Krimiens popularitet

Guldnotat til ”Krimiens popularitet”

EN HJÆLPENDE HÅND ......................................... 1

NOTEPAPIRET ......................................................... 1

TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ....................................... 1

OPGAVEFORMULERINGEN .................................. 2

BEGREBSAFKLARING ................................................. 2

FREMGANGSMÅDE ............................................. 4

FÅ STYR PÅ DIT ESSAY FRA STARTEN ............................. 4

FÅ HUL PÅ DIT ESSAY ................................................ 5

MED UDGANGSPUNKT I TEKSTERNE .................... 6

TEKST 3: ”KRIMIFASCISME?” ..................................... 6

TEKST 4: ”DEN SIDSTE GODE GENRE” .......................... 9

DISKUSSION OG REFLEKSION: KRIMIENS

MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER ................. 10

”KRIMIFASCISME?” ............................................... 11

”DEN SIDSTE GODE GENRE” ..................................... 12

IDÉBANK .......................................................... 13

HVAD ER GOD LITTERATUR ...................................... 14

ANDRE GENRER ..................................................... 15

EKSEMPLER FRA FILM OG LITTERATUR ........................ 16

Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på

overskriften i indholdsfortegnelsen.

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præ-

cis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre

ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har

forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på an-

dre ting end dig, kan dog være informationer, som kan være lige så

nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med

straks at forkaste dem, eller værre; straks at forkaste dine egne no-

ter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst

end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den

bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater,

der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge i

din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig

i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de synspunkter, argumen-

ter, elementer, citater vi finder, som det kunne være relevant at

komme ind på i en analyse og diskussion af teksten/teksten. Du kan

umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din opgave, og dette

er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og citater-

ne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at

pege dig i retning af netop din analyse.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analy-

sen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at

prøve at lave analysen af teksten/teksten, inden du anvender no-

terne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du fin-

der svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejled-

ning til essay, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analy-

sen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vo-

res noter, hent vejledningen til essay her.

Opgaveformuleringen

Et essay er tit i fare for at blive alt for flyvsk og mangle fokus og ret-

ning. Derfor er det helt centralt, at du fra starten gør dig klart, præ-

cis, hvad du bliver bedt om i opgaveformuleringen. Det, du får givet

i opgaveformuleringen er:

 Det overordnede tema: Krimiens aktuelle popularitet

 De tekster, du skal tage udgangspunkt i: ”Krimifascisme?”

og ”Den sidste gode genre”

 Nogle underpunkter, du skal reflektere over: Krimigenrens

muligheder og begrænsninger samt du kan inddrage ek-

sempler fra film og litteratur.

Det vigtigste er derfor det tema, du bliver givet fra start, men du

skal tage udgangspunkt i teksterne for at udfolde dette tema og

bruge underpunkterne til at reflektere over det.

Begrebsafklaring

Før, du starter med at skrive dit essay, er det vigtigt, at du gør dig

det helt klart, hvad der menes med nogle af de centrale begreber i

forhold til emnet. Hvis du kender til et større begrebsapparat inden-

for det aktuelle emne, bliver det lettere for dig at brede emnet ud

og diskutere det mere nuanceret. Desuden er det helt afgørende, at

du har styr på præcis, hvad de forskellige begreber betyder og, hvad

ordene indebærer. De helt centrale begreber, som du formentlig får

brug for i dit essay og i hvert fald i forståelsen af teksterne, er:

 Krimifascisme

 filosofiens grundpiller

 postmodernismen

”Krimifascisme”

(Udtrykket er fra: Bjørn Bredal: ”Krimifascisme?”)

Den første tekst, du skal tage udgangspunkt i, hedder ”Krimifascis-

me?”. Dette er ikke et virkeligt eksisterende ord, men ét forfatteren

selv har dannet ved sammensætning af ordene ”krimi” og ”fascis-

me”.

 Krimi er en genrebetegnelse, der dækker over en dramatisk

genre, der handler om forbrydelser og opklaringer af disse. Kri-

migenren opstod i forbindelse med 1700tallets opblomstrende

interesse for social lov og ret i moderne borgerlig betydning.

Krimien er i Danmark en fællesbetegnelse for både klassiske de-

tektivhistorier, psykologiske thrillere, spionromaner og gang-

stermelodramer.

 Fascisme er en politisk bevægelse og ideologi, der blev stiftet af

Benito Mussolini i Milano 1919. Det fascistiske regime var et

diktatur baseret på ensretning og opbygning af en stærk stat.

Krig blev betragtet som nødvendigt for nationens udvikling. Der

er uenighed om en præcis definition af fascismen, men den be-

tegner en stærkt statsstyret nationalisme, hvor fællesskabets

værdier skal styrkes mens modsatte holdninger skal bekæmpes

og ryddes bort.

Det, du skal forstå ved ordet ”krimifascisme” er en kombination af

disse to ord. Det er dermed en gennemtvingning af krimigenren

som en genre, hvor et ”os” i form af ”de gode” stilles overfor et

”dem” i form af” de onde”. De ”ondes” værdier skal bekæmpes,

mens de gode skal frem. Det er samfundet, der er det gode.

www.denstoredanske.dk

Filosofiens grundpiller

(Udtrykket er fra: Jesper Stein Larsen : ”Den sidste gode genre”)

I den anden tekst optræder ordet filosofiens grundpiller. Filosofi

betegner spekulationer over det værendes natur og tilværelsens

problemer. Filosofiens grundpiller er det, der hele vejen igennem

filosofiens historie har været det helt grundlæggende. Filosoffen

Platon delte verdenen op i denne verden, der er en tingsverden og

en ideernes verden, hvor ideerne bag tingene er. Ideernes verden

er netop det gode, det sande og det skønne. Det er begreber, der

stadig diskuteres i filosofien i dag:

 Det gode: handler om, hvad der er moralsk korrekt og rigtigt

at gøre

 Det sande: handler om, hvad der i verdenen er sandt, og

hvordan man klarlægger denne sandhed

 Det skønne: handler om det, der er æstetisk smukt og hvad,

der gælder som skønnere end andet

Postmodernismen

(Udtrykket er fra: Jesper Stein Larsen: ”Den sidste gode genre”)

Postmodernismen, som nævnes i tekst 2, betegner ”det, der kom

efter modernismen”, men det er et begreb, der har været rigtig

meget debat omkring, fordi det både står i modsætning til og vide-

refører nogle af de ting, der ligger i modernismen. Den franske filo-

sof Jean-Francois Lyotard blev kendt for sine ideer om den postmo-

derne tilstand som et opbrud fra alle de store historier (fx biblens

historie om jordens tilblivelse). Lyotard skriver, at de store forståel-

sesapparater og de sammenhængende historier ikke længere eksi-

sterer. I stedet er alting blevet brudt op, og man må i fragmentari-

ske former forsøge at sammensætte og genbruge nogle brudstykker

fra de gamle store og sammenhængende historier.

Fremgangsmåde

Dit essay kan gribes an på utallige måder. Fælles for dem alle er

dog, at du uanset hvad skal tage udgangspunkt i temaet og se på

det, som det er udfoldet i teksterne og reflektere over det. Med

andre ord skal du tænke over og tage stilling til teksterne. Det er en

god idé, at du formulerer nogle spørgsmål til emnet og teksten, da

dette gør det lettere at lave denne refleksion, som er det centrale i

et essay.

I vores noter vil vi kort beskrive, hvordan vi forstår teksterne, og

hvilke hovedpointer og synspunkter, de indeholder. Derudover vil vi

vise, hvilke spørgsmål, det kunne være relevant at reflektere over.

Få styr på dit essay fra starten

Det, du skal tage udgangspunkt i, når du skriver dit essay, er det

hovedspørgsmål, der indgår direkte i problemformuleringen:

Hvad er forklaringen på krimiens aktuelle popularitet?

Ud fra dette kan du så selv udforme nogle underspørgsmål og ud fra

dem udarbejde en slags komposition for, hvordan dit essay skal

udforme sig. En komposition vil gøre det lettere for dig at sørge for,

du får den røde tråd hele vejen igennem dit essay. Det er en hjælp

til dig selv, og du må selvfølgelig gerne komme med nye input og

ideer undervejs, men forsøg at have en slags struktur hele tiden at

hav hovedspørgsmålet i baghovedet, når du skriver, så du ikke mi-

ster fokus.

Få hul på dit essay

Mulige indgangsvinkler

Dette overordnede spørgsmål åbner op for mange forskellige mu-

ligheder for at begynde dit essay, men det er en god idé fra starten

at få et klart fokus, der sørger for, at dit essay ikke ”løber løbsk”.

Mulige indgangsvinkler kunne være:

 Krimien som genre i forhold til andre genrer

 Krimiens plotstruktur og handling

 Krimiens forhold til samfundet

Et eksempel på én indgangsvinkel

Efter, du har valgt en indgangsvinkel, skal du finde frem til en række

underspørgsmål. De underspørgsmål, du finder frem til under ho-

vedspørgsmålet, kan udgøre selve ”kroppen” af dit essay. Hvis du fx

vælger ”Krimien som genre i forhold til andre genrer”, kunne en

række underspørgsmål være:

 Hvad har forandret sig ved krimigenren?

 Hvordan er krimigenren i forhold til andre genrer?

 Er krimigenren god litteratur, og hvad er god litteratur i det

hele taget? Hvilke konkrete eksempler er der på det?

Forslag til indledningen

Hvis du vælger at tematisere krimien som genre i forhold til andre

genrer og bruge ovenstående spørgsmål som dem, der skal indgå i

dit essays struktur, kan en god måde at starte på, være:

”Krimien har en særlig mulighed for at holde fast i det, vi kalder

filosofiens grundpiller: det gode, det sande og det skønne.” Sådan

besvarer Kim Toft Hansen spørgsmålet om, hvorfor krimien er så

populær. Krimien kan altså noget, ingen andre genrer kan, men

hvad dette ”andet” præcist er, er der mange forskellige holdninger

til. Jeg må blankt indrømme, at når jeg sætter mig ned med en kri-

mi, er det i en god lænestol med en kop te ved siden af, og jeg er på

ingen måde optaget af at opspore det gode, det sande og det

skønne. Jeg vil følge i hælene på detekti-

ven/journalisten/politimanden, der igen er i hælene på ty-

ven/forbryderen/morderen, og helst føle mig et skridt foran dem

alle sammen, mens jeg læser. Krimigenren har dog ikke altid set

sådan ud, som den gør i dag…

Med udgangspunkt i teksterne

I dit essay skal du tage udgangspunkt i teksterne. Derfor er det vig-

tigt, at du har helt styr på, hvad teksterne handler om og de væ-

sentligste hovedpointér og synspunkter.

Vi vil nu kort opridse handlingen, hovedpointérne og synspunkterne

i de to tekster, således at du får et overblik over, hvorledes de skal

forstås.

Tekst 3: ”Krimifascisme?”

Fakta om teksten

 Forfatter: Bjørn Bredal, dansk redaktør og kulturkritiker

 Udgivelsesår: 2010

 Genre: Kronik bragt i Politiken

Resumé

I teksten gennemgår Bjørn Bredal først, hvad han mener, karakteri-

serede krimien i 1800tallet og derefter, hvordan nutidens krimi ad-

skiller sig fra den tidligste udgave af genren. Tidligere i krimigenren

var der ikke den stærke kontrastopsætning mellem god og ond, og

individet blev ofte skildret som offer for samfundets uretfærdighed.

I den nye krimi er der ikke nogen nuanceforskelle, men personerne

er enten onde eller gode, og det er samfundsrepræsentanterne, der

er de gode og dem, der fanger forbryderne. Bredal kalder den nye

krimigenre for krimifascisme, der ikke har noget at gøre med virke-

lighedens verden, hvor alting ikke bare er sort mod hvidt. I den nye

krimi er der mere brutalitet og sentimentalitet, og det centrale er,

at systemet har ret. Det er dét, Bredal mener, er en krimifascistisk

tilgang.

Hovedpointer/synspunkter

Den gamle og den nye krimi

Én af kronikkens hovedpointér er, at krimigenren har forandret sig.

Bredal stiller en række kontraster op, hvor den nye krimi adskiller

sig fra den gamle oprindelige krimigenre:

Den oprindelige krimi

Den nye krimi

Menneskety-

pen

Drejer sig om et men-

neske, der er et offer

Drejer sig om et menne-

ske, der er et uhyre

Modsætninger

Der er ikke en skarp

modsætning mellem

god og ond

God og ond stilles skarpt

op i kontrast uden nu-

ancer

Samfundets

rolle

Den enkelte er offer for

samfundets uretfær-

dighed

Samfundet er det gode,

der genopretter lov og

orden

Identifikation

Læseren kan identifice-

re sig med splittethe-

den hos den, der begår

den kriminelle handling

Læseren identificerer sig

med samfundet og er en

del af det i kraft af sin

status som samfunds-

borger

Krimifascismen

Den udvikling i krimigenren, Bredal beskriver, betegner han som

”krimifascisme”. Der ligger mange ting gemt i denne betegnelse,

men én af dem er, at krimigenren er blevet mere forsimplet og sæt-

ter en kontrast op mellem de onde og de gode, der ikke var der i

genrens begyndelse. Det betyder, at krimien i dag ikke er realistisk,

fordi den er alt for forsimplet og meget mindre kompleks end livet

er det. I betegnelsen ”krimifascisme” ligger også, at de ”gode” altid

er samfundsrepræsentanter, der bekæmper vold og kriminaliteten

udført af ”de onde” enkeltindivider. Dette er netop det helt centra-

le i begrebet ”krimifascisme”, fordi fascismen netop handler om, at

det er samfundet, der skal være det gode.

En ny modsætning

Krimigenren er ikke kun blevet forsimplet i sin kontrastopsætning

mellem ”det gode” og ”det onde”, men også mellem hvilke ting, der

sættes op imod hinanden som det gode og det onde. Der er to nye

modsætninger til stede i den nye krimigenre, der ikke var i den

gamle:

 Modsætning i individet: I den gamle krimi var modsætnin-

gen mellem indre spændinger og splittelser i individet selv

 Modsætning mellem det absolut onde og gode: I den nye

krimi er modsætningen ikke en splittelse inde i individet,

men mellem de gode samfundsstøttere og dem, der står

udenfor.

Teksten relateret til det overordnede emne ”Krimiens aktuelle

popularitet”

Bjørn Bredal kommer ikke direkte ind på, hvorfor krimien i dag er

meget populær, men forholder sig mest til forskellen mellem den

oprindelige og den nutidige krimi. Alligevel kan man tolke sig til,

hvad han mener, er grunden til krimiens popularitet i dag. Især tre

punkter gør sig gældende:

 Krimien er letlæst

 Læseren identificerer sig med de gode

 Krimien er sentimental og brutal

Letlæst

Bredal skriver, at krimien i dag er meget simpel. Dermed siger han

også indirekte, at den er en genre, der er meget let at gå til og der-

med også, at folk nemt kan sætte sig ned og læse den fremfor litte-

ratur, der er meget mere komplekst. Det kan ses som en af grunde-

ne til, at den i dag er så populær.

Man identificerer sig med ”de gode”

Bredal skriver også, at mens krimierne i gamle dage handlede om

komplekse individer, hvor læseren måtte sætte sig ind i og identifi-

cere sig med menneskets splittelse mellem det gode og det onde,

handler de nye krimier kun om en forsimplet modsætning mellem

”ondt” og ”godt”. Læseren er her en del af ”det gode” i kraft af, at

læseren er en del af samfundet, der hele tiden er på den gode side.

Læseren vil gerne føle sig som ”den gode”, og det kan han/hun

gennem krimien. En anden forklaring på, at krimien er populær, kan

derfor være, at den tillader læseren at identificere sig med ”det

gode”.

Sentimentalitet og brutalitet

I stedet for den kompleksitet, der var i den tidligere krimigenre, er

der nu overdreven brutalitet og sentimentalitet, skriver Bredal. Det

appellerer til læserens følelser og kræver ikke, at man sætter sig ind

i overdrevne komplicerede plots. Krimien er derfor også populær,

fordi læserne hurtigt bliver berørt af den på sentimentale måder og,

fordi den tilbyder den vold, mange mennesker også gerne vil

se/læse.

Tekst 4: ”Den sidste gode genre”

Fakta om teksten

 Forfattere: Journalisten Jesper Stein Larsens interview med Kim

Toft Hansen, der er cand. Mag. I dansk og kultur og medier

 Udgivelsesår: 2010

 Genre: Interviewartikel bragt i Jyllands-Posten

Resumé

Teksten er et svar på spørgsmålet om, hvorfor krimien er så popu-

lær. Kim Toft Hansen svarer, at den er det, fordi den fastholder filo-

sofiens grundpiller, der er det gode, det sande og det skønne. Det

gode er til stede i krimien på den måde, at der er en diskussion af,

hvad der er moralsk korrekt i samtiden. Det sande er til stede igen-

nem detektivens søgen efter sandheden, og det skønne på den må-

de, at krimien er en genremæssig enhed med harmoni og helhed,

der efter postmodernismen ikke har overlevet noget andet sted.

NB: Læs mere om de filosofiske grundprincipper og postmodernis-

men i afsnittet begrebsafklaring.

Hovedpointér/synspunkter

Det gode, det sande og det skønne

Hovedpointen er, at krimien er populær, fordi den har fastholdt

nogle gamle filosofiske grundprincipper:

 Det gode: ”[…]det gode i form af en diskussion af, hvad der er

moralsk korrekt, en moralsk vurdering af samtiden. Derfor er

krimier ofte aktuelle ved, at de tør beskæftige sig med etik og

moral i nutiden”

 Det sande: ”[…] det sande i form af detektivens søgen efter

sandheden, løsningen af gåder, vi skal finde den skyldige”

 Det skønne: ”Det skønne viser sig ved en genremæssig enhed,

en stræben efter den gode sammenhængende klassiske fortæl-

ling. Idealet er harmoni og helhed i modsætning til det fragmen-

terede modernistiske værk”

Den sammenhængende fortælling

Hovedargumentet for, at krimien er blevet så populær en genre, er,

at den ifølge Toft Hansen holder fast ved den store sammenhæn-

gende fortælling i en tid, hvor den postmoderne kultur ellers har

opgivet fortællingen og helheden:

”Vores hovedtanke er, at krimien har turdet holde fast i den

store sammenhængende fortælling, som forholder sig kritisk

og moralsk til sin samtid i en tid, hvor hele den postmoderne

kultur har opgivet fortællingen og helheden”

NB: Læs mere om de filosofiske grundprincipper og postmodernis-

men i afsnittet begrebsafklaring.

Teksten relateret til det overordnede emne ”Krimiens aktuelle

popularitet”

Teksten fra ”Den sidste gode genre” er et direkte svar på spørgsmå-

let om, hvorfor krimien er så populær, hvilket også er det, essayet

overordnet skal handle om. Svaret på spørgsmålet er, ifølge Toft

Hansen, at krimien holder fast i nogle grundpiller, der går helt tilba-

ge til filosofiens begyndelse: det gode, det sande og det skønne og,

at den samtidig holder fast i den store sammenhængende fortæl-

ling.

Diskussion og refleksion:

Krimiens muligheder og begrænsninger

Vi har nu gennemgået de to tekster og de centrale synspunkter i

dem. Du kan i dit essay inddrage de to teksters holdninger og ho-

vedpointer, men det er også vigtigt at være kritisk over for dem. I

opgaveformuleringen bliver du først og fremmest bedt om at skrive

et essay om krimiens aktuelle popularitet, men derefter skal du

også diskutere og reflektere over krimigenrens muligheder og be-

grænsninger. Dette kan du med fordel gøre i forhold til teksterne og

de påstande, der fremsættes i dem. Nedenfor gennemgår vi først

teksternes overordnede holdninger til krimigenren og dernæst,

hvilke kritikpunkter, du kan komme med i forhold til dem. Du kan

på den måde både vælge at bruge teksternes egne holdninger i dit

essay og at kritisere dem gennem de kritikpunkter, vi fremfører.

Dermed kan dit essay få flere nuancer, og du kan få flere indgangs-

vinkler til teksterne.

”Krimifascisme?”

Krimiens muligheder ud fra teksten ”Krimifascisme”

Den gode, gamle krimi

Teksten ”Krimifascisme?” er generelt meget kritisk over for den nye

krimi, men positiv overfor den oprindelige krimitype. Den gode kri-

mi er ifølge Bredal den oprindelige krimitype, der handler om kom-

plekse enkeltindivider. Dér har den et potentiale i form af, at læse-

ren kan identificere sig med personerne, der er splittet mellem det

onde og det gode. Den gode krimi er derfor, ifølge Bredal ikke den

aktuelle krimi, men den oprindelige krimi.

Krimiens begrænsninger ud fra teksten ”Krimifascisme?”

Bredal mener, at krimien har mange begrænsninger, men man kan

også argumentere imod dem:

God vs. ond

 Bjørn Bredals holdning: Den nye krimi stiller ifølge Bjørn Bredal

en kontrast op mellem god og ond uden nogen form for nuan-

cer, hvilket han ser som en af dens største begrænsninger.

 Modargument til Bredals holdning: Man kan argumentere imod

det Bredal mener, fordi mange af de nye krimier er interessante

netop fordi, der er mere fokus på hovedpersonernes psykologi-

ske konflikter og deres hverdagslige forhold, så de på en måde

bliver meget runde personer. Måske kæmper de som ”de gode”

over for nogle ”onde”, men den nye krimi åbner op for, at indi-

videts psykologiske og hverdagslige konflikter også kommer

frem, fordi der er stor fokus på selve personskildringen og ikke

kun på den personlige splittelse.

Samfundet som repræsentant for det gode

 Bjørn Bredals holdning: Bredal ser det som en af krimiens be-

grænsninger, at den fremstiller samfundet som ”det gode” i

modsætning til andre ”onde magter”.

 Modargument til Bredals holdning: Man kan i stedet for det

Bredal mener, argumentere for, at der i en medieverden, hvor

der i nyhederne hele tiden er fokus på, at det er ”samfundets

skyld”, at politikerne ikke gør nok, at politiet ikke udfører deres

arbejde ordentligt osv., kan være brug for en modvægt, hvor

man også ser nogle positive sider af samfundet.

Brutalt og sentimentalt

 Bjørn Bredals holdning Et kritikpunkt, Bredal også retter mod

krimien er, at den handler om det brutale for at få folk til at bli-

ve sentimentale.

 Modargument til Bredals holdning: Man kan dog sige, at volde-

lige og brutale skildringer er kommet mere og mere frem ikke

kun i litteratur, men også på film og i den virkelighed, vi lever i.

Hvis krimien skal skildre verdenen, som den er, må den også føl-

ge med den vold, der er i virkelighedens verden. Muligvis er

mange krimier sentimentale, men læserne kan også have brug

for at koble af og få afløb for deres følelser, og så er det bedre,

de gør det gennem læsningen af en krimi end at afreagere på

andre mennesker.

”Den sidste gode genre”

Krimiens muligheder ud fra teksten ”Den sidste gode genre”

Den sidste gode genre

Teksten ”Den sidste gode genre” er, som allerede titlen afslører,

meget positivt stemt over for krimigenren. Der er stor fokus på,

hvad krimiens muligheder er, og hvordan den realiserer disse. Kri-

mien kan, ifølge Kim Toft Hansen, diskutere, hvad der er moralsk

korrekt i samtiden og beskæftige sig med at fremskrive en stor

sammenhængende fortælling, der forholder sig kritik og moralsk til

sin samtid, der ellers har opgivet den store fortælling. Krimiens mu-

ligheder er derfor, ifølge teksten, både at danne debatgrundlag for

etiske problemstillinger og at skrive en større, velordnet historie,

der ikke er mulig i andre genrer.

Krimiens begrænsninger ud fra teksten ”Den sidste gode genre”

Teksten ”Den sidste gode genre” beskæftiger sig ikke med krimiens

begrænsninger. Hvis man skal diskutere krimiens begrænsninger ud

fra teksten, kan man dog fortolke tekstens måde at se på krimiens

fordele på, mere negativt:

Det gode

 Kim Toft Hansens holdning: Kim Toft Hansen roser krimien for,

at den diskuterer, hvad der er moralsk korrekt i samtiden dvs. at

den ifølge ham diskuterer, hvad ”det gode” er.

 Modargument til Toft Hansens holdning: Man kan dog hævde,

at krimien, som Bjørn Bredahl skriver det i ”Krimifascisme?” i

virkeligheden bare sætter det gode over for det onde og reelt

ikke diskuterer det. Hvis det er rigtigt, at krimien bare sætter en

kontrast op, beskæftiger den sig ikke med ”det gode” på en filo-

sofisk måde, hvor læseren kommer til at tænke videre over etik

og moral. Hvis der i krimien bare er en opsætning mellem

”godt” og ”ondt”, får læseren i stedet bare et urealistisk billede

af, at verdenen er delt op i ”godt” og ”ondt” og ”os” overfor

”dem. Det kan i så fald skabe mere mistro over for verdenen

end en brugbar diskussion.

Det sande

 Kim Toft Hansens holdning: I teksten påstås det, at krimien be-

skæftiger sig med det sande på den måde, at detektiven opspo-

rer og søger efter sandheden.

 Modargument til Toft Hansens holdning: Man kan dog komme

med det kritikpunkt, at det ikke er nogen større filosofisk sand-

hed om livet, men bare en opsporing af et fiktivt mord, krimien

beskæftiger sig med. Dermed bliver læseren af krimier ikke

”klogere på livet”, men kun klogere på den enkelte historie, der

indgår i krimiens plot.

Det skønne

 Kim Toft Hansens holdning: Toft Hansen udtaler sig i teksten

om, at krimien lægger sig efter idealet om harmoni og helhed og

indeholder en stor sammenhængende fortælling som ingen an-

den genre.

 Modargument til Toft Hansens holdning: Man kan dog diskute-

re, hvorvidt sproget i krimier ikke ofte bliver nedprioriteret, for-

di det er handlingen og plottet, der er det vigtige og, at krimi-

genren i stedet er begrænset på den måde, at dens sprog er

mindre skønt end andre genres.

Idébank

Det er altid en god idé at udvide emnet for at gøre sagen og emnet

mere spændende at læse om. Det er der mange forskellige mulig-

heder for, og vores idébank er bare nogle af de forslag, du kunne

vælge at bruge.

Herunder hjælper vi dig lidt på vej med eksempler, spørgsmål og

perspektiverende tekster, som knytter sig til emnet: krimiens aktu-

elle popularitet. Disse eksempler og spørgsmål vil kunne hjælp dig

med at komme i gang eller hjælpe dig med at få lidt mere fyld på dit

essay, men husk, at det er op til dig at finde ud af, hvilke perspekti-

ver, der passer til netop den indgangsvinkel, du har valgt at lægge

på emnet.

Hvad er god litteratur

De to tekster, du har fået udleveret i eksamenssættet, forholder sig

begge til krimigenren og dens litterære kvaliteter. For at bedømme

krimiens litterære kvaliteter, må man have en holdning til, hvad

litterær kvalitet egentlig er for noget. Dette kan du overveje:

Lærerige bøger

Du kan overveje, om det er en litterær kvalitet, når bøger er læreri-

ge. I den forbindelse kan du tage stilling til nedenstående påstande:

 En bog er kun god litteratur, hvis man bagefter kan svare på,

hvad man har lært af at læse den

 En bog bliver ekstra god, hvis der er faktuelle oplysninger i

den, som man bagefter kan bruge til noget

 En bog er kun noget ved, hvis man ikke skal bruge for lang

tid på kedelige, belærende detaljer, men selv kan danne sin

mening om alt, der står i den.

En flot skrevet bog

Du kan overveje, om det er en litterær kvalitet, når en bog er skre-

vet godt, dvs. hvis sproget i den er godt, og dens beskrivelser gene-

relt er flotte. I dine overvejelser kan du forholde dig til følgende

påstande:

 Bøger skal være skrevet flot, før de er noget ved at læse. El-

lers kunne man lige så godt se en film

 Sproget betyder ikke noget, når man læser, fordi det er

handlingen, der er det vigtige

 Mange sprogbilleder og overdrevne sammenligninger og

metaforer kan bare få en bog til at virke alt for langtrukken

og kedelig. Sproget bør være direkte og let forståeligt

Sætte problemer til debat

Du kan overveje, om det gør det til en god bog, hvis den sætter

problemer til debat og får læseren til at tænke. I den forbindelse

bør du forholde dig til følgende punkter:

 Bøger bør få folk til at reflektere over deres eget liv og per-

sonlighed. Hvis ikke bøger får folk til at tænke over deres

egen tilværelse er de ikke noget ved

 Bøger bør ikke skildre personlige problemer, men sætte

samfundsproblemer til debat. Bøger bør have til formål at

få folk til at tænke over det samfund, de lever i

 Bøger bør tage filosofiske problemstillinger op og få folk til

at tænke over store spørgsmål som, hvad meningen med li-

vet er

 Bøger skal ikke nødvendigvis få folk til at tænke over noget

bestemt. Det er vigtigere, at de er underholdene og river

læseren med i læseprocessen.

Andre genrer

Du kan overveje, hvordan krimigenren er i forhold til andre genrer

og hvilket potentiale, den har, som andre genrer ikke har:

Digte/lyrik

Du kan overveje, hvad digte/lyrik kan i forhold til krimien og om-

vendt. I dine overvejelser, kan du forholde dig til følgende påstan-

de:

 Der er flere, der læser krimier end digte, fordi det er lettere

at forstå en krimi end et digt

 Det er nemmere at tale om en krimis handling end at sætte

sig ned og diskutere, hvordan form og indhold spiller sam-

men i et digt

 Digte kræver tålmodighed, mens krimier ikke er så tidskræ-

vende

 Man kan få meget mere ud af ét digt end en hel krimi, fordi

meningsindholdet er meget fortættet i et digt

Romaner

Du kan også overveje, hvad krimier kan/ikke kan i forhold til den

traditionelle roman. Du kan i den forbindelse forholde dig til neden-

stående:

 Krimier er meget lettere at gå til end romaner, der handler

om individuelle konflikter og livsudviklinger, fordi man ken-

der formen, hvor en forbrydelse sker, opspores og bliver op-

klaret

 ”Almindelige romaner” kan sige meget mere om, hvordan

mennesker tænker end krimier kan, fordi krimier kun for-

holder sig til en forsimplet handling

Faglitteratur

En anden overvejelse, du kan gøre, er, hvad krimier kan/ikke kan i

forhold til faglitteratur. Da bør du overveje følgende:

 Når man læser krimier får man ofte megen faktuel viden,

fordi krimier foregår i et velkendt miljø, man kan få viden

om. Krimien giver ofte kendskab til forskellige arbejdsmeto-

der og hvordan forskellige organisationer fungerer og er der-

for meget brugbar til at opnå faktuel viden igennem på en

måde, der samtidig er underholdende

 Faglitteratur giver en relevant samfundsmæssig viden, man

kan bruge til noget, mens krimier blot behandler samfunds-

problematikker overfladisk

Eksempler fra film og litteratur

En måde at give dit essay et bredere perspektiv på, er ved at refere-

re til krimifilm og -litteratur, du har kendskab til. På den måde kan

du gøre dit essay mere interessant, relevant og tidssvarende. Essay-

et skal netop handle om krimiens aktuelle popularitet, og det giver

derfor megen god mening at henvise til aktuelle film og bøger. Vi

nævner her blot et par af de mest populære, der findes både som

bøger og film, men du kan fint inddrage helt andre:

Stieg Larssons krimitriologi

Stieg Larssons krimitriologi består af bøgerne Mænd der hader kvin-

der (2005) Pigen der legede med ilden (2006) og luftkastellet der

blev sprængt (2007). Krimierne kan til fulde siges at være et udtryk

for den enorme brutalitet, Bjørn Bredal skriver om i ”Krimifascis-

me?” De er fulde af vold, hårdt opklaringsarbejde og overraskende

udfald, hvilket netop er de typiske ingredienser i de nyere krimier.

Du kan overveje, om dette er nok til at kalde det god litteratur, og

om du mener, bøgerne har fortjent al den opmærksomhed, de sto-

re filmatiseringer både i Sverige og også snart i USA, medieomtalen

og de mange priser, de har fået.

Camilla Läckbergs krimier

Camilla Läckbergs Isprinsessen udkom på svensk i 2002 og på dansk

i 2005. Siden har Läckberg fortsat serien ved at udbygge plottet om

forfatteren Erica Falch, der bliver viklet ind i flere forbrydelses- og

mordsager, som hun ud over sin forfattergerning også hjælper med

at opklare. Det er et eksempel på bøger, der ud over at have krimi-

plottet i centrum, også i høj grad handler om individets historie og

personlige konflikter. Flere af Läckbergs krimiromaner er også efter-

følgende blevet til mini-serier. Du kan i forhold til Läckbergs krimier

overveje, om det gør en krimi til en god bog, at den har et opkla-

ringsplot samtidig med en psykologisk hverdagsskildring, eller om

du mener, det nærmere udtynder begge dele.

Andre krimiforfattere du kan inddrage

 Paul Auster

 Elsebeth Egholm

 Mari Jungstedt

 Jo Nesbø

 Lars Kepler

 Dan Turéll