Kvindebevægelsen
Kvindens stilling i Danmark i det 20. årh.
STX 2.g
Skole
Lærer
Dato
Side 1 av 17
Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning...........................................................................................................2
2.0 Indhold................................................................................................................3
2.1 Den første Den første feministiske bølge................................................4
2.2 Den anden feministiske bølge.................................................................6
2.3 Kvinderne i mellem de to feministiske bølger........................................7
2.4 Vurdering af kvindebevægelsens kamp for ligeret.................................9
2.5 Kvindens stilling i samfundet i 2035....................................................10
2.6 Danmark i forhold til de nordiske lande...............................................11
3.0 Kildekritik.........................................................................................................12
4.0 Konklusion........................................................................................................13
5.0 Litteraturliste.....................................................................................................14
6.0 Bilag..................................................................................................................15
Side 2 av 17
1.0 Indledning
Denne opgave omhandler kvindebevægelsen i Danmark i det 20. århundrede. Der vil gøres rede
for kvindens stilling i samfundet, derefter beskrives problemstillingen i og siden en
vurdering af kvindebevægelsens kamp og kvindens stilling i 2035. Opgaven sluttes af med en
kildekritik. Opgaven tager udgangspunkt i bøger, avis- og kronik artikler, et interview med en
fra Kvinfo.
Side 3 av 17
2.0 Indhold:
2.1 Den første feministiske bølge:
Den første feministiske bølge er startet i 1871. I
Danmark tager kvinderne alvorlig fat, da de i foråret
1908 vinder den kommunale valgret og året efter, marts
1909, kan deltage i et kommunalt valg for første gang.
Da grundloven bliver ændret for 2. gang, den 15. juni
1915, bliver kvinderne en del af grundloven. (Billede 1)
Det er dagen hvor Kong Christian X
1
underskriver
grundloven, som giver de danske kvinder valgret og er
dermed med til at modernisere de politiske rammer. Det er også på dette tidspunkt at kvinderne
slår igennem på arbejdsmarkedet, da der var mangel på arbejdskraft. Kvinderne der normalt har
været hjemmegående, kan nu få almindelige jobs, som f.eks. arbejde på fabrikker der laver
våben. Siden begynder det at gå fremad for kvinderne
Da krigen er ovre, er der plads til at gøre op med de mange traditionelle normer og
værdier der har været før 1. verdenskrig. Dette kan tydeligt ses ved kvindernes tøjstil, som er
begyndt at få synlige ben, gå med pagehår og danse til jazzmusik. Forholdet mellem kvinden og
manden bliver også mere afslappet og erotikken slippes løs. Kvinderne bliver tydeligere i
politikken. Tidligere havde det været de feministiske mænd som havde ført kvindesaglige
synspunkter frem, men nu har de kvindelige rigsdagsmedlemmer overtaget. En af de mest
fremtrædende er Elna Munch
2
, som benytter finanslovsdebatten i 1918 til at efterlyse love, der
sikrer ligestilling på de områder, hvor der stadig er forskelsbehandling. I 1919 bliver der fastsat
en lov, der sørger for, at offentligt ansatte kvinder og mænd, skal have samme grundløn for
samme arbejde. To år senere, 1921, kom ligestillingsloven, som giver mænd og kvinder lige
adgang til tjenestestillinger og erhverv.
Omkring samme tid fylder debatten om bl.a. prævention og svangerskabsafbrydelsen –
også kaldet abort, rigtig meget. En af de mest aktive i debatten er Thit Jensen
3
. I 1930 bliver der
vedtaget en ny straffelov, hvor strafferammen tidligere har været 8 års fængsel, nu er blevet
nedsat til 2 år. I 1932 bliver der dannet en svangerskabskommision, som bl.a. foreslår at gøre
adgang til abort friere, samt åbne statsstøttede seksualklinikker, som kunne rådgive unge om
1
Christian 10. (1870 – 1947) var konge fra 1912 – 1947 efter hans fars, Frederik 8's død. Efter at have givet
kvinder stemmeret, blev Christian ”hylet” af 20.000 folk, der gerne ville takke ham.
2
Elna Munch () var kvindesagsforkæmper og fremstod som en af de mest centrale skikkelser i
valgretskampen fra ca. 1907. Fra sad hun i Borgerrepræsentationen for Det radikale Venstre og fra
i Folketinget.
3
Thit Jensen, () egl. Maria Kirstine Dorothea Jensen, var forfatter og foredragsholder om forbedring af
kvinders stilling. Hun var fortaler for kvindens seksuelle frigørelse, kvindernes arbejde og stilling i samfundet.
Side 4 av 17
prævention. Rigsdagen afviste dog de fleste af foreslagene. En vigtig og central person er dr.
Leunbach
4
. 1937 vedtager rigsdagen den første svangerskabslov, som bl.a. giver det muligt at få
en abort i tilfælde af f.eks. at der er fare for barnet. Svangerskabsloven indeholdt også, at et barn
der er født udenfor ægteskab, har samme retstilling som et barn i ægteskab.
2.2 Den 2. feministiske bølge:
Igennem 1960'erne bliver den nye feministiske bølge mere tydelig og markant. Her bliver nogle
af de samme dagsordninger fra den tidligere bevægelse genoptaget. Hovedsloganet for den nye
bølge er at ”Det private er politisk”. Her bliver alt fra kvinders selvhad, til vold, til
kvindeundertrykkelse , kritiseret. Abort , ligeløn og ligestilling står højt på dagsordenen.
I danmark får den nye bevægelse navnet rødstrømperne. I den tidligere kvindebevægelse
har betegnelsen blåstrømper ofte været brugt om datidens veludannede, enlige kvinder. Navnet
rødstrømper, var derfor både en inspiration fra de amerikanske kvindegrupper ved navnet ”The
redstockings” og en fortsættelse af århundreders kvindekamp. Samtidig har bevægelsen vist ved
den røde farve, at den har været venstreorienteret. I modsætning til blåstrømperne er
rødstrømperne en håndfuld studererende. Bevægelsens vigtigste mål har helt grundlæggende
været at ændre samfundets syn på kvinder. Rødstrømperne har derfor ikke blot arbejdet med at
ændre lovene i Danmark. De har arbejdet på at ændre menneskers måde at tænke på.
Rødstrømperne har haft flere opsigtsvækkende aktioner.
Den 8. april 1970 på Kongens Nytorv kommer 15
kvinder iført dulleparykker og kæmpestore brystholdere
med balloner op fra Kunstakademiets kælder. (Billede 2)
Dette er starten på rødstrømperne. Formålet med denne
aktion har været at gøre op med den almindelige opfattelse
af kvindens rolle. Kvinderne går igennem Strøget imod
Rådhuspladsen med skilte, der protesterede mod kosmetik-
og modebranchens udnyttelse af kvinder, samt forholdet mellem mændene og kvinderne. På et
af skiltene står der ironisk ”Lykke er at vaske HANS og børnenes tøj” og på et andet ”Først var
jeg ingenting – nu er jeg gift med chefen”. Da de er ankommet til Rådhuspladsen stikker
kvinderne hul i de balloner, de har i brystholderne og smider hele den ”perverterede
kvindelighed” i en affaldspose. Efterfølgende tager de turen tilbage til Kongens Nytorv. Denne t
tager nogle af kvinderne ud til Tuborg, hvor de snakker med bryggeriarbejderne om ligeløn,
deler løbesedler ud, fordi de er trætte af at få en lavere løn end de mandlige, selvom de ofte
4
Dr. Jonathan Leunbach () var venstreradikal læge, der åbnede en række klinikker med rådgivning
om forbyggelse mod graviditet. Han fik 3 måneders fængsel, på grund af en hans bog, der afslørede ham for
fosterdrab.
Side 5 av 17
(Billede 2)
udfører et hårdere arbejde end deres mandlige kollegaer. Tuborgs direktør byder de aktionerende
kvinder på en Rød Tuborg, men de afslår. Både på strøget og på Tuborg har pressefotografer og
TV fulgt kvinderne. Rødstrømperne har været netop gode til presseomtale.
I 1970 kom der en lov, der gjorde det lettere at få adgang til abort, men der var stadig
begrænsninger. Derfor har det været naturligt for rødstrømperne også at tage denne sag med i
deres aktioner. De har arrangeret flere demonstrationer, fakkeltog og haft møder for fri abort.
Den 1. maj har rødstrømperne arrangeret en for abort demonstration i Fælledparken i
København, imens der i Århus bliver delt løbesedler ud med teksten:
”Hvem skal bestemme, hvilke børn du skal føde? Skal Gud? Skal de gamle mænd i Folketinget?
Skal en tilfældig læge eller jurist i mødrehjælpen? Skal kvindens sociale status være afgørende?
Nej, vi kræver retten til at bestemme over vores egen krop, retten til at bestemme vores
tilværelse selv. Kæmp for din ret. Fri abort nu!”
5
Siden deltager rødstrømperne aktivt i avisdebatten, laver en abort-avis og er med i
radioudsendelser omkring abort. Den 24. maj 1973 lykkes det at få fri adgang til abort inden
udløbet af 12. svangerskabsuge.
Den 10. maj 1970 på mors dag, laver rødstrømperne en busaktion. Aktionen er en protest
imod kvinders uligeløn. Ulla Dahlerup
6
(Billede?), landets mest kendte rødstrømpe, står i
spidsen for denne aktion. Kvinderne nægter at betale fuld pris for billetten, fordi kvinderne får
mindre løn end mændende. Herefter bliver politiet tilkaldt og kvinderne bliver anholdt og båret
ud af politiet. Der har været kæmpet for ligeløn i mange år og selvom loven fra 1919 gav
offentligt ansatte samme grundløn, skulle der rigtig mange aktioner til, før der skete en rigtig
ændring omkring ligeløn. Det er først i 1976 at ligelønsloven bliver vedtaget.
Det tredje bevægelsen har kæmpet for, er ligestilling. Rettere sagt kæmpede
rødstrømperne ikke for ligestilling, men for ”Kvindernes frigørelse”. De mente at
kvindefrigørelsens forudsætning er et helt andet samfund. Det er påvist, hvorledes
rødstrømperne krævede en lige deling af husarbejdet mellem kvinder og mænd, de ønsker et
fælles forældreskab og ligeværdige parforhold. De ønsker enhver arbejdsdeling mellem kønnene
ophævet. Og de ønsker ikke mindst, at magten og æren skulle deles ligeligt mellem kønnene på
alle samfundets områder. I 1978 bliver loven om ligebehandling af mænd og kvinder vedtaget.
Det er første gang at der findes en lov der forbyder kønsdiskrimination.
5
Drude Dahlerup, Rødstrømperne, Bind 2 s. 223.
6
Ulla Dahlerup (1942-) er journalist, forfatter og debattør. Kæmpede for kvinders ret til at bestemme over egen
seksualitet. Blev en aktiv rødstørmpe i begyndelsen af 70'erne. Hun er mest kendt nettop på grund af
busaktionen.
Side 6 av 17
2.3 Kvinderne i mellem de to feministiske bølger - :
Når der snakkes om ligestilling, kvindebevægelse mm., er der to feministiske bølger. Derfor har
vi et kvindehistoriske hul. Årsagen til dette, mener Line Holst Schelde
7
er, fordi at der
naturligvis ikke skete specielt meget på dette tidspunkt. Under og efter den store depression og
2. verdenskrig har kvinderne været nødt til at forholde sig til den realitet krigen var. Derfor har
der været vigtigere problemer og derfor har samfundet stået sammen om disse. Dette er nok
årsagen til at der ikke har været så meget lovgivning i 40'erne og 50'erne, selvom der hele tiden
har været arbejdet på ligestilling. Et eksempel på dette kunne være, at efter katastrofevalget i
1943, hvor antallet af kvindelige kandidater faldt ned til 2 kvinder og blev det laveste antal
kvindelige kandidater nogen sinde, blev der dannet den upartipolitiske organisation, Folkevirke.
Dette var kvindernes socialpolitiske oplysningscentral med Bodil Koch ()
8
i spidsen.
Nu skulle kvinderne frem, og således blev det også. I 1945 blev der valgt otte kvinder ind i
Folketingen og i 1947 blev der valgt tretten.
Det var først i slutningen af 50'erne, hvor der skete et stærkt økonomisk opsving, at
kvinderne kunne rigtig komme ud på arbejdsmarkedet. Her havde industrien overhalet
landbruget som det vigtigste erhverv, og derfor var efterspørgslen efter arbejdskraft til byen
blevet stor. Selvom der her har været hentet folk fra landbruget og fra udlandet, er det kvinderne
der har bidraget med den afgørende tilvækst af arbejdskraft. Dette fører til at familierne går fra
eneforsørger til toforsørgermodellen. Her kommer derfor forhandlinger om en ny fordeling af
husarbejdet. Det fører til at staten og kommunerne må, som en forudsætning for kvindernes
deltagelse i erhvervet, overtage opgaver som pasning af børnene, de syge og de gamle. Således
skal der bygges instutioner , som er et ”mandearbejder” og derfor er der endnu flere kvinder der
skal overtage andre ”mandejobs”. Således har samfundet en multiplikatoreffekt.
En af de største debatemner i denne tid har været ægteskabet. Hans Jørgen Lembourn
9
havde nemlig foreslået, at man skulle afskaffe ægteskabet, da det var blevet til en
nerveødelæggende institution. Dette kom frem i Nynne Kochs
10
kronik ”Dyd og gule ærter”
11
.
Der bliver forklaret hvordan en del ægteskaber, kun var en praktisk økonomisk foranstaltning,
for at bevare en vis samfundsstruktur og give børnene en vis sikkerhed. Men realiteten var, at
kvinderne var begyndt at flytte sig ud i erhvervslivet og i kronikken lyder følgende:
7
Line Holst Schelde arbejder som forskningsbibliotekar og redaktør i ekspertdatabasen hos www.kvinfo.dk.
8
Bodil Koch dansk politiker og samfundsdebattør stiftede i 1944 bevægelsen Folkevirke, hvis mål var at
mobilisere kvinder til deltagelse i det politiske demokrati. I 1950 var hun landets første kvindelige kirkeminister
i 1966-68 var hun kulturminister.
9
Hans Jørgen Lembourn () var dansk forfatter, journalist og politiker.
10
Nynne Koch () forfatter og centerleder på kvinfo. Som debattør og forfatter profilerede Nynne Koch
sig allerede i 1950’erne som feminist.
11
Trykt i Politiken (http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=309 )
Side 7 av 17
”Kvinderne maa blive i hjemmene og af al deres magt stræbe efter at skabe gode hjem, saa
skilsmissetallet daler, og børnene kan være trygge. Man maa først og fremmest tænke paa
børnene. Men kvinderne kan ikke blive i hjemmene. Naar ca. hvert andet ægteskab opløses, saa
maa det at være hustru vel nok betragtes som et af de mest usikre erhverv, der findes. Ingen mor
med den mindste ansvarsbevidsthed vil i dag tilraade sine døtre udelukkende at uddanne sig til
husmødre.”
12
At det har været en selvfølge, at kvinderne tilbragte tiden i hjemmet, er selvsagt fordi normerne
har været således. På grund af disse normer, har samfundet forventet, at kvinderne har været
hjemme og holdt styr på huset. Citatet viser hvordan det hele handler om hvad der er bedst for
børnene, og derfor bliver ægteskabet højt sandsynligt en nerveødelæggende institution, som
samsvarer med Lembourns udtalelse. Men her er kvinderne nødt til at forlade hjemmet, fordi
samfundet har forandret sig. Endnu engang bliver man nødt til at følge normerne. Her har
værdierne ændret sig, og derfor vil kvinderne fraråde sine døtre at blive hjemmegående
husmødre.
Denne kronik kan sammenlignes med kronikken af Ida Nyrop Ludvigsen ”Mor er ikke
hjemme”. Her bliver der beskrevet, hvor dejligt det er i starten at gå fra at være hjemmegående
mor og ud i arbejdslivet. Samtidig beskriver hun den dårlige samvittighed man som kvinde får,
når man ved, at ens barn kommer hjem til et tomt hus. I slutningen af kronikken lyder følgende:
”Vi blev helst hjemme, men vi har været nødt til at indrette os paa at leve i vores egen tid.”
13
Her ses tydeligt hvor svært det har været at gå fra at være hjemmegående mor til at være væk fra
huset. Dette er nok fordi normerne har ændret sig hurtigere end kvindernes værdier. Her ser vi
endnu engang, hvordan samfundet forventer, at kvinderne følger normerne. Her ser vi også den
typiske kønsrolleadfærd, hvor kvinderne hellere vil arbejde hjemme for familien end at være
ude i arbejdsmarkedet.
Her har vi en kvinde der skal ændre sin livsstil i modsætning til artikelen ”De vrede unge
hustruer: Vi keder os til fortvivlelse”, hvor kvinderne ønsker at ændre sin dagligdag. Artikel af
Robert Naur var startskuddet til en hidsig offentlig diskussion. De tre husmødre som er
veluddannet og alle tre har været i erhvervet i flere år bliver nødt til at holde op efter
første barn. De har alt hvad en kvinde kan ønske sig, men flytter nervøst rundt på
12
: http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=309
13
Trykt i Berlingske Tidende ( http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=312 )
Side 8 av 17
møblerne, bare for at have noget at bestille. De mener, at der er ingen ære i at være
husmor. Den ene siger således:
”Dagen tilbringer man med at jage støv væk i forventningen om, at min mand kommer hjem ved
syvtiden. Han var træt og uoplagt, da han startede tidligt om morgenen. Kvinden er træt og
udkørt af simpel kedsomhed, naar han kommer hjem om aftenen. Jeg har aldrig været saa
lykkelig som den gang, da jeg studerede. Der var dage, hvor jeg følte jeg havde udrettet
noget.”
14
Dette viser det store ønske om at gå fra hjemmegående husmor til være lykkelig, fordi man føler
at man har udrettet noget. Som Nynne Krocks kronik beskriver, er dette et typisk praktisk
økonomisk ægteskab, som er bedst for børnene. Sådan har kønsrollemønstret set ud i mange
generationer. Da samfundet er under en stor forandring, ændrer dette mønster sig. Dette er nok
den største problemstilling i denne tid, da det kan tage tid at accepterer de nye normer og
værdier.
2.4 Vurdering af kvindebevægelsens kamp for ligeret:
Før den første feministiskebølge har kvinderne ikke været en del af grundloven. Således har
kvinderne ikke haft mulighed for at have indflydelse før dette. Da kvinderne får valgret i 1915
kan de være en del af politikken. Det er dog ikke før 1968 at der sker en stor ændring og så igen
i 1979 hvor kvinderne endnu engang
vokser med 12 kandidater. Denne gang
falder kvindeantallet dog ikke lige efter,
på samme måde som i 1968. På
statistikken til højre, ses tydeligt
hvordan de valgte mænd og kvinder
”går imod” hinanden. Da kvinderne fra
1977 til 1979 vokser med 12 kandidater,
udgør kvinderne således 24% af folketinget. Siden hen har dette tal kun steget og i 2007 er der
38% kvinder valgt ind til folketinget. Udfra dette kan der i hvert fald siges, at den anden bølge
har haft stor indflydelse på andelen af kvindelige kandidater. Inden for det politiske har
kvindebevægelsen også formodet at få fri abort, ligelønslov og lov om ligebehandling der
forbyder kønsdiskrimination. Udfra dette er de tre hovedpunkter i hvert fald lykkedes for
14
: http://www.kvinfo.dk/side/1045/
Side 9 av 17
1973
1975
1977
1979
1981
1984
1987
1988
1990
1994
1998
0
20
40
60
80
100
120
140
160
Valgte mænd
Valgte kvinder
kvindebevægelsen. Dog er der mindre vigtige punker Rødstrømperne havde sat sig for, som de
ikke nåede. Her blandt at få fri abort til 24. uge.
2.5 Kvindens stilling i samfundet om i 2035:
Line Holst mener ikke det vigtigste er, at der er en fordeling på 50/50 mellem kønnene på de
høje stillinger, men mere at der er mindre kønsfordeling i sektorerne. At både de mandlige og
kvindelige talenter bliver udnyttet, både i hjemmet og på arbejdet. Derfor mener Line det er
ligeså vigtigt, at der er en masse mænd der har lyst og mod på, at arrangere sig mere i
omsorgsfaget, som kvinder der tager de høje stillinger.
Ved at kigge på statistikker inden for den
politiske udvikling på kønsfordelingen,
samt udviklingen på kønsfordelingen på
de høje uddannelser, er det muligt at give
et bud på fremtidens kønsfordeling.
Ved at kigget på statistikken til højre, kan
der ses at både tallet for de opstillede
kvinder og valgte kvinder til folketinget
har steget siden 1918, hvor de første fire
kvinder blev valgt. Denne gang har kvinderne haft en andel 3 % og i 2007 har kvinderne fyldt
38%. I gennemsnit har tallet for valgte kvinder steget med ca. 1,3 kandidat fra 1918 til 2007.
Hvis denne stigning skulle fortsætte, kan man forvente at være nået op en 50/50 fordeling af køn
i folketinget om 25 år. Specielt her skal man være kritisk, da det tidligere har vist sig, at
kvindeandelen har faldet tydeligt, da der har været krig. Her er tale om katastrofevalget i 1943.
Mændene har altid fyldt den største del,
når det kommer til højrere uddannelser,
som f.eks. en forskeruddannelse (ph.d.).
Denne statistik viser at tildelte ph.d.
grader er generelt vokset fra 1997 til 2009.
Dog er det tydeligt at procent vis er tallet
for kvinderne vokset. I 1997 var der 284
kvinder ud af 828, dette svarer til 34%, der
Side 10 av 17
9
1947
1935.2
1964
1971
1977
1984
1990
2001
0
50
100
150
200
250
300
350
400
450
500
Opstillede
kvinder
Valgte kvinder
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
0
200
400
600
800
1000
1200
1400
Mænd
Kvinder
Tildelte ph.d.
grader fordelt
efter køn
Opstillede- og
valgte kvinder
i folketinget
fra
fik tildelt en ph.d. grad. I 2009 var der 528 kvinder ud af 1206 der fik tildelt en ph.d grad, som
svarer til 44%. Hvis der ikke, som beskrevet tidligere, sker noget meget uventet, kan man
forvente, at der i 2035 vil være en fordeling på 50/50 mellem kønnene. Her kan vi således
forvente at kvinderne i gennemsnit vil tjene omkring det samme som mændende, da kvinderne
vil være på lige fod med de høje uddannelser, som giver en godt arbejde og god løn.
2.6 Danmark i forhold til de nordiske lande:
Globalt set, har norden altid været førende, når det kommer til
kvindepræsentationen. På tabel 1 ses kvinderepræsentationens
gradvise udvikling i Danmarks parlament. Det kan ikke siges,
at Danmark er blandt de førende nordiske lande, når det
kommer til kønsfordelingen. Selvom Danmark var det næste
land der for første gang havde kvindelige kandidater i
folketinget, så har Danmark været blandt de nordiske lande,
der har været langsomst om at få kvinder over 20%, 30% og
blandt de to nordiske lande der stadig ikke har opnået 40%
kvindelige kandidater. Danmark er samtidig blandt de to lande
der aldrig har haft en kvindelig statsminister endnu.
Når det til gengæld handler om unges holdninger, lader det til at Danmark er blandt de førende.
Dette er en undersøgelse blandt unge i alderen 16 til 19 år, som bl.a. har svaret på spørgsmål
omkring deres holdninger til ligestilling. Det skal siges, at Sverige ikke har deltaget i
undersøgelsen. Med hensyn til at tage beslutninger, viser det sig ud fra undersøgelsen, at
Danmark er det land med det laveste gennemsnit, der synes at det er bedre at mændende tager
beslutninger frem for kvinderne. Danmark har også det laveste gennemsnit, når det kommer til
spørgsmålet, om det er bedre at kvinden er hjemme og tager sig af børnene, samt det laveste om
at kvinder ikke skal arbejde uden for hjemmet. Danmark har også det laveste gennemsnit, når det
drejer sig om, at mændende skal have mere rettighed til et job, i tilfælde af mangel på arbejde.
Udfra disse tal, kan siges at den unge generation i Danmark er foran de andre nordiske lande.
Side 11 av 17
3.0 Kildekritik
Udover at opgaven tager udgangspunkt i flere fremstillinger, tager opgaven også udgangspunkt
i tre avisartikler, forskellige hjemmesider og et interview. Derfor vil der blive lavet kildekritik
af artikelen ”De vrede unge hustruer: Vi keder os til fortvivlelse”, samt kildekritik af Kvinfo.dk
som hjemmeside og interviewet med Line Holst.
”De vrede unge hustruer: Vi keder os til fortvivlelse” af Robert Naur fra politiken ,
s.10 er en artikel om tre unge kvinder der keder sig som hjemmegående husmødre. Artikelen er
baseret på et interview med de tre kvinder. Da det er en artikel, er dette en skriftlig kilde. Da
Robert Naur selv har lavet interviewet, er dette både en 1. håndskilde og en primær kilde. Dette
skulle derfor gerne være en meget troværdig kilde, da den samtidig er fra politikken, som er en
”seriøst” avis. Der kan dog undres om dens troværdighed, da der er en tindens til en meget
negativ tone. F.eks. : ”I Levebyen bor de hundreder af overkvalificerede husmødre i deres eget
indre helvede, et helvede der er hinsides det materielle og paa sin vis hinsides sund fornuft til en
saadan grad, at mændene for længst er blevet trætte af at høre paa det. ”. Da avisen højst
sandsynligt har været et oprør imod kvindernes problemstilling, bliver dette ikke så objektivt.
Modtageren har nok været mænd og/eller politikkere, og her kan der derfor været brugt
”Overdrivelse fremstår forståelse”, for at skære deres stilling ud i pap. Derfor kunne det være
mere troværdigt, hvis det var en af kvinderne, der selv havde skrevet artikelen, da hans
subjektive holdning kan have indflydelse på tonen af kvindernes udtalelser. Dog passer
udtalelserne sammen med den tid han beskriver og de kilder der ellers er fra denne tid, derfor
burde denne artikel være troværdig.
Opgaven har taget udgangspunkt i kvinfo.dk og samtalen med Line Holst, som arbejder på
Kvinfo. Kvinfo er et forskningsbibliotek indenfor bl.a. kvindeforskning og etnisk ligestilling.
Desuden har Kvinfo et bibliotek, som bruges af alt fra studerende og forskere. Kvinfo er ikke en
politisk organisation, men derimod formidler viden om køn og ligestilling. Line siger at Kvinfo
er meget troværdigt, da de udarbejdede tekster er typisk skrevet af en historiker eller
forskningsbiblioteker med universitetsuddannelse. Kilderne på kvinfo er originalt materiale og
originale kilder, derfor burde kvinfo være en meget troværdig kilde, både som hjemmeside og
som interview.
Side 12 av 17
4.0 Konklusion
Den første kvindebevægelse varede fra ca 1870 til 1920. I 1915 bliver kvinderne en del af
grundloven og får stemmeret. I 1921 bliver der gennemført en ligestillingslov i 1921. Efter den
store depression og 2. verdenskrig, er der et lille hul i kvindehistorien. Efterfølgende kommer
den næste kvindebevægelse med Rødstrømperne. 1973 lykkes det at få adgang til fri abort. I
1976 bliver ligelønsloven vedtaget.
I mellem disse kvindebevægelser havde vi en multiplikatoreffekt, der førte til en
problemstilling, hvor kvinder måtte gå fra hjemmet og ind i arbejdsmarkedet. Dette førte til nye
normer, som kvinderne blev nød til at forholde sig til. Her var det ægteskabet, der var den store
problemstillingen i denne tid.
Den anden kvindebevægelse har haft stor indflydelse på kvindelige kandidater i
folketinget. Kvindelige kandidater steg nemlig fra 24% i 1979 til 38% i 2007. Derfor kan det
tænkes at vi i 2035 er tæt på en 50/50 fordeling mellem kønnene i folketinget, samt de høje
uddannelser. Danmark er bagud blandt de nordiske lande, når det kommer til fordelingen i
folketinget. Til gengæld er unge danskeres holdninger generelt mindre i gennemsnit, når det
kommer til spørgsmålet om det er bedst, at kvinden er i hjemmet..
Kvinfo er en meget troværdig kilde at bruge, da dette er originalt materiale de har
liggende. Selvom der kan være en lille tvivl om troværdigheden ved Robert Naurs artikel, virker
den meget troværdig, da den samsvarer med dens samtid.
Side 13 av 17
5.0 Kildehenvisning:
Bøger:
Drude Dahlerup, Rødstrømperne 1, Nordisk Bogproduktion, 1975
Drude Dahlerup, Rødstrømperne 2, Nordisk Bogproduktion, 1975
Hanne Dam, På trods, Danske Kvinders Nationalråd og forfatteren, 1999
Mulvad, Grothen & Westerlund, Hey Piger – og drenge, Alinea, 2008
Drude Dahlerup mm, Kvinder på tinge, Rosinante, 1990
Hjemmesider:
http://www.denstoredanske.dk/
http://www.dst.dk/
http://kvinfo.dk/
http://www.leksikon.org
http://www.lige.dk/
Interview:
: Line Holst Schelde, forskningsbibliotekar og redaktør i ekspertdatabsen, Kvinfo.
Side 14 av 17
6.0 Bilag:
Side 15 av 17
Side 16 av 17
1918
1920.2
1924
1929
1935
1943
1947
1953.1
1957
1964
1968
1973
1977
1981
1987
1990
1998
2005
0
50
100
150
200
250
300
350
400
450
500
Opstillede kvinder
Valgte kvinder
Side 17 av 17
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
0
200
400
600
800
1000
1200
1400
Mænd
Kvinder
1998
0
20
40
60
80
100
120
140
160
Valgte mænd
Valgte kvinder