

der tjener kolonimagten, blandt andet bogholderen, der midt i vildnisset insisterer på at ligne en

frisørmodel med håret sat, stiv flip og manchetter og i det hele taget opretholde et liv, som om han

sad i Europa og ikke i Congo. Denne nærmest groteske figur symboliserer handelskompagniets

konstante jagt på profit, men også dets ønske om at fremstå som rent og hvidt.

Marlow møder også chefen for handelsstationen, en mand der på alle måder forsøger at hindre

Marlow i at nå frem til Kurtz. Chefen for handelsstationen er kun blevet chef, fordi hans helbred var

stærkere end de andres, så når der døde en, der var højere oppe end ham selv, rykkede man bare

opad i systemet. Dette kan være en grund til, at han er bange for, at Kurtz vil overtage hans stilling,

og chefen er ærketypisk for den middelmådige type, der var i Congo som embedsmænd eller

handelsfolk, og som bare forsøgte at berige sig selv. Conrad har intet tilovers for sådanne typer.

Han betragter dem som skadelige for den teoretiske kolonialisme, som gik ud på at udvikle deres

civilisationer.

Da Marlow møder Harlekin, møder han det første menneske, som beundrer og ser op til Kurtz.

Harlekin er klædt i en slags pjalter med lapper og fungerer som en slags hofnar i historien. Han er

den, der sætter direkte ord på, hvad det er, der foregår, og han fortæller hvordan den såkaldte handel

foregår, nemlig ved plyndring.

Først i bogens slutning møder man Kurtz, der sammen med Marlow er de absolutte hovedpersoner i

bogen. Han er på samme tid en karismatisk, vidende og intelligent mand samtidig med at han er

korrupt, depraveret, brutal og grisk. Han symboliserer om nogen det paradoks, som kolonialisme er,

og han er Marlows modsætning eller alter ego, om man vil. Marlow symboliserer den civiliserede

hvide mand og de gode ting ved imperialismen, og Kurtz er hans modsætning, der symboliserer de

mørke sider ved kolonialismen

3.1.Conrads brug af stilistiske virkemidler

Der er ingen tvivl om, at Conrad er påvirket af Freuds Personlighedsmodel, hvor han opererer med

begreberne ”overjeg”, ”jeg/ego” og ”id’et”. Marlow er en slag overjeg eller ego, mens Kurtz mest er

Id eller af og til ego. Kurtz er en moderne Faust, der har solgt sin sjæl for magt og belønning

, men

i det mindste er han klar over, at han har en sjæl, der kan sælges.

Kurtz har kunstneriske evner, og han både maler og skriver. Blandt andet bliver der i bogen

beskrevet et maleri, som Kurtz har malet. Det forestiller en draperet kvinde med bind for øjnene: i

den ene hånd holder hun et sværd, og i den anden holder hun en fakkel. Der er naturligvis her en

klar parallel til Justitia, der holder en vægt som symbol på retfærdighed i den ene hånd og et sværd,

som symboliserer afstraffelse i den anden. Symbolikken i Kurtzs billede er endnu et paradoks:

faklen er symbol på lys og opdagelse, og sværdet er i dette tilfælde symbol på den brutalitet,

koloniseringen foregik med. Det ironiske er, at det er svært at se og opdage noget, når man har bind

for øjnene!

Det mest kendte citat i bogen, som også er brugt siden hen af blandt andet T.S. Eliot i ”The Waste

Land” og i filmen Apocalypse Now af Marlon Brando som Oberst Kurtz, er uden tvivl de sidste

ord, Kurtz siger på sit dødsleje: ”The horror! The horror!”. Dette sammenfatter i nærmest et ord

Conrads holdning til kolonialismens uhyrligheder. Eksperter diskuterer, om disse ord henviser til

Kurtzs korrumperede væsen eller til ”The horror of a senseless universe”. Det kan måske også

fortolkes som, at der ikke er nogen endelig vej ud af denne meningsløshed

Reading Fiction, Opening the Text, Peter Childs, side 82, Palgrave

The Cambridge Companion to Joseph Conrad, ed by J.H. Stape, side 47, Cambridge University Press

The Cambridge Companion to Joseph Conrad, ed by J.H. Stape, side 57, Cambridge University Press

Conrad udtrykker også en slags kolonialismekritik gennem Marlow, idet han blandt andet giver

læseren associationer til Buddha

”Marlow sat cross-legged right aft, leaning against the mizzen-mast. He had sunken cheeks, a

yellow complexion, a straight back, an ascetic aspect, and with his arms dropped, the palms of

hands outwards, resembled an idol

”

Buddha er som bekendt symbolet på fred og fredelig sameksistens og respekt og tolerance over for

andre.

For at understrege sine holdninger benytter Conrad sig af gentagelser. Han er meget optaget af at

skildre for eksempel lys og mørke, og i de første 50 linjer bruger han utrolig mange synonymer for

lys og mørke, hvor lyset forbindes med Europa og mørke med Afrika

. Han bruger også

gentagelsen til at sætte i perspektiv og give læseren de samme associationer i forskellige situationer.

Et eksempel er, at hver gang en kvinde optræder i bogen, associerer man hende med Kurtzs billede

af den draperede kvinde: den afrikanske kvinde på bredden er draperet i stribet tøj, og da Marlow

besøger Kurtzs forlovede for at fortælle hende, at Kurtz er død, sker det i et rum med draperede

søjler. Drapering er for Conrad ikke kun et spørgsmål om stof men også om svig og tildækning af

sandheden

Conrad bruger mange paradokser i sin bog: Det mørke Afrika over for det lyse Europa, hvid over

for sort, gentlemen over for korrumperede mænd, vild over for civiliseret, fjern over for nær og

jungle over for by.

Conrad er meget malerisk i sine beskrivelser af naturen og omgivelserne, og benævner for eksempel

Bruxelles som en hvid grav og London som knugende og dyster. Han har også meget malende

beskrivelser af junglen, som han konsekvent kalder ”wilderness” (urskov).

4. Analyse af Heart of Darkness’ kildeværdi

Reading Fiction, Opening the Text, Peter Childs, side 81, Palgrave

Heart of Darkness, Joseph Conrad, a Norton critical ed. 4

ed. 2006, side 3, Norton & Co. Inc.

Reading Fiction, Opening the Text, Peter Childs, side 80, Palgrave

Reading Fiction, Opening the Text, Peter Childs, side 82, Palgrave (min oversættelse)

Joseph Conrad var sømand og foretog i 1890 en rejse op ad Congofloden på floddamperen Roi des

Belges. Den rejse og de indtryk, han fik, gav ham inspiration til at skrive Heart of Darkness. Der er

ingen tvivl om, at Conrad ikke var venligt stemt over for kolonialismen i Congo, og at han ved

selvsyn har set uhyrlige ting, som han også beskriver i bogen, blandt andet sorte der bliver pisket og

lænket og folk, der har lagt sig til at dø eller allerede ligger døde skudt gennem hovedet.

Hans beskrivelse af de hvide kolonialister, som udførte disse uhyrligheder, er formentlig baseret på

egne iagttagelser, observationer og blandt andet nedskrevet i hans brevudveksling med hans ”tante”

Marguerite Poradowska

, hvor han skriver ”everything here is repellent to me. Men and things, but

men above all.”

Hvad angår Conrads beskrivelser af de sorte, handelen med elfenben og forholdene på

handelsstationerne, ligger han meget på linje med de fleste andre samtidige kilder, og man kan af

hans offentliggjorte breve se, at han har været i kontakt med blandt andet Sir Roger Casement, der

var engelsk konsul i Congo omkring århundredeskiftet, og som i 1904 udfærdigede Congo-

rapporten

til det engelske parlament. Congo-rapporten beskrev de overgreb og rædsler, som

kolonimagten udsatte de indfødte for. Den vakte meget opsigt og var medvirkende til, at

folkestemningen vendte sig imod Kong Leopold II og hans rædselsregime.

En af de ting, som Casements rapport omtaler mange gange og fører bevis for, er legemes-

afhuggelse. Man huggede primært hænderne af på de folk, som ikke kunne levere de næsten

umenneskeligt høje mængder gummi eller elfenben, der blev fastsat af kolonimagten. De afhuggede

hænder blev derefter samlet sammen og udstillet til skræk og advarsel. Ifølge Ford Madox Ford

havde han selv set hænder og fødder fra congolesiske børn i hænderne på Sir Roger Casement, som

havde smuglet dem ud af landet. Disse legemsdele var blevet afhugget af Free State embedsmænd,

fordi forældrene ikke havde leveret den pålagte mængde gummi eller elfenben.

The collected letters of Joseph Conrad, ed. Frederick R. Karl and Laurence Davies. Cambridge UP, side 1:61-63

The Black Diaries: An Account of Roger Casement’s Life and Times with a Collection of his Diaries and Public

Writings, Peter Singleton-Gates and Maurice Girodias, Grove Press, side 98-190

A History of Our Own Times, Ford Madox Ford, ed. Solon Beinfeld and Sondra Stang, Carcanet, side 122, (egen

oversættelse).

Conrad havde imidlertid ikke oplevet denne praksis, som han skrev til Sir Roger Casement den 17.

december 1903

”During my sojourn in the interior, keeping my eyes and ears well open too, I’ve never heard of the

alleged custom of cutting off hands amongst the natives; and I am convinced that no such custom

ever existed along the whole course of the main river to which my experience is limited. Neither in

the casual talk of white men nor in the course of definite inquiries as to the tribal customs was ever

such a practice hinted at; certainly not amongst the Bangalas who at that time formed the bulk of

the State troops. My informants were numerous, of all sorts – and many of them possessed of

abundant knowledge”.

Om det kan være rigtigt, kan være svært at afgøre, fordi der i Heart of Darkness er et par

henvisninger til ”unspeakable rites” og til Kurtzs ”udsmykning” med 21 menneskekranier, så helt

ukendt med disse legemsbeskadigelser er han måske ikke helt, eller også er det et ”nymodens”

fænomen, der ikke fandt sted, da Conrad var i Congo i 1890. Man skal også have i tankerne, at i

modsætning til Sir Roger Casements rapport, der er skrevet til parlamentet, er Heart of Darkness

fiktion og beregnet til et andet publikum

En anden samtidig kilde var Edmund D. Morel, der var medstifter af ”The Congo Reform

Association”

og aktiv i kampen mod rædselsregimet i Congo Free State. Morel var blandt andet

journalist og skrev artikler om afrikansk handel. I starten var de nærmest en hyldest til Leopolds

regime, men med tiden opdagede han, at tingene ikke helt var, hvad de udgav sig for, og at det gods,

man lastede i Antwerpen til Congo, i virkeligheden mest var våben. Han opdagede også, at der

foregik korruption, uregelmæssigheder og slaveri, og fra da af blev Morel en af Leopolds mest

frygtede fjender. Morel og Conrad har bestemt kendt hinanden, for Morel ønskede, at Conrad skulle

støtte reformbevægelsen offentligt og brugte ham som trækplaster og ”øjenvidne”, og man ved, at

Conrad fra Casement har fået tilsendt Morels pamflet

. Både Morel og Conrad var for så vidt

tilhængere af kolonialisme, men især Morel havde en lidt romantisk opfattelse af, at kolonialismen

ville bringe civilisation og oplysning til de uoplyste ”vilde”, og så var han meget optaget af fri

The collected letters of Joseph Conrad, ed. Frederick R. Karl and Laurence Davies. Cambridge UP, side 3:95

“The Language of Atrocity: Representing the Congo of Conrad and Casement”, Conrad in Africa: New Essays on

“Heart of Darkness”, ed. Attie de Lange and Gail Fincham, Columbia UP, side 85-106

http://en.wikipedia.org/wiki/Congo_Reform_Association

The collected letters of Joseph Conrad, ed. Frederick R. Karl and Laurence Davies. Cambridge UP, side 3:95

handel. Begge mænd var imod slaveri, og begge var stærkt kritiske og indignerede over for den

brutale måde, man koloniserede Congo på

En anden kilde, der bør nævnes, er George Washington Williams, som var en sort amerikansk præst

og journalist, der i 1890 – altså samtidig med Conrad – rejste til Congo. Hans beretninger om

forholdene for de indfødte var den første rigtige førstehåndsberetning om de blodige forhold i

Congo. Williams skrev et åbent brev til den Belgiske konge, som han havde mødt personligt, hvori

han beskrev forholdene i Congo. Blandt andet skrev han, at der ikke var et eneste hospital i landet,

at menneskerettighederne ikke blev overholdt, samt at man i kongens navn ulovligt tilranede sig

land og behandlede fanger med stor brutalitet, blandt andet ved at lænke dem sammen. Sidstnævnte

er også beskrevet af Conrad i Heart of Darkness, så dette er højest sandsynligt mere end et

sammentræf

Selvom Conrad og Williams var i Congo samtidig, mødtes de ikke, men der er ingen tvivl om at

Williams’ beretninger gjorde stort indtryk på omverdenen og på Conrad.

Heart of Darkness’ værdi som specifik historisk kilde er formentlig ikke stor, og det kan som

tidligere nævnt diskuteres, hvorvidt bogen, der er fiktion, præcist dokumenterer Congos tidlige

kolonialtid, men det er indiskutabelt, at bogen beskriver overgreb, som også foregik i virkeligheden.

Måske gør det ikke så meget, om den i detaljer beskriver imperialismens sande ansigt; bogens

overordnede imperialismekritik virker meget stærkt på læseren og var en vigtig brik i kampen for at

få Kong Leopold til at overdrage Congo Free State til den belgiske stat.

Bogen har udødeliggjort Conrad og har resulteret i, at han blev brugt af både Morel og

reformbevægelsen for at understrege deres synspunkter og tiltrække tilhængere. Man har diskuteret,

om det moralske og kritiske indhold i Conrads vidnesbyrd fra hans rejse til Congo er konstrueret

som en del af reformbevægelsens strategi efter udgivelsen af Heart of Darkness eller er baseret på

Conrads egne oplevelser, men det ligger fast, at Conrad blev inspireret af andre kilder, efter han

kom hjem fra Congo. For eksempel ved man, at han ikke selv havde set de 21 menneskekranier,

Kong Leopolds arv, Adam Hochschild, side 222ff, Lindhardt og Ringhof

George Washington Williams: A Biography, side 243-254, John Hope Franklin, U of Chicago P

som han beskriver ”udsmykkede” Kurtzs hytte i Heart of Darkness. Det var først noget, han læste

om senere, formentlig i 1895 eller 1898

Uanset om han er blevet brugt som en brik i et politisk spil, kan det ikke siges mere tydeligt, end det

blev sagt af Morel i et brev til Sir Arthur Conan Doyle i oktober 1909: ”Heart of Darkness er

simpelthen det mest betydningsfulde, der nogensinde er skrevet om dette emne.”

5. Det ideologiske fundament for kolonialisme:

5.1. Definition og perspektivering til Rudyard Kiplings digt:

White Man’s Burden

Ifølge Den Store Danske Encyklopædi er definitionen på kolonialisme

Et lands erobring af og besiddelse af landområder uden for sit eget territoriums grænser. Formålet

vil ofte være at opnå politiske eller økonomiske fordele for moderlandet. Hermed bliver

kolonialisme tæt forbundet med imperialisme. Det afgørende er dog det formelle herredømme, mens

spørgsmålet om en evt. økonomisk udbytning er sekundært.

Ifølge Den Store Danske Encyklopædi kan man definere imperialisme således:

Ekspansionspolitik, som indebærer dominans og udbytning fra én magts side over andre magter,

folkeslag eller områder. Resultatet kan være dannelsen af formelt organiserede imperier, hvilket

der historisk findes mange eksempler på.

Den ideologiske og lidt romantiske opfattelse af kolonialismen er, at man vil bringe civilisationen

og religionen til de ”vilde”. Kort sagt vil man redde de indfødte og løfte dem ind i civilisationen og

give dem et bedre liv, samtidig med at man vil drive handel og tjene penge og gerne få adgang til

Kong Leopolds arv, Adam Hochschild, side 183, Lindhardt og Ringhof

Heart of Darkness, Joseph Conrad, a Norton critical ed. 4

ed. 2006, side 190-192, Norton & Co. Inc. (min

oversættelse)

Den Store Danske Encyklopædi, Niels Steensgaard, side 73, bind 11, Gyldendal

råstoffer. Eller sagt på en anden måde med de tre C’er: ”Civilisation, Christianity and

Commerce”

Denne opfattelse deltes af de fleste mennesker på Conrads tid, også af Conrad, Morel og Casement.

De var tilhængere af imperiet, hvor der skulle være fri handel og bedre forhold for de indfødte, men

de var meget imod især slaveri og udnyttelse af mennesker. Conrads holdning til imperialismen er

dog ambivalent, idet den er præget af hans polske baggrund og Ruslands besættelse af Polen, men

hans skepticisme leder ham ikke til at forkaste ideen, kun til at skelne mellem forskellige nationers

måde at være koloniherre på.

5.2. White Man’s Burden

I modsætning til Conrad, der var meget kritisk over for den måde, man gennemførte kolonisering

på, var andre forfattere og fremtrædende borgere i f.eks. England og USA mere optaget af at bringe

civilationen til de ”vilde”. Rudyard Kipling var en af dem.

I 1899 skrev Kipling et digt der senere skulle blive meget berømt og ikke mindst omdiskuteret.

"Den Hvide Mands Byrde" bliver af mange betragtet som en hyldest til imperialismen og indkapsler

tanken om, at "Den Hvide Mand" på mange måder er overlegen, og at denne må hjælpe

laverestående racer til et bedre eller mere civiliseret liv.

(dansk oversættelse af Tom Kristensen)

” Saa løft en hvid Mands Byrde -

Send ud den bedste Søn -

At tjene andre Racer

For en Landflygtigs Løn;”

Kipling indleder sit digt med at understrege, at det er den hvide mands pligt at tage ud og kolonisere

og ”redde” de uoplyste masser i den ikke-hvide verden, uanset omkostninger og afsavn.

”Hos rådvildt Folk og vilde

At tage tunge Tørn -

Dagbladet Information 26. juli 2007, http://www.information.dk/17839

Det Mørke Kontinent, Frits Andersen, side 349, Aarhus Universitetsforlag

En tvær og kuet Stamme

Halvt Djævle og halvt Børn.”

Det er Kiplings opfattelse, at den hvide mand er overlegen og er nødt til at civilisere og kristne de

”vilde”, uanset om de ønsker det eller ej.

”

Så løft en hvid Mands Byrde

Den vilde Krig for Fred -

Fyld Hungersnødens Munde

Og slå al Sygdom ned;

Og når et Mål er nærved,

Et Mål for andres Vel,

Se Døs og hedensk Dårskab

Slå ned hvert Håb om Held.”

Kipling, der selv var tidligere koloniembedsmand, vidste godt, at det var en lang og sej proces og

krævede en stor indsats at udrydde sult og sygdom og bringe de ”vilde” op på vestlig standard.

”Så løft en hvid Mands Byrde

Høst Lønnen og vær glad:

Fra dem, I hjælper: Vrede

Fra dem, I vogter: Had-

Fra dem, I (langsomt!) lokker

Mod Lyset: Hyl, besat:

"Hvi drev I os af Trældom"

Og sød, ægyptisk Nat?"

Kipling understreger igen, at det er nødvendigt at civilisere de ”vilde”, uanset om de protesterer

eller ej, fordi den hvide mand ved bedst, og de indfødte har ingen indsigt eller muligheder for at

gøre oprør.

” Saa løft en hvid Mands Byrde

Og ingen mindre Sag -

Og tal ej højt om Frihed.

Det røber, man er svag.

Tal højlydt eller sagte,

Lad falde eller stå

Det måler tavst Folk Eder

Og Eders Guder på.”

I dette vers giver Kipling udtryk for, at målet helliger midlet. Folkets frihed er ikke væsentlig, og

det er i orden at gennemtrumfe ”fremskridtet” i guds navn, så længe det er i den gode sags tjeneste.

Kiplings digt vakte stor opsigt, og han blev kaldt både racist og imperialist. Den amerikanske

forfatter Mark Twain, der var anti-imperialist og i øvrigt støttede reformbevægelsen, var stærkt

kritisk over for digtet og Kiplings holdninger.

6. Diskussion af datidens imperialistiske menneskesyn

Den generelle holdning til imperialismen i Victoriatidens sidste årti var, at man generelt ikke satte

spørgsmålstegn ved retten til og legitimiteten af at have kolonier. Det var naturligt, at man ønskede

at civilisere, kristne og drive handel med hele verden, og der var et reelt ønske om at gøre godt for

andre og bringe den hvide mands standard ud til mindre udviklede områder. Synet på ”den hvide

mands overlegenhed” var heller ikke ret meget til diskussion, og racediskussionen fyldte meget i

Victoriatiden. Man diskuterede blandt andet, om der var en eller flere racer

. Man var meget

optaget af Darwins evolutionsteori, som man fandt kontroversiel på daværende tidspunkt, og

selvom Darwin var mere optaget af lighederne mellem folk af forskellig race end af forskellene

var racedebatten intens og livlig, og fokus var den hvide mands overlegenhed. Det var ikke al debat

og diskussion, der blev ført på et særligt videnskabeligt niveau, og blandt andet den tyske filosof G.

W. F. Hegel hævdede, at afrikanerens natur var på et lavere niveau end den hvide mands, og han

udtrykte blandt andet:

http://en.wikipedia.org/wiki/The_White_Man's_Burden

Natural Selection: A Series of Essays, A. R. Wallace, side 303-331, Macmillan

Heart of Darkness, Joseph Conrad, a Norton critical ed. 4

ed. 2006, side xii, Norton & Co. Inc.

”In Negro life the characteristic point is that the fact that consciousness has not yet attained to the

realization of any substantial objective existence – as for example, God, or Law – in which the

interest of man’s volition is involved and in which he realizes his own being.”

Man har diskuteret meget, om Conrad var racist. For at kunne afgøre dette er man nødt til at se på

den tid, han levede i. Uvidenheden om verden var stor, de fleste havde aldrig været uden for deres

eget land, der var ingen TV, og i Danmark udstillede man afrikanere og asiater i Tivoli, og folk

strømmede til. På verdensudstillingen i Bruxelles i 1897 fik Kong Leopold fragtet 267 congolesere

til Belgien og der blev opstillet flere landsbyer og arrangeret søslag for de 40.000 besøgende om

dagen.

Det er vanskeligt at vurdere, om han var racist, for ser man på eksempler fra Heart of Darkness, er

der eksempler på begge synspunkter. På den ene side behandler han sin kannibalbesætning med

respekt, fordi de udfører et godt stykke arbejde, på den anden side er hans beskrivelse af de sorte

meget nedsættende, for eksempel kalder han dem for ”creatures” og ”brutes”, og han omtaler

handelsstationschefens ”boy” som et ”insolent black head”.

Selvom han i bogen omtaler overgreb på sorte, for eksempel at de bliver tævet og lænket, kommer

han ikke ind på de virkelig alvorlige anklager, der er nævnt i Sir Roger Casements rapport. Om det

er, fordi han ikke har oplevet det selv, eller om det er, fordi hans læsere i ”Blackwood’s Magazine”

enten ikke kunne tåle at læse om uhyrlighederne eller ville finde bogen anti-imperialistisk, er

vanskeligt at sige. Conrad sørgede i hvert fald omhyggeligt for at afparere, hvad der måtte

forekomme ideologisk stødende, ligesom det var ham magtpåliggende, at teksten faldt i læsernes

smag

Datidens syn på imperialisme var præget af, at man mente, man gjorde noget godt for de ”vilde” i

kolonierne, og det var først, da man opdagede, hvad der i virkeligheden skete i Congo, og

reformbevægelsen vandt popularitet, at det gik op for den vestlige befolkning, hvad imperialismen i

virkeligheden gjorde ved de folk, som skulle udøve den. Den samtidige litteratur udtrykte med

nogle få undtagelser en accept af imperialismen som sådan. Det gælder for eksempel Helen

Philosophy of History, trans. J. Sibree, side 93-99, Dover

Det Mørke Kontinent, Frits Andersen, side 529, Aarhus Universitetsforlag

Det Mørke Kontinent, Frits Andersen, side 351, Aarhus Universitetsforlag

Bannerman’s ”The Story of Little Black Sambo” som er skrevet i 1899 og naturligvis Kipling,

Conrad og Haggard.

6.1. Conrads indflydelse på eftertiden

Conrads indflydelse på andre forfattere var meget stor, og der er mange eksempler på, at de er

direkte påvirket af Heart of Darkness:

T. S. Eliot brugte i den originale epigraf til digtet ”The Waste land” fra 1922 Kurtz’ sidste ord ”The

horror! The horror!”, og i filmen “Den Tredje Mand” af Graham Greene fra 1949 har skurken Harry

Lime en ”Kurtzisk” karisma, og en af hans håndlangere hedder ”Baron Kurtz”

I Francis Ford Coppolas film Apocalypse Now fra 1979, der er det nærmeste man kommer en

filmatisering af Heart of Darkness, uden at den er det, spiller Oberst Kurtz den samme type rolle

som Kurtz i Heart of Darkness, og han siger også som sine sidste ord: ”The horror! The horror!”.

Et af de mest sigende citater fra filmen, der opsummere imperialismen og dens væsen, bliver sagt af

General-Løjtnant Corman:

”Well, you see Willard... In this war, things get confused out there, power, ideals, the old

morality, and practical military necessity. Out there with these natives it must be a temptation to

be god. Because there's a conflict in every human heart between the rational and the irrational,

between good and evil. The good does not always triumph. Sometimes the dark side overcomes

what Lincoln called the better angels of our nature. Every man has got a breaking point. You

and I have. Walter Kurtz has reached his. And very obviously, he has gone insane.”

7. Konklusion

Opgaven viser i al sin tydelighed, at Conrad er meget kritisk over for måden, Congo bliver

koloniseret på , og det var en meget atypisk holdning at udvise på denne tid. Værket Heart of

Darkness er måske ikke faktuelt brugbart som historisk kilde, da det er fiktion og noget mangelfuld

i sine fakta, men bogen er et underholdende litterært værk, hvoraf man kan danne sig et meget godt

The Cambridge Companion to Joseph Conrad, ed. by J.H. Stape, side 51, Cambridge University Press

Citat fra filmen ”Apocalypse now” (min nedskrivning)

men dog overfladisk billede af Congo. Måske gør det dog ikke så meget, om den i detaljer beskriver

imperialismens sande ansigt, for bogens overordnede imperialismekritik virker meget stærkt på

læseren og var en vigtig brik i kampen for at gøre opmærksom på forholdene i Congo og få Kong

Leopold til at overdrage Congo Free State til den belgiske stat.

De samtidige kilder, som er inddraget i opgaven, giver et fyldestgørende indtryk af andre litterære

og meningsdannende menneskers holdninger til datidens imperialisme, fx viser perspektiveringen

til Kiplings digt en helt anden holdning til koloniseringen af Congo og andre ”uciviliserede stater”.

Det er dog påfaldende, at de allerfleste, herunder også Conrad, ikke sætter spørgsmålstegn ved selve

imperialismen, men mere ved den måde, den udøves på.

Drager man en parallel til nutidens samfund, er Heart of Darkness en til stadighed vigtig kilde, der

minder os om menneskets evne til at begå uhyrligheder imod andre folkeslag og etniske grupper, da

der også i nyere tid bliver begået overgreb mod befolkningsgrupper i imperialismens hellige navn.

Selvom imperialismen på Conrads tid havde mange tilhængere, vil det altid være et negativt ladet

begreb, da det fordrer, at et land tager dominans over et andet og for egen vindings skyld.

8. Bibliografi

Bøger

 A History of Our Own Times, Ford Madox Ford, ed. Solon Beinfeld and Sondra Stang,

Carcanet

 Den Store Danske Encyklopædi, bind 11, Gyldendal

 Den Store Danske Encyklopædi, bind 20, Gyldendal

 Det Mørke Kontinent, Frits Andersen, Aarhus Universitetsforlag

 George Washington Williams: A Biography, John Hope Franklin, U of Chicago P

 Heart of Darkness, Joseph Conrad, a Norton critical ed. 4

ed. 2006, Norton & Co. Inc.

 Kong Leopolds arv, Adam Hochschild, Lindhardt og Ringhof

 Natural Selection: A Series of Essays, A. R. Wallace, Macmillan

 Philosophy of History, trans. J. Sibree, Dover

 Politikens Afrika Historie, Jarle Simensen, Politikens forlag

 Reading Fiction, Opening the Text, Peter Childs, Palgrave

 The Black Diaries: An Account of Roger Casement’s Life and Times with a Collection of

his Diaries and Public Writings, Peter Singleton-Gates and Maurice Girodias, Grove Press.

 The Cambridge Companion to Joseph Conrad, ed. by J.H. Stape, Cambridge University

Press

 The Collected Letters of Joseph Conrad, ed. Frederick R. Karl and Laurence Davies.

Cambridge UP.

 “The Language of Atrocity: Representing the Congo of Conrad and Casement”, Conrad in

Africa: New Essays on “Heart of Darkness”, ed. Attie de Lange and Gail Fincham,

Columbia UP.

Websites:

 http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Afrika/Afrika_generelt/

Berlinkonferencen

 http://en.wikipedia.org/wiki/Congo_Reform_Association

 http://en.wikipedia.org/wiki/The_White_Man's_Burden

 http://www.information.dk/17839, Dagbladet Information 26. juli 2007

Film:

 Apocalypse now, Francis Ford Coppola, 1979