Kvindekampen i Danmark - 1960'erne og 1970'erne

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

HHX 2. år

Side 1 af 13

Kvindekampen i Danmark efter 1945

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

Side 2 af 13

Indholdsfortegnelse

Indledning ...................................................................................................................... 3

Kvindernes forandring i Danmark i 1960’erne ............................................................. 3

Analyse af rødstrømpernes ideer og aktionsformer ...................................................... 5

Starten på bevægelsen ................................................................................................ 5

1. fase Aktionernes tid ............................................................................................... 6

Mærkesager ............................................................................................................ 7

2. fase Mangfoldighedens tid ..................................................................................... 9

3. fase Specialiseringens tid ..................................................................................... 10

Mærkesager .......................................................................................................... 11

Nåede kvindesagen sine mål ....................................................................................... 11

Konklusion ............................................................................................................... 12

Kildefortegnelse ....................................................................................................... 13

Hjemmesider ......................................................................................................... 13

Bøger..................................................................................................................... 13

DVD ...................................................................................................................... 13

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

Side 3 af 13

Indledning

I min 2. års opgave vil jeg skrive om kvindekampen i Danmark efter 1945. Her vil jeg først komme

ind på de forandringer der fandt sted i Danmarks i 1950’erne og 1960’erne, hvor mit fokus vil være

på kvindens situation, og hvordan disse forandringer påvirkede kvindernes livssituation og leve

vilkår. Herefter vil jeg redegøre for rødstrømperne, hvor jeg vil se på deres ideer og aktionsformer fra

midten af 1960’erne og op i 1970’erne. Til slut vil jeg give en vurdering af om kvindesagen nåede

sine mål og om det har påvirket og haft nogle konsekvenser for kvindernes liv i dag.

Kvindernes forandring i Danmark i 1960’erne

I 1960’erne begyndte der for alvor at ske nogle ændringer i det danske samfund. Efterspørgslen efter

arbejdskraft blev større og større, derfor blev man nød til at udvide arbejdsstyrken. Dengang i

1960’erne bestod arbejdsstyrken hovedsagelig af mænd, dengang var det kun 1/3 af kvinderne der

befandt sig i arbejdsstyrken.

Integrationen af de gifte kvinder i arbejdsstyrken var en af de mest grundlæggende samfundsmæssige

ændringer der skete efter 2. verdenskrig, og det hænger blandt andet sammen med, at der ikke kun

var tale om en midlertidig tilgang af tidligere husmødre, men om en generationsbetinget ændring. De

unge kvinder er kommet ud på arbejdsmarkedet, og det medfører at erhvervsfrekvensen bliver højre,

fordi de bliver på arbejdsmarkedet, også når de får børn. Tidligere var mødrene med små børn de

mindst erhvervsaktive blandt kvinderne, i dag er småbørnsmødrene de mest erhvervsaktive.

Erhvervsaktiviteten for kvinder med 2 børn steg fra 45 pct. i 1970 til næsten 80 pct. i 1978, og i dag

er ca. 92 pct. af småbørnsmødrene tilknytning til arbejdsmarkedet. Det afspejler en grundlæggende

forandring i voksne kvinders livssituation og i forholdet moderskab og lønarbejde

. Ud fra denne

inspiration i 1960’erne førte det til den første aktionen sted. Det var rødstrømpe bevægelsen som gik

ind og protesterede mod at kvinder skulle betale fuld pris for en bus billet, så længe der ikke var

indført lige løn på arbejdsmarkedet. Efter denne aktion begyndte en gruppe af kvinder at arbejde for

ligestilling mellem kønnene, så man vil få den samme i løn, enten om man var mand eller kvinde.

Alt dette påvirkede livet hjemme i familierne, man begyndte og se, at manden begyndte at indrette

sig, dvs. de begyndte at skifte ble, vaske op, hente brød hos bager og nogle mænd lærte også og

strikke ”hønsestrik. Dette var meget nyt, førhen hjalp manden ikke med de huslige pligter, det var

kvindens arbejde, men det blev der vendt op og ned på. Man begyndte at kalde mændene for ”de

bløde mænd”, fordi de lod kvinderne erobre deres territorium uden kamp. Kvinder begyndte også

ligeså stille at klæd sig i mandetøj, de gik i cowboybukser, islandske sweatere og træsko, det var ikke

http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=96449

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

Side 4 af 13

længere let at kende forskel på mand og kvinde, da begge køn oftest havde langt har, det eneste der

skilte dem fra hinanden var at de fleste mænd havde skæg. Alt dette vente op og ned på

familiemønstret og kønsrollerne som man havde været vand til. Kvinderne blev mere selvbevidste og

det førte til oprør mod mændene, de ville ikke lade sig undertrykke længere, det havde også noget at

gøre med den økonomiske frihed som mange kvinder fik. Ved at kvinder fik deres økonomiske frihed

og kom ud på arbejdsmarkedet, blev kvinden ikke længere nød til at blive ved manden for at have

økonomisk sikkerhed. Dette førte til en del flere skilsmisser, fordi kvinden ikke længere blev nød til

at blive i et dårligt ægteskab pga. økonomiske årsager, men nu selv kunne forsørge sin familie.

Den

radikal ændring af samfundet og den udvikling man kom i møde, var meget anderledes fra den man

kendte fra 40’erne og 50’erne og ikke mindst fra 20’erne og 30’erne. Den nye 70’er familien var

meget forskellig i forhold til de tidligere generationers syn på familiens roller. Forældrenes rolle bliv

mindre og de havde ikke længere en ret stor indflydelse på de unges liv og opførsel.

Ligestillingen af kvinder faldt ikke i god jord hos alle kvinder, mange kvinder var imod, at nu når du

skulle arbejde så meget, skulle deres børn være i institutioner i 10 timer hver dag. Kvindernes

aktivitet på arbejdsmarkedet, gjorde ikke deres hver dag lettere, for selv om mændene var begyndt at

hjælpe mere til derhjemme, var det stadigvæk kvinderne som havde størstedelen af arbejdet

derhjemme. På grund af at kvinderne begyndte og arbejde og flere børn måtte i institutioner steg

antallet af vuggestuepladser fra 6000 i 1975 til 23.000 i 1988. Endnu større var stigningen af

dagplejepladser, fra 45.000 til 68.000

, fordi stigningen af dagplejeplads steg så markant var fordi

det var billigere for kommunerne.

FN’s Generalforsamling i 1974 besluttede at det årti skulle være kvindens. Danmark man begyndte at

vise interesse kvinderne, Så det var faktisk et globalt emne, hvor man tog kvinderolle op til

diskussion. Danmark havde stor interesse for kvindeårtiet, Danmark holdte i1980 derfor den anden

ud af de tre internationale kvindekonferencer. Alt dette betød at debatten om kvindernes rolle og

betydning i samfundet blev mere intensiv. Ved at det fik så megen fokus dannede man et

ligestillingsråd i 1975, det skulle sørge for at overvåge om loven om ligestilling blev overholdt,

denne lov blev vedtaget 3 år efter stiftelsen af rådet. Men ved dannelsen af dette råd, vækkede det

opmærksomhed ved nogle partier, da nogle mente, at det var særbehandling, at hvis der var en

mandlig og kvindelig ansøger som havde samme kvalifikationer, så skulle man vælge kvinden. Der

var nogle der var imod og ikke mente at kønnet skulle være en kvalifikation. Da ud talte Pia

Kjærsgaard ”..men jeg må indrømme, at for mig er det kvalifikationer og ikke kønnet, de er

Dansk Kultur historie , side 55-56

Danmark og verden, Danmarkshistorie bind 15, side 257

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

Side 5 af 13

afgørende”

. Men partierne var hovedsagelig enige om at der skulle være ligestilling, så alle partier

prøvede mere eller mindre at få kvinder på deres lister, i og med at der kom flere kvindelig

medlemmer i folketinget. Dette betød også at kvinde deltagelsen steg brat fra 15 pct. i 1986 til 38 pct.

i 1987

Alle disse ting havde storindvirkning på kvindernes liv og rolle. Du havde nu mulighed for at gøre

karriere, komme ud med deres meninger og blive mere økonomiskselvstændige. Men man kunne

ikke bare ændre kønsrollerne via en lov, det tager lang tid at ændre på folk. Men alle disse ting som

skete i 60’erne og op i 80’erne, har ændret kvinderne og denne periode blev der dannet mange

kvindegrupper, som kæmpende for forskellige sager de mente burde ændres.

Analyse af rødstrømpernes ideer og aktionsformer

Siden Dansk Kvindesamfund blev dannet tilbage i 1871, er kvinder i Danmark blevet ved med at

slutte sig sammen i foreninger og grupper med det formål, at kæmpe for kvinders rettigheder og en

forbedring af kvinders vilkår. Men Dansk Kvindesamfund oplevede et fald i medlemsantallet fra ca.

12.000 i 1956 til 3.500 i 1973, mens den nye rødstrømpebevægelse, kvindernes oprørsbevægelse

under studenteroprøret, oplevede stor tilslutning.

Rødstrømperne fjernede alle seksualsymboler. Bl.a. tildækkede de håret. I mange kulturer anses den

voksne kvindes hår for at være seksuelt udfordrende. Rødstrømperne fjernede enten håret helt, lod

sig maskinklippe eller brugte tørklæde – oftest en hjemmefarvet ble.

Starten på bevægelsen

Hvorfor opstod Rødstrømpebevægelsen i Danmark, og hvorfor netop på dette tidspunkt?

Det var især på grund af de markante ændringer i kvindernes liv, der var sket siden 1945.

Familiemønstret var under ændring, på grund af at flere kvinder kom i arbejde, børnetallet begyndte

at falde bl.a. pga. p-pillens frigivelse i 1966, og antallet af skilsmisser begyndte at stige pga.

kvindernes selvstændighed. Men antallet af kvinder, som fik sig en uddannelse steg også i denne

periode. Det var især mødrene selv, der pressede på for at give døtrene den uddannelse, de måske

selv havde drømt om, og uddannelsen ændrede pigernes forventninger til deres liv, sammenlignet

med de forventninger mødrene havde, da de var unge 20-30 år tidligere

. Bevægelsen var derfor

utraditionel, oprørsk, provokerende og nytænkende.

Rødstrømperne udgjorde det tredje højde punkt i den danske kvindebevægelses historiske forløb,

bevægelses eksisterede fra ca. 1970 til midt i 1980’erne.rødstrømpernes historie kan op deles i 3

Citat fra Danmark og verden Danmarkshistorie bind 15, side, 255

Danmark og verden, Danmarkshistorie bind 15, side 255-256

Rødstrømperne bind 1, side 159

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

Side 6 af 13

faser. 1. fase 1970 til ca. 1974, aktionernes tid. 2. fase 1974 til 1980, Mangfoldighedens tid. 3. fase

1980 til ca. 1985, Specialiseringens tid

Rødstrømpebevægelsen var opkaldt efter den samtidige amerikanske bevægelse New York

Redstockings. Farven rød angav den nye feminismes retning, en radikal og venstreorienteret

feminisme. Hovedstrategien var kvindefællesskab og kvindekamp, og bevægelsens underfundament

var basisgruppen. Rødstrømpernes aktioner var en korte, planlagt begivenhed, der gennem en

offentlig erklæring med et overraskelsesmoment skulle sætte en debat i gang og vække

offentlighedens opmærksomhed. Dette blev kaldt ”Happenings”. Rødstrømperne satte ofte deres

aktioner i gang, enten ved at afbryde et møde, stoppe trafikken el. lign. Kvinderne overskred

grænserne, som man dengang så som noget, kvinderne ikke gjorde. Det hele gjaldt om at skabe

begivenheder, i form af demonstrationer, festivaler, besættelser og møder. Alle steder, hvor de kunne

blive set og lyttet til.

1. fase Aktionernes tid

I den første fase kom aktionerne slag i slag. Her er nogle eksempler: 1.maj 1970 erobrede nogle

rødstrømper med Karen Jespersen, den senere indenrigsminister. I spidsen talerstolen for næsen af

LO-formanden på et TV-transmitteret møde på Rådhuspladsen i København. De blev hårdhændet

smidt ned, men havde medbragt megafon og løbesedler, der krævede ligeløn nu!

På Mors Dag, d. 10.maj 1970 arrangerede en række kvindegrupper en demonstration med

efterfølgende møde i Fælledparken i København. Bagefter tog en gruppe på ca.25 kvinder med Ulla

Dahlerup i spidsen med en bus, men i protest mod kvinders uligeløn nægtede de at betale mere end

80 øre for billetten, som ellers kostede 1,25. Da de nægtede at forlade bussen frivilligt, blev de

anholdt og båret ud af politiet. Dette var blot én af mange ligelønsaktioner. Ved

overenskomstforhandlingerne i 1971 og 1973 var der store kvindedemonstrationer for ligeløn, hvor

rødstrømperne deltog sammen med kvinder fra fagbevægelsen, som ellers var kritiske over nogle af

rødstrømperne. Også Dansk Kvindesamfund og mange andre deltog. Resultatet af alliancens aktioner

blev, at ligelønnen kom ind i overenskomsterne i 1973.

Under immatrikulationsfesten på Københavns Universitet den 2.september 1970 erobrede en

rødstrømpe iført hvid studenterkjole og med brudeslør talerstolen for øjnene af de kvindelige

studenter. Universitetsbetjentene forsøgte at hive hende ned, men hun holdt fast og fik til sidst lov til

at tale: «Søstre, velkommen til mændenes bedste ægteskabsmarked».

Damebladet Eva blev i marts 1971 besat af en gruppe rødstrømper i protest mod, at redaktøren, Palle

Fogtdal havde beskåret og ændret i en artikel, som en kvindelig journalist havde lavet sammen med

Rødstrømperne bind 1, side 154

http://www.leksikon.org/art.php?n=2196

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

Side 7 af 13

en gruppe rødstrømper. I det hele taget var rødstrømpernes meget kritiske over for «damebladenes»

kvindebillede og deres spillen på kvinders mindreværdsfølelse. Men kritikken førte til at de fik deres

egen spalteplads i bladet Eva. I august 1971 skrubbede rødstrømper Rådhuspladsen i Århus i

solidaritet med en faglig ligelønsstrejke, og i august 1971 fandt aktionen mod Frk. Århus

konkurrencen sted. I maj 1973 tog rødstrømperne sagen i egen hånd, og støbte en barnevognsslidske

på Nørreport Station i protest mod, at barnevogne måtte bæres ned på perronen. Dagen efter mødte

rødstrømperne op på Københavns Hovedbanegård for at modtage trafikminister Jens Kampmann og

DSB's generaldirektør Poul Hjelt og personligt afkræve dem et svar. Aktionerne fik stor

medieomtale, men medførte også stor utilfredshed og lange diskussioner i bevægelsen om valg af

strategi.

Kvindeølejren på Femø fik sin start i sommeren 1971, og blev meget populær. Kvinder kom rejsende

dertil fra hele Europa. De første år var vejret strålende, pressefotograferne lå på lur, og billeder af de

hel og halvnøgne rødstrømperne, dybt engageret i diskussionscirkler, gik landet rundt.

Rødstrømpernes mål var at ændre samfundet, så det kom til at få fokus på de socialistiske ideer, hvor

man ikke havde nogen former for undertrykkelse. Rødstrømperne var an kvindefrigørelses-

feminisme, i modsætning til det danske kvindesamfund som var ligestillings-feminisme. Da

rødstrømperne nu var en kvindefrigivelse, gik de ikke ind for at tage pladsen ved siden af mændene i

hierarkiet, derfor ligestilling ikke et deres mål. Strejfen af ligestillingstankegang var nu alligevel lidt

at finde hos rødstrømperne i deres krav om deling af hus arbejdet. Det vigtigste for den var at ændre

vores syn på livet og den måde man tænkte på.

Mærkesager

Men at slippe for undertrykkelsen og være et seksuelt objekt for mændene og samfundet, var ikke

rødstrømpernes eneste mål. De var også dybt engagerede i tre store sager: For fri abort, for ligeløn og

mod EEC/EF op til folkeafstemningen om medlemskab i 1972.

Fri abort nu!

I hele den vestlige verden var abortsagen fremme i 1970’erne. Selvom p-pillen kom i 1966, var der

stadig piger, der blev gravide mod deres ønske, de måtte derfor vælge om vil blive tidligt mødre eller

bortadoptere barnet. En anden men meget farligere løsning var dengang at få lavet en illegal abort.

Denne løsning var forbundet med en stor risiko, da chancen for sygdom og død var stor, fordi

kvaksalveren ikke havde samme vilkår eller viden som lægerne på hospitalet. Men hvis fri abort blev

indført, ville aborten foretaget af en læge mindske risikoen

. I slutningen af 1960’erne og i

begyndelsen af 1970’erne kom der helt nye og unge aktører på banen end tidligere. Det var kvinder

Rødstrømperne bind 1, side 180-185 (henviser også til det på siden før)

På trods.. 100 års kvindehistorie, side103-104

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

Side 8 af 13

og en del mænd, der var villige til at bruge utraditionelle metoder, og de krævede ikke en

liberalisering, de krævede fri abort nu! Men i 1970 vedtog Folketinget en liberalisering af

abortadgangen, ved indførelse af en social indikation. Det blev vedtaget, at kvinder over 38 år, som

havde født mindst fire børn, kunne få foretaget en helt fri abort. Da Rødstrømperne kom på banen i

1970, og gjorde abort til deres mærkesag, og kæmpede for at få det helt frigivet. Op til loven i 1973

var bevægelsen meget aktiv i sagen om fri abort, og holdte møder og demonstrationer.

Rødstrømperne arrangerede en for abort imod EF-demonstration, i Fælledparken i København den 1.

maj 1972. I Århus delte de løbesedler ud med tektsen: ”Hvem skal bestemme, hvilke børn du skal

føde? Skal en tilfældig læge eller jurist i Mødrehjælpen? Nej, vi kræver retten til at bestemme over

vores egen krop, retten til at bestemme vores tilværelse selv. Kæmp for din ret. Fri abort nu.”.

Derudover arrangerede rødstrømperne et møde om prævention og abort på Christiansborg i 1972, og

var med til at arrangere en demonstration for fri abort i 1973 sammen med Dansk Kvindesamfund og

Socialdemokratiet.

Rødstrømperne deltog også i avisdebatten, var med i radioudsendelser omkring abortspørgsmålet,

hvor de brugt en taktik som blev brugt i andre lande, hvor unge kvinder fortalte om deres aborter. Da

der var tale om et lovgivningsanliggende, måtte rødstrømperne rette opmærksomheden mod

Folketinget. Da de sendte en lovforslag derind, om at alle kvinder skulle have lov til fri abort indtil

24. uge. Debatten var stor og følelsesladet i Folketinget. Næsten alle partier var splittet i denne sag

og stillede derfor deres medlemmer frit ved afstemningen. Loven om fri abort blev vedtaget, men i

stedet for rødstrømpernes forslag om abort indtil 24. uge, bestemte loven til 12. uge

Nej til kapitalistmænds EF

Rødstrømperne gik ind i sagen om dansk medlemskab af Fællesmarkedet op til folkeafstemningen

den 2. oktober 1972. Forud for denne afstemning var, en lang kampagne og størstedelen af

befolkningen diskuterede for eller imod for deltagelsen. Men hvorfor gik rødstrømperne ind i denne

sag, og hvad var deres bidrag? Det startede med, at nogen der brændte for sagen, simpelthen gik i

gang. Rødstrømperne udgav pjecer, hvorpå der stod trykt: ”For kvindesammenhold mod EF” – ”Nej

til kapitalistmænds EF”, de lavede anti-EF-sange, deltog i demonstrationer og lavede en særlig EF-

uge på sommerens Femølejr. Rødstrømperne delte venstrefløjens synspunkt om, at EF var

kapitalisternes værk, og de bidrog til, at også kvindernes stilling kom til debat. ”Nej til mændenes

EF” skrev rødstrømperne, deres synspunkt var, at kvinderne ville blive dårligere stillet ved et EF-

medlemskab. Den franske sociolog Evelyne Sullerots skrev en rapport om kvinders ligestilling i EF,

med problemer om, kvinderne dårlig løn, dårlig uddannelse, ringe politiske indflydelse osv.. En

gruppe rødstrømper fik fat på den hemmelige Sullerot-rapport, og uddrog den konklusion, at EF

Rødstrømperne – bind 1, s. 222-224

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

Side 9 af 13

betyder ”harmonisering af uligheden”, hvilket de skrev i en pressemeddelelse og udgav rapporten

som de havde oversat i nogle hundrede eksemplarer i april. Selv om vi blev medlem at EF, betød

dette ikke at rødstrømpernes kampagne mod EF forsvandt helt fra rødstrømpernes dagsorden

Ligeløn

Kampen for ligeløn var den mærkesag, rødstrømperne engagerede sig mest i begyndelsen af

1970’erne. Men rødstrømperne var langt fra de eneste, der krævede ligeløn mellem kvinder og

mænd. Dansk Kvindesamfund havde haft kravet på sit program siden 1889 og Socialdemokratiet

siden 1888. Den mest kendte aktion, for kampen mod ligeløn som rødstrømperne deltog i, hvor Ulla

Dahlerup var i spidsen, var den 10. maj 1970, hvor kvinderne nægtede at betale mere end 80 % af

busbilletten i en bus, da det svarede til kvinders mindre løn og derfor mente de at de var berettigede

til at betale mindre for offentlig transport. Et af deres mottoer var, Ingen klassekamp uden

kvindekamp. Ingen kvindekamp uden klassekamp.

I 1976 blev der gennemført via en lov, at der i overenskomsterne skulle være ligeløn for samme

arbejde, det som LO havde vedtaget i 1973 og EF havde vedtaget i et ligelønsdirektiv i 1975. Men

eftertiden viste, at ét var ligelønnen på papiret, et andet var ligelønnen i praksis. Rødstrømperne

mente ikke, at uligelønnen skyldtes kvinders manglende kompetence, men uretfærdighed

2. fase Mangfoldighedens tid

Kvindefestivalerne i sidste halvdel af 1970'erne samlede titusindvis af kvinder, mænd og børn. Det

var nyt og vakte i sig selv stor opsigt, at kvinder alene arrangerede så store events, og at musikken

blev leveret af rene kvindebands. Der var også kunstudstillinger, taler, film og sang. Det blev en

fremvisning af den nye feministiske modkultur i offentligheden. Samtidig med at det nye

kvindeoprør skabt nye offentlige kvinderum, satte man også ind med angreb på kulturens dominans

af mænd. Kvindeteater, kvindemusik, kvindelitteratur, kvindekunst, kvindekurser og meget mere

blomstrede nu op. Ordet «kvinde» kom nu til at symbolisere det nye kvindeoprør. Hidtil var kvinder

normalt blevet omtalt som piger eller damer.

Rødstrømpebevægelsen startede i de største byer, og det var også her de første kvindehuse har

etableret, enten gennem besættelser som i København eller gennem forhandling med kommunen som

i Århus. I Odense og Aalborg kom det også til besættelser, men uden resultat. I anden halvdel af

1970'erne dannedes nu over hele Danmark kvindehuse og -grupper, hvor kun kvinder havde adgang.

Bevægelsen havde et stærkt netværkspræg, og der dannedes aldrig nogen landsdækkende

organisation. Aktiviteten i kvindehusene var stor. At være rødstrømpe indebar for mange, at man gik

til møder og aktiviteter flere gange om ugen. Enkelte var fuldtidsaktivister. Nogle af de mest aktive

Rødstrømperne – bind 1, s. 228-232

Rødstrømperne bind 1, side 233-240

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

Side 10 af 13

var med i den nydannede Lesbisk Bevægelse, der skabte et helt nyt offentligt synspunkt på kærlighed

mellem kvinder. Tilbageerobring af kvindekroppen var et central punkt for diskussionerne i

bevægelsen: fødsler, prævention, seksualitet og menstruation. Arbejdsdelingen i hjemmet og

kvinders forhold på arbejdsmarkedet var andre centrale temaer. Med den stigende arbejdsløshed hos

kvinderne blev kampen mod arbejdsløsheden et vigtigt omdrejningspunkt for bevægelsen i anden

fase. Mærkesager i denne periode var, at alle fælles om at lave kampagner for kvindearbejdsløsheden

. Rødstrømpernes ideer spredte sig som ringe i vandet og de havde stor fremgang i slutningen af

70’erne.

3. fase Specialiseringens tid

I 1980'erne etableredes krisecentre for voldsramte kvinder, der havde det formål at give hjælp til

kvinder med en voldelig partner eller eks-partner. Dette arbejde, som bragte et hidtil ikke diskuteret

emne frem i fuld offentlighed, var et konkret eksempel på ”at gøre det private politisk”. I mange byer

oprettedes nu krise- og kvindecentre. I det hele taget var der i starten af 1980'erne stor aktivitet i

bevægelsen. Men relativt pludseligt ebbede bevægelsen ud midt i 80'erne.

Rødstrømpebevægelsen var medvirkende til oprettelsen af en række alternative institutioner.

Kvindehøjskolen i Visby i Sønderjylland var der fra 1979-94. Kvindemuseet i Danmark samt ikke

mindst kvinde- og kønsforskningen er andre eksempler på vigtige udløbere af det nye kvindeoprør.

Samtidig betød specialiseringen imidlertid, at nyrekrutteringen faldt. Venstrefløjens almindelige

nedgang bidrog også hertil. I midten af 1980'erne havde radikale og venstreorienterede

Rødstrømpebevægelse tilbage gang. Der skete efterhånden en tilnærmelse mellem de forskellige

kvindebevægelser, som i 1970'erne havde stået kritisk over for hinanden. Efter en stormfuld periode i

kvindebevægelsens historie, hvor det var lykkedes at sætte kvinders vilkår og stilling på dagsordenen

i alle institutioner og familier, blev der mere stille om kvindesagen, og den moderate

ligestillingspolitik blev igen den dominerende retning.

Rødstrømpebevægelsen adskilte sig således fra tidligere og samtidige kvindepolitiske strømninger i

sine mål, sin strategi, sin taktik og sine organisationsprincipper. Med sine ukonventionelle politiske

metoder og sin venstreorientering var Rødstrømpebevægelsen en del af den bølge af nye sociale

bevægelser, der stod stærkt i 1960'erne, 70'erne og 80'erne. Ja, den må karakteriseres som en af de

længstlevende af tidens bevægelser og en af de mest betydningsfulde

Rødstrømperne bind 1, side 253-260 + 275-276

Rødstrømperne bind 1, side 384-394

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

Side 11 af 13

Mærkesager

Ønsket i tredje fase var at udbygge samarbejdet med andre kvindepolitiske grupper. Rødstrømperne

brugte samarbejdet til at påvirke partier og fagforeninger med hensyn til politik, aktiviteter og

arbejdsmåder.

Mærkesagerne som rødstrømperne havde i der sidste fase i 1980-85, var vold mod kvinder, de

forskellige bevægelser begyndte aktivt at oprette krise- og kvindecentre rundt i landet. En sag var

Konflikten mellem familieliv og arbejdsliv, var rødstrømpernes vigtigste mærkesag. De mente at

familieliv og arbejdsliv skulle forenes, så mand og kvinden var lige. Men det krævede ændringer,

rødstrømperne deltog med forskellige holdninger i debatten om kvinder-ind-i-mandefag, fordi de

ønskede at bryde barriererne, men var kritiske overfor at kvinderne i for høj grad kom til at arbejde

på mændenes præmisser. Sagen om Barselsorlovskampagne var at ikke den højst prioriteret blandt

rødstrømperne, men de var med og støttede op om det og bidrage gennem kampagner at få sagen på

den offentliges dagsorden, og fædrenes inddragelse gennem fædreorlov. Dette forslag blev også

vedtaget i moderat form. Mod deltid. For kortere arbejdsdag var også en sag for rødstrømperne, de

ville have kortere arbejdsdage. 35 timers arbejdsuge uden løntab, 35 dages ferie, 35 kr. som

mindsteløn, 35 øre pr. dyrtidspoint. Men ”kvinder forlanger ikke guld og grønne skove. Kvinderne

forlanger en ordentlig hverdag” det udtalte Annie Warnock fra rødstrømperne. Rødstrømperne

opfordrede kvinder til at være realistiske og sætte krav. Den sidste mærkesag var Daginstitutioner til

alle, Rødstrømperne kæmpede for at der skulle være bedre og gratis daginstitutioner til alle børn. I

denne periode steg antallet at daginstitutionspladser markant, og behovet for kvindernes uddannelse

og erhvervsfrekvens, fordi der også blev større krav til pædagogerne og deres uddannelse, dette

mente rødstrømperne var meget vigtigt

Nåede kvindesagen sine mål

Rødstrømperne selv en opfattelse af, at de måtte starte helt fra bunden, hvilket følgende citat

illustrerer: ”Hvis vi forkaster ugebladenes kvindeopfattelse og definition af os, har vi simpelthen

ingen identitet – før vi selv skaber en kvindeidentitet.” (Møller m.fl., ”Udsigten til det kvindelige

univers. En analyse af Eva, 1972, s 12). Rødstrømpernes mål for hvordan deres nye kvindeideal

skulle være, så således ud: 1. en fri kvinde, der er i subjekt i sit ejet liv. 2. en aktiv kvinde, der

deltager i samfundslivet. 3. en selvstændig kvinde, der er økonomisk og psykologisk uafhængig af

mænd. 4. en kvinde, der kende sine egne seksuelle behov og er fri til at engagere sig seksuelt og

følelsesmæssigt i mænd og kvinder, når hun vil og har lyst. 5. en kvinde, der ikke forhindres i sit

arbejde af børn, og som ikke forhindres i at have børn pga. sit arbejdsliv

Rødstrømperne bind 1, side 363-374

Rødstrømperne bind 2 side 156- 157

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

Side 12 af 13

Rødstrømperne var ikke særlig aktive med mange lovgivningssager, det var sjældent at de handlede

direkte over for lovgivningsmagten, undtagen dengang med abortsagen. Rødstrømperne arbejdede

for, at kvinderne skulle opnå den fulde ligestilling med mændene. De fik gennem deres forskellige

aktioner viderebragt budskaber, der ændrede folks syn på ligestilling. Ligelønnen kom på bane

sammen med seksualiteten, som tidligere havde været bandlyst. Rødstrømperne fik gjort en forskel,

men fik ikke total ligestilling i samfundet. Men ønskede kvinder egentlig at være som mænd og

overtage alle de mandlige roller? Rødstrømperne ville kun opnå den løn, de var berettiget til, og den

respekt fra mændene, som kvinderne ikke fik. Lønnen blandt kønnene blev bedre, og i dag er der

steder, hvor kvinder får højere løn end mændene.

Mange kvinder følte ikke, at de blev respekteret af mændene. Efter Rødstrømpernes oprør har

ligestillingen i hjemmet ændret sig. Generationen fra 40’erne og 50’erne er stadig præget af den tids

levestil, hvor vores generation er blevet mere frigjorde. Kvinderne i samfundet er blevet mere

tilfredse takket være kvindebevægelserne. Grunden til, at oprørene er ophørt, er at samfundet har

svært ved at forestille sig en komplet ligestillet verden og derfor ikke tør at stille for høje

forventninger.

Konklusion

Rødstrømpebevægelsen beskæftigede sig med en masse ting, som stadig er aktuelle den dag i dag.

Deres største mål var, at kvinderne skulle blive frigjorte og komme ud af det traditions og

normbundne liv, og dette er sket i form af en kulturel frisættelse, hvor normerne er blevet opløst. Det

betyder, at man i dag er langt mere overladt til sig selv og sine egne beslutninger, hvilket både er

godt og ondt. Det er godt, eftersom kvinderne i dag er langt mere selvstændige og medbestemmende,

end de var førhen, og de har fået en helt ny følsomhed. Bagsiden er så, at alle har et behov for

tryghed, og da normerne og traditionerne ikke længere eksisterer til at opfylde dette, må man finde

det et andet sted. Dette sker ofte i form af massemedierne, som udnytter de unge kvinder som prøver

at finde deres identitet. De opsøger det reklamer og tv udsendelser og det gør dem mere usikre. Dette

skyldes bl.a., at holdningen til krop og seksualitet også har ændret sig meget siden Rødstrømpernes

tid, og at udseendet og ens image er kommet til at betyde langt mere. Hvis man ser på reklamer fra

dengang, blev kvindekroppen fremstillet som noget følsomt, smukt og naturligt, hvorimod de den

dag i dag fremstår, som en vare eller genstand. Vi har bevæget os fra en åndelig verden til en

materialistisk, hvor det ikke længer er vigtigt, hvordan man er indeni, men derimod hvilket image

man udstråler udadtil. Man skal leve op til de ideal kvinder som medierne fremstiller, men medierne

giver oftest et meget urealistisk og unaturligt billede af disse, hvilket er umuligt at leve op til.

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

Side 13 af 13

Kildefortegnelse

Hjemmesider

http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=96449

http://www.leksikon.org/art.php?n=2196

Bøger

Drude Dahlerup ”Rødstrømperne bind 1”, Gyldendal, 1998

Drude Dahlerup ”Rødstrømperne bind 2”, Gyldendal, 1998

Ole Kamp Pedersen ”Danmark og verden, Danmarkshistorie bind 15”, Gyldendal 1991

Hanne Dam ”På trods.. 100 års kvindehistorie”, Danske Kvinders Nationalråd

Bent Funder ” Dansk kulturhistorie , Systime 2003

DVD

Vild med historie ”I fællesskab”