Konflikten i Nordirland
STX 3.g
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
2/33
Indholdsfortegnelse
Abstract. ............................................................................................................................................................ 3
Indledning .......................................................................................................................................................... 4
Redegørelse ....................................................................................................................................................... 5
Teori afsnit. ...................................................................................................................................................... 10
Analyse af taler ................................................................................................................................................ 13
Italesættelsen af konflikten fra den katolske side .................................................................................... 13
Italesættelsen af konflikten fra den protestantiske side .......................................................................... 16
Del konklusion: .......................................................................................................................................... 18
Diskussion: ....................................................................................................................................................... 19
Delkonklusion: ........................................................................................................................................... 23
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 25
Bilag: ................................................................................................................................................................ 27
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
3/33
Abstract.
This study examines the history behind and the development of the conflict in Northern Ireland.
Since 1169 there have been conflicts in Northern Ireland with only short periods of peace.
In 2007 the British Government tried, ones more, to make a peace agreement.
The paper discusses how the perspective political corporation between catholic and Protestants is
possible.
The way the two parts in the conflict are speaking about the conflict is investigated through
discourse analyse of two speeches, one by Martin McGuiness representing the republicans for Sinn
Fein and the other one by Nigel Dodd, representing the unionists for the DUP.
It is concluded that the political future of Northern Irel½and is unknown, but because of the last
year’s development the chance of peace is bigger than ever.
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
4/33
Indledning:
Konflikten i Nordirland er, mellem to stridende gruppe som gennem flere århundrede har kæmpet
om, at have magten på Nordirland. Den ene part i konflikten er protestanterne eller unionisterne, der
ønsker at være en del af Storbritannien og den anden part er katolikker eller republikanerne, der
ønsker et samlede og selvstændigt Irland.
Konflikten kan spores helt tilbage til det 12. århundrede, hvor Irland blev invaderet af Ango –
normannerne, der var bosat i England. Senere kom reformationen, den daværende konge brød med
paven i Rom, og man gik imod en protestantisk retning af kristendommen hvilket resulterede i at
Irland blev protestantisk.
Protestanterne sad på magten og havde en stærk tilknytning til England, mens katolikkerne primært
levede af landbrug og oftest var fattige. Dette blev grundlaget for den sociale deling der kom til at
præge landet i mange år.
1
Gennem historien har der været rigtig mange irsk-katolske oprør og protestantiske modaktioner.
I 1922 fik katolikker en delvis sejr, da Irland blev delt i to, og Irland blev et frit land mens
Nordirland forsat skulle høre under Engelsk styre.
I 1960’erne dannede katolikkerne en borgerrettigheds gruppe, og dette blev starten på perioden ”the
truble” på mere end 30 år.
2
I 1998 blev langfredagsrapporten vedtaget, og der opstod fred i en kort periode.
Jeg vil i denne opgave gøre rede for baggrunden for og udviklingen af konflikten i Nordirland.
Herefter vil jeg gennem den samfundsteoretiske metode diskursanalyse analysere to taler for at
finde ud af hvordan henholdsvis katolikkerne og protestanterne italesætter konflikten.
Den ene taler er den republikanske Martin McGuinness’ tale, og den anden tale er den unionistiske
Nigels Dodds’ tale. Samtidig med at de to talere repræsentere den katolske og den protestantiske
fløj, tilhører de Sinn Fein og DUP, der er de to partier, der ligger længst ude på fløjene.
Til sidste vil jeg kigge på hvilke fremtidsperspektiver, der er for et politisk samarbejde mellem
katolikker og protestanter, hvilket jeg vil gøre ved at kigge på hvordan, det politiske samarbejde
tidligere er gået, og på den udvikling der blev startet i 2007 med St. Andrews agreement.
1
Lütken s.18-20
2
Pinkowsky s. 52-53
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
5/33
Redegørelse:
Konflikten i Nordirland kan spores helt tilbage til 1169 hvor Anglo – normanner invaderede Irland.
3
Dette blev starten på en periode på mere end 800 år, hvor England var stærkt involveret i styret af
Irland.
I 1534 sendte den engelske konge Henrik d. 8 en vicekonge til Irland for at slå det oprør, der var
startet efter et forsøg på at indføre reformationer, ned. Dette var første gang, man ville ligge planer
for hele Irland. Det blev klart for den engelske konge, at han enten måtte erobre Irland gennem
tvang eller samarbejde. Da den irske hær på dette tidspunkt kun talte godt 340 mand, valgte den
engelske konge at satse på politisk samarbejde. Henrik d. 8 fik magten over Irland og samlede et
irsk parlament i 1536. Dette parlament vedtog, at Henrik d. 8 skulle både være den politisk og
religiøse leder, hvilket blev den væsentligste årsag til konfliktens start.
4
I 1649 får Oliver Cromwell magten og nedkæmper brutalt et katolsk oprør. Han indførte efter
krigen et radikalt protestantisk diktatur, og Irland blev styret af hans 4 officerer som
militærguvernører. Dette førte til, at katolikkerne blev fordrevet fra deres byer og jord, hvorefter det
var meningen at de skulle deporteres til reservater, dette blev dog aldrig gennemført. Nogle blev
sendt til de Vestindiske øer som ”servinger”, der var en form for slaver.
5
Det engelske kongehus genetableres igen og i 1685 arver Jacob II tronen, og der sker store
forandringer på Irland. Katolikker kunne nu blive officerer i hæren, og kongen valgte overvejende
katolske ministre til regeringen.
6
I 1690 blev Jacob II slået af Vilhelm af Oranien i slaget ved Boyne nord for Dublin.
7
Vilhelm bliver senere til kong Wilhelm III.
8
Protestanterne så denne sejr som den endelige sejr over de katolske irere. Katolikkerne mistede ikke
kun deres ejendomme og jord, men også deres politiske rettigheder.
9
3
Böss. 104-105
4
Lükten s. 19
5
Lütken s. 25
6
Lütken s. 26, spalte 1 nederst
7
Böss en s. 104-105
8
Böss s.104-105 + oversigten over engelske regenter og Englands krige , s 22 BL: Irlands historie – fra
hellig ø til velfærdsstat
9
Grant s. 10
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
6/33
Efter 1691 havde protestanterne magten, men da katolikkerne var i overtal frygtede man endnu et
oprør, og man var derfor afhængig af militær og politisk støtte fra England
10
I 1795 blev orangeordenen
11
dannet af protestanterne og havde oprindeligt til formål at fordrive
katolske bønder fra områder med en blandet befolkning i Ulster.
12
Orangeordenen fejrer hvert år 12. juli sejren ved Boyne ved store parader.
Paraderne foregår mere end 500 steder i Nordirland. Den mest omtalte er parademarchen i byen
Portadown, hvor paraden går igennem byens fattige, katolske kvarter.
13
I 1791 blev den første anti-kolonialistiske organisation – the United Irishmen – oprettet.
14
Men den
blev allerede nedkæmpet i et blodigt oprør i 1798. Derefter blev Irland knyttet tættere til England.
15
I efteråret 1845 rammer en mystisk sygdom kartoflerne flere steder i Europa, Irland rammes også.
Sygdommen gør kartoflerne ubrugelige til menneske føde, og dette fører til hungersnød.
Kartoffel pesten kom til at koste ca. 1 million irer livet. Langt de fleste irer boede på dette tidspunkt
på landet og levede af de kartofler, de kunne dyrke på et lille jordlod. Deres overlevelse afhang af
kartoflerne, da høsten slog fejl 7 år i træk, og hjælpen var sparsom kostede det rigtig mange
menneskeliv.
16
Hungersnøden ramte befolkning meget hårdt, og i 1847 var mindst 3½ millioner
fattige hvilket svare til næsten 40 % af befolkningen.
17
John Mitchel, leder af opstanden i 1848 sagde ”Den Almægtige sendte kartoffelpesten, men det var
englænderne der skabte hungersnøden.”
18
I Ulster døde der i perioden , der var de 3 værste år i hungersnøden, 153.547
mennesker.
19
10
Lütken s. 29-30
11
Orangeordenen er en militant anti-katolsk protestantisk organisation som blev oprettet i 1795.
Den ville forene protestanter af alle klasser for at sikre det protestantiske overherredømme i Irland
og det britiske kolonistyre.
12
Grant s. 62 ordforklaring på Orangist.
13
Grant billedtekst s. 10
14
Böss s. 140 – tidslinje
15
Lütken s. 33
16
Lütken s. 39, spalte 1 øverst
17
Lütken s. 41 spalte 2 øverst
18
Böss s. 104-105
19
Se figur i Bilag 1.
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
7/33
SKAND FIGUR FRA BL S. 43 IND
I 1848 forsøger en gruppe der kalder sig”unge Irer”
20
at starte et oprør uden held.
21
I 1870 grundlægges hjemmestyreforeningen, der vil arbejde for at ”Grattans Parlament” dvs. det
irske parlament fra 1782 bliver genindført. Derudover føres der en meget anti-engelsk linje.
Parnell bliver formand og overvejer tanken om, at der skal ske en fuldstændig deling af Irland og
Storbritannien.
Parnell er citeret for følgende: ”Vi vinder ikke noget fra englænderne, før vi træder den over
tæerne”
22
Dette citat passer godt sammen med, at han gik ind for politiske forhandlinger, men samtidig mente,
at trusler om vold var et middel til magt.
23
Der blev fremsat forslag til hjemmestyre, som blev afvist i 1886, 1891 og 1912.
I 1916, mens resten af verden har travlt med første verdenskrig kommer påskeoprøret, som bliver
startet af en gruppe med tilknytning til IRB. Ved starten aktionen var der færre en 2.000 personer,
og man håbede, at irerne ville støtte op om, at Irland skulle befries fra Engelsk styre, og at dette
skulle ske ved hjælp af militære midler. Der var dog kun i meget ringe grad opbakning fra den irske
befolkning. Under aktionen der varede i 6 døgn, var der op imod 500 dræbte, her af næste 300 ad
dem var civile der ikke deltog i kampene, 76 oprører og 132 militær og politi folk. Store dele af
Dublin lå i ruiner efter sammenstødene, fordi oprørerne var forsat kampen længe efter, at det var
indlysende, at de ikke havde en chance.
24
I 1919 vinder Sein Féin som er et katolsk parti valget og forsøget at løsrive sig fra engelsk styre.
I 1920 reagerer den Britiske regering, det første skud falder og betegnelsen IRA bliver i
almindelighed brugt om bevæbnede irske nationalister, som katolikkerne så som frihedskæmpere.
25
I begyndelsen af det 20. århundrede, 1921, blev Irland delt i to. I nord opstod Nordirland, som blev
en britisk provins med begrænset selvstyre.
20
Udbryder gruppe fra IRB
21
Böss s. 22 spalte 2 nederste afsnit.
22
Böss s. 25, spalte 1, linje 30-32
23
Böss s. 25, spalte 1 nederst
24
Lütken s. 59-60 spalte 2 øverst
25
Lütken t s. 62-63
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
8/33
I 1967 danner katolikkerne Northern Ireland Ciivl Rights Association.
I 1968 kommer det første udbrud af vold mellem borgerrettighedsforkæmpere og protestantiske
ekstremister.
26
John Hume beskriver nationalisterne således i The Irish Times: ”40 år i oppositionen har ikke ført
til et konstruktivt bidrag til Nordirlands udvikling, hverken socialt eller økonomiske plan.
Lederskabet har bestået i en magelig føren an med flag og slogans. Nemt, uden tvivl, men
uansvarligt.”
Borgerrettighedsforkæmperne ønskede at gennemfører en borgerrettigheds march til Londonderry,
men selv om de ca. 70 demonstranter blev beskyttet af ca. 80 politibetjente, blev de overfaldet af
protestantiske moddemonstranter. Samme nat stormede en politienhed det katolske boligkvarter,
bogsiden, og bliver kritiseret for at tage parti imod katolikkerne.
D. 12. juli gennemfører protestanterne i orangeorden deres årlige march og bliver angrebet af
katolikker. Politiet forsøger at anholde uromagerne, men det lykkedes ikke og de angriber derefter
bogsiden igen. Der opstår en kamp imellem politi og beboere i bogsiden. Dette blev starten på den
konflikt som kostede mere end 3.000 menneskeliv.
Starten på 1970’erne blev en meget voldelig tid, og der er konstant kamp mellem IRA og Northern
Ireland Civl Rights Association på den ene side og de ekstremistiske protestanter på den anden. Det
stod klart, at hvis problem skulle løses, krævede det hjælp fra London som fik opgaven at få
katolikkerne og protestanter til at enes.
I 1971 begyndte regeringen at internere mistænkte.
Rådgiver for Terrence O’Neill, der var statsminister fra marts 1963 til maj 1969 udtaler sig:
”De planer, var det dummeste, absolut dummeste. Jeg er selv sikker på, at på det tidspunkt havde
IRS ikke 40 mand i hele Nordirland. IRA var intet føre interneringerne. Interneringerne skabte IRA.
… Det passede perfekt i de protestantiske modreaktioner ekstremisters kram, at
borgerrettighedsfolkene skabte ballade.”
27
Samme år påbegynder den britiske regering, efter stor pres fra unionisterne at bruge internering i
kampen mod IRA. Hæren udførte razziaer i de katolske bydele og endevendte hus for at finde ting,
26
Böss s. 104-105
27
Lütken s. 96
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
9/33
der kunne sætte folk i forbindelse med IRA. Disse aktioner medførte at der blev arresteret næsten
3000 mennesker, selvom størstedelen af dem var uskyldige. I årene blev 2253 personer
interneret for terrorvirksomhed, men kun 959 blev dømt, resten blev frigivet.
28
30. januar 1972 gennemføres en borgerrettighedsdemonstration i Londonderry, selv om denne slags
demonstrationer var ulovlige. Den britiske regering havde indsat troppe i området som forsøgte at
anholde demonstranterne. De militære tropper mente, at der blev skudt på dem og svarede derfor
igen hvilket resulterede i, at 13 personer mistede livet. Denne søndag har efterfølgende fået navnet
’bloody sundag’. Episoden blev kritiseret af udlandet, og da dette førte til yderlige problemer
overgik regeringsansvaret d. 24 marts overgik til London, og det nordirske parlament blev opløst.
29
De første tegn på fred i Nordirland kom, da den nye valglov blev indført i juni 1973 hvilket betød,
at forholdsvalget til et nyt nordirsk råd blev genindført.
Samme år kom Sunningdaleaftalen og pustede til det spinkle håb om fred. Aftalen var indgået
mellem den irske regering i Dublin og regeringen i London
30
. Da aftalen blev vedtaget, førte det til
oprør blandt protestanterne og udviklede sig til en succesfuld generalstrejke som ødelagde aftalen.
Efter den mislykkede aftale indførte den britiske regering igen direkte styre.
31
I slutningen af 1970’erne var det lykkedes sikkerhedsstyrker at begrænse terroren og de voldelige
sammen stød. En effektivisering og forbedring af efterretningssystemet gjorde, at
sikkerhedsstyrkerne havde bedre mulighed for at kontrollere de katolske og protestantiske militære
grupper. Der var på dette tidspunkt sket et markant fald i mord begået af protestanter, da de ikke
længere frygtede en irsk genforening, og IRA skar kraftigt ned i deres aktioner.
Storbritannien begyndte igen, som så mange gange før, at forsøge at genoprette lov og orden i
Nordirland. Regeringen erstattede brugen af interneringer med fængsling efter rettergang og kun
for særlige forbrydelser.
32
I 1984 fandt en af IRA’s mest omtalte aktioner, bomben på Grand Hotel i Brighton, hvor det
konservative parti og Margaret Thatcher holdt konference. Bombeangrebet kostede 5 personer livet.
28
Bilag 2
29
Lütken s. 93
30
Se bilag 2 for de væsentligste dele af aftalen
31
Lütken s. 100
32
Grant s. 43-44
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
10/33
I perioden 1984-89 fortsatte voldshandlingerne med næsten 3000 dræbte, og samtidigt blev der
gjort mange forsøg på at få startet forhandlinger mellem de britiske myndigheder og Sinn Féin, men
problemet var, at IRA ikke ønskede at indgå en våbenhvile.
Den 31. august 1994 erklærede IRA, at de ville stoppe deres militære operationer og holde
våbenhvile. Desværre blev våbenhvilen ophævet d 4. februar 1996 efter 17 måneder, da IRA sprang
en kraftig bombe i Docklands – området i London. Herefter blussede konflikten op igen.
33
Den 10. april 1998, blev ”the Belfast Agreement”, der senere har fået navnet langfredagsaftalen
eller påskeaftalen, offentliggjort. Det var en bred politisk aftale, der var blevet udformet med hjælp
fra den Britiske regering og en amerikansk forhandlingsleder.
34
Målet med aftalen var at opnår en total afslutningen på den voldelige konflikt ved hjælpe af
politiske forandringer og tiltag. Den 22. maj 1998 blev aftalen sendt til folkeafstemning i
Nordirland samt den Irske republik og blev vedtaget.
35
Efter aftalen blev der oprettet et lokalt parlament med 108 medlemmer og en lokalregering med 12
ministre. Man så nu en mulighed for fred, selv om det politiske samarbejde ikke fungerede helt efter
planen. Samarbejdet havde store problemer, og i 2002 kom Nordirland igen under direkte styre fra
London.
I 2003 bliver der opstillet en masse aftaler om magtdelingen, men dette fungerede ikke, og igen blev
der indført direkte styre fra London.
I 2007 kommer den engelske regering med et udspil til en ny aftale ”the St. Andrews agreement” og
der genindført selvstyre i Nordirland.
36
Analyse af taler samt teoriafsnit
Teori afsnit.
For bedst muligt at kunne analysere hvordan konflikten i talesættes har jeg valgt at bruge
33
Grant s. 50-51
34
Fredsaftalen var en aftale mellem den amerikanske forhandlingsleder, George Mitchell, den britiske premierminister,
Tony Blair, hans irske kollega, Bertie Ahern, Sinn Féin og Ulster Unionist Party.
35
Se bilag 3 for aftalens hovedpunkter
36
Bygger på side 76-82 fra http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/2224/4/rap%2Bforside.pdf
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
11/33
diskursanalyse der er en endnu ikke færdiggjort teori.
For at kunne analysere med det formål at finde diskurser er det nødvendigt at anerkende den
socialkonstruktivistiske teori og af denne grund har jeg valgt, inden jeg starter analyseafsnittet, kort
at opridse henholdsvis diskursanalysen og socialkonstruktivisme.
Socialkonstruktivisme og Diskursanalyse:
Socialkonstruktivisme er en fælles betegnelse for en række nyere teorier om kultur og samfund.
En af disse teorier er Diskursanalysen.
En diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på.
37
Ved at kigge på Vivien Burrs karakteristiks af de generelle filosofiske antagelser, der ligger til
grund for de fleste diskursanalytiske tilgange omhandlende henholdsvis sprog og subjekt, får man et
godt indblik i hvad teorien omhandler.
Hun opstiller 4 præmisser:
- En kritisk indstilling overfor selvfølgelig viden
o Vores viden om verden kan ikke umiddelbart tages for objektiv sandhed.
o Verdensbilledet er ikke et spejlbillede af virkeligheden ’derude’, men et produkt af
vores mådes at kategorisere verden på.
- Historisk og kulturel specificitet
o
- Sammenhæng mellem viden og sociale processer
o Vores måde at forstå verden på skabes og opretholdes i sociale processer. Viden
skabes i sociale sammenhænge hvor man både opbygger fælles sandheder og
kæmper om, hvad der er sandt og falsk.
- Sammenhæng mellem viden og sociale handling.
o Forskellige sociale verdensbilleder fører til forskellige måder at handle på. Den
sociale konstruktion af viden og sandhed får dermed sociale konsekvenser.
38
37
Jørgensen s. 9
38
Jørgensen s. 13-14
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
12/33
Nogle taler om diskursernes kamp. Forskellige diskurser, som hver repræsenter en bestemt måde at
tale og forstå den sociale verden, kæmper hele tiden mod hinanden.
En af grundteoretikerne bag diskursanalyse er Michel Foucault og mange af dem der arbejder med
diskursanalyse tager udgangspunkt i hans teorier.
Foucaults teori følger den generelle socialkonstruktionistiske præmise om at, ”viden ikke bare er en
afspejling af virkeligheden. Sandheden er en diskursiv konstruktion, og forskellige videns regimer
udpeger, hvad der gælder for sandt og falsk.”
39
Barthes’ slagt ord: folk er både ’sprogets herre og slave’
40
Gruppedannelse
Laclau og Mouffe hævder i deres kritik af marxismen at der ikke er nogen objektive forhold der
afgør hvilke grupper det sociale rum er inddelt i.
Gruppedannelse må forstås som en reduktion af muligheder. Folk konstitueres som gruppe, idet
nogle identitetsmuligheder fremhæves som relevante og andre ignoreres. Denne proces foregår
gennem etablering af ækvivalenskæder”
I diskursive gruppedannelser lukker man ´de andre´ ude og ignorere de ting man har til fælles med
dem. Samtidig ignorere man de forskelle der er internt i gruppen og dermed alle andre måder
gruppen kunne være dannet på.
41
Repræsentation af gruppen:
Da grupper ikke er givet i det sociale, eksisterer de først når de er blevet italesat hvilket kræver at
nogle taler om eller på vegne af gruppen.
Repræsentation betyder stedfortræder, altså en der kan repræsentere en gruppe og tale for dem selv
om de ikke er til stede.
Idealet er selvfølgelig overensstemmelse mellem repræsentanten og den gruppe vedkommende
repræsenterer.
Når en gruppe repræsenteres, altså bliver dannet ved italesættelse, følger et helt samfundsbillede
med, da gruppen konstitueres i kontrast til andre grupper
42
39
Jørgensen s. 22
40
Jørgensen s. 27
41
Jørgensen s. 56-57
42
Jørgensen s. 57
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
13/33
Analyse af taler
Konflikten i Nordirland er en historisk konflikt med mange aspekter, og gennem tiden har der været
mange forskellige hovedområder.
Oprindeligt var det en religiøs konflikt mellem Katolikker og protestanter.
Senere er der med afsæt i disse to grupper blevet dannet politiske partier.
Republikanerne har størst tilknytning fra katolikkerne, deres mål med Nordirland et forenet eller
selvstændigt Irland.
Unionisterne har størst opbakning fra Protestanterne, deres mål med Nordirland er at landet forsat
skal være under engelsk styre.
Så man kan altså sige at hovedområderne i konflikten er politik og religion.
Jeg har i denne analyse valgt at fokusere på det politiske hovedområde.
Dog er det vigtigt at huske, at man aldrig kan dele en konflikt op i sort og der er altid nogen der
falder uden for grupperingen.
Italesættelsen af konflikten fra den katolske side:
Den 31. januar 2010 holdte Martin McGuinness’ en tale for ofrene af Bloody Sunday og deres
pårørende.
Talen omhandler den igangværende Saville rapport, der har til formål at undersøge, hvad der
egentligt skete i Derry i 1972 og følgerne af Bloody Sunday. McGuinness er chef forhandler for
Sinn Féin, som er et katolsk parti, og repræsenter dermed de katolske holdninger. McGuinness
viser sympati med ofrene samt de pårørende og roser dem for deres tålmodighed i de mere end 12 år
rapporten har været under vejs.
”You have remained focused, determined and resolute despite the best efforts of the British political
and military establishments to derail your campaign at every opportunity.”
43
Martin McGuinness kommer til at fremstå som repræsentant for en miksede gruppe, der består af
tilhænger af Sinn Fein og de pårørende.
Dette kommer til udtryk i og med, at han i sin tale klart tager udgangspunkt i Sinn Feins politiske
holdninger.
”I now hope we have a basis upon which nationalists, republicans, unionists and loyalists will move
43
Martin McGuinnes tale, linje 9 – 11 – se bilag 3
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
14/33
forward together on the basis of partnership and equality”.
44
Denne holdning ligger godt i tråd med Sinn Féins mål om fred og forsoning.
McGuinness bruger i talen to appelformer, etos og patos, til at blive en autoritet samt skabe
troværdighed.
I kraft af sin position i partiet bliver han en autoritet og har dermed en hvis troværdighed.
Etos appelformen kommer til udtryk hos McGuinness i kraft af hans høje stilling inden for partiet
Sinn Féin. Dette giver ham en hvis troværdighed overfor de andre partimedlemmer samt folk der
støtter op om partiets holdninger.
Martin McGuinness’ position gør, at de tilhørende har tiltro til, at det han siger, er rigtigt.
Den anden appelform er patos som han bruger ved, ved hjælp af sit ordbrug, at vække følelser hos
de tilhørende. Han henvender sig direkte til lytterne og skaber ved hjælp af adjektiver et
tilhørsforhold til lytterne fx.”I want to acknowledge and commend the dignity, resilience and
courageous determination of the Bloody Sunday families”
45
og ” You have remained focused,
determined and resolute ”
46
. Dette underbygges af at han selv har oplevede Boody Sunday hvilket
tillægger ham egenskaber som værdighed og mod, der er medvirkende til, at der bliver skabt bånd
mellem ham og tilhørende.
Hans ordvalg er derudover gennemtænkt, og giver indtryk af at han er en engageret repræsentant.
Martin McGuinness styrker denne troværdighed ved flere gange i talen udtryk for, at han føler en
personlig smerte, da han er en af dem og ikke en udefra kommen mand. Han bruger altså patos
appelformen som har til formål at overbevise de tilhørende ved hjælp af følelser. Han bruger flere
gange ord som ”vi” og ”os” og danner dermed en samhørighed med de pårørende, hvilket
underbygger hans patos appel. Sammenhørigheden fremstår specielt tydelig da han siger: ”Your
rights, my rights, our rights”.
47
Denne samhørighed er understøttet af en diskurs, der definere de tilhørende som en gruppe og det er
derfor unødvendigt at definere hvem ”vi” eller ”os” er.
Havde han valgt at definere ”vi”, ville han havet skabt en ny gruppe med sin italesættelse.
44
Martin McGuinnes tale, linje 40 – 41– se bilag 3
45
Martin McGuinnes tale, linje 5 – 6 – se bilag 3
46
Martin McGuinnes tale, linje 9 – 11 – se bilag 3
47
Martin McGuinnes tale, linje 36 – se bilag 3
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
15/33
Nodalpunkterne som gruppen identificere og organiseret omkring er:
Politiske holdninger
- republikanere
- Ønsket om et selvstændigt Irland/ Nordirland
Tro
- Det at de er katolikker er et vigtig nodalpunkt i gruppen.
Dermed kan man sige, at identiteten som `katolik´ ækvivalere med det at være og det at ´tilhænger
af Sinn Fein´.
Samtidig med at han ligger vægt på at være repræsentant for gruppen, sørger han for, at få defineret
hvem ”de andre” er.
Dette gør han ved gentagende gange ved, at kritiser Briterne for deres handlinger på Bloody Sunday
og beskylder dem for at have forsøgt, at ødelægge beviser der kunne styrke de pårørendes sag.
”… we would be met with the level of obstruction and destruction of evidence that took place
during the Inquiry by those who fear truth.”
48
Derudover ligges der vægt på, at Briterne er ansvarlige for hændelserne på Bloody Sunday, og de
bliver på den måde til ”skurkene”.
Da rapporten, på dette tidspunkt, stadig ikke var offentliggjort, kan man igen tale om en diskurs i og
med, at der er flere grupper, Sinn Fein, de pårørende til ofrende for Bloody Sunday og den Britiske
regering, har italesat at de britiske soldater gjorde noget forkert den søndag, og at de har ansvaret
for at 14 menneske omkom.
Ved at flere grupper italesætter en begivenhed på samme måde dannes der en social enighed om at
det er sandheden, og dermed bliver det sandheden – altså er der dannet en diskurs.
Martin McGuinness får ved dels ved hjælp af diskurser, som bruges ubevidst, og ved hjælp af sit
ordvalg skabt to grupper og derigennem italesat konflikten.
Italesættelsen af konflikten fremstår ikke tydeligt, og Martin McGuinness nævner ikke på noget
tidspunkt konflikten direkte, men hentyder til den. Dette gør han blandt andet, da han siger:”I now
hope we have a basis upon which nationalists, republicans, unionists and loyalists will move
forward together on the basis of partnership and equality”.
49
48
Martin McGuinnes tale, linje 13-14 – se bilag 3
49
Martin McGuinnes tale, linje 40 – 41 – se bilag 3
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
16/33
Alle de tilhørende ved at der er en konflikt, og det er derfor unødvendigt at fortælle, samtidig
omhandler talen ikke konflikten overordnet, men kun konflikten omkring Bloody Sunday. Der er
altså skabt en social sandhed, og dermed en diskurs der gør at, det på dette tidspunkt, ikke er
nødvendig italesættelse konflikten, hvilket skyldes at den tidligere er blevet italesat.
Italesættelsen af konflikten fra den protestantiske side:
For at belyse den anden side af konflikten, protestanternes side, har jeg valgt at analysere en tale af
Nigel Dodds, der er partileder for DUP der er et ultra unionisk parti.
Talen blev holdt ved en partikonference i den nordirske by Armagh og omhandler den udvikling
DUP har gennemgået de sidste par år, hvor de har haft magten.
Han roser partiet og deres tidligere leder for at have skabt et stærkt fundament for fremtiden.
Derudover kritisere han UPP (Usler Unionist Party) for at lade sig snyde af republikanerne og ikke
være standhaftige i forhandlinger. Han bruger Sinn fein, som eksempel på hvor galt det kan gå og
gør nærmest grin med den situation, de stå i, bl.a. siger han ” Just look at where Republicans find
themselves today – forced to rid themselves of their illegal weapons. Forced to accept and endorse
the police as the only legitimate force of law and order in Northern Ireland. Forced to accept
Northern Ireland as part of the United Kingdom according to the will of its people.
50
Han påfører med dette udsagn Sinn Fein et nederlag.
UUPs leder får også lige et ord med på vejen, og Nigel Dodds mener, at de villigt har ”overgivet “
sig i stedet for at kæmpe for unionisternes interesser.
Nigel Dodds fremstår her, som repræsentant for DUP hvilket kommer til udtryk ved, at han hele
talen igennem holder sig til de partipolitiske ideer.
”We were not prepared to hand over the initiative to Republicans, or to hand back the control of
our destiny or our hard-fought gains to a green-tainted direct rule regime, hostile to Unionism and
its people, with Sinn Fein given a key role.”
51
Et samarbejde med republikanerne er ikke en mulighed, og dette stemmer overens med partiets
grundholdning og det faktum at de er imod den nuværende politiske situation.
Nigel Dodds burger i talen appelformen etos, som kommer til udtryk ved hans tilknytning til partiet
som giver ham en hvis troværdighed overfor de andre partimedlemmer, samt folk der støtter op om
partiets holdninger.
50
Nigel Dodds’ tale, linje 33-36 – se bilag 4
51
Nigel Dodds’ tale, linje 50-53 – se bilag 4
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
17/33
Udover at bruge sig selv som en autoritet tækker han også på andre autoriteter, eller repræsentanter
for andre grupper, til at underbygge sin kritik af republikanerne og i særdeleshed Sinn Fein.
Han bruger dels en tidligere ledere for partier og en repræsentant fra SDPL (Social Democratic and
Labour Party) der siger: “Sinn Fein have been forced into diluting and abandoning key aspects of
the Belfast Agreement, and in handing over vetoes to the DUP”.
52
Derudover er hans ordvalg gennemtænkt, og han bruger positive konnotationer, når han taler om sit
eget parti:
” Strong. Determined. United. And Victorious”
53
Nigel Dodds burger flere gange betegnelsen ”vi” og danner dermed en sammenhørighed med de
tilhørende, og derfor kan man sige at han I nogen grad burger patos appelformen. Det fremstår
specielt tydeligt, da han siger: ”And, ladies and gentlemans, we are winning that battle”
54
Denne samhørighed er understøttet af en diskurs, der definere de tilhørende, og det er derfor ikke
nødvendigt at definere hvem ”We” er.
På samme måde som i talen af McGuinness ville en definition af ”we” være en ny italesættelse af
en allerede eksisterende gruppe.
Nodalpunkterne som gruppen identificere og organiseret omkring er:
Politiks holdninger og ideologisk: de ønsker, at Nordirland forsat skal høre under England.
Tro: det at de er protestanter.
Dermed kan man sige at identiteten som ´protestant´ ækvivalerer med det at være ´tilhænger af
DUP`.
Dog vil der være individer med disse identiteter der ikke er en del af gruppen.
Ud over at ligge meget vægt på gruppen, som han er repræsentant for, fokusere han også meget på,
at definere hvem ”de andre” er.
Dette gør han ved gentagende gange at kritisere og fjendtlig gøre partier med en anden holdning og
specielt Sinn Fein der fremsættes som deres direkte modsætning.
”The starkest example is the disgraceful protest parade organised by Sinn Fein against the home-
52
Nigel Dodds’ tale, linje 40-42 – se bilag 4
53
Nigel Dodds’ tale, linje 153 – se bilag 4
54
Nigel Dodds’ tale, linje 32 – se bilag 4
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
18/33
coming of our brave troops tomorrow. The mask has now fallen off, and, behind it, the ugly face of
Republican sectarian bigotry has been laid bare for all to see.”
55
.
“It is now Sinn Fein where the divisions are appearing. There are some realists in Sinn Fein who
know they can’t turn the clock back. But the old guard has raised its head. It’s a case of Gerry
versus the pacemakers. Gerry Adams is yesterday’s man - out of step, out of tune, out of touch, out
of excuses. But he hasn’t gone away you know, and now he’s doing what he does best – threatening
anyone who gets in his way. When he talks of “partnership” and “equality” it’s code for Sinn Fein
getting its way. When he criticises the DUP for “lack of engagement” he really means the DUP
won’t be pushed around. The DUP is in government to deliver on its manifesto agenda, not that of
republicans.”
56
I dette citat formår han på en gang at kritisere “de andre” og rose sin egen gruppe.
Nigel Dodds ligger meget vægt på at definere republikanerne som ”de onde”, og at man derfor ikke
vil samarbejde med dem.
Nigel Dodds får ved hjælp af diskurser, som bruges ubevist, og ordvalgsargumenter skabt en os
imod dem situation. Her igennem italesætter han konflikten.,
Italesættelsen af konflikten fremstår ikke tydeligt, og Nigel Dodds nævner ikke på noget tidspunkt
konflikten direkte, men hentyder til den. Dette gør han blandt andet, da han siger:”We were not
prepared to hand over the initiative to Republicans, or to hand back the control of our destiny or
our hard-fought gains to a green-tainted direct rule regime, hostile to Unionism and its people, with
Sinn Fein given a key role.”
57
Et samarbejde med republikanerne er ikke en mulighed, og dette stemmer overens med partiets mål
om forsat at høre til England.
På samme made som I talen af McGuinness ved alle de tilhørende at konflikten eksister, og det er
derfor unødvendigt at fortælle. Den sociale virkelighed, der er skabt ved hjælp af diskurs, er altså at
der er en konflikt og det er derfor ikke nødvendig italesættelse den, hvilket skyldes at den tidligere
er blevet italesat.
Del konklusion:
I talerne af McGuinness og Nigel Dodds bruges diskurs til at italesætte konflikten, dette sker
gennem dannelsen af to grupper, ”os” og ”dem” samt en definition af ”dem” som værende
55
Nigel Dodds’ tale, linje 93-96 – se bilag 4
56
Nigel Dodds’ tale, linje 137-144 – se bilag 4
57
Nigel Dodds’ tale, linje 50-53 – se bilag 4
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
19/33
”skurkene” og modsætningen til ”os”.
Konflikten nævnes ikke direkte hvilket ikke er nødvendigt, da alle ved den eksistere. Til gengæld
styrkes opfattelsen af, at der er en konflikt ved dannelsen af de to gruppen og femhævelsen af
forskellene.
For at underbygge troværdigheden i det de siger bruges appelformer, etos og patos, sproglige
virkemiddel, og ordvalgs argumenter som fx positive konnotationer.
Diskussion:
For at kunne diskutere hvad fremtidsperspektiverne for et politisk samarbejde i Nordirland bliver
man nød til først, at kigge på hvordan forsøg på tidligere politisk samarbejde er gået.
Derfor har jeg valgt kort at opridse hvordan, det politiske samarbejde omkring gik the Belfast
agreement.
De katolske og Protestantiske partier har aldrig været meget for at skabe et samarbejde, og et hvert
kompromis blev, af baglandet, set som et nederlag i og med, at man bukkede under for andres vilje.
I 1998 lykkedes det igennem the Belfast agreement at skabe et samarbejde og en tro på fred, der var
så stærk, at man var villig til at forsætte samarbejder på trods af bombeattentat i byen Omagh d.
15.8.1998.
Selv om der stadig var problemet med samarbejdet, fik Nordirland d. 2 december 1999 selvstyre,
efter mere end 25 år under engelsk styre
58
Ifølge aftalen skulle de paramilitære grupper senest aflevere deres våben i maj 2000, men intet
skete, og d. 11 februar blev der igen indført direkte styre fra England.
D.6. maj meldte IRA ud, at de var klar til at aflevere deres våben, og man kunne derefter påbegynde
et nyt politiks samarbejde.
Der blev gennemført en politireform, der skulle sikre, at alle i befolkningen havde tillid til politiet.
Det politiske samarbejde fungerede nu igen, og d. 27. maj 2000 blev det Nordirske selvstyre
genindført.
Selvstyrede fungerede frem til 2002, hvor Nordirland igen kom under direkte styre fra England.
Langfredag aftalen eller the Belfast agreement viste, at et politisk samarbejde var muligt, dog kan
det på ingen måde påstås, at det politiske samarbejde fungerede optimalt.
58
Rasmussen s. 99, spalte 2 nederste del (linje 31-36)
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
20/33
Der er tre mulige perspektiver vedrørende det nordirske samfunds fremtid:
1: En fredsprosses som den ved the Belfast agreement i 1998.
2: En afvisning fra den yderste protestantiske fløj – de har hidtil været de største modstandere af en
fredsaftale
3: Udviklingen på den republikanske side – specielt hos Sinn Fein med Gerry Adams i spidsen. De
har lavet en kovending, og de er nu villige til at indgå vanskelige kompromisser. Dog skaber denne
linje splittelse hos baglandet og specielt hos de mest aktivistiske medlemmer af IRA.
59
Der er i princippet kun to muligheder for det politiske samarbejde i Nordirland.
Enten bliver der skabt et samarbejde, hvor de forskellige partier er villige til at gå på kompromis for
at nå en fælles politisk målsætning eller også vil der ikke være villighed til kompromisser og et
politisk samarbejde der dermed ikke muligt.
Der er mange faktorer der gør, at det nu er realistiske at tro på fred i Nordirland, men samtidig vil
der være nogen der påstår, at konflikten liggere dybere og ikke kan løses ved politisk samarbejde og
som derfor ikke tror på fred som en mulighed.
De der taler for freden ligger vægt på, at IRA er afvæbnet og at Sinn Fein har lavet en kovending i
forhold til deres målsætning.
De stadigvæk et mål om et fri og forenet Irland, men er villige til at stille sig tilfreds med at
Nordirland får selvstyre, og at de engelske tropper trækker sig ud. Samtidig er de villige til at indgå
vanskelige kompromisser med John Hume og SDPL for at skabe et politisk samarbejde, selv om det
vil skabe problemer hos baglandet og speciel hos IRA.
Derimod ligger de der ikke tror på fred vægt på at selv om man i 1998 opnåede et politisk
samarbejde, var det ikke holdbart og de tror derfor ikke, at et nyt politisk samarbejde vil være
holdbart.
Samtidig mener de at så længe baglandet for henholdsvis Sinn Fein og DUP, der er de mest
yderliggående partier, ser et hvert kompromis som et nederlag har et fremtidigt politisk samarbejde
svære kår.
59
Rasmussen s. 96
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
21/33
”En politisk løsning på konflikten, vil ikke umiddelbart føre til en løsning på hele konflikten, da
denne findes i flere dimensioner end den politiske dimension. Dog vil en politisk løsning være med
til at sætte fokus på enighed, og medføre løsningsforslag til mange af problemerne på det sociale
plan. Når politikerne kan arbejde sammen, vil dette også forstærke befolkningens tro på at leve
fredeligt sammen, og give dem incitament til fælles tiltag om en fælles fremtid.”
60
Altså vil konsekvenserne af et politisk samarbejde have en positiv indflydelse på freden.
I 2007 fik Nordirland så igen chancen for at skabe et politisk samarbejde, og dermed danne
grundlag for fred.
Dette skete gennem St. Andrews agreement, der af nogle bliver betragtet som en omskrivning af the
Belfast Agreement fra 1998, med det formål at få DUP til at gå med på aftalen og på den måde
skabe et bredt politisk kompromis, da DUP i 1998 nægtede DUP at sidde i regering med Sinn Fein,
og dermed nægtede de også at være med i en aftale.
Lederen af DUP har så at sige skabt sin politiske karriere ved at sige nej.
Dette har dog ændret sig og ved St. Andrews agreement siger partiet måske til en aftale hvilket
tyder på at de, måske på grund af ændringerne i aftalen, nu er mere positivt indstillet overfor et
samarbejde, dog har de stadig nogle krav, som Sinn Fein skal opfylde inden de vil overveje at
stemme ja.
Altså ser fremtiden for Irland lyse ud, hvis man vælger at tro på at samarbejdet denne gang kommer
til at holde og ikke som i 1998 krakelere kort efter at styret er blevet overdraget.
I 1998 var de forskellige partier indstillet på at ligge konflikten bag sig og fokusere på fremtiden,
men det lykkedes ikke, og derfor kan man også frygte at politikerne heller ikke denne gang er i
stand til at ligge de historiske uenigheder bag sig.
Derudover vil et samarbejde kræve at de mest yderliggående partier Sinn Fein og DUP vil gå på
kompromis med deres grund ideer, som for Sinn Fein er et forenet og frit Irland, dog har de vist
vilje til at slække på dette, og som for DUP er at forblive en republik under England.
The Belfast agreement skabte på kort sigt ”frustrationer og politisk polarisering pga. den store
omvæltning fra centralt styre, da civilbefolkningen såvel som politikere ikke har haft nogen særlig
indflydelse på styret af Nordirland” siger Davis McClarty.
61
60
Ruc Side 78, linje 19-24
61
Ruc Side 78, linje 14-18
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
22/33
Han forholder sig dermed kritisk overfor, om politikerne og befolkningen er klar til at håndtere den
store opgave, det bliver at få selvstyre.
”Vi har tiltro til, at den [Konflikten] på længer sigt vil kunne løses. Men det kræver nok et
generationsskift i lokalregeringen, så det ikke er de samme personer der er aktører i det politiske liv,
som også var det dengang den væbnede konflikt var på sit højeste.”
62
Altså stiller de sig kritiske overfor, at de politiske ledere der er i dag og som har været med under
den væbnede konflikt kan skabe politisk samarbejde og mener at håbet ligger hos den yngre
generation.
Dette er dog modstridende med den udvikling som Ray Ferguson i 1994 beskriver, han siger i et
interview til the Independent: ”young Protestants have no interest in politics”
63
og de der var unge i
1994 burde være dem der står i kø for at overtage de nuværende lederes plads, men hvis de ikke
interessere sig for politik, er der ikke nogen til et overtage.
I dag er det så 2010, Nordirland har fået selvstyre? og the Assembly er blevet genoprettet, men
hvordan ser det ud med det politiske samarbejde?
I talen af Nigel Dodds ligger han vægt på, at de ikke ønsker et samarbejde et samarbejde med Sinn
Fein og ikke ønsker at gå efter at få et hjemmestyre eller selvstyre: ”hand back the control of our
destiny or our hard-fought gains to a green-tainted direct rule regime”
64
Som direkte modsætning til dette står Sinn Fein der ønsker et bredt samarbejde hvilket ses i talen af
Martin McGuinness: ”I now hope we have a basis upon which nationalists, republicans, unionists
and loyalists will move forward together on the basis of partnership and equality”.
65
Disse to udsagn giver modstridende billeder af perspektiverne for et politisk samarbejde.
Hvis Nationalisterne, Republikanerne og loyalisterne kan skabe et politisk samarbejde, kan de
”tvinge” unionisterne og i særdeleshed DUP til at samarbejde for ikke at stå uden for indflydelse.
62
Ruc Side 82, linje 4-7
63
Sammon
64
Nigel Dodds’ tale, linje 50-53 – se bilag 4
65
Martin McGuinnes tale, linje 40 – 41 – se bilag 3
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
23/33
Men som i alle andre lande er det sært at skabe enighed, blandt politiske partier der har forskellige
mærkesager og grundværdier.
66
Delkonklusion:
I 1998 lykkedes det, i en kort periode, at skabe politisk samarbejde mellem protestanter og
katolikker, men dette samarbejde fungerede ikke optimalt og endte med, at England igen måtte
træde ind og overtage styringen. Det faktum at samarbejdet dengang ikke lykkedes, er det bedste
argument for at en varigt politisk samarbejde ikke er en mulighed.
Dette argument styrkes af, at DUP som er det mest yderliggående af de protestantiske partier nægter
at samarbejde med Sinn Fein, der er det mest yderliggående af de katolske partier.
Dog er der stadig nogen der tror på et politisk, og mener at når det i 1998 lykkedes, kan det
lykkedes igen. Altså bruger de samme grundlag for deres argumenter, som de der ikke tro på et
samarbejde.
Deres argument kan underbygges af, at Sinn Fein ønsker et bredt politisk samarbejde i fremtiden.
Derudover kan kravene fra aftalen i 2007 ses som grundstenen til et samarbejde.
Konklusion:
Konflikten i Nordirland startede helt tilbage i det 12. århundrede og har siden dengang udviklet sig.
Politiske fejltagelser og beslutninger har gjort, at konflikten flere gange er blusset op har haft store
konsekvenser for det Nordirske samfund.
En af disse opblusninger kom i 1960’erne efter at katolikkerne havde dannet en gruppe der,
inspireret af de sortes borgerrettighedskampe, ville kæmpe for lige vilkår for katolikker og
protestanter.
Den primære årsag til denne opblusning skyldes, at katolikker på dette tidspunkt blev undertrygt,
havde dårlige lønninger og dårlige sociale vilkår.
Det der fik bægeret til at flyde over, for katolikkerne var, at de blev frataget deres politiske
indflydelse, og den eneste udvej var dermed at skabe et oprør.
Dette oprør blev starten på en af de mest blodige perioder i konflikten, og det var i denne periode at
befolkningen oplevede Bloody Sunday, der satte så byde spor, at man stadig den dag i dag diskutere
66
Dette afsnit bygger på oplysninger fra Ruc side 76-82.
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
24/33
hvad der virkeligt skete.
En af grundene til at konflikten varede i så mange år og stadig ligger og ulmer under overfladen
skal findes i det had der er opstået mellem de to parter i konflikten.
Nogen vil mene at konflikten bygger på et rent religiøst grundlang, men i denne opgave kan det
konkluderes, at der findes mange aspekter i konflikten.
Konflikten bygger på en uenighed mellem protestanter og katolikker, men har udviklet sig til ikke
kun at være en religiøs konflikt men en social, demografisk og politisk konflikt.
En af de væsentligste hovedpunkter i konflikten er det politisk og herunder rettet til at bestemme
Nordirlands fremtid.
Protestanterne ønsker, at Nordirland forsat skal høre Storbritannien, mens Katolikker ønsker et
samlede og fri Nordirland, der er uafhængig af Storbritannien.
De to grupper er gennem historien blevet fastholdt gennem bl.a. italsættelse.
”I Nordirland ved man hvem man tilhører når man er fyldt 3 år. Kulturen, traditionen og myterne
får man ind med modermælken”
67
I de to taler af Nogel Dodds og Mc Martin McGuinness italesætter de begge ”os” og ”dem” og er
dermed med til at styrke den fortsatte fastholdelse af de to grupper og samtidig underbygge
italesættelsen af ”os” og ”dem”, at der er en konflikt.
Dermed kan det konkluderes at både fra den protestantiske og den katolske side italesættes
konflikten gennem fastholdelse af de to gruppe, fokuseringen på forskellene samt det at ”dem”
gøres til skurkene.
På denne måde er ingen af de to talere tvunget til at sige, at der er en konflikt, men formår samtid at
fastholde de to grupper.
Denne italesættelse er en årsagerne til, at konfliktet den dag i dag stadig ikke er helt død og kan ses
i det politiske billede og gør det dermed svært at forudsige om der i fremtiden er mulighed for et
samarbejde.
I 1998 lykkedes det i en kort periode at skabe et politisk samarbejde der dog endte med at falde
sammen. I 2007 prøvede man så igen, og denne gang ser det ud til at lykkedes, men da samfundet er
delt i to grupper, og man stadig kan finde spor af den historiske konflikt, er det umuligt at sige om
67
Rasmussen s. 102, linje 6-8
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
25/33
samarbejdet denne gang vil holde.
Konflikten i Nordirland og mentaliteten hos de mennesker der hele deres liv har været en del af
konflikten er svært at beskrive, men nogle få linjer af sangen ”There where Roses” af Tommy Sand
dækker over essensen af konflikten:
”…. Centuries of hatred, Have ears that do not hear, An eye for an eye, That was all that filled their
minds, And another eye for another eye, Till everyone is blind ... And those who give the orders,
Are not the ones to die”
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
26/33
Litteraturliste
Bøger:
Sands,Tommy,Songmand,1.udgave, 1. oplæg, 2005. (Sands)
- Bogen er ret svær at få fat i, men skriv til mig så sender jeg kopisiderne.
Böss, Michael, Irland efter hungersnøden, 1.udgave, 1. oplæg, 2002 (Böss)
Grant, R.G., Konflikten i Nordirland, Oversat af Karsten Gramkow, 2001 (Grant)
Lütken, Bo, Irlands Historie- Fra hellige ø til velfærdsstat, 1.udgave, 1. oplæg, 2002 (Lütken)
Rasmussen, Kai, Irland - Fra påskeoprør til påskeaftale, 1.udgave, 1. oplæg, 2001 (Rasmussen)
Pinkowsky, Pia, Terrorens mange ansigter, 1.udgave, 2003 (Pinkowsky)
Sinclair, Rod m.fl., Balladen om Irland, 1983 (Sinclair)
Simonsen, Kjartan, Nordirland – mellem terror og håb, 1.udgave, 1. oplæg, 1996 (Simonsen 1)
Simonsen, Kjartan, Irland - Den delte ø, 1979. (Simonsen 2)
Simonsen,Kjartan, Nordirland – en konflikt og dens bsggrund,1975 (Simonsen 3)
Sammon, Geoff, A green and orange land, 1.udgave, 1. oplæg, 1996 (Sammon)
Antroprologi:
Jørgense, Marianne og Phillips, Louise, Diskurs analyse (Jørgensen)
Hjemmesider:
Fakta link set :
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/deni
Brugernavn:
Kode: pfq98jnw
Sinnfeins hjemmeside
set kl.16.30
http://www.sinnfein.ie/contents/18057
Bilag 3
Dup’s hjemmeside
Set kl. 15.00
http://www.dup.org.uk/articles.asp?ArticleNewsID=315
Bilag 4
Samfundsrapport om Nordirland:
Set d. kl. 21.00
Herning Gymnasium
3.T SRP: Konflikten i Nordirland
Vejledere: Troels Christensen og Steffen Nørgaard
27/33
Side 76-82
http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/2224/4/rap%2Bforside.pdf (Ruc)
Bilag:
Bilag 1
Statestik over døde i konflikten
Statestik over interneringer
Bilag 2
FRA DISKURS ANALYSE S: 18.
Bilag 3
Martin McGuinness addresses Bloody Sunday rally
Bilag 4
Conference 08 - Deputy Leader's speech